Pressemøde. Halvårsregnskab august 2011

Transkript

1 Pressemøde Halvårsregnskab august 2011

2 REPRÆSENTANTER DANSKE BANK Peter Straarup Ordførende direktør Henrik Ramlau-Hansen Økonomidirektør TALE Peter Straarup - Ordførende direktør Pressemøde Velkommen til præsentationen af Danske Banks regnskab for første halvår Tak fordi, I er kommet. Gennemgangen af regnskabet kan følges live på internettet. Vi lukker som sædvanlig for transmissionen, når vi kommer til jeres spørgsmål. Vi har i dag delt præsentationen, således at jeg først gennemgår nogle hovedtendenser og vigtige begivenheder i halvåret, hvorefter Henrik Ramlau vil gå i detaljer med regnskabet. Resultat for 1. halvår 2010: Resultatfremgang på 12 procent Danske Bank koncernen opnåede i første halvår af 2011 et resultat efter skat på 1,9 mia. kr., en fremgang på 12 procent i forhold til samme periode sidste år. Det er et resultat, der er som forventet, og fremgangen er tilfredsstillende, men niveauet er fortsat en del under koncernens indtjeningskapacitet. Det er der flere årsager til. Nedskrivningerne er fortsat en del over, hvad man normalt kan forvente, og vi har haft udgifter på 1,1 mia. kr. til dækning af to banker, som er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet. Endelig betyder det lave renteniveau, at nettorenteindtægterne er pressede. Det er værd at bemærke nogle vigtige positive elementer i regnskabet. Nedskrivningerne falder med over 25 pct., og en række af vores aktiviteter viser nu fornuftige resultater. Det gælder bankaktiviteterne i Danmark, Sverige, Norge og Baltikum. Endvidere har Danske Markets og Danske Capital præsteret ganske flotte resultater. Henrik vil som nævnt uddybe tallene senere. Danske Banks solvens er i den europæiske top Efter kapitaludvidelsen i april er Danske Bank i dag en af Europas bedst kapitaliserede banker. Ultimo juni 2011 er 2

3 koncernens solvensprocent 18,8 og kernekapitalprocenten 16,6. Det er højt også i international sammenhæng. Udover at tilføre en bedre kvalitet i bankens kapitalgrundlag, var kapitaludvidelsen også begrundet med et ønske om en hurtigere tilbagebetaling af det statslige hybridlån på 24 mia. kr., som Danske Bank optog i maj Forhandlingerne om tidlig tilbagebetaling er fortsat i gang, så I må have tålmodighed lidt endnu med at høre resultatet. Vores gode kapitalforhold blev bekræftet i den seneste EUstresstest, hvor Danske Bank landede på en samlet sjetteplads ud af 90 banker i stresstestens hårdeste scenarium. Dermed lå Danske Banks kapital langt over myndighedernes minimumsgrænse. Testen viste også, at Danske Banks eksponering mod statsobligationer med dårlig kreditrating er yderst begrænset. Vi har praktisk talt ingen græske statsobligationer, og koncernens eksponering mod statsobligationer i de såkaldte PIIGS-lande udgør kun ca. 2 pct. af bankens samlede obligationsbeholdning. Alle vores obligationer er optaget til markedsværdi. Ser man nærmere på resultaterne fra den europæiske stresstest, fremgår det, at de øvrige større danske og nordiske banker også klarer sig godt. Det er anden gang, de europæiske myndigheder gennemfører stresstest af det finansielle system. De deltagende institutter er denne gang blevet mødt med skrappere betingelser og hårde scenarier. Det er kun sundt. I Danske Bank bakker vi op om disse sundhedstjek af de finansielle aktører. Det er med til at skabe gennemsigtighed og tillid i en tid, hvor vi fortsat kæmper med efterdønningerne af den finansielle krise. Og det understreger, at udlandet ikke behøver at være bekymret for de større banker i Norden. Likviditeten er fortsat stærk, trods uroligt marked Et andet område, hvor Danske Bank står stærkt, er på likviditetssiden. Og det er på trods af den uro, der har præget kapitalmarkederne i de seneste par måneder. Danske Banks likviditet kan man blandt andet illustrere ved Moody s likviditetskurve, som viser, at 12-måneders likviditeten er særdeles god, og ved udgangen af 1. halvår lidt bedre end ved årets begyndelse. Da kurven er beregnet under særdeles hårde betingelser, blandt andet i form af frosne kapitalmarkeder, understreger udviklingen i år, at Danske Banks adgang til funding fortsat er i top. En anden vinkel er at se på fundingen fra de internationale markeder. Ved udgangen af juni måned havde Danske Bank hjemtaget ca. 63 mia. kr. ud af et samlet funding-behov i 2011 på omkring 73 mia. kr. Dermed er behovet for yderligere låneoptagelse i 2. halvår meget beskedent, selv om vi nok vil tage hul på næste års funding-behov i løbet af efteråret. Indførelsen af Bankpakke 3 har medført lavere rating En solid kapitalbase og en stærk likviditet er vigtige parametre for en finansiel koncern som Danske Bank i en tid med fornyet finansiel uro. Alligevel har vi oplevet at det internationale ratingbureau Moody's i første halvår sænkede de største danske bankers rating med to trin som en direkte konsekvens af Bankpakke III. Bankpakke III samt krakkene i Amagerbanken og Fjordbank Mors har gjort Danmark til genstand for den internationale finansverdens opmærksomhed og bekymring. Vi kan se, at den pris, långivere skal betale for at forsikre sig mod en konkurs i danske banker er udvidet. Det er her illustreret med udviklingen i Danske Banks CDS-spænd sammenlignet med et par svenske banker. Den udvikling skal ses i relation til Danske Banks gode likviditet og høje solvens. Danske Banks CDS-spænd er lavt i europæisk sammenhæng Set i forhold til andre banker i Europa, er Danske Banks CDSspænd derimod fornuftige, og vi kan derfor finansiere os billigere end mange banker fra de store lande i Europa. Vi kan også se, at adgangen til de internationale lånemarkeder er snævret ind, så det kun er de største banker i Danmark, der kan hente finansiering på de internationale markeder. Eksempelvis har Danske Bank i foråret udstedt seniorgæld til fornuftige rentesatser og med løbetider på 5 år. Men uanset vores adgang til kapitalmarkederne, må vi konstatere, at det er blevet dyrere. Dyrere end det ville have været uden Bankpakke III. Det fordyrer låntagningen for såvel private som virksomheder i Danmark. 3

4 Når man sammenligner Danmark med andre europæiske lande, så står vi faktisk ganske stærkt. Derfor er det meget bekymrende, at usikkerhed om nogle mindre banker og udlandets skepsis over for Bankpakke III har så negative konsekvenser for en generelt stærk finanssektor, at sunde banker bliver ramt af højere fundingomkostninger. Indskydergarantiordningen betyder endvidere, at sunde banker skal være med til at rydde op efter kredittab i dårligt drevne banker, som der desværre har været nogle stykker af. Ratingbureauerne og deltagerne på de internationale finansmarkeder ser bekymret til og spørger sig selv: Hvor store kan disse tab blive for långiverne og for de sunde banker? Vi er imidlertid ikke i mål endnu. De politiske forhandlinger begynder for alvor i efteråret, og der er fortsat behov for at kæmpe den danske realkredits sag, inden Europaparlamentet og Ministerrådet skal sætte det sidste punktum i direktivet forventeligt i Også på andre områder er der lagt op til nye internationale spilleregler. Det gælder for eksempel diskussionen om fælles europæiske regler for afvikling af nødlidende banker og definitioner af systemisk vigtige banker, de såkaldte SiFis. Det er afgørende, at der på disse områder kommer en ensartet lovgivning på tværs af Europa, som sikrer lige konkurrencevilkår for bankerne. Bankpakke III er i udgangspunktet fornuftig, men den danske enegang har haft mærkbare konsekvenser. I et ubehageligt scenarie, som vi ikke forventer, men heller ikke helt kan udelukke, hvor flere mindre banker går ned med tab til følge, så risikerer sektoren, at der kommer flere downgrades. Det vil betyde, at adgangen til de internationale kapitalmarkeder sander endnu mere til, og at der vil være behov for at nedbringe en større del af sektorens lån og for at sektoren er tilbageholdende med nyudlån. Det kan blive en negativ spiral, som jeg mener, der er grund til at advare imod, fordi den vil være skadelig for økonomien og dermed for samfundet. Regulering Der kommer i disse måneder rigtig meget ny regulering fra både EU og nationale myndigheder. Langt det meste er fornuftigt. Der var et indlysende behov for at stramme krav til blandt andet kapital og likviditet efter finanskrisen. Prisjusteringer i RD For den almindelige bankkunde kan den ny regulering og øgede krav om kapitalpolstring hos bankerne synes noget fjern. Hvad betyder det for mig? Uroen på de finansielle markeder henover sommeren har sammen med de stigende renter allerede givet noget af svaret: Det er blevet dyrere at låne penge. Som en konsekvens af øgede kapitalomkostninger og stigende renter har Danske Bank med virkning fra 1. august hævet udlånsrenterne med op til 0,5 procentpoint for både privat- og erhvervskunder. Realkredit Danmark har i dag varslet ændringer i sin prisstruktur fra udgangen af Det sker som en konsekvens af øgede kapitalkrav og finansieringsomkostninger. De prisjusteringer, vi i lighed med vores konkurrenter kommer med, sikrer, at danske realkreditobligationer fortsat handles til fordelagtige priser og dermed, at boligejerne stadigvæk har adgang til billige realkreditlån. Det vel nok væsentligste udspil kom i slutningen af juli. Her offentliggjorde EU-kommissionen sit udspil til, hvordan Basel III skal udformes i et nyt kapitalkravsdirektiv. Overordnet set må vi sige, at vi ser mange positive takter i Kommissionens udspil. Særligt i spørgsmålet om fremtiden for den unikke danske realkreditmodel, er vi kommet et godt stykke ad vejen. EUkommissionen har lyttet til de danske argumenter og åbnet for at realkreditobligationer kan medregnes i langt større omfang end frygtet. Jeg benytter lejligheden til at takke de danske politikere og embedsfolk for at have udvist stor samarbejdsvilje og ihærdighed i denne sag. For en kunde med et realkreditlån på én million kroner betyder prisjusteringen afhængig af kundens lånetype en stigning i den månedlige ydelse på et sted mellem 50 og 110 kr. efter skat. På Realkredit Danmarks hjemmeside vil man kunne regne sig frem til den præcise ydelsesændring alt efter lånetype. Realkredit Danmarks administrerende direktør Carsten Nøddebo, der er til stede her i dag, vil efterfølgende være til rådighed for evt. uddybende spørgsmål. Selv om vi nok må vænne os til lidt højere priser fremadrettet, vil jeg gerne understrege, at Danske Bank har en klar 4

5 målsætning om fortsat at være konkurrencedygtige på prisen. Finansiel uro blusser op igen Sommeren har været præget af fornyet finansiel uro. Den europæiske gældskrise har sammen med langvarige forhandlinger om USA's gældsloft været med til at øge usikkerheden. Det, vi har oplevet henover sommeren, er dønninger fra den finansielle storm, som har været længe om at slippe sit tag i den vestlige verden. Vi havde håbet, at vi på nuværende tidspunkt havde fået lidt mere gang i væksten. Vi tror, at vejen ud af den finansielle krise og gældskrisen er belagt med mange bump, og at det kommer til at tage tid, før vi får normaliserede vækstniveauer. Men der er også en vis grund til optimisme. Vi er på vej ud af krisen på en lang række af koncernens hjemmemarkeder. Det lysner for aktiviteten i store dele af erhvervslivet, og ledigheden er faldende. Men udfordringerne er stadig mangfoldige. Jeg vil forsøge at guide jer gennem de mange regnskabstal, trække de væsentlige elementer frem og give lidt baggrund til de tendenser, man kan se. Jeg starter med at vende tilbage til planchen med hovedtallene. Resultatet efter skat viser som sagt en fremgang fra 1,7 til 1,9 mia. kr. Fremgangen er sammensat af et mindre fald i indtægterne, lidt højere omkostninger og et stort fald i nedskrivningerne. Lad os først se lidt nærmere på indtægterne. Indtægterne falder lidt, især på grund af lavere nettorente Nettorenterne er koncernens vigtigste indtægtskilde med omkring halvdelen af indtægterne. I første halvår faldt de 5 pct. i forhold til sidste år, og ligger på et historisk lavt niveau. Det skyldes primært det meget lave renteniveau,vi har i øjeblikket inden for Euro-zonen og i Danmark. Men med en flot placering i den seneste stresstest og en veloverstået kapitaludvidelse - er Danske Bank klædt meget godt på til at imødegå fremtidens udfordringer. Hertil kommer stigende risikopræmier på de internationale markeder og at der er skarp konkurrence på udlånsområdet samtidig med udlånene er stagnerende. Pejlemærker for Danske Bank Og der er behov for at øge indtjeningen i Danske Bank. Det betyder, at vi i den kommende periode fokuserer på tre vigtige forhold: Vi skal øge vores toplinje med en konkurrencedygtig prissætning, der afspejler de gældende markedsforhold og bruge vores stærke kapitalbase til at finansiere sunde og gode projekter hos nuværende og nye kunder Vi skal bruge teknologien og ændrede adfærdsmønstre hos kunderne til at drive en mere omkostningseffektiv bank Og vi skal fortsætte med at øge kundetilfredsheden blandt vores kunder ved at være den bank, der tilbyder den bedste rådgivning til såvel erhvervs- som privatkunder. Og nu giver jeg ordet til Henrik, der vil gennemgå regnskabstallene mere i detaljer. Hovedtal for Danske Bank 1. halvår 2011 Tak for det. Jeg vil også gerne sige pænt goddag. Det er første gang jeg står her i min nye funktion som økonomidirektør. Gebyrindtægterne er ret stabile. Danske Bank har kun i beskedent omfang ændret satserne i det seneste års tid. Handelsindtægterne er derimod steget med 6 pct. på grund af et højt aktivitetsniveau og gunstige markedsvilkår især i årets første måneder. Omkostningerne stiger primært på grund lønstigninger Omkostningerne landede på 14 mia. kr. Det er lidt højere end sidste år, og også højere end vi havde forventet ved indgangen til året. Sidste år indgik der 1,3 mia. kr. som betaling for den statsgaranti, vi havde på det tidspunkt. Da denne garanti nu er bortfaldet, var det forventet, at vores omkostninger ville falde. Men sådan gik det ikke. En meget væsentlig forklaring er, at Danske Bank har haft omkostninger til den danske indskydergarantifond på i alt 1,1 mia. kr. i år på grund af Finansiel Stabilitets overtagelse af Amagerbanken og Fjordbank Mors, som Straarup omtalte tidligere. 5

6 Herudover var der stigende udgifter til bl.a. lønstigninger, markedsføring og IT, og det betødt, at de samlede omkostninger steg med 6 pct. Danske Bank har haft en stram omkostningsstyring som et fokusområde i de seneste tre år, med reelt faldende driftsudgifter i både 2009 og En mindre stigning i år skal ikke ses som et tegn på at denne strategi er ændret. Jeg kan love, at vi vil være mindst lige så fokuserede på omkostningerne fremover. på over 3 mia. kr. fra et underskud på 2,5 mia. kr. til et overskud på knap 600 mio. kr. Fremgangen skyldes primært lavere nedskrivninger samlet set, trods det fortsat høje niveau i Irland. Alle bankaktiviteter har overskud, undtagen de to irske Resultaterne i de enkelte bankaktiviteter viser, at alle områder på nær de to irske nu bidrager med positive resultater. Nedskrivningerne falder, men fortsat udfordringer i Irland Nedskrivningerne er faldet med næsten 30 pct. i forhold til sidste år til 5,6 mia. kr. Måler man kvartalsvis, er det nu lykkedes at reducere tabene hvert kvartal siden slutningen af I langt de fleste af forretningsområderne er nedskrivningerne nede på niveauer som er normale eller lavere. Specielt er det glædeligt, at den danske forretning nu har et overskud før skat på 2,1 mia. kr. mod et underskud på 1,8 mia. sidste år. Der er altså tale om en forbedring på næsten 4 mia. kr. Af de øvrige aktiviteter er der grund til at glæde sig over god indtjening i Sverige og måske især Baltikum, som indtil for kort tid siden havde store tab i forhold til størrelsen. Selv i Danmark er niveauet faldet betydeligt, og nærmer sig nu et mere normalt niveau. Men der er dog stadig udfordringer for vores erhvervskunder med et højt antal konkurser og problemer inden for landbrugssektoren. Vi har fortsat få tab på privatkunderne, men stigende rente og et usikkert husmarked gør, at vi overvåger markedet tæt, og har forstærket vores gruppevise nedskrivninger. Udviklingen i Nordirland og især i Irland er desværre alt andet end positiv, og vi har her nedskrevet i alt 4,1 mia. kr. i første halvår. Det svarer til næsten ¾ af halvårets samlede nedskrivninger. Danske Markets og Treasury fastholder godt resultat Danske Markets og Treasury-funktionen viste et samlet overskud før nedskrivninger på 3,2 mia. kr. eller det samme som sidste år. Efter nedskrivninger blev resultatet på 3,4 mia. og er dermed endnu højere, fordi nogle nedskrivninger fra tidligere perioder kunne tilbageføres. Danske Markets har været begunstiget af gode markedsvilkår og høj kundeaktivitet især i årets første del, hvorefter uroen i Europa lagde en dæmper på markedet mod slutningen af perioden. Samlet set er resultatet bedre, end man normalt kan forvente. Den irske økonomi er fortsat meget svag og præget af store problemer med høj arbejdsløshed, stor offentlig gæld og et betydeligt offentligt spareprogram. God aktivitetsstigning og betydelig indtjeningsfremgang Danske Capital opnåede endnu et godt resultat på godt 400 mio.kr. eller 33 pct. bedre end sidste år. I Nordirland er problemerne færre og mindre, men også her ser man et ejendomsmarked, som er gået i stå på grund af usikkerhed om den nærmeste fremtid. Jeg vil nu gå over til en kort gennemgang af koncernens enkelte forretningsområder. Bankaktiviteterne viser markant indtjeningsfremgang Først bankaktiviterne, som udgør rygraden i Danske Bank. Den samlede indtjening før skat viser en markant fremgang I det hele taget har Danske Capital vist en flot fremgang i de senere år. Det gælder både, når man ser på resultaterne, på afkast og performance, samt på vækst i kapital under forvaltning. Høj præmievækst i Danica Pension Endelig er der Danica Pension, som viser et fald i resultatet på lidt over 50 pct. til godt 300 mio. kr. Faldet skyldes primært et dårligere investeringsafkast på grund af markedsudviklingen, og at vi som følge heraf har 6

7 udskudt 353 millioner af resultatet til vi opnår et bedre afkast. Aktivitetsniveauet er fortsat højt. Vores præmier inden for de markedsbaserede produkter vokser betydeligt, især i Danmark og Sverige. Danica har en særdeles høj kapitalstyrke på 13,8 mia. kr. Genopretningen af de europæiske økonomier fortsætter Til sidst vil jeg se lidt fremad. Overordnet forventer vi, at den økonomiske genopretning vil fortsætte. I Danmark er forventningerne til væksten en smule lavere end for 6 måneder siden, men det går den rigtige vej. De øvrige nordiske økonomier står noget stærkere, men til gengæld er udsigterne i Irland fortsat temmelig mørke. Vi kan håbe det vender i 2012 Spørgsmål Vi har hermed præsenteret Danske Bank koncernens regnskab for første halvår af 2011 og en række tilhørende emner. Nu en direkte dialog det er nemlig jeres tur til at få ordet for spørgsmål Det betyder også, at vi slukker for den direkte transmission via nettet. Vær venlig at benytte mikrofonerne ved siden af hvert sæde og præsenter jer venligst, når I stiller spørgsmål. Og generelt må man se i øjnene, at Europas samlede vækst ikke bliver alt for prangende og hviler på et relativt skrøbeligt fundament. Forventninger til 2011: Fokus på øgede indtægter Renterne i Europa har været opadgående. Det gælder både den lange og den korte rente. Derudover har vi fra den første august forhøjet udlånsrenterne i Danmark med op til ½ procent, ligesom vi har annonceret, at bidragssatserne for Realkredit Danmarks privatkunder vil stige fra Alt dette medfører, at nettorenteindtægterne vil fortsætte den positive trend fra 2. kvartal. Omkostningerne forventer vi vil stige med ca. 3 pct. på grund af omkostningerne til indskydergarantiordningen, idet jeg må tage forbehold for, om flere banker får problemer. Men som nævnt vil vi fortsat være fokuseret på omkostningsudviklingen. Vi forventer fortsat, at nedskrivningsbehovet i 2011 vil være lavere end i 2010, selv om Irland fortsat driller os en del. Udviklingen i Danske Markets og Danica vil afhænge af kapitalmarkederne, mens den gode indtjening i Danske Capital forventes at fortsætte. 7