Børnelov Af Karen Akhøj Med lov skal børn sikres Tiden og samfundsudviklingen løb fra den gamle børnelov. Afløseren blev vedtaget i juni 2001 og træder i kraft næste år. Psykolog Karen Akhøj har gjort sig blandede tanker om den. Endelig kom den nye børnelov: Lov nr. 460, som blev vedtaget 7. juni 2001, men dog først træder i kraft 1. juli 2002. Den ny lov afløser børneloven fra 1960 (!). I løbet af disse 41 år er der sket store ændringer i familielivet og i børns liv, som det former sig i Danmark i dag, og den nye lov er da også præget af vor tid og vor tids problemer og forslag til problemløsninger. Hvor forældre i 1960 næsten indiskutabelt var ægtepar, er det i dag ikke givet, at de er gift. De kan være sam- eller særboende, de bliver skilt, og de etablerer sig i nye sammenbragte familier. Danmark har europare- 3
kord i skilsmisser, og en tredjedel af alle børn vokser ikke op med deres biologiske forældre. En sådan virkelighed er det også, der kan ses afspejlet i loven. Ny virkelighed I henseende til andre nye fænomener er der i loven fx bestemmelser om Faderskab og moderskab ved kunstig befrugtning (kap. 5). Hvem vi er som mennesker, beror også på, hvem vore forældre er. Juridisk afklares det i 27 og 28: 27: Er en kvinde blevet kunstigt befrugtet af en læge eller under en læges ansvar, anses hendes ægtemand eller partner som barnets far, hvis han har givet samtykke til behandlingen og barnet må antages at være blevet til ved denne. Stk. 2. Samtykke som nævnt i stk. 1 skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far. 28: En sæddonor kan ikke dømmes som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis sæden er doneret med henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtning eller til offentlig eller privat sædbank, der opfylder sundhedsmyndighedernes krav til formidling af sæd. Stk. 2. Er sæden ikke blevet doneret som nævnt i stk. 1, anses sæddonor som barnets far, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død. Om surrogatmoderskab siger kap. 6, 31, kort og klart: En aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden, er ugyldig. Kap. 2, 8: Moderen skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far ( ). I stk. 3: Oplyser moderen ikke, hvem der er eller kan være barnets far, skal hun vejledes om, hvilken betydning dette vil kunne få for hende og barnet. Som noget godt nyt står der i kap. 7 om Vejledningspligt, at Statsamtet yder i fornødent omfang vejledning om spørgsmål, der vedrører denne lov, og bistår herunder med udfyldelse af blanketter m.v. Følgelovgivning Vedtagelsen af børneloven medfører, som det ofte ses, nødvendige justeringer i en del andre love med tilknytning til børneloven. Det drejer sig bl.a. om Lov om forældremyndighed og samvær (Lov nr. 387 af 14. juni 1995). Her er det især kapitlerne 5 og 6, der kan have interesse for psykologer. De drejer sig om den frivillige, gratis børnesagkyndige rådgivning og om de meget vigtige (men desværre endnu ikke obligatoriske!) samtaler med børnene. Her er ordlyden: Kapitel 5 - Børnesagkyndig rådgivning 28: Statsamtet skal tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning ved uenighed om forældremyndighed og samvær. Formålet er at hjælpe parterne til at løse konflikten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Stk. 2. Statsamtet kan i andre tilfælde tilbyde børnesagkyndig rådgivning om forældremyndighed og samvær, hvis der skønnes at være særligt behov herfor. Stk. 3. Statsamtet kan undlade at tilbyde rådgivning efter stk. 1, hvis det i det enkelte tilfælde findes unødvendigt eller uhensigtsmæssigt. Kapitel 6 - Sagsbehandling 29: Er et barn fyldt 12 år, skal der, før der træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær, finde 4
en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen. Pr. 1. januar 2002 foretages en ændring til 29, idet der som stk. 2 indsættes: Er barnet under 12 år, skal der finde en samtale sted som nævnt i stk. 1, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Børneloven in extenso er netop udgivet af Schultz Information - trykt sammen med andre love, der nødvendigvis er blevet ændret efter vedtagelsen af børneloven. Styrkelse af faderen Formålet med loven har naturligvis været at sikre vore børn de bedst mulige vilkår - med god tilknytning til de nærmeste i barnets liv: far og mor. Og vi må gå ud fra, at de børn, der fødes i Danmark i dag, er ønskebørn. Der fødes så godt som ingen uønskede børn i Danmark, et faktum, som kun beklages af adoptivforældre. Det har længe været næsten umuligt at adoptere et dansk barn. Mange faktorer spiller ind, når vi søger årsagerne til de dejligt mange ønskebørn: Vi har siden 1960 bl.a. fået lettere adgang til sikrere prævention, bedre seksualoplysning (?) samt mulighed for abort. Det er selvfølgelig vigtigt at få fastslået, at barnet har en far, og hvem faderen er. En far - især en familiefar - har i vores kultur følt sig forpligtet over for familien og de børn, han var med til at sætte i verden. Ofte var han eneforsørger, var den, der bragte penge til huse og måske også administrerede dem. Det var et stort ansvar. Men i dag ser billedet jo ganske anderledes ud. Faderens rolle har ændret karakter, han er nu ikke den eneste, der sørger for familiens indtægt. De fleste mødre har udearbejde og bidrager økonomisk til familiens underhold. Mange føler, at faderens rolle dermed er svækket. Den ny børnelov har kompenseret for det ved helt klart at styrke faderens position - og dermed det krav, barnet kan gøre på sin far! Det kan glæde en gammel børnepsykolog som mig (jeg er cand.psych. fra 1954). Styrkelsen ses fx ved registreringen af faderskabet i forbindelse med barnets fødsel (kap. 1). Nu bliver man altså registreret som far. Det er en rettighed, et gode. Samme budskab udsendes i 6, hvoraf det fremgår, at en 5
mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til (!) at få prøvet, om han er barnets far. Jeg kommer til at tænke på, hvordan jeg i min barndom og ungdom på landet oplevede, hvad der blev sagt om de unge, der var ugifte og ventede barn. Hun var kommet galt af sted, og han håbede at slippe for børnebidrag ( Så hænger man på sådan en horeunge i 18 år! ). At faderen nu står så klart - og krævende - i billedet, betyder, at han ønsker at være far. Vil være aktivt med til at præge sit barn og tage del i omsorg, pasning og opdragelse. Det tror jeg der kan komme nogle dejlige børn ud af! Jeg kommer også til at tænke på, hvilke fundamentale ændringer der faktisk er tale om. Når jeg for årtier siden havde forældresamtaler, var det gerne moderen, der kom, faderen glimrede ved sit fravær, skulle have en ekstra opfordring eller opsøges. I dag er tendensen der måske stadig til, at det er mors job at gå til forældremøder m.v., men nutidens billede er alligevel langt mere broget. Barnets rettigheder Det må være (og har tydeligvis været!) meget vanskeligt at udforme en lov om noget så væsentligt som forhold ved et barns fødsel. Eller tilblivelse må vi vist tale om i dag. Et barn kan jo blive til på adskillige måder, ikke kun ved fødsel. Hvad fremtiden vil bringe, kan vi kun gisne om - interessen er stor, forskningen intens. Børn produceres uden sæd (stakkels mand, stakkels kvinde!), og kloning er en (uetisk) mulighed. Beskrivelse af og lovgivning om noget så kompliceret som ansvar for et barns opvækst kan være vanskeligt at formulere. Det bærer lovteksterne sine steder præg af. De kan virke lidt krampagtige og uklare visse steder. Hvad er fx forældrenes fælles ansvar, som nævnes et par steder? Er det det samme som fælles forældremyndighed? Mon talen havde været klarere og de psykologiske værdier tydeligere, hvis der havde været en psykolog fast knyttet til arbejdet med loven? Det vil jeg tro. Ikke fordi psykologer ikke har vist interesse for arbejdet med den ny lov. I regi af Foreningen til Støtte for Børn og Forældre har jeg selv siddet med i en lille gruppe, der udarbejdede forslag til loven. Gruppen bestod af tre jurister og tre psykologer. De tre sidste var Suzanne Lauest, Ole Kyed og mig selv. Der blev lyttet til os, andet vil jeg ikke påstå, men vi havde ikke den placering i forarbejdet, som var nødvendig, hvis psykologisk indsigt med børn skulle have påvirket lovgivningen. Det kunne også have været relevant, om man i børneloven anno 2001 mere direkte havde medtaget nogle af de bestemmelser om børns behov og rettigheder, der internationalt er enighed om. I FN s konvention om Barnets Rettigheder hedder det blandt andet, at barnet har ret til et navn, forældre og familie. Skal de ikke have det i Danmark? Nogle steder er familie specificeret mere ud, så der omtales bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner. Danmark ratificerede for ti år siden Konventionen om Barnets rettigheder som det 91. land. Det var sent, og det var flovt. Knap 200 lande har nu tilsluttet sig. Bedsteforældre? Barnets tarv går selvfølgelig som en rød tråd gennem hele lovgivningen. Det er godt. Én ting mere savner jeg dog meget i lovene: Barnets ret til bedsteforældre - er slet ikke nævnt. Vi kender det også fra fjernelsessagerne: Det er yderst sjældent, bedsteforældrene bliver brugt i disse krisesituationer. Somme tider ville de dog være de nærmeste og bedste til at tage sig af børnene en overgang. Vi ved, at bedsteforældrene næst efter forældrene er nøglepersoner i børns netværk, og vi ved også, at børn selv taler om, hvor meget bedsteforældrene betyder for dem. Det forsømmer loven at forholde sig til. Skilsmissebørn får i dag ofte en del pap-familiemedlemmer, og det er ikke helt sjældent, at et barn har otte bedsteforældre. Der kan herske jalousi og følelser af tilsidesættelse, men et barn kan også opleve noget meget positivt i den sammenhæng: Der bliver lyttet til barnet, og det ved, det er ønsket og elsket. De mange familiemedlemmer kan til tider arbejde godt sammen, hjælpsomhed og frivillig indsats er heldigvis ikke en sjældenhed! Et særligt problem oplever en del skilsmissebedsteforældre (oftest farforældre), når de køres ud på et sidespor og bliver nægtet samvær med deres børnebørn. Vi har i øjeblikket ingen lovgivning i Danmark, der sikrer skilsmissebedsteforældre samvær med deres børnebørn. Fra Civilretsdirektoratet oplyses det dog, at der i Europarådet arbejdes med planer om at skabe en Europarådskonvention om samvær. En skitse er på tegnebordet, og allerede i september 2001 bliver der arbejdet videre med planerne. Her vil muligvis også 6
bedsteforældrenes ret til samvær med børnebørnene blive behandlet. Adskillige europæiske lande har allerede i deres lovgivning sådanne bestemmelser. Der bliver naturligvis tale om et længere sagsforløb, før bestemmelserne kan ratificeres og inkorporeres i dansk ret. Summa summarum God lov eller skidt lov? Tja Den ny børnelov repræsenterer afgjort et fremskridt i forhold til den gamle, nutidig som dens virkelighed er. Og dens sprog: ud med avlingstiden og andre levn, som den gamle lov måtte trækkes med. Klart fremskridt. Men man må spørge, om det overhovedet er en børnelov? Her trykker skoen, for svaret er, at det vel nærmest er en forældrelov, og at lovens skabere har forsømt at bringe barnet til stede i loven. Nu var lejligheden her ellers til at sætte rammer med udgangspunkt i barnets vilkår og behov, til at lave noget helt nyt. Loven falder i ni kapitler, som alle hedder noget med faderskab og moderskab og afledninger heraf. Ganske symptomatisk, at man i den grad skal tolke på lovteksten for at få øje på, at det skulle være barnet, der er genstand her: et lille, nyt menneske, man skal tale med, bruge tid på, skabe tryghed for, et væsen med fysiske, sociale og psykologiske behov. Ærgerligt. Karen Akhøj er autoriseret psykolog Henvisninger: Børneloven in Lov om børns retsstilling. Schultz Lovbibliotek 2, 2001. Indeholder den ny børnelov og de øvrige love, der er ændret i sammenhæng hermed. Fint lille hæfte med stikordsregister til samtlige love. Loven kan også læses på www.folketinget.dk (søg i Google på børnelov) Akhøj, Karen: Kontakt. Krav. Kærlighed. Forum, 2. udg. 1979. Om ansvaret, der følger med forældreskabet. Gundelach, Peter: Det gode Børneliv, Socialministeriet, maj 2001. Her er publiceret den endelige opsamling af erfaringer fra den store undersøgelse Børneliv - værdier og ansvar i børns liv. Flendt, Helene & Holst, Lisbeth: Hvem beskytter barnet? Kroghs Forlag, 2000. Debatbog om de børn og deres daglige omsorgspersoner, som er klemt af den administrative praksis i samværssager. Koch-Nielsen, Inger. Ottesen, Mai Heide. Platz, Merete: Om igen Margrethe. Kronik, Aktuelt, 6. januar 2001. Om de ny familieformer, som ikke nødvendigvis er ringere end de gamle. 7