1 Nordisk Råds 58. sesjon i København Kontrollkomiteens betenkning om Nordisk Kulturfonds virksomhetsberetning og om revisjonsberetning om Nordisk Kulturfonds virksomhet 2005 Bilag: - Revisionsberetning 2005 - Nordiska kulturfondens årsberättelse 2005 (se eget trykk) Nordisk Råds Kontrollkomité har mottatt Nordisk Kulturfonds årsberetning for virksomheten i 2005, samt Rigsrevisjonens revisjonsberetning om revisjonen av Nordisk Kulturfonds virksomhet 2005. 1. Kontrollkomiteens forslag Kontrollkomiteen foreslår at Nordisk Råd beslutter å godkjenne Nordisk Kulturfonds regnskap for 2005 og innvilge fondets styre ansvarsfrihet å ta årsberetning og revisjonsberetning for Nordisk Kulturfond 2005 til etterretning 2. Årsberetningen Nordisk Kulturfonds årsberetning inneholder opplysninger om - fondets oppdrag, virksomhetsidé og prioriteringer - bidragsvirksomheten (bidragspolitikk, kvalitetssikring, antall, fordeling mellom land/ områder, fordeling mellom sektorer og nærmere opplysninger om enkelte prosjekter) - særlige satsinger - organisasjon (rettstillingsavtale, styre) - økonomi og prosjektadministrasjon Fondet får stadig flere søknader. I 2005 var det totalt 1167 søknader hvorav 866 var gyldige. Motsvarende tall for 2004 var 959 hvorav 722 var gyldige altså en økning på drøyt 20 %. Tilsvarende økte det samlede søkte beløpet med 18 % til 118 708 000 DKK. Av de totalt 866 gyldige prosjektene ble 33 % innvilget. Av de bevilgede midlene gjelder 78 % prosjekter innen ulike kunstområder, 13 % tverrkulturelle prosjekter, og 9 % tverrsektorielle prosjekter. Musikk er klart det største området med nesten 20 % av bevilgningene. I overkant av 12 % av fondets bevilgninger gikk til søkere fra Vest-Norden, og 6 % gikk til søkere fra Nordens nærområder i øst (Baltikum og Russland).
2 Etter en prosess som begynte i 2001 er fondets reviderte rettsstillingsavtale endelig ratifisert og fondets juridiske status og institusjonelle karakter er klargjort. Nordisk Kulturfonds virksomhet er basert på en særlig avtale mellom de nordiske landene, og fondets status defineres i denne overenskomstens artikkel 6: Nordisk kulturfond er et nordisk fond med en særlig tilknytning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, slik som det fremgår av denne overenskomst. Fondet er et selvstendig rettssubjekt. Som en konsekvens av at rettstillingsavtalen nå er ratifisert vil arbeidsgiveransvaret for fondets personale overføres fra Nordisk Ministerråds sekretariat til fondets styre. 3. Revisjonsberetningen I overensstemmelse med bestemmelsene i overenskomsten om Nordisk Kulturfond fatter Nordisk Råd beslutning om revisjon av fondets forvaltning og regnskap. Det er fast praksis at fondets regnskap revideres i samarbeid mellom et medlem av Folketinget og riksrevisor. I 2005 er revisjonen gjennomført av folketingsmedlem Elisabeth Arnold og riksrevisor Henrik Otbo. Revisjonen er, med henvisning til 21 i økonomireglementet fra mars 2001 for virksomhet finansiert over Nordisk Råds budsjett, utført etter gjeldende regler i det internordiske revisjonsreglementet. Formålet er at revisjonen skal påse at det avlagte regnskapet er utarbeidet i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds økonomireglement, og at årsregnskapet gir et rettvisende bilde av Nordisk Kulturfonds resultat og økonomiske stilling. Rigsrevisjonen konkluderer at revisjonen ikke har gitt anledning til anmerkninger eller forbehold. I henhold til artikkel 10 i overenskomsten for Nordisk Kulturfond er det inngått avtale om ekstern administrasjon av lønn- og økonomifunksjon. På samme måte som for Nordisk Råd har Nordisk Kulturfond inngått en samarbeidsavtale med Nordisk Ministerråd som innebærer at disse funksjonene utføres av Nordisk Ministerråd. Rigsrevisionen bemerker at Nordisk Ministerråds sekretariat ikke fullt ut har levd opp til den inngåtte avtalen. Problemer knyttet til implementering av et nytt økonomisystem har medført at det i 2005 ikke har vært mulig å løpende levere tilfredsstillende interne økonomirapporter mv. til Nordisk Kulturfond som forutsatt i samarbeidsavtalen. Dette er uheldig dels fordi det blir betalt vesentlige beløp for disse tjenestene, og dels fordi Nordisk Kulturfond selv har måttet anvende ressurser for å frembringe økonomiske oversikter. Rigsrevisionen vil følge utviklingen i Nordisk Ministerråds økonomifunksjon nøye i forhold til oppfyllelsen av inngåtte administrasjonsavtaler. De nordiske samarbeidsministrene godkjente i 2002 et forslag til endring av den nordiske rettsstillingsavtalen. Endringene ble endelig ratifisert 29. desember 2005. Selv om Nordisk Kulturfond har blitt et selvstendig rettssubjekt opprettholder fondet samme rettsstilling som i forveien gjelder for Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd, eksempelvis i forhold til alminnelig skattefrihet. Revisjonen omfatter ledelsens årsberetning, resultat og balanse, samt noter. Fondets resultat i 2005 var 643 170 DKK mot et underskudd på 1 117 519 DKK i 2004. Forskjellen på ca. 1 761 000 DKK skyldes en kombinasjon av fallende inntekter, færre administrative kostnader og færre disponerte prosjektbevilgninger. De samlede inntektene har falt med ca. 927 500 DKK hvilket primært skyldes færre tilbakeføringer av ikke-anvendte prosjektbevilgninger. Administrasjonsutgiften har gått ned med ca. 639 000 DKK i forhold til 2004. Dette forklares med nedgang i styrets møteutgifter, nedgang i informasjonskostnader, samt at det i 2005 ikke har vært annonsert etter nytt personale.
3 Rigsrevisionen konstaterer at fondets prosjektstyringssystem fungerer tilfredsstillende og gir en rask og mer smidig administrasjon av prosjektene. Dette er en viktig årsak til at antallet uavsluttede prosjekter er fallende. 4. Kontrollkomiteens synspunkter Kontrollkomiteen konstaterer at administrasjonen av Nordisk Kulturfond er god, og at Rigsrevisionen har svært få bemerkninger til fondets regnskap og virksomhet. Kontrollkomiteen oppfordrer Nordisk Ministerråds sekretariat til å intensivere arbeidet med å løse problemene i tilknytning til implementeringen av nytt økonomisystem slik at Nordisk Ministerråds sekretariat fullt ut lever opp til den inngåtte samarbeidsavtalen med Nordisk Kulturfond. I likhet med Rigsrevisionen vil Kontrollkomiteen følge opp dette forholdet neste år. 5. Konklusjon Kontrollkomiteen foreslår at Nordisk Råd beslutter å godkjenne Nordisk Kulturfonds regnskap for 2005 og innvilge fondets styre ansvarsfrihet å ta årsberetning og revisjonsberetning for Nordisk Kulturfond 2005 til etterretning Lahtis den 19. september 2006 Sigrun Eng (A) Reynoldh Furustrand (s) Kjartan Ólafsson (Sj.) Aulis Ranta-Muotio (cent), viceordförande Kent Olsson, (m), ordförande
4 Beretning om revisionen af Nordisk Kulturfonds virksomhed for 2005 1. Revision af årsregnskabet for 2005 1.1 Indledning 1. Nordisk Kulturfonds årsregnskab revideres efter Nordisk Råds bestemmelse af et medlem af Folketinget og den til enhver tid siddende rigsrevisor i forening. Folketingsmedlem Elisabeth Arnold og rigsrevisor Henrik Otbo er valgte revisorer i Nordisk Kulturfond og reviderer årsregnskabet for 2005. 2. Beretningen har i udkast været fremsendt til fondens sekretariat og Nordisk Ministerråds sekretariat, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet i beretningen. 3. Årsregnskabet, der behandles på Nordisk Råds ordinære session i 2006, udviser et overskud på 643 170 kr. og en egenkapital på 1 825 082 kr. Årets resultat er tillagt det akkumulerede overskud for de foregående år. 1.2 Konklusion på den udførte revision 4. Revisionen af årsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning for regnskabsaflæggelsen. Særlige forhold og kommentarer til årsregnskabet fremgår af henholdsvis kap. 2 og 3, hvortil vi henviser. Årsregnskabet er elektronisk godkendt af bestyrelsen i juni 2006 og bliver underskrevet på bestyrelsens møde i august 2006. Vi har forsynet årsregnskabet med revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger. Vedrørende revisionens formål, tilrettelæggelse og udførelse henvises til afsnit 4.1. 2. Særlige forhold vedrørende årsregnskabet for 2005 2.1 Regnskabsprincip 5. Det anvendte regnskabsprincip er uændret i forhold til sidste år. Årsregnskabet for 2005 er aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i Nordisk Ministerråds økonomireglement. Den anvendte regnskabspraksis, dvs. værdiansættelsesmetoder etc. er ligeledes uændret i forhold til sidste år. 2.2 Samarbejdsaftale 6. I henhold til artikel 10 i overenskomsten for Nordisk Kulturfond er der indgået aftale om ekstern administration af løn- og økonomifunktion. Det daglige administrative arbejde ved projekter mv. varetages således af Nordisk Kulturfonds sekretariat, mens bogføring og lønadministration mv. varetages af Nordisk Ministerråds sekretariats økonomiafdeling. 7. For 2005 skal revisorerne bemærke, at Nordisk Ministerråds sekretariat ikke fuldt ud har levet op til den indgåede aftale. I Nordisk Ministerråds sekretariat har der været anvendt væsentlige resurser på at få implementeret og ibrugtaget det nye økonomisystem. Uforudsete itproblemer i Nordisk Ministerråds sekretariat har for 2005 medført, at Nordisk Kulturfond ikke som forudsat i administrationsaftalen løbende har modtaget tilfredsstillende interne økonomirapporter, afstemninger af projekters økonomiske status mv. Dette finder revisorerne uheldigt, dels fordi der betales et ikke uvæsentligt beløb for disse tjenester, dels fordi Nordisk Kulturfond så selv har måttet anvende resurser for tilvejebringelse af økonomiske oversigter mv. Revisorerne vil nøje følge udviklingen i Nordisk Ministerråds sekretariats bestræbelser på at kunne opfylde den indgåede administrationsaftale.
5 2.3 Retsstillingsaftale 8. Samarbejdsministrene godkendte på et møde den 16. december 2002 et forslag til en ændring af den nordiske retsstillingsaftale. Ændringen er blevet endeligt ratificeret den 29. december 2005. Selv om Nordisk Kulturfond er blevet et selvstændigt retssubjekt, opretholder fonden samme retsstilling, som i forvejen er gældende for Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd, fx om almindelig skattefrihed. 2.4 Projektbevillinger 9. Hovedparten af ansøgninger om projektmidler sker elektronisk via Nordisk Kulturfonds hjemmeside. Det betyder bl.a., at data fra den elektroniske ansøgningsformular kan indlæses direkte i det nye projektstyringsprogram. For nye bevillinger sker rekvisitioner fra den 1. juli 2006 også fuldt ud elektronisk, hvorved der er en væsentlig tidsbesparelse i forhold til tidligere. I lighed med tidligere har der i 2005 været i alt 8 ansøgningsrunder, heraf 6 ansøgningsrunder for ansøgninger om projektmidler på indtil 100 000 kr. Det betyder et betydeligt arbejdspres over året, men fonden ønsker at opretholde fleksibilitet for ansøgerne, så ansøgerne ikke skal være afhængige af færre ansøgningsterminer, som der var tidligere. 10. Nordisk Kulturfonds bestyrelse besluttede på sit møde i november 2003, at alle ansøgninger som en forsøgsordning også skulle vurderes af eksterne sagkyndige eksperter. Forsøgsordningen startede fra 2004 og skulle have været evalueret i sommeren 2005. Ordningen med ekstern projektvurdering er forløbet tilfredsstillende, men bestyrelsen har imidlertid besluttet at forlænge evalueringsperioden til sommeren 2006 for dermed at have et bedre grundlag til at evaluere på. Dette finder revisorerne tilfredsstillende. 11. Nordisk Kulturfonds bestyrelse vedtog på sit møde i november 2004, at der for bevillinger på indtil 50.000 kr. ikke mere vil blive stillet krav om ekstern revision af det endelige projektregnskab. Dette var begrundet med, at en uforholdsmæssig stor del af projektmidlerne ville medgå til revisionen. Samtidig fik sekretariatet fuldmagt til at forestå den regnskabsmæssige evaluering af disse projekter. Revisorerne anbefalede i den forbindelse, at der blev udarbejdet en instruks for sekretariatets evaluering af regnskaber, der ikke har tilknyttet ekstern revision. I en overgangsfase vil Rigsrevisionen bistå Nordisk Kulturfonds sekretariat med at udarbejde et koncept for sekretariatets gennemgang af disse projektregnskaber, så gennemgangen fokuserer på de væsentlige og risikofyldte elementer. I den forbindelse har Rigsrevisionen i tilknytning til det foreliggende årsregnskab gennemgået enkelte projektregnskaber for at opnå et erfaringsgrundlag for udarbejdelse af konceptet. Gennemgangen af de stikprøvevist udvalgte projektregnskaber har i øvrigt vist, at de bevilgede midler er disponeret i overensstemmelse med projektkontrakten, og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved projekternes gennemførelse. Rigsrevisionen kan derimod ikke konkludere på projekternes faglige indhold. 3. Kommentarer til årsregnskabet 12. I lighed med tidligere år skal vi kommentere det aflagte årsregnskab. 3.1 Resultatopgørelsen 13. Fondens resultat for 2005 blev 643 170 kr. mod 1 117 519 kr. i 2004. Forskellen på ca. 1 761 000 kr. skyldes en kombination af faldende indtægter med ca. 927 500 kr., færre administrative omkostninger på ca. 639 000 kr. og færre disponerede projektbevillinger på 2 049 000 kr. 14. De samlede indtægter er faldet ca. 927 500 kr., hvilket primært skyldes, at der har været færre tilbageførsler af ikke anvendte bevillinger for tidligere år, hvor projektet enten er opgivet eller er faldet for 2-års-reglen. De samlede budgetmidler fra Nordisk Ministerråd er netto steget med 590 000 kr., og renteindtægterne er faldet med ca. 116 000 kr. 15. De samlede administrationsudgifter er faldet ca. 639 000 kr. i forhold til 2004. Der har været besparelser på bestyrelsens mødeudgifter på ca. 330 000 kr., da der har været afholdt et
6 møde mindre end i 2004, og møderne har været holdt i Danmark, hvilket generelt har medført færre rejseomkostninger. Der har været besparelser på informationsvirksomhed på ca. 300 000 kr., idet bestyrelsen har begrænset den eksterne information til fordel for opdatering af fondens hjemmeside og andre interne informationskilder. Endelig har der i 2005 ikke været annoncering om nye ansøgningsrunder for projektmidler, hvorved der er en besparelse på ca. 220 000 kr. Derimod har der været lidt øgede omkostninger til eksterne sagkyndige samt løse vikarer i forbindelse med gennemgangen af de mange ansøgninger i 2005. 16. I forbindelse med gennemgangen af personaleomkostningerne har vi fundet det uheldigt, at der fra Nordisk Ministerråds sekretariat fortsat ikke foreligger en samlet opgørelse og afstemning af vederlag mv. til bestyrelsen, ansatte samt andre, der har midlertidig ansættelse ved Nordisk Kulturfond. Denne opgørelse skal bl.a. verificere, at løn inkl. udlandstillæg og børnetillæg, sociale afgifter, rejsegodtgørelse mv., der oplyses til de offentlige myndigheder, er i overensstemmelse med regnskabets udvisende. Vi har tidligere anbefalet, at aftale herom fastlægges ved fornyelse af samarbejdsaftalen med Nordisk Ministerråds sekretariat, hvilket dog ikke fremgår af udkastet til den nye samarbejdsaftale for 2006. Vi finder det nødvendigt, at der løbende foretages de nødvendige afstemninger og opgørelser. Vi skal derfor igen anbefale, at der snarest træffes foranstaltninger til, at der kan ske en tilfredsstillende redegørelse for de lønmæssige forhold gennem Nordisk Ministerråds sekretariat. Vi vil følge dette forhold. 17. De samlede projektbevillinger er faldet lidt i forhold til 2004 og udgør ca. 25 877 000 kr. I projektbevillingerne indgår interne projekter med 1 430 000 kr. til bl.a. Årets nordiske udstilling, temaområde (sprog), overgang til e-håndtering samt yderligere omkostninger til arkivoprydning. I 2005 har fonden ydet bevillinger på i alt 24 446 879 kr. til eksterne projekter. De samlede eksterne bevillinger svarer til ca. 76 % af de samlede omkostninger inkl. bevillinger. Antal bevilgede ansøgninger i 2005 er 286 mod 288 bevilgede ansøgninger i 2004. Der var i 2005 i alt 865 ansøgninger mod 723 ansøgninger i 2004. 18. Vi har konstateret, at det implementerede projektstyringssystem fortsat fungerer tilfredsstillende og giver en hurtig samt en mere smidig administration og information omkring projekterne. Alle projekter bliver nu registreret i systemet, og samtlige oplysninger for nye projekter fra 2004 kan findes elektronisk i systemet. Vi har samtidig konstateret, at der har været afholdt væsentlige omkostninger for at få etableret mulighed for dataoverførsel mellem projektstyringsprogrammet og økonomisystemet i Nordisk Ministerråds sekretariat. Selv om der nu er etableret fuld integration mellem de 2 systemer, har vi konstateret flere fejl, der dog mere skyldes betjeningsfejl i Nordisk Ministerråds sekretariat. Så meget desto mere finder vi det utilfredsstillende, at der ikke løbende har været mulighed for at foretage en afstemning mellem de 2 databaser, og vi vil anbefale, at der snarest etableres faste rutiner herom. 3.2 Balancen 19. Balancens opstilling og indhold er for 2005 ændret i forhold til tidligere. Det skyldes, at Nordisk Kulturfond i henhold til ændringer i overenskomsten samt ratificering af retsstillingsaftalen nu er et selvstændigt retssubjekt. Balancens enkelte bestanddele er dermed udskilt fra Nordisk Ministerråds regnskab. 20. Aktiverne består stort set af bankindeståender, der er et udtryk for de akkumulerede budgetmidler fra Nordisk Ministerråd, der endnu ikke er udbetalt til projekterne. En væsentlig del af de likvide midler er indsat på aftalekonti med kort løbetid. Herudover er der et mindre tilgodehavende for momsrefusion.
7 21. Passiverne består primært af skyldige bevilgede projektmidler, hvor udbetaling vil ske inden for de følgende 2 år. Herefter føres de ikke anvendte projektmidler tilbage til brug for nye projekter. Endvidere er der en mellemregning med Nordisk Ministerråd, der er afstemt til Nordisk Ministerråds regnskab, samt mindre gældsposter. Vedrørende mellemregning med Nordisk Ministerråd har vi anbefalet, at mellemregningen udlignes periodisk, fx hver måned. Vi har endvidere konstateret, at der er overført 1 181 912 kr. for meget fra Nordisk Ministerråd i forbindelse med Nordisk Kulturfonds overgang til selvstændigt retssubjekt. Vi er orienteret om, at beløbet er ført tilbage til Nordisk Ministerråd i 2006. Egenkapitalen udgør 1 825 082 kr. og består af akkumuleret overskud for de foregående år med tillæg af årets overskud. Egenkapitalen er således udtryk for ikke-disponerede midler fra tidligere år. 4. Den udførte revision 4.1 Revisionens formål, tilrettelæggelse og udførelse 22. Det er revisionens formål at påse, om det af ledelsen aflagte regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds økonomireglement af marts 2001 for virksomheder finansieret over Nordisk Ministerråds budget, og at årsregnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Kulturfonds aktiver, passiver og finansielle stilling samt resultat. Revisionen omfatter ledelsens årsberetning, resultatopgørelse og balance samt noter. 23. Revisionen er udført efter de gældende regler i det internordiske revisionsreglement og er tilrettelagt og udført med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen, der foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, har hovedsageligt omfattet regnskabsposter og områder, hvor der er risiko for væsentlige fejl og mangler, jf. pkt. 26. I forbindelse med revisionen er fondens regnskabsmæssige registreringssystemer og interne kontroller gennemgået og vurderet. På grundlag af vores undersøgelser finder vi, at der under hensyntagen til anvendelse af det nye økonomisystem i Nordisk Ministerråd er etableret tilstrækkelige og forsvarlige forretningsgange og interne kontroller for registrering af de regnskabsmæssige data. 24. Forekommer der tilsigtede fejl og mangler, vil der være risiko for, at disse forbliver uopdagede. Det er bestyrelsens og ledelsens ansvar at tilrettelægge hensigtsmæssige registreringssystemer, forretningsgange og interne kontroller med henblik på at forebygge og opdage såvel tilsigtede som utilsigtede fejl og mangler samt at påse, at disse overholdes. Revisionen udvides, hvis der under revisionen konstateres unøjagtigheder, som vækker mistanke om uregelmæssigheder. Revisionen har ikke givet anledning til en sådan udvidelse. 25. Revisionen er udført i årets løb og i forbindelse med årsafslutningen. 4.2 Risikofyldte områder 26. Vores strategi for tilrettelæggelse af revisionen er fastlagt med henblik på at fokusere på risikofyldte områder. De risikofyldte områder har været: - projekter, herunder afsluttede og igangværende projektsager - fondens forretningsgange og interne kontroller vedrørende projekter og omkostninger samt balanceposter 4.3 Revisionens udførelse 27. Revisionen har omfattet en gennemgang af procedurerne i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen samt en stikprøvevis gennemgang af dokumentationen for de i årsregnskabet anførte oplysninger og beløbsangivelser, herunder kontrol af aktivernes tilhørsforhold,
8 tilstedeværelse og værdiansættelse. Vi har kontrolleret, at de pågældende gældsposter og øvrige forpligtelser, der, os bekendt, påhviler fonden, er kommet rigtigt til udtryk i regnskaberne. Herudover har vi stikprøvevist påset, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, og om dispositionerne er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 28. Revisionen af projekter er foretaget for kontrol af, om alle bevilgede projektmidler er medtaget og opgjort til korrekt værdi (fuldstændigheden), udbetalinger heraf samt skyldige projektmidler. Revisionen er foretaget for i alt 30 projektsager, hvor den enkelte projektsag er revideret fra ansøgning over sagsbehandling og bevilling til udbetalingstidspunkt og eventuelt afslutningstidspunkt. I forbindelse med revisionen er der foretaget en gennemgang af sagsstyringen i projektstyringssystemet samt stikprøvevis bilagsrevision i forbindelse med udbetalinger. Det er vores vurdering, at såvel projektstyring som den regnskabsmæssige behandling af projektbevillinger sker på en tilfredsstillende måde. Det er endvidere vores vurdering, at de bevilgede midler er disponeret i overensstemmelse med projektkontrakten, at der ved projekterne er taget skyldige økonomiske hensyn, og at projektregnskaberne har været undergivet betryggende revision. 29. Revision af forretningsgange og interne kontroller er foretaget på specifikke regnskabsmæssige områder, herunder projektudbetalinger inkl. tilbageførsel af ikke anvendte projektmidler, rejse- og personaleomkostninger, periodisering, kreditorer og skyldige omkostninger. Revisionen er foretaget som stikprøvevis substansrevision med henblik på verifikation af overholdelse af reglerne for rekvisition, godkendelse, registrering, anvisning og betaling af varer og tjenesteydelser. Substansrevisionen er suppleret med en regnskabsanalyse på regnskabspostniveau. Revisionen har endvidere omfattet en gennemgang af, om registrering af omkostningerne i økonomisystemet er genererede og er kommet korrekt til udtryk i årsregnskabet. På grundlag af vores undersøgelser finder vi, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller ved regnskabsførelsen og regnskabsaflæggelsen medvirker til at sikre regnskabets rigtighed, og at årsregnskabet giver et rigtigt billede af fondens aktiviteter og finansielle stilling. 5. Andre oplysninger mv. 5.1 Bestyrelsens sammensætning 30. Bestyrelsen består af 13 medlemmer. De nordiske lande har hver 2 bestyrelsesmedlemmer, og de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland har hver 1 bestyrelsesmedlem. 5.2 Eftersyn af bestyrelsens protokoller 31. Revisorerne har påset, at der føres protokol for afholdte bestyrelsesmøder, og at beslutninger, vedtaget af bestyrelsen, er kommet rigtigt til udtryk i regnskabet. Revisorerne har læst protokollerne for 2005, hvor der har været afholdt 3 møder (146/2005-148/2005). 5.3 Overholdelse af lovgivning 32. Den daglige ledelse har skriftligt erklæret, at der ledelsens bekendt ikke har været aktuelle eller mulige overtrædelser af lovgivningen, hvis konsekvenser skal overvejes i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet. Vi er i forbindelse med vores revision: - ikke blevet bekendt med forhold, der indikerer eller vækker mistanke om, at der i fonden udøves aktiviteter, der strider imod lovgivningen
9 - ikke blevet bekendt med forhold, der indikerer, at medlemmerne af ledelsen eller bestyrelsen for Nordisk Kulturfond kan ifalde erstatnings- og/eller strafansvar - ikke blevet bekendt med overtrædelse af bogføringsloven i Nordisk Kulturfond 5.4 Besvigelser af væsentlig betydning for årsregnskabet 33. Revisorerne har med den daglige ledelse drøftet risikoen for, at årsregnskabet kan indeholde væsentlige fejlinformationer som følge af besvigelser eller andre uregelmæssigheder. Den daglige ledelse har over for os bekræftet: - sit ansvar for implementeringen og driften af regnskabssystemer og interne kontrolsystemer, der er tilrettelagt for at forebygge og opdage besvigelser og fejl - at vi har modtaget alle oplysninger vedrørende eventuelle besvigelser eller formodninger om besvigelser, som den daglige ledelse har kendskab til - Med henvisning til foranstående kan vi oplyse, at vi i forbindelse med revisionen ikke har konstateret forhold, der giver formodning om besvigelser eller andre uregelmæssigheder 5.5 Ledelsens regnskabserklæring 34. I overensstemmelse med god revisionsskik har vi indhentet en regnskabserklæring fra fondens daglige ledelse og den økonomiansvarlige i Nordisk Ministerråds sekretariat. Den skriftlige erklæring er tilfredsstillende og omfatter årsregnskabets fuldstændighed og andre områder, hvor det er vanskeligt at opnå revisionsbevis. 5.6 Ikke-korrigerede forhold 35. Som følge af revisors udvidede oplysningspligt i Danmark skal vi oplyse bestyrelsen om forhold, der ikke er korrigeret i årsregnskabet, fordi den daglige ledelse har vurderet dem for værende uvæsentlige både enkeltvis og sammenlagt for årsregnskabet som helhed. Denne oplysning skal gives med henblik på at sikre, at bestyrelsen er orienteret om og kan tilslutte sig den af den daglige ledelse foretagne vurdering. Revisionen har identificeret forhold, der ikke er korrigeret i årsregnskabet og som vil øge resultatet med 31 815 kr., gøre aktiverne mindre med 426 926 kr., gøre gældsposterne mindre med 458 741 kr. samt øge egenkapitalen med 31 815 kr. Der er generelt tale om forhold om reklassificering af regnskabsposter samt forhold om periodisering af omkostninger. Det er vores vurdering, at de udeladte korrektioner ikke har væsentlig betydning for årsregnskabet som helhed. Vi kan derfor tilslutte os den daglige ledelses beslutning om ikke at foretage korrektionerne. 5.7 Afsluttende bemærkninger 36. I henhold til 21 i Nordisk Ministerråds økonomireglement af marts 2001 for virksomheder finansieret over Nordisk Ministerråds budget skal vi erklære at have modtaget alle de oplysninger, der under revisionen er anmodet om. København, den 29. juni 2006 Elisabeth Arnold Hen