post sydtrafik Nummer 1 maj 2007 PS Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk 50-års jubilar side 6 54 med svendebrev side 8 Gode kolleger side 12 Sydtrafik går i luften side 4 Forsidefoto: Sydtrafik flytter ind i Vejen Udgiver: Sydtrafiks sekretariat tlf. 7660 8600 www.sydtrafik.dk Ansvarshavende redaktør: Direktør H.C. Bonde Tekst: Informationsmedarbejder Karen Stoustrup Grafisk produktion: Aakjærs A/S, Vejle.
Du sidder med det første PS i hånden, og vi håber, du kan finde læsestof, der interesserer dig. Og noget, som du synes er væsentligt. Vi skal dække et stort område, og der kan ske meget derude, som vi ikke hører om, medmindre du fortæller os det. Derfor denne opfordring til at ringe eller skrive, hvis du har en god idé, eller hvis du oplever noget interessant, spændende, sjovt, forargeligt, irriterende.osv. PS Ring eller skriv til Karen Stoustrup, tlf. 7660 8693, ksa@sydtrafik.dk. Det er Sydtrafik Velkommen til Sydtrafik 713 chauffører 12 vognmænd 409 busser 3 takstområder 40 millioner passagerer 530 millioner kr. i omsætning 55 administrative medarbejdere Alt dette rummer det nye logo, Sydtrafik. De blå og gule farver signalerer ro og trafiksikkerhed, men her i starten har mange oplevet meget andet end ro. Oprettelsen af det nye trafikselskab har ikke været lige smertefri alle steder. En del chauffører i den nordlige ende har formentlig været ved at rive håret ud af hovedet på grund af elektronisk åndenød i billetmaskinerne. Sydtrafiks billetmaskine-reparatør, Leif Alsen, har stadig et enkelt hår tilbage og adskillige timer på overarbejdskontoen. Men til gengæld virker billetmaskinerne nu de fleste steder. Nye grænser I midten af Sydtrafik, nærmere bestemt Christiansfeld og Rødding, har chauffører fra ØST og SYD mødt kunder, der var trætte af det. Billetterne er blevet en del dyrere for nogle af passagererne her, fordi der er blevet skubbet rundt med nogle zonegrænser. Og det gamle chipkort kan ikke længere bruges af dem, der er kommet over i Takstområde ØST eller VEST fra SYD. Op af kassen Al forandring er svær. I administrationen i Vejen har vi også været ved at kløjes i forhindringer. Telefonsystemet, der ikke virkede, regninger der groede fast i det elektroniske system. Ja, bare at finde (ud af) alle de nye kolleger på de tre etager gav en del motion i starten. For slet ikke at tale om ting og sager, vi ikke kunne finde, fordi de stadig befandt sig i flyttekasser i kælderen. Men der var godt humør og god energi. Kælderen er blevet ordnet, alt er sorteret og lagt på hylder, og sidste mand er kommet op af flyttekassen og har fundet sin plads i flokken. Sydtrafik er et stort trafikselskab. Det kan vi vist alle blive enige om. Godt 700 chauffører, der kører omkring én million timer om året med 40 millioner passagerer. Det giver noget at holde styr på. Men det handler ikke kun om størrelse. Vi bliver også alle sammen udsat for nye indtryk. De tre gamle trafikselskaber havde forskellige kulturer og måder at gøre tingene på. Nu står vi midt i strømmen og skal prøve at finde en fælles kurs. Derfor har vi brug for et fælles forum, og blandt andet derfor har vi lavet PS. Vi bliver ikke ens, fordi vi får et fælles blad, men det kan hjælpe med til at få de mange forskellige dele af trafikselskabet til at hænge sammen. Det kan bringe oplevelser og holdninger rundt mellem syd, øst og vest og give Sydtrafik én platform at melde ud fra. Desværre kan vi endnu ikke bringe de samme meldinger ud til alle over hele linjen simpelthen fordi der stadig er forskel på mange ting. Tæsk og klap Noget er ændret, det ved I alt om, og det har givet både tæsk og klap på skulderen. I får nye mennesker i røret, når I ringer til trafikselskabet, og opgaverne løses somme tider anderledes, end I er vant til. Både I og vi skal vænne os til forandringerne. Men vi skal også huske at se de muligheder, vi har fået for at skabe positive ændringer. Ad åre forhåbentlig ikke så mange får vi hele trafikselskabet til at fungere efter de samme regler og retningslinjer. Det bliver en lettelse for alle. På vejen derhen vil vi gribe de udfordringer, der kommer. Det eneste, der er helt sikkert, er, at vi nok skal få et godt trafikselskab ud af det, hvis vi vil. Og det vil vi her i Vejen, og vi håber, I har det samme gå-på-mod ude i marken. Det ser sådan ud, og jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet i tiden, der kommer. Velkommen til Sydtrafik. H.C. Bonde direktør 2 P S P S 3
Bestyrelse Direktør Administration HR og IT Køreplaner og kontrakter Handicapkørsel og Koordineret Kørsel Økonomi og Takster Kvalitet og Kundeservice Hvem er hvem? Nyt og gammelt Tre direktører blev til én, da Sydtrafik erstattede de tre gamle trafikselskaber. I dag står H.C. Bonde i spidsen for den samlede kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland. Han har taget sin gamle vejmandskasket med fra chefkontoret i Ribe amts trafikselskab. Nu ligger den på reolen i det nye kontor på 3. sal i huset i Vejen. På samme etage sidder to af de fem afdelingschefer, som udgør ledergruppen sammen med H.C. Bonde. Den ene er Jørgen Præst, som sidder for bordenden, når der skal laves køreplaner og kontrakter. Den anden er Kirsten Therkildsen. Hendes fornemmeste opgave er at arbejde for et godt miljø og trivsel blandt det administrative personale. Ud over personalesiden er hun leder af administrationen, herunder IT. Penge og kvalitet På etagen nedenunder er det Jan Jessens ansvar, at holde hus med pengene og styre takstområdet, så indtægterne er store nok til at holde budgettet sammen. I den anden ende af gangen huserer Michael Aagaard som vognstyrer for handicapkørsel og hjemmeside. Øverst i huset sidder manden, man skal ringe til, når man er glad for den bod, man har fået for ikke at opfylde kontrakten. Det er Troels Keilgaard, som er garant for service og kvalitet i Sydtrafiks busser og tog. Med Sydtrafik er vi blevet mange flere under samme hat, og vi har fået nyt navn og nyt logo. Men meget er endnu ved det gamle. Busserne kører som de plejer, passagererne er lige så glade, sure, arrige og venlige som altid. Taksterne er steget nogle steder, men det er der heller ikke noget nyt i. Dog er de steget lidt rigeligt i ØST i harmoniseringens navn. Af samme grund er taksterne slet ikke steget i VEST. Her kan chaufførerne tværtimod fortælle deres kunder, at de nu også er omfattet af rejsegaranti og ordningen med institutionskort, uden at det koster dem en øre. Hurtigt nyt Vores nye navn, logo og farver fremgår af hængeskilte, streamers, plakater, foldere, billetter og etuier. Sydtrafiks nye hjemmeside www.sydtrafik.dk er godt i gang. Her kan kunderne hurtigt se, om der er nye trafikoplysninger. De kan finde køreplaner og bladre i de forskellige tilbud om rabat. Og vi har lagt formularer ud, så institutioner og grupper kan anmelde rejser direkte på mail. Sydtrafik søger altså ihærdigt at gøre sig synlig i de nye klæder. Men sporene efter de tre gamle trafikselskaber er ikke slettet endnu. De spøger stadig på stoppesteder, skilte, køreplaner og etuier. Det er en større proces at komme dem helt til livs. Alle stoppesteder og læskure skal hen ad vejen ændres til Sydtrafik. Busstationerne skal have nye skilte. Og hvad med busserne? Det er et spørgsmål for sig, om de skal have samme farve eller ej. Det og flere andre spørgsmål drøftes med vognmændene. 4 P S P S 5
Der er noget af en køreplanlægger gemt i Kurt Jensen, det indrømmer han, men han har aldrig overvejet at vælge den vej i branchen. For, som han siger: Jeg kan godt lide at komme ud blandt folk. Kurt Jensens karriere begyndte med tre år hos De Gule Busser i Bredsten. Derefter tilbragte han 16 år hos Automobilruten Vejle Grindsted Varde (Vesterhavet). Nået så vidt skiftede han spor og blev eksportchauffør hos Lego. Men der gik ikke engang tre år, så var han tilbage i bussen. Denne gang hos DSB/Connex, som fik 27 år. 1. januar 2003 rykkede Kurt Jensen over til Bent Thykjær. Da han startede i 1957 fik han mindre i løn om året, end han nu får om måneden. Men tilfreds har han altid været. 50-års jubilar: Ingen grund til at stoppe Der er sagt og skrevet meget om buschaufførers dårlige helbred. Kurt Jensen har kørt bus i 50 år. Han er 74 år, rask og rørig og chauffør på X-bus 926, Thisted-Vejle. Skulle han starte forfra i dag, ville han blive buschauffør igen. Jeg er min egen herre. Der er ingen, der blander sig. Vi er tre, der kører rute 926 X, og vi lægger selv vores planer, så det hænger sammen, siger Kurt Jensen. Jeg har det utrolig godt, og jeg holder ikke op, før jeg er nødt til det. Hver andet år skal lægen sige god for ham, og så længe lægen sætter flueben i alle felter, bliver Kurt bag rattet. To gange jubilæum Hans 50-års jubilæum er højst usædvanligt. Og historien bliver endnu bedre, for hans første tur om morgenen den 1. april 1957 var en jomfrutur i mere end en forstand. Ruten var lige så ny som Kurts store kørekort. Den gik fra Vejle over Grinsted til Varde. Og det gør den stadig, om end der er to ruter om at klare turen i dag. Derfor kunne Kurt Jensen markere både sit og rutens 50-års jubilæum ved at køre turen én gang til søndag morgen den 1. april 2007. 9 år som bydreng i bussen Det er ikke hver dag, man falder over en 50-års buschauffør-jubilar. Og rent faktisk kan Kurt Jensen fejre 59 år i den kollektive trafiks tjeneste. Han gik nemlig ud af 7. klasse og lige ind i De Gule Busser. Som bydreng, ganske vist, de første ni år. Men han var kun 13 år, da han begyndte at køre bussen i garage. Bydrengen hentede og bragte bøger til og fra biblioteket og tøj til og fra renseriet, så folk ikke selv behøvede at tage bussen. Avisen skulle også deles ud, og breve og pakker skulle afleveres her og der. Der var nok at gøre, men som 21-årig satte unge Kurt sig bag rattet som buschauffør. Helt anderledes Og hvad med alle årene ind i mellem? 50 år har gjort utrolig meget, siger Kurt Jensen. Komfort var der ikke noget af dengang, og publikum var et helt andet. Vi havde meget mere kontakt med dem, dengang de skulle ind og ud ad den samme dør. Kurt Jensen siger det uden vemod. Han kunne godt lide det dengang, men han befinder sig også godt i dag. Arbejde i bølgerne Det er forståeligt, hvis en buschauffør anno 2007 bliver misundelig over at høre Kurt Jensen fortælle erindringer. Om sommer-turene fra Vejle til Vejers med ankomst 11.15 og retur 18.30. Timerne ind i mellem var arbejdstid også i badevejr. Vi skriver 1959-60. Dengang fik Kurt også meget kaffe på sine ture. Og det var ikke thermokaffe, men friskbrygget og under hyggelige former hos de mange bekendte, han havde på ruten. Bybus aldrig i livet! Det lyder som Morten Korch, og årene har tydeligt nok været skånsomme mod Kurt Jensen. Men han har heller aldrig rørt en bybus. Nej, det bryder jeg mig ikke om. Det er et helt andet folkefærd, det er slet ikke mig. Kurt Jensen lyder næsten chokeret ved tanken. Han er til landevejen, og han er kundernes mand. Kunderne henvender sig til mig, de går ikke til selskabet, når de har et problem, sådan er det bare. Og det har jeg det fint med, siger han. Jeg betragter det som en form for tillid, og hvis de kommer med noget fornuftigt, går jeg videre med det. Jeg er kommet igennem med mange forslag i tidens løb, siger Kurt Jensen tilfreds. 6 P S P S 7
54 med svendebrev Puha, det har godt nok været hårdt, og jeg har knoklet, men jeg ville have det svendebrev! Sådan lød det fra én af de 15 chauffører, der lige før påske fik beviset for, at de nu er faglærte chauffører. EUC i Aabenraa sagde farvel til endnu et hold kursister. Dermed har 54 chauffører taget svendebrev, siden januar 2006, da Sydbus oprettede kurset i samarbejde med EUC Syd og vognmændene. Frivilligt Vognmændene i Sønderjylland er meget engagerede i projektet og har forpligtet sig til at give deres chauffører tilbuddet om at blive faglært. Men det er frivilligt for chaufførerne, om de vil deltage. Det er forskelligt, hvor mange kurser, deltagerne har brug for, før de kan tage svendeprøven. Det afhænger af, hvor meget de kan i forvejen. I gennemsnit mangler de tre uge-kurser, før de er klar til det sidste sammenhængende forløb. Det varer fire uger, hvoraf de sidste dage går med afsluttende prøver i teori og praktik. Mere i løn Hidtil har kurset kun givet deltagerne mere viden, men efter den nye overenskomst får man også mere i løn, når man uddanner sig. Fra 2008 bliver kurset obligatorisk for nye chauffører. Projektet blev i sin tid startet af Sydbus, og spørgsmålet er nu, om tilbuddet skal udbredes til alle chauffører i Sydtrafik. Det skal diskuteres i det nye samarbejdsudvalg, der er etableret mellem vognmændene og Sydtrafik. En gammel svend Jakob Holm er buschauffør hos Wulff Bus i Haderslev. Han er 56 år og har lige fået et svendebrev. Da han fik kurset tilbudt, tøvede han lidt netop på grund af sin alder. Men i dag, hvor han står med svendebrevet i hånden, synes han, det burde være et krav til alle chauffører. Det vil give jobbet en fælles standard og gøre os til andet end ratholdere. Og så har det været en rigtig god oplevelse at være sammen med chauffører fra andre vognmænd, siger Jakob Holm og fortsætter: Vi skal det hele I toget har man én, der kun skal styre, men som buschauffører skal vi det hele. Vi skal køre bussen, have kontakten med passagererne og være vognmandens og Sydtrafiks ansigt udadtil. Det er vigtigt, at vi lærer noget om kundepleje, konflikthåndtering, kost og sundhed, arbejdsmiljø og samfundsforhold, så kurset er et rigtig godt tiltag, siger han. Løfter både job og løn Det løfter vores fag, og jeg er overbevist om, at vi kan yde en bedre service, når vi får uddannelse og bliver mere bevidste om, hvad det hele drejer sig om. Vores job får mere anseelse, og med den nye overenskomst ser det ud til, at vi også kan få mere i lønningsposen. Jakob Holm tror, at uddannelse også kan være med til at skabe stabilitet i jobbet. Der er meget trafik ind og ud af vores branche. Når det fra 2008 bliver obligatorisk for nye chauffører, synes jeg, man bør gøre alt for at motivere alle de gamle til også at tage kurset. Så kan man bedre holde fast på dem, og det vil gavne både faget og kvaliteten af arbejdet. Og det er jo i sidste ende vognmanden og Sydtrafik, der får gavn af det, siger Jakob Holm. 8 P S P S 9
Gram Rømø 59 Brøns Rejsby Døstrup Bredebro Højer Visby 58 Skærbæk Tønder Gram Toftlund 36 Løgumkloster Tinglev Rødekro Vojens Hovslund/ Genner 68 22 20 66 56 64 Bylderup Bov 34 60 62 63 23 Haderslev Aabenraa Nordborg Rømø 59 Felsted 18 Vester Sottrup Augustenborg Kliplev 25 16 Gråsten 26 30 24 14 12 Broager 10 17 Sønderborg Hørup 19 Brøns Rejsby Døstrup Bredebro Højer Visby 58 Skærbæk Tønder 56 Toftlund 36 Løgumkloster 64 Bylderup Bov 34 60 62 63 Tinglev Rødekro Vojens Padborg Hovslund/ Genner 68 22 20 66 23 Haderslev Aabenraa Nordborg Felsted 18 Vester Sottrup Augustenborg Kliplev 25 16 Gråsten 26 Bov 28 Flensborg 30 24 14 12 Broager 10 17 Sønderborg Hørup 19 Bov Elastisk kort Padborg 28 Flensborg Afrejsezone Det er nye tider for pendlere i Takstområde SYD og for chaufførerne. Månedskort hedder nu periodekort, og der er gået elastik i dem. Det samme gælder uddannelseskort og skolekort. Elastikken betyder, at de kan gælde til flere zoner, end der står på kortet. Det er en stor fordel for kunderne, som nu kan rejse flere forskellige steder hen på det samme kort. Men for chaufførerne kan det være bøvlet at håndtere. Kollegerne i ØST og VEST har ingen problemer, de er vant til det. Men for dem i SYD, der endnu ikke føler sig helt hjemme i de nye regler, bringer vi et lynkursus, hvor det gælder om at kigge på farver. Flere muligheder Under Sydbus kunne man kun rejse direkte mellem start- og slutzone, for eksempel Tønder og Aabenraa. Men reglerne fra VAT og Ribe amts trafikselskab betyder, at kunder med kort til denne strækning i dag kan komme meget mere rundt i Sønderjylland. De har fire zoner på deres kort, og de kan køre, hvorhen de vil. De må bare aldrig køre længere væk, end at de samtidig er højst fire zoner fra såvel start- som slutzone. Det står på kortet, hvor mange zoner, det gælder til. Et bøvlet eksempel: Et periodekort fra Sønderborg (SYD 10) til Aabenraa (SYD 20) er også gyldigt til fire zoner. Kortet giver kunden ret til at rejse i alle de zoner, der ligger inden for fire zoner fra både zone 10 og zone 20. Som du kan se på zonekortene for zone 10 og 20, betyder det, at kunden kan rejse i zone 10, 12, 14, 16, 24, 26, 25, og 20. Hvis kunden ønsker at rejse i nogle zoner, der ligger mere end fire zoner fra enten zone 10 eller 20, skal hun derimod gøre tilkøb. Eksempel: Kunden har kort til Aabenraa-Sønderborg. Hun vil rejse til Tinglev, og skal så betale for en ekstra zone. Mærkeligt måske, for zonen ligger lige ved siden af Aabenraa. Det er rigtigt, men til gengæld ligger den fem zoner fra Sønderborg. Det samme er tilfældet, hvis kunden vil fra Sønderborg til Nordborg, fordi Nordborg ligger fem zoner fra Aabenraa. 2 zoner 3 zoner 4 zoner 5 zoner 6 zoner 7 zoner 8 zoner 1 0 P S P S 1 1
Gode kolleger Det er helt OK. Engang var det mig, der tog turen til Tyskland for at få arbejde. Sådan siger tillidsmanden for de 90 buschauffører hos Rutebilselskabet Haderslev i Sønderborg, Jan Johansen. Det kan da godt være, holdningen ville være anderledes, hvis vi havde arbejdsløshed herhjemme. Men vi mangler jo chauffører, og de tyske kolleger er dygtige og gode til at leve sig ind i de danske forhold. Det eneste, der kan knibe for nogle, er sproget. Der er enkelte, der ikke har fod på det, men de gør sig hæderlige anstrengelser for at lære det, siger Jan Johansen og tilføjer: Der er meget stor arbejdsløshed i Nordtyskland, og jeg har hørt, at de aktuelle lønforhandlinger går ud på at sætte lønnen ned. Jan Johansen har også kolleger fra Afghanistan, Pakistan, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien, og det fungerer i det store og hele udmærket, fortæller han. Tyske chauffører vil køre bus i Danmark Det er svært at få danske buschauffører. Til gengæld står tyske chauffører i kø for at få job i Danmark. Det kan de mærke hos Rutebilselskabet Haderslev i Sønderborg. De tyske buschauffører er meget interesserede i at køre for os, siger driftsleder Erik Schmidt. Og vi er meget glade for dem. De er utroligt dygtige, og de ved, at tingene skal være i orden. Vognmanden har lige for nylig ansat endnu en tysk buschauffør. Han søgte for et halvt år siden, men kunne ikke tale dansk, og det kræver vi. Så tog han et intensivt fire måneders dagskursus i dansk, og søgte igen, fortæller Erik Schmidt. Cirka en fjerdedel af rutebilselskabets 90 chauffører i Sønderborg er udlændinge, og de tyske chauffører er kommet til inden for de seneste tre år. Mange nationaliteter Det var svært at få danske chauffører, så vi ansatte én fra Tyskland. Det satte jungletrommerne i gang, og siden har der været meget stor interesse, siger Erik Schmidt. Virksomheden er en kulturel smeltedigel med ansatte fra bl.a. Afghanistan, Pakistan og Tyskland, og det går fint, siger han. På Sjælland har trafikselskabet Movia og entreprenørerne lavet en regulær kampagne for at skaffe flere buschauffører. I mellemtiden drager svenskerne over sundet for at køre bus i Danmark. Bedre løn i Danmark Lønnen er bedre, passagererne er venligere, og chefen er ikke sur. Tre gode grunde til, at Stephan Levsen har valgt at køre bus i Danmark, selv om han bor i Flensborg. Jeg gik i dansk skole, men jeg har stort set ikke talt dansk, siden jeg gik ud af skolen i 1988, så jeg mangler nogle ord. Men det kommer. Det bliver bedre og bedre, siger Stephan Levsen. Han har arbejdet for Rutebilselskabet Haderslev i Sønderborg siden juni sidste år, og er meget glad for at køre i Sønderjylland. Der er stille og roligt her, ikke så stresset som i Flensborg. Og vi får en bedre løn. I Tyskland bliver den mindre og mindre, siger Stephan. Han kan også godt lide, at der ikke er så stor afstand mellem medarbejdere og chefer, og ikke mindst at lederne er venlige, fortæller Stephan Levsen. 1 2 P S P S 1 3
Natteravne flyver gratis med Sydtrafik Uvorne unger ud af bussen? Børn er søde. Når de sover. Men ikke altid, når de kører i bus. Chaufføren kan ikke styre bus og børn på samme tid. Så hvad skal han gøre, når der opstår konflikt? Selv helt små elever fra de yngste klasser kan give chaufførerne grå hår i hovedet under kørslen. Det dur selvsagt ikke at sætte dem af på vejen, men chaufføren har mulighed for at bortvise dem. Det er sket flere gange, at skolebørn gentagne gange har opført sig så dårligt, at Sydtrafik har givet dem forbud mod at komme i bussen for en længere periode. I Kolding har kommunens skolechef, Palle Mygenfordt, fuld forståelse for chaufførens situation. Men han har også et problem. Ifølge folkeskoleloven har kommunen nemlig pligt til at sørge for, at børnene får hjælp til at komme i skole. Han vil finde en løsning Derfor har Palle Mygenfordt sat sig for at finde en løsning, som alle kan leve med. Jeg vil prøve på at beskrive, hvordan en konfliktsituation kan gribes an. Hvordan vi kan få alle implicerede på banen, før det hele går i hårknude. Spørgsmålet er, hvad chaufføren kan gøre, når han ikke kan eller vil tolerere mere. Måske kan skolen komme hurtigere ind i billedet. Vi kender forældrene og kan måske bedre komme igennem til dem, siger Palle Mygenfordt. I forsøget på at finde en løsning, arbejder skolechefen sammen med lederen af Sydtrafiks Afdeling for Kvalitet og Service, Troels Keilgaard. Ingen kort ingen bustur Natteravne må normalt af med dobbelt takst for at køre med Sydtrafiks natbusser. Men hvis en af de gule slår sig ned i din bus, skal du ikke længere kræve betaling. Sydtrafik har besluttet at støtte de mennesker, der går rundt i gaderne for at være der for de unge, når de er ude at more sig. Vi gør det ved at give de gulklædte Natteravne fri adgang til trafikselskabets busser i aften og nattetimerne. Let at genkende Det er let at skelne en Natteravn fra en natteravn: Som regel går de tre sammen. De er klædt i en karakteristisk gul jakke. De går lige. Natteravne skaber tryghed for de unge i nattelivet, derfor vil vi gerne støtte dem.vi har ganske vist ikke megen bus- og togtrafik efter midnat, siger Sydtrafiks direktør H.C. Bonde, men der, hvor vi har sene busser og natbusser, vil vi gerne lade Natteravnene bruge dem gratis. Sydtrafik har indgået samarbejde med Natteravnene på opfordring fra Arriva, som har givet nattens fugle adgang til selskabets tog i Midtog Vestjylland. Unge Peter kommer halsende op i bussen med morgenhår og mumler, at han har glemt sit uddannelseskort. Hvad sker der så? Chaufføren kender ham og giver ham lov til at luske ned i bussen og sove videre. Men de søde drømme varer ikke længe. Så står manden i uniformen og prikker i ham og vil se billet. Jamen, jeg, mumler den søvnige unge mand. Men det skal en rigtig kontrollør ikke høre på. Han skal se billetter, og han idømmer Peter en kontrolafgift på 600 kr. For hvad skulle han ellers gøre. Men unge Peter er jo i god tro! Ja, og det dur ikke, så moralen og reglen er: Ingen billet eller kort ingen tur med bussen. Hvad gør jeg, når jeg har glemt mit kort? Du har to muligheder: 1 køb en billet 2 løb hjem efter kortet... og tag den næste. 1 4 P S