Idékatalog Thomasskolen. Dette idékatalog indeholder en lang række idéer til fremme af trivsel i de enkelte klasser og årgange eller på tværs af disse. Forældrerådet maj 2012
Idékatalog Thomasskolen. Dette idékatalog indeholder en lang række idéer til fremme af trivsel i de enkelte klasser og årgange eller på tværs af disse. Flere af idéerne er allerede afprøvet flittigt i en del klasser / årgange på skolen andre er idéer fra andre skoler. Intentionen er, at idékataloget skal inspirere forældrene (klasseråd, kontaktforældre eller andre initiativtagere) til trivselsfremmende aktiviteter og tiltag. Gode fællesoplevelser knytter bånd og skaber tolerance blandt børnene. Samtidigt er erfaringen, at man mobber ikke sine forældres venners børn. Det er derfor også interessant at skabe gode relationer imellem forældrene. Nedenfor er en række forslag til arrangementer i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Med venlig hilsen Thomasskolens forældreråd Indskolingen (0. - 3. Klasse) Idé Indhold Tips og gode erfaringer Madklub / Lege grupper Klassen inddeles i grupper af 4-5 børn på tværs af køn og faste venskaber, og inviteres i løbet af det næste halve år hjem til hinanden på skift for at lege og spise. På den måde når børnene at komme hjem til alle deres klassekammerater i løbet af de første par skoleår også klassekammerater, som de måske ellers ikke ville lege med. Det kan f.eks. være en stor oplevelse for nogle drenge at opleve, at piger også kan være sjove at lege med og omvendt. Legegruppen kan evt. afsluttes med en kop fælles kaffe for forældrene, når de henter børnene, så forældrene lærer hinanden at kende. Børnene elsker at være med til at lave maden. De mindste kan f.eks. selv pynte pizza, dække bord med ting fra naturen eller skære frugt og grønt ud. De lidt større børn kan selv lave det meste med forældrestøtte og - opsyn. 2
Fødselsdage På Thomasskolen har vi en tommelfingerregel om, at fødselsdagsarrangementer enten er for hele klassen eller for alle drenge / piger ikke for få udvalgte heller ikke selv om, det holdes i weekenden. Hvad der derudover skal ske er op til det enkelte barn og dets forældre. Fødselsdagsgaver Gå-hjem-hygge Mange (børn og forældre) har glæde af at holde fællesfødselsdage dvs. at 2 eller flere børn slår sig sammen om at holde fødselsdagsselskab. Fællesfødselsdage har den fordel, at man er flere forældre til at klare skærene. Det er en god ide, at invitere forældrene til en kop kaffe / te og en snak, når de henter børnene. Nogle klasser har gode erfaringer med, at det barn, der sidst havde fødselsdag, giver en større fællesgave til det næste barn, der har fødselsdag - på vegne af hele klassen. Forinden har fødselsdagsbarnet /forældrene fortalt, hvad han /hun særligt ønsker sig. Gaven overrækkes i klassen, og bliver derved bogstaveligt talt en gave fra alle kammerater i klassen. Det er vigtigt, at der ikke gives ekstra gaver af nogen få ved siden af. Andre klasser aftaler et max. beløb f.eks. 30,- kr./ barn, og det enkelte barn kan enten ønske sig mange små gaver, penge eller fællesgaver for dette beløb. Når børnene har haft tema-uge eller har arbejdet med noget, som de gerne vil vise frem i fællesskab, kan det være en god idé at arrangere en hyggeeftermiddag / aften, hvor alle forældre bliver inviteret til at komme. Samtidigt kan der evt. arrangeres et let traktement / fællesspisning, så ingen behøver at haste hjem for at lave aftensmad. Det kan være i forbindelse med jul, hvor traktementet kan være gløgg og æbleskiver, eller en alm. hverdag, hvor der f.eks. bliver købt fælles pizzaer ind. En anden idé kunne være at bede alle købe 1 brød og 2 ting dertil på vejen (ex. pølse, ost, frugt, deller, postej, pate). Lad ikke gaverne blive for vigtige. Lad i stedet samværet og den gode stemning blive det centrale. 3
Forældrefester Fælles morgenmad Forældreaftener En tur ud i det blå Vores børn skal gå i skole i 10 år, og både de og vi forældre er derfor nødt til at forholde os til hinanden og til hinandens børn i mange år. Jo bedre vi kender hinanden, jo nemmere overkommer vi de større eller mindre gnidninger, som helt sikker vil opstå undervejs. Én måde at lære hinanden at kende på, er at holde en forældrefest. I det daglige har vi ofte travlt og har børnene med, og så kan det være svært at nå mere end et par høflighedsfraser. Til en forældrefest kan vi også få tid til at høre om hinandens arbejde, fritidsinteresser og til at have det hyggeligt og sjovt sammen. Man kan efter aftale med klasselæreren mødes kl. 07:30 til fælles morgenmad. I forvejen har alle på forældreintra skrevet, hvad de medbringer til et fælles morgenbord: Kaffe, the, ost, brød, smør, frugt etc. Aftal evt. med klasselæreren mht. service. Kl. 08:00 ryddes op. I nogle klasser arrangerer forældrene mødreaftener fx 4 gange om året, med kaffe/the eller ost og pølse aften med alm. kvindesnak og hygge. Drengene i en klasse kan sammen med fædrene tage en tur i skoven og lave bål, tage på go-kart banen, på fisketur eller fx arrangere en fodboldturnering Der er mange muligheder for at mødes i det fri med klassen, forældre og søskende en weekenddag. Kun fantasien sætter grænser. Skovtur med madkurv og leg / løb Opsætning af drager på Hersted Høje Shelterhygge med bål i skov / i mosen Fisketur Rundbold / volleyball el.lign. for alle med saftevand, kaffe og kage Strandtur Skøjtetur Cykeltur evt. Herlev Rundt / i skoven Bland forældrene godt. Drengeforældre har ofte ikke så godt kendskab til pigeforældre og omvendt. En hyggelig og uformel måde at ses på,- det kræver ikke det store Jo bedre vi kender hinanden, jo nemmere overkommer vi de større eller mindre konflikter/problemer, som helt sikkert også opstår undervejs i skoleforløbet. 4
Velkomst- og afskedskomite Når nye børn kommer ind i en klasse, eller når et barn skal flytte, er der som regel god opmærksomhed omkring, hvordan der bliver sagt pænt velkommen eller farvel til børnene, men det er også vigtigt, at der bliver sagt pænt goddag og farvel til forældrene. Klasserådet kan derfor nedsætte en lille komité, der er ansvarlig for at nye forældre føler sig godt modtaget og bliver orienteret godt om klassens historie og traditioner, og at der bliver sagt ordentlig farvel til forældre, der forlader klassen. En lille snak når man mødes, en telefonopringning og en opmærksomhed på, om de nye forældre har set og hørt seneste nyt om klassen kan ofte gøre det. Det er vigtigt at være gode eksempler her. Mellemtrinnet (4. - 6. Klasse) Idé Indhold Tips og gode erfaringer Madklub / spisegrupper Se indskolingen. Fælles madlavning, spisning og hygge er fortsat et hit, og det er vigtigt fortsat at styrke børnenes venskaber på tværs af de mere faste venskaber. Man mobber ikke så nemt én, man lige har lavet mad sammen med. Børnene kan selv lave det meste inkl. indkøb og oprydning med lidt forældresupport og -opsyn. Fødselsdage Se indskolingen. Tommelfingerreglen gælder stadig. Det er vigtigt, at det ikke kun er få udvalgte, der inviteres til fødselsdag. Det er stadig en god ide at invitere forældrene til en hyggesnak og en kop kaffe / te eller andet ved afslutning af arrangementet Gå-hjem-hygge Er fortsat lige så relevant som i de mindre klasser. Se indskolingen. Der er fortsat masser af anledninger med tema-uger, projektfremlæggelser, teaterstykker mv. Det er vigtigt forældrene kommer og beundrer værkerne og hygger sig samtidigt. 5
Hyttetur Spilleaften Fester Velkomst og afskedskomite Lej en spejderhytte et par dage med en enkelt eller to overnatninger. Lav en vagtplan med forskellige forældreopgaver, hvor man kan booke sig ind på f.eks. indkøb før turen, eftermiddagsvagt med bålhygge, nattevagt med morgenmad, rengøring efter afrejse mv.. Det er en god idé at arrangere fælles spisning / picnic med medbragt mad for hele familien den éne aften, så alle kan deltage lidt i fælles hyggen og tale med om hytteturen bagefter. Med rettidig planlægning kan man måske få klassens lærere til at deltage i hytteturen, så de indvilliger i at flytte undervisningen ud i hytten indenfor den normale undervisningstid. Alternativt kan man arrangere hytteturen i en weekend. Konkurrencer og gerne konkurrencer mellem børn og voksne er ofte populære. Der kan konkurreres på alverdens brætspil eller det kan være en playstation-aften / wiiaften, hvor hhv. drenge, piger, mødre og fædre konkurrerer på livet løs. Der kan selvfølgelig også arrangeres en bowlingaften for alle. Eller der kan konkurreres i det fri (stafet, orienteringsløb, fodboldturnering mv). Temafester fx - omvendt fest, hvor pigerne er klædt ud som drenge og drengene som piger, - pyjamasfest eller - parrallel fest hvor voksne og børn fester i hvert deres lokale i samme bygning. Når større børn kommer ind i klassen eller skal flytte til en anden skole, er det vigtigt, at der bliver budt ordentlig velkommen og sagt ordentlig farvel også til forældrene. Se indskolingen. Forsøg at få så mange forældre til at melde sig til frivillige opgaver som muligt. Det ryster godt sammen at deltage aktivt. Sørg for at alle elever er med på turen også selv om deres forældre evt. ikke kan deltage aktivt eller økonomisk i arrangementet. Spis evt. sammen ved samme anledning. 6
Udskolingen (7. - 10. Klasse) Idé Indhold Tips og gode erfaringer Madklub / spisegrupper Fælles madlavning, spisning og hygge kan sagtens fortsættes op i de største klasser, men formen ændrer sig med alderen. En model kan være at én madklub (4-5 pers.) laver mad til en anden, som kommer på besøg ved spisetid næste gang er det omvendt og så blandes der nye grupper. De unge skal selv kunne se idéen med det og selv lave en rulleplan derfor. En anden model kan være efter running dinner princippet. Andre har lavet filmaftener eller spilleaftener med pizza og popcorn. Det er fortsat en god idé at styrke venskaberne i klassen på tværs af de mere faste venskaber. Forældreaftener Spilleaftener Fester I nogle klasser arrangerer forældrene mødreaftener fx 4 gange om året, med kaffe/the eller ost og pølse aften med alm. kvindesnak og hygge. Drengene i en klasse kan sammen med fædrene tage en tur i skoven og lave bål, tage på go-kart banen, på fisketur eller fx arrangere en fodboldturnering Konkurrencer og spilleaftener kan godt blive ved at trække, også selv om eleverne er blevet ældre. At prøve at slå sine egne eller kammeraternes forældre i Sing Star eller Wii Sport er som regel et hit. Og det er en sjov måde for forældre at være sammen med hinanden, sine egne børn/unge og andres børn/unge på. Mange vil i takt med, at de bliver ældre, foretrække at festerne bliver uden for megen voksenindblanding. Men de fleste vil alligevel gerne have, at forældrene er i nærheden. Jo bedre vi kender hinanden, jo nemmere overkommer vi de større eller mindre konflikter / problemer, som helt sikker også opstår undervejs i ungdomsårene. De unge kan evt. lave maden til de voksne og dermed tjene penge til en hyttetur eller skolerejse. Ved at hjælpe klassen med at holde nogle gode fester uden alkohol, erfarer de unge, at fester sagtens kan være sjove uden. 7
Hyttetur En weekend med overnatning i en spejderhytte kan fortsat være en sjov og god måde at være sammen på på tværs af unge og voksne / familier. Book i god tid. De største elever kan selv arrangere turen. Klassearrangementer Arrangementer med fælles aktivitet for hele klassen er ofte populært blandt de ældste elever. Det kan f.eks. være en 1 dags skitur til Sverige, en tur i skøjtehallen, en tur på en go-card bane, en skovtur, en bowlingturnering mv. Sørg for at alle deltager - også selv om forældrene f.eks. ikke kan køre. Velkomst og afskedskomite Når større børn kommer ind i klassen eller skal flytte til en anden skole, er det vigtigt, at der bliver budt ordentlig velkommen og sagt ordentlig farvel også til forældrene. Se indskolingen. Thomasskolen maj 2012 8