BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Hus 16 Botilbudet Åge Holmsvej. ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Botilbudet Åge Holmsvej 8-18 72335575/72335576 Bodil.bjerring.jacobsen@hjoerring.dk INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Døgntilbud for voksne udviklingshæmmede. I hus 16 bor der 8 personer, i hver deres egen lejlighed. Beboerne er i alderen fra 40-56 år. Hus 16 er en del af en større boform, der er i alt 5 huse under samme tag, med fælles leder. Botilbudet er et døgntilbud. Pædagogerne har senest fri kl. 23.15. hvor nattevagten tager over. ANSATTE 8 fuldtidansatte pædagoger der varetager beboernes behov og interesser i dag og aftentimerne. Rengøringshjælp og en pedel. 1 fælles leder. Bostedet Åge Holmsvej modtager ikke studerende i den 1. praktikperiode. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: 1
PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Botilbudet Åge Holmsvej, som hus 16 er en del af, har eksisteret siden 1 sep. 2008. Beboergruppen i Hus 16 har det tilfælles, at de alle er psykisk handicappede. De har alle brug for at bo et sted med vågen nattevagt. 2 af beboerne har desuden et fysisk handicap der gør at de benytter kørestol. Aldersmæssigt er beboerne fra 40 til 57 år med en kognitiv udvikling fra 2 til 10 år. Alle beboerne har et verbalt sprog, 2 af beboerne understøtter deres kommunikation med tegn som f.eks. Tegn til tale. Beboerne har brug for støtte og hjælp til personlig pleje, hjælp til at strukturere dagligdagen og støtte til personlig udvikling og vedligeholdelse af nuværende færdigheder. 7 af beboerne benytter NBV, Nordjyllands beskyttede værksted i dagtimerne. En beboer har støttetimer og benytter ikke dagtilbud. Beboerne har tillige hjemmedag på en af ugen hverdage, 2 gange om måneden. Det er en dag med en til en kontakt, hvor mange praktiske og ud af huset gøremål bliver ordnet. De pårørende er en vigtig del af beboernes liv og er altid velkomne. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor I hus 16 bruger vi neuropædagogik som analyseapparat. Ud fra dette tilrettelægger vi i samarbejde med den enkelte beboer, en dagligdag med plads til individuelle behov og løsninger. Dette er noget der bliver justeret løbende. Beboerne i hus 16 er voksne med de rettigheder der følger af dette, samtidig er de psykisk handicappede, derfor er selvbestemmelse og medbestemmelse er nøgleord der altid er i diskussion sammen med vores omsorgsforpligtelse. Kommunikationen og tæt kontakt er en vigtig del for at kunne løse dette. På den måde er vi med til at skabe de rammer der giver den enkelte beboer mulighed for udvikling. Beboerne har på skift beboernes time en til en kontakt med udgangspunkt i den enkeltes interesser. Tillige er struktur og forudsigelighed vigtige begreber for at skabe tryghed. Dette er altid i samspil med det faktum, at der bor 8 mennesker, som skal have en fælles hverdag til at fungere både praktisk og socialt. Vi får mad fra centralkøkkenet ugens hverdage, i weekenden laver vi selv mad. 2
PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Botilbudet består af 5 huse med fælles gange. Hvert hus har fast tilknyttet pædagoger. Fællesledelse af en afdelingsleder. Hus 12 16 og 18 har en beboergruppe der minder meget om hinanden, de er alle psykisk handicappede. I hus 14 bor 6 unge med multihandicap. I hus 10 bor 4 beboere med særlige behov også psykisk handicappede. Vi har fælles kantine og mødelokale. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. I hus 16 møder vi altid mindst to på arbejde om morgenen. Ofte vil den ene pædagog varetage hjemmedagen med en beboer og den anden varetage husfunktioner såsom vasketøj og indkøb. Aftenholdet består også af 2 pædagoger. Den tidligste morgenvagt møder kl. 6.45 den næste kl. 7. Den tidligste aftenvagt møder kl. 14 den næste kl. 15. De fastansatte pædagoger har 8 timers vagter. De fastansatte arbejder hver anden weekend. Den studerendes vagter vil ligne de fastansattes vagter. Den studerende vil være med i følgevagter i den første periode. Efter dette vil den studerende være makker enten på morgenholdet eller aftenholdet. Den studerende skal regne med at være på arbejde på helligdage i et vist omfang. Vi bruger kardex og kalender til at notere informationer og aftaler vedr. beboerne. Nattevagten orienterer kl. 6.45 vedr. nattens forløb. Om eftermiddagen er der tid til at orientere fra morgenvagten til aftensvagten. Vi har 1 møde om måneden, hvor der er plads til at drøfte pædagogiske og praktiske emner. Det er også her den studerende orienterer om sine mål for praktikken. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Jævnlig kontakt til pædagogernes i beboernes dag beskæftigelse. Jævnlig kontakt til ledsagere. Efter behov kontakt til tandlæger, læger og andre. 3
SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Den studerende vil altid være knyttet til et enkelt hus på bostedet, det enkelte hus har mulighed for i perioder at fravælge at have studerende. Ren straffeattest. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Kendskab til og respekt for regler vedr. tavshedspligt og magtanvendelse, samt underskrift på dette. Kendskab til udarbejdelse af praktikdokument og til udarbejdelse af læringsmål. At den studerende tager ansvar for sit praktikforløb, herunder hører arbejdet i studiegruppen, samt er orienteret om det formelle/juridiske i praktikforløbet. At den studerende læser og accepterer de politikker som Hjørring Kommune har og de politikker som bostedet har specielt vedr. rygning, alkohol og brug af mobiltelefon. Førstehjælp.????? ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE På researchdagene udarbejdes arbejdsplan for den første periode. Den studerende kender sin arbejdsplan 4 uger frem. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Der er fælles introdage for specialområdet i Hjørring, her er der undervisning i kommunens organisering indenfor handicapområdet, neuropædagogik, kommunikation og meget mere. Tillige er der mulighed for at drøfte tanker og følelser om det at skulle i specialpraktik. På bostedet er der introkursus med en arbejdsmiljørepræsentant med fokus på sikkerhed. Her bliver den studerende orienteret om brug af hjælpemidler, alarmsystemer, kørsel med bus og aktuelle politikker for området. Her er der også fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Disse 2 kurser er obligatoriske???? 4
TILBUD TIL DEN STUDERENDE Den studerende vil blive tilbudt at deltage i møder og temadage. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Den studerende kontakter bostedet pr. tlf. med henblik på en aftale med praktikvejlederen. Researchdagene kan være om dagen eller om eftermiddagen. På dagene møder den studerende praktikvejlederen, kommende kollegaer og beboergruppen. Der vil være mulighed for et møde med vejlederen vedr. arbejdstider, studiedage, læringsmål, beboergruppen mm. Researchdagene er dage hvor den studerende har første mulighed for møde beboerne og pratikstedet og gøre de første overvejelser vedr. læringsmål. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Personalegruppen aftaler hvem der skal være praktikvejleder i den kommende periode, vejlederen har en godkendt pædagogisk uddannelse. Nogle huse vælger at have 2 vejledere som tager et fællesansvar og deler vejledningen. Ikke alle vejledere har pratikvejlederkursus endnu. Men det er der andre kollegaer der har. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Læringsmålene skal være præcise med hensyn til hvordan, hvornår og hvorfor og skal danne grundlag for en del af vejledningen. Rammeplanen og justeringen af denne er tæt knyttet til læringsmålene og skal flettes ind i det der sker aktuelt på bostedet. Den studerende orienterer pratikvejlederen om arbejdet i studiegruppen. 5
ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Den studerende med dette linjefag har mulighed for i samarbejde med vejlederen og resten af huset at tilrettelægge forløb i dette linjefag. Det sker altid i respekt for beboerens ønsker og behov og selvbestemmelse. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Den studerende med dette linjefag har mulighed for i samarbejde med vejlederen og resten af huset at tilrettelægge forløb i dette linjefag. Det sker altid i respekt for beboerens ønsker og behov og selvbestemmelse. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Den studerende med dette linjefag har mulighed for i samarbejde med vejlederen og resten af huset at tilrettelægge forløb i dette linjefag. Det sker altid i respekt for beboerens ønsker og behov og selvbestemmelse. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE X MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 6
2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis A: serviceloven som udgangspunkt. Organisering og samarbejde i Hjørring kommune. Målet??? Selvbestemmelse og retten til eget liv samt pædagogens omsorgsforpligtelse. Magtanvendelse, lovgrundlag og udfyldelse af magtanvendelseskemaer og de deraf følgende pædagogiske handlemuligheder. Samarbejdspartnere,og pårørende samarbejde. B: Historisk tilbageblik, hvor kommer vi fra historisk, afskaffelses af institutionsbegrebet. Samfundets syn på handicappede lige nu (fosterdiagnostik). Økonomiens betydning for daglig praksis, f.eks. personalenormering, håndtering af økonomien i huset, håndtering af beboerøkonomi. Overvejelser om det at arbejde i beboerens hjem.integration eller hva. Uddannelses baggrund. Overvejelser om det at benytte dagbeskæftigelse eller ej. C: faktaviden om handicaps og følgesygdomme som f.eks. epilepsi. Kommunikation og hjælpemidler dertil. Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse på egen hverdag. Kommunikation og samarbejde med pårørende. D: pædagogens rolle og funktion, etik i det pædagogiske arbejde. Tavshedspligt og loyalitet. Daglig praksis hvad viser den daglige praksis om vores værdier E: Iagttagelser/observationer og håndtering af disse. Testmateriale som f.eks. Kuno Bellers udviklings???? Hvordan bruges det. fremlæggelse og formidling af materiale og udmøntningen i dagligpraksis- hvordan gøres det på en ok måde. 7
2. praktikperiode: Den pædagogiske institution (Specifikke CKF-er) a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Se centrale kundskabs og færdighedsområder og hav fokus på den studerendes læringsmål. A: Konkret hvad betyder serviceloven for daglig praksis. Hvad er konsekvenserne. B: Den studerendes rolle som en del af personalegruppen i et halvt år. At have ansvar for andres liv og være med til at skabe mulighed for udvikling. Være med til at sikre beboernes livskvalitet. Faldguber C.: At være ansat på Bostedet Åge Holmsvej/ Hjørring kommune. Kendskab til regler og politikker. At være på arbejde også når man er i byen. Sikkerhed på arbejdet. Det psykiske arbejdsmiljø. D: Peronalemøder of MED-møder. Ledelsesstruktur. E: Samarbejde hvordan, hvornår og hvorfor.. overvejelser og eksempler på dette. Tavshedspligt- anmeldesespligt. F: Den studerende som en del af magtskrukturen, hvordan udøves magten og hvorfor/hvornår. Hvad er omsorgsforpligelsen for noget. 8
2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Den studerende må byde ind med sine bud på aktiviteter og indhold på den konkrete dag, og på personalemøder deltage aktivt i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Indsamle erfaringsmaterialer, overveje formidlingen, deltage i personalemøder, møder med VISO, møder med dagbeskæftigelsen og andre. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Den studerende vil i et vist omfang indgå i personalenormeringen. Samtidig skal der være plads til at være studerende, øve sig, få feed-back, Der skal være plads til planlægge og udføre pædagogiske processer. Her kan rammeplanen og praktikdokumentet være det sted der tydeliggør hvad der arbejdes med lige nu. Overvej i samarbejde med praktikvejlederen om grundlaget er i orden fagligt ogetisk. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis På personalemøder, vejledning og temadage. Igen overveje formidlingen. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Samle iagttagelser om egen og andres handlemåder til vejledningen. 9
LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Hjemmesider for de forskellige handicapgrupper f.eks. Cerebral parese. Dansk blindesamfund. Videnscentre. F.eks. VIPU. Materiale om neuropædagogik på praktikstedet. Susanne Freltofte Svag funktion i højre hjernehalvdel. 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis A: serviceloven som udgangspunkt. Organisering og samarbejde i Hjørring kommune. Målet??? Selvbestemmelse og retten til eget liv samt pædagogens omsorgsforpligtelse. Magtanvendelse, lovgrundlag og udfyldelse af magtanvendelseskemaer og de deraf følgende pædagogiske handlemuligheder. Samarbejdspartnere,og pårørende samarbejde. B: Historisk tilbageblik, hvor kommer vi fra historisk, afskaffelses af institutionsbegrebet. Samfundets syn på handicappede lige nu (fosterdiagnostik). Økonomiens betydning for daglig praksis, f.eks. personalenormering, håndtering af økonomien i huset, håndtering af beboerøkonomi. Overvejelser om det at arbejde i beboerens hjem.integration eller hva. Uddannelses baggrund. Overvejelser om det at benytte dagbeskæftigelse eller ej. C: faktaviden om handicaps og følgesygdomme som f.eks. epilepsi. Kommunikation og hjælpemidler dertil. Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse på egen hverdag. Kommunikation og samarbejde med pårørende. D: pædagogens rolle og funktion, etik i det pædagogiske arbejde. Tavshedspligt og loyalitet. Daglig praksis hvad viser den daglige praksis om vores værdier E: Iagttagelser/observationer og håndtering af disse. Testmateriale som f.eks. Kuno Bellers udviklings???? Hvordan bruges det. fremlæggelse og formidling af materiale og udmøntningen i dagligpraksis- hvordan gøres det på en ok måde. 10
3. praktikperiode: Den pædagogiske profession (Specifikke CKF-er) a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Have styr på pædagogiske og praktiske opgaver i huset efter en indkøringsperiode, det er i orden at være ny kollega. Være en del af det daglige arbejde og samtidig have blik for nye handlemuligheder. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Eksempler: Styrke en beboers kommunikationsformer, styrke selvhjælps funktioner, styrke det sociale samspil i en gruppe, skal altid ske i samarbejde med vejleder og resten af huset. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt På personale og vejledningsmøder. 11
Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Benytte test materiale der allerede findes eller udarbejde eget materiale. Brug kendt stof fra undervisningen f.kes. SMTTE modelen,??? Den studerende skal anvende materiale fra undervisningen i praktikken og kunne redegøre for dette. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Kompensationsmuligheder Kendskab til hjælpemidler også de elktroniske TTT Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer 12