OPGAVE 2A - Hvorfor cyklede offeret alene? Hvorfor på ringvejen, hvor der ingen cykelsti er? - Hvad snakkede de om, da hun sagde farvel? - Havde offeret cykelhjelm på? Ulykke på ringvejen Onsdag aften blev en 15-årig kørt ned på vej hjem på cykel. Bilen ramte den 15-årige, der cyklede i vejkanten uden lys. Der var ingen cykelsti. Ulykken fandt sted på ringvejen, da en bilist kørte ud fra Byparken og overså hende. Pigen havde været til fest med nogle venner. Bilisten var ikke påvirket af alkohol, oplyser vagthavende ved politiet. Den 15-årige ligger i koma på sygehuset.
OPGAVE 2B Vanvidskørsel på scooter Onsdag aften kørte en 16-årig galt på en knallert på en parkeringsplads. Den 16-årige mistede kontrollen med knallerten og kørte ind i en betonklods. - Havde offeret hjelm på? - Hvad fik offeret til at køre ræs? - Hvilken rolle spillede de andre? Vidner har fortalt politiet, at offeret kørte ræs mellem de parkerede biler foran en flok jævn-aldrende. Det undrer politiet, at ingen af tilskuerne greb ind. Den unges tilstand beskrives som kritisk.
OPGAVE 2C - Hvorfor kørte de unge og pjattede? - Hvorfor havde offeret ikke cykelhjelm på? - Hvilken rolle spillede de andre? Var de fulde? Cyklist kørt ned af bus Fredag nat blev en 15-årig kørt ned på vej fra én fest til en anden. Offeret kørte sammen med en flok venner, men mistede kontrollen med sin cykel og svingede ud foran en bus. Den 15-årige blev kastet ind på fortovet og ramte hovedet mod kantstenen. Vidner oplyser at de unge kørte og "pjattede" med hinanden. Det er uklart hvilken rolle dette spillede i ulykken. Ofret bar ikke cykelhjelm, oplyser vagthavende ved politiet.
OPGAVE 2D Seksårig pige dræbt Onsdag aften blev en lille pige påkørt af en knallert med to 15-årige på. Hun blev omgående kørt til hospitalet i en ambulance, men overlevede ikke. Ulykken foregik på en villavej, da knallerten ville overhale pigen. Af ukendte årsager ramte de pigen bagfra. - Hvem kørte knallerten? Hvem sad bagpå? Kom dem på knallerten til skade? - Hvorfor svingede den lille pige ud foran knallerten? - Hvilken rolle spillede de andre personer? Politiet vurderer, at knallerten kørte med 60-65 km/t på den lille villavej og at den lille pige har slået et lille sving ud foran knallerten. En gruppe af venner havde stået på vejen op til ulykken og rodet med knallerten indtil to af dem satte sig op på den, angiveligt for at se, hvor stærkt den kunne køre.
Den 18-årige havde netop fået sit kørekort. OPGAVE 2E - Hvem kom galt afsted? Hvem sad hvor i bilen? Havde de seler på? - Hvorfor kørte de overhovedet i bil? - Hvis storebror kørte bilen? - Var de fulde? Var han? Fyldt bil i tragisk ulykke Fredag nat blev to 15-årige hårdt kvæstet da den bil de var passagerer i kørte ind i et vejtræ. Den 18-årige fører af bilen mistede tilsyneladende kontrollen i et skarpt sving. De to unge sad på bagsædet da ulykken indtraf. Denne ene blev kastet gennem forruden og 20 meter væk. Den anden blev slynget rundt inde i bilen. De er nu begge indlagt på sygehuset. Den første med alvorlige skader på rygsøjlen. Den anden med kraniebrud. Bilens andre passagerer slap med mindre småskader og forskrækkelsen. Føreren af bilen pådrog sig også kun mindre skader, da han havde sele på og blev beskyttet af bilens airbag. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse om der var alkohol indblandet i ulykken.