Indholdsfortegnelse VELKOMMEN... 6 KEA KOMPETENCE... 7

Indholdsfortegnelse VELKOMMEN... 6 KEA KOMPETENCE... 7 Hvad er KEA Kompetence?... 7 KEA Kompetence og KEA hvad er forskellen?... 7 KEA Kompetence på facebook... 7 Uddannelser hos KEA Kompetence... 7 Akademiuddannelserne... 8 Adgangskrav akademiuddannelsen... 8 Uddannelsesretninger - akademiuddannelsen... 9 Diplomuddannelserne... 9 Adgangskrav diplomuddannelserne... 9 Uddannelsesretninger - diplomuddannelsen...10 Studievejledning...10 Realkompetencevurdering...10 NÅR DU GERNE VIL I GANG MED UDDANNELSE...11 Kom godt i gang med at vælge...11 Fleksibel akademi- eller diplomuddannelse...11 Adgangskrav, merit- og dispensationsmuligheder...12 ECTS-point hvad er det?...12 Finansiering...12 NÅR DU HAR TILMELDT DIG EN UDDANNELSE ELLER ET ENKELT FAG...14 Er jeg optaget og hvornår hører jeg fra jer?...14 Hvilke bøger skal jeg købe...14 Studieteknik-kursus...14 Studieordning og eksamenskatalog...14 NÅR DU ER STUDERENDE HOS KEA KOMPETENCE...15 Om at være studerende...15 Studievejledning...15 Studieteknik...15 Fronter...15 KEA Bibliotek...16 Brugertilfredshedsundersøgelser...16 2

Evaluering af undervisningen...17 Sygdom...17 Praktiske informationer om undervisningen i Ballerup...17 Praktiske informationer om undervisningen i Hellerup...18 NÅR DU SKRIVER OPGAVE ELLER PROJEKT...20 Studieordning og eksamenskrav...20 Hjælp til strukturering af projektopgaven...20 Formelle krav og retningslinjer...20 Opgavens forside...20 Layout og omfang...21 Projekt- eller opgaveskrivning på Akademiuddannelserne...21 Det korte projekt...21 Det lange projekt...22 Synopsis...22 Erhvervscase...23 Afgangsprojekt...23 Projekt- eller opgaveskrivning på Diplomuddannelserne...23 I gang med projektskrivningen hvordan...23 Indledning...25 Problemformulering...25 At komme i gang med problemformuleringen...27 Metode og metodekritik...28 Teori...29 Præsentation af data og undersøgelseskontekst...29 Analyse...30 Konklusion...30 Perspektivering...31 Litteraturliste...31 Kildehenvisninger og brug af citater...32 Plagiatkontrol...34 Bilagsmateriale...34 Etik og opgaveskrivning...34 Skrivetips ideer til skriveprocessen...35 3

Generelle anbefalinger...35 Start din skriveproces så tidligt som muligt også før du er helt afklaret...35 Få struktur på din opgave så hurtigt som muligt...35 Sæt dig op til opgaven og find dit ambitionsniveau...36 Planlæg dit forløb giv dig selv tidsfrister...36 Undersøg hvad du har til rådighed af redskaber...36 Skriv der hvor der er energi og det som du har lyst til at skrive...36 Skrivning er en erkendelsesproces...37 Skriv enkelt, forståeligt og klart...37 Skriv metatekster få struktur på skriveriet...37 Brug din vejleder forbered dig på møderne...38 Skrivetips...38 Få overblik over din opgave...38 Kom i gang med nonstop-skrivning...39 Skriveopvarmning...39 Brug tekstklodser...39 Læse- og skrivelogbog...40 Problemformuleringstjek...40 Brev til moster Anna...40 Hollywood-metoden...41 Bullet point-tjek...41 Problemformulering-konklusionstjek...41 NÅR DU SKAL TIL EKSAMEN...42 Mundtlig eksamen...42 Skriftlig eksamen...42 Tips & Tricks til eksamen...43 Sygdom...43 NÅR DU HAR VÆRET TIL EKSAMEN...44 Eksamensbevis mundtlig eksamen...44 Eksamensbevis skriftlig eksamen...44 Klagemuligheder...44 NÅR DU ER FÆRDIG MED UDDANNELSEN...45 Afgangsbevis...45 4

Dimission...45 Titel...45 Nyttige adresser, telefonnumre og links...46 5

VELKOMMEN Læsevejledning Denne studiehåndbog er rettet mod dig, som er studerende på akademi- eller diplomuddannelsen på KEA Kompetence. Studiehåndbogen er en guide, som rummer en række praktiske informationer, og som du løbende kan bruge som opslagsværk i din studietid. Studiehåndbogen er opbygget kronologisk. Det betyder, at der først er en generel del om KEA Kompetence og uddannelserne på KEA. Dernæst følger de enkelte kapitler fra du tænker at gå i gang med en uddannelse til du er helt færdig med uddannelsen. Hvert kapitel har en overskrift, fx Når du er studerende hos KEA eller Når du skal til eksamen. Dette skulle gøre det nemmere for dig at finde de oplysninger, du har behov for, afhængigt af hvor i forløbet du er. Du kan selvfølgelig også altid søge i håndbogen på almindelig vis. I Studiehåndbogen kan du bl.a. orienterer dig om: Hvad kræver det at studere? Hvilke muligheder har du? Praktiske informationer, alt fra parkering til toiletforhold Studievejledning, hvordan stykker jeg min uddannelse sammen? Studieteknik, fif til hvordan man studerer effektivt Eksamensformer, hvilke former for eksamen kan man opleve? Projektskrivning og skrivetips Til gengæld indeholder studiehåndbogen ikke ret meget om din uddannelse. De oplysninger finder du i studieordningen, hvor du finder informationer om uddannelsens formål og varighed samt uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold. Der finder du også yderligere oplysninger om merit, prøver og bedømmelse, studievejledning, retsgrundlag mm. Læs mere om Studieordningen her. Studiehåndbogen vil løbende blive justeret. Du er velkommen til at sende en kommentar, hvis der er informationer, du har manglet eller hvis du bare har lyst til at kommentere på Studiehåndbogens indhold. Du skriver til koordinator Jette Gynther Nielsen på jgn@kea.dk. God fornøjelse med studiet! 6

KEA KOMPETENCE Hvad er KEA Kompetence? KEA er Københavns Erhvervsakademi (KEA), og KEA Kompetence er Center for Efteruddannelse, hvor du kan tage uddannelse på akademi- og diplomniveau sideløbende med, du er i arbejde. KEA Kompetence vægter kvalitet i undervisningen højt. Det betyder, at du være sikker på, at underviseren er kvalificeret, og at underviseren har relevant uddannelse samt erfaring inden for det område, der undervises i. I undervisningen omsættes teori til praksis, så du kan relatere dig til stoffet. Hos KEA Kompetence anvendes den nyeste viden i undervisningen. KEA Kompetence og KEA hvad er forskellen? Da KEA Kompetence udbyder deltidsuddannelser på akademi- og diplomniveau, har den typiske studerende været på arbejdsmarkedet i en del år og vender nu tilbage til skolebænken for at blive kompetenceudviklet. Oftest vil det de studerende have fuldtidsarbejde ved siden af deres uddannelsesforløb. På KEA udbydes fuldtidsuddannelser inden for områderne Teknik, Digital, Design og Byggeri, og her er den typiske studerende en del yngre og er derfor også en helt anden målgruppe, end målgruppen hos KEA Kompetence. Men fælles for både deltids- og fuldtidsuddannelserne lægges der vægt på, at der i undervisningen er en kobling mellem teori og praksis, og der undervises i den nyeste viden. KEA Kompetence på facebook Følg KEA Kompetence på facebook og bliv opdateret med relevante nyheder inden for ledelse, kommunikation, salg mm. Uddannelser hos KEA Kompetence KEA Kompetence tilbyder deltidsuddannelser på akademi- og diplomniveau. I illustrationen nedenfor kan du se, på hvilket niveau deltidsuddannelserne (voksen efteruddannelse) er placeret i forhold til fuldtidsuddannelserne. 7

Akademiuddannelserne Akademiuddannelsen er en kort videregående uddannelse. Den er et godt valg, hvis du søger en fleksibel efteruddannelse på deltid, samtidig med at du gør karriere. Akademiuddannelsen tager udgangspunkt i din hverdag, og du bliver opdateret på den nyeste viden om centrale tendenser inden for dit fag, en viden du straks kan bruge i dit daglige arbejde eller som springbræt til at søge nye jobmuligheder. Har du ikke mod på eller brug for en hel Akademiuddannelse, er det også muligt blot at tage enkelte fag for at skærpe din kompetence på et bestemt område. Akademiuddannelsen giver adgang til uddannelser på diplomniveau. Med en akademiuddannelse får du anerkendt din erhvervserfaring som en del af din efteruddannelse. Fagene tæller 60 ECTS-point mens dine 2 års erhvervserfaring også tæller 60 ECTS-point. En akademiuddannelse svarer altså på denne måde til en kort videregående uddannelse på i alt 120 ECTS point. Alle Akademiuddannelser afsluttes med et afgangsprojekt. Obligatoriske fag 20-30 ECTS-point Valgfag 20-30 ECTS-point Afgangsprojekt 10 ECTS-point Du skal have færdiggjort din akademiuddannelse senest 6 år efter uddannelsen er påbegyndt. Adgangskrav akademiuddannelsen For at begynde på en akademiuddannelse eller et fag fra en akademiuddannelse skal du have mindst 2 års erhvervserfaring. Derudover skal du have enten: 8

En relevant erhvervsuddannelse En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) En gymnasial uddannelse En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående. Uddannelsesretninger - akademiuddannelsen Hos KEA Kompetence kan du tage akademiuddannelser inden for markedsføring, ledelse, HR, kommunikation, salg, økonomi og coaching samt sundhedsområdet. Hver uddannelse er sammensat af en række obligatoriske og valgfrie fag. LEDELSE INT. HANDEL OG MARKEDSFØRING RETAIL ENERGITEKNOLOGI HR ØKONOMI- OG RES- SOURCESTYRING INNOVATION, PRODUKT OG PRODUKTION SUNDHEDSPRAKSIS KOMMUNIKATION OG FORMIDLING FINANSIEL RÅDGIVNING INFORMATIONS- TEKNOLOGI VELFÆRDS- TEKNOLOGI Diplomuddannelserne En diplomuddannelse er til dig, som er godt i gang med din karriere, men som også har brug for at supplere din praktiske viden, arbejds- og livserfaring med teoretiske begreber. Diplomuddannelsen tager udgangspunkt i at styrke dine kompetencer til selvstændigt at kunne løse ledelsesmæssige opgaver i en kompleks og strategisk hverdag. Du vil opdage, at du hurtigt vil kunne bygge oven på dine egne erfaringer, opdage nye vinkler sammen med dine medstuderende og ikke mindst anvende din nye viden med det samme. Diplomuddannelsen bliver tilrettelagt til dig, så du har mulighed for at kombinere din uddannelse med dit arbejde. Du kan vælge at følge hele uddannelsen på to år, men du kan også følge enkelte fag, der har din særlige interesse. En hel diplomuddannelse består af en række obligatoriske og valgfrie fag, der hvert har et omfang af 5 ECTS samt et afgangsprojekt på 15 ECTS point. Hele uddannelsen udgør 60 ECTS. Diplomuddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse på bachelorniveau, som giver adgang til videreuddannelse på masterniveau. Obligatoriske fag 30 ECTS-point Valgfag 15 ECTS-point Afgangsprojekt 15 ECTS-point Adgangskrav diplomuddannelserne For at begynde på en diplomuddannelse eller et fag fra en diplomuddannelse skal du have: 9

Relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med erhvervsakademiuddannelse eller relevant videregående voksenuddannelse (VVU) 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse Institutionen kan give dispensation for adgangskravene ud fra en konkret vurdering. Hvis du er i tvivl kan du kontakte studievejledningen. Uddannelsesretninger - diplomuddannelsen Hos KEA Kompetence kan du tage diplomuddannelser inden for ledelse, e-koncept/e-handel, design & business samt webudvikling. Hver uddannelse er sammensat af en række obligatoriske og valgfrie fag. LEDELSE E-KONCEPT/E-HANDEL WEBUDVIKLING Studievejledning Har du brug for hjælp til at sammensætte din uddannelse, eller vil du gerne høre mere om mulighederne for at læse videre? Er du i tvivl om adgangskravene? Har du tænkt på at søge merit for dele af uddannelsen eller har du andre spørgsmål omkring uddannelse? Så er du velkommen til at kontakte studievejlederne på e-mail vejledning-ceu@kea.dk eller på tlf. 2826 3142 (Bente) og 6250 2352 (Viggo). Har du praktiske spørgsmål til, hvornår en uddannelse eller et hold starter op, om pris eller uddannelsessted, kan du kontakte studieadministrationen på efteruddannelse@kea.dk eller 4646 0500 (kl. 9.00-15.00) Realkompetencevurdering En realkompetencevurdering er til dig, der har viden og erfaring, som du ikke har papir på. En realkompetencevurdering er en individuel vurdering, hvor du har mulighed for at få anerkendt de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har erhvervet dig gennem dit arbejdsliv, frivillige aktiviteter, kurser mm., men som du ikke har et formelt bevis på. Læs mere på KEAs hjemmeside om optagelse, kompetencebevis/merit, uddannelsesbevis mm. 10

NÅR DU GERNE VIL I GANG MED UDDANNELSE Kom godt i gang med at vælge Når du skal investere din tid og dine kræfter på videreuddannelse, så kan det være værd at overveje, hvad du gerne vil med uddannelsen. Du har nemlig flere muligheder for selv at tone uddannelsen ud fra dine behov og ønsker. Akademi- og diplomuddannelserne er henholdsvis korte og mellemlange videregående erhvervsrettede uddannelser. Uddannelserne er modulopbyggede og normeret til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år svarende til 60 point (ECTS-point) men de er tilrettelagt sådan, at en uddannelse kan tages på deltid, på det tidspunkt og i det tempo, der passer dig bedst. Du kan vælge at tage enkelte moduler fra en uddannelse eller du kan tage hele uddannelsen. Hvis du gerne vil have en hel akademi- eller diplomuddannelse skal studiet være afsluttet senest seks år efter start. Der er både obligatoriske og valgfri moduler, og det er også muligt at kombinere med moduler fra tilsvarende uddannelser. Det betyder fx at du som studerende på en akademiuddannelse kan vælge et eller flere moduler op til 15 ECTS-point fra andre akademiuddannelser. Ofte kan du også vælge at tage modulerne i den rækkefølge, du selv ønsker, men det kan anbefales at begynde med de obligatoriske moduler. Afgangsprojektet tages dog altid til sidst. Undervisningen på akademi- og diplomuddannelserne tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, og uddannelserne er rettet mod anvendelse i praksis. Du kan ofte tone modulerne i forhold til de udfordringer og problemstillinger, som du er mest optaget af, gennem dit valg af projekt- eller eksamensopgave. I afgangsprojektet har du særligt gode muligheder for at koble til din egen praksis, fordi du her arbejder med en selvvalgt, praksisorienteret problemstilling. Både gennem dit valg af valgmoduler og din toning af projektopgaver og afgangsprojekt har du mulighed for at tilrettelægge en uddannelse, som er relevant lige præcis i forhold til dine ønsker og behov. For at gøre det bedst muligt bør du være i besiddelse af studieordningen for dit fag samt eksamenskataloget, som fortæller noget om indhold i og krav til eksamen. Anskaf studieordningen og eksamenskataloget. Find dem her. Planlæg dit studieforløb og valg af tilvalgsfag så tidligt som muligt. Overvej tidligt hvad du vil bruge hvert enkelt modul til. Undersøg hvordan du kan og vil tone dit forløb. Fleksibel akademi- eller diplomuddannelse Hvis du gerne vil kombinere moduler fra flere forskellige akademi- eller diplomuddannelser, så har du faktisk mulighed for det. Du kan nemlig vælge at være fleksibel studerende. Det kræver, at du allerede inden studieforløbets start får studievejlederens godkendelse af din studieplan for dit særlige forløb. Hvis du har overvejelser i den retning, så kontakt studievejlederne på e-mail vejledning-ceu@kea.dk eller på tlf.: 2826 3142 (Bente) eller 6150 2352 (Viggo). 11

Adgangskrav, merit- og dispensationsmuligheder Adgangskravet til akademiuddannelserne er to års relevant erhvervserfaring. Derudover skal du have enten en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne eller en gymnasial uddannelse. Adgangskravet til en diplomuddannelse er to års relevant erhvervserfaring og en uddannelse svarende til akademiniveau. Du kan læse mere her om adgangskravene til uddannelserne. Det kan være en god ide at tale med en studievejleder, hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravet eller om du kan få dispensation fra adgangskravet, fordi du på anden måde har erhvervet kompetencer, som du finder relevante. Du har også mulighed for at søge om merit for dele af en uddannelse, hvis det er relevant.. Har du brug for at få vejledning om adgangskrav, merit- og dispensationsmuligheder kan du kontakte KEA Kompetences studievejledere. Find kontaktinfo her. ECTS-point hvad er det? ECTS er en forkortelse og betyder European Credit Transfer and Accumulation System. Det er et internationalt pointsystem udviklet i EU-regi, der skal medvirke til at gøre det lettere at sammenligne og meritoverføre uddannelser på tværs af landegrænser. Med ECTS angiver man kun, hvor mange arbejdstimer du forventes at skulle bruge for at kunne gennemføre uddannelsesforløbet. Det er altså ikke et udtryk for fagligt niveau eller sværhedsgrad men for arbejdsbelastning. 60 point varer til en gennemsnitsstuderendes fuldtidsarbejde i et år, og såvel akademi- som diplomuddannelserne er på 60 ECTS, svarende til ca. 1650 arbejdstimer. Det betyder fx, at du som studerende på et akademi- eller diplommodul på 10 ECTS-point skal forvente at lægge et sted mellem 250-300 arbejdstimer til undervisning, forberedelse og eventuel projektskrivning. Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om en gennemsnitsberegning, og at der selvfølgelig er forskel fra studerende til studerende. Nogle er vant til de studiekrav, uddannelsen stiller, mens andre har brug for meget mere tid til studierne. Men med alle mulige forbehold giver antallet af ECTS-point dig et fingerpeg om, hvor mange timer du må forvente at bruge på studiet. Når et modul er på 10 ECTS betyder det, at du skal forvente at bruge ca. 250-300 arbejdstimer i alt på undervisning, forberedelse, projektskrivning og eksamen. Overvej hvordan du kan passe studiet ind i din dagligdag og hvordan du vil prioritere din tid til det. Finansiering Der kan være flere forskellige muligheder for at få støtte til finansiering af uddannelsen. Mange studerende får helt eller delvis betalt uddannelsen af deres arbejdsplads, men andre må selv finansiere studiet. Det kan være en god ide at undersøge, om der på dit område er muligheder for at søge støtte i Kompetencefonden, som blev etableret i tilknytning til overenskomsterne for 2013-2015 på en række områder. Læs mere på www.kompetencefonde.dk. 12

Akademi- og diplomuddannelserne berettiger til Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), som er en økonomisk støtte til beskæftigede, der ønsker efter- eller videreuddannelse. Du kan kun søge om SVU, hvis du er i arbejde og har fået orlov til uddannelse. Såfremt du selv skal finansiere din uddannelse er det en god ide at tale med din fagforening eller en studievejleder. Du kan også orientere dig om mulighederne for SVU på www.svu.dk 13

NÅR DU HAR TILMELDT DIG EN UDDANNELSE ELLER ET ENKELT FAG Er jeg optaget og hvornår hører jeg fra jer? Når du har tilmeldt dig via hjemmesiden, generer systemet automatisk en mail til dig, hvor du kan se dine tilmeldingsoplysninger. Denne mail bliver også registreret i studieadministrationen. Du er optaget på det/de tilmeldte hold, hvis du opfylder adgangskravene. Du hører først fra studieadministrationen i forbindelse med opstart, hvor studiesekretæren sender en indkaldelse til undervisning ca. to uger før opstart. Vær opmærksom på, at holdene kun oprettes ved tilstrækkelig tilslutning. Hvis KEA mangler tilmeldinger til det hold, du har tilmeldt dig, så vil du naturligvis høre fra os. Hvilke bøger skal jeg købe Lige før studiestart vil du modtage en indkaldelse fra studiesekretæren med alle praktiske oplysninger som adresse, underviser, lokale, bøger mm. Du bestemmer selv, hvor du køber bøgerne, men vær opmærksom på at få de rigtige udgaver! Mange vælger at købe bøgerne på nettet. Her har du mulighed for at sammenligne priser, og nogle steder får du også rabat som studerende. Du kan fx benytte dig af www.saxo.com eller www.academicbook.dk. Studieteknik-kursus Alle studerende hos KEA Kompetence tilbydes et kursus i studieteknik. Det gennemføres almindeligvis i slutningen af januar og august måned. På kurset får du teknikker i notatskrivning, fif til forberedelse mm, og du bliver forberedt til din nye situation som studerende. Du vil modtage en invitation til kurset sammen med indkaldelsen til undervisningen. Hvis du er tilmeldt et hold med sen start (senere end februar og september), vil du modtage en invitation i en separat mail. Studieordning og eksamenskatalog Vi anbefaler, at du orienterer dig om uddannelsen i Studieordningen. Studieordningen finder du på hjemmesiden under de enkelte akademi- og diplomuddannelser. I Studieordningen finder du informationer om uddannelsens formål og varighed samt uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold. Du finder også finder også oplysninger om merit, prøver og bedømmelse, studievejledning, retsgrundlag mm. I bilagene finder du fagmodulplanerne over de obligatoriske fag samt valgfag. Fagmodulplanerne giver dig en god oversigt samt gennemgang af læringsmål, indhold og omfang. Eksamenskataloget er et bilag til Studieordningerne på akademiuddannelserne og er en oversigt over de prøveformer, der bruges i de enkelte fagmoduler på akademiuddannelserne. Alle prøver bedømmes efter 7 skalaen. Se også: Studieordning Eksamenskatalog Karakterbekendtgørelse 14

NÅR DU ER STUDERENDE HOS KEA KOMPETENCE Om at være studerende Et godt uddannelsesforløb og en god eksamen kræver, at du er studieaktiv, men det er nemmere sagt end gjort. Rigtig mange, der begynder på et deltidsstudium, bliver overraskede over, hvor meget studiet pludselig kommer til at fylde, både fordi det er nye krav som skal indfries og fordi det kræver tid og planlægning. Et deltidsstudium, hvor du tager et modul af en akademi- eller diplomuddannelse, vil kræve et sted mellem ti og femten timers arbejde om ugen. Det er det omfang, som studiet er sat til (med ECTS-pointene), og erfaringen viser faktisk, at langt de fleste studerende bruger den tid i gennemsnit. Derfor kan det være en god ide at planlægge din studietid og lave aftaler med dig selv og dine omgivelser, så du sikrer dig noget sammenhængende studietid. Begyndervanskeligheder med at prioritere læsningen, finde tid til den og få læst det, der skal til er slet ikke ualmindelige. Problemet kendes faktisk af de fleste, og specielt i de faser hvor der er meget at lave, kan det betyde en ekstra belastning på hjemmefronten, på arbejdet og på studiet. Nogle har derfor glæde af at lave kalenderplanlægning, hvor læsning og opgaveskrivning plottes ind, og især i perioder hvor projektopgaven fylder meget kan det være en god ide at skabe plads til såvel opgave som afslapning så du undgår stress. At være studerende betyder samtidig, at du selv styrer og præger dit studium gennem de valg du træffer om hvilke moduler du kombinerer, hvilke opgaver du skriver og hvad du vælger at skrive afgangsprojekt om. Du har her en god mulighed for at tone dit studie i forhold til dine interesser og behov. Men det kræver, at du er bevidst om dine valg og ønsker. Anskaf studieordningen og eksamenskataloget. Undersøg hvordan du kan og vil tone dit forløb Gør brug af studievejledningen hvis du har spørgsmål Tal med dine medstuderende om, hvordan de får til at være studerende Studievejledning Har du brug for studievejledning kan du kontakte KEA Kompetences studievejledere på e-mail vejledningceu@kea.dk eller tlf.: 2826 3142 (Bente) eller 6150 2352 (Viggo) Studieteknik Der gennemføres to gange om året et kort kursus i studieteknik, som du er velkommen til at deltage i også selvom du måske er godt i gang med studiet. Kurset er gratis og tilbydes alle studerende. Det annonceres i nyhedsbrev og direkte i mail til alle nye studerende. I løbet af semesteret udbydes også et kort kursus om eksamensteknik, tips og tricks til eksamen, og projektskrivning, som ligeledes annonceres i nyhedsbrev og på mail. Fronter Når du er tilmeldt som studerende, vil du modtage en adgangskode til Fronter, som er den elektroniske platform, der anvendes i undervisningen. Du vil få adgang til det hold, du selv går på samt eventuelle fæl- 15

lesrum for uddannelsen. På Fronter kan du tilføje din mailadresse og dit telefonnummer, så undervisere og medstuderende kan kontakte dig. Underviserne lægger oftest deres materiale, og der er også mulighed for at lægge beskeder til holdet via Fronter. Du finder også her informationer om, hvad der foregår på KEA, og studieadministrationen benytter også platformen til at videregive informationer til alle studerende. Endelig er det også i Fronter, at du uploader dine eksamensopgaver. For at komme på Fronter skal du bruge dit unilogin, som du får udleveret ved første undervisningsgang. Hvis du har problemer med Fronter, kan du i første omgang henvende dig til din underviser, som måske kan hjælpe dig. Er problemet af mere teknisk karakter kan du også henvende dig til servicepersonalet i KEAs reception eller administrator af Fronter, Hanne Libori på hali@kea.dk. KEA Bibliotek KEA har et veludbygget bibliotek i KEAs bygninger i Guldbergsgade 29N, 1. sal på Nørrebro. Biblioteket har åbent mandag-torsdag 9-16 og fredag 9-13. Du kan kontakte biblioteket på tlf. 46460240 eller bibliotek@kea.dk. Biblioteket har mulighed for at støtte dig i litteratursøgning, og de afholder også kurser i informationssøgning og opgaveskrivning, som alle studerende på KEA kan tilmelde sig. Du kan holde øje med kursustilbud på Fronter og www.facebook.com/keabibliotek. Biblioteket har også et tilbud om, at man kan booke en bibliotekar. Det kan fx være relevant i forbindelse med skrivningen af afgangsprojekt, og det kan her anbefales, at et hold i så god tid som muligt kontakter biblioteket. KEA Bibliotek er imidlertid også et digitalt tilbud, hvor du kan finde en række databaser, elektroniske tidsskrifter og andet, som kan være relevant for dig. Det vil dog være forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvor godt biblioteket er dækket ind, så det kan anbefales, at du selv undersøger hvilke muligheder du har for at finde fx relevante tidsskrifter. Du finder også her en række værktøjer, du kan anvende i forbindelse med opgaveskrivning. Der er bl.a. elektroniske ordbøger, Scribo (som er et program til udarbejdelse af problemformulering og opgaveskrivning) samt Litteraturlisteautomaten, der kan holde styr på litteraturhenvisninger og generere litteraturlister. Gå selv på jagt og find ud af, hvad du kan bruge. Du finder kommer ind på KEAs digitale bibliotek via http://www.kea.dk/da/topmenu/bibliotek/. Brugernavn: kea2012 Password: keabibliotek. Brugertilfredshedsundersøgelser På KEA gennemføres der i efterårssemestret en brugertilfredshedsundersøgelse for bl.a. at belyse din studieglæde og udbytte af undervisningen. Undersøgelsen udsendes elektronisk til alle studerende i slutningen af oktober. Resultaterne bruger KEA aktivt ift. at forbedre undervisningen og forholdene omkring undervisningen. Det har derfor stor betydning for validiteten af resultaterne, at så mange som muligt svarer på undersøgelsen. Din mening er vigtig for os! Vi opfordrer dig derfor til at deltage. Besvarelserne er naturligvis anonyme. Du får et udklip af resultaterne tilsendt pr. mail i starten af det nye år. 16

Undersøgelserne gennemføres på alle erhvervsakademier i Danmark, og dette giver en mulighed for at vurdere resultaterne i forhold til hinanden. Evaluering af undervisningen Din feedback er vigtig for os i vores arbejde på at blive endnu bedre. Vi sender dig derfor en elektronisk evaluering pr. mail ca. 5 dage før din eksamen. I evalueringen spørger vi ind til undervisningsformen, underviseren mm. Evalueringen består i alt af 14 spørgsmål, og det tager ca. 5 minutter at besvare det hele. Alle besvarelser bruges konstruktivt i kvalitetsarbejdet hos KEA Kompetence. Sygdom Er du så uheldig at blive syg, så er du velkommen til at skrive til din underviser eller ringe afbud til receptionen på KEA Kompetence på tlf. 46460500. Så vil beskeden gå videre til underviseren. Hvis du bliver længerevarende syg, så kan du forhøre dig om mulighederne for at gå til eksamen på et senere tidspunkt. Kontakt KEAs studievejleder, hvis det bliver aktuelt, så du kan blive afklaret om dine muligheder. Praktiske informationer om undervisningen i Ballerup Undervisningen afholdes på KEA Kompetence, Baltorpvej 20A, 2750 Ballerup. Indgang til KEA KOMPETENCE Du finder vores diskrete indgang i bygningen, der ligger bag Baltoppen Bio. Rygning Rygere henvises til atriumgården eller bagtrappen v. lokale 1.41, hvor der begge steder er mulighed for at skodde. Forplejning Der er ingen kantine på KEA KOMPETENCE. I dagtimerne kan man benytte sig af kantinen på CPH WEST indtil kl. 14.00. Service fra kantinen bedes du bringe tilbage til kantinen, idet KEAs rengørings- eller øvrige personale ikke yder denne service. Loungen I loungeområdet er det muligt at tage et stykke frugt, varme drikke som espresso, cappuccino, alm. kaffe, kakao og te og meget andet samt koldt vand. Loungeområdet bruges også til gruppearbejde, hvor der er muligt at trække højbordene ud fra væggene, så man kan sætte sig rundt om. Stil venligst tilbage igen. I kælderen findes en betalingsautomat med kolde læskedrikke samt snack og chokolade. Toiletter Der er dame- og herretoiletter i kælderen. Døren mellem KEA og CPH WEST Døren mellem KEA og CPH WEST kan kun åbnes fra KEA-siden, og er derfor låst, hvis du bruger CPH WESTs indgang. Vi skal venligst anmode om, at man ikke sætter en kile i døren, så den forbliver åben, men benytter KEAs egen indgang, hvis man skal tilbage til KEA fra fx kantinen eller atriumgården. På forhånd tak. 17

Hjælp med at holde orden Det er tilladt at flytte rundt på borde og stole i undervisningslokalet, så man får den bedst mulige undervisning. Vi henviser dog til, at man flytter møblerne tilbage igen, inden man forlader lokalet. Stole bedes hængt op på bordkanten, så rengøringen kan komme til. Papir og engangskrus smides i skraldespanden og service fra kantinen stilles tilbage til kantinen. Parkering Der er betalingsfri parkeringsplads på gruspladsen bag Baltoppen Bio. I dagtimerne er der rift om parkeringspladserne i området omkring Baltorpvej 20A. Her kan vi også henvise til den betalingsfrie parkeringsplads, der ligger på Banetoften (på venstre side lige før Ballerup st., når du kører ned mod Ballerup Centret). Se kort nedenfor. Med S-tog eller bus Kommer du med S-tog eller bus, kan du følge skiltningen mod handelsskolen. Der er ca. 4 minutters gang fra stationen. Se kort nedenfor. Praktiske informationer om undervisningen i Hellerup Undervisningen afholdes på KEA Kompetence, Frederikkevej 8-10, 2900 Hellerup. Indgang til KEA KOMPETENCE Du finder indgangen til bygningen inde i gården. 18

Rygning Rygere henvises til gården, hvor det er muligt at skodde. Forplejning Der er ingen kantine på KEA KOMPETENCE, men det er muligt at købe mad på Strandvejen, som ligger ca. 100 meter væk. Loungen ved indgangen I loungen ved indgangen er der en brygger med varme drikke samt en kurv med frugt. Dette er til fri afbenyttelse for alle gæster i huset. Loungen må også bruges til gruppearbejde. Toiletter Der er toiletter på alle etager. Parkering Der er betalingsfri parkeringsplads langs og for enden af bygningen på Frederikkevej. Det er ligeledes muligt at parkere på selve Frederikkevej. Med S-tog eller bus Er du med S-tog, er der ca. 10 minutters gang fra stationen til Frederikkevej. Se kort nedenfor. Du kan også vælge at tage en bus og stå af på Strandvejen. 19

NÅR DU SKRIVER OPGAVE ELLER PROJEKT Studieordning og eksamenskrav Langt de fleste moduler afsluttes med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i et projekt, som den studerende har udarbejdet. Der er forskellige krav til eksamens- eller projektopgaven afhængig af hvilken uddannelse og hvilket modul det er. I studieordningen for din uddannelse kan du læse, hvad de specifikke eksamenskrav er for hvert enkelt modul. Dette er også uddybet i Eksamenskataloget. Begge dele kan du finde her på hjemmesiden. Når du skal skrive opgave så undersøg nøje, hvad kravene er til såvel opgaven som eksamen, så du kan forberede dig bedst muligt. Hjælp til strukturering af projektopgaven Hjælp til strukturering af projektopgaven er et gratis kursus til dig som studerende hos KEA Kompetence. Kurset varer omkring 1,5 time og afholdes ca. midt i semestret (april/november). På kurset kommer vi ind på opbygning af opgaven, brug af citater, kildeanvisninger mm. Du får invitationen til Hjælp til strukturering af projektopgaven pr. mail sammen med andre gode nyheder/tilbud. Kurset afholdes typisk i forlængelse af Tips & Tricks til eksamen. Du tilmelder dig kurset ved at sende en mail til efteruddannelse@kea.dk. Skriv Hjælp til strukturering af projektopgaven i emnefeltet. I tekstfeltet skriver du dit fulde navn, hvilket fag du er i gang med samt hvilken dato du vil deltage. Formelle krav og retningslinjer Uanset hvilken type opgave du skal skrive, så er der nogle formelle krav og retningslinjer, som skal overholdes. Det gælder bl.a. opgavens forside, antallet af normalsider (med 2400 anslag) og afleveringstidspunkt. Der er altid en klar afleveringsfrist for opgaven, som skal overholdes. Opgaven skal normalt uploades på Fronter. Opgavens forside Alle opgaver skal der have en forside/et titelblad, som indeholder flg. oplysninger: Retning og fagets titel, fx AU i Sundhedspraksis, Professionel Praksis Titel og eventuelt undertitel (som du selv vælger) Dit fulde navn Vejlederens navn Uddannelsesinstitutionens navn: Københavns Erhvervsakademi Holdnummer Dato: måned og år for afleveringen Antal tegn inklusivt mellemrum (se næste afsnit: Layout og omfang) 20

Eventuel påtegning hvis materialet skal håndteres fortroligt. Layout og omfang Vælg en letlæselig skrifttype og skriftstørrelse - fx Calibri str. 12. Linjeafstanden 1-1½ (det afgørende er læsbarheden). Margin top/bund 3 cm og højre/venstre 2-3 cm. (der skal være luft til notater) På opgavens forside skal du angive antallet af tegn. I eksamenskataloget kan der stå, at opgaven fx må være på max 8 sider, hvor en side svarer til 2400 tegn. Det afgørende er altså antallet af tegn og ikke antallet af sider. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag tæller ikke med i tekstsiderne. De skal derfor ikke medregnes i antallet af tegn. I skriveprogrammet, fx Word, vil du kunne finde en funktion til optælling af tegn og ord. Se under Gennemse Ordtælling. Husk det er antallet af tegn, som er afgørende medregn ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Opgaven skal kunne læses uden bilag. Læg derfor i udgangspunktet kun det nødvendigste ved som bilag der er ingen sikkerhed for, at det bliver læst i sit fulde omfang. Kravene til opgaverne er forskellige afhængig af, hvilket modul og hvilken uddannelse du tager. Der er især forskel på, om du tager en akademi- eller diplomuddannelse. Hvis du vil læse mere om opgaveskrivningen på din uddannelse, kan du vælge mellem akademiuddannelse eller diplomuddannelse. Projekt- eller opgaveskrivning på Akademiuddannelserne På Akademiuddannelserne er der forskellige typer af opgaver og eksamensoplæg. Du kan i din studieordning se, hvilken eksamensform der er til de forskellige moduler. Sørg altid for at være 100 % sikker på, hvilken type opgave, du skal skrive. Det har betydning både i forhold til indhold og omfang. Tjek studieordningen og eksamenskataloget eller spørg din vejleder/underviser, hvis du er i tvivl. Kravene til de forskellige former er kort beskrevet under de enkelte opgaveformer: Det korte projekt Det lange projekt Synopsis Erhvervscase Afgangsprojekt Det korte projekt Det korte projekt må samlet set være på maksimum 8 normalsider (svarende til 8x2400 tegn incl. mellemrum), og det skal ifølge Eksamenskataloget som minimum indeholde følgende elementer: Problemstilling Problemformulering/hypotese 21

Empiriske data Metodevalg og teori som kan skabe belæg for og begrunde indsatsen i praksis. I det korte projekt kan indgå materiale f.eks. i form af videooptagelser, radioprogrammer, interviewoptagelser, nyhedsbreve etc. som bilag. Vær opmærksom på at der ikke er krav om, at der i projektet indgå analyse og konklusion. Det vil være det, som bl.a. fremlægges til den mundtlige eksamen. Se evt. afsnittet Når du skal til eksamen. Når du skriver et kort projekt, så kan dispositionen for projektet derfor være: Indledning (med præsentation af og begrundelse for problemstillingen frem til problemformuleringen), Problemformulering/hypotese Metodevalg (med præsentation af og begrundelser for metoden) Teoripræsentation Præsentation af undersøgelsen/konteksten/empiriske data. Det lange projekt Det lange projekt må samlet set være på maksimum 15 normalsider (svarende til 15x2400 tegn inkl. mellemrum) og det skal ifølge Eksamenskataloget som minimum indeholde følgende elementer: Problemstilling som indeholder: problemformulering/hypotese, afgrænsning, eventuelt tolkning Metodeafsnit indeholdende hvilke teorier du vil gøre brug af og indsamlingen af empiriske dat Analyse indeholdende eventuelle mulige handlingsrum Konklusion Lige som i det korte projekt kan der i det lange projekt indgå materiale f.eks. i form af videooptagelser, radioprogrammer, interviewoptagelser, nyhedsbreve etc. som bilag. Vær opmærksom på at der i det lange projekt indgår såvel metodebeskrivelse, analyse og konklusion samt øgede krav til afgrænsning og præcisering af problemformuleringen. Når du skriver et langt projekt, så kan dispositionen for projektet derfor være: Indledning (med præsentation af og begrundelse for problemstilling) Problemformulering/hypotese (eventuelt med uddybning) Metode (med præsentation af og begrundelser for valg metoder til indsamling af data, refleksioner over metode og indsamling af data) Teori (med præsentation af og begrundelser for valg af teori) Analyse (af data på grundlag af den valgte teori) Konklusion (med eventuelle perspektiveringer) Synopsis Synopsis må være på 4 sider. Der må gerne indgå andet materiale som fx billedmateriale, avisartikler, statistik og undersøgelser etc. Synopsens omfang må dog maksimalt have et omfang af 4 x 2400 tegn. inkl. mellemrum, og det skal ifølge Eksamenskataloget som minimum indeholde følgende elementer: 22

Indledning Hovedemne, problemstilling, problemformulering samt evt. afgrænsning Metodevalg og teori som kan skabe belæg for og begrunde forandring i praksis Hvilke empiriske data skal indsamles og hvordan Hvordan skal de analyseres og hvilke kritiske overvejelser bør indgå Litteraturliste Synopsen skal forholde sig kritisk og refleksivt til genstandsfelt samt metode og teori. Synopsen er problematiserende og perspektiverende, således at synopsen lægger op til at diskutere, hvorfor det er relevant/fornuftigt at stille netop de spørgsmål synopsen stiller inden for den givne afgrænsning. Synopsen tæller ikke med i karakteren, men er udelukkende et oplæg til eksaminationen. Erhvervscase Erhvervscasen skal være en kort beskrivelse af en situation fra en virkelighedsnær situation og egen praksis. Casen er beskrivende og må maksimalt flyde 2 A4 sider, men kan også være et kort videooplæg, et powerpoint eller lignende. Erhvervscasen skal indeholde en problemstilling, samt en liste over hvilke teorier/modeller/værktøjer der er relevant for at løse problemet. Til eksamen skal du vise anvendelsen af teorier/modeller/værktøjer i forbindelse med den konkrete problemstilling. Du skal også perspektivere i forhold til de handlemuligheder der er i praksis. Afgangsprojekt Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper. Projektet må samlet set have et omfang på maksimum 25 normalsider (25 x 2400 tegn inkl. mellemrum), og det kan udvides med max. 10 normalsider (10 x 2400 tegn inkl. mellemrum) pr. studerende. Eksaminationen foregår individuelt, og det skal af opgaven fremgå, hvilke dele af projektopgaven, den enkelte studerende er ansvarlig for. Se også Når du skal til eksamen, hvis du har brug for yderligere informationer om eksamen. Afgangsprojektet skal ifølge Eksamenskataloget indeholde følgende elementer: Indledning Problemstilling og problemformulering Begrundet teori, empiri og metodevalg Case en tværfaglig, praksisorienteret udfordring Analyse, hvor pointerne i særlig grad reflekterer møder mellem teori og praksis, og hvor disse kan bringe hinanden dynamisk i spil og gensidigt perspektivere Konklusion, der gerne indeholder fremadrettede elementer til konkret handling Eventuelt bilag i begrænset omfang. Projekt- eller opgaveskrivning på Diplomuddannelserne Informationer følger I gang med projektskrivningen hvordan Du skal først være opmærksom på, hvilken type af projekt eller opgave, du skal i gang med. Tjek din studieordning og eksamenskravene og kom i gang med at skrive så tidligt i processen som muligt. 23

Et projekt er en undersøgelse af et fagligt problem i en faglig sammenhæng og på en faglig måde. Arbejdet er deltagerstyret. Det betyder, at det er dig, som skal styre processen, vælge, argumentere for og formulere det faglige problem, som du vil arbejde med. Derfor kan det være en god ide til at begynde med at lave lidt kalenderplanlægning: Hvornår skal du være færdig? Hvad giver det dig af tid til at indsamle data? Hvor lang tid skal du bruge på at lave analyse? Hvornår har du tid til at skrive? Og selvfølgelig er det ofte sådan, at planlægningen skrider men den giver dig muligheden for at ændre i planen og have overblik over processen. Til en start kan det være en god ide at lave en disposition med overskrifterne på dit projekt. Det kan være en rigtig god ide, at lave dokumentet på grundlag af de skabeloner, du har til rådighed i dit tekstbehandlingsprogram. I Word kan du fx fra start lave alle overskrifterne med dine skabeloner, så du hele tiden kan se din opgavestruktur i din indholdsfortegnelse. Så forsøg dig frem: find ud af hvordan du laver indholdsfortegnelse og hvordan dit dokument på den måde kan blive et dynamisk dokument. Når du har strukturen for opgaven med dine hovedoverskrifter på plads, så giver det dig også mulighed for allerede fra start at lægge notater, tekststykker og litteraturhenvisninger ind under de enkelte kapitler, som du så senere kan gøre brug af, når du skal i gang med kapitlet. Hovedoverskrifterne for opgaven kan fx til en start være: Indledning Problemformulering Metode Teori Præsentation af data og kontekst Analyse og diskussion Metodekritik Konklusion og perspektivering Litteraturliste Bilag Du kan læse mere om indholdet i de enkelte kapitler i projektopgaven under de enkelte punkter: Indledning Problemformulering Metode Teori Analyse Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Kildehenvisninger og gør brug af citater Når du laver en disposition med kapitel-overskrifter, har du et godt overblik over opgaven, og du har mulighed for at skrive forskellige steder i opgaven på én gang. Du kan også fastlægge (ca.), hvor mange sider hvert afsnit eller kapitel skal fylde, så du får vægtet de enkelte dele af opgaven hensigtsmæssigt. 24

Der findes en del litteratur om projektskrivning, hvor du kan få yderligere inspiration til arbejdet. Her er nogle eksempler: Thomas Harboe (2013): Metode og projektskrivning en introduktion. Samfundslitteratur Henriette Lungholt og Paul Metelmann (2012): Hvem spiser boller i karry? en introduktion til samfundsvidenskabelig metode i teori og praksis. Kommuneforlaget. Ib Andersen (2013): Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur. Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen (2012): Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. Marianne Leth Jørnø (2009): Brug din viden. Projektarbejde i videregående erhvervsuddannelser. Academica. Du kan også gøre brug af KEAs digitale bibliotek, hvor du kan finde en række portaler og programmer, du kan have glæde af i skriveprocessen, bl.a. til at holde orden på dine litteraturhenvisninger og hjælpe dig med at finde frem til din problemformulering. Se også afsnittet KEA Bibliotek. Læs mere om projektskrivningen: Projekt- eller opgaveskrivning på Akademiuddannelserne Projekt- eller opgaveskrivning på Diplomuddannelserne Skrivetips ideer til skriveprocessen - hvor du kan finde konkrete forslag til hjælp i skriveprocessen, både med at komme i gang, skabe struktur i skriveriet og få ideer til, hvad du kan gøre, hvis du er gået i stå). Indledning I indledningen skal du begrunde din opgave og skabe interesse for den. Indledningen skal føre frem til din problemformulering og argumentere for det problem, som du vil beskæftige, og samtidig afgrænse dit felt. Du skal altså skrive noget om, hvad og hvorfor du har valgt at beskæftige dig med netop det område, som du skriver om, og hvordan problemområdet er samfundsmæssigt, organisatorisk og personligt relevant for dig. Du kan eventuelt tage udgangspunkt i spørgsmålene: Hvad er det som undrer dig? Hvorfor er problemområdet relevant, samfundsmæssigt? Hvorfor er problemområdet relevant for dig/for din praksis/for din organisation? Hvad vil du gerne undersøge? Indledningen og problembaggrunden begynder bredt og snævres gradvist ind til netop dit problem. Tænk i at din indledning er din begrundelse og argumentation for relevansen af din opgave. Problemformulering Problemformuleringen er helt central for opgaven. Den er en vigtig del af det færdige projekt med sin information til læseren om, hvad det er, som du helt præcis undersøger i projektet. Og den er vigtig for dig undervejs i skriveprocessen som et styringsværktøj både i forhold til valget af metoder og teorier og til at fastholde fokus i arbejdet. 25

Det kan betale sig at bruge meget tid på problemformuleringen i den indledende fase for at undgå for mange vildveje og unødig læsning. Men opfat alligevel ikke problemformuleringen som endelig før projektet er færdigt. Der skal være plads til at præcisere og ændre undervejs. Din problemformulering lægger op til en dybere undersøgelse, analyse og stillingtagen/konklusion i forhold til et problemområde eller problemfelt. Undersøgelse betyder i denne sammenhæng ikke nødvendigvis, at du skal løse det valgte problem, men gøre noget i forhold til det, nemlig at undersøge, analysere, fortolke, diskutere og vurdere det. Vær også opmærksom på at når du bliver bedt om at lave en problemformulering, så betyder det ikke nødvendigvis at problemet i klassisk forstand er et problem. Det betyder, at det er noget, som skaber undring hos dig. Problemformuleringen er ikke et emne, et problem eller en problemstilling. Ofte vil arbejdet med at lave problemformuleringen begynde med en interesse for et emne, et afgrænset stofområde. Et problem er noget, der mangler svar på, en undersøgelse af eller en løsning på inden for stofområdet, og en problemstilling er en beskrivelse af den sammenhæng problemet eller problemerne indgår i. Problemformuleringen er en formulering af ét konkret spørgsmål inden for en problemstilling. Det er ofte en krævende proces at komme frem til den rette problemformulering. Den kan til at begynde med være uklar eller ikke afgrænset nok, og tit bunder det i, at man vil meget og er meget ambitiøs med sit projekt. Forsøg derfor at gøre din problemformulering så konkret som mulig. Lad være med at tænke, at du skal finde ud af det hele arbejd dig frem til et konkret udgangspunkt. Og frem for alt: brug din vejleder til at få respons på dine overvejelser, så du så tidligt som muligt i processen på konstruktiv vis kan komme frem til en problemformulering, som giver dig energi og lyst til at gå i gang med skriveriet. Den gode problemformulering har ét klart hovedspørgsmål (og eventuelt underspørgsmål) som ikke blot kan besvares med et ja eller et nej, er fagligt relevant og interessant for dig, har en form, som gør det muligt for dig at konkludere på det spørgsmål, du stiller, er sproglig præcis og kort. I forlængelse af problemformuleringen kan du uddybe og definere centrale begreber. Du bør også tænke i, hvordan du kan undersøge dit problem, og hvordan du kan operationalisere din problemformulering. Det betyder, at der kan være behov for at oversætte, nedbryde og opdele problemformuleringen, så du får konkrete, definerede og håndterbare hypoteser, spørgsmål eller temaer til din videre undersøgelse. Det vil også være naturligt, at din problemformulering bliver ændret lidt i takt med at du får arbejdet dig ind i teorien. Din nye viden kan give nye perspektiver og vinkler på din problemformulering, som gør at den bliver forfinet yderligere. Du kan teste din problemformulering ved at se, om det er muligt at lave uddybende underspørgsmål, som du kan bruge i den videre undersøgelse. Når du har lavet din problemformulering, kan det være en god idé at spørge dig selv: Hvad forventer jeg bliver svaret? Skriv svaret eller tankerne ned og spørg så dig selv: Hvad fortæller det mig om, hvad jeg gerne vil? Hvad fortæller det mig om, hvordan jeg vil undersøge problemformuleringen? 26

At komme i gang med problemformuleringen Det er tidskrævende og til tider frustrerende at lave problemformuleringen og der er ikke nogen umiddelbar enkel opskrift på processen. En af vanskelighederne kan være, at man ikke føler sig rustet til at lave problemformuleringen, fordi man ikke ved nok om emnet. Men ikke desto mindre er det bedste råd, at du så tidligt som muligt i forløbet begynder at formulere, hvad du vil. Du kan så ændre undervejs, fordi du har noget at ændre. Du kan komme i gang på flere måder. Du kan interviewe dig selv om problemet eller bedre få en studiekammerat til at interviewe dig om, hvad du gerne vil skrive om og hvorfor. Du kan også gøre brug af tænkeskrivning til at få de første overvejelser på plads. Tænkeskrivning betyder, at du i et afsat tidsrum måske fem minutter skriver non-stop, hvad du tænker om dit emne. Er emnet ikke rigtig dukket op endnu, så er det det, som du skriver op: Mit emne er ikke dukket op endnu, men jeg tænker at jeg måske kunne skrive noget om det jeg så forleden. Jeg kommer til at tænke på. Skriv, skriv, skriv og læs så igennem og strukturer de ideer, som gradvis dukker op. På baggrund af første tænkeskrivning kan du så tage en tur mere, med de ideer du nu har fået fat i. Formålet med tænkeskrivningen er med andre ord at bringe stof og ideer op til overfladen, uden at man tager hensyn til form, struktur og andres krav. Mange af os lader os ofte binde af, at vi ikke helt kan forklare, hvad vi tænker på en måde vi selv er tilfredse med. Vi blokerer for vores egne ideer. Tænkeskrivningen er et forsøg på at komme ud over den blokering ved at skrive los. Den tekst, du skriver, bliver dit redskab til at blive klogere på, hvad du vil skrive! Du kan også stille dig selv en række spørgsmål til din ufærdige problemformulering, som kan hjælpe dig til at blive mere klar på, hvad du vil skrive og hvorfor du vil skrive det: Hvorfor er du interesseret i netop dette område/dette problem? Hvornår og hvordan startede den interesse? Har du nogen konkrete eksempler, du kan bruge? Har du set eller hørt noget, som er vigtigt for opgaven? Hvad vil du gerne argumentere for? Hvad er det mest interessante/nye/problematiske i dit emne? Hvordan forbinder du dette til modulets indhold/faget? Hvad er dit formål med at undersøge netop dette problem? Hvad vil du gerne bruge din viden til og hvordan kan opgaven bidrage til det? Det første spørgsmål om, hvorfor du er interesseret i netop dette problem, er vigtigt at holde fast i, fordi det er her det hele begynder og din energi og motivation for emnet ligger. Spørgsmålene kan også være anvendelige, når du forbereder dit første møde med din vejleder. På KEAs digitale bibliotek kan du bl.a. finde programmet Scribo, som kan hjælpe dig til at designe og strukturere din opgave. Værktøjet er tænkt som en forberedelse til diskussion i projektgrupper om problemformulering. 27

Metode og metodekritik Når du har afgrænset dit problemfelt og foreløbig lagt dig fast på en problemformulering, så er næste skridt at finde ud af, hvilke informationer og data du har behov for at indsamle for at svare på det spørgsmål, du har stillet og dernæst hvordan du vil få dine data i hus. Du kan benytte dig af forskellige metoder, såvel kvantitative som kvalitative, og det kan også være en styrke at kombinere flere typer af data. DATA og eksempler på METODER Primærdata Kvantitative data Spørgeskema Observation Test Kvalitative data Interview Fokus/gruppeinterview Observation Test Sekundærdata Statistisk materiale, fx Gallup, APV-undersøgelse mm. Dokumenter, mødereferater, notater, breve, avisartikler, love, billeder mv. De kvantitative metoder er typisk undersøgelser med mange respondenter og besvarelser, der anvendes til at beskrive eller kortlægge hvor mange, der gør noget bestemt. De kvalitative metoder er udforskende. Her er typisk færre respondenter involveret og man undersøger hvorfor. Man kan fx lave en undersøgelse af unges brug af cykelhjelm. Her kan man gøre brug af kvantitative data og lave et spørgeskema til en større gruppe unge, hvor man spørger om de bruger cykelhjem osv. Man kan også interviewe en mindre gruppe, for at få en forståelse af hvorfor de bruger eller ikke bruger hjelmen måske for at få viden om, hvad der skal til for at få dem til at anvende cykelhjelm. Den ene metode er ikke nødvendigvis bedre end den anden. Det kommer an på, hvad man gerne vil undersøge og hvad ens problemformulering er. Men det betyder ikke at der er frit spillerum. Det betyder derimod, at man skal vælge den metode, som problemformuleringen lægger op til! Hvis du fx gerne vil undersøge, hvorfor unge ikke bruger cykelhjem, så kan spørgeskemaet kun i begrænset omfang giver os svar på det. Problemet lægger i højere grad op til at spørge de unge og altså anvende interviewformen. I metodeafsnittet er det altid vigtigt, at du begrunder dit valg af metoder, hvad du særligt opnår med valget og hvad valget betyder for din undersøgelse. Disse overvejelser viser, at du træffer dine valg på et velovervejet grundlag. Derfor er kernen i metodeafsnittet, at du forklarer hvilke metoder du anvender, at du argumenter for deres relevans og (eventuelt) deres begrænsninger, og at du beskriver hvordan du har gennemført din indsamling af empiri. Når du indsamler empiri, så sørg også altid for at indsamlingen og anvendelsen af data foregår etisk forsvarligt! Sørg for at de respondenter, du kommer i kontakt med, får klar besked om, hvad rammerne og vilkårene er for din undersøgelse, din anvendelse af data og din eventuelle offentliggørelse af din rapport. Skriv i dit metodekapitel om dine etiske overvejelser. Det er altid en god idé at afprøve dit spørgeskema eller din interviewguide, inden det for alvor går løs. Prøv spørgeskemaet af på et par stykker og få feedback på formulering af spørgsmål og kategorier. Prøv interviewguiden af på en kollega eller en medstuderende, så du får justeret spørgsmålene i din guide og prøve dig selv af som interviewer. 28

Kildekritik er et andet vigtigt element. Vær altid opmærksom på hvem eller hvad, der er kilden til den information, du gør brug af. Er det en pålidelig kilde? Det kan især være et problem med informationer på nettet, hvor det kan være vanskeligt at gennemskue, hvem der er afsenderen. Gør altid opmærksom på hvor du har dine informationer fra. Hvis du har informationer fra nettet, så skriv adressen og tidspunktet, du har læst siden. Du skal også reflektere over anvendelsen af de metoder, du har valgt i et metodekritisk afsnit. Du kan gøre det i dit metodeafsnit eller i et særskilt afsnit efter analysen alt efter hvad der passer bedst ind i din opgave. Her skriver du om de udfordringer og overvejelser, du har gjort dig efter undersøgelsen er gennemført. Det kan fx være særlige forhold omkring interview-situationen, som har påvirket eller muligvis har påvirket interviewet. Eller det kan være spørgsmål i spørgeskemaet som har vist sig at være uklart formuleret, eller der har måske manglet et spørgsmål som det havde været relevant at inddrage. Metodekritikken viser således, at du er bevidst om fx fejlkilder og alternative undersøgelsesmetoder i forhold til projektet. Teori I dit teori-afsnit skal du i kort form præsentere de teorier, du har valgt til at belyse og undersøge dit problem. Du skal også begrunde dine valg og gerne hvilke fravalg du dermed også har truffet. Du kan også beskrive fordele og udfordringer ved teorien. Gør dig klart hvad de helt centrale begreber er og hvordan du skal bruge dem. Når man kaster sig ud i at skulle beskrive en teori og begreber fra en teori så er der typisk en tendens til, at man har en oplevelse af, at man skal have det hele med. Vær derfor opmærksom på at teoriafsnittet ikke vokser dig over hovedet, og at du får præsenteret de begreber og teorier, du anvender i opgaven og ikke mere. Du skal almindelig vis ikke referere en teori i sit fulde omfang. Skriv om de begreber, du vil bruge til noget og skriv også gerne hvad og hvordan du vil bruge dem. Når du har skrevet såvel dit teori- som dit analyseafsnit, så er det en god idé at vende tilbage til teoriafsnittet, læse det kritisk igennem og spørge dig selv: Hvad bruger jeg i opgaven og hvad bruger jeg ikke? Mangler jeg noget? Juster derefter dit teoriafsnit. Præsentation af data og undersøgelseskontekst Der er forskellige opfattelser af, om præsentationen af data og undersøgelseskontekst udgør et selvstændigt kapitel eller afsnit i opgaven eller om denne del er begyndelsen på analysekapitlet. Pointen er imidlertid, at du skal præsentere dine undersøgelsesdata på en overskuelig og gennemskuelig måde, og at det i mange tilfælde også kan være relevant, hvis du ikke allerede har gjort det, at gøre rede for den sammenhæng og kontekst, som undersøgelsen indgår i. Du kan altså vælge at præsentere det sted, undersøgelseskonteksten, hvor du gennemført din undersøgelse i et særligt afsnit. Det kan også naturligt indgå i din indledning eller som optakt til din analyse. Det afhænger af din opgave. Det afgørende er, at du beskriver, hvor du har undersøgt dit problem. Hvad er det særlige ved denne kontekst og hvad har du særligt valgt at fokusere på. I forlængelse af dette kan det også være her, at du præsenterer din empiri, fx hovedresultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, eller et kort referat af interviewenes indhold. Men det er netop ikke analyseret 29

men fremlagt sådan at læseren siden kan følge med i og gennemskue analyseprocessen. På den måde er afsnittet optakten til din analyse. Analyse Analysekapitlet er opgavens hoveddel. Det er her analysen af data fremstilles. Det styrende for analysen er selvfølgelig din problemformulering og de eventuelle hypoteser, underspørgsmål eller arbejdsspørgsmål/temaer, som du har suppleret med. Der kan være forskellige måder at strukturere analysen på. Det kan fx være ud fra: de underspørgsmål som de har udarbejdet i forlængelse af din problemformulering, din undersøgelsesstruktur, fx de hovedspørgsmål eller temaer, der har været i interviewguiden eller spørgeskemaet, teoriens struktur, eller de temaer, der er fremkommet gennem din analyse af dine data. Uanset hvilken måde du strukturerer din analyse på, så vil det være en god ide at indlede analysen med at fortælle, hvad kernen i din problemformulering har været samt hvordan og hvorfor du har valgt at strukturere din analyse på netop den måde, du har gjort. Med analysen er målet at finde mønstre, relationer og årsagssammenhænge i materialet, således at du kommer frem til en ny forståelse, der gør dig i stand til at besvare din problemformulering i din konklusion. Analysen kan styrkes ved at du sammenfatter dine resultater i et kort opsummerende afsnit. Konklusion I konklusionen inddrages der ikke nye data eller teorier. Konklusionen er en opsamling og en fagligt begrundet stillingtagen til resultaterne i forhold til det rejste problem eller dilemma. Konklusionen er altså svaret på problemformuleringen. Det betyder, at du i konklusionen opsummerer argumentationen og kommer med svaret på de spørgsmål, du har rejst i indledning og i din problemformulering. Det er vigtigt i konklusionen at være opmærksom på de forbehold og begrænsninger, du er stødt ind i undervejs i dit projekt, når du skal konkludere. Det er vigtigt, at du ikke kommer til at antyde, at dine konklusioner gælder alle vegne, er alment gyldigt osv., når de i praksis bygger på udvalgte kilder, begrænset empiri og i en mindre skala. Generelt skal konklusionen altså spejle din problemformulering og ligesom problemformuleringen må konklusionen gerne være så skarp, præcis og snæver som muligt. Lad være med at konkludere på noget, du ikke har belæg for. Sammenhængen med problemformuleringen kan tjekkes ved kun at læse problemformulering og konklusion for at se, om der er svaret på spørgsmålene. Hvis konklusionen ikke er et svar på problemformuleringen, er der noget galt enten med problemformuleringen, undersøgelsesdesignet eller konklusionen. 30

Perspektivering Perspektiveringen er ikke altid en obligatorisk del men den findes ofte i lidt større projekter. I perspektiveringen vil du typisk koble tilbage til din indledning og til hele grundlaget for din problemformulering. Perspektiveringen vil også typisk tage udgangspunkt i konklusionen. Perspektiveringen skal altså ikke indeholde en ny diskussion, men holde sig inden for opgavens rammer. Den skal hente sine belæg fra undersøgelsen og ikke begynde en ny argumentation. I perspektiveringen kan du fx drøfte: Hvad gør dette projekts konklusion (og nye viden) ved de forhold, der blev nævnt i indledningen? Hvilke nye indlæg i den aktuelle debat har denne opgave bidraget med? Hvad kan jeg personligt bruge denne undersøgelses konklusioner til i forhold til den praksis og de forhold der blev nævnt i indledningen til opgaven? Hvilke nye undersøgelser peger opgaven i retning af som relevante? Hvilke forslag til handlinger ligger i umiddelbar forlængelse af undersøgelsens konklusion? Litteraturliste Generelt skal du være loyal over for de forfattere, du henter ideer, inspiration og tekster fra. Det betyder, at du i din tekst skal henvise til den kilde, du anvender. Det gælder både, når du anvender direkte citater, og når du i særlig grad gør brug af og refererer en tekst (fx i dit teorikapitel). Vær generelt meget omhyggelig med henvisninger, så du ikke kan klandres for at kopiere eller sakse noget uden at angive kilde. I afsnittet Kildehenvisninger og citater kan du læse mere om, hvordan og hvornår du laver henvisninger. I afsnittet Plagiatkontrol kan du læse mere om, hvad der betragtes som plagiering/kopiering og hvilke konsekvenser, det kan have. Anvendelsen af internettet er efterhånden så udbredt at det måske ikke længere giver mening at tale om en litteraturliste måske snarere en referenceliste. Imidlertid er det forsat sådan, at langt de fleste kalder det en litteraturliste. Kilderne som anvendes i opgaven kan have ganske forskellig karakter. Din litteraturliste skal alene afspejle de kilder, der direkte henvises til eller anvendes i opgaven. Det er altså ikke en liste over, hvad du har læst om emnet, men kun det du anvender i opgaven. Litteraturlisten er altid ordnet alfabetisk efter forfatternes efternavn. Hvis der er brugt flere titler af samme forfatter, så skrives de i kronologisk orden i litteraturlisten med de nyeste udgivelser først. En kilde kan her fx være faglitteratur, en hel bog eller artikelsamling, en enkelt artikel, et opslag på nettet, et YouTube-klip, en avisartikel eller måske noget fra en blog på nettet. I vurderingen af en opgave lægges der også vægt på om formalia er i orden. Med det tænkes der bl.a. på om kildehenvisningerne er i orden, og om de anvendte kilder er korrekt angivet. Første hovedregel er selvfølgelig at alle anvendte kilder er medtaget, og at kilderne står i alfabetisk orden. Det er almindeligt at adskille opslag på nettet, links, fra de øvrige referencer. Grundlæggende gælder det her om, at du vælger en form, som er overskuelig og læsevenlig. Der findes forskellige standarder for litteraturlister. Det vigtigste er her, at dine referencer er entydige og konsekvente, hvor den mest anvendte inden for samfundsvidenskabelig forskning er vist nedenfor. Bemærk 31

at hovedkilden er kursiveret det betyder fx at en artikel i en antologi eller et tidsskrift angives med citationstegn ( ) omkring, mens bogen eller tidsskriftets titel skrives med kursiv. HVIS kilden er En bog med en forfatter En bog med flere forfattere En bog med en redaktør og mange forfattere En artikel i en antologi med en redaktør En artikel i en antologi med flere redaktører En artikel i et tidsskrift En lovtekst En fagtekst fra internettet En netside Et You Tube-klip SÅ skal du sådan-eksempel Birkler, Jacob (2007): Videnskabsteori en grundbog. Munksgaard Danmark. Hiim, Hilda og Else Hippe (2006): Undervisningsplanlægning for faglærere. Gyldendals Lærerbibliotek Illeris, Knud (red.) (2002): Udspil om læring i arbejdslivet. Roskilde Universitetsforlag. Bottrup, Pernille (2002): At skabe rum for læring i arbejdslivet i: Illeris, Knud (red.): Udspil om læring i arbejdslivet. Roskilde Universitetsforlag. Hørdam, Britta (2006): Folkesundhed, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesygdomme, i: Hørdam, Britta, Carsten Pedersen (red): Vidensformer pædagogik sundhed. Gads Forlag. Jørgensen, Per Schultz (2001): Kompetence overvejelser over et begreb. Nordisk Psykologi, nr. 3/2001 Undervisningsministeriet (2009): Lov om åben uddannelse. Undervisningsministeriet. Larsen, Steen (2001): Ingen kan lære andre noget mod et nyt læringsbegreb. Undervisningsministeriet. http://pub.uvm.dk/demokrati/5htm. Læst d. 2.aug. 2013. Net2Change: Edgar Schein organisationskultur. http://net2change.dk/dit-netvaerk/viden-omforandring/forandringsteori/edgar-scheinorganisationskultur/. Læst d. 2. aug. 2013 Illeris, Knud (2011): Hvad er læring?. You Tube. https://www.youtube.com/watch?v=jzpz1vv-jpa. Set d. 2. aug. 2013. Du kan på KEAs digitale bibliotek finde et program, hvor du kan taste referenceoplysningerne ind efterhånden som du anvender dem, og hvor programmet så genererer referencelisten. Fordelen ved programmet er, at man på den måde hele tiden får tastet alle oplysninger ind som en kilde. Programmet, Litteraturlisteautomaten, kan du finde på http://www.kea.dk/da/topmenu/bibliotek/. Du kan også læse mere om mulighederne for brugen af online-mulighederne i forbindelse med opgaveskrivning i afsnittet KEA Bibliotek. Hvis du IKKE bruger litteraturlisteautomaten, så gør det til en vane løbende at skrive titlen ned i litteraturlisten (i din opgave). Lad være med at vente til sidst med at skrive referencerne. Du kan nemt glemme nogle af referencerne og du gør arbejdet mere besværligt for dig selv. Kildehenvisninger og brug af citater Når man skriver en fagtekst, en opgave, er det nødvendigt at dokumentere, hvad der er kilden til ens viden. Det betyder ikke, at du skal skrive kildehenvisninger hele tiden. Det betyder derimod, at du skal skrive kil- 32

den hvor du fx anvender særlige begreber eller forståelser, som er hentet fra en tekst, du har læst eller det kan være et afsnit, hvor du i særlig grad gør brug af en bestemt kilde til fx præsentation af teori. Det kan være en balancegang, og det er helt sikkert en træningssag, så spørg din underviser, hvis du er i tvivl. Som tommelfingerregel så skriv hellere en henvisning for meget end en for lidt. Der er overordnet to forskellige former for litteraturhenvisninger. Enten kan du angive litteraturen i en fodnote med angivelse af hele kilden, eller du kan angive forfatterens efternavn og kildens årstal i en parentes inde i teksten. Hvis du anvender den sidste form, som af de fleste anses for at være den nemmeste og mest læsevenlige, så henviser du læseren til den præcise kildeangivelse i din litteraturliste der skal altså være en klar overensstemmelse mellem henvisning og litteraturliste. Kildehenvisninger kan vises på forskellige måder afhængig af, hvad man gerne vil henvise til: HVIS henvisningen er rettet mod SÅ skal du sådan-eksempel En bog/en teoretiker mere overordnet (Schein, 2006) En del fra en bog som refereres tekstnært eller citeres (Schein, 2006, s. 29) En del fra en bog som refereres tekstnært og er på 2 sider (Schein, 2006, s. 29f) En del fra en bog som refereres tekstnært og over flere sider (Schein, 2006, s. 29ff) Den samme bog som man har henvist til ovenover (ibid) Den samme bog som ovenover, blot en anden side (ibid, s. 38) Man bruger citater, når ordlyden er særlig vigtigt og kun i disse tilfælde. Pas på med ikke at citere for meget. Citaterne må ikke bruges til at sige det, du ikke selv kan formulere. Når du citerer, er det til gengæld vigtigt, at du bruger citatet ved at udlægge og kommentere på det, så det får værdi. Ved at du selv forklarer, udlægger eller uddybe citatet, så fortæller du også læseren, hvad der er særligt vigtigt ud fra din opfattelse det er nemlig ikke sikkert, at læseren har den samme læsning og forståelse af citatet som dig, der er godt inde i stoffet. Citater gengives ofte med kursiv, og citater af mere end to sætningers længde markeres typografisk som citat, oftest ved indryk. Citateksempler Det korte citat Der bliver givet udtryk for, at kompetence er noget dybtliggende i personen, som drejer sig om selvværd (Schultz-Jørgensen 2001, s. 187). Det får bl.a. den betydning, at Det lange citat I en dansk sammenhæng har Per Schultz-Jørgensen givet udtryk for, at kompetencer kan måles. Han siger bl.a.: Kompetence er noget synligt og direkte målbart i en persons handlerepertoire; handlingerne er udført inden for afgrænsede områder fysiske, sociale, sproglige og lever her op til bestemte krav om sammenhæng og niveau; derfor er kompetence noget der kan opdeles og måles separat, fx i en personlighedstest. (Schultz-Jørgensen, 2001, s. 187) 33

Plagiatkontrol Alle opgaver, som afleveres på KEA, bliver kontrolleret af en elektronisk plagiatkontrol. Det betyder, at den bliver gennemgået for mulig afskrift fra andre opgaver, tekster, dokumenter og lignende. Når plagiatkontrollen gennemføres kan man se, hvor teksten er hentet fra. Det kan helt banalt være en lovtekst eller et uddrag fra en virksomheds tekst på nettet. Dette vil fremgå af kontrollen og i disse tilfælde vil det selvfølgelig ikke betragtes som plagiat. Plagiat er mere eller mindre direkte afskrift fra en anden kilde uden angivelse af kilden. Hvis et citat ikke er tydeligt markeret kan man som læser forledes til at tro, at det er opgaveforfatteren selv som har formuleret teksten. Du bør heller ikke referere tekster meget tekstnært uden at angive kilden, uanset om det er en anden studerendes opgave, en side på nettet eller en artikel, du anvender. Hel eller delvis gengivelse af en anden tekst må ikke forekomme uden kildeanvisning. Hvis det sker, kan det opfattes som afskrift og dermed plagiat, og det kan have den konsekvens, at opgaven ikke godkendes. I værste fald kan plagieringen betragtes som egentlig snyd, og det kan medføre, at opgaven ikke accepteres og at den studerende ikke kan fortsætte på uddannelsen. Bilagsmateriale Som tommelfingerregel er det sådan, at du ikke kan forvente, at bilagsmaterialet bliver læst af censor for censor har ikke pligt til at læse det. Du må altså ikke placere materiale, som er centralt for forståelsen af din opgave, i bilag. Det skal ind i selve opgaven. Sagt på en anden måde: opgaven skal altid kunne læses, forstås og bedømmes uden bilagene. Når det er sagt, så kan det selvfølgelig alligevel for dig have relevans at vedlægge bilag til opgaven, der fungerer som supplerende oplysninger for andre, interesserede læsere. Det kan fx være, at du gerne vil formidle opgaven til kolleger efter din eksamen. Her kan bilagene være på sin plads. Bilagsmateriale placeres altid til sidst i opgaven. Det kan være uddybende eller dokumenterende materiale, fx interviewguide, spørgeskemaer, dele af interviewudskrifter, organisationsdiagrammer, statistikker eller andet, som der refereres til i teksten, og som kan være godt supplement for den almindelige læser. Bilagene nummereres fortløbende og opføres i en bilagsliste. Etik og opgaveskrivning I forbindelse med opgaveskrivningen skal du som studerende oftest foretage en dataindsamling, som involverer andre mennesker, institutioner eller organisationer. Derfor skal du altid overveje om indsamlingen og bearbejdningen af informationer er i overensstemmelse med faglige og etiske principper. Indsamlingen af data skal altid udføres under hensyntagen til såvel personer som grupper. Det kræver, at informanterne ved besked om, hvad de indgår i, og at de har accepteret at deltage. Interviewmateriale skal altid behandles respektfuldt, og det er vigtigt at informationerne ikke kommer i uvedkommendes hænder. Du har ansvar for at oplysninger, fx fra interview, ikke muliggør identificering af personer, og du skal sikre dig, at du har samtykke fra dem, som inddrages personligt i projektet. Vær derfor etisk ansvarlig og omhyggelig med såvel indhentning og bearbejdning af data som fremlægning af projektresultater. Vær opmærksom på at det er mennesker, som har stillet sig til rådighed for dit projekt, 34

og at de kan have behov for en form for tilbagemelding og sikkerhed for, at deres udsagn behandles respektfuldt. Skriv gerne om dine etiske overvejelser i dit metodekapitel. Sørg altid for at informere dine informanter grundigt om, hvad og hvordan du skal bruge deres oplysninger. Få samtykke fra de informanter, som involveres direkte i projektet, fx dem som du interviewer. Lav også en aftale om, hvad de kan og ikke kan og hvordan de får projektresultaterne formidlet. Skrivetips ideer til skriveprocessen I det følgende kan du finde en række gode råd og skrivetips, når du skal skrive opgave. Der er først nogle generelle anbefalinger, når du skal til at skrive projekt, og dernæst følger en række konkrete skrivetips. Generelle anbefalinger Start din skriveproces så tidligt som muligt også før du er helt afklaret Få struktur på din opgave så hurtigt som muligt Sæt dig op til opgaven og find dit ambitionsniveau Planlæg dit forløb giv dig selv tidsfrister Undersøg hvad du har til rådighed af redskaber Skriv der hvor der er energi og det som du har lyst til at skrive Skrivning er en erkendelsesproces Skriv enkelt, forståeligt og klart Skriv metatekster få struktur på skriveriet Brug din vejleder forbered dig på møderne Start din skriveproces så tidligt som muligt også før du er helt afklaret Det er rigtig vigtigt at komme i gang med skriveriet så hurtigt som muligt. For det første er der den psykologiske effekt ved at skrive tanker og ideer ned om emnet. Det er altid sværest at skrive de første sider, og den blanke skærm kan i sig selv virke skræmmende. Så skriv noget om hvad du tænker på. For det andet hjælper skrivearbejdet dig til at fokusere, både i forhold til din problemstilling og din læsning. Med skriveriet får du i din faglige læsning mulighed for at vælge og fravælge og på den måde forholde dig aktivt til projektet. Skriveprocessen hjælper dig til at afdække, hvor meget du ved, og hvad du har behov for at vide mere om. For mange er det meget lettere at tale end at skrive. Derfor kan en anden måde at komme i gang på være at bruge telefonen som diktafon og indtale tanker og ideer og så derefter lytte igennem og skrive ud. Eller fortæl om dine ideer til en, som vil lytte på det. Eksperimenter med hvad der er bedst for dig men kom i gang. Det er det vigtigste. Når der først er kommet skub i skriveriet, så får det mere sin egen rytme, og motivationen for at skrive vokser stødt og roligt i takt med at opgaven tager form. Men der er langt fra mange, måske lidt løse tanker i hovedet, og så til at få tankerne samlet logisk i forlængelse af hinanden på papiret. Få struktur på din opgave så hurtigt som muligt Der er flere veje til at få struktur på tankerne og opgaven. Du kan bruge et mindmap til at strukturere dine ideer, som du skriver dig frem til. Placer det centrale begreb i midten og begynd så at koble begreber og ideer på, så du langsomt får et landkort over dit projekt. Måske giver det dig et billede og en anderledes 35

mulighed for at se og forstå dit projekt i sin sammenhæng. Du kan også bruge de overskrifter fra studieordningen, som angiver hvilke dele der skal være i opgaven dem kan du finde i under Projekt- eller opgaveskrivning på Akademiuddannelserne eller Projekt- eller opgaveskrivning på Diplomuddannelserne. Dermed har du allerede en struktur, som du kan begynde at skrive ind i. Du skal til at begynde med notere, hvad der skal med i de enkelte kapitler, stikord fra undervisningen, noget du skal huske til et afsnit, litteraturhenvisninger osv. Gør dokumentet til et arbejdsredskab! Sæt dig op til opgaven og find dit ambitionsniveau Du skal sætte dig op til opgaven. Du skal skabe dig et realistisk ambitionsniveau, hvor du ikke skruer dit ambitionsniveau højere op end du og tiden kan bære. Vær med andre ord realistisk i forhold til den tid, du har til rådighed og tænk i, at det er et stykke arbejde, et håndværk, du skal i gang med. Planlæg dit forløb giv dig selv tidsfrister Når du ved, hvornår du skal aflevere din opgave, bør du kalender-planlægge, så du har et realistisk billede af, hvor meget tid du har til rådighed. Det kan være en god ide at plotte alle skal-opgaver ind i kalenderen, fx indsamling af empiri samt indsamling og læsning af materiale. Overblikket kan hjælpe dig til også at kunne holde fri! Pres dig selv med tidsfrister, fx en aftale med vejleder eller en studiekammerat om, at du afleverer noget og ikke urealistisk meget på en bestemt dato. Indbyg også lidt slæk i din tidsplan det går ikke altid som præsten prædiker, så der skal være tid til at du bliver stresset i sidste ende, hvor du skal samle trådene og fokusere på din konklusion. Brug planen til at kanalisere din energi ind i projekt og få overblik over det. Undersøg hvad du har til rådighed af redskaber Der findes på KEA Bibliotek en række programmer, som du kan gøre brug af i skriveprocessen. Undersøg mulighederne og find ud af, om det er noget for dig. Det kan fx være et hjælpeprogram til at problemformulere. Se også afsnittet KEA Bibliotek. Overvej også hvordan du vil strukturere dine dokumenter på din pc, samle dine læsenoter og ideer. Tænk i om du vil gøre brug af tekstbehandlingsprogrammets muligheder for at du kan genere indholdsfortegnelse, skrive kommentarer i dokumentet, gemme forskellige versioner osv. Tænk også i hvordan du sikrer dig, at du hele tiden har en backup af dit dokument. Alt i alt er det altså en god ide at gøre dig klar til processen også i forhold til de værktøjer, du har til rådighed. Spørg eventuelt mere erfarne studerende hvad de har haft glæde af. Få også orden i dine arbejdspapirer. Har du gamle opgaver, noter fra læsning af bøger, notater fra undervisningen, som du kan have glæde af, så saml det og læg det ind i din opgave, hvor det er relevant. Skriv der hvor der er energi og det som du har lyst til at skrive Lad dig ikke styre af opgavens struktur. Begynd skrivningen med det afsnit eller det kapitel, du har lyst til at skrive. Lad i første omgang være med at tænke i dispositionsrækkefølgen. Lad også være med til at begynde med at tænke så meget over det sproglige der skal bare noget på skærmen. Du kan altid rette senere. Det er mere væsentligt, at du får nedfældet dine tanker. Du skal alligevel nok regne med, at noget skal slettes og andet skal skrives om. Men skriv hvor der er energi! 36

Skrivning er en erkendelsesproces Når du går i gang med at skrive vil du hurtigt opdage, at der er områder, hvor du ikke er dækket så godt ind. Måske mangler du nogle data eller noget teori, eller der kan være behov for at læse yderligere. Alt afhængig af hvor meget tid du har til rådighed, og hvor du er i processen, så kan det være en ide, at du markere i din opgave eventuelt med brug af kommentar-funktionen at her skal der tilføjes eller udbygges noget. Du vil på den måde også opdage, at din skriveproces er en erkendelsesproces. Du bliver ganske enkelt klogere af at skrive og du bliver også klogere på, hvad du mangler og hvad du måske har skrevet for meget om. Er der måske noget i indledningen, som ikke længere er relevant? Tænk derfor i at arbejdet med at skrive opgaven er en proces, hvor du både skal undersøge og besvare dit problem. Det er en udforskningsproces. Men opgaveskrivningen er i sidste ende også en formidlingsproces. Du skal altså også tænke i, hvordan du i sidste ende får struktureret og præsenteret din undersøgelse. Det kan kræve, at du skriver din opgave igennem. Vær derfor også opmærksom i skriveprocessen på om det du skriver er nødvendigt både for at svare på problemformuleringen og for at læseren kan forstå dine begrundelser for, hvorfor du skriver netop det eller det afsnit. I sidste ende kan det derfor være en god ide, at du i din tidsplan gør plads til en sidste gennembearbejdning af din opgave, hvor du læser det hele igennem og tjekker sammenhæng, overgange mellem kapitlerne, sammenhæng mellem problemformulering og konklusion, og at du får fjernet det som har vist sig at være overflødigt. Skriv enkelt, forståeligt og klart Det kan virke som et banalt råd, at du skal skrive enkelt og klart, men faktisk er det ikke ligetil. Ofte bliver vi farvede at det sprog, vi læser, og den faglitteratur du har læst vil ofte have en akademisk karakter. Din opgave behøver ikke at svælge i fremmedord med mindre det er nødvendige fagudtryk. Så skriv kort og klart. Vælg det enkle frem for det indviklede og brug gerne eksempler. Skriv så konkret som muligt. Har du citater med, så gør brug af dem. Forklar dem også med dine egne ord, og lad være med at tro, at læseren nødvendigvis forstår et citat på samme måde som dig. Skriv metatekster få struktur på skriveriet Det er en særdeles god ide altid at skrive metatekster. En metatekst betyder en tekst om teksten, altså en tekst hvor læseren kan læse hvad der står i teksten og hvorfor. Det kan være en indledning til et kapitel, hvori du skriver, hvad kapitlet handler om og hvorfor. Eller det kan være afslutningen om et kapitel, hvor du skriver en form for opsummering af det centrale i teksten, og hvor du skaber overgang til næste kapitel. Metateksten er god til to ting: For det første kan du bruge den til at styre din skrivning. Når du i indledning til dit kapitel skriver, at du vil gøre det og det, fordi du vil noget bestemt, så har du allerede her skabt en struktur for dit kapitel. Når du så er færdig med kapitlet og skriver din opsummerende metatekst, så får du mulighed for at tjekke dig selv: Har du skrevet det du har lovet? Har du fået det hele med eller bevæget dig andre steder hen? Du gør dig med andre ord overvejelser over, hvad du vil skrive om og hvorfor, og du får mulighed for at tjekke strukturen i kapitlet. For det andet kan en metatekst være en god hjælp for læseren, som på den måde bliver forberedt på tekstens indhold og begrundelserne for indholdet. På samme måde kan det være med til at styrke pointerne i et kapitel at der samles op, så læseren får en klar forståelse af, hvad der er væsentligt. 37

Opfordringen er derfor: skriv fyldige metatekster både når du begynder og når du afslutter et kapitel. Brug det til at styre din skrivning du kan altid slette og redigere i dem, når de har opfyldt det formål, der handler om at hjælpe med struktureringen af din skrivning. Brug din vejleder forbered dig på møderne Når du skal skrive projektopgave får du tildelt en vejleder. Formålet med vejledningen er at støtte den studerende i lære- og skriveprocessen med opgaven. Rammerne for vejledningen kan være forskellige afhængig af modulet og opgavens størrelse, men vejlederne kan også have lidt forskellig praksis. Derfor er det vigtigt, at du er helt klar på hvordan, hvornår og hvor meget, du kan gøre brug af vejlederen. Det kan du kun finde ud af ved at spørge vejlederen. For at du kan få så meget ud af vejledningen som muligt, må du forberede dig. For langt de fleste vejledere betyder det, at der ligger et skriftligt produkt, som der kan tages udgangspunkt, og ofte vil vejlederen også forvente, at du har gjort dig klart, hvad det er du gerne vil have vejledning i forhold til. Det er altså dig, der skal præcisere: Hvad har du brug for at få hjælp til? Hvorfor? Hvad har du selv tænkt? Det kan være en god ide at afklare vejledningens rammer med vejlederen. Det kan fx dreje sig om: Hvad forventer du af vejlederen? (Hvad har du eventuelt gjort tidligere?) Hvad kan du få hjælp til? Hvor meget vejledning kan du forvente at få? Hvad kan du forvente at få feedback på? Hvilken form skal materialet have? Hvor hurtigt kan du forvente at få feedback? Hvor langt hen i forløbet kan du forvente at få vejledning? Hvad er vejlederens forventninger til dig? Erfaringsmæssigt er der en del studerende, som først sent i forløbet kommer i gang med at bruge vejlederen. Ofte er det fordi, de ikke synes, at de har noget endnu. Dette er ikke en farbar vej, fordi det kan føre til, at du skruer dit eget ambitionsniveau op på en uhensigtsmæssigt. Gør brug af din vejleder allerede på det tidspunkt, hvor du har mere løst formulerede ideer om, hvad du vil undersøge. Skrivetips Få overblik over din opgave Kom i gang med nonstop-skrivning Skriveopvarmning Brug tekstklodser Læse- og skrivelogbog Problemformuleringstjek Brev til moster Anna Hollywood-metoden Bulletpoint-tjek Problemformulering-konklusionstjek Få overblik over din opgave Lav en disposition for din opgave og brug den som et skelet til gradvis udbygning. Se også Få struktur på din opgave så hurtigt som muligt. 38

Fremgangsmåde Lav en disposition for din opgave så tidligt som muligt. Brug gerne indholdsfortegnelses-skabelonen i dit tekstbehandlingsprogram. Dispositionen kan udbygges undervejs. Skriv gerne cirka antal sider for hvert kapitel eller afsnit. Læg en kalenderplan for dit projektforløb. Tilføj gradvist til din disposition. Læg tekststykker, undervisningsnoter, litteraturhenvisninger og referater ind i de relevante kapitler, så du har det til at arbejde videre med. Kom i gang med nonstop-skrivning Få gang i skriveriet og producer nye ideer med nonstop-skrivning. Målet er at du ikke censurerer dine egne tanker, men frigør eventuelle skriveblokeringer og kommer i gang. Fremgangsmåde Sæt dit ur til at ringe efter fx fem minutter. Skriv løs om det afsnit du skal i gang med at skrive. Lad være med at løfte pennen fra papiret skriv nonstop. Skriv fx jeg er i tvivl om hvad jeg skal skrive lige nu, men jeg sidder og tænker på. Skriv løs uden at censurere dine tanker. Skriv til uret ringer. Læs det igennem du har skrevet. Måske er der dukket en ide eller to op. strukturer dine ideer eller find den ide, som er kommet frem. Vælg med andre ord det vigtigste ud. Sæt uret til igen og skriv fem minutter om det, som du har fundet frem. Skriveopvarmning Det kan være svært at komme i gang, når du sætter dig ved computeren. Benyt dig af skriveopvarmning til at tune hjernen ind på det, du skal i gang med. Du kan skriveopvarme men du kan også gøre brug af tricket, når du er færdig med at skrive, så du varmer op til næste gang, du skal skrive. Fremgangsmåde Start dit arbejde med at skrive, hvor du nåede til sidst, du skrev. Skriv hvad der var særligt spændende eller interessant. Skriv hvad der var svært. Skriv hvad du vil arbejde med nu og skriv en plan for det. Opdel eventuelt det svære i bidder. Fremgangsmåde Afslut din skrivning med at gøre status over, hvad du har nået, og hvad du skal videre med næste gang. Skriv gerne meget konkret hvad du skal, så du kan komme i gang med det samme. Overvej hvor du slutter dit arbejde slut gerne på et punkt, hvor du ved, at du kan komme i gang igen med det samme. Skriv hvad du skal skrive om næste gang, og hvordan du skal gøre det. Brug det også til at tænke videre i mellemtiden eller til at glæde dig til at skulle i gang igen. Brug tekstklodser Sørg for hele tiden at være opmærksom på, hvad du kan bruge af materiale til afsnit, som du skal skrive senere. Det kan fx være at du i undervisningen hører om noget, du skal have med i dit metodeafsnit, eller du får en god ide til din analyse. Gem på det som tekstklodser, du kan finde frem, når du skal bruge dem. Fremgangsmåde 39

Læg noter, tekstbidder og andet relevant materiale ind i din disposition under det kapitel, hvor du skal bruge det. Noter løbende ideer, pointer, referencer og spørgsmål ind. Læs noterne igennem når du skal begynde at skrive et nyt kapitel. Print dem eventuelt ud, så du får hver ide/note for sig. Sorter dem efter hvornår de skal bruges i kapitlet. Læse- og skrivelogbog Fasthold hvad du læser og hvad du får af gode ideer. Det kan styrke din motivation for at skrive, læse og reflektere med udbytte ved at føre logbog. Du kan kombinere læse- og skrivelogbog. Fremgangsmåde (læselogbog) Opret et dokument på din pc som du kalder læse-logbog, hvor du systematisk skriver ind, når du læser noget nyt det kan fx være i forbindelse med undervisningen, hvor du læser noget, som er relevant for dit projekt. Skriv kilden ned. Skriv kort hvad pointerne er i teksten. Skriv hvad du kan bruge det til i dit projekt og hvorfor. Brug læselogbogen hver gang du har læst noget væsentligt. Du kan altid tilføje nye pointer og anvendelsesmuligheder. Lav dig eventuelt et system, hvor du med en lille overskrift angiver hvad du vil bruge det til. Brug læselogbogen i din opgave. Klip fra logbogen dine pointer og små referater ind i din opgave, så er de lige til at bruge. Fremgangsmåde (skrivelogbog) Opret et dokument på din pc, som du kalder for din skrive-logbog. Skriv i logbogen hvordan det går med projektskrivningen. Skriv hvad du overvejer at gøre, hvad du skal og hvad der er svært. Brug logbogen hver gang du har arbejdet med dit projekt. Brug logbogen til at klappe dig selv på skulderen det er der ikke så mange andre, der gør. Afslut din projektskrivning med at skrive, hvad du skal gå videre med næste gang. Brug skrivelogbogen til at reflektere over, hvordan skriveriet skrider frem. Brug eventuelt skrivelogbogen sammen med din planlægningskalender. Problemformuleringstjek Du kan tjekke din problemformulering og få en ide om, hvorvidt du er på det rigtige spor, og hvordan du kan komme videre. Fremgangsmåde Læs din problemformulering igennem. Skriv ned hvad du umiddelbart forventer, vil være svaret på problemformuleringen. Læs svaret igennem og overvej, hvad der skal til for at nå frem til svaret: hvad har du brug for af empiri/data og teorier for at finde svaret? Overvej hvad du allerede har gjort. Brev til moster Anna Hvis du er gået i stå i skrivningen og har svært ved at finde vej, så kan det være en hjælp med en god ven, som ikke er inde i stoffet, til at hjælpe dig på vej. Ved at fortælle om problemet til en udenforstående tvinger du dig selv til at forklare problemstillingen enkelt, og du kan få uventede spørgsmål, som kan bringe dig selv videre. Det kan fx være moster Anne eller en god ven, du skriver til. 40

Fremgangsmåde Find en person som du kender godt, der ikke arbejder med det samme, som du er i gang med. Skriv et brev til personen om, hvad du er i gang med, og hvad der er svært. Fortæl hvorfor det er svært, og hvad svaret måske kan være eller hvad der måske skal stå i afsnittet. Forklar personen hvad du har brug for. Læs brevet igennem. Kommenter eventuelt selv på dit brev. Send brevet eller mailen eller tal med personen men gør det på grundlag af det skriftlige oplæg. Hollywood-metoden Du kan få brug for at få overblik over strukturen i et afsnit, fx analyseafsnittet med mange delelementer i, så du kan få en rød tråd i det inden du skriver det. Du skal som i en film kunne se, hvordan alle dine dele bliver til en god sammenhængende film. Fremgangsmåde Ryd spisebordet og tag en bunke post-its eller sedler frem. Skriv på en særlig seddel hvad formålet med afsnittet er. Skriv pointer, referencer, argumentdele, ideer, citater og hvad du ellers har på sedlerne. En pointe på hver seddel. Spørg dig selv: o Hvad skal læseren vide og have forstået, når afsnittet er læst? o Hvilke pointer skal med og i hvilken rækkefølge? o Hvordan hænger de enkelte pointer sammen? Hvordan lægger det ene afsnit op til det næste afsnit og hvad er forbindelsen mellem dem? o Hvilke afsnit mangler jeg? Kig på dine sedler og sorter dem så der kommer en god film og en rød tråd ud af det. Omskriv det til en disposition for dit kapitel. Skriv hvad du vil gøre i en metatekst som indledning til kapitlet. Bullet point-tjek Med punktopstilling (bullet points) kan du få overblik over dit kapitel eller afsnit, når du har skrevet det og du kan undersøge, hvilke argumenter og pointer du har, og hvordan teksten hænger sammen. Fremgangsmåde Læs din tekst (eller dit kapitel) igennem. Læs det igennem afsnit for afsnit. Til start i hvert afsnit skriver du fx med fed eller med rødt hvad teksten i det enkelte afsnit handler om, hvis du skulle omskrive det til en overskrift eller punktform. Det kan fx være at et afsnit handler om præsentation af arbejdsplads. Gå så videre til næste afsnit og giv det en overskrift i punktform, fx ledelsen. Når du har givet alle dine afsnit en overskrift, så læser du dine overskrifter og undersøger: o Får læseren det rigtige at vide i den rigtige rækkefølge? o Hænger afsnittene logisk sammen? Skriver du fx flere steder om noget af det samme og kunne det med fordel bringes sammen? Har du fx flere gange skrevet præsentation af arbejdspladsen giver det mening at skrive det sammen på en anden måde? o Er der noget som mangler eller noget som bliver gentaget? Problemformulering-konklusionstjek Har du svaret på din problemformulering? Opgavens formål er at besvare problemformuleringen, som du selv har opstillet. Tjek om du har svaret på problemet. 41

Fremgangsmåde Læs din indledning igennem. Læs nøje din problemformulering igennem. Læs din konklusion igennem. Undersøg om du har svaret på problemet. Overvej hvad der hører hjemme i en eventuel perspektivering. NÅR DU SKAL TIL EKSAMEN Mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen tager som oftest udgangspunkt i en opgave, du har afleveret inden selve eksamenen. Det vil fremgå af studieordningen, hvilken type opgave, du skal lave. Underviseren vil naturligvis også informere om opgaven og dens opbygning. Du uploader din opgave som én samlet pdf-fil i Afleveringsmappe på Fronter (KEAs læringsplatform) inden en given dato. Afleveringsdato oplyses lige som eksamensdatoen - på oversigtsplanen, som du får udleveret på første undervisningsgang. Eksamensrækkefølgen lægges i forbindelse med undervisningen, således at du selv har indflydelse på din eksamenstid (først, midt eller sidst på dagen). Eksaminationen til det afsluttende modul, afgangsprojektet, er på 40 minutter, og der gives en særskilt karakter for projektopgaven. Eksaminationen til de øvrige moduler er på 30 minutter i alt, og her indgår projektopgaven som en del af en samlet bedømmelsen. Den mundtlige eksamination vægtes med denne (omtrentlige) fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg, 2/4 til samtale, 1/4 til eksaminators og censors votering samt tilbagemelding til den studerende. Det betyder, at du til den mundtlige eksamen (undtagen afgangsprojektet) har 5-7 minutter til rådighed til det indledende oplæg, som du har forberedt i forvejen. Du kan læse mere i eksamensbekendtgørelsen om de præcise krav til netop den eksamen, du skal til. Det kan også anbefales, at I på holdet taler sammen om den mundtlige eksamen. Mød op ca. 30 min. før, du skal til eksamen. Du må gerne medbringe bøger, noter, brochurer, artikler og lignende til den mundtlige eksamen. Se også Tips & Tricks til eksamen Når du har været til eksamen Skriftlig eksamen Datoerne for de skriftlige eksamener er fastlagte og ens for alle erhvervsakademier, således at eksamensopgaverne også er de samme over hele landet. 42

Mød op ca. 30 min. før eksamenen går i gang. Den skriftlige eksamen varer i 4 timer. Du må gerne medbringe bøger, noter og lignende. Du må også gerne søge information på internettet. Det er dog ikke tilladt at tage kontakt til andre personer. Se KEA Kompetences eksamensregler ved den skriftlige eksamen. Du kan medbringe din egen PC eller låne en af KEA. KEA spørger dig inden eksamenen. Når du er i gang med den skriftlige eksamen, vil vi anbefale dig, at du gemmer din opgave undervejs. Både på USB-stik og lokalt på computeren. Din færdige opgave skal uploades som én samlet pdf-fil i en afleveringsmappe på Fronter. Se også Eksamensbekendtgørelsen Tips & Tricks til eksamen Når du har været til eksamen Tips & Tricks til eksamen Tips & Tricks til eksamen er et gratis kursus til dig som studerende hos KEA Kompetence. Kurset varer omkring 1,5 time og afholdes ca. midt i semestret (april/november). På kurset kommer vi ind på selve præsentationen, udfordringer i forbindelse med eksamen, hvad du skal være opmærksom på inden og under eksamen samt håndtering af eventuel eksamensangst. Du får invitationen til Tips & Tricks til eksamen pr. mail sammen med andre gode nyheder/tilbud. Du tilmelder dig kurset ved at sende en mail til efteruddannelse@kea.dk. Skriv Tips & Tricks til eksamen i emnefeltet. I tekstfeltet skriver du dit fulde navn samt hvilket fag du er i gang med. Sygdom Bliver du forhindret i at gennemføre en eksamen på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, skal du have mulighed for at aflægge eksamenen snarest muligt. Ligger eksamenen sidst i semestret skal du tilbydes en ny tid i det efterfølgende semester. Besked om fravær gives hurtigst muligt til studieadministrationen på tlf. 4646 0500. 43

NÅR DU HAR VÆRET TIL EKSAMEN Eksamensbevis mundtlig eksamen Efter endt eksamen vil du få dit eksamensbevis tilsendt pr. post til din privatadresse. Du kan forvente at modtage beviset inden for ca. 14 dage. Har du ikke modtaget dit bevis, kan du kontakte studieadministrationen på tlf. 4646 0500. Eksamensbevis skriftlig eksamen Efter endt eksamen vil du få dit eksamensbevis tilsendt pr. post til din privatadresse. Du kan forvente at modtage beviset inden for ca. 4-5 uger. Har du ikke modtaget dit bevis, kan du kontakte studieadministrationen på tlf. 4646 0500. Klagemuligheder I henhold til Eksamensbekendtgørelsen har du ret til at klage over dit eksamensresultat. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter, karakteren er givet. Klagen kan vedrøre eksamensforløbet eller selve bedømmelsen. Når KEA har modtaget din klage, vil den blive forelagt for eksaminator (din underviser) samt censor, som har en frist på 2 uger til at svare på klagen. Herefter har du ret til at kommentere udtalelserne inden for en frist på en uge. Hvis klagen vedrører selve opgaven, vil den blive videresendt til Styrelsen for Videregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte sammen med en faglig udtalelse fra KEA. Styrelsen for Videregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte træffer herefter afgørelse om, i hvilket omfang der skal gives tilbud om en om-eksamen. En om-eksamen kan resultere i en lavere karakter end den karakter, du har fået i første omgang. Læs mere i Eksamensbekendtgørelsen kap. 10 om klager. Du finder en vejledning til at klage her på Fronter. 44

NÅR DU ER FÆRDIG MED UDDANNELSEN Afgangsbevis Efter endt eksamen vil du få dit afgangsbevis udleveret til dimissionen. Se Dimission. Har du ikke mulighed for at deltage i dimissionen, kan du bede om at få tilsendt dit afgangsbevis pr. post. Dette gøres efter aftale med studieadministrationen på tlf. 4646 0500. Dimission Hvert semester afsluttes med en dimission, hvor vi fejrer dimittenderne (afgangsstuderende) på diplom- og akademiuddannelserne. Ud over at du og din familie inviteres, bliver også din nærmeste leder inviteret. Festen holdes i festsalen på Frederikkevej 8-10 i Hellerup. Der vil være festtalere og overrækkelse af afgangsbeviser. Derudover overrækkes prisen for det mest bemærkelsesværdige projekt for semestret. Datoen for arrangementet oplyses ved opstart af afgangsprojektet og ligger typisk ultimo januar og juni. Titel Akademiuddannelsen giver dig ret til at anvende nedenstående betegnelser jf bekendtgørelsen for videregående voksenuddannelser, bilag 1: Dansk titel: AU i Kommunikation og formidling Int. handel og markedsføring Økonomi og ressourcestyring Retail Finansiel Rådgivning Ledelse HR Sundhedspraksis Velfærdsteknologi Energiteknologi Informationsteknologi Innovation, produkt og produktion Engelsk titel: Academy Profession (AP) Degree in Business Communication International Marketing Business Economics Retail Financial Advice Leadership & Management Human Resource Health Practise (Degreeholder in) Applied Welfare Technology Energy Technology Information & Communication Technology Innovation, Product and Production Har du gennemført moduler svarende til mindst 40 ECTS-point under det merkantile fagområde, kan du anvende betegnelsen Merkonom. Betegnelsen på engelsk er Academy Foundation (AF) Graduate in Business. Diplomuddannelsen giver dig ret til at anvende betegnelsen betegnelser jf bekendtgørelsen for diplomuddannelser bilag 1: Dansk titel: Diplom i ledelse Diplomuddannet i e-konceptudvikling Engelsk titel: Diploma of Leadership Diploma of E-concept Development 45

Nyttige adresser, telefonnumre og links Relevante links: Uddannelsesguiden Fakta om videregående uddannelser Styrelsen for international uddannelse Eksamensbekendtgørelsen Studieordninger Eksamenskatalog Karakterbekendtgørelse Adresser: KEA Kompetence KEA Kompetence Baltorpvej 20A Frederikkevej 8-10 2750 Ballerup 2900 Hellerup Tlf.: 4646 0500 Tlf.: 4646 0500 efteruddannelse@kea.dk efteruddannelse@kea.dk Studievejledningen: Få hjælp til at sammensætte din uddannelse. Har du spørgsmål til, om du med din baggrund eller uddannelse opfylder adgangskravene? Eller vil høre nærmere om dine muligheder for at læse videre? Kontakt studievejlederne på vejledning-ceu@kea.dk Bente Øhrstrøm - tlf. 2826 3142 (læg en besked) Viggo Svolgaard - tlf. 6150 2352 Har du spørgsmål til, hvornår en uddannelse eller et kursus starter op, prisen eller uddannelsessted, skal du kontakte sekretariatet. Kontakt studieadministrationen på efteruddannelse@kea.dk eller tlf. 4646 0500. 46