E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at ejeren iværksætter registrering eller naturpleje der er uforholdsmæssigt krævende i forhold til ejendommens størrelse og indtjening, men blot at der tages relevante hensyn så vidt det er økonomisk og fysisk overkommeligt. Der enkleste måde at finde frem til naturværdierne er at gøre brug af den viden som ejendommens ansatte i forvejen har. Et godt supplement hertil er at henvende sig til de mest relevante myndigheder og organisationer (se E11). Ejendomme over 50 hektar er endvidere forpligtet til at gennemføre en nøglebiotopsregistrering, som er en systematisk metode til at kortlægge områder med et højt naturpotentiale (se afsnit C). Når naturværdierne er kortlagt, skal det overvejes hvordan områderne bør forvaltes. Det vil i hvert tilfælde komme an på en konkret vurdering, og ofte vil det være en fordel at søge vejledning hos de offentlige myndigheder (Skov- og Naturstyrelsens Landsdelscentre samt det lokale amt). For skovområder bør det overvejes hvilke typer af skovdrift naturværdierne tåler uden at lide skade. FSC s danske retningslinier stiller endvidere krav om at søer og vandløb skal tilbageføres til naturlig tilstand. Den enkle og billigste måde at sikre genopretning på er at undlade at vedligeholde drænrør og afvandingsgrøfter, der påvirker vandsystemerne. Dog skal lovgivning om afvandingsforhold fortsat overholdes, hvilket kan betyde at f.eks. et vandløb ikke kan føres tilbage til naturlig tilstand. Skov- og Naturstyrelsen administrerer flere tilskudsordninger, der er relevante for kortlægning og pleje af naturområder og værdier. Der ydes bl.a. tilskud til registrering af nøglebiotoper, retablering af vådområder samt en lang række naturplejeforanstaltninger (se A02). A. Beskyttede områder B. Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV) C. Nøglebiotoper D. Gammel naturskov og anden biologisk værdifuld skov E. Sjældne og truede arter.
A. Beskyttede områder Beskyttede områder tæller bl.a. områder og åforløb beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, Natura 2000-områder (fuglebeskyttelsesområder og habitatområder), Ramsarområder samt naturfredede områder. Information om beskyttede og fredede områder samt evt. restriktioner der følger af beskyttelsen fås hos det lokale amt. Mange data ligger frit tilgængelige på amternes hjemmesider, og ellers kan man rette henvendelse direkte til amtet (se brevskabelon i E11). Amterne kan også vejlede om plejebehov og relevante driftshensyn. B. Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV) Skov af Høj Bevaringsværdi er et vigtigt begreb i FSC-sammenhæng, idet et af FSC s 10 principper omhandler SHBV. Ifølge FSC s retningslinier er skov af høj bevaringsværdi kendetegnet ved et eller flere af følgende træk: a) skovområder som indeholder globale, regionale eller nationale betydelige: koncentrationer af biodiversitetsværdier (f.eks. endemiske arter, truede arter, refugier), og/eller store landskabelige skove, indeholdende i skoven, eller indeholdende forvaltningsenheden, hvor sunde bestande af de fleste, hvis ikke alle naturlig forekommende arter findes i naturlig mønster, fordeling og forekomst. b) skovområder som ligger i eller indeholder truede eller sjældne økosystemer c) skovområder som i kritiske situationer yder basale naturlige ydelser (f.eks. beskyttelse af drikkevand, erosionskontrol etc.) d) skovområder som er fundamentale for at i mødekomme lokale samfunds basale behov (f.eks. levegrundlag, sundhed etc.) og/eller kritisk for lokale samfunds traditionelle kulturelle identitet (områder af kulturel, økologisk, økonomisk eller religiøs betydning påvist i samarbejde med sådanne lokale samfund). Der er ikke angivet en praktisk/operationel fortolkning af ovenstående brede definition i de danske FSC-retningslinier. FSC-arbejdsgruppen har dog besluttet indtil videre at lade følgende operationelle definition gælde 1 : 1 Definitionen er udviklet af NEPCon i forbindelse med en konkret skovdriftsevaluering. Arbejdsgruppen blev inddraget i fortolkningsarbejdet og accepterede den som midlertidig definition, indtil gruppen finder frem til en endelig praktisk/operationel fortolkning.
Skov af Høj Bevaringsværdi Følgende områder anses for SHBV-skov i Danmark: 1. Natura 2000-områder i eller i nær tilknytning til skov 2. Nøglebiotoper 3. Leve/ynglesteder og rastepladser for rødlistede arter 4. Bevaringsværdige egekrat 5. Områder af Særlig Drikkevandsbetydning (OSD) Bemærk at kategorierne 1-4 vil være stærkt overlappende. Definitionen betyder, at SHBV-skove i dansk sammenhæng af og til kan være små arealer. Oplysninger om Natura 2000 beskyttede områder kan fås ved henvendelse til Skov-og Naturstyrelsens regionale landsdelscenter. For at få tilstrækkelig information om nøglebiotoper skal der gennemføres en nøglebiotopsregistrering på ejendommen, se afsnit
C. Nøglebiotoper De danske FSC-retningslinier stiller krav om, at ejendomme større end 50 ha skal være omfattet af nøglebiotopsregistrering. Nøglebiotoper er områder af særligt høj naturværdi, og omfatter såvel træbevoksede arealer som åbne områder. Nøglebiotoper defineres som "områder, der er vigtige for bevaring af den biologiske mangfoldighed, fordi de indeholder eller kan forventes at indeholde naturtyper, strukturer eller arter, der har vanskeligt ved at overleve ved almindelig drift af arealet, og som kræver særlige hensyn i form af drift eller pleje". Skov- og Naturstyrelsens vejledning til registrering af nøglebiotoper kan tages som udtryk for hvilken kvalitet og indhold registreringen skal have, men der er ikke krav om at anvende nogen bestemt metode. Registrering af nøglebiotoper er et overkommeligt arbejde, der ikke nødvendigvis indebærer en feltgennemgang af hele ejendommen. Ud fra skovkort og generel viden om området indkredses mulige nøglebiotoper, som så opsøges og vurderes nærmere i felten. Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet et billedkatalog samt en brugervenlig vejledning i registrering af nøglebiotoper. Registrering af nøglebiotoper kan udføres af ejendommens egne ansatte eller en ekstern konsulent, idet metoden som udgangspunkt ikke kræver nogen særlige forudsætninger, udover kendskab til vedplanter. Skov- og Naturstyrelsen yder samtidig tilskud til at gennemføre registreringen. Registrering af nøglebiotoper er et vigtigt led i at identificere Skov af Høj Bevaringsværdi, se afsnit B ovenfor. Skriftlig vejledning såvel som oplysning om tilskudsmuligheder kan fås hos Skov- og Naturstyrelsen eller downloades på følgende hjemmeside: www.sns.dk/skov/tilskud/godflers/vejledninger/vejl1.htm
D. Naturskove og andre biologisk værdifulde gamle skove Biologisk værdifulde gamle skove består af 1) bevoksninger fra før 1805 samt 2) bevoksninger ældre end normal rotationsalder med et højt naturindhold og et potentiale for at udvikle naturværdier indenfor en relativt kort tidshorisont. Bevoksninger, der opfylder et af ovenstående kriterier kan ofte identificeres ved hjælp af bevoksningslister, skovkort samt den viden, som ejerne og de ansatte har om skovens bevoksninger. Efter at have identificeret mulige biologisk værdifulde, gamle skove bør områderne opsøges i felten og beskrives nærmere. Oplysningerne føres ind i en journal over naturværdier på ejendommen (se skabelon til journal i D04). Naturskove kan forstås som selvsåede skove af hjemmehørende træarter, der er over normal rotationsalder og/eller har opnået en naturlig skovstruktur 2. Anden biologisk værdifuld skov kan eksempelvis være skov, der igennem længere tid har været ekstensivt plejet eller ladt urørt og derfor har udviklet en naturlig skovstruktur; skov der er tydeligt præget af gamle driftsformer, det vil hovedsageligt sige græsnings- og stævningsskov; overmoden skov; skov med forekomst af sjældne arter m.v. Alle ejendomme skal registrere og beskytte naturskove og andre biologisk værdifulde gamle skove. Naturskove såvel som andre biologisk værdifulde skove vil være omfattet af en nøglebiotopsregistrering, så det er ikke nødvendigt med en særskilt registrering (se afsnit C). 2 Naturlig skovstruktur er kendetegnet ved et væsentligt indslag af gamle, døende og døde træer, samt som regel også en større variation i trælaget i form af uensaldrende bevoksninger med flere træarter i blanding.
E. Sjældne og truede arter Den danske rødliste er resultatet af forskeres arbejde på at identificere de mest truede og sjældne dyre- og plantearter i Danmark, og arterne på listen er dem som ejendommen især bør forsøge at identificere og værne om. Udover arterne på denne liste er der en række arter, som også fortjener særlig opmærksomhed; blandt andet arter, der er i generel tilbagegang i landet og arter, som er truede eller sjældne på lokalt/regionalt plan. I det omfang ejendommen har oplysninger om truede eller sjældne arters forekomst på eller nær ejendommen, bør det overvejes hvordan der kan tages særlige hensyn til gavn for dem. Hvis en art har fast voksested, yngle- eller rasteplads på ejendommen, er der tale om en nøglebiotop og dermed også SHBV-skov. Der findes ikke i Danmark noget sted, som opsamler viden om forekomsten af sjældne og truede arter på lokalt niveau, og det er generelt vanskeligt at skaffe praktisk anvendelig viden om rødlistede arters forekomst på ejendomsniveau. Udover det kendskab som ejendommens ansatte selv har til f.eks. sjældne fugle og pattedyr er den enkleste og mest effektive metode til at skaffe oplysninger en henvendelse til de lokale myndigheder samt organisationer, som beskæftiger sig med naturområdet (se E11). Derudover er det en god idé at ejendommen løbende rådfører sig med lokale natureksperter og specialister, der kommer i skoven. Endelig kan der skaffes flere oplysninger ved så vidt muligt at lade skoven være åben for naturforskere.