Arkalo Abelsen, Søren Rendal

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Allakkiaq Notat Uunga Til Arkalo Abelsen, Søren Rendal J.nr. Assinga uunga Kopi til Problemstillinger vedr. kunstig befrugtning og insemination Postboks Nuuk Oq/tel Fax Problemstillinger vedr. kunstig befrugtning og insemination...1 Resume:...2 Indledning:...3 Kunstig befrugtning i Grønland:...3 Kunstig befrugtning i Danmark:...4 Faderskab, Danmark:...4 Faderskab i Grønland:...5 Donor anonymitet i henhold til kunstig befrugtning og insemination:...5 Adoption, Grønland:...6 Der er tre forskellige former for adoption i Grønland:...6 Adoption, Danmark:...7 Forældreorlov i Grønland:...8 Forældreorlov i Danmark:...8 Lesbiske får ret til barselsløn:...9 Børns rettigheder:...10 Grønland:...10 Danmark:...10 Børnetilskud, Grønland:...11 Børnebidrag, Grønland:...11 Børnetilskud, Danmark:...11 Ordinært børnetilskud:...11 Det særlige børnetilskud i Danmark:...12 Børnebidrag i Danmark:...13 Registrerede partnerskab:...13 Konklusion:...13 Grønland...13 Danmark /15

2 Resume: Der er videregående regler for kunstig befrugtning i Danmark end Grønland, da både heteroseksuelle - og homoseksuelle kvinder kan blive kunstig befrugtet, efter den nye danske lovændring om kunstig befrugtning, der trådte i kraft den 1. januar I Grønland er det kun heteroseksuelle kvinder i fast parforhold, der har den mulighed. Sæddonorer kan ikke blive vedkendt som fader til et barn ved kunstig befrugtning, da der er anonymitet for sæddonorer, hvilket er opretholdt i Danmark, selvom Etisk Råd gerne ser donoranonymitet ophævet og andre lande har ophævet det. Derfor har sæddonor igen rettigheder som far, hvis han har doneret sæden med henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtning eller til en offentlig eller privat sædbank. Dette gælder, hvor barnet er undfanget ved insemination på jordemoderklinikker. Både Danmark og Grønland har tre slags adoptioner, hvor fællesnævneren er adoption af udenlandske børn og de skal følge de samme regler indenfor denne adoption. I Danmark kan man adoptere sit stedbarn, hvilket giver homoseksuelle par mulighed for at adoptere deres partners barn. Dette er ikke muligt i Grønland. Adoptanter i Grønland kan holde orlov i samme periode som barselsorlovsperioden, hvilket vil sige 15 uger, som en kvinde, der føder sit barn. Adoptanter i Danmark har ret til fravær efter de samme regler som biologiske forældre, hvilket vil sige 14 uger og 32 ugers forældreorlov. Ved kunstig befrugtning eller insemination til lesbiske par forholder det sig anderledes, da kvinden der føder barnet har ret til barselsorlov som andre kvinder, hvilket er 4 uger op til fødslen og derefter 14 uger. Den anden kvinde i forholdet har ingen rettigheder, medmindre hun adopterer barnet, hvilket giver hende samme rettigheder som en adoptant. Den anden kvinde vil ikke være anerkendt som forælder til barnet, medmindre hun stedbarnsadopterer det. Der ydes børnetilskud i både Grønland og Danmark. Børnetilskud tilkommer barnet og ydes til dets forsørgelse. I Danmark er der et særlige børnetilskud, der ydes, når særlige forudsætninger er opfyldet, som f.eks. når et faderskab ikke er fastslået. Det vil sige at børn, der er undfanget ved anonym sæddonation kan få det særlige børnetilskud. De eneste, der ikke kan få det særlige børnetilskud er eneadoptanter. På nuværende tidspunkt består de nævnte regler i Danmark, og det ser ikke ud til at der vil ske nogle ændringer på de angivne områder i forhold til lovændringen om kunstig befrugtning, der giver lesbiske og enlige kvinder mulighed for at få kunstig befrugtning. Dansk Folkeparti prøver i øjeblikket, at få ændret loven igen, så lesbiske kvinder skal betale for kunstig befrugtning. 2/15

3 Indledning: Der har været en del debat omkring kunstig befrugtning og om lovændringen om kunstig befrugtning i Danmark åbner for andre problemstillinger vedr. f.eks. faderskab, adoption, forældreorlov og tilskud til børn. Dette notat vil opremse den nuværende situation indenfor de forskellige emner i Grønland og Danmark. Til sidst vurderes det om lovændringen om kunstig befrugtning har ændret på nogle af de gældende regler. Først skal nævnes, at simpel insemination, hvor sæd indføres instrumentalt i en frugtbar kvinde, som ikke udføres af læger, er ikke reguleret af lovgivningen, hverken i Danmark eller i Grønland. Det er kun kunstig befrugtning, der er reguleret af lovgivning, da det udføres af læger. Siden den 1. januar 2007 har lesbiske og enlige kvinder i Danmark kunne blive kunstigt befrugtet på regionale sygehuse på lige fod med heteroseksuelle kvinder. Dette er en realitet efter ændringen af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v 1. I Grønland er det kun heteroseksuelle kvinder, der kan få kunstig befrugtning. Kunstig befrugtning i Grønland: Reglerne for kunstig befrugtning i Grønland er givet i henhold til instruks om infertilitet 2. Det er kun heteroseksuelle par, der har ret til kunstig befrugtning (IVF behandling). Sundhedsvæsenet i Grønland betaler for behandlingen på Rigshospitalet, hvorimod rejse og opholdsudgifter i forbindelse med IVF behandling skal afholdes af parret selv. Kriterier for IVF behandling via det grønlandske sundhedsvæsenet er: - At parret har levet sammen i fast forhold (samme folkeregisteradresse >2 år). Der skal foreligge kvindelig sterilitet anatomisk - enten ved manglende salpinges, eller ved så svære degenerative forandringer i salpinges at fertilitetskirurgi skønnes nyttesløs, eller efter fertilitetskirurgi, hvis graviditet ikke er opnået efter 1 år. - At sædprøven skal være normal. - At kvinden skal være yngre end 37 år ved ansøgningen, og udgår af ventelisten ved 40 år s alderen. - At henviste patienter selv betaler for rejse og ophold, men sundhedsvæsenet kautionerer for behandlingen på Rigshospitalet. Der er ikke nogle planer om at hjemtage behandling med kunstig befrugtning til Grønland og i henhold til rapport afgivet af Styregruppen til revision af den grønlandske sundhedslovgivning af 2000, er der ikke behov for at indføre og ændre reglerne, så de stemmer overens med dem i Danmark 3. 1 jf. LBK nr. 923 af 04/09/2006 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. 2 jf. Instruks om Infertilitet Udredning og behandling af 5. marts 1987, revideret 10. august jf. Revision af den grønlandske sundhedslovgivning, Rapport afgivet af Styregruppen til revision af den grønlandske sundhedslovgivning, 2000, side 81. 3/15

4 Rapporten er dog afgivet inden lovændringen i Danmark, som giver lesbiske og enlige mulighed for at blive behandlet med kunstig befrugtning. Kunstig befrugtning i Danmark: Indtil ændringen af loven (L 151) om kunstig befrugtning blev vedtaget i Danmark den 4. september 2006 har det kun være tilladt for læger at yde kunstig befrugtning til kvinder som er gift eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold. Jordemødre og andre sundhedspersoner (undtagen læger) har kunne tilbyde insemination til alle kvinder uanset deres seksuelle orientering og civilstand, da simpel insemination og personer der tilbyder simpel insemination ikke er omfattet af lov om kunstig befrugtning. Med ændringen af lov om kunstig befrugtning kan lesbiske og enlige nu selv vælge om de vil have kunstig befrugtning på det offentliges regning eller om de vil benytte metoden insemination på egen regning. Efter ændring af lov om kunstig befrugtning kan enlige og lesbiske kvinder blive kunstig befrugtet på det offentliges regning, ved regionsrådenes sygehuse. 4 Forudsætningen for at kunne tilbyde kunstig befrugtning i det offentlige er, at den enlige kvinde eller parret, være sig et lesbisk eller heteroseksuelt par, ikke har et barn i forvejen 5. Behandling med kunstig befrugtning må kun indledes og fortsætte indtil kvinden er fyldt 46 år 6, da der er taget en vurdering fra politisk side, at kunstig befrugtning, der iværksættes senere ikke har samme forudsætning for at lykkes. Faderskab, Danmark: Som reglerne er i Danmark kan sæddonor, hvis sæd der er blevet brugt til kunstig befrugtning, ikke dømmes som far til barnet, hvis sæden er doneret med henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtning eller til en offentlig eller privat sædbank 7. Dette skyldes, at der er anonymitet for sæddonorer 8. Reglerne er dog anderledes, hvis sæden ikke er blevet doneret med henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtning eller til en offentlig eller privat sædbank, for så anses sæddonor som barnets far, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død 9. Ved kunstig befrugtning anses kvindes partner eller ægtemand som barnets far, hvis denne har givet samtykke til behandlingen kunstig befrugtning og barnet antages at være blevet til ved kunstig befrugtning 10. Baggrunden er, at selvom en mand 4 jf. 1 a i bekendtgørelse om lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (LBK nr. 923 af 04/09/2006) 5 jf. Vejledning om lægers anvendelse af kunstig befrugtning og anden reproduktionsfremmende behandling, kapitel 2.5, side 8 6 jf. Vejledning om lægers anvendelse af kunstig befrugtning og anden reproduktionsfremmende behandling, kapitel 2.1, side 6 7 jf. 28 i Lov nr. 460 af 07/06/2001 (Børneloven) 8 jf. VEJ nr. 86 af 7. oktober 2004, Vejledning om statsamternes behandling af faderskabssager, pkt jf. 28, stk. 2 i Børneloven 10 jf. 27 i Børneloven og VEJ nr. 86 af 7. oktober 2004, Vejledning om statsamternes behandling af faderskabssager, pkt /15

5 ikke har leveret sæd til den kunstige befrugtning, kan han alligevel blive anset som far til barnet, da han lever i fast parforhold med moderen. Han bør derfor anses som far til barnet. Det afgørende faktor for faderskabet er, om der foreligger samtykke fra moderens ægtemand eller partner og om barnet må antages at være blevet til ved den kunstige befrugtning. Hvis en anden mand mener, at han er faderen til barnet, kan han rejse faderskabssag efter de almindelige regler i børneloven, for at få prøvet spørgsmålet om faderskab 11. Børnelovens 27 har ordlyden ægtemand eller partner, hvilket har kunne givet anledning til tvivl vedr. lesbiskes mulighed for at for at blive registreret som forælder. Udgangspunktet er, at partner skal ses i forhold til et heteroseksuelt forhold. Børneloven tager ikke stilling til lesbiske par, kun til den kvinde, der føder barnet. Retsvirkningerne af faderskab er blandt andet, at faderen har forsørgelsespligt over for barnet og at barnet og faderen har arveret efter hinanden. Der har været tvivl om, hvorledes faderskabet skulle fastslås og om det overhovedet skulle fastslås, når barnet er undfanget ved insemination (og kunstig befrugtning). Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender udsendte i 2003 en cirkulæreskrivelse for at klarlægge hvad der skulle gøres i de situationer, hvor et barn er undfanget ved insemination, men hvor der ikke er nogen far. I sådanne sager, hvor børn er undfanget ved insemination på f.eks. klinikker som den danske StorkKlinik (Jordemoderklinik der inseminerer lesbiske og enlige) kan Statsamtet henlægge faderskabssagen som uoplyst uden at indbringe den for retten, hvis moderen er enlig eller har indgået registeret partnerskab eller lever sammen med en anden kvinde, og hvis sæden er købt gennem en læge og stammer fra samme sædbank, som hospitaler og fertilitetsklinikker benytter sig af. Der ud over skal kvinde oplyse overfor statsamtet, at hun ikke har haft et seksuelt forhold til en mand i perioden, hvor hun blev gravid. Praksisen er fastlagt efter en række prøvesager, Familiestyrelsen har fulgt ved retten 12. Faderskab i Grønland: Faderen til et barn der er blevet til ved kunstig befrugtning, vil være ægtemanden, da det kun er heteroseksuelle par, der tilbydes kunstig befrugtning i Grønland. Donor anonymitet i henhold til kunstig befrugtning og insemination: I de fleste lande er der anonymitet, når det drejer sig om sæddonorer, der i blandt Belgien, Canada, Frankrig, Spanien og Danmark. Donor anonymitet i Danmark indebærer, at donor er anonym for det modtagende par og barnet (det fremtidige barn). Anonymiteten indebærer også, at donor ikke 11 jf. Vejledning nr. 86 af 7 oktober 2004 Vejledning om Statsamternes behandling af faderskabssager, afsnit 10.3, side jf. Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender (civildirektoratet) Cirkulæreskrivelse af 11. juni 2003 om faderskab og kunstig befrugtning og VEJ nr. 86 af 7. oktober 2004 Vejledning om statsamternes behandling af faderskabssager, pkt /15

6 må få oplysninger om det modtagende par eller barnets identitet. Donoranonymitet er bibeholdt efter lovændringen 13. Der er nogle der mener(udpræget mening blandt læger), at der vil være flere sæddonorer, hvis de kan forblive anonyme overfor det kommende barn og det modtagne par. Hvis sæddonorer der i mod skal stå til ansvar overfor et barn senere i livet, er der en holdning, at der er mange der vil fravælge at være sæddonor. I Sverige har man ophævet donoranonymiteten (1985), der medfører, at et barn har ret til, når det har en vis modenhed (18 år), at få oplysninger om donor og få sæddonors identitet at vide. Der var et fald af sæddonorer efter anonymitet blev ophævet. Holland vedtog i 2004 en lov, der giver et barn lov til at få kendskab til genetiske oprindelse. England ophævede donoranonymiteten i 2005 og det samme gjorde Norge. Island har valgfrihed mellem anonym og ikke- anonym donation. USA har ingen regler om anonymitet for sæddonorer. Børnerådet i Danmark ser gerne, at anonymitet for sæddonorer ophæves, så barnet dermed vil få viden om sit ophav. Adoption, Grønland: Der er tre forskellige former for adoption i Grønland: - Åbne adoptioner, hvor parterne kender hinanden - Adoption af udenlandske børn - Anonyme adoptioner Ved åbne adoptioner skal par som ønsker at adoptere, indgive en ansøgning om adoption til Rigsombudsmanden i Nuuk eller hvis det er i kommunerne udenfor Nuuk indgive en ansøgning om adoption til politiet, der handler på Rigsombudsmandens vegne. Når det drejer sig om adoption af udenlandske børn, skal der indsendes en ansøgning til godkendte adoptionscentraler i Danmark, som viderebehandler ansøgningen og vurderer, om der kan ske adoption. Hvis man ønsker at adoptere eller bortadoptere et barn anonymt i Grønland, skal man rette henvendelse til Familiedirektoratet, som sender ansøgere videre til Rigsombudsmanden med henblik på forundersøgelse og forhåndsgodkendelse som adoptanter 14. Ved adoptioner, hvor barnet ikke har haft ophold i adoptantens hjem, kan der ved ansøgning tildeles et adoptionstilskud. Det er en betingelse, at adoptionen er for- 13 jf. udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning jf. skrivelse fra Familiedirektoratet af 15. marts /15

7 midlet gennem en organisation, der er godkendt af Justitsministeriet eller af Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked. 15 Der udbetales ikke adoptionstilskud til privat arrangeret familiepleje med adoption for øje. Hvis et barn derimod anbringes i familiepleje som led i formidlet adoption efter betingelserne i 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994, sidestilles anbringelsen med adoption 16. Adoption, Danmark: Der er tre former for adoption i Danmark: - Familieadoption - Adoption af et fremmed barn fra Danmark eller udlandet (fremmedadoption). - Stedbarnsadoption Ved familieadoption forstås blandt andet dit stedbarn (det vil sige din ægtefælles barn eller adoptivbarn), dit barnebarn eller en niece eller nevø og et barn, hvis forældre du gennem længere tid har været tæt knyttet til. En adoption af et plejebarn kan også ske efter de regler, som gælder for familieadoption. Fremmede adoption kan foregå på to måder: - dansk fremmedadoption - international fremmedadoption. Ved adoption af et udenlandsk barn ydes der et engangsbeløb pr. adopteret barn til udgifter i forbindelse med adoptionen. En betingelse for adoptionstilskuddet er, at barnet er formidlet af en af de organisationer, der er godkendt af Justitsministeriet. Der skal ansøges om adoptionstilskuddet, når det er attesteret at barnet er kommet til landet. Der ydes ikke adoptionstilskud ved familie- eller stedbarnsadoptioner af udenlandske børn. Hertil skal nævnes, at homoseksuelle mænd (bøsser) ikke har lov til at adoptere. Den eneste mulighed bøsser har på nuværende tidspunkt er at adoptere deres stedbarn. Man kan adoptere sin stedbarn, hvis man opfylder visse krav. Dette gælder for både heteroseksuelle og homoseksuelle par. Efter adoptionsloven eksisterer der en 3- måneders regel, der betinger at samtykke ikke kan modtages før 3 måneder efter barnets fødsel, medmindre der foreligger særlige forhold. Forudsætningen for stedbarnsadoption er, at den biologiske forælder og ansøgeren (adoptanten) af stedbarnsadoption på ansøgningstidspunktet har samlevet i mindst 2 ½ år. Dette gælder for alle par. Egentlig gælder der også en regel om, at 15 jf. 15 og 16 i landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud 16 jf. 8 i bekendtgørelse nr. 33 af 26. juli 1994 om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, samt adoptionstilskud 7/15

8 samlivet skal have omfattet barnet, men hvis der er tale om en planlagt familieforøgelse hos et lesbisk par, gøres der en undtagelse fra den del af reglen. Efter Børneloven kan der rejses faderskabssag indtil 6 måneder efter barnet fødsel. Denne regel medfører, at der ikke kan blive bevilget stedbarnsadoption før efter 6 måneder. Regel om 6 måneder gælder dog ikke, hvis faderskabssagen er henlagt som uoplyst. Det er tilfældet, hvis man er blevet gravid ved insemination på en jordemoderklinik (fra 2007 på alle fertilitetsklinikker). Forældreorlov i Grønland: Moderen har ret til orlov 2 uger før fødsel (graviditetsorlov). Desuden har kvinden (moderen) ret til 15 ugers orlov (barselsorlov) efter fødslen. Faderen har ret til barselsorlov i 3 uger indenfor de første 15 uger efter barnets fødsel 17. Der ud over har forældrene tilsammen ret til orlov (forældreorlov) i indtil 6 uger i tilknytning til udløbet af moderens barselsorlov. Den yderligere orlov kan kun udnyttes af en af forældrene ad gangen 18. Det sociale udvalg kan beslutte, at adoptanter kan holde orlov i forbindelse med adoption i maksimalt samme periode som barselsorlovsperioden. Adoptanterne kan dog frit fordele hele orlovsperioden mellem sig 19. Hvis barnet hentes udenfor hjemkommunen, herunder også Danmark, kan det social udvalg beslutte, at orlovsperioden påbegyndes, når adoptanterne modtager barnet 20. Forældreorlov i Danmark: En kvinde har ret til fravær fra arbejdet pga. graviditet indtil 4 uger før fødslen 21. Moderen har derefter pligt til 2 ugers fravær fra arbejdet og har yderligere ret til 12 ugers fravær efter barnets fødsel 22. En kvinde, der er blevet kunstig befrugtet, har ret til barselsorlov ligesom andre kvinder, der får børn. Hun er dermed omfattet af barselsloven 23. Faderen har ret til fædreorlov i 2 uger efter fødslen eller efter modtagelsen af barnet i hjemmet inden for de første 14 uger 24. Faderens orlov er betinget af, at han opholder sig hos barnet, men ikke at forældrene lever sammen 25. Forældrene har desuden ret til forældreorlov på 32 uger i forbindelse med at man får et barn, være sig ved fødslen eller adoption. Forældreorlov er normalt placeret fra den 14. uge efter barnets fødsel. Faderen kan dog påbegynde forældreorloven 17 jf. 9 i landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption og landstingsforordning nr. 6 af 11. november 2000 om ændring af landstingsforordning om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, samt vejledning om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption 18 jf. 11 i landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption og, samt vejledning om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption 19 jf. 16 i landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption 20 jf. 16 i landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption 21 jf. 6 i lov nr. 566 af 09/06/2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel og vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel, kapitel 2 22 jf. 7 i lov nr. 566 af 09/06/2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel 23 jf. Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel 24 jf. 7 i lov nr. 566 af 09/06/2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel 25 jf. vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel, kapitel /15

9 inden for de første 14 uger. Forældreorloven kan forlænges fra 32 til 40 uger 26. De 32 ugers forældreorlov er en fælles ret, hvilket betyder at begge forældre har en lige ret og mulighed for at dele orloven mellem sig. De kan vælge at holde orloven sammen eller i forlængelse af hinanden 27. Adoptanter, der er i udlandet for at modtaget et barn, har hver ret til fravær fra arbejdet i 4 uger inden modtagelse af barnet. Betingelsen for ret til fravær er, at adoptionen er formidlet af en organisation, der er godkendt efter adoptionsloven eller en privat fremmedorganisation, der er gennemført efter tilladelse fra Familiestyrelsen. Adoptanter, der skal modtage et barn fra Danmark har ret til fravær fra arbejdet i op til 1 uge før modtagelsen af barnet 28. Hvis den adoptionsundersøgende myndighed beslutter, at adoptanten eller en af adoptanterne skal være i hjemmet i en periode, har forældrene ret til fravær efter de samme regler som biologiske forældre, hvilket vil sige 14 uger. Desuden har adoptanter ret til forældreorlov på 32 uger, efter den 14 uge efter modtagelsen af barnet 29. Forældreorlovet kan forlænges, som det kan for biologiske forældre, og adoptanter nyder samme fleksibilitet som biologiske forældre 30. Når en kvinde i et lesbisk forhold får et barn, og den anden kvinden adopterer barnet, skal kommunen behandle moderens forhold efter 7 i barselsloven, hvilket vil sige, at hun har ret til 14 ugers fravær. Den adopterende kvindes forhold skal behandles efter 8 i barselsloven, på lige fod med adoptanter. Lesbiske får ret til barselsløn: Det skal hertil nævnes, at IBM har indgået en overenskomst med HK/Privat hvor der blandt andet gives ret til løn under barsel til lesbiske kvinder, der ikke føder barnet (medmødre). Løn under barsel har været en del af IBM's personalepolitik i mange år, men det er først nu skrevet ind i overenskomsten. I IBM har både par af samme køn og heteroseksuelle par ret til 28 ugers betalt barselsorlov. I første omgang får kun lesbiske gavn af barselsaftalen, fordi bøsser ikke har ret til adoption i Danmark 31. I Holland og Sverige er der andre regler for medmødre end i Danmark. Hvis et barn fødes i et registeret partnerskab i Holland, anerkendes parterne uden videre som barnets forældre og får samme rettigheder som alle andre. I Sverige anerkendes begge kvinder som forældre fra barnets fødsel jf. 9 og 10 i lov nr. 566 af 09/06/2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel 27 jf. vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel, kapitel jf. 8 i lov nr. 566 af 09/06/2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel 29 jf. 8, stk. stk. 6 og 7 og 9-10 i lov nr. 566 af 09/06/2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel 30 jf. vejledning nr.9469 af 01/07/2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel, kapitel 3.2.2, side jf. HK Danmark, nyhedsarkiv, september jf. HK Danmark, nyheder, august /15

10 Børns rettigheder: Grønland: Ægtebørn er børn af forældre, som på avlingstiden levede i eller senere har indgået ægteskab med hinanden 33. Et barn som er undfanget under moderens ægteskab, anses som barn af ægtemanden, medmindre moderen har haft samleje med en anden og det må antages, at barnet er avlet af den anden mand 34. Et barn der fødes efter at moderen har indgået ægteskab, men som må være avlet forinden, anses som barn af ægtemanden. Hvis der rejses faderskabssag, gælder det kun, hvis ægtemanden kunne anses som fader eller bidragspligtig til barnet 35. Sager om faderskab kan rejses af ægtemanden, moderen, barnet eller barnets værge 36. Hvis et barn er født udenfor ægteskab, anses den, der har haft samleje med moderen inden for avlingstiden for faderen til barnet 37. Kan ingen anses som faderen til barnet, bliver den eller de der har haft samleje med moderen indenfor avlingstiden, anset som bidragspligtige 38. Moderen til et barn uden for ægteskab skal rejse faderskabssag straks efter fødslen. Desuden skal moderen til et barn uden for ægteskab oplyse, hvem der er eller kan være fader til barnet 39. Moderen kan fritages for oplysningspligten, medmindre det må anses for stridende mod barnets tarv at faderskabet ikke oplyses. Da det kun er heteroseksuelle par der kan få kunstig befrugtning efter grønlandske regler, vil reglerne (lov af 16. juni 1962 for Grønland om børns retstilling) her i landet være gældende, og der vil ikke være nogle ændringer, som situationen er nu. Danmark: Børns rettigheder er reguleret af Børneloven 40, der medgiver, at forældre er forpligtede til at forsørge barnet. Børneloven tager stilling til faderskabet til børn der fødes indenfor og udenfor ægteskabet. Desuden tager børneloven også stilling til faderskab ved kunstig befrugtning. En kvindes barn får automatisk stilling som ægtebarn, hvis barnet kan være avlet under kvindens ægteskab og/ eller kvinden er gift ved fødslen 41. Dette er den såkaldte pater est- regel, hvor det formodes, at ægtemanden er faderen. 33 Jf. 1 i Lov af 16. juni 1962 for Grønland om børns retstilling (Lov nr. 197) 34 Jf. 2 i Lov af 16. juni 1962 for Grønland om børns retstilling (Lov nr. 197) 35 jf. 3 i Lov af 16. juni 1962 for Grønland om børns retstilling (Lov nr. 197) 36 jf. 5 i Lov af 16. juni 1962 for Grønland om børns retstilling (Lov nr. 197) 37 jf. 6 i Lov af 16. juni 1962 for Grønland om børns retstilling (Lov nr. 197) 38 jf. 6, stk. 2 i Lov af 16. juni 1962 for Grønland om børns retstilling (Lov nr. 197) 39 jf. 8 og 10 i Lov af 16. juni 1962 for Grønland om børns retstilling (Lov nr. 197) 40 jf. lov nr. 460 af 07/06/2001, Børnelov 41 jf. 1og 2 i lov nr. 460 af 07/06/2001, Børneloven og Justitsministeriet - Betænkning om børns retsstilling, kapitel /15

11 Den kvinde, der føder et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning anses som mor til barnet 42. Børneloven tager ikke stilling til moderskabet udenfor kunstig befrugtning, men i praksis anses den fødende kvinde som barnets retlige mor 43. Det er også vigtigt at holde for øje, at både Grønland og Danmark har tiltrådt sig FN s konvention om Barnets Rettigheder (Børnekonvention), der definerer børns rettigheder. FN s Børnekonvention er ikke en lov, men derimod retningslinier, som de enkelte lande har pligt til at overholde. Nogle af de vigtige artikler fastslår, at børn ikke må forskelsbehandles på grundlag af deres forældres forhold og at barnets tarv kommer i første række 44. Børnetilskud, Grønland: Retten til at få udbetalt børnetilskud er betinget af, - at barnet er under 18 år, og ikke forsørges direkte af det offentlige, - at barnet har hjemkommune i Grønland, og at den der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har fast bopæl og er tilmeldt folkeregisteret i Grønland, - at barnet eller den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt enten har dansk indfødsret eller i henhold til internationale aftaler er berettiget til at modtage sikringsydelser i Grønland, eller at såvel barnet som den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har haft bopæl i Grønland det seneste år, - at barnet ikke af det offentlige er anbragt uden for hjemmet, - at barnet ikke har indgået ægteskab 45 Børnetilskuddet tilkommer barnet og ydes til barnets forsørgelse 46. Børnebidrag, Grønland: Bidrag som tilskud fra det offentlige ydes 47 - når der ikke er fastslået faderskab eller bidragspligt i henhold til lov om børns retstilling, ægteskabsloven eller lov om ægteskabets retsvirkninger, - når en enlig person adopterer et barn, - når en af forældrene, eller den eller de bidragspligtige er afgået ved døden, Børnetilskud, Danmark: Ordinært børnetilskud: Ordinært børnetilskud ydes - når den, der alene har forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger, - når begge eller kun den ene af indehaverne af forældremyndigheden er enlig og barnet opholder sig lige meget hos begge, medmindre barnet er tilmeldt folkeregistret hos den, der ikke er enlig, 42 jf. 30 i lov nr. 460 af 07/06/2001, Børnelov 43 jf. Justitsministeriet - Betænkning om børns retstilling, kapitel 4.4, side jf. FN s konvention om børns rettigheder ( art. 2 og 3) 45 jf. 1 i landstingsforordning nr. 11 af 31. oktober 1996 om børnetilskud 46 jf. 2 i landstingsforordning nr. 11 af 31. oktober 1996 om børnetilskud 47 jf. 6 i landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, samt adoptionstilskud 11/15

12 - når den ene ægtefælle er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder og den anden ægtefælle er enlig, - når begge et barns forældre modtager folkepension efter lov om social pension, eller - når folkepensionen til én eller bege af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi 46 i lov om social pension finder anvendelse. Det særlige børnetilskud i Danmark 48 : Man kan få det særlige børnetilskud, - når faderskabet til barnet ikke er fastslået, - når kun en af barnets forældre lever, - når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person, - når en eller begge barnets forældre modtagerfolkepension. Der ydes to gange særligt børnetilskud, når ingen af barnets forældre lever. - når en eller begge barnets forældre modtager folkepension efter lov om social pension, - når der ifølge overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Børnetilskud kan kun udbetales, hvis følgende betingelser er opfyldt 49 : - Barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller med hensyn til børnetilskud efter 2-3 har haft fast bopæl her i landet i det seneste år og med hensyn til børnetilskud efter 4 har haft fast bopæl her i landet i de seneste 3 år. En ret, der er erhvervet ved fast bopæl, bevares uanset senere fravær, når pågældende på ny får fast bopæl her. Betingelsen om dansk indfødsret gælder dog ikke for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter 7 og 8 i udlændingeloven. - Barnet opholder sig her i landet. - Barnet ikke har indgået ægteskab. - Barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om socialservice, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler. - Den, der skal have børnetilskuddet udbetalt, har fast bopæl her i landet. Dette gælder dog ikke udbetaling af det særlige børnetilskud til en person, der har ret til at modtage pension efter lov om social service i udlandet. Børnetilskud tilkommer barnet eller børnene, men udbetales til den der har forældremyndigheden. 50 Der ydes ikke særligt børnetilskud til børn, der adopteres gennem organisationer, der formidler internationale adoptioner, heller ikke selv om adoptanten ved modtagelsen af barnet er enlig i bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag 49 5 i bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag i bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag 51 jf. Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender om særligt børnetilskud, på nettet 12/15

13 Børn af ene adoptanter kan ikke få det særlige børnetilskud, som de eneste børn i Danmark med kun én forsørger. Dette blev fastslået i en Højesterets dom afsagt den 2. november 2006, hvor Højesteret afviser at give særligt børnetilskud til ene adoptanter. Børn sat i verden med anonym sæddonation kan få det særlige børnetilskud på ca kr. månedligt, også enlige der har fået deres barn ved kunstig befrugtning eller insemination. Børnebidrag i Danmark: Forældre er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. I tilfælde hvor en forælder ikke opfylder forsørgelsespligten overfor barnet, kan statsamtet pålægge denne at udrede bidrag til barnets underhold 52. Børnebidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Bidragspligten ophører, når barnet fylder 18. år eller når barnet indgår ægteskab, medmindre statsamtet bestemmer andet 53. Børnebidraget behøver ikke at blive betalt på baggrund af en resolution fra statsamtet, da der i stedet kan indgås en aftale om børnebidraget. På den måde kan man evt. betale et højere bidrag. Da sæddonor i henhold 28, stk. 1 i børneloven ikke kan dømmes som far til et barn, kan sæddonor heller ikke blive omfattet af børnebidragspligten. Registrerede partnerskab: Der er ikke nogle problemstillinger mellem registrerede partnerskab og kunstig befrugtning, da de ikke er relaterede. Alle de nordiske lande og Grønland har indført registreret partnerskab. Island har som det eneste nordiske land givet mulighed for fælles forældremyndighed. Konklusion: Grønland Som situationen er nu, er der ikke nogle regler, der regulerer forholdet mellem lesbiske kvinder og kunstig befrugtning i Grønland. Hvis man ønsker reglerne for kunstig befrugtning ændret i Grønland, så enlige og lesbiske kvinder også kan få kunstig befrugtning, er det muligt, at der også skal ændres på andre områder. Hvis lesbiske kvinder skal tilbydes kunstig befrugtning, og de dermed kan få børn sammen, er det muligt der skal ændres på forældreorlov for medmødre (den kvin i bekendtgørelse af lov om børns forsørgelse og 13 i Lov af 16. juni 1962 for Grønland om børns retstilling (Lov nr. 197) i bekendtgørelse af lov om børns forsørgelse 13/15

14 de i forholdet, der ikke føder barnet), da hun ikke vil have ret til at holde orlov i henhold til de gældende regler. Det kan også tænkes, at man skal ind og vurdere, hvornår man kan blive anerkendt som forældre, specielt når det drejer sig om lesbiske kvinder. Det vil ikke være et problem for kvinden, der føder barnet, da hun vil være at betragte som barnets mor. Problemet skal ses i forhold til medmoderen, som ikke vil have nogle rettigheder efter gældende regler, da forældre ses i forhold til det gængse billede af en kvinde og en mand. Hvis medmoderen ikke bliver anerkendt som forælder, vil hun heller ikke være bidragspligtig overfor barnet og der vil ikke være arveret for barnet og medmoderen. Ved anerkendelse af forældreskab for lesbiske kvinder bør man vurdere, hvilken form for anerkendelsesprocedure man ønsker. Om det skal ske fra fødslen af, så medmoderen bliver forælder med det samme, om det skal ske ved adoption af barnet, eller evt. andre muligheder. Der bør også tages stilling til, om der skal være anonymitet for sæddonorer eller om der bør være kendte sæddonorer. Det skal nævnes, at der ikke er nogle muligheder for bøsser at blive forældre, da de ikke kan adoptere eller få kunstig befrugtning. Danmark Det er nødvendigt at konkludere, hvad der stadig kan ses som et problem i forhold til kunstig befrugtning og reglerne for de tilknyttede områder. På nuværende tidspunkt er de ovenfor beskrevne områder ikke blevet påvirket af lovændringen om kunstig befrugtning i Danmark. Der er heller ikke noget der tyder på, at der er nogle nye tiltag på vej. Problemet, der evt. kunne være omkring faderskab til børn, der er undfanget ved kunstig befrugtning og/eller insemination, er løst ved Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggenders (civildirektoratet) Cirkulæreskrivelse af 2003, hvor der tages stilling til børn undfanget ved insemination. Cirkulæreskrivelsen vil også være gældende for børn undfanget ved kunstig befrugtning. Det skal nævnes, at der stadig er en vis debat om donor anonymitet i Danmark i forhold til barnets tarv. Den danske regering har ikke planer op at ophæve donor anonymiteten og den er bibeholdt i lovændringen om kunstig befrugtning. Der kan dog ske ændringer på dette område, efterhånden som diskussionen af emnet bliver mere udbredt og sammenholdt med andre lande. Selvom lesbiske par kan blive kunstig befrugtet, og enlige også kan, har lesbiske par stadig ikke de samme betingelser som heteroseksuelle par, da de ikke kan bruge børneloven som anerkendelsesprocedure til forældreskabet. Reglerne regulerer kun forhold mellem heteroseksuelle. 14/15

15 Medmoderen er nødt til at adoptere barnet (stedbarnsadoption) for at blive anerkendt som forælder, og stedbarnsadoptionen kan tidligst ske 3 måneder efter fødslen. Desuden har medmoderen ikke mulighed for orlov, som en almindelig far har (fædreorlov). Den danske regering vil muligvis se på fædreorloven og i den forbindelse evt. udvide kredsen for, hvem der kan få fædreorloven. Ved stedbarnsadoption indtræder de sammen retsforhold mellem adoptanten og adoptivbarnet som mellem forældre og deres barn, og der gælder de samme regler for arveret mellem adoptanten og adoptivbarnet, som ved andre forældre og deres barn 54. Det skal nævnes, at en kvinde ikke er enlig forsørger, hvis hun lever i et forhold, som kan føre til registreret partnerskab. I henhold til reglerne, er den kvinde, der ikke bliver kunstig befrugtet, ikke bidragspligtig overfor barnet, før hun adopterer det. Der er ingen regler i Danmark, der gør hende til forælder, ligesom der er i Holland og Sverige. Samtidig skal der gøres opmærksom på, at en mand som ikke har doneret sin sæd med henblik på en læges anvendelse til kunstig befrugtning eller til en offentlig eller privat sædbank vil være at betragte som barnets far. Der kan også udledes, at homoseksuelle mænd ikke har samme muligheder for at blive forældre, som f.eks. lesbiske og heteroseksuelle har. Homoseksuelle mænd har følgende muligheder: - Hvor faderen er kendt, men ikke har nogen faderrolle i forhold til barnet (kendt sæddonor) - Hvor faderen har samkvem med barnet (ligesom med fraskilte) - Hvor begge biologiske forældre tager del i barnets hverdag, evt. ved bofællesskab. Det mest hensigtsmæssige for en homoseksuel mand, der gerne vil være far, er at han donorer sin sæd bevidst, så han bliver en del af barnets liv. Det kan evt. ske ved at lave en aftale med en kvinde, så de kan blive forældre sammen. En ting lovændringen af kunstig befrugtning har medført, er at lesbiske står i kø til kunstig befrugtning på blandt andet Odense Universitets Hospital, hvor 20 lesbiske par ønsker hjælp til kunstig befrugtning. På Rigshospitalet er 15 par skrevet op 55. Hvor lang tid lesbiske kvinder kan få kunstig befrugtning, er ikke til at vide. På nuværende tidspunkt prøver Dansk Folkeparti at få ændret loven igen, så lesbiske kvinder skal betale for at blive kunstig befrugtet. 54 jf. 16 i LBK nr. 928 af 14/09/2004 om Bekendtgørelse af lov om adoption 55 jf. artikel i JydskeVestkysten af 13. februar 2007: Lesbiske i kø til kunstig befrugtning. 15/15

16 16/16