Det er alt sammen voldsomt spændende, men også trættende og udmarvende.så husk også at nyde foråret!



Relaterede dokumenter
1. Velkomst v / ESH ESH bød velkommen til det første styregruppemøde i 2015 og mødet er desuden det sidste inden årskonferencen den 5. marts 2015.

Referat fra ESB-styregruppemøde 3. juni 2015 kl på SOSU Sjælland, Selandia Park 8, 4100 Ringsted

Midt i en reformtid ESB-netværkets årlige temakonference 2015

1. Velkomst v /ESH ESH bød velkommen til mødet der er desværre nogle afbud pga. presserende opgaver på skolerne.

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015

1. Godkendelse af dagsorden Tilføjelse til pkt. 4 Rekruttering af ny ESB-konsulent

ESB-sekretariatet. Nyt fra. Arbejdsgrupper. Nr , 2. kvartal Redaktion: Ebbe Schou Hargbøl og Lajla Pedersen. Fra vores helt egen verden

ESB-sekretariatet. Nyt fra. Leder ETU. Nr , 3. og 4. kvartal Redaktion: Ebbe Schou Hargbøl og Lajla Pedersen

b) Arbejdet i DE-L spørgerammeudvalg og nyt fra DE-Ls årsmøde.

Februar VTU-gennemgang v/ Henrik Madsen Raben, Ennova:

Resultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

Statistik og dokumentation

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

ESB-sekretariatet. Nyt fra

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

ETU 2015 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2016

Til alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Referat 04/ Bestyrelsesmøde SOSU C Gladsaxe, Buddinge Hovedgade 81, 2860 Søborg Dato kl

Referat af møde i Ø&A-udvalget den 2. februar 2015 SOSU Fyn Odense

Status på ressourceregnskabet og måling af elevtrivsel i hhx/htx/eud

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Referat. Fraværende: Ole Sværke. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af 2 nye orienteringspunkteret.

Bestyrelsen ved HF & VUC FYN. 20. april Referat fra bestyrelsesmøde onsdag den 25. marts 2015.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Transkript:

Forårsrengøring Det pibler og bobler, pollen går i næsen, og man kan næsten høre græsset gro! (Det skal jo også slås, det skidt!) Nå, nyt forår, og det er lige fantastisk hver gang. Der er have- eller altankasseforberedelser, og fuglene kvidrer om kap. Stor aktivitet..således også på skolefronten! Erhvervsskolerne har gang i den helt store forårsrengøring og gør sig klar til sommeren, eller snarere eftersommeren. Der skal støves af, luftes godt og grundigt ud, og masser af gamle ting skal smides ud. Og der er ikke ret meget til genbrug denne gang! Mødeaktiviteten er stor, og nye organisatoriske konstellationer og samarbejdsrelationer på tværs af skoleformer ser dagens lys. Men det er ikke kun organisation og tilrettelæggelse der diskuteres. Det er indtrykket, at der i diskussionerne er meget fokus på det pædagogisk/didaktiske, og den udfordring ledelserne står overfor i den forbindelse. Som en UVM-konsulent udtrykte det på en konference her i foråret: Det er en pædagogisk reform denne her, og ikke en strukturel som tidligere! Det er alt sammen voldsomt spændende, men også trættende og udmarvende.så husk også at nyde foråret! Fra vores helt egen verden Trivsels- og tilfredshedsundersøgelser ETU Ca. 50 medlemsskoler deltog i efterårets ETU, og resultatet af denne blev præsenteret 21. januar. Styregruppen havde ønsket, at knytte ETU-fremlæggelsen sammen med spørgsmålet om effekten af alle de målinger, vi går og foretager os på skolerne. Dagen blev således to-delt. Dels med en tematisk fremlæggelse af ETU-resultatet, hvor Anders Filtenborg fra Ennova satte fokus på, hvad trivsel egentlig er, og hvordan eleverne bedømmer lærernes feedback på deres opgaver og indsats. Dels med et kritisk syn på alle de målinger, der oversvømmer vores samfund, også i skoleverdenen. Dette kritiske syn blev på inspirerende vis fremlagt af analyseredaktør på Politiken Poul Aarøe Pedersen, som i efteråret havde udgivet bogen Tænk på et tal. Anders Filtenborg lagde i sit oplæg vægt på, at de personlige relationer mellem lærer og elev spiller afgørende ind på elevernes trivsel, og at vejene til elevernes følelse af trivsel ikke er en maksimerings-, men en optimeringsøvelse for skolerne. Den optimale trivsel hos eleverne sker i undervisningen i klasserummet. Med hensyn til feedback påpegede Anders, at arbejdsglæden i undervisningssektoren er høj ligesom fagligheden er høj. Man anerkender gode præstationer, men der sættes ikke ind over for dårlige, og der sættes ikke ind over for dårligt udført arbejde. Tilbagemeldinger på medarbejdernes arbejde er man ikke rundhåndet med i undervisningssektoren generelt. Ledelsen følger ikke op på, om medarbejderne når de aftalte mål. Denne inkonsekvente feedback-kultur spejles over på lærernes tilbagemeldinger til eleverne! Poul Aarøe Pedersens pointe er, at den økonomiske og kvantitative tænkning efterhånden er blevet så dominerende, at alle væsentlige spørgsmål bliver reduceret til et spørgsmål om tal. Hvor uddannelses- 1

politikerne tidligere opstillede abstrakte indholds- og læringsmål, opstiller de i dag konkrete resultatmål. Læring er blevet cost-benefit, og om uddannelserne er en succes eller en fiasko, kan man tælle sig til. Begge oplæg gav levende, gode og inspirerende gruppedebatter. Anders Filtenborg (bagest) lægger op til debat..med aktivt lyttende deltagere. Poul Aarøe Pedersen længst til venstre Opsamling fra mødet kan ses her MTU En lettere redigeret og mere skoletilpasset udgave af MTUen har netop kørt i marts måned, og rappporterne er her i slutningen af april på vej ud til skolerne. 28 institutioner har deltaget med følgende fordeling: Teknisk/merkantile: 12 deltagende skoler m. 3.987 respondenter (svarprocent 89). SOSU: 7 deltagende skoler m. 1.006 respondenter (svarprocent 88). VUC: 9 deltagende centre m. 1.626 respondenter (svarprocent 83). Samlet: 6.619 respondenter (svarprocent 87). Der afholdes fremlæggelse af resultaterne 1. juni i Odense. Arbejdsgruppe om evaluering af SKP-centre Arbejdsgruppen (hvor også UddannelsesBenchmark var inviteret) holdt sit møde 13.01. Formålet med gruppen var at videndele og diskutere evt. fælles netværkskoncept for evaluering af SKP-centre. Lokale erfaringer med SKP-center-evaluering blev delt mellem repræsentanter fra Center for Erhvervsuddannelser Lolland-Falster, Zeeland Busines College, Syddansk Erhvervsskole, Svendborg Erhvervsskole, Roskilde Tekniske Skole, Københavns Tekniske Skole og Selandia. 2

Gruppen konkluderede, at: - Det ville være fint at samle samtlige 50 praktikpladscentre til en workshop - i regi af EVA - til erfaringsudveksling og videndeling i forbindelse med udgivelserne af instituttets samlede rapporter på området. (Sekretariatet har en varm linie til EVA - også i den forbindelse). - Det er for tidligt at udarbejde en fælles inspirationsspørgeramme pga. geografien og skolernes forskellighed. Link til EVA-rapport om evaluering af SKP-centre, del. 1 og 2 samt bilag: http://www.eva.dk/projekter/2014/evaluering-af-praktikcentre/download-rapport/evaluering-af-praktikcentre-del- 1/view Årlig temakonference Den årlige temakonference blev for første gang afviklet i foråret, og dagen var sat til 5. marts. Temaet for konferencen var Midt i en reformtid og 41 deltagere var mødt frem for at høre oplæg og diskutere med repræsentater for UVM og afslutningsvis høre Stefan Hermanns syn på ledelses- og lærerroller. Kontorchef Signe Tychsen Philip (Departementet/Kontoret for Tværgående Uddannelsesudvikling) redegjorde for ministeriets seneste arbejder med kvalitetsdelen af EUD-reformen samt dens 4 klare mål. Kontorchef Birte Iversen (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen/Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn) orienterede om principperne i det nye dialogbaserede tilsyn samt om tilsynsplanen for 2014-15. At der er alvor bag tankerne i det dialogbaserede blev på tydelig vis anskueliggjort, da Signe og Birte efterlyste skolernes tanker og input til ministeriet som forudsætninger for, at reformen bliver optimalt implementeret. Lydhørheden overfor skolernes hidtidige erfaringer med kvalitetsarbejdet er stor og et vigtigt signal om, at samarbejdet mellem skolerne og UVM er i højsædet. Der blev således bl.a. efterlyst i de efterfølgende gruppediskussioner, hvad ministeriet skal gøre anderledes for at understøtte reformimplementeringen? Stor diskussionslyst efter UVMs oplæg om EUD-reform 2 kontorchefer har netop afleveret deres oplæg Fra venstre Birte Iversen og Signe Tychsen Philip 3

Ovenpå frokosten blev det så, rektor på Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermanns tur. Stefans afsæt var, at den kommende reform stiller nye krav til organisationen som et levende arbejdsfællesskab og til strategisk ledelse. Krav til ledere der må intervenere og til undervisere, der må blande sig i hinandens arbejde..de indre personlige kvalitetsløft bliver de sværeste i reformen! (Stefan Hermann) Stefans pointer til skolernes fremtidige forandringsprocesser er, at ledere skal være fagligt og strategisk organisatorisk tænkende. For deres del må bestyrelserne orientere sig om organisationens forandringspunkter og være strategiske. På skolerne skal vi kunne evne at analysere os selv! Hvor står vi, hvor vil vi hen, og hvad skal der ske?, som han sagde. Det er vigtigt, at bestyrelse og ledelse tager medarbejderne med på denne rejse!..dialog dialog dialog gør præmissen klar og spørg dem! Giv medarbejderne lov til at træne og øve sig. Lad være med at dæmonisere fortiden. Tag bekymringer alvorligt, men udfordr standardsvarene! Der var rigtig mange tanker at afslutte den åbne del af temakonferencen med! Oplægene fra temakonferencen kan ses her: UVM & Stefan Herman 4

Beretning, regnskab/budget og Styregruppevalg ESH aflagde beretning om årets aktiviteter, fremlagde regnskab, budget og der blev kort diskuteret forslag til kommende aktiviteter. Beretning, regnskab og budget blev efterfølgende vedtaget, og så var der valg til styregruppe. Den kom til at se sådan ud: Fra venstre: Heidi B. Nielsen, CELF (genvalgt), Sanne Sandal, SOSU Sjælland (genvalgt), Kristina Birch Kristensen, TEC (nyvalgt), Peter Madsen, SOPU (nyvalgt), Gitte Jensen, CSV Kolding (nyvalgt), Ole Rømer, SOSU C. (nyvalgt), Per Andersen, HF og VUC Fyn (genvalgt), Katarina Held, Erhvervsskolen Nordsjælland (nyvalgt), Signe Gylling, HF og VUC Nordsjælland (genvalgt) og Mia Rasmussen, Aarhus Tech (genvalgt). (Hvem der er hhv. ordinært styregruppemedlem og suppleant mellem Peter og Ole er endnu ikke afgjort. Som suppleant for specialskolerne indgår Lisbeth Jensen, CSU Egedammen, Hillerød ikke med på billedet). Se udførligt notat fra konferencen på www.esb-netvaerk.dk Styregruppen holdt sit første møde på Syddansk Erhvervsskole i Odense 9. april. Se referat her 5

Fra vores samarbejde med omverdenen EUD-reformen på kvalitetsområdet Effekt- og Evalueringsudvalget Kvalitetsarbejdet og reformen Udvalget har holdt sit seneste møde 03.03. Mødet lå lige i forlængelse af udvalgets møde med repræsentanter for UVM. På dette fremlagde ministeriet forslag til valg af statistiske indikatorer, revision af konceptet for handleplaner samt principper for tilsyn i forbindelse med reformgennemførelsen. Grundtanken i de udspil der blev præsenteret stemte godt overens med de principper, der lå til grund for DEs forslag om revision af handleplaner for øget gennemførelse som Effekt- og Evalueringsudvsalget oprindelig havde udarbejdet. Tilfredsheden med UVMs udspil var derfor stor. Hvis disse udspil bliver vedtaget, er der følgende vigtige datoer, skolerne skal være opmærksom på i forhold til handleplaner og tilsyn: - Der skal foretages en eksplorativ undersøgelse omkring skolernes brug af handleplaner. Undersøgelsen foretages af MindLab (tværoffentlig og tværministeriel udviklingsenhed) i foråret 2015. - De nye handleplaner skal afleveres første gang ultimo januar 2017. - Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen foretager forberedende screeninger i september 2015. - Første tilsynsbesøg, efter at reformen er trådt i kraft, forventes at blive foretaget i efteråret 2016. NB! Se desuden vigtige datoer for reformimplementering nedenstående under Referencegruppen. Inspirationskatalog Det færdige inspirationskatalog til skolernes bestyrelser og den daglige ledelse om skolernes brug af kvalitetsmål som led i det strategiske arbejde med kvalitetssikring (se Nyt fra Sekretariatet, nr. 4 4. kvartal 2014) er blevet udsendt til alle direktører, formandsskaber for skolernes bestyrelser og UVM. På DEs netop overståede årsmøde indgik folderen i workshoppen om Kvalitetsmål i uddannelsessektoren. Gymnasiereform Udvalget har besluttet at starte en tidlig dialog med UVM, så snart den nye reform på gymnasieområdet er vedtaget. Arbejdet koordineres med DEs GYM-udvalg. DE vil i den forbindelse undersøge, om foreningen kan samarbejde med Danske Gymnasier og andre interessenter om arbejdet med klare mål for de gymnasiale uddannelser. men der er jo som bekendt rendt meget vand i åen siden da, eller rettere sagt, der er slet ikke rendt noget vand i åen! Referencegruppen for trivsels- og virksomhedstilfredshedsmålinger UVMs nedsatte Ekspertgruppe (som har haft til opgave at understøtte ministeriets arbejde med udviklingen af målingen af elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed) præsenterede 6

10. marts Referencegruppen for sit foreløbige udspil til spørgerammer til ETU og VTU. Referencegruppen består af lederforeningerne, lærerorganisationerne, elevorganisationerne, arbejdsgivere- og tagere samt de to kvalitetsnetværk. Ved præsentationen blev forslag til ændringer af spørgerammer, svarskalaer samt notat om gennemførselsproces og teknik diskuteret, og på et senere afholdt møde mellem ekspertgruppen, UVM og Referencegruppen 14. april præsenteredes så det endelig forslag til spørgerammer, gennemførselsproces samt Ekspertgruppen s afrapportering af dens arbejde. Det samlede arbejde på kvalitetsarbejde i forbindelse med EUD-reformen skal på dets aprilmøde vedtages i Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). På et efterfølgende såkaldt Teknikermøde 15. april mellem UVM-repræsentanter og udvalgte skolefolk blev følgende foreløbige retningslinier og procesplan præsenteret: Retningslinier I første omgang bliver måltallene på hhv. ETU og VTU et samlet beregnet gennemsnit på de obligatoriske spørgsmål. Skolerne skal indberette cpr.nr./uni-login i forbindelse med indsendelse af ETU-data til datavarehuset. Der bliver IKKE stillet centrale værktøjer til rådighed til skolerne til evaluering og rapportering. Skolerne skal arrangere sig med leverandører, men overholde centrale retningslinier. Lovforslaget til kvalitetsdelen af reformen skal efter planen foreligge inden sommerferien. Procesplan April Maj Juni August September Oktober December Ekspertgruppens afrapportering offentliggøres Test på udvalgte skoler forberedes REU orienteres Test på udvalgte skoler igangsættes Alle skoler orienteres om kvalitetsarbejdet ifm. reformen Test på udvalgte skoler gennemføres og afsluttes Foreløbige spørgeskemaer og vejledninger udmeldt til skoler og leverandører Lovgrundlag for målingerne på plads Testresultater behandles og indikatorer opstilles 01.09. endelige spørgeskemaer, indikatorer samt offentliggørelse af data udmeldt til skolerne REU orienteres 01.10. Elevtrivsels- og virksomhedstilfredshedsmålinger igangsat på skolerne 01.12. Elevtrivsels- og virksomhedstilfredshedsmålinger afsluttet på skolerne Kursusdag 28. januar - Træk i UVMs databaser I fællesskab med UddannelsesBenchmark afholdt vi workshopdag på Syddansk Erhvervsskoles skolehjem og kursuscenter i Odense. Mange medlemsskoler havde efterlyst mere viden om EUD-reformens betydning for indsamling af data på både kort og længere sigt og ville desuden gerne have praktiske erfaringer med relevante udtræk fra den nuværende databasebank og særlige udtræk til næste handlingsplan for øget gennemførelse. 62 entusiastiske kursusdeltagere var da også mødt sultne frem. Indledningsvis fremlagde analyseansvarlig Stine Sund Hald fra DE elementer i samspillet mellem den daglige ledelse og bestyrelsen på den enkelte skole. En reference til den udarbejde pjece om bestyrelsens involvering i reformprocessen (se ovenfor). 7

Stine Sund Hald DE - om bestyrelsesarbejdet og reformen Laura Girotti STIL orienterer om Datavarehuset og nye træk..og der grubles! Herefter orienterede Laura Girotti fra STIL kort om udviklingen af og situationen for Undervisningsministeriets Datavarehus og relationen til den nye EUD-reform. Det er endnu uklart, hvornår Datavarehuset forventes klar til brug, man satser på forår 2016. Til gengæld tegner der sig nye statistiske begreber afledt af reformen: Statistiske grupperinger Uddannelsesbeslægtede områder (f.eks. omsorg, sundhed og pædagogik), da der skal laves statistik på 110 uddannelser og 300 specialer. Elevtyper er et nyt begreb, som beskriver, hvordan en elev påbegynder sin uddannelse, og hvordan den gennemføres. En elev kan kun være én form for elevtype. Elevens optagelsesgrundlag. Efter frokost blev der - efter instruktion - arbejdet med praktiske øvelser i særlige udtræk til handlingsplan for øget gennemførelse og relevante udtræk fra den nuværende databank. Alt i alt en meget succesfuld dag, hvor der efterspurgtes en kursus-opdateringsdag, når UVM og STIL er kommet videre med krav til indberetninger og tilhørende datatræk. UddannelsesBenchmark og følger op på denne opfordring! Oplæggene og opsamling fra kursusdagen kan ses her Temadag 24. marts - Gode, effektive og værdiskabende møder Der havde desværre kun tilmeldt sig 14 deltagere til denne temadag, men de fik til gengæld også noget for pengene! En meget levende, initiativrig og kreativ Jacob Sønderskov fra Rambøll Attractor stod for faciliteringen af hele temadagen, som sædvanligvis foregik på Syddansk Erhvervsskoles skolehjem og kursuscenter i Odense. Jacob havde delt dagen op i en teoretisk og en praktisk del, hvor den teoretiske drejede sig om systemisk tilgang til kommunikation samt sprogets betydning for den måde, vi kommunikere på..også til møder! 8

Den praktiske del gav deltagerne redskaber i, hvad man skal være opmærksom på i mødeafholdelse, hvor møder kan løbe af sporet, og hvordan vi kan optimere mødetilfredshed. Øvelserne blev godt suppleret af illustrative dias. Et par pointer om to tilgange til møder: Den styrende tilgang: - Udgangspunktet er altid en årsags-/virkningsforståelse - Ting kan kontrolleres, hvis man er omhyggelig nok - Rationel refleksion er afgørende - Sandheder er altid universelle og en dynamisk Jacob Sønderskov, Rambøll Attractor -.derfor skal møder altid styres! Hvilken tilgang kender vi typisk mest fra vores egen skoles møder? Den faciliterende tilgang: - Alle har sit eget perspektiv - Vi påvirker hinanden - Vi forstår verden på baggrund af vores rygsæk? - Vi kan ikke regne den ud -..derfor skal møder faciliteres! Temadagen gav stor refleksion hos deltagerne.. 9

på hver deres måde! (Niels Holm, HF og VUC Nordsjælland og Katarina Held, Erhvervsskolen Nordsjælland) Konferencer og arrangementer Sekretariatet har i 1.-2. kvartal deltaget i følgende konferencer og arrangementer: AMU-audit-seminar (14.01. på SDE, Odense) Hent evt. materialer på: http://danskeerhvervsskoler.dk/aktuelt/fokus/amu-audit/ Konference om Overgange til og fastholdelse i EUD UVM og NCE/Metropol (19.03. i Odense) Hent evt. materialer på: http://www.phmetropol.dk/forskning/skole+og+padagogik/erhvervspadagogik+nce/kurser+konferencer/materiale+fra+ konferencer+og+kurser/bedre+overgang+2015 Netværksmøde Kvalitet i elevperspektiv Forsker-/Praktikernetværket (15.04. i København) Hent evt. kommende materialer på: http://www.forsker-praktiker.delud.dk/ Styregruppe- og FU-møder i 2015 09.04. FU (m. Danske SOSU-skoler i København) - aflyst ny dato aftales i efteråret. 03.06. Styregruppe (afholdes SOSU Sjælland i Ringsted) 09.09. Styregruppe (afholdes SDE i Odense) 08.10. FU (m. Lederforeningen for VUC i København) 09.12. Styregruppe (afholdes SOSU Sjælland i Ringsted) Øvrige møder og Temadage Møder: 28.05.: Styregruppens revisionsgruppe (revision af Retningslinier )-(afholdes HF og VUC Nordsjælland i Hillerød) 01.06.: MTU-præsentation (afholdes SDE i Odense) 20.05. TEMADAG (fælles med UddannelsesBenchmark): Unge og undervisningsmiljø (afholdes Niels Brock, Kbh.) 27.08. TEMADAG (fælles med UddannelsesBenchmark): Kvalitetssystemer (afholdes SDE i Odense) 10.11. TEMADAG: Effektiv kommunikation (afholdes SDE i Odense) For årets arrangementer, arbejdsgrupper, mødevirksomhed og løbende eksterne konferencer med links se Årshjul 2015 som snarest kommer på hjemmesiden. Referater, materialer m.m. kan altid rekvireres hos sekretariatet. Nyd foråret! Lajla Pedersen og Ebbe Schou Hargbøl 10