Høringsnotat af 5. april 2005 vedr. analyse af engrosmarkederne for fastnetterminering (marked 9)

1 Bilag 3 Høringsnotat af 5. april 2005 vedr. analyse af engrosmarkederne for fastnetterminering (marked 9) 1. Indledning IT- og Telestyrelsen iværksatte den 14. juni 2004 en høring over udkast til analyser om reel konkurrence og SMP på engrosmarkederne for fastnetterminering (marked nr. 9) i henhold til bekendtgørelse nr. 668 af 10. juli 2003 om høringsprocedurer med svarfrist den 4. august 2004. IT- og Telestyrelsen modtog høringssvar fra TDC, Telia, SONOFON, Orange, Tele2, Cybercity, SONG Networks, COLT, Consorte og 3. Høringssvarene sendtes herefter i henhold til høringsbekendtgørelsens 3 til Konkurrencestyrelsen. Konkurrencestyrelsens høringssvar forelå den 19. august 2004. Høringen af branchen og Konkurrencestyrelsen havde til formål at indhente synspunkter på, hvorvidt markedsafgrænsninger, markedsanalyser og IT- og Telestyrelsens angivelse af, hvilke virksomheder IT- og Telestyrelsen påtænker at udpege som havende stærk markedsposition på det pågældende marked, er foretaget i overensstemmelse med EU-direktivpakken og dennes implementering i Danmark. I det følgende refereres og kommenteres alle væsentlige substansbemærkninger, som IT- og Telestyrelsen har modtaget i høringen, mens fx bemærkninger om, at et selskab er enig i styrelsens betragtninger ikke er medtaget. Bemærkningerne er generelt refereret i en kort og sammenskrevet form. For de detaljerede bemærkninger henvises derfor til de konkrete høringssvar, som kan ses på www.itst.dk under menupunktet: IT- og telebranchen > Markedsundersøgelser. Nærværende høringsnotat tager alene stilling til problemstillinger rejst i forhold til den foretagne markedsanalyse på marked 9. I det omfang udbydere har adresseret forhold, der vedrører vurderingen af pålæggelse af forpligtelser er disse bemærkninger ikke behandlet i dette dokument, idet der ikke med markedsanalysen udsendt i høring den 14. juni er taget stilling til forhold vedrørende forpligtelser. 2. Konkurrencestyrelsens bemærkninger Konkurrencestyrelsen skal i medfør af bekendtgørelse nr. 668 af 10. juli 2003 om høringsprocedurer og grænseoverskridende konfliktløsning på samtrafikområdet m.v. med udgangspunkt i styrelsens konkurrencefaglige ekspertise afgive en vejledende udtalelse om, hvorvidt markedsafgrænsninger, markedsanalyser og IT- og Telestyrelsens angivelse af, hvilke virksomheder IT- og Telestyrelsen påtænker at udpege som havende stærk markedsposition (SMP) på de pågældende markeder, er foretaget i overensstemmelse med EU-direktivpakken og dennes implementering i Danmark. I dette afsnit vil Konkurrencestyrelsens afgivne bemærkninger kort blive refereret. Konkurrencestyrelsens bemærkninger til analysen af marked 9 Konkurrencestyrelsen konstaterer, at IT- og Telestyrelsen definerer engrosmarkedet for fastnetterminering som terminering på et fast sted af opkaldsbaserede tjenester i individuelle offentlige telefonnet. Alle udbydere har hermed en markedsandel på 100 %. Konkurrencestyrelsen vurderer, at IT- og Telestyrelsens afgrænsning af det relevante marked giver et retvisende billede af de nuværende og fremtidige konkurrenceforhold. 1

2 Konkurrencestyrelsen finder, for så vidt angår udpegningen af SMP, at der skal lægges afgørende vægt på dynamikken ved operatørernes fastsættelse af termineringsafgifter i vurderingen af operatørernes eventuelle SMP-status. Når alle operatører har behov for at terminere hos hinanden, vil én operatørs krav om højere termineringsafgift sandsynligvis blive mødt af tilsvarende modkrav. Dette vil sandsynligvis disciplinere især mindre udbyderes prisfastsættelse. Når der hertil lægges TDC s købermagt i forhold til de mindre operatører, er spørgsmålet, om disse har SMP. Konkurrencestyrelsen konstaterer dog, at udpegning af operatører med SMP ikke blot skal foregå med udgangspunkt i nuværende markedsvilkår men også tage højde for de risici, der er forbundet med eventuelle fremtidige markedsvilkår. Selv om meget således tyder på, at de øvrige operatører ikke har misbrugt deres monopol på terminering af kald til deres kunder, er dette ikke i sig selv en indikation af, at de ikke besidder SMP. Endelig anfører Konkurrencestyrelsen, at henset til, at såvel TDC som de øvrige operatører således har monopol på en ydelse, og at disse monopoler indebærer en risiko for, at de kan handle uafhængigt og forvride konkurrencen, fastsætte urimelige priser og i sidste ende forvride allokeringen af investeringer og forbrug, finder Konkurrencestyrelsen, at IT- og Telestyrelsens udpegning af samtlige operatører som havende SMP ved terminering af kald i deres net er korrekt. Konkurrencestyrelsens høringssvar er vedlagt som bilag til høringsnotatet. 3. Branchens bemærkninger Dette afsnit er opdelt i to dele. Først gennemgås en række af branchens mere generelle bemærkninger til markedsanalysen. Herefter refereres og kommenteres de forhold, der specifikt retter sig mod analysen af marked 9. 3.1. Generelle bemærkninger fra branchen Behandlingen af kvalitative data Telia har anført, at IT- og Telestyrelsen efter selskabets opfattelse ikke realitetsbehandler, men snarere generelt afviser, bemærkninger, hvis det alene er et fåtal af operatører, der har udtrykt en bestemt holdning eller opfattelse af virkeligheden, eller såfremt bemærkningerne ikke umiddelbart gav nogen mening for ITog Telestyrelsen. Foruden Telia anfører også Orange og Tele2, at IT- og Telestyrelsen i sine bemærkninger og konklusioner efter selskabernes opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang inddrager den viden om markedsforholdene, som styrelsen er bekendt med gennem styrelsens øvrige arbejde eksempelvis Telekonkurrenceredegørelsen. Endelig finder TDC grund til at advare mod at lægge vægt på vurderinger af subjektive forhold, som er afgivet af selskaber, som selv har en stærk interesse i, hvorledes konkurrencesituationen fremstilles. Dataindsamlingen har omfattet en række spørgsmål til operatørerne, som indeholder subjektive vurderinger om købermagt, samproduktionsfordele etc. IT- og Telestyrelsen skal til de fremkomne bemærkninger vedrørende behandlingen af de kvalitative data bemærke, at IT- og Telestyrelsen har medtaget alle relevante synspunkter, som er fremkommet i forbindelse med dataindhentningen forud for analyserne, uanset antallet af udbydere, der har udtrykt de enkelte synspunkter. I det med branchen drøftede analysekoncept har styrelsen beskrevet, hvordan styrelsen i forbindelse med vurderingen af kvalitativ data vil være opmærksom på, hvilke selskaber, der måtte svare hvad. Vurderingen af indikatorerne er i overensstemmelse hermed sket med støtte fra oplysninger om aktørerne, herunder markedsandele, udelukkende interne aftagere mv. På den baggrund vurderes, om der er en sammenhæng mellem eksempelvis selskabernes størrelse og de oplevede konkurrencebegrænsninger. Endvidere har IT- og Telestyrelsen bedømt de indkomne data kritisk, herunder om der er tale om konkrete barrierer, ligesom der bl.a. er blevet henvist til konkurrenceredegørelsen. Det har imidlertid ikke været 2

3 hensigten med behandlingen af de kvalitative indikatorer, at der skulle ske egentlig sagsbehandling af konkrete problemstillinger i selve analyserne. For så vidt angår anvendelsen af IT- og Telestyrelsens kendskab til markedsforhold fra andre sammenhænge, skal styrelsen bemærke, at processen omkring og forud for analyserne har været tilrettelagt således, at data til brug for indikatorerne har skullet indsendes af branchen i forbindelse med dataindhentningsprocessen. Styrelsens øvrige kendskab til markedsforholdene vil dog udover branchens indleverede data også blive brugt i forbindelse med vurdering af egnede forpligtelser set ift. de konstaterede markedsproblemer. For så vidt angår bemærkningen om værdien af kvalitative data, skal IT- og Telestyrelsen, udover hvad der allerede er bemærket ovenfor, generelt bemærke, at det har været vurderet og lagt åbent frem i forbindelse med høring af analysekonceptet at man visse steder ikke kan undlade at skulle bruge kvalitative data. Styrelsen har således bl.a. i indledningen til analysekonceptet påpeget, at analyserne fortrinsvis baseres på kvantitative indikatorer mhp. at sikre, at afgørelserne i videst muligt omfang baseres på et sikkert faktuelt grundlag, men at dette ikke udelukker brugen af mere kvalitative indikatorer, hvor disse kan have en god forklaringsværdi. Om vurderingen af de kvalitative indikatorer er det endvidere oplyst, at styrelsen anvender de kvalitative indikatorer til at belyse de konklusioner, der bliver sluttet ud fra de kvantitative indikatorers udvisende. Afgørelser for engrosmarkeder bør først foretages, når detailanalyser foreligger TDC finder, at afgørelse om reguleringen af fastnet engrosmarkederne først bør træffes, når analysen af de tilknyttede detailmarkeder foreligger. Selskabets begrundelse herfor er, at vurderinger af konkurrencesituationen på et engrosmarked generelt bør inkludere en undersøgelse af konkurrencesituationen på de afledte detailmarkeder. TDC s bemærkning angår spørgsmålet om, hvornår de endelige afgørelser indeholdende pålæggelse af forpligtelser tidsmæssigt bør foreligge for engrosmarkederne i forhold til markedsanalyserne af de tilknyttede detailmarkeder. Fsva. det tidsmæssige aspekt ved TDC s bemærkning skal IT- og Telestyrelsen henvise til de tidsplaner som tidligere har været udarbejdet i dialog med branchen. Heraf fremgik, at analyse og afgørelse på engrosmarkederne ville blive færdiggjort før detailmarkederne. Fsva. spørgsmålet om sammenhæng mellem forskellige markeder (detail- og engrosmarkederne) skal IT- og Telestyrelsen henvise til styrelsens høringsnotat af 5. december 2003, hvori styrelsen bemærker, at IT- og Telestyrelsen er enig i, at det i det omfang, det er muligt inden for de lovgivningsmæssige rammer, som er fastsat for afgrænsningen af de relevante markeder for markedsundersøgelserne kan være hensigtsmæssigt at anlægge helhedsbetragtninger, som går ud over det enkelte marked. Dette er fx sket på smalbåndssamtrafikmarkederne (sammenhængen mellem access, terminering og transport) samt på markederne for bredbåndstilslutning og faste kredsløb. På andre markeder har de givne rammer for markedsafgrænsninger imidlertid ført til en individuel behandling af markedet. Metodemæssigt blandes således heller ikke analyserne af detailmarkederne sammen med analyserne af engrosmarkederne. Der er som udgangspunkt tale om separat afgrænsede markeder, som bliver betragtet hver for sig, således som det er fastlagt i Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition. Ønske om inddragelse af aspekter fra mobilmarkedet TDC finder, at substitution til mobiltelefoni overses p.g.a. markedsafgrænsningen. TDC anfører, at styrelsen efter selskabets opfattelse tager som indikation for manglende konkurrence, at markedet er stagnerende, uagtet at stagnationen for fastnettelefoni imidlertid efter TDC s opfattelse i høj grad er en konsekvens af, at markedet betragtes som snævert afgrænset i forhold til især mobilmarkedet. IT- og Telestyrelsen skal hertil bemærke, at denne problemstilling vedrører selve markedsafgrænsningen. 3

4 IT- og Telestyrelsen vurderede i dokumentet Afgrænsning af relevante markeder af 5. december 2003, hvorvidt mobiltelefoni bør være omfattet af samme marked som fastnettelefoni. Dette blev vurderet både i relation til detailmarkederne og i relation til engrosmarkederne for fastnettelefoni. Det er i den forbindelse på basis af en såkaldt hypotetisk-monopolist-test blevet vurderet (i forhold til detailmarkederne), at mobiltelefoni pga. det nugældende prisspænd for nærværende ikke er et substituerbart produkt i forhold til PSTN- og ISDN-forbindelser. Der er dog en udvikling i gang, som muligvis fremover i større grad kan muliggøre substitution. Enkelte udbydere af mobiltelefoni udbyder for tiden produkter, der prismæssigt sigter mod at udgøre et alternativ til en fastnetforbindelse. IT- og Telestyrelsen vil nøje følge udviklingen i udbudet mhp. at vurdere om privatkunder i større omgfang må forventes at ville substituere en fastnetforbindelse med en mobiltelefon. En lignende konklusion blev gjort på engrosmarkederne for fastnet PSTN/ISDN. Det fremgår endvidere af Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder af 11. februar 2003, at Kommissionen har fastslået, at set fra efterspørgselssiden udgør mobile tjenester og faste telefonitjenester særskilte markeder. IT- og Telestyrelsen følger som nævnt udviklingen nøje. IT- og Telestyrelsen har beføjelse til med mellemrum at opdatere og revurdere allerede gennemførte markedsundersøgelser eller egentlige gennemførelser af helt nye markedsundersøgelser, hvis det skønnes, at væsentlige ændringer i markedsforholdene eller den teknologiske udvikling mv. tilsiger det. Dette kan i medfør af bemærkningerne til telelovens 84a blandt andet ske på styrelsens eget initiativ eller som følge af en velbegrundet og veldokumenteret anmodning fra en markedsaktør. IT- og Telestyrelsen vurderer imidlertid, at der skal gøre sig helt særlige nationale forhold gældende førend mobiltelefoni og fastnettelefoni kan være omfattet af et og samme marked, eftersom Kommissionen som nævnt har valgt at definere to separate markeder. Det løbende samarbejde med Konkurrencestyrelsen Tele2 ønsker oplyst, hvorvidt Konkurrencestyrelsen har givet en konkurrenceretlig vurdering af analysen af SMP hos enkeltvirksomheder. Efter selskabets opfattelse bør Konkurrencestyrelsen generelt inddrages i alle konkurrenceretlige vurderinger og ikke kun afgive vejledende udtalelser, når analysen foreligger. IT- og Telestyrelsen skal hertil oplyse, at styrelsen i overensstemmelse med telelovens 84c, stk. 2, og hvor et samarbejde er fundet hensigtsmæssigt har inddraget Konkurrencestyrelsen i forbindelse med markedsafgrænsningen og gennemførelsen af markedsanalyserne. Der har således i overensstemmelse med forudsætningerne i lovgivningen været et tæt samarbejde med Konkurrencestyrelsen forud for den mere formelle vejledende udtalelse, der i henhold til høringsprocedurerne skal foreligge fra Konkurrencestyrelsen vedrørende selve resultatet af markedsanalyserne (den vejledende udtalelse er refereret tidligere i nærværende notat og udtalelsen er endvidere vedlagt dette notat). 3.3. Bemærkninger vedrørende analysen af marked 9 Markedsafgrænsningen af marked 9 bestrides En række udbydere - Telia, Orange, COLT og Tele2 - anfører hver for sig en større eller mindre grad af uenighed i, at hvert enkelt net skulle udgøre et separat monopolmarked, uanset at det af flere af udbyderne anerkendes, at terminering i de omhandlede net hver især ikke kan substitueres af andre net. Det anføres således, at nettene pga. markedets struktur er indbyrdes afhængige, hvorfor konklusionen om at alle udbydere af fastnetterminering pr. automatik har SMP i egne fastnet synes teoretisk og uden hold i den reelle konkurrence og fordelingen af købermagt mellem aktørerne i markedet. IT- og Telestyrelsen opfordres af flere af udbyderne til i højere grad at lægge vægt på en samlet markedsvurdering af engrosmarkeder for 4

5 fastnetterminering samt inddrage dette forhold ifm. vurderingen af, hvilke forpligtelser der eventuelt skal tages i anvendelse på marked 9. En enkelt udbyder Tele2 foreslår i øvrigt anvendelse eller indførelse af en bagatelgrænse på eksempelvis 2 % markedsandel, før tildeling af SMP status tages i betragtning. To udbydere Tele2 og COLT anfører, at en række forhold ikke, eller kun i ringe omfang, er medtaget i analysen, hvilket medfører, at analysen savner en mere helhedsbetonet og markedsmæssig vinkel. Blandt andet savner udbyderne en yderligere vægtning af en række markedsmæssige faktorer: (1) at evt. overpris for fastnetterminering ikke vil kunne overvæltes til slutkunderne, idet dette er markedsføringsmæssigt uheldigt (ex. Sonofon/Fredericia-sagen). (2) At udbydere på engrosmarkedet for fastnetterminering kun yderst sjældent alene udbyder fastnetterminering der er oftest tale om, at en anden engrosydelse udbydes i tilknytning hertil (ex. LL, transmission mv.). Dette bevirker, at urimelige prisvilkår o.lign. vil kunne få alvorlige konsekvenser for udbyderens øvrige samlede engrosforretning. (3) At øvrige udbydere i sagens natur ønsker rimelighed i prissætningen, eftersom der eksisterer såkaldt symmetriforhold på engrosmarkedet for fastnetterminering. Der opstår således en balance på markedet. IT- og Telestyrelsen har afgrænset det relevante marked med udgangspunkt i Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og har i sin vurdering af konkurrenceforholdene i Danmark ikke fundet anledning til at afvige fra Kommissionens henstilling. Som det imidlertid fremgår af bl.a. afsnit 1.2. Konklusioner på analyserne så indgår det i den samlede vurdering af de undersøgte indikatorer, at de identificerede markeder er meget uens i størrelse, og at der er stor forskel på forholdene på de otte separate termineringsmarkeder (særligt mellem TDC på den ene side og de øvrige udbydere på den anden), når der ses på prisfastsættelse og kunder med modstående købermagt. Der bliver således i den samlede vurdering skelnet mellem de otte termineringsmarkeder, og det er bl.a. på baggrund af disse vurderinger, at der efterfølgende i den endelige afgørelse bliver fastlagt og pålagt forpligtelser. Det kan for god ordens skyld oplyses, at de hidtil notificerede afgørelsesudkast fra andre medlemslande på marked 9 for så vidt angår markedsafgrænsning heller ikke afviger fra Kommissionens henstilling. Fsva. Tele2 og COLT s bemærkninger om manglende helhedsbetonet og markedsmæssig vinkel har IT- og Telestyrelsen, som det fremgår af analyseudkastet, allerede overvejet og anerkendt de nævnte problemstillinger. De nævnte forhold er i adresseret i bl.a. afsnittene om priser og købermagt. Bånd på priser mod andre operatører (loft) Telia påpeger, at der foreligger et markedsbestemt maksimum for termineringsprisen. Maksimum for operatørernes termineringspris bestemmes efter Telias opfattelse af TDC s pris for kaskadeafregning i forbindelse med transitterminering. Telia anfører, at denne pris er fastsat regulatorisk via LRAICmodellen, hvilket i praksis skulle betyde, at LRAIC-reguleringen sammenholdt med den konkurrencemæssigt tvungne samtakseringsaftale har lagt et loft over den enkelte operatørs termineringspriser også i forhold til øvrige operatører. IT- og Telestyrelsen har adresseret prisforhold vedrørende det pågældende produkt kaskadetransit/indirekte transit i prisafsnittet i analyserapporten vedrørende markederne for transporttjenester (marked nr. 10). ITog Telestyrelsen fastslår i den forbindelse, at den fastnetrelaterede indirekte transit (kaskadeafregnet transit) ikke er LRAIC-reguleret (modsat den mobilrelaterede indirekte transit samt den rene transit). Problemstillingen vedrørende samtakseringsaftaler og de implikationer disse aftaler måtte medføre for prissætningen på de enkelte termineringsmarkeder er adresseret i bl.a. afsnittene om priser og købermagt og er således allerede overvejet og anerkendt af IT- og Telestyrelsen. 5

6 Markederne er ikke statiske Telia bemærker, at IT- og Telestyrelsen i analysen anfører, at markederne er statiske, hvilket efter selskabets opfattelse ikke er korrekt, henset til, at hver operatørs net kan defineres som antallet af slutbrugere, der er direkte tilkoblet det enkelte net. Det er disse slutbrugere, der afgør, hvilken markedsplacering den enkelte operatør har i forhold til de andre operatører på markedet - herunder bl.a. købermagt. Anvendelsen af betegnelsen statisk om markedet for fastnetterminering findes i afsnit 3.4.2. ( Ændringer i markedsandele ), hvor IT- og Telestyrelsen har beskrevet metoden bagved anvendelsen af mobilitetsindekset. Beskrivelsen findes identisk i de øvrige analyserapporter. Det er anført, at ændringerne i markedsandele måles vha. et mobilitetsindeks, som beregner summen af ændringer i udbydernes markedsandele divideret med 2, således at indeksværdierne er mellem 0 og 100. En indeksværdi på 100 svarer til, at ingen af de udbydere, der havde markedsandele i år 1, er på markedet i år 2, mens et indeks på 0 svarer til et helt statisk marked med nøjagtig samme udbydere og nøjagtigt samme markedsandele i begge år. Indeksværdier mellem 0 og 100 angiver med andre ord den procentandel af markedet, som er flyttet mellem udbydere i perioden. Det er på baggrund af metoden, hvorved markederne er defineret, konkluderet, at udbyderen på hvert enkelt respektive marked har en konstant markedsandel på 100% og derved vil mobilitetsindeksene for hvert enkelt termineringsmarked, uanset hvilken periode der betragtes, altid pr. definition vil være 0, idet der er tale om separate termineringsmarkeder for hvert enkelt net. Eftersom mobilindeksene pr. definition altid vil være 0 på de pågældende separate markeder og således ikke vil kunne ændre sig (uanset forpligtelser) er indikatoren ikke anvendt i den samlede vurdering. Terminering af opkald til 70-numre et særskilt marked? Consorte finder, at terminering til et 70-nummer bør anses for et særligt marked, som adskiller sig fra øvrige markeder. Consorte bestrider således at være SMP-udbyder på marked 9. Consortes produktområde er INløsninger i forbindelse med 70-numre og lignende nummerserier. I tilknytning hertil foretager Consorte terminering i Consortes IN-central i forbindelse med opkald til 70-numre. Opkaldene viderestilles herefter til terminering i andre operatørers net. Consorte har noteret sig, at IT- og Telestyrelsen antager, at sådan terminering til Consortes IN-central indgår i marked 9, som er et generelt marked for terminering af fastnet. Consorte påpeger, at det - henset til den særlige karakter af termineringen hos Consorte, der finder sted som led i en form for "forædling af opkaldet" - er snævert knyttet sammen med en viderestilling til den egentlige kundes fastnetnumre, dvs. slutterminering i andre operatørers net. Dette kunne indebære, at terminering til et 70-nummer anses for et særligt marked, som adskiller sig fra øvrige markeder. Consorte har efter IT- og Telestyrelsens opfattelse rejst to overordnede problemstillinger. Den første problemstilling angår spørgsmålet, om hvorvidt Consortes produkt er omfattet af marked 9. Consorte forespørger i den forbindelse til muligheden for, at terminering til et 70-nummer udpeges som et særskilt marked. Den anden problemstilling angår de uhensigtsmæssigheder, Consorte oplever i kraft af indgået samtakseringsaftale med TDC. IT- og Telestyrelsen har tidligere i høringsnotat af 5. december 2003 (vedrørende markedsafgrænsning mv.) taget stilling til en forespørgsel om at definere et særskilt tjenestebaseret termineringsmarked, som omfatter terminering i servicenumre (herunder 70-numre). I den forbindelse bemærkede styrelsen, at ydelsen terminering i servicenumre indeholder to priselementer: Betaling for terminering i det pågældende net og betaling for selve tjenesteydelsen bag det pågældende servicenummer. IT- og Telestyrelsen opfatter således Consortes forretningskoncept sådan, at Consorte modtager opkald fra fremmede net, og herefter videreekspederer disse opkald via fremmede net til destinationer, der er nærmere aftalt med kunden. Der er dermed tale om to forskellige transaktioner, som skal betragtes hver for sig. 6

7 I første led, hvor Consorte modtager opkald fra fremmede net primært TDC modtager Consorte med opkaldet en afgift fra det fremmede net for at terminere opkaldet i Consortes eget net. Dermed må Consorte betragtes som udbyder på marked 9, markederne for fastnetterminering. For så vidt angår den anden del af transaktionen videreekspederingen og konkurrencesituationen i denne forbindelse skal IT- og Telestyrelsen bl.a. henvise til analyserapportens afsnit regulatoriske barrierer, hvoraf fremgår, at en udbyder har anført, at der ikke kan opnås en passende pris for terminering af 70-numre, idet udbyderen oplever, at manglende regulering af området medfører, at udbyderen presses til at indgå ufordelagtige samtrafik- og samtakseringsaftaler med SMP-udbyderen. IT- og Telestyrelsen bemærkede hertil, at kommentarerne ( ) overordnet set synes at vedrøre konkurrencesituationen på de detailmarkeder, der omfatter [opkald til] indholdstjenester. TDC har mulighed for at lade slutbrugertaksten for TDC-kunders opkald til andre nets indholdstjenester stige som følge af øgede udgifter i engrosleddet i forbindelse med samtrafik andre net. De rejste emner vil i givet fald i første omgang skulle tages op og afdækkes nærmere på detailmarkederne. Den rejste problemstilling vedrørende samtakseringsaftaler og de implikationer disse aftaler måtte medføre for prissætningen på Consortes produkter er i nærværende analyse adresseret i bl.a. afsnittene om priser og købermagt og er således allerede overvejet og anerkendt af IT- og Telestyrelsen. Uenig i betydningen af købermagt TDC bemærker, at IT- og Telestyrelsen har konkluderet, at TDC har købermagt på de syv øvrige udbyderes respektive markeder for fastnetterminering. Dette er efter TDC s opfattelse sket uden nærmere analyse af omfanget og betydningen af denne købermagt. TDC finder, at det bør have betydning for vurderingen af købermagt, at det ikke, som det ellers er tilfældet på traditionelle varemarkeder, kan antages, at en udbyder, som afsætter størstedelen af sin produktion til én bestemt køber, vil være meget afhængig af denne køber, idet køberen pga. telelovgivningens krav om interoperabilitet er forpligtet til at aftage tjenesten fra enhver udbyder, hvorfor TDC helt naturligt vil være største kunde hos de andre udbydere. Denne forpligtelse gælder også, når udbyderne har forlangt væsentligt højere termineringspriser, end TDC selv kræver for den samme ydelse. TDC bemærker endvidere, at det i øvrigt fremgår af tabellerne i analysens afsnit om prisudvikling, at de øvrige operatører som hovedregel anvender de samme priser over for hinanden, som de anvender overfor TDC. Alene af den grund finder TDC, at det kan afvises, at de symmetriske termineringspriser i forbindelse med samtakseringsaftaler med TDC skyldes TDC s købermagt. Det er IT- og Telestyrelsens opfattelse, at kravet om interoperabilitet som udgangspunkt stiller de ikkeregulerede udbydere i en position, hvor de under normale omstændigheder også overfor TDC ville kunne forhandle sig frem til termineringspriser, der ligger højere end de regulerede takster, TDC er pålagt at afsætte terminering til. At de af de øvrige udbydere, der også afsætter terminering til anden side end til TDC, indbyrdes forhandler sig frem til termineringstakster, der ligger noget over det prisniveau, som TDC aftager til, peger i retning af, at TDC udgør og aktivt udøver en modstående købermagt på de øvrige udbyderes respektive markeder. Dette forhold fremgår også af de mere eller mindre samstemmende oplysninger fra de syv øvrige udbydere. Det er således oplyst, at TDC er i stand til at presse de øvrige udbydere til at indgå samtakseringsaftaler. Som det er nærmere beskrevet i analysen indebærer disse samtakseringsaftaler, at de øvrige udbyderes termineringspriser overfor TDC fastsættes som nøjagtigt samme beløb som TDC s regulerede priser for lokal terminering. Dermed har prisreguleringen af TDC s salg af fastnetterminering i praksis også været normerende for TDC s køb af fastnetterminering hos andre udbydere. Fsva. TDC s bemærkning om, at eftersom de øvrige operatører som hovedregel anvender de samme priser over for hinanden, som de anvender overfor TDC, udelukkes, at de symmetriske termineringspriser i forbindelse med samtakseringsaftaler med TDC skyldes TDC s købermagt, skal IT- og Telestyrelsen bemærke, at der er tre udbydere af de øvrige syv, som har oplyst alene at operere med samme pris som 7

8 overfor TDC (dvs. TDC s regulerede priser for lokal terminering). Der er imidlertid tale om efter IT- og Telestyrelsens oplysninger at de tre udbydere stort set alene afsætter terminering til TDC. Den ene udbyder afsætter således 100 % af udbyderens samlede terminering til TDC, mens de to andre afsætter 97 % af den samlede terminering til TDC. I øvrigt har alle tre udbydere på linje med de resterende fire øvrige udbydere vurderet, at TDC udøver en modstående købermagt. Vurderingen af øvrige udbyderes omkostninger ved terminering Telia bemærker, at det er selskabets opfattelse, at prisudviklingen og særligt niveauet viser indikationer på reel konkurrence, da priserne ikke efter Telias beregninger synes at overstige omkostningerne væsentligt. Selskabet finder således, at de øvrige udbydere har betydeligt højere omkostninger end TDC til terminering, hvilket naturligt er udtrykt i de indbyrdes priser. TDC anfører, i sammenhæng med en kommentar om styrelsens vurdering af købermagt (se ovenfor), at en antagelse om, at de symmetriske termineringspriser er udtryk for købermagt hos TDC efter selskabets opfattelse må have som forudsætning, at andre operatører har højere omkostninger til terminering end TDC. TDC finder imidlertid, at en række forhold taler for, at de øvrige udbyderes omkostningsniveau burde være lavere end TDC s, eksempelvis pga. at udbydernes net efter TDC s mening er nyere og derfor bygget med nyere og billigere teknik end TDC s net. IT- og Telestyrelsen skal til Telias og TDC s kommentarer vedrørende omkostningsniveauet for terminering set i relation til de oplyste priser herfor bemærke, at styrelsen ikke i forbindelse med markedsundersøgelserne har analyseret omkostningsgrundlaget bag de enkelte udbyderes termineringspriser. En del udbydere har dog i deres besvarelser oplyst at have omkostninger, der ligger ud over, hvad de får dækning for gennem termineringspriserne overfor TDC. IT- og Telestyrelsen finder stadig belæg for styrelsens konkluderende afsnit i prisafsnittet, hvoraf det fremgår, at det ikke på det foreliggende grundlag kan skønnes unaturligt, at de øvrige udbyderes priser af forskellige årsager ligger på et højere niveau end TDC s regulerede priser. En af årsagerne hertil er bl.a., som også nævnt i prisafsnittet, at LRAIC-reguleringen indebærer, at de regulerede priser ikke er fastsat efter TDC s faktiske omkostninger, men i stedet tager udgangspunkt i, hvad prisen burde være i et optimalt drevet net og teleselskab, baseret på den nyeste teknologi. IT- og Telestyrelsen har imidlertid ikke med dette svar afvist, at bl.a. udviklingen i prisniveauet for terminering senere hen vil kunne give styrelsen anledning til at analysere omkostningsniveauet for terminering nærmere. Analysen muliggør identifikation af de forskellige udbyderes termineringspriser Telia finder det uheldigt, at konstruktionen af IT- og Telestyrelsens analyse gør det muligt at identificere ikke-offentliggjorte og individuelt forhandlede termineringspriser mellem selskaber, der ikke har pligt til at offentliggøre disse priser. IT- og Telestyrelsen har tilstræbt at finde balancepunktet mellem på den ene side hensynet til oplysningsværdi og på den anden side hensynet til, hvad de enkelte selskaber måtte finde er forretningsfølsomme oplysninger. IT- og Telestyrelsen har dog i de efterfølgende analyser iværksætte tiltag for at tage yderligere hensyn til forretningsfølsomme oplysninger, uagtet at oplysningsniveauet vil falde. 8