Pressemøde Regnskab for første halvår 2007 9. august 2007
REPRÆSENTANTER DANSKE BANK Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør TALE Peter Straarup - Ordførende direktør Velkommen til gennemgangen af vores regnskab for første halvår af 2007 og tak fordi I igen har taget Jer tid til at beskæftige Jer med Danske Bank. Præsentationen kan følges live på nettet. Når I efterfølgende får lejlighed til at stille spørgsmål, lukker vi ned for transmissionen. Også denne gang har økonomidirektør Tonny Thierry og jeg lavet en arbejdsdeling, så jeg først kigger på nogle hovedtendenser i vores forretning. Derefter vil Tonny gå i dybden med de enkelte forretningsområders resultater. Det har været et travlt forår i Danske Bank. Vi har gennemført en sammenlægning af BG Bank og Danske Bank. Vi har introduceret en række nye produkter i de lande, vi opererer i. En tredje og meget vigtig aktivitet var, at overtagelsen af Sampo Bank gennemførtes. Det betød, at den helt store opgave med integrationen af vores nye finske og baltiske operationer gik i gang. Så første halvår har faktisk været et ekstraordinært travlt halvår for Danske Bank-koncernen. Det er glædeligt, at de fleste af vore bestræbelser har givet meget fornuftige resultater. Først et overordnet kig på koncernens performance i årets seks første måneder. Résume af 1. halvår 2007 Regnskabsmæssigt har det været et godt halvår. Resultatet af de første seks måneders anstrengelser lever mere end op til forventningerne, og med 7,6 milliarder kroner efter skat er det en fremgang på 11 procent i forhold til samme periode sidste år. Vi sammenligner med proforma-tal, så vi har indregnet Sampo Bank også i 2006. 2
Regnskab: 1. halvår 2007 Udover Sampo Bank er det værd at fremhæve Danske Markets og Danica. De to enheder har klaret sig særligt godt i første halvår af 2007. Det er hovedårsagen til, at bankens resultat er bedre end de forventninger, vi oplyste om, da vi afleverede regnskabet for 2006. Stigende nettorenteindtægter Men jeg kan ikke dy mig for at fremhæve væksten i vores udenlandske enheder. Som I kan se af kortet her bag mig, er der i Nordirland en vækst på 10 procent i nettorenteindtægterne. Pænt i et marked, hvor vi indtager en ledende position. Danske Markets leverer i første halvår af 2007 et af sine hidtil bedste resultater med to milliarder kroner før skat. Især er det tilfredsstillende fordi det i år i modsætning til tidligere år ikke er afkastet af bankens egne investeringer, der hiver resultatet op. Fremgangen skyldes højere indtægter fra de kundedrevne aktiviteter handelsindtægterne stiger derfor fra 3,8 milliarder kroner i første halvår af 2006 til nu 4,2 milliarder kroner. Danica bidrager i år i modsætning til første halvår 2006 pænt til resultatet. Selv om investeringsafkastet er moderat, er der plads til, at Danske Bank som ejer kan få forrentet Danica-investeringen med 669 millioner kroner. På tab og hensættelser er vi på vej mod mere normale tilstande. Efter en række år med en god økonomisk udvikling, har mange af vores kunder været i stand til at betale gammel og ofte opgivet gæld tilbage til os. Det gav i første halvår sidste år et plus på en lille halv milliarder kroner på tabskontoen, mens tabskontoens nettoresultat i år var tæt på nul, faktisk et lille minus på fem millioner kroner. Tab og hensættelser er en del af det at drive udlånsvirksomhed. Udviklingen er forventelig og bekymrer os ikke. Om hovedtallene vil jeg også lige pege på, at nettorenteindtægterne igen er stigende til trods for et fortsat pres på rentemarginalerne. Det skyldes, at udlånsvæksten fortsætter - om end i et lidt mere afdæmpet tempo end sidste år. Lidt mod syd har vi i Republikken en vækst på 31 procent i nettorenteindtægterne. Irland er et attraktivt marked, men det bedste er, at vi med lanceringen af nye produkter og skarpe priser vinder markedsandele. Vore to irske banker er teknologisk meget stærke i forhold til konkurrenterne. Vi har derfor også fremover forventning om en meget god udvikling. Efter massive investeringer til integrationen i Irland, er der nu begyndt at komme penge til bundlinjen, og vi lander på omkring 100 millioner kroner for første halvår. Det går den rigtige vej og det bliver bedre fremover. I Norge og Sverige har vi i grove træk afsluttet udbygningen af filialnettet og foretaget de væsentligste investeringer. Som I måske husker, har væksten i disse forretninger over de 8-10 år, vi har haft bankerne, været imponerende. Vi kan også i stigende omfang se resultaterne på bundlinjen. Alene i årets to første kvartaler bidrager de to lande med ikke mindre end 1,1 milliarder kroner før skat til resultatet. I Finland og Baltikum er resultaterne og væksten også tilfredsstillende men her er det andre elementer, vi har i fokus. Nemlig integrationen af bankerne. Sampo Bank-koncernen Vi har nu besluttet, at også de baltiske banker skal over på Danske Banks it-platform. Vi planlægger at løfte den finske enhed over på Danske Bank-platformen i påsken næste år. Og i påsken 2009 kommer altså også de tre baltiske banker med. Samlet betyder det, at vi opjusterer forventningerne til årets resultat, så vi nu forventer at opnå samme resultat som rekordresultatet i 2006. Her landede proformaresultatet inklusive Sampo Bank på 15,4 milliarder kroner efter skat. Tonny går som sagt i dybden med de enkelte forretningsområder. Det gør vi, fordi vi kan se, at væksten i de tre baltiske lande er så kraftig, at forretningerne og indtjeningen kan retfærdiggøre den investering, der ligger i også at integrere disse forholdsvis mindre banker. Samtidig får vi også i Baltikum den slagstyrke, der er i Danske Bank-koncernens fælles platform. 3
I Finland kan vi allerede nu se, at Sampo Bank får nye kunder i kraft af Danske Banks ejerskab. Det gælder særligt på erhvervsområdet, hvor eksempelvis vores løsninger på cash management-området tiltrækker store erhvervskunder, der ikke tidligere har overvejet Sampo Bank som partner. Sampo Bank har nu tilpasset organisationen, så den nøje afspejler koncernens. Dermed kan ressourcer til både daglig drift og udvikling udnyttes optimalt. Vi går nu ind i en fase, hvor alle IT-projekterne skal gennemføres, og hvor 3500 finske kolleger skal uddannes til at kunne arbejde på koncernens systemer. Også vore baltiske banker udvikler sig positivt. Både udlånsvækst og indtjeningsvækst overgår relativt set alle andre forretningsområder i koncernen. Kundetilgang overstiger forventninger Samlet er det trods sammenlægningen af Danske Bank og BG Bank derfor en glæde at kunne berette, at vi i dag kan notere os, at vores danske bankforretning er i fremgang. Og det er der faktisk gode forklaringer på. Danske Bankkoncernen har over de seneste par år lanceret en række meget interessante tilbud. Og med de tiltag, der er taget i indeværende år, er vi faktisk endnu mere konkurrencedygtige. Vi lægger vægt på at være det bedste valg samlet set. Og det er vi så. Gebyrnedsættelser i Danmark Som I forhåbentligt kan huske, har vi foretaget en række tiltag på gebyr-området. Indenfor de seneste 18 måneder har vi ni gange gjort vores priser bedre seks af disse tiltag er nedsættelser af gebyrer. Danske Bank og BG Bank sammensmeltes Sammenlægningen af de to danske bankbrands Danske Bank og BG Bank - har også fyldt meget internt i banken i første halvår. I de første uger efter sammenlægningen så vi en marginalt større afgang af kunder. Men det var så lidt, at vi næsten ikke kan måle det nu. Det koster selvfølgelig. Mit bud er, at kunderne sparer et trecifret millionbeløb på kurtage og hertil et pænt trecifret millionbeløb på privatkundernes øvrige hverdagsgebyrer. Oven i det kommer lavere rentemarginal på prioritetslånene, og de mest populære låneprodukter i øvrigt, samt højere indlånsrenter på børneopsparing, lønkonti og på højrentekonti. Første del af processen er stort set gennemført. Der er sammenlagt 31 filialer, og lidt flere har fået en ny, fælles ledelse. Medarbejderne har løftet opgaven flot, og det er imponerende at se, hvordan de to bankers medarbejdere i dag er smeltet flot sammen til en enhed, der alle trækker i samme retning. Samlet giver det, hvad vi lovede ved aflæggelsen af årsregnskabet for 2006 en bedre deal til kunderne. Og uden at tage munden for fuld, tør jeg godt sige, at vi i dag kan invitere hovedparten af alle danskere ind i banken med et tilbud om bankforretninger, der samlet set er bedre end det, de har i dag. Der er ingen tvivl om, at introduktionen af nye produkter har lettet overgangen til ét, fælles bankbrand. For at sige det lige ud: Kunderne er vilde med de nye produkter både de eksisterende og alle de mange nye kunder, vi har fået. Det giver kampgejst og stolthed hos medarbejderne. Knap 180.000 kunder satte knap 25 milliarder kroner ind på vores højrentekonto, som vi lancerede i februar. Omkring 100.000 kunder har siden introduktionen af vores nye kundepakker i maj, købt ind på ideen. Og vi forventer, at titusindvis af vores Danske Prioritetskunder vil takke ja til det nye og billigere tilbud, vi lancerede i juli. Selvtest af gebyromkostninger via netbank Hovedparten af vores netbank-kunder har været inde og se på deres individuelle gebyr-opgørelse og de sparetips, vi giver. Ved den seneste opgørelse havde 450.000 kunder været inde på den individuelle side, der ligger i netbanken. Det giver stor tilfredshed blandt kunderne, at vi ikke blot er åbne men også proaktive i vores rådgivning til dem om, hvordan man kan spare gebyrer. Vi er midt i en større undersøgelse af kundernes syn på gebyr-sitet, så vi hele tiden kan forbedre det. 4
Vi har enkelte eksempler på, at kunderne med oversigten i hånden årligt kan spare over 1000 kroner på hverdagens gebyrer alene ved at bruge bankens kanaler lidt anderledes. De fleste kunder kan spare et par hundrede kroner ved en ændret adfærd. Vores rådgivere uddannes til at tage fat i kunderne, når de alligevel er i filialen, eller når de er igennem til vores telefonservice. Her er det en del af rådgivningen at se på kundens gebyr-betaling for at sikre, at kunden ikke betaler overflødige gebyrer. Mange bolde i luften Afslutningsvis et par ord om vores mange initiativer. Vi har, om jeg så må sige, en del bolde i luften i disse år. Vi har købt op i Irland og Nordirland, og det er først nu, vi skal dokumentere, at vi kan tjene penge på de markeder. Vi var i november ude med den helt store investering med Sampo Bank, og der er et stykke tid til, at det vil give et afkast på niveau med resten af koncernen. På hjemmemarkedet har vi sænket en stribe priser og der skal vi jo vise, at vi kan vinde kunder på de mange tiltag. Med andre ord når vi som sagt har mange bolde i luften, skal vi bevise overfor omverdenen, at vi kan levere varen. Det er vi sikre på, at vi kan. Og det er det vi arbejder på. på 12 procent. Det er Irland og de baltiske lande som viser den største vækst, men også Sverige, Norge og erhvervssegmentet i Danmark byder til med tocifrede vækstrater. Indlånene er steget mere, nemlig med 16 procent, og det er et direkte resultat af lanceringen af attraktive højrente-tilbud i Danmark og Sverige. Samlet set løfter det nettorenterne med 11 procent. En anden regnskabspost, der stiger betydeligt er omkostningerne. Og en vækst på 13% kan jo give enhver åndedrætsbesvær. Men 2007 er regnskabsmæssigt betydeligt påvirket af engangsomkostninger, ligesom en del af omkostningerne skal ses i sammenhæng med øgede indtægter. For eksempel bonus i Danske Markets og øget leasingaktivitet i Nordania. Når man korrigerer for de forhold er den reelle underliggende omkostningsvækst 3 procent. Og så er vi tilbage i mere vante omgivelser. På denne planche har vi også vist til højre, at Danske Banks indtjening i dag fremstår betydeligt mere vel-diversificeret. I 2004 udgjorde indtægterne fra de udenlandske bankaktiviteter 17 procent af de samlede bankaktiviteter. I første halvår i år udgjorde de 42 procent. Selvom vi alle ønsker det bedste for dansk økonomi, er det et værdifuldt faktum med de nuværende lidt lavere vækstforventninger til dansk økonomi, at vi i dag har flere væksthaner vi kan skrue op for. Efter disse indledende bemærkninger vil jeg kort gennemgå de enkelte forretningsområder og begynder i Danmark. Og så vil Tonny Thierry guide os dybere ind i resultaterne for første halvår. Tonny Thierry Andersen - Økonomidirektør Regnskab 1. halvår 2007 Tak for det. Overordnet set viser regnskabet en resultatfremgang på 11 procent i forhold til sidste år, og det er bedre end forventet. Og det endda efter at regnskabet er belastet med integrationsomkostninger på over 1 milliard kroner. Det er karakteristisk for halvåret at aktivitetsniveauet har været ganske pænt og det afspejler sig bl.a. i en udlånsvækst Bankaktiviteter Danmark Danske Bank i Danmark fik et resultat før skat på 3,9 milliarder kroner, hvilket er lidt under 1. halvår 2006. Resultatet før tab og hensættelser er dog fastholdt. Indtægterne er steget på grund af højere nettorenteindtægter, hvor efterspørgslen efter erhvervsudlån og det stigende renteniveau er væsentlige årsager til fremgangen. Det har mere end kompenseret for et fortsat pres på rentemarginalerne og den lavere aktivitet på boligområdet. Set på den baggrund er en indtægtsfremgang på 3 procent egentlig ok. 5
Og med lanceringen af de nye produkter, sammenlægningen af Danske Bank og BG Bank står området stærkere i konkurrencebilledet end længe set. Det næststørste forretningsområde er nu Finland, så lad os begynde gennemgangen af de udenlandske bankaktiviteter her. Bankaktiviteter Finland Den resultatmæssige udvikling i Sampo Bank afspejler naturligvis det netop gennemførte køb af banken, og forberedelserne til integrationen med resten af koncernen i marts 2008. Resultatet før tab blev på 500 millioner kroner, en nedgang på 300 millioner i forhold til sidste år. Men i år er der udgiftsført integrationsomkostninger for 359 millioner, så underliggende er der tale om en pæn fremgang båret af en indtægtsstigning på 4 procent. Faktisk er resultatet en kende bedre end forventet. Og det uden at Sampo Bank har fået nye produkter eller IT platform. Man kan vel sige, at Sampo Bank først for alvor og med rimelighed kan forventes at accelerere i perioden efter påsken 2008, når den ny motor med Danske Bank platformen er installeret. Indtil da kan vi nyde godt af, at den økonomiske vækst i Finland i 2007 og næste år skønnes at blive en del højere end for EU gennemsnittet. Det giver god grobund for den fremtidige forretningsudvikling. Men her og nu er integrationen naturligvis i centrum for vores finske kollegaer. Lad mig herefter se på to centrale vækstområder i Norden, først Sverige. Bankaktiviteter Sverige Der er fortsat fornuftig vækst i vor svenske bankforretning. En indtægtsstigning på 19 procent er tilfredsstillende, især når omkostningerne kun er steget med 7 procent. Det øger resultatet før skat med 27 procent til over en halv milliard kroner. Halvårets resultat er et godt billede på den udvikling vore svenske bankoperation har været igennem. Efter en periode med investeringer i nye filialer, er banken nu i gang med at fylde de mange nye kontorer med nye kunder, og de betyder øgede indtægter, mens omkostningsvæksten er faldet til et mere normalt niveau. Og med introduktionen af nye online produkter som i de første 3 måneder har givet 7.000 nye kunder samt mere end 2,5 milliarder i indlån, er udgangspunktet for fortsat rentabel vækst god. På denne planche og de følgende tre plancher kan I udover nøgletal, se grafer over den markant positive udvikling i egenkapitalforrentningen i de fire lande, hvor vi de senere år især har investeret i. Lad os nu kaste vi et blik på Fokus Bank i Norge, hvor udviklingen også er positiv. Bankaktiviteter Norge Resultatet blev på 527 millioner kroner før skat, og det svarer til en fremgang på 15 procent. Faktisk forventer vi i år for første gang at passere milepælen med mere end 1 milliard kroner i indtjening før hensættelser. Indtægtsfremgangen på 18 procent er båret frem af stigende ud- og indlån og dermed nettorenteindtægterne, men også et godt salg af investeringsprodukter bidrager til udviklingen. Udviklingen i både Sverige og Norge har medført, at egenkapitalforrentningen i begge lande nu har rundet 20 procent, mod under 15 procent for blot et par år siden. Men vi har faktisk større ambitioner end det. Og nu til de to irske banker, hvor integrationen er ved at være tilendebragt. Bankaktiviteter Nordirland Resultatet i Nordirland blev et lille underskud på 18 millioner, men det afspejler på ingen måde den forretningsmæssige udvikling i Northern Bank. Vi har nemlig i første halvår 2007 afholdt 450 millioner kroner i integrationsomkostninger. Indtægterne er vokset med 9 procent og udlånsvæksten er tocifret. Den økonomiske og politiske situation er bedre end længe set og Nordirland er pt. den hurtigst voksende region i UK. Omkostningerne er også faldet, men ikke helt så meget som man måske kunne forvente. Det skyldes at vi har haft 6
mulighed for at fremrykke fratrædelser på medarbejdersiden og dermed også udgiftsført de tilhørende omkostninger. Sagt på en anden måde: Siden erhvervelsen af Northern Bank er medarbejderantallet reduceret med 24 procent, udlån er vokset med cirka 57 procent og indtægterne er steget med 13 procent. Så det er lykkedes både at udvikle banken og indfri synergiforventningerne på omkostningssiden. Efter disse integrationsomkostninger er afholdt er vejen banet for markante resultatfremgange i de kommende perioder. Et af vores absolutte vækstområder er den irske republik. Bankaktiviteter Irland Udlånsvæksten er fortsat markant i National Irish Bank, og ligger på 51 procent. Når NIB kan fastholde den høje vækst hænger det tydeligt sammen med introduktionen af det nye boliglån, LTV Tracker, som dels er attraktivt for kunderne på grund af en lav marginal, dels er attraktiv for banken på grund af en lav risiko og fordi det tiltrækker mange nye kunder. Men også på erhvervsområdet vinder vi frem, bl.a. via vore stærke cashmanagement funktionalitet. Den høje aktivitet afspejler sig i en indtægtsfremgang på 33 procent, mens omkostningerne er faldet med 10 procent. Det har betydet at resultatet før skat er vendt fra et underskud på 129 millioner til et overskud på 95 millioner. Resultatet er endda præget af, at det meget høje aktivitetsniveau naturligvis trækker lidt mere på resursekontoen. Bankaktiviteter Irland Det samlede resultat i Baltikum blev 100 millioner kroner før skat, og de tre baltiske banker er dermed et mindre forretningsområde: Men med vækstrater i omegnen af 50 procent, er det nok så interessant set i blot nogle få års perspektiv. Det største område er Estland som viser en resultatfremgang på næsten 50 procent. I årets første måneder har specielt Letland været i fokus på grund af stigende bekymringer om den økonomiske udvikling i landet. Vi deler denne bekymring, men da det er Danske Banks mindste område i Baltikum, med blot 4 filialer og indtægter i størrelsesorden 15 millioner kroner, må den forretningsmæssige risiko siges at være til at overskue. Efter denne gennemgang af bankaktiviteterne, vender vi nu blikket mod de øvrige forretningsområder. Lad os starte med Realkredit Danmark. Realkredit Danmark Som allerede omtalt er aktivitetsniveauet på realkreditlån som ventet faldet betydeligt. Det afspejler sig også i Realkredit Danmarks regnskab, hvor indtægterne steg med moderate 5 procent. Til gengæld er det lykkedes at holde omkostningerne i ave. Samlet kan RD derfor vise en resultatfremgang før tab på 7 procent. Og det er forholdene taget i betragtning faktisk ikke så ringe endda. Meget bedre end forventet ja, det blev resultatet i Danske Markets. Siden erhvervelsen af National Irish Bank er medarbejderantallet reduceret med 11 procent, udlån er vokset med 158 procent og indtægterne er øget med 41 procent. Så også her er det lykkedes både at udvikle banken og indfri synergiforventningerne på omkostningssiden. Et andet vækstcentrum er Baltikum. Danske Markets Det var ventet, at sidste års rekordresultat især i første halvår ikke ville kunne gentages i år, men med et resultat før skat der lige runder 2 milliarder kroner, lykkedes det alligevel. Og kvaliteten er endda forbedret idet afkastet af bankens egne investeringer gik lidt tilbage, mens de kundedrevne handelsindtægter steg med 12 procent. Det er især øget aktivitet på rente- og valutamarkederne der har bidraget til fremgangen. 7
Med et resultat på 2 milliarder kroner udgør Danske Markets indtjening ca. 20 procent af det samlede koncernresultat og er dermed en betydelig faktor. Selv om forretningsområdet er præget af relativ høj volatilitet er resultaterne af de kundedrevne aktiviteter stabilt stigende. En betydelig kunde på kapitalmarkederne er Danske Capital, som også er inde i en fornuftig udvikling. forventer nu et resultat efter skat på niveau med 2006, proforma konsolideret med Sampo Bank. De vigtigste forudsætninger for vores resultatforventning fremgår af denne planche. Hovedforudsætningen er at der fortsat vil være generel god økonomisk udvikling, og at den lidt lavere vækst i Danmark kompenseres af øget vækst i vore udenlandske aktiviteter. Danske Capital Resultatet blev på 536 millioner kroner, en fremgang på 12 procent. Danske Capital er inde i en omstillingsperiode i Danmark hvor man i stadig stigende grad lægger om fra obligationsinvesteringer til aktieinvesteringer, samtidig med at man bygger op i de udenlandske enheder. Det er baggrunden for en omkostningsvækst på 20 procent. Men heldigvis er der også god fart på indtægterne. Ikke mindst den finske portefølje bidrager med en betydelig vækst, således at Danske Capital i dag har 640 milliarder kroner under forvaltning fra kunderne. Endelig et par ord om Danica Pension Herudover bliver resultatet præget af, at Sampo Bank indlemmes i koncernen også regnskabsmæssigt. Når vi forventer et uændret resultat efter skat, betyder det at stigende udgifter til funding af købet af Sampo Bank og til integrationen af de købte banker opvejes af øget indtjening fra en række andre forretningsområder. Omkostningerne vil stige på grund af integrationen af Sampo Bank. Ser man på den underliggende udvikling, forventer vi en beskeden vækst på 0-1 procent. Selvom en uændret bundlinieindtjening fra 2006 til 2007 kan lyde lidt uambitiøs, dækker det reelt over en betydelig fremgang. I 2007 afholdes der, som sagt flere gange i denne præsentation, mange engangsomkostninger. Danica Pension Indtjeningsmæssigt er Danica Pension halvårets højdespringer, i det resultatet steg fra 33 millioner til 669 millioner. Fremgangen skyldes et forbedret investeringsafkast på aktieporteføljen, som typisk er den største svingfaktor i Danicas resultat. Den forretningsmæssige udvikling er også fornuftig. En stadig stigende del af præmieindtægten ligger nu i linkprodukter, hvor kunderne kan designe deres egne investeringsprofiler. Her står Danica med deres Danica Balance unikt i konkurrencebilledet. Det kræver derfor ikke den store kugleramme at komme til den antagelse, at regnskabet for 2008 bør vise en anderledes stærk fremgang. Spørgsmål & svar Dermed har jeg afsluttet min del af præsentationen og jeg vil nu give ordet til jer. Samtidig slukkes for live transmissionen til nettet. Værsgo. Til sidst vil jeg se på indtjeningsforventningerne til hele 2007 efter det veloverståede første halvår. Forventninger til 2007 På baggrund af første halvårs gode resultat samt effekten af den nedsatte selskabsskat i Danmark, opjusteres koncernens forventninger til indtjeningen for hele 2007. Vi 8