Omslag Peter Brandes. Redaktion Iben Bækkelund Jagd. Tryk Gullanders Bogtrykkeri A/S Skjern

Omslag Peter Brandes Redaktion Iben Bækkelund Jagd Tryk Gullanders Bogtrykkeri A/S Skjern

Forord Sparetider Overskriften for samfundsforvaltningen har nu i nogle år været: krise. De ændrede økonomiske vilkår har påvirket hver enkelt af os og ikke kun på pengepungen, men måske især på vores måde at tænke. Mange har forladt en fremherskende offensiv, tænkning til fordel for en ditto defensiv og kun i begrænset omfang er samfundsplanlægningen frigjort fra krisetænkning. Det er ikke nødvendigvis negativt. Der kan sagtens peges på fremtidsbærende visioner, der blandt andre forudsætninger også har sparetider. Men det er også vigtigt, at man af og til får løftet blikket fra talkolonnerne og fæstnet det på horisontlinjen. Sukkerhus Det skete lykkeligvis i 2010, da byrådet traf beslutning om at tildele museet de resterende, nu ledigblevne, arealer i den såkaldte Sukkerhuskarre. Sukkerhuskarreen består som bekendt af Sukkerhuset mod Sankt Ols Stræde, Liebes Gård mod Sankt Ols Gade, bygningen i Munkebro og bindingsværklængen mod øst. Bygningerne omslutter byens bedste gårdrum, som museet nu får fuld disposition over. Når denne gamle drøm om at samle museets aktiviteter i et sammenhængende bygningskompleks kunne virkeliggøres nu, skyldes det en dominoeffekt, hvor første brik var det nye rådhus, som samler den kommunale administration, de næste var et efterfølgende behov for at sælge ledigblevne administrationsejendomme (heriblandt de nævnte arealer i Sukkerhuskarreen), en positiv holdning til at tildele museet arealet og en opfattelse af, at museets nuværende administrationsejendom i Sankt Ols Gade var lettere omsættelig til en bedre pris. Så vi flytter i 2011 og de fraflyttede bygninger sættes til salg. Det er en stor glæde for museet, at vi nu kan indrette administration i direkte kontakt med udstillingerne og dermed vægtige dele af samlingerne. Overflytningen giver tillige afgørende muligheder for at videreudvikle museets formidling. Der vil i de nye lokaler med tiden blive plads til en lang række tilbud om interaktiv formidling (digital og analog), særudstillingsfaciliteter og ikke mindst langt bedre publikumsfaciliteter i form af butik, sal, cafe og information. Der vil også blive indrettet en ny hovedindgang i Sankt Ols Stræde, således at adgangen bliver fredeliggjort samtidig med, at hovedindgangen bliver synlig fra Algade. I den kommende periode skal museet ud på den tæt befolkede flise, hvor ansøgere til fonde mv. befinder sig. Faktisk står vi der så rigeligt i forvejen, men sådan er vilkårene. For nuværende skal der først og fremmest rettes en tak til byrådet i Roskilde for deres forståelse for museets fremtidige udviklingsbehov. Den bedste måde vi kan kvittere på, er selvfølgelig ved at forøge tilgængeligheden til kulturarven, nå endnu bredere ud med varierede formidlingstilbud, medvirke til et godt liv i bymidten også efter butikkernes lukketid og intensivere vores videntilvejebringelse. Færgegården En strukturel hovedtendens i museumsverdenen er en bevægelse hen mod stadig større enheder. Roskilde Museum har en glimrende størrelse, som i et meget bredt museumsperspektiv rummer en rimelig mængde ressourcer til løsning af pålagte opgaver. Men vi er helt åbne for nye samarbejder og åbne for, at vi derigennem kan styrkes og tilføres nye kompetencer. I 2010 fik museet en henvendelse fra Frederikssund Kommune om en drøftelse af en evt. fusion med det kulturhistoriske museum Færgegården. Siden har sagen udviklet sig i et meget positivt forløb frem mod en sammenlægning, der forventes effektueret medio 2011. Færgegården har bl.a. en veludviklet arkæologisk virksomhed og råder over en meget smuk bygningsmasse, velbeliggende på Hornsherredsiden for enden af Kronprins Frederiks bro. Det indgår i drøftelserne at udvikle Færgegårdens profil i retning af begrebet fjordliv. Det betyder en satsning på den meget indholdsrige fortælling om Roskilde Fjord, både i et kulturhistorisk- og et naturperspektiv. I det felt arbejder også Fjordcenter Jyllinge, og de to institutioner, Fjordcenteret og Færgegårde, skal derfor samtænkes og betragtes som en enhed, inden for hvilken udstilling, aktiviteter, lejrskole og skoletjeneste skal fordeles. Hvis vores overvejelser kan realiseres, vil det betyde et stærkt forøget fokus på den for hele området karakterdannende fjord og det rige liv, der til alle tider har udfoldet sig på og ved den. Rock Rockmuseet er nu nået til et afgørende sted i sin tilblivelseshistorie. I efteråret blev de sidste forberedelser af et omfattende udbudsmateriale gjort færdig, og der blev indbudt til en prækvalificering til arkitektkonkurrencen. Lige efter årsskriftet viste det sig, at mere end 50 betydelige tegnestuer havde meldt sig. Fra dette enestående højt kvalificerede felt er fem tegnestuer (nationale og internationale) blevet udvalgt til den egentlige konkurrence. Det videre forløb tilhører årsberetningen for 2011. Men allerede nu tør jeg godt sige, at byen i løbet af et par år vil blive beriget med et nyt arkitekturikon. Rockmuseet har indgået samarbejde med Roskildegruppen (bl.a. Roskilde Festival) og Roskilde Festival Højskole. Alle tre aktører skal bygge et nyt hus og arkitektkonkurrencen vil omfatte alle tre parter. ROCKmagneten er den samlede betegnelse for den opgave, de indbudte arkitekter skal løse. Således bærer krisetiderne altså i høj grad kimen til en spektakulær fremtid for museet i sig. Det er en konstatering vi gør med en taknemmelig tanke til dem, der muliggør det. Frank Birkebæk

Indhold 1.2 Adresse, telefon, e-mail og hjemmeside 11 1.6 Medlemskab af foreninger og organisationer 12 1.8 Samarbejde og konsulent bistand for andre institu tioner, myndigheder m.m. 13 2.2 Samlingernes ordning 15 2.6 Samlingsarkiv 17 2.7 Bibliotek 17 3.2 Nye genstande til museet 17 3.3 Undersøgelser 20 4.1 Konservering 31 4.3 Bevaringsarbejde 32 5.2 Udstillinger 32 5.3 Anden formidling 38 5.4 Undervisning 50 5.6 Publikationer 54 5.8 PR-virksomhed 55 6.1 Bygninger 57 6.2 Udendørsarealer 60 7.0 Inventar og materiel 61 8.2 Roskilde Museums bestyrelse 62 8.3 Museumsforeninger 65 8.5 Forsikring 66 9.0 Medlemmer af nævn, råd, bestyrelser m.m. 68 9.2 Fast personale 69 9.3. Andet personale 70 9.4 Uddannelse, seminarer, konferencer 74

Roskilde Museum 1.2 Adresse, telefon, e-mail og hjemmeside Kontor Roskilde Museum Sankt Ols Gade 15, 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 65 00 Fax: 46 31 65 01 Mail: roskildemuseum@roskilde.dk www.roskildemuseum.dk Hovedudstilling Roskilde Museum Sankt Ols Gade 18, 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 65 29 Brdr. Lützhøfts Eftf. Roskilde Museum Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde Tlf.: 46 35 00 61 Håndværksmuseet Roskilde Museum Tømmerhandler Børge Dahls Samling Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde Slagterbutikken Roskilde Museum O. Lund s Eftf. Slagtermester H. J. Sloth Nielsen Ringstedgade 8, 4000 Roskilde Domkirkemuseet Roskilde Museum Roskilde Domkirke, 4000 Roskilde www.roskildedomkirke.dk Rockmuseet Musiconhuset Rabalderstræde 1 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 68 68 Fjordcenter Jyllinge Roskilde Museum Bygaden 28 4040 Jyllinge Tlf.: 46 31 81 50 Lejre Museum Roskilde Museum Orehøjvej 4B, 4320 Lejre Tlf.: 46 48 14 68 Fax : 46 48 14 67 Mail: museum@lejre.dk Gl. Kongsgård Roskilde Museum Orehøjvej 12, 4320 Lejre Tadre Mølle Museum Naturcenter Roskilde Museum Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø Tlf.: 59 19 40 01 Mobil: 40 35 61 87 Mail: tadre@lejre.dk

12 Årsberetning Roskilde Museum 2010 Årsberetning Roskilde Museum 2010 13 Besøgstal 2009 2010 Roskilde Museum, i alt 54.286 58.472 Besøgende fordelte sig således: Hovedudstilling, Sankt Ols Gade 9.392 9.863 Lützhøfts Købmandsgård 21.128 20.160 Håndværksmuseet 6.192 8.599 Slagterbutikken* 1.248 Fjordcenter Jyllinge 2.815 3.102 Lejre Museum 6.830 6.697 Tadre Mølle Museum Naturcenter 7.929 8.803 *) Slagteributikken genåbnede i maj 2010 efter en længere ombygningsperiode 1.6 Medlemskab af foreninger og organisationer Arkivforeningen Danmarks Folkeminder Danmarks Naturfredningsforening Dansk ICOM Dansk Lokalhistorisk Forening Dansk Møllerforening Dansk Numismatisk Forening Egnshistorisk Forening for Hvalsø Kommune Egnshistorisk Forening i Gundsø Foreningen af Danmarks Folkeminder Foreningen af Historiske Værksteder Foreningen for By og Land Foreningen Musicon Valley Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring Foreningen Ørslev Kloster Frederiksborg Amts Historiske Selskab Gasværksrådet Gustav Wied Selskabet Grønt Råd, Lejre Kommune Havepulje u. Organisationen af Danske Museer Historisk Samfund for Glostrup, Brøndby, Albertslund og Vallensbæk Historisk Samfund for Nordvestsjælland Historisk Samfund for Roskilde Amt Historisk Samfund for Sorø Amt Høje-Taastrup Lokalhistoriske Forening Jysk Arkæologisk Selskab Landbrugspuljen u. Organisationen af Danske Museer LARA Lokalhistoriske Arkiver i gl. Roskilde Amt Lejre Fredningsforening Lejre Historiske Forening Kultur-Erhverv Forum Museumsformidlere i Danmark Museumstjenesten Musikzonen Møllepuljen under Organisationen af Danske Museer Naturvejlederforeningen NEMO, Network of European Museum Organizations ODA Organisationen Danske Arkiver ODM Organisationen Danske Museer Roskilde Museumsforening Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer SLA - Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver Societas Heraldica Scandinavica Statens & Kommunernes Indkøbs Service A/S UNESCO Verdensarv følgegruppe Ånd- og Videnudvalget 1.8 Samarbejde og konsulentbistand for andre institutioner, myndigheder m.m. Museet yder generelt arbejde og konsulentbistand for offentlige myndigheder, i særlig grad kommuner, bl.a. ved gennemgang af lokalplaner, nedrivningsog byggetilladelser samt andre relevante forhold vedr. den fysiske planlægning. Museet samarbejder med menighedsråd om udpegning af bevaringsværdige gravminder. Roskilde Museum varetager bogføring for museumsforeningen og assisterer med administration af foreningens medlemskartotek. Museet er hjemsted for administrationen og bogføringen af Møller-Clausen Fonden. Museet har en observatør i Den Selvejende Institution Hestebjerggård. DSI Hestebjerggård står alene for driften af bygningerne. Museet er med i Museumsnetværket i Roskilde sammen med Museet for Samtidskunst, Vikingeskibsmuseet, Domkirkemuseet, Børnebiblioteket og Roskilde Kommunes børnekonsulent. Museet indgår i styregruppen for Det Kulturhistoriske Landskab. Museet er regnskabsførende for projekt Skjoldungelandet. Museet har en samarbejdsaftale med Roskilde Sprogskole. Deltagelse i Roskilde Kommunes samarbejdsprojekt med venskabsbyen Dublin. Roskilde Museum indgår i forskningsog formidlingssamarbejdet RUCMUS sammen med RUC, Museerne.dk og Vikingeskibsmuseet. Museet deltager i tilrettelæggelsen af Ånd- og Videnfestivalen. Museet samarbejder med Nationalmuseet om et forsknings- og formidlingsprojekt om kunstmaler og kalkmalerikonservator Jacob Kornerup. Fjordcenter Jyllinge Fjordcenter Jyllinge har et samarbejde med Egnshistorisk Forening i Gundsø ved arrangementer og opgaver i museum og arkiv. Lejre Museum Der har været samarbejdet tæt med Lejre Museumsforening ved forskellige arrangementer bl.a. har Lejre Museumsforening deltaget i årets markedsdag. Museet har stillet udstillingslokaler til rådighed for udstillingen Vi har billederne - har du navnet produceret af Lejre Museumsforening og Lejre Arkiverne. Lejre Museum har samarbejdet med Lejrearkiverne og Bibliotekerne i Lejre med et arrangement under Lejre Kulturdage, hvor gamle lege blev præsenteret for børn på Aunstrup Registreringscenter. Lejre Kommune har i årets løb arrangeret en række netværksmøder for kommunens fritid-, kultur- og idrætsaktører, hvor Lejre Museum har deltaget i netværksmødet for de historiske aktører. I forbindelse med Lejre Kulturdage udstillede museet fotos, som blev taget i anled-

14 Årsberetning Roskilde Museum 2010 Årsberetning Roskilde Museum 2010 15 ning af den fotomaraton, som Lejre Fotoklub arrangerede. I sommerens løb arrangerede museet en række sommervandringer i samarbejde med Lejre Historiske Forening. Museet har deltaget i idémøde og stormøde vedr. Lejre Kulturdage 2011. Museet har en repræsentant i koordinationsgruppen for Lejre Kulturdage 2010 og 2011. Lejre Museum har samarbejdet med Skjoldungelandet om projektet Kunsten i Landskabet, hvor indvielsen af de forskellige kunstværker i landskabet skete samme dag som markedsdagen på Gl. Kongsgård. I den anledning samarbejdede museet også med Sagnlandet Lejre og Sagnlandets Venner om placering og udsmykning af tre store sten. Stenene blev placeret foran Lejre Museum, og i tilknytning til projekt Kunsten i landskabet blev der med moderne teknik ristet helleristninger på stenene. Derudover har museet udlånt lokale til brug ved styregruppen for Skjoldungelandets møder samt til Skjoldungelandets Formidlerforum, hvor det første netværksmøde fandt sted på Lejre Museum. Tadre Mølle Museum Naturcenter Tadre Mølle har i 2010 samarbejdet med Egnshistorisk Forening for Hvalsø, Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite i Hvalsø og Tadre Mølles Venner i forbindelse med istandsættelsen af svinehuset og enkelte særarrangementer. Mest markant har dog igen været samarbejdet med Tadre Mølles Venner, som tillige har ydet frivillig hjælp i forbindelse med alle årets særarrangementer og som frontpersonale på møllens åbningsdage samt med pasning af møllegårdens kålgård og prydhaven vest for stuehuset. Produktionsskolen PH i Tølløse videreførte i arbejdsåret pasning af lægeplantehaven og foretog spækning og kalkning af bygningerne. Danmarks oldtid i landskabet På baggrund af en fondsbevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal til projektet Danmarks Oldtid i Landskabet har Kulturarvsstyrelsen fået mulighed for at forbedre formidlingen og øge tilgængeligheden til en række væsentlige fortidsminder i Danmark. Det har været oplagt at inddrage de betydningsfulde fortidsminder i Gl. Lejre i dette nationale formidlingsprogram. Lejre Museum har sammen med Skjoldungelandet deltaget i et møde med Kulturarvsstyrelsen med henblik på at udpege, hvor formidlingen kunne styrkes, og hvordan tilgængeligheden kan øges. 2.2 Samlingernes ordning Registrering Museets registrering foretages i en fællesmuseal database Regin udarbejdet af Kulturarvsstyrelsen. Regin fungerer samtidig som elektronisk indberetning til det kulturhistoriske centralregister Museernes Samlinger, som statslige og statsanerkendte museer har indberetningspligt til. Der er fra Kulturarvsstyrelsen stor fokus på museernes samlinger, deres bevaring og registrering, og der bliver i disse år brugt mange ressourcer på at digitalisere museernes analoge genstandsregistreringer og gøre dem tilgængelige for menigmand. Museernes Samlinger kan ses på adressen www.kulturarv.dk/mussam. Ifølge museets handlingsplan for den elektroniske registrering forventer museet at have afsluttet det elektroniske registrerings- og indberetningsefterslæb i 2012 for samlingerne på Roskilde Museum og Lejre Museum. Herefter tilbagestår et målrettet arbejde med registrering af samlingen på Fjordmuseet. Med en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen har museet i 2010 med hjælp fra arkæologistuderende fået overført analoge fundlister fra ældre udgravninger til særligt udarbejdede accessdatabaser og derfra videre til Regin og Museernes Samlinger. Scanningen af ca. 17.000 registreringskort økonomisk støttet af Kulturarvsstyrelsen - blev foretaget i 2007, men en endelig færdiggørelse af projektet trækker ud fra leverandørens side. Primo 2010 blev den anden fase af implementeringen delvis gennemført, og museet har herefter gennemgået alle sager og registreringer i Regin for personfølsomme data, inden registreringsdata er blevet tilgængelige i Museernes Samlinger. I forbindelse med et praktikforløb for en konservatorstuderende er museets samling af dukker blevet ompakket, fotograferet og overført til hovedmagasin. Ved hjælp af en historiker i job med løntilskud er arbejdet med at registrere samlingen på Fjordcenter Jyllinge fortsat. Genstandene, der hidtil kun har været indført i en accessionsprotokol, bliver nu elektronisk registreret og fotograferet. Samtidig samles genstandene på museets hovedmagasin. Registreringen af samlingerne på Lejre Museum og Kongsgården er fortsat i 2010 og forventes endelig færdiggjort i 2011. Den 25. november foretog museets økonomiske revisorer den årlige lovpligtige samlingsrevision, hvor der stikprøvevis blev udvalgt 25 genstande, der skulle fremfindes og registrering forevises. Alle genstande blev fremfundet, og revisionen gav ikke anledning til bemærkninger. Med en økonomisk bevilling fra Kulturarvsstyrelsen har museet igangsat en større gennemgang af museets samlinger med den hensigt at tilvejebringe overblik over bevaringsstand og sammensætning, herunder kortlægning af behovet for udskillelse og kassation. Arbejdet er udført i anden halvdel af 2010 og har koncentreret sig om større genstandsgrupper som f.eks. indbo samt håndværk i Roskilde Museums samling (gældende museets dækningsområde frem til 2007). De enkelte genstandes bevaringsstand og museale værdi er vurderet, dvs. stammer de fra museets dækningsområde, kender vi deres proveniens, brug, ejerskab og historie. Derudover vurderes de enkelte genstandes formidlings- og forskningsværdi. Det er et arbejde, der endnu ikke er afsluttet, men vil pågå i årene fremover. Med bidrag fra Møller-Clausen Fonden samt Gustav Wied-selskabet har museet scannet sin samling af breve og anden korrespondance, som Gustav Wied førte med familie, venner og forretningsforbindelser i alt 421 breve.

16 Årsberetning Roskilde Museum 2010 Årsberetning Roskilde Museum 2010 17 Desuden er scannet museets samling af fotografier, som Gustav Wied selv optog, opklæbede på hvidt karton, nummererede og gav en ofte underfundig titel. Samlingen består af i alt 1272 optagelser, der i tid strækker sig fra 1901 til Wieds død i 1914. På Roskilde Museum findes mere end halvdelen. Det er tanken, at det scannede materiale skal gøres tilgængeligt for alle interesserede via museets hjemmeside. Sideløbende med scanningen er korrespondance samt fotografier blevet indført i museets registreringsdatabase, Regin, og vil kunne ses i Museernes Samlinger. Museets samlinger også den del, der befinder sig på magasin er tilgængelige for offentligheden efter aftale og besøges jævnligt af forskere, studerende og andre interesserede. Hvert år bruges museets samling af Hedebotekstiler således i undervisningen på Håndarbejdets Fremmes Skole, ligesom også museets malerier og tegninger ofte besøges af interesserede. Museets arkæologiske materiale, udgravningsberetninger og genstandssamling, bliver flittigt anvendt af såvel bachelor-, kandidat- samt ph.d.-studerende fra især Københavns Universitet. Forskere fra Norges Geologiske Undersøgelser har foretaget en gennemgang og analyse af museets samling af glimmerskifer brugt til kværnsten i vikingetid og tidlig middelalder. Udlån Ligesom Roskilde Museum i år har haft glæde af indlån fra andre museer og privatpersoner til museets særudstillinger, bidrager museet også gerne med genstande til andre museers og institutioners udstillinger. Til Roskilde Kunstforenings sommerudstilling Keramikannuale 2010 er udlånt keramiske værker af Lene Regius. Til Greve Museums særudstilling om Tunestillingen har museet udlånt tekstiler, ligesom museet har bidraget med udlån af agehynder til den permanente udstilling. Til en stor retrospektiv udstilling om maleren William Skotte Olsen har museet udlånt maleriet I gyngen fra 1967. Maleriet hænger til daglig på Roskilde Sygehus. Udstillingen vises på Kastrupgårdsamlingen, Fåborg Museum og Museet for Religiøs Kunst i løbet af 2010 og 2011. Fotodatabase Frem til omkring 2004/05 blev fotografier optaget i sort/hvid og farvedias. Herefter gik museet over til udelukkende at fotografere digitalt. Museet har i dag flere tusinde billeder liggende. Mængden har efterhånden nået et omfang, der kræver en systematisering og ordning på linje med museets genstandssamling. Også opbevaringen af optagelserne kræver særlige tiltag. Især museets samling af dias kræver snarlig scanning, da man erfaringsmæssig ved, at billedkvaliteten forringes over tid. Museet har derfor besluttet at anskaffe databasen Cumulus til ordning af digitale optagelser, og der er i 2010 modtaget økonomisk støtte fra Møller-Clausen Fonden til delvis indkøb af databasen. Museet har så småt påbegyndt arbejdet i 2010. Der vil blive udarbejdet en plan for arbejdet, der forhåbentlig for alvor vil tage fart i 2011. 2.6 Samlingsarkiv Igennem 2010 har de frivillige medarbejdere, der arbejder med materiale til det alment tilgængelige Informationscenter på Fjordcenter Jyllinge, fortsat arbejdet med at rubricere og kopiere materiale fortrinsvis avisudklip. Informationscenteret drives af Egnshistorisk Forening i Gundsø, mens museet afholder materialeudgifterne. Lokalhistorisk Arkiv for Gundsøegnen Med hjælp fra arbejdskraft ansat i job med løntilskud er størstedelen af arkivaliesamlingen blevet renset for plastiklommer, metalklips m.m. Opgaven har været væsentlig af bevaringsmæssige hensyn, da plast og metal har en nedbrydende virkning på papirarkivalier. Endnu en stor opgave i arkivet - arbejdet med at registrere arkivets billedsamling - er fortsat i 2010 med hjælp fra frivillig arbejdskraft. Arkivet har igennem året modtaget forskellige fotos og arkivalier fra privatpersoner og foreninger. Registreringen af nyindkommen arkivalsk materiale afventer pt., at der træffes en endelig beslutning vedr. arkivets fremtidige, formelle tilhørsforhold, så det kan blive klarlagt, hvilket registreringssystem, der skal anvendes. En endelig beslutning ventes taget i 2011. 2.7 Bibliotek Museet modtager hvert år mange publikationer især ved bytteforbindelser med andre museer i Danmark og i udlandet. Elektronisk katalogisering af nyindkomne bøger samt revision af biblioteket generelt er blevet varetaget af frivillig arbejdskraft. 3.2 Nye genstande til museet Som altid nyder museet stor bevågenhed fra byens og omegnens borgere. Museet har også i 2010 modtaget genstande, som vi vil benytte lejligheden til at takke for. I det følgende gives udpluk af årets erhvervelser: I forbindelse med museets undersøgelse af maleren Jacob Kornerup har det modtaget en række dagbøger, der dækker perioden 1890-99. Museet har tidligere foretaget undersøgelser af Maglekilde Maskinfabrik, Roskilde. I indeværende år har museet modtaget et stort pynteskjold udført som fuskarbejde omkring 1900 af J. Wiingaard, mens han var støbemester på maskinfabrikken. Familien Brack har venligst overdraget et par keramiske genstande, en tekande og

En hvæssesten fra vikingetiden fundet under de arkæologiske udgravninger i forbindelse med udvidelsen af motorvejen. Årsberetning Roskilde Museum 2010 19 en vase, produceret på Roskilde Lervarefabrik o. 1915. Fabrikken lå dengang i Bredgade, men flyttede efter en brand i 1921 til Tåstrup, hvor den senere blev mere kendt under navnet Brack & Sønner. Museet har modtaget oplysninger om og genstande (bl.a. totalisatorur) brugt af Roskilde Brevdueforening. Foreningen blev oprettet i 1924, og brevdueflyvning og det at spille på duer var tidligere en sport, der kunne samle mange på først Stændertorvet, senere Hestetorvet. Som vanligt modtager museet hvert år materiale fra årets musikfestival, Roskilde Festival. Denne begivenhed har tidligere været genstand for en nærmere undersøgelse. Museet har modtaget diverse genstande fra Jyllinge og Gundsømagle idrætsforeninger, oprettet i hhv. 1904 og 1933. Foreningerne blev i 1971 slået sammen under navnet Jyllinge Gundsømagle Idrætsforening. I forbindelse med Lejre Kulturdage og arrangementet Lejre Kommunes historie - hvad skal med? modtog museet genstande fra den tidligere sognefoged i sognekommunen Lejre. Det drejer sig om sognefogedens kasket, som blev benyttet ved officielle lejligheder, samt sognefogedens pengekasse med rationeringsmærker og soldatermærker. Til samlingen med relation til Sjællands Keramikmuseum er tilgået værker af keramikerne Steen Lykke Madsen og Heidi Guthmann Birch. Den 30. oktober 2010 indviedes en ny kongeport udført af Peter Brandes i Roskilde Domkirke. Den afløste en dobbeltport i egetræ med fint billedskærerarbejde, der blev indsat ved en større restaurering af vestfacaden i 1872. Den originale marmorportal fra Christian 4.s tid blev på det tidspunkt ført til Holmens Kirke i København, hvor den stadig kan ses. Den netop udskiftede egetræsport er nu en del af domkirkens samling. I foråret 2010 var Danmarks Rockmuseum på turné landet rundt med særudstillingen Rock Me - om fankulturens historie. Den blev vist i Århus, Odense, København, Aalborg og Roskilde. Under turnéen blev der desuden sat fokus på den lokale musikhistorie, hvilket også skabte opmærksomhed om museets indsamling, og museet har i den forbindelse modtaget genstande med relation hertil. Rockmuseet har derudover erhvervet en række genstande, hvoraf der blot skal nævnes udvalgte eksempler. Original dansekjole brugt af en ung pige tidligt i 50 erne til at danse jitterbug i på Tivolis danserestaurant Dansetten. Restauranten var et vigtigt mødested i det jitterbugmiljø, der banede vejen for rock n roll- kulturen herhjemme. Spolebåndoptager fra 1950 erne benyttet af det danske rock n roll pionerorkester James & His Jamesmen til at optage liveudgaver af udenlandske rocknumre i gymnastiksalen på en folkeskole i Valby. Museet har endvidere modtaget en digital kopi af optagelsen. Scrapbøger, fotos, fanbreve og scenetøj fra bassisten i The Cliffters, Lars Kofoed.

20 Årsberetning Roskilde Museum 2010 Årsberetning Roskilde Museum 2010 21 Fanbrevene er fra 1961-62 og giver et indblik i den samtidige fankultur. Genstande fra Peter og June Belli, bl.a. Junes brudeslør fra det berømte skovbryllup i 1967, samt to festsange fra brylluppet og den udsendte invitation til gæsterne. Herudover har museet modtaget en række dokumenter vedr. Peter Bellis fængselsdom fra 1967 for at have indrømmet at have røget hash i radioen året forinden, bl.a. det originale anklageskrift, stævningen, korrespondance med fængselsvæsenet m.m. Kæmpe scenebagtæppe benyttet af Dizzy Mizz Lizzy på deres første turné i 1994, i sig selv et så stort bagtæppe at alene størrelsen vidner om et ungt, debuterende band med en helt enorm succes. Jokerens alfonsstok og slangeskindsstøvler båret under rapgruppen Den Gale Poses optræden med Spændt op til Lir ved Dansk Grammy i 1999. Den Gale Pose vandt ved den lejlighed fire grammyer, og jokeren fik med sin stok og sin amerikansk inspirerede bling-bling stil iscenesat sig som en markant figur på den danske hiphopscene. Herudover har museet som i de foregående år indsamlet en række interviews med musikere og andre fra musikmiljøet, der fortæller om deres oplevelser og rolle i dansk musikhistorie. 3.3 Undersøgelser RUCMUS Samarbejdet mellem RUC, Vikingeskibsmuseet, Museerne.dk og Roskilde Museum affødte i 2009 projektet om Roskildes oprindelige topografi. Dette projekt er fortsat i 2010. Museet har samarbejdet med to grupper af RUC-studerende fra ENSPARC om tilflytning i Jyllinge, hvor der bl.a. er gennemført interviews med nytilflyttere. Museet har med RUC Innovation samarbejdet om projektet Turist i fortidens Landskab. Museet har udarbejdet en projektbeskrivelse til et ph.d.-studium med afsæt i byudvikling- og planlægning med fokus på Trekroner. Gennem året er der blevet afholdt en række arbejdsmøder samt styregruppemøder. Museet har deltaget i planlægning af et seminar om Kulturarv og national identitet, som afholdes primo 2011. Arkæologi Hvis museets arkæologiske aktivitetsniveau kan tages som udtryk for virketrangen og -evnen i bygge- og anlægssektoren, så var 2010 et virksomt år. I forhold til 2009 steg antallet af byggesager med ca. 20%, mens der var tre gange så mange lokalplansforslag i 2010 som året før. Det var ikke mindst i Roskilde by, at ændringerne var markante. Den arkæologiske aktivitet har i en årrække været præget af museets egne målrettede undersøgelser, der skal bibringe mere viden om byens etablering og udvikling i middelalderen. I 2010 var der kun tid til en enkelt forskningsgravning, for både offentlige og private initiativer i bymidten krævede overvågning, prøvegravninger og udgravninger. Samtidig gennemførte museet de afsluttende arkæologiske udgravninger for ud for Holbækmotorvejens udbygning (projekt M11), som blev indledt i marts 2009. De sidste beretninger er skrevet, og inden længe vil resultaterne blive præsenteret i en populærvidenskabelig bog, der skrives i samarbejde med Kroppedal Museum, som har været involveret i motorvejsudvidelsen ved Fløng. Publikation af Lejreudgravningerne I 2010 fortsatte mus.insp. Tom Christensen sin orlovsperiode for at bearbejde og publicere udgravningsresultaterne fra museets undersøgelser i Gl. Lejre. Der har været knyttet en følgegruppe af arkæologer fra danske og udenlandske institutioner til projektet, som har mødtes tre gange til diskussion af forskellige temaer. Tilsynet med de fredede fortidsminder 2010 Tilsyn med fredede fortidsminder lå stille i 2010, hvilket skyldtes, at den nyinstallerede software på tilsynspc erne er afhængig af en ny database Fund & Fortidsminder på Kulturarvsstyrelsen. Databasen har man ventet på siden 2009. Efter en godkendt driftsperiode havde det nye Fund & Fortidsminder premiere i juni 2010. Desværre var det ikke ensbetydende med, at tilsynspc erne nu kunne tages i brug. Der viste sig problemer i upload/downloadfunktionen programmerne imellem. Først den 2. december 2010 var fejlen rettet, og pc erne, med den nye software, var klar til at blive testet og brugt - efter en ventetid på halvandet år. Roskildes oprindelige topografi Under RUCMUS-samarbejdet er projektet Roskildes oprindelige topografi videreført af Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved RUC og museet. Der blev foretaget boringer i flere haver og en kælder i Bondetinget, ligesom Rektorhaven blev gennemboret. Analyser af jordprøverne, hvor der ses efter pollen, korn, frøkapsler o.lign., er i gang, og der skal foretages naturvidenskabelige dateringer af udvalgte prøver. Med tiden vil oplysningerne kunne bidrage til ny viden om arealudnyttelse og byens udbygning gennem middelalderen. Undersøgelser Oldtid M11 Lillevangsvej 3, Roskilde Forud for anlæggelsen af en midlertidig vej mellem motorvejen og Vindingevej, som gik gennem æbleplantagen ved Lillevangsvej 3, blev der i april foretaget en mindre nødudgravning. Der afrømmedes ca. 630 m², og meget dårligt bevarede bopladsspor, i form af en stolpebygget bygning og enkelte sortbrændte kogestensgruber, kunne erkendes. Det var ikke muligt at datere disse bopladsspor nærmere end oldtid.

Domkirkens administration skal udvides, hvilket gav mulighed for en spændende udgravning på området mellem Konventhuset og domprovstens embedsbolig. Årsberetning Roskilde Museum 2010 23 M11 Ringstedvej Nord, Roskilde I vejrondellen ved afkørslen fra motorvejen til Ringstedvej udførte museet i juni en mindre nødudgravning på i alt ca. 650 m². Der blev fundet spor efter et mindre langhus på 13 m længde og 3,6 m bredde samt enkelte næsten fundtomme gruber. Det er ikke muligt at datere huset nærmere end oldtid, muligvis jernalder. Lindenborgvej Syd, etape II, Roskilde På markerne syd for Hyrdehøjskoven i Roskildes udkant udgravede museet i 2009 dele af en vikingetidsgård i forbindelse med motorvejens udvidelse. Gården viste sig at fortsætte østpå, ind på nabomarken, hvor der er planlagt grusgrav. Her fik museet i 2010 mulighed for at grave resten af gården ud. Overordnet har udgravningsresultaterne fra etape II, sammenholdt med etape I, afdækket en 900-tals vikingetidsgård. Gården består af et primært langhus på 33 m med tilhørende nedgravede værkstedshytter, udhuse og driftsbygninger i alt 15 bygninger af vekslende art. Bygningerne var spredt over et areal på ca. 12.000 m². Marbjergvej, Roskilde Efter prøvegravning af et 17.700 m 2 stort areal ved Trekroner Forskerpark udgravedes et mindre parti i den østlige del af området. Bebyggelsessporene stammede fra en gård, der kan dateres til førromersk jernalder (500 Kr.f.). Gården har bestået af et mindre langhus med muligt tilhørende gårdshegn samt en brønd og affaldsgrube. Fundene af forkullede korn viser, at gårdens beboere har dyrket byg og havre på de tilstødende marker. Fundet af gården føjer sig til det seneste års udgravninger i Trekroner Øst, hvor lignende gårdtomter fra yngre bronzealder og ældre jernalder er blevet fundet. Rishøj, Jyllinge I forbindelse med udvidelsen af en grusgrav blev der foretaget en udgravning af en ikke tidligere registreret gravhøj. Gravhøjen var stærkt overpløjet, og kun lidt højfyld var bevaret. På en stenlægning i højen fandtes nogle spredte og meget små bronzefragmenter samt nogle fragmenter af brændte menneskeknogler. Dette tolkes som resterne af den begravelse, højen har indeholdt. Ydermere blev der i nærheden af højen udgravet to urner, hvoraf der i den ene fandtes en bronzeragekniv fra yngre bronzealder. Klostergårdsvej, Glim Forud for anlæggelsen af en cykelsti på sydsiden af Klostergårdvej mellem Lejre og Øm foretog museet en prøvegravning i december. Der fandtes enkelte opfyldte vandhuller med udsmid af oldtidskeramik og dyreknogler samt spor efter et langhus, som formentlig stammer fra sen romersk jernalder/tidlig germansk jernalder (ca. 300-530 e.kr.). På grund af anlægstraceets beskedne bredde blev undersøgelsen afsluttet i prøvegravningsfasen. Buske Nord, Hvalsø Der blev trukket otte søgegrøfter i nordsydlig retning på sammenlagt 643 m. Der fremkom enkelte kogegruber, usammenhængende stolpehuller og spredte fyldskif-

24 Årsberetning Roskilde Museum 2010 Frådstensmuren fra ca. 1100, som omkransede Domkirkepladsen, kom til syne under udgravningen ved Konventhuset. ter i fire søgegrøfter, der samtidig lå højest i terrænet. Der fremkom hverken konstruktioner eller oldsager, men det vurderes, at anlægssporene stammer fra oldtiden. Trekroner Plejecenter, Roskilde Forundersøgelsen af et 26.130 m 2 stort område langs jernbanen vest for Trekroner Station resulterede i fundet af fåtallige, spredte fyldskifter. For størstedelens vedkommende var der tale om moderne nedgravninger eller stenspor. Trekroner Centervej Vest, Roskilde Et 5.500 m 2 stort vejtracé blev prøvegravet forud for byggestart. Der fremkom fyldskifter i flere søgegrøfter, men de var fåtallige. For størstedelens vedkommende var der tale om moderne nedgravninger eller stenspor. Solrødvej 6, Snoldelev Efter henvendelse fra lodsejeren gennemførtes en arkæologisk forundersøgelse af et grundstykke i den sydøstlige udkant af Snoldelev. Der var kun få fyldskifter i søgegrøfterne, heriblandt to nedpløjede kogestensgruber, som ikke kunne dateres nærmere end til oldtiden. Ved Ringen, Roskilde Foranlediget af forestående byggeri blev der i november foretaget en mindre arkæologisk prøvegravning af et areal på hjørnet af Sdr. Ringvej og Ved Ringen i Roskilde, der hidtil havde været uberørt af byggeri. Der fandtes imidlertid intet af arkæologisk interesse. Middelalder Stændertorvet 1 Der blev opgravet to prøvehuller inden for det 15 x 20 m store byggefelt. Prøvehul I placeredes omtrent midt i byggefeltet, mens prøvehul II lå i det nordvestlige hjørne. Pga. træer og buske, en bunker samt belægningssten kunne 133 m 2 af arealet ikke inddrages i forundersøgelsen. I prøvehul I var der 2,2 m kulturlag over råjorden. I råjorden var nedgravet et større fyldskifte, formentlig en brønd, samt to mindre, stolpehullignende fyldskifter. I prøvehul II fandtes i 1,2 m s dybde et stenbrolagt gulv, senere udbedret med et 20 cm tykt lerlag. Derunder var 2,8 m kulturlag med meget fine bevaringsforhold for organisk materiale. Disse lag tilhører højmiddelalderen. Allehelgensgade, Fruegade, Bredgade og Grønnegade Ved overvågningen af Roskilde Forsynings jordarbejder i Allehelgensgade, Bredgade og Grønnegade fandtes kulturlevn fra Roskildes middelalder. I Allehelgensgade var kulturlag fra bebyggelse på stedet, men ingen anlæg eller brolægninger. I Bredgade og Grønnegade blev vejbrolægning i flere niveauer observeret. Bredgade og Grønnegade udgør tilsammen en af kongens hærstræder i Roskilde, dvs. en af hovedvejene i byens tidligste historie. Fundene viser, at Bredgade sandsynligvis har haft et lidt nordligere forløb, end den har i dag, hvorimod Grønnegade havde et lidt sydligere forløb. Omkring hjørnet af Grønnegade/Fruegade blev der fundet et stolpehul med en bevaret stolpe. Stolpen er

26 Årsberetning Roskilde Museum 2010 Årsberetning Roskilde Museum 2010 27 dendrodateret til slutningen af 1400-tallet og har sandsynligvis stået i kanten af vejen. Funktionen af stolpen er dog ukendt. Grønnegade 10 Ved udgravningen undersøgtes et ca. 3 m 2 udsnit af Grønnegades sydlige del. Her blev der fundet spor efter mindst to vejbelægninger, adskilt af et relativt tykt, uforstyrret kulturlag med høj bevaringsgrad. Nederst i udgravningen blev toppen af en ældre nedgravning observeret. Den øverste brolægning er udateret, men stammer sandsynligvis fra 1500-tallet. Den nederste vejbrolægning kan dateres til 1300-årene og er muligvis anlagt på det oprindelige muldlag. Nedgravningen antyder dog, at der har været aktivitet i området også før 1300-tallet. Udgravningen ud for Grønnegade 10 bekræfter tolkninger fra tidligere undersøgelser af dele af Grønnegades middelalderlige historie og betyder, at større dele af Grønnegades middelalderlige forløb kan kortlægges. Som en af de middelalderlige hærstræder har kortlægningen af Grønnegade stor betydning for forståelsen af Roskilde bys tidligste historie. Bredgade 4 En forundersøgelse på græsplænen mellem Bredgade 4 og Margrethe Hjemmet i Borchsgade 1 viste, at der ikke var forekomster af kulturlag eller konstruktioner af betydning. Den meget ensartede muldjord uden de for bymidten så typiske kulturlag fra middelalderen tyder på var en overraskelse. Bredgade 5A Ved udgravningen ud for indkørslen af Bredgade 5a blev der observeret en stenbrolægning. Karakteren af brolægningen antyder, at der snarere er tale om brolægning i forbindelse med bebyggelse syd for Bredgade end en egentlig vejbelægning. Udgravningen viser således, at Bredgade i middelalderen enten har været smallere end Bredgade er i dag eller, at gaden har haft en lidt nordligere placering. Latinerhaven II Ved en forundersøgelse blev der gravet tre prøvehuller på P-pladsen i Latinerhaven. Der fremkom kun sporadiske spor efter middelalderlige aktiviteter. Hovedindtrykket var stærkt forstyrrede forhold, og der var ingen fortidsminder af en væsentlighed, der krævede yderligere arkæologisk undersøgelse. Rektorhaven Rektorhaven har i mange år været stedet, hvor man forventede at finde spor efter middelalderens kongsgård, som er beskrevet i et par kilder fra midten af 1400-tallet. Derfor foretog Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring og museet en serie boringer efter jordprøver i foråret. I et hjørne af haven var der et mindre område, hvor boret ramte sten i en dybde af 1,3 m. Borekernen viste, at der over stenene var et 10 cm tykt lag mørtel. Denne kombination ses ofte i forbindelse med gulve i middelalderen, så det besluttedes at foretage en prøvegravning på stedet. Der blev ganske rigtigt fundet gulvrester i flere faser, mens stenene formentlig har været en udendørs brolægning, som senere er blevet bebygget. De ældste fund fra udgravningen hører til i 1100-1200-tallet, så det er muligt, at det er lykkedes at finde rester af den kongsgård, hvor blodgildet i Roskilde gik for sig i 1157. Konventhuset Roskilde Domsogns nye administrationsbygning skal opføres i Konventhusets gård nordøst for Domkirken. En prøvegravning i 2007 havde vist, at der dels var nyere tids bygningsrester, dels et teglfrit kulturlag, der formodedes at hidrøre fra byens ældste tid. Den efterfølgende udgravning i 2010 omfattede ca. 340 m 2 i Konventhusets gård og en del af haven til Domprovsteboligen. Domkirkepladsens omkransende frådstensmur fra ca. 1100 dukkede som forventet op. Udgravningen frilagde det nordøstlige hjørne, hvor muren på et tidspunkt er blevet repareret. Inden for muren var der mere end 20 begravelser, der bl.a. omfattede spædbørn. I vestenden af feltet var der en kort men velbevaret murrest af munkesten, der må tilskrives De seks præbenders residens, en kannikebolig, der kendes fra 1288. I den østlige del af feltet var der tynde, men velbevarede kulturlag fra 1000-1100-årene, og en grøft rummede fund fra første halvdel af 1000-tallet. I store dele af feltet var det oprindelige muldlag bevaret som den nederste horisont over undergrundsleret. Kapitel 8 Sager foranlediget af anlægsarbejder og høringer i 2010: Behandlede byggeansøgninger og -tilladelser, lokalplaner, prøvegravninger og udgravninger Lejre Roskilde I alt Byggetilladelser og ansøgningsaktiviteter 606 1234 1840 Byggesager-besvarelser 21 31 52 Lokalplaner / kommuneplaner 0 16 16 Jordvarmeanlæg 28 29 57 Tilsyn med jordarbejder 1 5 6 Prøvegravninger 3 7 10 Udgravninger 0 8 8 Museets høringssvar og henv. til bygherrer på baggrund af byggeansøgninger og byggetilladelser Råstofsager Naturbeskyttelsesloven Byggesager Skovrejsning VVM-høringer Nedrivningssager Læplantning 2 2 7 1 1 94 Antallet af nedrivningssager omfatter perioden 01.06-31.12.

28 Årsberetning Roskilde Museum 2010 Årsberetning Roskilde Museum 2010 29 Nyere tid Christian Weiss bagersvend på Tadre Mølle I forbindelse med forarbejdet til en årbogsartikel om en farende bagersvend på Tadre Mølle i midten af 1800-tallet er der foretaget en del kildesøgning på møller Mathias Kastrup og bagersvenden Chr. Weiss. Borrevejle Borrevejlecenteret blev grundlagt i 1931 af Roskilde Amts Gymnastikforening (RAG) som fest- og lejrplads. Den 1. januar 2007 besluttede den daværende ejer, Danmarks Gymnastik- og Idrætsforening (DGI), at lukke centeret. I 75 år har Borrevejle været ramme om Borrevejledage, børnedage, møder, idræt og andre aktiviteter, og her har vandrere, lejrskoler og folk på cykelture kunnet få et velfortjent hvil. I forbindelse med lukningen har Roskilde Museum foretaget en kulturhistorisk undersøgelse af centeret med særligt henblik på de aktiviteter, som stedet gennem årene har dannet ramme om. Der er i den forbindelse blevet foretaget en undersøgelse af det bestående arkiv fra Roskilde Amts Gymnastikforening, som Borrevejle centeret var en del af. Det har især været referater fra generalforsamlinger, bestyrelsesreferater, medlemsblade og referater fra delingsførermøder, der er blevet undersøgt. Som led i undersøgelsen er der desuden foretaget en række interviews med personer med tilknytning til Borrevejlecenteret. En opsamling på undersøgelsen kan læses i artiklen Borrevejle en festplads ved Lejre Vig i Roskilde Museums årbog ROMU 2010. Viggo Nielsen og fredningsarbejdet Viggo Nielsen, tidligere direktør i Fredningsstyrelsen og hovedkraften bag fredningerne i Lejre, fyldte 90 år den 27. januar 2010. Museet ønskede i den anledning at markere Viggo Nielsens store indsats for bevaring af det kulturhistoriske område Gl. Lejre. Museet inddrog Viggo Nielsens indsats i den permanente udstilling på Lejre Museum i form af en planche. Som forarbejde til dette foretoges en række interviews med Viggo Nielsen om den rolle, han havde spillet i fredningsarbejdet både i Lejre og i det øvrige Danmark. Industri-, håndværker- og arbejder erindringer fra Roskilde & Lejre kommuner I 1950 erne lavede Nationalmuseet en omfattende landsdækkende indsamling af erindringer fra arbejdere og håndværkere. Erindringerne strækker sig tidsmæssigt tilbage til anden halvdel af 1800-tallet. I løbet af 2010 har Roskilde Museum gennemgået Nationalmuseets NIHA arkiv, hvor erindringerne befinder sig. Museet har i den forbindelse udvalgt 16 erindringer vedrørende de nuværende Lejre- og Roskilde kommuner. Materialet vil fremadrettet kunne anvendes af museet i mange forskellige undersøgelses- og formidlingsmæssige sammenhænge. Politivæsen i Roskilde i begyndelsen af 1900-tallet Roskildes politivæsen, og forholdene omkring det, var i begyndelsen af 1900-tallet en del anderledes end det politi, vi kender i dag. I museets samlinger findes genstande fra datidens politivæsen. I 2010 har Roskilde Museum påbegyndt en undersøgelse af politivæsnet i Roskilde i de første år af 1900-tallet. Undersøgelsen forventes afsluttet i 2011 og vil herefter blive publiceret. Den bygger bl.a. på erindringsmateriale fra Nationalmuseets NIHA arkiv, men også retsmateriale fra Statens Arkiver, aviser m.m. inddrages som kilder til undersøgelsen. Jacob Kornerup I 2009 indgik museet et samarbejde med Nationalmuseet om et forsknings- og formidlingsprojekt om maleren Jacob Kornerup, Danmarks første egentlige konservator af kalkmalerier. Fra midten af 1800-tallet og frem foretog han restaureringer i hen ved 80 af landets kirker. Jacob Kornerup havde en stærk tilknytning til Roskilde, hvor han aktivt tog del i byens udvikling, således at det ikke upåagtet skete på bekostning af dens kulturarv. Museet har i 2010 undersøgt, hvad der findes af arkivalsk materiale på bl.a. Det kgl. Bibliotek, Landsarkivet, Rigsarkivet, Nationalmuseet og i Roskilde Domkirke. Arbejdet fortsætter de kommende år og vil udmunde i en udstilling og en publikation om Kornerup samt seminar om 1800-tallets konservering. Gravminderegistrering I 2010 er Roskilde Museum og Sankt Jørgensbjerg Menighedsråd enedes om at indstille 26 gravminder på Sankt Ibs kirkegård til bevaring. Den endelige udpegning vil blive foretaget på et ekstraordinært provstesyn. Museet har desuden fortsat og afsluttet nyregistreringen af gravminder på Jyllinge kirkegård samt registreringen af gravminder på Gundsømagle kirkegård og fremsendt registreringskort til de to menighedsråd. De endelige udpegninger vil blive foretaget i forbindelse med provstesyn. Bygningskultur i Roskilde Museet har etableret en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra museet og arkitekter fra private og offentlige virksomheder i lokalområdet. Arbejdsgruppen har i 2010 skrevet teksterne til en publikation, som formidler kultur- og arkitekturhistorien for omkring 30 interessante bygningsværker i Roskilde by. Publikationen udkommer forventeligt medio 2011 og skal ses i relation til museets store formidlingssatsning i 2011 om bygningskultur. Tekster fra publikationen vil indgå i den samlede formidling. Tilflytning i Jyllinge I forbindelse med projektet Fjordliv 2010 er udvalgte fjordbyer blevet gennemfotograferet med henblik på fremtidig undersøgelse af tilflytternes bevæggrunde for at vælge netop den specifikke lokalitet og sammenholdt med erhvervsudvikling m.v. at kunne analysere de forskellige fjordbyers udvikling. I foråret og efteråret har to grupper RUC-studerende, knyttet til museets projekt, gennemført bl.a. interviews med tilflyttere. Roskilde Domkirke I forbindelse med Kulturarvsstyrelsens udarbejdelse af skilte og foldere med in-

Odinfigur klar til silikoneafstøbning. Silikoneform og voks i varmeskab. Vokskopier til sølvsmeden. Årsberetning Roskilde Museum 2010 31 formation om de tre Verdensarvssteder i Danmark har museet bidraget med tekst om Domkirkens historie, forslag til en Verdensarvsrute samt faglig sparring. Museet har desuden i høj grad engageret sig i Domkirkens øgede arbejde for at formidle Verdensarven, herunder ideudvikling af undervisningsforløb, artikelskrivning, møder og generel sparring. Danmarks Rockmuseum Danmarks Rockmuseum har i 2010 arbejdet med at dokumentere de lokale musikmiljøer landet over. Dette arbejde fortsættes i 2011, hvor museet er gået sammen med Roskilde Universitet og DREAMprojektet om at oprette et ph.d.-stipendium i digital museumsformidling med særligt fokus på den lokale rockhistorie. Herudover har museets sekretariat løbende haft møder med forskere, musikere, samlere, andre museer m.m. under arbejdet med at planlægge, hvilke undersøgelser der skal danne baggrund for det endelige museums udstillinger. 4.1 Konservering Konservering af det arkæologiske genstandsmateriale fra bygherrefinansierede udgravninger foregår hovedsagelig på Bevaringscenter Øst i Køge. Klargøringsarbejdet inden videresendelse, dvs. fotografering, udarbejdelse af lister m.m., foretages af museets konservator. Udvalgte genstande behandles dog sideløbende på museets konserveringsværksted. Med udgangspunkt i analyse af museets malerisamling fortsætter museet en konservering af de billeder, der vises i de permanente udstillinger. På samme måde udtages løbende jerngenstande fra den ældre del af museets arkæologiske samling. Konserveringen af begge dele foregår på Bevaringscenter Øst. Bevaringscenter Øst er påbegyndt en konserveringsrapport om samlingen af fugleskydningsskiver, som er deponeret på museet af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. Arbejdet er berammet til at forløbe over to år og skal bruges til at prioritere de kommende års arbejde med istandsættelse af skiverne. Ud over løbende opgaver har konserveringsværkstedet i årets løb været engageret i nogle større arbejder. Enkelte nævnes her: Fremstillet silikoneform samt voksafstøbninger af Odin-figuren, som et sølvsmedefirma har kunnet fremstille afstøbninger ud fra. Behandling af genstande fra forrige års udgravning i Gl. Lejre. Demontering af fiberlys i hovedudstillingens montrer, samt assisterer elektriker med at montere ny LED belysning i montrerne. Montrerne blev samtidig tømt og rengjort indvendig. Tømning af lokaler i stueetagen i Liebesgård forud for kommunens pilotering under yder- samt indervægge. Desuden tømning af montrer med Lejregenstande i oldtidsudstillingen i forbindelse med forskningsprojekt. Senere genopstilling af genstandsmateriale. Derudover større omrokering og opstilling af nye reoler i hovedmagasin.

32 Årsberetning Roskilde Museum 2010 Særudstillingen I takt med tiden satte fokus på Roskildegarden. Konserveringsværkstedet deltager i arbejdet med opbygning af udstillinger, især afhentning, rengøring og klargøring af genstande. Værkstedet fører tilsyn med Sankt Laurentii kirkeruin, hvor museet også har indrettet udstilling. Der fører også tilsyn med Domkirkemuseets udstilling i Roskilde Domkirke. Museets konservator har i årets løb stået til rådighed med faglig rådgivning til enkeltpersoner og institutioner. Fjordmuseets fartøjssamling Der er tilknyttet et bådelav af frivillige medarbejdere til Fjordcenter Jyllinge. Lavet har til opgave at foretage bevaringsarbejde knyttet til Fjordcenter Jyllinges fartøjssamling. Arbejdet med restaureringen fortsætter. 4.3 Bevaringsarbejde Museumslovens kapitel 8, 23-24, betyder, at tilladelser til nedrivninger og væsentlige ombygninger skal meddeles til museet og dets afdelinger. Desuden modtager museet til udtalelse alle lokalplaner og kommuneplaner, samt planer om råstofudvinding, meddelelser om dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven, anlægsarbejder som vindmøller, jordvarme, skovrejsningsplaner m.m. I den forbindelse har museet udført undersøgelser, når det var relevant, og i nogle tilfælde foretaget fotodokumentation. 5.2 Udstillinger Hovedudstillingen Når klimaet former historien Til 4. marts 2010 Roskilde Museum markerede i 2009/10 den øgede opmærksomhed om klimaspørgsmål ved at gøre klima til omdrejningspunkt for en stor satsning med særudstillinger og undervisningsaktiviteter på museets forskellige afdelinger. Det var museets ønske at bidrage til nutidens klimadebat ved at påvise, at der også tidligere har fundet klimaændringer sted, som har fået indflydelse på byens udvikling, og som også har fået betydning for den nationale historie. Det var således museets ønske herigennem at bidrage med en historisk vinkel på klimadebatten belyst gennem lokale eksempler. Udstillingen Når klimaet former historien fokuserede på Roskilde og nogle af de særlige begivenheder og fænomener, hvor klima og naturbetingelser har spillet en afgørende rolle i byens historie og udvikling. Med fem nedslag, fra byens grundlæggelse i 995 til Roskilde Festival 2007, zoomede vi ind på, hvordan klimaet og klimaforandringer har formet historien. I takt med tiden. Roskildegarden 75 års Danmarkshistorie 23. april 31. december I anledningen af Roskildegardens 75-års jubilæum opsatte museet særudstillingen I takt med tiden, som ikke blot fortalte gardens historie, men i høj grad påpegede

Jokerens kam var i årets løb tilgået Rockmuseets samling og blev vist på udstillingen ROCK ME. Årsberetning Roskilde Museum 2010 35 paralleller til den generelle samfundsudvikling de sidste 75 år, herunder økonomisk udvikling, fritidsinteresser, kønsroller m.v. Museet indlånte en del genstande fra Roskildegarden til udstillingen og afviklede løbende weekendarrangementer og omvisninger. ROCK ME 10. oktober 2009 15. marts 2010 og 2. september 30. november 2010 ROCK ME handler om fankultur og er en forsmag på det interaktive, nationale rockmuseum, der åbner i Roskilde 2012/13. Udstillingen er den første udstilling, som er produceret af Rockmuseet, og der er tale om en roadexhibition, der i løbet af foråret og sommeren 2010 turnerede rundt i landet. Opsætningen på Roskilde Museum rummede i foråret udvalgte, centrale dele af den samlede udstilling. Opsætningen i efteråret viste den fulde udstilling samt eksempler på de genstande, som Rockmuseet havde indsamlet i det forgangne år. Udstillingen er støttet af Kulturministeriet, Region Sjælland, Egmont Fonden, Roskilde Festival og Roskilde Kommune. Lejre Museum Udvidet åbningstid Skjoldungelandet har med en treårig bevilling gjort det muligt at udvide åbningstiden på Lejre Museum. Det har betydet, at Lejre Museum har været åbent alle dage i perioden 1. maj - 30. september. Fra Istid til Tropenat Til 4. marts 2010 Særudstillingen Fra Istid til Tropenat, som var led i Roskilde Museums klimasatsning i 2009 - KlimaX 2009, fortsatte i 2010. Udstillingen satte fokus på de perioder af kommunens historie, hvor markante klimaændringer skabte nye livsvilkår for befolkningen. Med nedslag i bl.a. istiden, jægerstenalderens subtropiske varmeperiode og igen jernalderens noget køligere vejr gav udstillingen eksempler på dokumenterede klimaudsving gennem kulturhistorien. Nye fund fra Lejre Fra 29. januar 2010 Roskilde Museums undersøgelser i Gl. Lejre har i de seneste to sæsoner givet en række enestående arkæologiske fund både i anlæg og genstande. En række af disse genstande udstilles på Lejre Museum. Det drejer sig om blandt andre en fin ornamenteret sølvfugl, hvor fuglens fjer danner en ansigtsmaske, en guldberlok og flere stykker betalingsguld. Historiske Motiver Fra 27. marts 2010 Lejre Museum viste i 2010 særudstillingen Historiske Motiver, som tog udgangspunkt i tegneren og maleren Christian Frederik Bayers (1841-1933) detaljerede prospekter fra Lejreegnen. I samarbejde med fotografen Olav Sejerø og dennes nutidsmotiver satte udstillingen fokus på de forandringer, landskabet omkring Lejre har været underlagt de seneste 130 år. Udstillingen blev i slutnin-

36 Årsberetning Roskilde Museum 2010 I maj blev Tadre Mølles vandenergianlæg indviet. Her blev tre forskellige historiske møllehjul demonstreret. gen af året forlænget til 27. februar 2011. I forbindelse med særudstillingen afholdtes et offentligt omvisningsarrangement og to foreningsarrangementer. Ny permanent udstilling Der er udarbejdet udkast til prospekt samt indholdsskitse til ny permanent udstilling. Den nye permanente udstilling opbygges som den nuværende med en opdeling i to. Et afsnit, der sætter fokus på det nationalhistoriske område ved Gl. Lejre, og et afsnit, der vil omhandle Lejre Kommunes historie fra oldtid til nutid. I øvrigt arbejdes der med at lade sagnene og myterne få en større vægt i udstillingen, end de har i dag. Ud over de autentiske genstande arbejdes der også med inddragelse af digitale medier og interaktivitet i udstillingen. I den del af udstillingen, som skal omhandle det nationalhistoriske område Gl. Lejre, vil der være fokus på jernalderens og vikingetidens magtcenter ved Gl. Lejre. Det planlægges, at et udvalg af de udstillingsegnede og enestående fund, som man har gjort ved de seneste udgravninger, skal formidles på Lejre Museum. Som del af Lejres nationalhistoriske betydning vil der blive lagt vægt på sagnhistorien under temaet Danmarks vugge. I afdelingen med Lejre Kommunes historie fra oldtid til nutid vil hele kommunens historie blive inddraget. Her arbejdes der med emner som Ritualernes Landskab i den betydning, at Lejres kulturlandskab har været præget af mennesket gennem årtusinder. For nyere tid vil det især være herregårde og godsstruktur samt demokratisering, der vil være fokus på. Den nye, permanente udstilling diskuteres løbende på møder med Styregruppen for Museerne i Lejre. Tadre Mølle Nyt vandenergianlæg Med tilskud fra Region Sjælland, Friluftsrådet og Marie Hansens Fond blev der etableret et nyt vandenergianlæg til undervisningsbrug på møllegården, bestående af tre vandhjulsmodeller og en moderne vandturbine. Anlægget indgår i undervisningstilbuddet Vandenergi og mølle. Domkirkemuseet Den permanente udstilling Museet gennemførte i 2010 regelmæssige gennemgange af den permanente udstilling. Pillebegravelserne i Roskilde Domkirke 8. oktober 2009 Særudstilling, som blev åbnet ultimo 2009 fortalte om kirkens fire måske mest specielle begravelser, de indmurede nichegrave i højkorets fire piller. Ifølge kalkmalede indskrifter rummer gravene de jordiske levninger af nogle af domkirkens ældste velgørere, kongerne Harald Blåtand og Svend Estridsen, dronning Margrethe kaldet Estrid og bisp Vilhelm af Roskilde. Man har fra Domkirkens side ønsket at forlænge udstillingsperioden. Der er ikke aftalt sluttidspunkt.

38 Årsberetning Roskilde Museum 2010 Årsberetning Roskilde Museum 2010 39 Grundet overvejelser om ændring af udstilllingsmoduler blev den forberedte udstilling om Domkirkens Kannikestole ikke opsat i 2010. Dette vil ske primo 2011. Bjørn Nørgaards sakrofag I forbindelse med opsætningen af kunstneren Bjørn Nørgaards model af den måske kommende sakrofag til Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. 2 og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik producerede museet en lille, ekstra særudstilling, hvor tankerne bag sakrofagens udformning og materialevalg samt historien om Sankt Birgittas kapel blev formidlet. Fjordcenter Jyllinge Strand 3. november 2009 25. februar 2010 Gundsø Kunstforening indtog i efteråret museet med en udstilling af egne malerier, som centrerede sig omkring motivvalget Strand. Onsdagsmalerne 6. april 25. maj 2010 Kunstforeningen Onsdagsmalerne viste egne værker. Jeppe Drews 6. juni 20. juni 2010 Maleren Jeppe Drews viste egne værker. Gundsø set fra luften 10. juli 27. oktober Museet genopsatte udstillingen Gundsø set fra luften med omkring 40 luftfotos fra Gundsøegnen i midten af 1900-tallet. Alle fotografierne er taget af Sylvest Jensen. Gundsø Kunstforening 31. oktober 2010 27. februar 2011 Gundsø Kunstforening viste egne værker. Danmarks Rockmuseum ROCK ME Udstillingen var på Danmarksturné fra marts til december (Århus, Odense, København, Aalborg og Roskilde). Undervejs blev der afholdt 20 arrangementer, og udstillingen blev formidlet på ca. 60 lokale biblioteker i omegnen af de byer, hvor den stod. 5.3 Anden formidling Sankt Ols Gade Familiesøndage I Hovedudstillingen indførtes i foråret en ny type aktiviteter. Den sidste søndag i hver måned ville der blive afholdt et familiearrangement, hvor børn og voksne kunne få en faglig formidling og prøve relevante aktiviteter. Søndagen kom godt fra start og har gennem hele året været godt besøgt. Det er derfor blevet besluttet at videreføre traditionen i 2011 og se på mulighederne for også at lave tilsvarende aktiviteter på museets andre besøgssteder. Blandt årets familiesøndage kan nævnes Stenalderworkshop, På rejse gennem tiden, Roskilde i Middelalderen, Gækkebreve og gamle vers samt Peters jul. Ånd og Videnfestival Museet deltog i årets Ånd og Videnfestival. Festivalens tema var ild, herunder ildsjælde. Museet afviklede en række velbesøgte arrangementer: Lys gennem tiderne samt lysstøbning: Lützhøfts Købmandsgård. Omvisning i mørke med lommelygter i Sankt Laurentii kirkeruin. Ildværksted med mulighed for at prøve selv at skabe ild på forskellige historiske måder med flint, stål og træ. Hovedudstillingen. 60 ernes hitlister - det brændte fans ene for. Foredrag i ROCK ME ved musikforsker Henrik Smith-Sivertsen. Hovedudstillingen. Spørg eksperterne eksperter fra RUC debatterede med gæsterne og hinanden om klima, klimaforandringer m.v. Hovedudstillingen. Vinterferie I vinterferien bød museet på omvisninger og formidling i Klimalaboratoriet. Desuden var der omvisning og mulighed for at prøve beat blocks i Rock Me. Majarrangementer Traditionen tro havde museets frivillige i Sankt Ols Gade udviklet et formidlingsforløb til daginstitutioner og de mindste folkeskoleklasser. I 2010 var temaet På rejse gennem tiden, hvor børnene fik et indblik i, hvordan transportformerne og infrastrukturen har ændret sig i de sidste århundreder. Turismens Dag Hovedudstillingen deltog i turismens dag med byvandring og omvisning i udstillingerne. Sommerferie Som noget nyt kunne museet fra sommeren 2010 tilbyde skoleklasser og private byvandringer med afsæt i Roskildes tidligste historie. Søndagene i sommerferien var der mulighed for at komme med på byvandring, hvilket i stor stil blev benyttet. Konceptet udvikles med flere ruter og temaer i 2011. Efterårsferie Uge 42 Skolernes efterårsferie begyndte med det fælles byarrangement Konge for en dag, hvor byens institutioner bød indenfor med relaterede aktiviteter. Hovedudstillingen fortalte om konges møntmester og gav mulighed for at slå egen mønt. Resten af ferien var det særligt Roskildegarden, der var i fokus med omvisninger, mulighed for at prøve uniformer og instrumenter. Ligeledes var der en række af dagene mulighed for at lave tinsoldater. Jul Undervisningsforløbets Peters Jul, der fortalte om borgerskabets jul i 1800-tallet, gav mulighed for tre søndagsarrangementer med omvisning og juleklip.