Til medlemmerne af Sagsudvalget Til suppleanterne til orientering Den 28. september 2016 Dagsorden til møde i Sagsudvalget onsdag den 5. oktober 2016 kl. 8.00 Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding 1. Godkendelse af referat, skriftlig høring den 25. august 2016 2. Ansøgning om dispensation vedr. nytteindsats Fredericia 3. KLV-lister 2. kvartal 2016 4. Skrivelse om undtagelse af nøglemedarbejdere i arbejdsfordeling 5. Orientering om høringer om opholds- og arbejdstilladelse 6. Eventuelt Med venlig hilsen Tove Michaelsen Arbejdsmarkedschef Sekretariatet, Arbejdsmarkedskontor Syd, Dannebrogsgade 3, 2., 5000 Odense C, tlf. 7222 3800, amksyd@star.dk
Mødet i Sagsudvalget den 5. oktober 2016 Pkt. 1: Godkendelse af referat, skriftlig høring den 25. august 2016 et fra skriftlig høring den 25. august 2016 er lagt på Sagsudvalgets interne hjemmeside til Sagsudvalgets godkendelse.
RAR Sydjylland Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland Mødet den 5. oktober 2016 Pkt. 2.1: Dispensationsansøgning for nytteindsats vedrørende rimelighedskravet Jobcenter Fredericia EVE/uch Rådet har modtaget en ansøgning om dispensation fra Jobcenter Fredericia. Ifølge bekendtgørelsen kan et jobcenter søge Rådet om dispensation fra, hvor mange personer der må være i nytteindsats i forhold til antallet af ordinært ansatte (også betegnet rimelighedskravet eller forholdstalskravet). Afgørelsen om dispensation træffes ved enstemmighed. Sekretariatet indstiller, at Sagsudvalget drøfter og træffer beslutning vedrørende ansøgningen, herunder evt. bemærkninger eller anbefalinger til jobcentret vedrørende ansøgningen. Jobcenter Fredericia har indsendt ansøgning den 23. september 2016 om dispensation fra rimelighedskravet til Driftsafdelingen. Nyttejobbene er samlet under projekt Ren By, og opgaverne er: renhold af midtbyen, renholdelse af indfaldsveje, strandrensning, øget renhold i skovområderne, Chaussessten og belægning. Hvis der er yderligere tid, er der bekrevet flere arbejdsopgaver. Opgaverne er endvidere nærmere beskrevet i Guide til Nyttejob i Driftsafdelingen med funktion og geografisk afgrænsning. Der er ansat 144 medarbejdere, heraf 4 midlertidige ansatte og 2 i fleksjob august 2016. Der søges om 26 personer i nyttejob. Fredericia har formuleret en strategi for nytteindsats, og der er udarbejdet en guide om nytteindsats. Der er i ansøgningen taget hensyn til RAR Sydjyllands anbefalinger til nytteindsats herunder bl.a., at nyttejob ikke er konkurrenceforvridende, medarbejderrepræsentant har sagt god for nyttejobbene, der er fokus jobsøgning til ordinært arbejde eller uddannelse. Bilag Ansøgning modtaget 23. september 2016, AB 136 driftsafdelingen, Strategi for nytteindsats i Fredericia ommune BSU 13.5-14, Guide til nytteindsats ved driftsafdelingen, ny org. Driftsafdeling
Mødet den 5. oktober 2016 Pkt. 3: Orientering om KLV-lister 2. kvartal 2016 EVE/uch Jobcentret underretter kvartalsvis det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats. Underretningen skal sendes til det regionale arbejdsmarkedsråd senest en måned efter kvartalets udløb. Jobcenteret skal endvidere løbende sende det regionale arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud. Sekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer af personer på dagpenge eller kontanthjælp samt personer med begrænsninger i arbejdsevnen eller personer på sygedagpenge (til førtidspensionister med henblik på opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse og til personer med handicap) med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet. Både pædagogmedhjælper og pedelmedhjælper er indenfor områder med mindre gode beskæftigelsesmuligheder det samme gælder marketingmedarbejder. De øvrige 17 stillingsbetegnelser ligger indenfor gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder (køkkenmedhjælper er paradoksproblem). Tilbud om virksomhedspraktik gives til personer på dagpenge eller kontanthjælp, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Førtidspensionister og personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen kan få tilbud om virksomhedspraktik. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Unge, der modtager uddannelseshjælp, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats. Indenfor virksomhedspraktik er 13 ud af 20 indenfor gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder (køkkenmedhjælper er paradoksproblem). Pædagogmedhjælper, pedelmedhjælper, landbrugsmedhjælper, chaufførmedhjælper, renovationsarbejder samt specialarbejder indenfor det grønne område har mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Formålet med nytteindsats er primært, at unge på kontanthjælp skal arbejde for deres ydelse og dermed motiveres til ordinær uddannelse eller ordinært job. Derudover kan nytteindsats gives til ledige på arbejdsmarkedsydelse (udfases) samt som rådighedsafprøvende indsats for ledige på dagpenge. Stillingsbetegnelserne er primært indenfor det grønne område, hvilket passer med, at nytteindsats ofte er planlagt i forhold til kommunens tekniske forvaltning. Bilag Top 20 efter stillingsbetegnelse på løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats samt fordeling via ydelser.
Mødet i Sagsudvalget den 5. oktober 2016 Pkt. 4: Skrivelse om undtagelse af nøglemedarbejdere i arbejdsfordeling EBM/uch Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udsendt en skrivelse om undtagelse af nøglemedarbejdere i arbejdsfordeling. Sekretariatet indstiller, at Sagsudvalget tager orienteringen til efterretning. STAR har modtaget et forslag fra Virksomhedsforum om enklere regler om, at nøglemedarbejdere, hvis tilstedeværelse er en forudsætning for, at produktionen kan afvikles, skal kunne undtages fra at deltage i arbejdsfordelingen. På baggrund heraf har STAR udsendt en skrivelse om gældende regler, der allerede indeholder en mulighed for, at Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i særlige tilfælde kan godkende en sådan arbejdsfordeling. Iht. Bekendtgørelsen om supplerende dagpenge 11, stk. 1, nr. 5, skal en arbejdsfordeling omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Dette krav anses dog for opfyldt, selvom en eller flere ansatte deltager i uddannelse med løn under arbejdsfordelingen. Bekendtgørelsen om supplerende dagpenge 11, stk. 2, åbner imidlertid mulighed for, at Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i særlige tilfælde, hvor der er særlige driftsmæssige eller faglige grunde, kan godkende andre arbejdsfordelinger end de, der er nævnt i stk. 1, nr. 5. Det gælder, når parterne er enige om dette, eller når en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst. En virksomhed, der ønsker at få godkendt en arbejdsfordeling, der ikke omfatter hele virksomheden, virksomhedsafdelingen eller produktionsenheden, skal sende en ansøgning til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd senest 4 uger før, arbejdsfordelingen træder i kraft. KL udarbejder nye blanketter på området, AB 292 Anmeldelse om arbejdsfordeling og AB 293 Bilag til anmeldelse om arbejdsfordeling. Materiale til punktet Skrivelse af 17. august 2016 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om undtagelse af nøglemedarbejdere i arbejdsfordeling.
Mødet i Sagsudvalget den 5. oktober 2016 Pkt. 5: Orientering om høringer om opholds- og arbejdstilladelse EBM/uch Der var den 15. september 2016 et videomøde mellem Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og de 3 arbejdsmarkedskontorer. Som aftalt spurgte sekretariatet om baggrunden for, at der ikke længere kommer ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse i høring hos Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, og om tal for, hvor mange ansøgninger der behandles i SIRI på landbrugsområdet, og hvor mange der får en permanent opholdstilladelse. Sekretariatet indstiller, at Sagsudvalget tager orienteringen til efterretning. SIRI orienterede om følgende: Der er på landsplan i år frem til den 4. april sendt 90 sager i høring ud af 193 sager inden for landbrug. Der er ikke muligt at opdele disse tal på regioner. SIRI har ved en søgning i sagsbehandlingssystemet fundet, at der for sager registreret fra den 1. januar 2016 indtil 23. september 2016 er sendt 11 sager i høring, heraf 9 til AMK Midt-Nord og 2 til AMK Syd (1 til Sydjylland og 1 til Fyn). Herudover har AMK Syd registreret 3 nye ansøgninger (2 til Sydjylland og 1 til Fyn) til høring i 2016, samt anmodninger om supplerende udtalelser til Fyn i 2 sager fra 2015. Disse sager er alle oprettet i SIRI i 2015. Der har på landsplan i år frem til den 31. august været 592 afgørelser vedr. førstegangsansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse som fodermester og driftsleder. Man taler også om førstegangsansøgninger ved jobskifte i Danmark, mens der er tale om forlængelse, når ansøger fortsætter i det samme job. Ud af de 592 afgørelser var de 570 tilladelser, og de 22 var afslag. Tendensen gennem de seneste år er let stigende, som det ses i bilagsmaterialet. SIRI har ikke tal for, hvor mange der får permanent opholdstilladelse, men nogle gør det. Andre er her 2-3 år og rejser så hjem. Og nogle får opholdstilladelse på et andet grundlag de bliver gift, får familiesammenføring eller får f.eks. opholdstilladelse efter beløbsordningen. SIRI har ikke et præcist datagrundlag for at besvare spørgsmålet. Fra Udlændingestyrelsen, der administrerer området omkring permanent opholdstilladelse, er der modtaget tal for tidsubegrænsede opholdstilladelser på landbrugsområdet. I perioden 1. januar 31. juli 2016 er der givet i alt 76 tidsubegrænsede opholdstilladelser inden for landbrug og 4 som medfølgende familie. Der var fra starten en klar forventning fra SIRI om, at når arbejdsmarkedsrådene havde sendt deres vejledende udtalelser om løn ind til SIRI, ville antallet af høringer falde. SIRI har iht. lovgivningen ingen forpligtelse til at høre arbejdsmarkedsrådene, men kan gøre det i tvivlstilfælde. Der er ikke tale om, at der eksisterer en beløbsordning for fodermestre og driftsledere, sådan at SIRI kun ser på lønnen. SIRI går også ind og vurderer andre ansættelsesvilkår.
SIRI s praksis er at gå ind i de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår og se, om de er sædvanlige. SIRI henviste her til de plancher, som SIRI anvendte på mødet den 4. februar i Odense mellem SIRI og de to sagsudvalg for hhv. Fyn og Sydjylland: Ansættelseskontrakten skal i det væsentlige leve op til danske forhold. Som udgangspunkt skal ansættelsesbevislovens 2, stk. 2, være overholdt. De væsentligste elementer er: ugentligt timeantal (normalt 37 timer), opsigelsesvarsel, rettigheder mht. ferie. Der er ikke forskel på den måde sagerne vedr. ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til fodermestre og driftsledere behandles og andre sager vedr. opholds- og arbejdstilladelse, hvor arbejdsmarkedsrådene også kan inddrages som høringspart. Materiale til punktet Statistik for landbrugssager. Slides fra møde mellem SIRI og Arbejdsmarkedskontor Syd 4. februar 2016.