2. Kvartal 2010, nr.1

2. Kvartal 2010, nr.1

SANDEVIFTEN - udgives af Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i DOF-Vestjylland. REDAKTION: Pia Morsing, Ringkøbing, e-mail: pia.morsing@gmail.com (redaktør) Agner Svenstrup, Holstebro, e-mail: svebra@webspeed.dk (redaktør) Carsten G. Laursen, Herning, e-mail: cgl@laursen.mail.dk ADRESSE: Pia Morsing, Glentevej 10 6950 Ringkøbing - 97 32 02 01 TRYKKERI: Aa. Søe-Knudsen, Stoholm BANKKONTO: 7650-4163817 ABONNEMENT:Udgivelser 2010: 60 kr. Løssalg, Årsrapport : 40 kr. Øvrige numre : 20 kr. Gamle numre : 5-10 kr. + porto. DOF-Vestjyllands hjemmeside: www.dofvestjylland.dk Forside: Bynkefugl, Værnengene. Foto: Carsten G. Laursen 2

Siden sidst -fra redaktørerne. Siden sidst kan vi igen notere os en betragtelig medlemsfremgang for lokalforeningen vi er nu oppe på 557 medlemmer. Dejligt med en forening, som bakkes op af en loyal og stigende medlemsskare. Uden at have andet belæg end min fornemmelse og egne oplevelser øges samtidig den del af medlemmerne, som er aktive dels gennem en øget deltagelse i foreningens ture og møder dels som aktive brugere af DOFbasenotationer. Siden sidst omfatter også en generalforsamling og herfra noteres, at 2 medlemmer af bestyrelsen er udtrådt. Ulf Eschou Møller et mangeårigt medlem af rapportgruppen og af udvalget for ture og møder og Claus Kobberø kun kortvarig medlem af bestyrelsen. Begge med begrundelsen hårdt presset arbejdsmæssigt. Begge takkes for arbejdet i bestyrelsen og tak for samarbejdet fra den øvrige bestyrelse. Nyt medlem er Børge Vistisen, se senere præsentation. Med rundt regnet 1 års forsinkelse blev NATURA 2000- planerne offentliggjort. Planerne foreligger som henholdsvis naturplaner for NATURA 2000-områder og som vandplaner for større vandoplande. Hvis vi skulle have glemt det er det EU-direktiver (fugle- og habitatsdirektiver og vandrammedirektivet) med det formål, at fastholde/forbedre god økologisk tilstand og biodiversitet ved at opfylde stillede målsætninger for områderne. For vores lokalområde DOF- Vestjylland foreligger der NATURA 2000-planer for 31 områder og vandplaner for 2 vandoplande henholdsvis for Storåoplandet og for Skjernåoplandet. Planerne, som de foreligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside, er omfattende (lange), men 3

har trods dette været skarpt kritiseret fra forskellige sider som mangelfulde og ikke ambitiøse nok. Efter en teknisk høringsfase hos kommunerne sendes planerne til offentlig høring og DOF har allerede kridtet skoene. Lokalforeningerne og her især caretakerne for de pågældende områder skal nu sikre sig, at planerne er dækkende, er ambitiøse og i det mindste holder niveauet fra amternes basisanalyser gerne suppleret med de forslag, som blev indsendt i den tidligere fase af planerne af bl.a. DOFs lokalforeninger. Det er et omfattende arbejde, som pågår i de kommende 6 måneder og hvor vi må hjælpe hinanden med DOF hovedforening som koordinator. Ny i bestyrelsen Som nyvalgt medlem af bestyrelsen, vil jeg gerne præsentere mig selv: Jeg hedder Børge Vistisen, er elektriker og bor i Skjern. Jeg blev medlem af DOF første gang 1972, skiftede så til DN i 76, blev også medlem af Dyreværnsforeningen, men endte så igen i DOF i midten af 90érne, hvor jeg så siden har været medlem, så det er naturen og specielt fuglene, der har min store interesse. Derfor har jeg også fulgt Skjern Å genopretningen meget intenst, og har været med til diverse borgermøder og indvielser af de nye åløb. Jeg har deltaget i en brugergruppe i Skjern Å nationalpark. Jeg følger stadig arbejdet med Skjern-Å nationalpark meget nøje, men er lidt nervøs for, hvad det ender med. Jeg har altid nydt, at færdes ved Skjern Å, for at kigge på fugle og følge årstidernes gang og jeg er med i Skjern Å- gruppen, der tæller fugle. Det er en oplevelse hver gang. Jeg håber, når jeg til efteråret går på efterløn, at kunne yde mit bidrag til bestyrelsesarbejdet. 4

Gør din have til et eldorado for fugle af Anne Marie og Per Lund Pedersen, Tvis Med ganske enkle midler kan man få rigtig mange fugle til at blive og trives i ens have. Det er ikke nok at fodre vinteren igennem, og så ellers lade 'gæsterne' afsøge omgivelserne, om de er værd at opholde sig i. Vi har ved egen erfaring set resultatet af lidt 'fugleomtanke'. At tænke fuglene ind i næsten alt, hvad vi laver i haven, som det så moderne hedder. Da vi overtog ejendommen var der skader, krager og et mylder af gråspurve i laden, hvor det flød med spildkorn (og rotter). Efterhånden som vi ryddede op forsvandt gråspurvene, så nu har vi kun to par i stalden, som vi fodrer for sig selv med gryn og korn hvor der før var høns, som de er stærkt knyttet til. De kommer ikke til foderbrættet, hvor skovspurvene er altdominerende. Vi plantede alm. mirabel i læhegnet kun til dompapperne, da de elsker knopperne. Nu yngler de i de stedsegrønne. Alle grene lægges op i faskiner i bunden af læhegnet ud mod marken. Der er munk, rødstjert, solsort, jernspurv og gærdesmutte og i tilgift pindsvin og brud. Har vi ikke et udgået træ med huller i, finder vi et til sumpmejsen og musvitterne på ca. 1,50 m. og planter det et passende sted. Selje-røn er velegnet til formålet, da det ofte er hult pga. rodfordærver, men stærk i barken. 'Etageadskillelse' laves af mos proppet i under hvert hul. Kan forankres til jernrør eller andet træ. Et bundt snor løst rullet sammen på et søm i garagen eller carporten til gærdesmuttehannen. Foderhuset sat lidt diskret af vejen bruges gerne af solsorten, som dygtigt rydder plastik, tabt snor, fedtkuglenet og hvad man ikke lige har fået samlet op fra vinteren, til redebygning. Sørg for at bladene i haven bliver liggende under buske og i stauder, da det er spisekammer for drosselfuglene. Er der tykt med sne, så grav et 5

sted fri til dem og smid eventuelt kasserede æbler samme steder, helst under beskyttende beplantning. Det er vigtigt, at der er stedsegrønne i haven, da rigtig mange fugle overnatter heri om vinteren. Vi har talt 16 fugle i en lille søjlethuja. Stillits. Foto: ALP Er det for sent, kan man liste træet ind et sted, hvor det kan stå til fuglene er fløjet. Hullerne i græsplænen fyldes med sand. Stedsegrønne bladplanter har ofte mange bær til vinterfoder. For at have nok bær, kan man klippe tjørn i læhegnene og tørre dem. Ligesom røn, paradisæble, surbær, sølvblad, agern, mirabeller og naur. Nogle opbevares tørt musefrit andre i fryseren. Om de er med mug og stilke betyder intet. Kan serveres frosne. Lad være med at klippe klematis tilbage om foråret, så er der bo til halemejser og jernspurv m.fl. Har man ikke nåletræer i haven, kan man 'plante snydetræer', som vi brugte meget til vore egne voksede op. Det er ukurante juletræer (gratis) med langt skaft stukket i jorden, eller uden skaft bundet til et andet stærkt træ i nærheden af foderbrættet, så de kan nå i skjul. Vi lavede en lille skov på græsplænen de første år, som vore nye gæster straks indtog som vinterbolig. Men man skal være hurtig ude med at pille snydetræerne op INDEN der bygges rede i dem. Halemejse. Foto: ALP Lad i det hele taget være med at sterilisere haven. Lad ormene tage sig af bladene under buske og træer, så er der noget til drosselfuglene. Lad trøsket træ ligge til sangdroslens 'limede' redeskål, 6

så tager den til gengæld alle snegle med hus, som den knuser på en sten. Lav et sølehul til solsorten = vådt sted i skygge med mos kan laves af en diskret lidt utæt dunk med vand eller et fad med fugtig ler til spætmejsen. Redekasser er fint, men der skal også være føde til ungerne inden for rækkevidde, ellers bygger de hellere i naboens kvasdynge eller brændestabel. Sørg for tætte, evt. stikkende klippede buske i lav højde, gerne med vinterblade på, f.eks. hvidtjørn, ildtorn, bøg, avnbøg, cotoneaster, sargentæble og liguster. Klip dem i facon, der klæder stedet eller ser sjove ud. Undgå planter med gule eller hvide frugter. De tiltaler ikke vore indlands-fugle. Gule havtorn spises gerne af de kystfugle, der kender dem. Husk vore havefugle skal have andet end mad for at føle sig velkommen. Her er nævnt lidt forskelligt, men langt fra alt, hvad vi har erfaret i egen have. God fuglesommer. Rækkehus. Foto: ALP 7

Glenteseminar i Østjylland Fra Peter Hjeds, Foldby har vi fået lov at trykke dette: I weekenden den 5-7. marts afholdt Dansk Ornitologisk Forening glenteseminar på Hinnerup Friskole. 19 ornitologer fra hele Danmark deltog i en teoretisk og praktisk udveksling af viden om Den Røde Drage eller som den almindeligvis kaldes Den Røde Glente. Årsagen til at ornitologerne samledes i Favrskov Kommune er at landskabet der blandt rovfuglekendere er kendt som hjemsted for en levekraftig og vid udbredelse af glenten. Igennem de seneste fem år har der været en stadig stigende bestand af røde glenter især omkring byerne Hadsten, Hammel, Vissing, Laurbjerg og Ødum. Da seminaret fandt sted var flere af de lokale ynglefugle på plads ved rederne trods den vedvarende kulde, og forberedte sig ved at parre sig og slæbe pinde til reden. I denne vinter er der flere glenter der har overvintret i kommunen, og undladt at trække sydpå til Spanien og Frankrig. Trods stærk kulde og langvarigt snedække har glenterne fundet fordel ved at blive i Østjylland, og det er netop medvirkende til øget overlevelse da de undgår den forhøjede risiko der er ved træk sydpå. Sydpå bliver den røde glente og andre rovfugle nemlig stadig skudt og forgiftet, hvorimod der i Danmark er en meget positiv og fremadrettet holdning til glenten. I Østjylland var der i 2009 en bestand af 8 sikre glentepar samt 6 sandsynlige/mulige par. Dertil kommer de glenter som skjuler sig i småskove primært i ådale med kuperet terræn og husdyrhold. De par vi kender til søger ofte føden langs Lilleåen og på tilstødende lavbundsarealer. Til stor glæde for mange mennesker tager glenten glad og gerne unger fra krage, råge og skadereder. Glenten æder desuden svækkede og døde dyr, og det gør den særligt sårbar overfor giftbekæmpelse af rotter og mus i naturen. Mange voksne glenter dør før tid, og fra undersøgelser i England og Frankrig ved vi, at døde glenter ofte har musegift i kroppen. 8

Den røde glente har en meget varieret kost, hvilket har giver den tilnavnet naturens skraldemand. En del landmænd og andre folk bosiddende landligt har haft held til at lokke glenter til dagligt at fouragere på udlagt kød på en bigballe eller et andet højtsiddende foderbræt. Denne form for udfodring af glenter har i Sydsverige bevirket at man har vænnet glenterne til at blive i Skåne vinteren igennem. Herved er overlevelsen mærkbart forøget og ynglebestanden er nu i Skåne, Halland og Blekinge oppe på over 1900 par glenter. I Danmark er denne form for selvbestaltet udlægning af kød ikke lovligt med mindre man kan skaffe dyrlægekontrolleret kød. Dog skal det siges at glenterne er ligeglade, og gerne vænner sig til dagligt at komme på foderpladsen. På Djursland er der et eksempel på at 15-20 glenter dagligt i en periode fandt føde på en bestemt mark, hvor man udlagde indvolde fra får og grise. I 1800-tallet var den røde glente en ganske almindelig ynglefugl, der ofte holdt til tæt på mennesker, hvor den levede af ådsler som den fandt på møddinger. Men bønder, jægere og skytter anså glenten for at være et skadedyr og bekæmpede den. Således var den i 1910 helt udryddet fra vort land, men er gudskelov siden 1970 langsomt vendt tilbage, sådan at vi i dag er tæt på 100 par i Danmark. Alt tyder på at vi kan have mindst 250 ynglepar, hvis vi gør en indsats. Glenten er vor mest sociale rovfugl og samles vinteren igennem på fælles overnatningspladser i bestemte høje træer. Fra Skåne kender vi en klassisk lokalitet med op til 200 overnattende glenter. Fra Vestsjælland meldes om 60 glenter overnattende ved Tissø. I Favrskov kommune er forstyrrelser ved redesteder i marts til maj den største trussel mod glenterne. F.eks. selvskovning og brændesankning har vist sig at være blandt de mest forstyrrende aktiviteter. Opdager man på sin skovtur i foråret at glenten hænger i luften over skoven, har den med stor sandsynlighed etableret sig i nærheden, og hvis der er æg eller unger i reden vil risikoen for at disse bliver ædt af krager eller skovskader stor. Der skal ikke megen forstyrrelse til før glenten helt 9

opgiver at yngle, hvorimod de er meget trofaste overfor redestedet hvis de først et år har haft ynglesucces. I weekenden studerede landsglente-gruppen udvalgte ynglepladser for glenten i Favrskov Kommune for at lære mere om og udveksle erfaringer om hvorfor glenten lige har valgt det landskab til at udvikle en kernebestand. Besøgene foregik naturligvis på stor afstand og med størst muligt hensyn til glenterne. Der var i gruppen stor glæde ved skønheden i det østjyske landskab, og man var imponerede over at vi på en enkelt dagstur kunne spotte syv forskellige glenter i Favrskov Kommune. Læs mere om Rød Glente på følgende hjemmesider: Dansk Ornitologisk Forening: www.dof.dk Skov-og Naturstyrelsen: www.sns.dk www.rodglente.dk Fra Vestjylland deltog undertegnede og fra vores lokalafdeling er der foreløbig ikke kendskab til ynglende røde glenter. Glenten ses indimellem, så skulle der være nogle der har kendskab til røde glenter der ofte ses flyve rundt i bestemte områder, må I meget gerne informere mig. Pia Morsing, Glentevej 10, 6950 Ringkøbing 97 32 02 01 pia.morsing@gmail.com 10

11 Sandeviften 1/2010

Der sker næsten altid noget uventet! (eller: Fugleliv ved Vest Stadil Fjord) af Jens Ballegaard Det er da helt utroligt udbrød Bo, da vi én ud af mange gange mødtes ved Jens Bjerg Thomsens jagthytte ved Vest Stadil Fjord. Fra midt på sommeren 2009 og indtil Fimbul-vinteren satte ind, var området særdeles fuglerigt - og fuld af overraskelser. En fuglekigger kaldte det et rent Camargue! Sommeren var meget tør, og vandstanden faldt i Mellemdyb. Mudderflader blev frilagt til glæde for vadefuglene, som her fandt føde og hvile. På gode dage i august kunne man se op til 18 arter vadefugle, med bl.a. Dværg-, Temmincks-, Krumnæbbet og Islandsk Ryle. Strandhjejle, Stenvender og Lille Kobbersneppe lod sig også se. Alle klirerne var til stede, med især Tinksmed på tæt hold. Egentlig var der ikke mange individer af de nævnte arter, men artsrigdommen var stor. Disse observationer blev af flittige besøgende lagt på DOFbasen, og det lokkede flere til. Tilsyneladende tjekkes databasen også i udlandet. Flere gange var der fuglefolk fra Tyskland og Holland. I juli ankom en Hvidvinget Terne til Mellemdyb. Denne art plejer kun at opholde sig på en lokalitet i få dage, men vi havde fornøjelse af den i en måneds tid. En dag fløj 2 Silkehejrer op og forsvandt mod nord. Én eller to Fiskeørne kom ofte på besøg - ikke så talrigt som i 2008, hvor man kunne se op til 6 stk sidde på pælerækken. Det glemmer vi ikke! I august var seniorerne på ekskursion i området. Vi blev ved jagthytten på det meste af turen, og hvorfor mon? Et sandt opbud af gode arter som Sort Stork, Sølvhejre, Rovterne, Sortterne, Skestork, adskillige vadere, Gul Vipstjert, Skægmejse, Huldue mm. og Odder set helt perfekt. Trofaste Havørne Hele den nævnte periode har der holdt 2 Havørne til i Mellemdyb. En ung han og en ung hun. Det er måske et kærestepar, idet de jager 12

sammen, flyver sammen og sidder rimeligt tæt sammen. En enkelt gang sås tilløb til parringsflugt! Mon de bliver Vestjyllands 1. ynglepar om nogle år eller kommer Skjern først, da der jo her opholder sig et par voksne ørne? Og hvor har vi fredelige høje træer til dem? I oktober opdagede ørnene, at sandpumperen smed sand ind på stranden ud for Mellemdyb. Der smuttede nok et par fisk med sandet op. I hvert fald slog ørnene ned flere gange på det nye sand. En enkelt gang slog hunørnen en klo i ryggen på en Stormmåge det var jo flot gjort men mågen blev sluppet igen og kunne klare sig videre. Flere fuglefolk oplevede på havobsen, at ørnen tog en rute langs klitkanten lige hen over hovedet på dem. Jeg oplevede selv dette et par gange. 20 m. oppe holdt ørnen øje med mig måske af 2 grunde: Var jeg farlig eller kunne jeg spises! Engang så jeg Havørnen flyve ind i vrimlen af Pibeænder og Krikænder, for derefter at slå ned i vandet og tage en fisk! Og det at tage en fisk, når man er ørn, ja det ser legende let ud! Engang lettede ørnen fra sin pæl og fløj ud over Mellemdyb, slog ned og kom op med en stor Brasen, og tilbage til pælen. Tidsforbrug til denne jagt ca. 1 minut! Den unge havørn ser os an. Foto: Jens Ballegaard De store flokke I efteråret kom de store flokke af Hjejler og Viber. Flokkene var meget urolige og det var vanskeligt at bedømme antallet. Uroen opstod, når Blå Kærhøg, Dværgfalk, Vandrefalk op til 4 forskellige samt Havørn gik på vingerne. På trods af de hyppige rovfuglejagter så vi sjældent en fangst. Ofte så det ud som om Vandrefalken blot legede med byttemulighederne. Disse opvisninger kunne ses på helt tæt hold fra P-pladser på Klitvejen. Sangsvaner, Pibesvaner, Blisgæs, Bjerglærker, Bjergirisk, Lapværling, Snespurv, Sortstrubet Bynkefugl. Der er altid noget at se på. 13

Hva er nu det? En dag stod vi og kiggede på opvisningerne over sø og eng, da Leif udbrød: Hvad kommer nu der fra nord? Inde over engen kommer så en Mallemuk trækkende, i typisk stormfugleflugt, som var det over et stormpisket hav! Vi mente, at det da måtte være en ny art for lokaliteten, men DOF-basen afslørede, at arten også for en halv snes år siden optrådte inde over fjorden. Malurt i bægeret? I november kunne man så i den lokale avis (og én landsdækkende!) finde et par læserbreve om områdets totale mangel på fugle, samt påstande om spildte millioner til naturgenopretning skrevet af en lokal jagtformand. Vi stod ret uforstående overfor disse synspunkter. Det blev omgående modsagt i de samme aviser. Siden har der så været ro om dette. Vinteren sætter ind December 2009: Sneen og isen sendte de mange fugle bort. Hvilken forandring! Enkelte Stære og Sjaggere fristede tilværelsen på de frosne marker, og en lille flok Kortnæbbede Gæs trak skyndsomt mod mildere egne. Inden vinteren slog for hårdt an, kunne man ved Stadiløvej se en flok på 30 Hulduer. Et eneste sted var der åbent vand: i stryget ved jagthytten. Det var en stor overraskelse at se 6 Rørdrummer holde til her. Vi var nogle stykker ude at se det i begyndelsen af februar. Som vi står ved hytten og har en let skjult Rørdrum i kikkerten, ser vi en Odder ligge på isen og æde en fisk, lige ved kanten af det strømmende vand. Helt utroligt! Vi ser på Odderen i nogen tid. Pludselig smutter Odderen i vandet. Bange for os? Nej, få sekunder efter kommer den op med en god Brasen i flaben, hvorpå den roligt går om bag tagrørene. Næste ret skal nok nydes uden nysgerrige blikke. Det åbne vand i stryget kan forhåbentlig holde liv i områdets bestand af Rørdrummer. Også ænder og Stor Skallesluger finder deres føde i det strømmende vand. Havørnene kan ikke finde føde i Mellemdyb i den hårde vinter. Men kæresteparret er set ved Tim Enge og i den nordlige del af Ringkøbing Fjord. efter vår, men vint ren strænges 14

Jeg sidder her og skriver dette i begyndelsen af februar. Udenfor er der snedækket. Fjordene ligger tilfrosset, med enkelte våger rundt omkring, hvor Sangsvaner og Lille Skallesluger klarer sig. Ikke en Vibe i landskabet, sådan som det har været almindeligt i de senere år. For én gang skyld er det rigtig godt at glæde sig til foråret, hvor gæssene trækker, og hvor Viben er kommet. Vi ses herude! Eller på http://www.dofbasen.dk/iba/n yt.php?lokid=41 Rørdrum ved Stryget. Foto: Jens Ballegaard 15

Sangdrosler som vinterfugle af Leif Novrup, Sevel Læser man om sangdroslen i Den Store Fuglebog, L&R Fakta, år 2000, oversat af Klaus Malling Olsen, står der følgende: Sommergæst (marts-oktober) overvintrer i V og S Europa. Dette skal i dag tages med et stort gran salt. Jeg har i januar haft en sangdrossel i min have som havde glæde af mine udlagte æbler. Jeg troede først ikke mine øjne, da jeg både havde vindrossel og sjagger i haven samtidigt, så den blev grundig studeret og filmet. Men den var god nok. På DOF basen samme dag kunne jeg se, at Ole Snerling i Holstebro også havde set én. Nu har jeg tjekket DOF basen for januar i år og fundet ud af, at der her i Sandeviftens område er observeret sangdrossel 10 steder. Først i Ringkøbing af Pia og Eigil den 1/1-2/1 2010 på deres adresse. Dernæst i Sevel i min have den 5/1, hvor den blev i hele tre uger indtil spurvehøgen fangede og spiste den. Samme dag havde Ole Snerling, Holstebro også en i sin have ved foderpladsen og dagen efter havde Hans Henrik Larsen, Lyngs én i sin have, der blev kraftigt mobbet af solsorte, så den forsvandt. Så havde Ole Amstrup en den 7/1 i Vostrup: Sås fou. i en grøft ved krydset Vesterbyvej/Gl. Botoftevej. Kun min anden jan.-obs og igen den 8/1: Igen en overraskelse, sås i næsten ½m sne ved nogle buske på Sydhalen, Harboøre Tange sammen med sortstrubet bynkefugl og et par sjaggere og så dagen efter i Hemmet: Igen, denne gang i haven ved udsmidte æbler. Blev jaget væk af solsort. Tredje fugl på tre dage, og så i januar med megen sne og bidende frost. Lidt vildt! Den 13/1 havde Ole igen på Harboøre Tange sangdrossel: Ved jernbanen lige syd for Thyborøn. Samme dag havde Lars Fløe Nielsen også en i sin have i Holstebro og den 21/1 havde 16

Torben Møller en frysende i sin have i Troldhede. Jeg har undersøgt indberetninger af sangdrossel i samme område i januar 2005-2009 og da er der i hele perioden kun set én sangdrossel, nemlig den 24. januar 2007 af Jørgen Nørgaard i Klosterheden. Så året i år har været meget anderledes! De foregående års milde vintre må nok tilskrives dette forhold. På landsplan for januar har det set således ud: 2010 = 64 lokaliteter med sangdrossel (37 i Jylland) 2009= 16 ( 8 i Jylland) 2008= 16 (kun 4 Jylland - Flest østpå) 2007= 45 (27 i Jylland) 2006= 24 (13 i Jylland flest ved Blåvand) 2005= 11 (5 i Jylland) Konklusion: Flere og flere sangdrosler vælger at overvintre i Danmark. Dette skyldes uden tvivl de mange milde vintre, som vi har haft. I vintre med sne er det vanskeligt for sangdroslen at finde føde i skoven, og den trækker da ind i haverne, hvor der er lettere adgang til føde. Og så får vi øje på den! * Kort fra DOF Basen DOF Basen januar 2010 for SANGDROSSEL 17

af Lars Holm Hansen Nyt fra bestyrelsen DOF-Vestjylland afholdt den årlige generalforsamling, som sædvanligt den sidste tirsdag i januar i Aulum. Der var fremmødt 28 personer, som først valgte en ny dirigent Peter R. Pedersen Derdau til at lede slagets gang og herefter hørtes om foreningens aktiviteter i det forløbne år berettet af formanden. Erik Enevoldsen, vores regnskabsfører omdelte regnskabet og gennemgik tallene, som fremviste et overskud for 2009 på kr. 18.732,79. I lige år er 4 på valg, heraf genopstillede de 3 Gert Thorhauge Andersen, Hodsager, Finn Østergaard, Sunds (indtrådt fra august 2009 for Ulf E. Møller) og Lars Holm Hansen, Grønbjerg, mens Claus Kobberø, Engesvang ønskede at udtræde. Bestyrelsen indstillede Børge Vistisen, Skjern til den ledige plads og da der ikke blev opstillet flere kandidater, blev han valgt til bestyrelsen, som suppleant blev Karen Bentsen, Sevel valgt. Under evt. blev Sandeviften diskuteret og ordene fra referatet er herunder gengivet: Flere gav udtryk for, at publicering på nettet er fremtiden, og at der nok er tiden til at lade Sandeviften gå ind. Andre gav udtryk for, at Sandeviften er det, der binder os sammen som lokalforening, at de glæder sig til at modtage bladet, at særligt ældre medlemmer gerne vil kunne læse om fremtidige ture og arrangementer i bladet, og at bladet er noget varigt, som man gemmer, og som man finder frem igen, når der er en artikel, som man gerne vil genlæse, hvilket ikke er muligt på hjemmesiden. Heroverfor anførtes, at hjemmesiden kan udvikles, så der er mulighed for at finde ældre artikler og indlæg på denne. Der var forslag om at ansætte en professionel redaktør til bladet eller få en professionel til at udvikle hjemmesiden. Der var forslag om at lægge Sandeviften på hjemmesiden i pdf-fil, så man om ønsket blot kan udskrive den. Ét medlem oplyste, at Sandeviften er 18

velegnet til udlevering, hvis vi vil søge at hverve medlemmer. Flere gav udtryk for, at man må tage fat i relevante medlemmer og bede dem om indlæg. Redaktørerne konkluderede, at man nu vil tage kontakt til flere medlemmer og bede om indlæg og oplyste, at deadline for indlæg til næste nummer er den 26. marts 2010. Herefter vil det blive vurderet, hvorledes vi skal forholde os vedrørende eventuel fortsat udgivelse. Efter selve generalforsamlingen blev lokalafdelingens fotokonkurrence afgjort, idet aftenens deltagere skulle udvælge vinderfotoet blandt i alt 25 indsendte foto s fra DOF-Vestjyllands område taget i 2009. Der skulle tre runder til før nedenstående foto af en Rørdrum vandt, taget af Jens Ballegaard, Ringkøbing. Fotokonkurrencen vil blive en årlig tilbageværende begivenhed. Har Rørdrum virkelig så tykke ben, Tim enge, Januar 2009. 19

På bestyrelsesmødet i februar konstituerede bestyrelsen sig, uden person skifte på nogen af posterne. Medio april afholdtes repræsentantsskabsmøde i Korsør, hvor DOF-Vestsjælland var vært. Peder J. Pedersen og Lars Holm Hansen deltog. Programmet indeholdt bl.a. valg til hovedbestyrelsen, samt godkendelse af regnskab og DOF s landbrugspolitik. I weekenden 10. 11. april deltog flere af vore lokale caretakere i det årlige seminar, som også foregik på Sjælland. I bestyrelsen har vi gennemgået lokalafdelingens arbejdsopgaver og tilrettet listen så den passer med de personer, som er ansvarlige for de forskellige opgaver. Listen kan ses på hjemmesiden. Endvidere har vi oprettet et nyt udvalg arkiv udvalget, som består af Ingerid Elmquist, Peder J. Pedersen og Gert Thorhauge Andersen. Naturpolitisk har vi indklaget en sag om tilladelse til pileplantning i Natura 2000 område ved Vest Stadil fjord til Naturklagenævnet og endvidere har vi indsendt en klage over vindmøller ved Lønborg hede, som står meget tæt på en af Vestjyllands meget få ynglepladser for Trane. Vi er igen med på Landskuet 1. 3. juli og selvfølgelig er alle vore medlemmer, meget velkomne til at deltage i de forskellige ting. Vi vil atter opfordre til at starte en ynglefugletæling op, hvis man da ikke har en i forvejen i den kommende sæson maj/juni. Gert Thorhauge Andersen er koordinator, så kontakt ham endelig for mere information! I efteråret vil vi prøve at få startet lokalgrupper op, du vil modtage en invitation omkring tid og sted, når det er endelig fastlagt. Bestyrelsen modtager meget gerne gode ideer fra vore medlemmer, som kunne ønske en eller anden form for aktivitet, som vi kan involvere os i, vedrørende fugle og natur. DOF-Vestjylland har en del midler at gøre godt med, så er der ting som kan forbedre formidling, fugletårn eller andet, så kom frem med ideerne, så vi kan få nogle af vore penge ud at arbejde for fuglene i Vestjylland. 20

Årsmøde for caretakere og kommunekontakter af Agner Svenstrup Årsmødet for caretakerprojektet var i år henlagt til Rørvigcentret på Sjælland. Årsmødet afholdes med det formål at gøre status på caretakerprojektet, som siden 2003 har taget et stadigt større omfang, og med stor succes. For yderligere information se: www.dof.dk/caretaker. Dette årsmødes tema havde særlig vægt på lokale naturpolitiske DOFaktiviteter vel nok begrundet i de nyligt offentliggjorte vand- og naturplaner. Til mødet kom få jyder, som traf mange sjællændere. Dem er der vel nok er flest af i Gribskovgruppen alene er der 50 deltagere. Hvad er det så 80 mennesker bruger en hel week-end på? Grundlæggende en lang række velforberedte og kyndige foredragsholdere dels fra egne rækker, dels fra andre grønne organisationer, endvidere andre med en mere professionel tilknytning til naturadministration og tilsyn- /formidling. Disse foredrag suppleredes med workshops og sessions om aktuelle emner. Der var konsulenten fra Orbicon, som kunne berette om et rådgivningsfirmas anvendelse af fugledata til naturgenopretning og arealanvendelse. Der var Peter Lange, som er medinitiativtager til den uundværlige bog Fugleåret, et projekt, støttet af DOF, og som år for år - siden 2006 - samler data og beretninger om alt, som rører sig i ornitologisk regi. 2008-udgivelsen er således 3. årgang, og P.L. udtrykte stor tilfredshed med den opbakning, som projektet nu har fået, hvilket var den oprindelige målsætning med bogen. Fugleåret skal bestilles forud i okt./nov. Bogen kan stærkt anbefales alle fugleinteresserede. 21

Udtalelse af Klaus.M.O: Fugleåret 2008 er den flotteste publikation af sin art, der endnu er udgivet, også i forhold til andre landes. Man ser tydeligt, at dansk feltornitologi altid har haft en fornem tradition for indrapportering, de mange spændende artikler og smukke fotos kan nydes til enhver tid, og alle kan blive klogere på hvordan de mindre hyppige fugle findes ved at nærlæse dette smukke arbejde, der efterhånden har suget stort set alt læseværdigt stof ud af den hensygnende DOFT. Herefter var der et indlæg om forberedelserne til Nationalpark Kongernes Nordsjælland og hvilke praktiske og administrative problemer et sådan projekt medfører når der arbejdes efter frivilligshedsprincippet. Eftermiddagen stod på lokal naturpolitik i form af en workshop om de offentliggjorte Vand- og naturplaner, også kaldet Natura 2000 planer. DOF og caretakerne for de enkelte fuglebeskyttelsesområder øver sig til den offentlige høringsfase, som starter med den snarlige offentliggørelse og forløbet 6 måneder frem. Vi blev noget klogere på problemstillingen, hvilket selvsagt er nødvendigt for en ensartet og korrigeret behandling. Der var en caretaker med Kenyaprojektet og en et indlæg om kirkeuglen i Himmerland. Som aftenunderholdning fik vi præsenteret en meget oplagt og særdeles velargumenterende Kjeld Hansen, som fortalte om Det tabte land - om det systematisk at have ødelagt den danske natur gennem landvinding og tørlægning af vådområder og søer m.v. op gennem1900- tallet citat: Det var tyskerne skyld. Ikke et øje var tørt, og ingen modargumenter hørtes fra tilhørerne. Det var både fornøjeligt og lærerigt at høre en mand så optaget af sin sag og uden nåde for landbruget. Næste morgen lidt morgenobs. ved Hov Vig på sydsiden af Rørvig, hvorefter der var sideløbende sessions om forskellige grader af anvendelse af DOF-basen, bl.a. DOF-base anvendelse for 22

dummies - det fik undertegnede meget ud af. De sidste indlæg omhandlede Bæveren og fuglene om bæverens udbredelse i Klosterheden og om de sidste udsættelser af bævere på Sjælland i Esrum Sø-området. Herefter fulgte et noget syret indlæg om Fugle som indikatorer for biodiversiteten i danske naturtyper. Årets caretakergruppe blev kåret. Ikke uventet løb skovcaretakergruppen fra Gribskov med æren som den mest aktive og den med den mest opdaterede hjemmeside. Lidt kritisk kan man sige om årsmødet, at der ikke var så meget status på caretakerprojektet, at der ikke var noget nyt om samme og især ikke om, hvilke planer man har om fremtiden for dette velfungerende projekt. Et sådant seminar styrker interessen for og glæden ved at være caretaker. Det sociale aspekt er væsentligt, og erfaringsudvekslingen betydelig. Deltagelsen kan ses som en form for belønning for frivilligt arbejde, og til caretakere i vores område kan det stærkt anbefales at bruge en weekend til formålet det er tiden værd, selvom det for jyder kan starte kl. 4.00 om morgenen. 23

Noter fra en logbog.. En pragtfuld fugleoplevelse med en flok børn. Onsdag 6 januar, natur og teknik i 1.b på Rolf Krake skolen i Holstebro. Hvad var mere naturligt end at bruge dagen udendørs. Det havde sneet rigtig meget så der var gode muligheder for at finde forskellige spor fra fugle og andre dyr. Anlægget var målet for turen. Der er en lille våge hvor vi kan se overvintrende fugle. Hjemmefra snakkede vi om hvilke fugle det kunne være muligt at se og Fuglen der laver morgengymnastik (vandstær) og Fuglen vi ikke ser, men kun hører (isfugl) blev der fortalt om. Der blev fundet aftryk i sneen fra fugle der var fløjet op, set bærspisende fugle, set adskillige andre fugle (er indtastet i DOF basen), morgengymnastikfuglen så vi desværre ikke, men den så hele klassen på en senere tur. Den allerstørste oplevelse var dog, da samtlige 20 børn, så isfuglen svirre, og de fleste udbrød ØØJ hvor er den flot. Alle bemærkede den skinnende blå ryg og den orange underside. Tilbage på skolen er der blevet tegnet mange isfugle, læst og skrevet om isfuglen og den udstoppede isfugl fik plads i klassen i lang tid. Efterfølgende har flere af børnene fået fuglebog og cd med fuglestemmer, så der er forhåbentlig kommende ornitologer på vej i Holstebro. Pia Morsing Et par barske haveobs. 5 juni 2009 lå der en fugl (der ikke havde det godt) ude i haven. Det var en rågeunge. Der var noget galt så jeg måtte hellere se om jeg kunne hjælpe. Men ak. Den stakkels unge var plukket/spist på halsen så den blødte. Ungen stod desværre ikke til at redde. Et foto af ungen blev det til, men hvad var årsag til at den så sådan ud og hvordan var den havnet i min have. Da jeg deltog i glenteseminaret (omtalt i bladet) og vi fik forskellige fortællinger om fugle der tager andre unger, kunne jeg pludselig forstå hvordan den kunne ligge 24

forkommen og døende i min have. Hvert år, når der er rågeunger i en nærliggende rågekoloni, ser vi en musvåge der flyver til kolonien, for kort tid efter (når der har været noget postyr) at flyve tilbage. Vi har ofte tænkt at den fløj ind og tog en rågeunge det har den nok også gjort den pågældende dag, men den har været uheldig at tabe ungen lige over min have. dette må være svaret på hvorfor den døende unge pludselig lå i haven. Frugttræer har skygget så musvågen ikke kunne se rågeungen i haven, og derfor er ungen ikke blevet samlet op igen. 22 april 2010 klokken 7 om morgenen, sad en spurvehøg i vores blomsterbed og plukkede en fugl. Der kunne skimtes sorte fjer så det var nok en solsort Spurvehøgen sad på samme sted og spiste og hvilede, gennem 10 timer. Den blev nærstuderet i teleskop. Det var som om der var sket et eller andet med det venstre øje. Fuglen var meget vagtsom når der var cyklister eller gående på en sti på den anden side af hækken, men den blev siddende. Katte der gik igennem haven blev også fulgt men ingen bemærkede fuglen. Senere opdagede vi at der også var hvidt på fjerene som strittede op når spurvehøgen flåede kød af den døde fugl. Udover det hvide glinsede fjerene også blåligt. Kunne det være en husskade??? Da spurvehøgen var fløjet (desværre uden at vi så det) gik vi ud for at finde ud af hvilken fugl der var blevet taget. Stor var overraskelsen da der kun lå ganske få fjer. En halefjer der tydede på husskade, ingen rester af en fugl. En rundtur i haven gav to halefjer fra spurvehøgen (fjerene var bidt i stykker) og en hel del fjer et andet sted. Det var der de to fugle var kommet i kamp og hvordan de så var endt inde ved hækken, det må have været en kamp. Videre rundt i haven fandt vi endelig tegn på en spist fugl. 25

Vingefjerene der sad sammen. Det var fjer fra en husskade. Hvordan en spurvehøg har kunnet klare en husskade får stå hen i det uvisse, men et særsyn var det. Pia Morsing. Maja Pedersen har tilsendt denne note: Da Leif Novrup afholdt en fugletur til Agger Tange lør. d. 1.Maj,fik de 11 deltagere sig en rigtig god fugleoplevelse. På molen, hvor alle var ude for at se havtræk, sad 2 suler forkomne på molen. Hvor mange der tidligere har set suler raste på en mole vides ikke da de oftest ses langt ude fra kysten. Da holdet skulle passere sulerne flyttede de sig lidt ud til kanten, men uden synlig panik. Ingen havde taget kamera med, men heldigvis havde Poul Krag sin mobil tlf. med, og tog medsendte foto, så der er bevis for oprigtigheden. En fin oplevelse for deltagerne på turen. Tårnenes dag 2010 DOF-Vestjylland er 22.august i tidsrummet fra 6.00 13.00 igen tovholder på den landsdækkende konkurrence Tårnenes dag! Tårnenes dag er en konkurrence, hvor man fra det valgte fugletårn, platform eller udsigtspunkt i 7 timer holder øje med hvilke fuglearter, som kommer forbi. Efter de 7 timer tæller man op og sender sine resultater ind til Netfugl/DOF- Vestjylland, som så samme dag publicerer det vindende tårn! 26

Sidste år deltog DOF- Vestjylland med 3 fugletårne Hestholm tårnet, Geddal tårnet og Bjerg-Thomsens jagthytte, Skelmosevej, Vest Stadil fjord og havde en ganske fornøjelige dag. DOF-Vestjylland vil igen i år opfordre jer til at finde et fugletårn/sted og samle nogle folk, så vi kan få endnu flere med. Det er helt oplagt at bruge arrangementet, som en hygge dag på sin caretakerlokalitet. Det kunne være sjovt om der var "tårne" med i alle vore 6 kommuner! DOF-Vestjylland vil som sidste år betale provianteringen i løbet af dagen til tårne i vores område og vil tillige koordinere kontakten mellem tårnene for at skærpe konkurrencen. Følg med i konkurrencen på lokalafdelingens hjemmeside og netfugl! 27

Rovfugle med Klaus Malling Olsen I forbindelse med repræsentantsskabsmøde medio april, blev der af DOFs hædersudvalg uddelt en hæder i form af et maleri til Klaus Malling Olsen. KMO er sandsynligvis den største kapacitet inden for fuglebestemmelse i Danmark og endvidere forfatter til adskillige bøger om fugle. En af DOF-Vestjyllands visioner er at afholde foredrag/kursus om fugle, så derfor fløj vi på Klaus Malling Olsen og spurgte om han ikke havde lyst til, at komme til Vestjylland og holde foredrag og det havde han. I skrivende stund arbejdes der på sagen og hvis alt falder i hak, bliver der et kursuslignende foredrag om rovfugle på Holstebro bibliotek 28. oktober. Glæd dig! Klaus er eminent og et naturtalent på området,så hold øje med www.dofvestjylland.dk eller tilmeld dig evt. på vores nyhedsbrev : dofvestjylland@nyhedsbrev.dk hvor den endelige aftale bliver publiceret, når den er helt på plads! Slørugle på langfart Vinteren var som bekendt lang, med snedække i mere end 3 måneder, så det har været hårdt ved mange af vore standfugle og en af dem der har haft overordentlig svært ved at finde føden er Sløruglerne, da deres mad, kravlede rundt under sneen. Undertegnede ringmærker nogle af Slørugle ungerne her i Vestjylland og derfor kommer der ind imellem nogle genmeldinger omkring nogle af de mærkede fugle. Har fra december og januar måned fået 6 sedler retur hvoraf de 2 var unger fra 2009, 1 var fra 2008 og 2 fra 2008. Den mest interessante var en unge 4R4511, ringmærket i Bølling først i juli. Denne unge har måske luret vinteren og trukket sydpå, i hvert fald blev den fundet død 24.12. i Langeoog, Barkhausenstrasse, Ostfriesesische Inseln omkring 50 km. fra den hollandske grænse i Tyskland. Findestedet var 257 km. i lige linje fra mærkningsstedet. De øvrige, alle dødfundne var mere lokale og alle er mærket, som unger, dvs. der skal lægges 30-40 dage til for at få den nøjagtige alder: 28

Ringnr. Mærkedato Mærkested Findested Afstand i Alder km. 4R4509 6.7.2009 Lem Sønder Felding 27 4 mdr. 26 dage 4R3247 7.7.2008 Tarm Lem 19 1 år 6 mdr. 9 dage 4R2189 3.7.2007 Hanning Ringkøbing 20 2 år 6 mdr. 11 dage 4R2193 3.7.2007 Bølling Finderup 8 2 år 6 mdr. 16 dage 4R2198 3.7.2007 Faster Nørre Vium 6 2 år 6 mdr. 10 dage De 3 sidste er alle mærket samme dag og har efter alt at dømme fundet gode ynglepladser inden for nærområdet. Det vil blive interessant om nogle måneder hvor mange ynglepladser, som står tomme, for der er uden tvivl ganske mange Slørugler, som er døde denne vinter! Jeg hører selvfølgelig gerne om positive meldinger på den front og da Sløruglen får mange unger og nogle par endda 2 kuld, så hvis alt går vel, vil bestanden snart stige igen! Lars Holm Hansen 29

Matrikelart konkurrencen Mikrobirding i Vestjylland af Lars Holm Hansen Tror der bliver kamp til stregen! var et udsagn, som undertegnede skrev i Sandeviften 2-2009, da der manglede et par måneder af konkurrencen og det skal jeg da love for, kom til at passe. 30. december førte Morten DD fra Nr. Snede med 120 forskellige fuglearter mod Team Kikkenborg s 119! På selve nytårsaftensdag skulle kikkerten have en på hatten og ærmerne blev smøget op, hvilket bevirkede at Erik Enevoldsen & co. i Søndervig fik hele 3 nye arter på årets sidste dag: Lapværling, Mosehornugle og Havørn. Sidstnævnte har en helt særlig historie, idet det rent faktisk var Jens Ballegaard, som fra sin bopæl i Ringkøbing spottede ørnen, siddende på isen langt ude på Ringkøbing fjord. Jens ringede til Søndervig og fortalte om ørnen, som han mente Erik nok ville kunne se og ja, sådan kan det gå, når fuglevenner hjælper hinanden. Erik overhalede en ærgerlig Morten DD på sidste konkurrence dag og derved sluttede, som vinder af mikrobirding 2009 i Vestjylland. I alt blev der set 171 forskellige fuglearter fra deltagernes matrikler i løbet af året. 1. januar startede en ny runde op og her medio april spejder 34 deltagere ivrigt, efter nye arter fra deres matrikler. Vinteren 2009/2010 var meget lang og snedækket, så fuglene var meget stationære, da det kunne være fatalt, at flyve alt for meget rundt, for at finde nye steder at søge føde. I 2010 konkurrencen er alle kommuner glædeligvis repræsenteret og konkurrencen er medio april tæt, med 3 deltagere i toppen, som har set fra 85 82 arter. Artslisten stiger støt og pt. er den på 144 forskellige, umiddelbart inden Afrika trækkerne for alvor, begynder at komme tilbage fra vinterkvarteret. I kommunekonkurrencen ser resultaterne ud således: 30

Ringkøbing-Skjern kommune: 12 deltagere hvor Jens Ballegaard, som bor i Ringkøbing har ført næsten siden første fløjt, han har fordelen af fjordudsigt og har været noget heldig med arter, som Skovhornugle og Turteldue i sin have. I Tarm er der, som sidste år tæt kamp om Drosselvej, hvor de 2 duellanter endte på nøjagtig samme antal. Ikast-Brande kommune: Morten DD fører og presser også på i toppen af konkurrencen: Struer kommune: Ingen deltagere i 2009, men her i 2010 er Hans Henrik Larsen med og med sin matrikel med udsigt over Limfjorden ligger han rigtig godt placeret i topstriden. Lemvig kommune: Jørgen Nørgaard har fået konkurrence i 2010 og Allan Kjær Villesen, som fører pt., har en særdeles fin liste på 76 fuglearter, trods det at han bor inde i Lemvig by, men på en matrikel, som ligger højt med udsigt over fjorden! Holstebro kommune: Holstebro kommune er også rigtig fint repræsenteret med 11 deltagere. Anne Marie Lund Pedersen, som har en stor have med mange forskellige træer, buske og urter fører. 3 deltagere med fra Holstebro og 2 fra Sevel. Herning kommune: 4 deltagere hvor de 3 bor i byen. Kristian Kurt Jakobsen er i spidsen, men det er ikke så mange arter, som skiller deltagerne! Konkurrencen kan følges på www.dofvestjylland.dk hvor der er opdatering hver søndag. Deltagerne må meget gerne fremsende foto s eller små oplevelser, som man vil dele med hjemmesidens læsere. Har du selv lyst til at være med, er det stadig muligt, der et par kommuner, som kun har få deltagere, så det ville være fint hvis nogen vil tage konkurrencen op der. DOF-basen er værktøjet og instruktion kan fås ved tilmelding på: formand@dofvestjylland.dk 31

Ture og Møder Aftentur til Sdr. Vosborg og Natravnens Rige Tidspunkt: Torsdag d. 10. juni kl. 19:00 - ca. 23:00 Mødested: Lystbækgård - midt mellem Thorsted og Ulfborg Turleder: Jens Ballegård (97323598 / 21681398) Arrangør: DOF Vestjylland Åben ådal - Fuglefamiliernes paradis Tidspunkt: Søndag d. 13. juni kl. 13:00 - ca. 16:00 Mødested: I fugleskjulet ved vejen mellem Skjern og Lønborg Turleder: Niels Lisborg, Gert Hansen, Thorbjørn Tarp, Jette Clemmensen Arrangør: Skov og Naturstyrelsen, DOF Vestjylland og Ringkøbing- Skjern museum Sommeren er kommet og dermed mange fuglefamilier. De voksne klyder, lappedykkerne, hættemåger og blishøns har travlt med at skaffe mad til ungerne og lære dem op til at klare sig selv. Kig op i fugleskjulet, hvor vi står klar med teleskoperne. Kørestolsegnet. Pris: Gratis Aftentur til Natravnens Rige Tidspunkt: Torsdag d. 17. juni kl. 21:00 - ca. 23:00 Mødested: Sevel Kirke Turleder: Leif Novrup (97448301 / 23315601) Arrangør: DOF Vestjylland Der køres først til Stubbergård Sø, hvor der kigges efter rødrygget Tornskade m.m.senere køres til Stubberkloster Plantage, hvor der gerne skulle sidde en eller flere snurrende natravne. En flot oplevelse i et naturskønt område. Havet og Vest Stadil Fjord (Seniorgruppen) Tidspunkt: Onsdag d. 11. august kl. 8:00 - ca. 12:00 Mødested: Bækbygård Strand - P-pladsen - 10 km n.f. Søndervig Turleder: Jens Ballegård (97323598 / 21681398) Arrangør: Seniorgruppen DOF Vestjylland 32

Vi starter med lidt havobs. Derefter jagthytten. Måske er den første Fiskeørn ankommet. Eller masser af ænder, vadefugle, Rørhøg, Gul Vipstjert. Sidste år havde vi på samme tur Rovterne, Sort Stork, Sølvhejre mm. Husk kaffe/the og madpakke. Aftentur langs Stubbergård Sø til Helligkilden Tidspunkt: Tirsdag d. 17. august kl. 19:00 - ca. 21:00 Mødested: P-pladsen ved sydøst enden af Stubbergård Sø Turleder: Leif Novrup (97448301 / 23315601) Arrangør: DOF Vestjylland En vandretur i kuperet terræn langs med sydvest siden af Stubbergård Sø, hvor vi vil fokusere på fuglelivet. Den toppede lappedykker har nu travlt med at fodre de store unger. På søen ses måger, ænder og svaner samt fiskehejrer og skarver. Er vi heldige ser vi også dådyr og kronhjorte i indhegningen. Lille Vildmose - en heldagtur (Seniorgruppen) Tidspunkt: Onsdag d. 25. august kl. 8:30 - ca. 17:00 Mødested: Sevel kirke kl. 8.30 Turleder: Leif Novrup (97448301 / 23315601) Arrangør: Seniorgruppen DOF Vestjylland Vi vil besøge mosen for først og fremmest at se kongeørnene ved Høstemark Skov. Håber at se hele familien. Derefter køres til det nye fugletårn ved Tofte sø, hvor der yngler mange skarver. Håber her at se havørnene og hvad der ellers ligger på vandet. Måske ses også andre ørne og kærhøge. Evt. traner og krondyr. Husk en god madpakke og kaffe/the. Turen foregår i privatbiler (samkørsel fra Sevel kirke). Efterårstrækket på Geddal Strandenge Tidspunkt: Søndag d. 5. september kl. 10:00 - ca. 12:00 Mødested: P-pladsen ved Geddal Enge Turleder: Steen Fjederholt og Leif Novrup (97448301 / 23315601) Arrangør: DOF Vestjylland i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen 33

Denne dag vil skrænten og fugletårnet være bemandet med ornitologer og teleskoper. I et par timer kan besøgende komme forbi og høre om fuglene og få dem udpeget i teleskop. Efterårstrækket er nu i fuld gang. Den almindelig ryle, viber og hjejler samt mange svømmeænder, som pibeand, gråand og krikand ses sammen med grågæs. Stor chance for en sjældenhed. Måske vandrefalk. Geddal Strandenge (Seniorgruppen) Tidspunkt: Onsdag d. 15. september kl. 9:00 - ca. 13:00 Mødested: P-pladsen ved Geddal Strandenge på Geddalvej kl. 9.00 Turleder: Leif Novrup (97448301 / 23315601) Arrangør: Seniorgruppen DOF Vestjylland Efterårstrækket på Geddal Strandenge er nu i fuld gang. Den almindelige ryle, viber og hjejler samt mange svømmeænder, som pibeand, gråand og krikand ses sammen med grågæs. Stor chance for andre vadefugle. Rørhøg og måske vandrefalk. Senere køres en tur til Sønderlem Vig. Mulighed for fiskeørn og skægmejse. Gummistøvler anbefales. Husk kaffe/the og madpakke. Havet og Vest Stadil Fjord (Seniorgruppen) Tidspunkt: Tirsdag d. 26. oktober kl. 8:00 - ca. 12:00 Mødested: Bækbygård Strand - P-pladsen - 10 km n.f. Søndervig Turleder: Jens Ballegård (97323598 / 21681398) Arrangør: Seniorgruppen DOF Vestjylland Vi starter med lidt havobs. Herefter Vest Stadil Fjord-området. Gulnæbbede svaner, Havørn, Vandrefalk, Bjerglærke + alt det andet. Husk kaffe/the og madpakke. Skjern Enge (Seniorgruppen) Tidspunkt: Tirsdag d. 16. november kl. 9:00 - ca. 13:00 Mødested: Det store fugletårn ved Hestholm Sø (Lønborgvej/Skjernåvej) Turleder: Jens Ballegård (97323598 / 21681398) Arrangør: Seniorgruppen DOF Vestjylland På dette tidspunkt er der masser af fugle i området: Rastende 34

rovfugle m. bla. Havørn. Endvidere ænder, gæs, vadefugle, gulnæbbede svaner. Vi kører rundt i området og besøger flere fugletårne og udsigtspunkter. Husk kaffe/the og madpakke. Julemøde Tidspunkt: Torsdag d. 2. december kl. 10:00 - ca. 14:00 Mødested: Baunebakken 8, Sevel, 7830 Vinderup Turleder: Leif Novrup (97448301 / 23315601) Arrangør: Seniorgruppen DOF Vestjylland Som de foregående år finder mødet sted hos Leif, hvor vi begynder med at drikke kaffe. Vi snakker om fugleoplevelser, og Leif fortæller og viser en film. Herefter er der en tur til Geddal eller Rettrup Kær, hvor der er sangsvaner og grågæs. Husk at medbringe kaffe/the. 35

Adresseliste på lokalbestyrelsen: Afsenderadresse: Pia Morsing, Glentevej 10, 6950 Ringkøbing Lars Holm Hansen, formand Sandbækvej 26 6971 Spjald. Tlf. 97 38 44 24. E-mail: lholmh@gmail.com Gert Thorhauge Andersen Hovedgaden 3, Hodsager, 7490 Aulum. Tlf. 97.476314/51781291. E-mail: gta@fiberpost.dk Henrik Rähr Østparken 35 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 65 07 / 41 36 04 15. E-mail: henrikrahr@gmail.com Pia Morsing. Glentevej 10, 6950 Ringkøbing. Tlf. 97 32 02 01. E-mail: pia.morsing@gmail.com Ingerid Elmquist, Hjerl Hedevej 16, 7830 Vinderup. E-mail: iel@domstol.dk Finn Østergaard, Strandvejen 5, Sunds Peder J. Pedersen, Mejdalvej 14, 7500 Holstebro. Tlf. 97 46 84 81. E-mail: pjp@post7.tele.dk Agner Svenstrup Tjørnevej 48, Mejdal, 7500 Holstebro. Tlf. 41 31 77 00. E-mail: svebra@webspeed.dk Børge Vistisen, Ternevej 18, 6900 Skjern. Tlf. 97 35 33 79. E.mail: b.vistisen@skjern-net.dk