Patientforlaget Hvidovre Hospital Læs hvordan du som sundhedsfaglig ekspert får udgivet pjecer i samarbejde med kommunikationsfolk. Det sikrer høj kvalitet i alle faser af udgivelsen. Hvidovre Hospital 1
Indhold God formidling giver patienterne overblik...3 Patientforlagets 5 dogmer...4 Fra idé til pjece...6 Sådan får du mest ud af samarbejdet...8 7 koncepter for pjecer...9 Regler for tekster til patientpjecer...13 Regler for fotos til patientpjecer...14 Regler for layout af patientpjecer...16 Udfordringer i samarbejdet...20 Overblik over pjecer på intranettet...22 Let at finde på hjemmesiden...23 Patientforlagets medarbejdere...24 2
God formidling giver patienterne overblik Patientforlaget Hvidovre Hospital udgiver hvert år omkring 800 gennemarbejdede pjece-sider om diagnoser og behandling. Det gør vi, fordi kommunikation er en hjertesag på Hvidovre Hospital. Patienter har ret til at være aktive medspillere i deres eget behandlingsforløb, og god formidling giver overblik, så man selv kan stille spørgsmål og træffe valg. I de sidste 12 år har det været et strategisk indsatsområde for hospitalsdirektionen at få udviklet og forbedret den skriftlige information. Mange ansatte - med lægelig direktør Torben Mogensen i spidsen - har arbejdet på at forene den sundhedsfaglige og den kommunikationsfaglige ekspertise med det fælles mål at give patienterne viden og overblik. Opbakningen fra topledelsen er vigtig på dette område, fordi skriftlig information til patienter traditionelt ikke har haft stor prestige i hospitalsvæsenet. Hanne Stetting Duvå Kommunikationschef Den målrettede indsats har gjort, at Hvidovre Hospital løbende har fået flotte skudsmål for patientinformation i de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser. Sidst i den nyeste, hvor hospitalet scorer højt på området. Patientforlagets koncept og arbejdsmetode er beskrevet i denne håndbog, som kan bruges af alle, der har lyst til at arbejde med skriftlig kommunikation til patienter. Hanne Stetting Duvå Kommunikationschef 3
Patientforlagets 5 dogmer Pjecer på Hvidovre Hospital skal leve op til Patientforlagets 5 dogmer, der sikrer kvaliteten. Dogmelisten kan bruges som tjekliste. De 5 dogmer for pjecer til patienter 1. Pjecerne er sundhedsfagligt korrekte 2. Pjecerne fortæller om behandling set fra patienternes perspektiv 3. Pjecerne understøtter, at patienterne kan være aktive medspillere i deres eget behandlingsforløb 4. Pjecerne har fokus på forløb 5. Pjecerne er lette at få og lette at forstå Vores fælles mål En patient, der føler sig velinformeret, vil bedre være i stand til at følge de råd og anvisninger, du som sundhedsprofessionel giver. Analyse af målgruppen Inden du begynder at arbejde med en pjecetekst, skal du analysere din målgruppe. Tænk dig ind i patientens situation. Se verden gennem hendes briller gå en tur i hendes sko. Det kan du f.eks. gøre ved at stille nogle patienter i målgruppen spørgsmålet: Hvad har du brug for at vide om din sygdom og behandling? Hvad betyder patientens perspektiv? Spørgsmålene og patienternes svar vil spore dig ind på, hvordan situationen ser ud fra patienternes synspunkt. Det er det, vi kalder patientens perspektiv, som er et strategisk indsatsområde på hospitalet. Sprog i patientpjecer Tekster til patienter er anderledes end sundhedsfaglige tekster. Og det er helt bevidst. Sproget i pjecer skal være klart og mundret, og fagudtryk skal være oversat til almindeligt dansk. Det skal ligge på et niveau som i en morgenavis, hvor målet er at skrive til den kloge, men forudsætningsløse læser. Det sikrer en respektfuld tone, samt et sprog hvor de fleste danskere kan være med. Giv dine patienter overblik - tænk i forløb Det er også en god idé at tænke hele patientforløbet igennem lige fra patienten sidder hjemme hos sig selv og planlægger sin indlæggelse, og til hun skal hjem igen. Hvordan kommer hun hen til hospitalet? Hvad gør hun, hvis det gør ondt, når hun er kommet hjem? 4
Spørg f. eks. dine patienter, hvad der gør dem nervøse ved diagnosen og behandlingen. Du kan afhjælpe patienternes eventuelle frygt ved at besvare deres spørgsmål i en pjece, som de får udleveret inden indlæggelsen. God og dårlig kommunikation Dårlig kommunikation er årsagen til langt de fleste klager i sundhedsvæsenet. Så pjecerne skal udover at besvare spørgsmål også opfordre patienter til at få spurgt dig og dine kollegaer om det, der undrer og bekymrer patienterne under en indlæggelse. På den måde kan god information også være med til at forebygge klager. Kontakt forlaget Når du har tænkt over disse spørgsmål, er det tid til at kontakte Patientforlaget. Emnet for det indledende møde er netop analyse af målgruppen og dens behov. Kommunikationsrådgiverne på Patientforlaget vil sammen med dig udarbejde en plan for pjecens indhold, opbygning, illustrationer og produktionsforløb. Vi vil det samme og bidrager med forskellige kompetencer Patientforlaget arbejder efter klassiske kommunikationsregler for tekster og layout. Kombineret med din sundhedsfaglige erfaring og viden kan vi sammen skabe pjecer og anden patientinformation af høj kvalitet. Målet for forlagsarbejdet er fælles: Vi vil gerne opnå, at patienterne har viden og overblik over deres diagnose, behandling og forløb. Erik Juhl Født i København den 22. april 1939 Velinformerede patienter er mere tilfredse og trygge Patienttilfredshedsundersøgelserne viser, at tilfredsheden generelt er høj, men at der særligt vedrørende personalekontinuitet og information er potentiale for forbedringer. Samtidig viser undersøgelserne, at Kronologisk, kortfattet Curriculum Vitae netop information og kommunikation er vigtige indsatsområder, da patienter, der oplever Lægevidenskabelige embedseksamen, Københavns Universitet 1966 og medicinsk at have modtaget god information, doktorgrad, er mere Århus tilfredse Universitet 1970 med indlæggelsen og føler sig mere trygge ved udskrivelsen. Overlæge, intern medicinsk afdeling (hepatologi), Hvidovre Hospital 1975 89 Cheflæge ved Hvidovre Hospital 1978 79 Fra Rundrejse i det danske sygehusvæsen, rapport fra Erik Juhl, der som statsministerens personlige repræsentant har undersøgt mønstereksempler på den bedste praksis på Redaktør ved Ugeskrift for Læger 1980 99, LIVER 1983 92, DMB 1986 99 Lægelig direktør for Københavns Hospitalsvæsen 1.4.1989 1.1.1991 danske sygehuse i 2007. Lægelig direktør for Københavns Sundhedsvæsen 1.1.1991 1.4.1992 Sundhedsdirektør for Københavns Sundhedsvæsen 1.4.1992 1.1.1995 Medlem af regeringens sygehuskommissioner 1997 og 2002 Administrerende direktør, Hovedstadens Sygehusfællesskab 1.1.1995 1.9.2002 Overlæge ved Enhed for Patientsikkerhed, Hvidovre Hospital 1.9.2002 1.11.2004 5 Forskningschef i Lundbeckfonden siden 1.11.2004
Fra idé til pjece Man starter med en idé eller har et behov og ender med en professionel publikation. Behov for information opstår Når du som sundhedsfaglig kan se et behov for at informere patienter om behandling, undersøgelse, pleje eller genoptræning, kan du få professionel hjælp til at komme videre med idéen. Kontakt til Patientforlaget Du kontakter Patientforlaget for at aftale et indledende møde om produktionen. Vi afdækker målgruppe og behov Patientforlagets redaktør og grafiker deltager i mødet og eventuelt din afdelings patientredaktør. Du fremlægger din idé til patientinformation, og sammen får vi klarlagt, hvem målgruppen er og målgruppens behov for information. Sammen lægger vi en plan for produktionens forløb og aftaler deadlines. Skal der mere research til? Vi drøfter, om der er brug for mere research: er der andre hospitaler, patientforeninger, sundhedshjemmesider eller medicinalfirmaer, der har udarbejdet patientinformation på det samme område, som kan bruges til inspiration. Er der brug for at interviewe nogle patienter fra målgruppen for at afdække behovet for information? Pjecen tager form Der er udviklet syv faste koncepter for patientinformation på Hvidovre Hospital, og du aftaler med Patientforlagets redaktør og grafiker, hvordan pjecen skal udformes. Sammen med hospitalets fotograf diskuterer vi mulige motiver til forsiden og til at understøtte og illustrere indholdet. Du kan læse mere om kriterier for tekster, layout og fotos til patientinformation på side 13. Produktion af patientinformation Produktion af patientinformation Behov opstår Kontakt til Patientforlaget Analysemøde: Målgruppens behov afdækkes Research Formen fastlægges Teksten skrives Fotos Layout Publicering på hjemmesiden Trykning Kvalitetsvurdering = Samarbejde mellem afdelingens kontaktperson og Patientforlaget 6
Patienterne får for mange pjecer Der bliver udleveret for meget skriftlig patientinformation, og derfor gælder det om at få det reduceret og ryddet op i overlap. Initiativet med Patientforlaget er rigtig godt, fordi patientinformationen på den måde bliver koordineret mellem afdelingerne, og jeg har gode erfaringer med samarbejdet med Patientforlaget. Det er nemlig vigtigt, at sproget er lettilgængeligt, og at patientinformationen er sat godt op grafisk. Materialet skal være kortfattet og med mange billeder, så det er let at gå til. Jeg er stor tilhænger af billeder og film. Overlæge Billy Kristensen, Anæstesiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital Teksten bliver til Patientforlagets redaktør skriver udkast til pjecen. Hvis der foreligger et udkast fra afdelingen, redigerer Patientforlagets redaktør teksten. Patienten skal kunne forstå pjecen uden at have sundhedsfaglig viden eller indsigt i et hospitals arbejdsgange, og informationerne skal komme i en logisk rækkefølge. Udkastet til tekst sendes til afdelingens kontaktperson, som sørger for at samle kommentarer og ændringsforslag, hvis flere personer i afdelingen skal godkende teksten. Forlagets redaktør reviderer teksten ud fra kommentarerne og sender revideret udkast til godkendelse. Kommentar og korrektur frem og tilbage Udkastet til layout af pjecen sendes til afdelingens kontaktperson, som sørger for at samle kommentarer og korrektur, hvis flere personer i afdelingen skal godkende pjecen. Patientforlaget sender nyt udkast med samme procedure, og en tredje og endelig korrektur afslutter Patientforlagets arbejde med pjecen. Distribution Patientforlaget sender den færdige pjece til tryk, og din afdeling har ansvar for distributionen. Billeder med modeller Hospitalets fotograf tager billeder af de aftalte motiver. Vi undgår så vidt muligt at tage billeder af patienter og bruger i stedet ansatte som modeller. Layout af pjecen Patientforlagets grafiker udarbejder udkast til layout af pjecen ud fra designprincipperne for Region Hovedstaden og det aftalte koncept. Kvalitetsvurdering Du eller afdelingens patientredaktør indsamler kommentarer fra patienter og pårørende til eventuel senere revision. Udvalgte pjecer vurderes gennem brugerundersøgelser i form af fokusgruppeinterviews, kvalitative interviews eller spørgeskema. 7
Sådan får du mest ud af samarbejdet Patientforlaget arbejder tæt sammen med afdelingernes informationsansvarlige, og på Hvidovre Hospital er der truffet klare aftaler om, hvem der har ansvar for hvad. Afdelingsledelsen har det overordnede ansvar for alle udgivelser fra en afdeling, både trykte pjecer og hjemmesidens informationer. Afdelingens informationsansvarlige har det samlede overblik over afdelingens skriftlige patientinformation til patienter og pårørende. Den informationsansvarlige har ansvar for, at afdelingens pjecer: har korrekt sundhedsfagligt indhold indeholder den information, patienterne har brug for er opdaterede også er publiceret på afdelingens hjemmeside Patientforlaget rådgiver de informationsansvarlige og har ansvar for: den sproglige formidling den grafiske udformning fotos og illustrationer Jeg får hjælp til professionel formidling For patienterne giver det troværdighed, når materialet virker professionelt, og de kan se, hvor de har fået informationen fra. Konsultationen går desuden hurtigere, når man har godt materiale. Jeg har gode erfaringer med at samarbejde med Patientforlaget. Vellykket patientinformation forudsætter, at man nøje planlægger og udtænker den konkrete formidling. Informationen skal være vedkommende og skrevet i et lettilgængeligt sprog. Det er helt afgørende at have professionelle kommunikationsfolk at samarbejde med. Professor Birthe Høgh, Børneafdelingen, Hvidovre Hospital 8
7 koncepter for pjecer Patientforlaget har udviklet 7 faste koncepter for pjecer. Det betyder, at der er udviklet pjecer, som danner model for nye pjecer inden for de 7 områder. Modellen viser, hvordan pjecen skal bygges op, hvilke spørgsmål den skal besvare, og hvad den skal indeholde af information. Velkommen til Hjerteafdelingen 1. Velkomstpjecer 2. Behandlingsforløb 3. Medicinsk behandling 4. Kirurgisk behandling 5. Pjecer om undersøgelser 6. Instruktionspjecer 7. Patientundervisning 1. Velkomstpjecer Alle sengeafdelinger har en velkomstpjece med information til indlagte patienter og deres pårørende om sengeafdelingen, kontaktpersoner, restaurantkonceptet, praktiske oplysninger om afdelingens og hospitalets faciliteter samt om patientvejleder og præst. 2. Behandlingsforløb Patienten får information om hele sit behandlingsforløb. Beskrivelsen af undersøgelser, forberedelser, evt. indlæggelse, behandling og efterkontrol er samlet i én pjece, så patient og pårørende kan danne sig et overblik. Hvidovre Hospital Hjerteafdelingen, Afsnit 115 Foto på forsiden af en pjece viser, at det er mennesker, det handler om, og at der er en god kontakt mellem behandler og patient. (Hjerteafdelingen). Dit forløb som patient Første besøg på hospitalet Når hospitalet har modtaget henvisningen fra din egen læge, bliver du indkaldt til samtale og undersøgelse hos en speciallæge i Ortopædkirurgisk Afdeling. Hvis du og lægen når frem til, at du skal opereres, bliver du skrevet op til operation, og du får en operationsdato med det samme. Indkaldelse til undersøgelse, patientseminar og operation Herefter modtager du et brev med tre datoer: Forundersøgelse og evt. narkoselæge (se side 8) Patientseminar og evt. narkoselæge (se side 9) Indlæggelse og operation (se side 13-15) Med brevet følger information. Der er nogle praktiske forhold, du selv skal bringe i orden inden operationen (se side 12). Du bedes være opmærksom på, at der er nogle papirer, du skal udfylde og tage med til forundersøgelsen. Udskrivelse Du vil blive udskrevet, når du opfylder udskrivelseskriterierne, hvilket normalt vil være efter en-to dage (se afsnittet Efter operationen). Sygemelding Du må begynde at arbejde, når du føler dig klar til det, men har du fysisk krævende arbejde, anbefaler vi, at du er sygemeldt tre måneder efter operationen. Kontrol Du vil blive indkaldt til en ambulant kontrol efter tre måneder hos den læge, der har opereret dig eller hos en sygeplejerske. Transport til og fra hospitalet Du skal selv arrangere al transport til og fra hospitalet også ved udskrivelsen efter din operation. Tidslinjen nederst giver overblik over behandlingsforløbet. Her taget fra pjecen Slidgigt i hoften. (Ortopædkirurgisk Afdeling) Behandlingsforløbet Træning Henvisning fra egen læge Samtale med speciallæge Forundersøgelse Evt. narkoselæge (2 timer) Patientseminar (1½ time) Evt. narkoselæge Indlæggelse og operation (højst 3 dage) Clips fjernes Kontrol (3 måneder efter operation) 6 7 9
3. Pjecer om medicinsk behandling En pjece om behandling med medicin skal indeholde information om sygdommen, om den medicin, patienten får tilbudt, om bivirkninger, kontrol af behandlingen, evt. indlæggelse og senere kontrol i ambulatoriet. Type 2 diabetes Insulinbehandling Pjecen beskriver i detaljer, hvordan diabetespatienter regelmæssigt kommer til kontrol i ambulatoriet, og hvad de selv skal gøre for at leve godt med diabetes. (Endokrinologisk Afdeling) Hvidovre Hospital Endokrinologisk Afdeling Afsnit 541 4. Pjecer om kirurgisk behandling En pjece om operation skal indeholde information om sygdommen, om undersøgelser, forberedelser, hvordan operationen foregår, evt. indlæggelse, om komplikationer, kontrol efter oprationen og om sygemelding. Hvad skal jeg gøre inden operationen Et opslag fra pjecen Nedsynkning af livmoderen. Pjecen beskriver undersøgelser, operation og efterbehandling af kvinder med nedsunken livmoder. (Gynækologisk- Obstetrisk Afdeling) 4 Hormon til skeden A Jeg har passeret overgangsalderen eller har tidligere fået fjernet æggestokkene Vi anbefaler, at du allerede nu tager hormon til skeden hver dag i to uger og derefter to gange om ugen resten af livet, f.eks. mandage og torsdage. Vi anbefaler, at du tager hormonet hver dag de sidste tre uger op til operationen. B Jeg har endnu ikke passeret overgangsalderen Vi anbefaler, at du de sidste tre uger inden operationen tager hormon til skeden hver dag. Fra en uge efter operationen tages hormonet to gange om ugen i tre måneder. Vi anbefaler, at du igen tager hormon til skeden, når du har passeret overgangsalderen. Hormonet er med til at gøre slimhinden i skeden mindre skrøbelig. Hormonet er også med til at forebygge blærebetændelse efter operationen, fordi det samtidig påvirker slimhinden i urinrøret. Formentlig er hormonet med til at sikre, at det bindevæv, der dannes, er stærkere. Hormon, der tages som stikpiller, øger ikke risikoen for brystkræft eller livmoderslimhindekræft. Behandling af blærebetændelse Vi anbefaler, at du en-to uger før operationen får undersøgt urinen hos din egen læge, så du kan få behandlet en eventuel blærebetændelse inden operationen. Køb medicin inden operationen Husk at købe Magnesia (afføringstabletter) og Panodil, Pinex eller Pamol, så du har det i huset, når du kommer hjem efter operationen. Begge dele fås i håndkøb. Lav knibeøvelser For at gøre musklerne i bækkenbunden stærkest muligt, er det vigtigt, at du laver knibeøvelser. Vi anbefaler derfor, at du tager imod tilbuddet om vejledning i knibeøvelser hos hospitalets fysioterapeuter. Betragt det som en investering for livet. Tilbud om rygestop Hvidovre Hospital er røgfrit. Du kan få nikotin-plaster under indlæggelsen. Hvis du er storryger, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du holder rygepause i to måneder op til operationen, da rygning medfører dårligere heling af såret og øger risikoen for komplikationer som f.eks. lungebetændelse. Vi anbefaler, at du holder op med at ryge, fordi hoste øger risikoen for ny nedsynkning. 5 10
5. Pjecer om undersøgelser De diagnostiske afdelinger har pjecer, der fortæller patienterne om undersøgelsen, hvordan de skal forberede sig, om det er forbundet med ubehag eller bivirkninger, hvor lang tid, det tager, hvad undersøgelsen kan vise, og hvordan man får svar. Hvordan foregår undersøgelsen? Du får sprøjtet et svagt radioaktivt sporstof ind i en blodåre i armen. Der går to-tre timer, før sporstoffet har fordelt sig i knoglerne, og fotograferingen kan finde sted. Mens du venter, skal du drikke en liter vand, saft eller lignende. Du må selv bestemme, om du vil blive og vente eller forlade afdelingen i ventetiden. Er du indlagt, vil en portør køre dig tilbage til afdelingen. Fotograferingen foregår, mens du ligger på ryggen på et leje. Fotograferingen tager mellem 30 minutter og en time. Med forberedelse varer undersøgelsen ca. fire timer. Det radioaktive sporstof optages i knoglerne og vi tager billeder med et gammakamera. Undersøgelse af knoglerne Knogleskintigrafi Hvad kan undersøgelsen vise? Skelettet er et levende organ, som består af 206 knogler. Hvis der opstår brud eller anden sygdom i knoglerne, vil knoglevævet forsøge at reparere sig selv ved at gendanne nyt knoglevæv. Ændringerne kan ses på billeder af kroppen, når der er et sporstof i blodårerne. Er der forberedelser til undersøgelsen? Nej. Du må gerne spise inden undersøgelsen, og hvis du får medicin til daglig, må du gerne tage medicinen, som du plejer. Hvis du er gravid eller ammer, skal du gøre personalet opmærksom på det, når du kommer til undersøgelsen. En læge skal vurdere, om undersøgelsen skal gennemføres, selvom du er gravid. Påklædning Som regel kan du beholde tøjet på under billedoptagelsen, medmindre der skal tages specielle billeder. Du skal dog fjerne metalgenstande som smykker, nøgler, bælter og mønter. Er der ubehag ved undersøgelsen? Indsprøjtningen i armen mærkes som et lille stik, lige som når man får taget en almindelig blodprøve. Der er ingen bivirkninger efter sporstoffet. Hvordan får jeg svar på undersøgelsen? Hvis du er indlagt, får du svar på undersøgelsen, inden du bliver udskrevet. Er du ikke indlagt, får du svar ved næste besøg i ambulatoriet. Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at ringe til Afsnit 239 på tlf. 36 32 22 87 mandag - fredag kl. 9-14. 2 3 Pjecen forbereder patienten på, hvordan fotograferingen af knoglerne foregår. Fra pjecen Undersøgelse af knoglerne. (Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling) 6. Instruktionspjecer Fysioterapien og Ergoterapien har pjecer, der forklarer patienter, hvordan og hvor tit de skal udføre øvelser i forbindelse med genoptræning. 22 Stående balance Stå med let afstand mellem fødderne, der peger lige frem. Flyt vægten over på det opererede ben og hold balancen i mindst 1-1½ minut. Vil du gøre øvelsen sværere, kan du stå på ét ben med lukkede øjne, eller du kan stå på et vippebræt. Udfør øvelsen 5 minutter dagligt. Bækkenløft på siden Lig på det opererede ben med bøjede knæ og støtte på underarmen. Løft hoften ca. 10-15 cm. fra underlaget. Hold stillingen i 15-30 sekunder. Vil du gøre øvelsen sværere, kan du strække benene. Udfør øvelsen 20 gange á 3 sæt, 1 gang dagligt. 24 23 Bækkenløft Lig på ryggen med bøjede ben og let spredte fødder. Placer hælene på en stor bold. Løft bagdelen mod loftet. Du kan gøre øvelsen sværere vd at du bøjer og strækker dine knæ samtidig med at bagdelen er løftet Øvelsen kan ligeledes udføres på et ben uden bold. Sørg for at bækkenet er lige højt i begge sider. Udfør øvelsen 20 gange á 3 sæt, 1-2 gange dagligt. 24 25. Cykling med modstand Start med at cykle med lav belastninger med en moderat hastighed på 60-80 omdrejninger i minuttet (RPM) i ca. 30-45 minutter. Senere kan du øge belastningen. 25 25 Fotos og tekst beskriver de øvelser, patienten skal udføre efter en hofteoperation. Opslag fra pjecen Genoptræning efter kikkertoperation i hoften - Øvelser og gode råd. (Fysioterapien) 11
7. Tilbud om patientundervisning Flere afdelinger har tilbud om undervisning af patienter med kroniske sygdomme, og gennem pjecer får patienter information om tilbuddene. Velkommen til lungemedicinsk KOL- skole Tilbudet om KOL-skole er for alle patienter, som har KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), men som af forskellige årsager ikke kan benytte den almindelige genoptræning for KOL-patienter. Skolen består af undervisning af patienterne og deres pårørende samt let fysisk træning for patienterne. Patienterne i KOL-skolen gør let gymnastik, Patienter med KOL får tilbud om at deltage i holdundervisning sammen med deres pårørende. Opslag fra pjecen Et bedre liv med KOL. (Hjerte- Lungemedicinsk Afdeling) Undervisningens indhold Hvad er kol Lungernes opbygning og funktion Medicinsk behandling Korrekt anvendelse af inhalationsmedicin Vejrtrækningsøvelser Kostvejledning Et bedre liv med kol, bl.a. at lære at tackle angst Rygestop Gennemgang af diverse sociale tilbud Let fysisk træning I KOL-skolen lærer patienterne om, hvordan lungerne fungerer. Hvornår Undervisningen foregår hver anden tirsdag fra kl. 13.30-15.00 over seks gange. Hvor Undervisningen foregår i Auditorium 2, Undervisningsbygningen (se vejviser på bagsiden). Undervisere Sygeplejerske Hanna A. Kassaye, sygeplejerske Lotte Nielsen og overlæge Thomas Ringbæk står for undervisningen. Transport Du skal selv sørge for transport til og fra hospitalet. Lægen vurderer om sygetransport (fælles transport) kan komme på tale. Hvordan bliver du henvist Når du er indlagt eller kommer i daghospital eller i ambulatoriet, vil lægen og sygeplejersken være opmærksom på, om du skal tilbydes KOL-skole. Din praktiserende læge kan også henvise dig. Tilmelding Vi starter nye hold til KOL-skole, når vi har samlet nok interesserede patienter. Det betyder, at du ikke umiddelbart får at vide, hvornår du skal starte på KOLskole. Vi ringer og skriver til dig i god tid, når vi opretter et nyt hold. Husk at melde afbud Hvis du skulle være forhindret i at komme en dag, så kontakt os på telefon 26 32 03 18 eller 26 87 10 60, alle hverdage mellem kl. 8.30 15.00 Vi skal samarbejde om formidlingen Når jeg instruerer en nydiagnosticeret diabetespatient, er det vigtigt med billeder og illustrationer, jeg kan vise patienten. Desuden kan det være godt for patienterne at have noget at slå op i, når de kommer hjem, så de ikke skal huske alt det, de har hørt. Det giver også patienterne mulighed for at stille spørgsmål til næste besøg i ambulatoriet. Jeg har udarbejdet en pjece i samarbejde med Patientforlaget og vidste ikke helt, hvordan man skulle gribe det an. Det var en stor støtte, og jeg fik gode input, som jeg kunne arbejde videre med. Det gav positiv sparring at samarbejde om formidlingen af indholdet. Sygeplejerske Dorthe Norit, Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital 12
Regler for tekster til patientpjecer 1 Teksten er skrevet ud fra patientens perspektiv, så patienterne får svar på deres spørgsmål. 2 Patienterne får den information, som de sundhedsfaglige vurderer, er nødvendig. 3 Patienterne får klar besked om, hvilken indflydelse de har på behandlingen, så de har mulighed for at være aktive medspillere. 4 Regler og krav er begrundet, så patienterne forstår, hvorfor de skal følge dem. 5 Patienterne får overblik via redigering af høj kvalitet. Dvs. at alle pjecer har: Indholdsfortegnelse, mange informative overskrifter og manchetter/indledninger, der fortæller, hvem målgruppen er, og hvad man får ud af at læse indholdet samt billedtekster til alle billeder. Undersøgelser viser, at de fleste først og fremmest læser overskrifter og billedtekster, mens færre læser selve teksten. 6 Teksterne overholder officiel dansk retskrivning, som den er fastlagt af Dansk Sprognævn 7 Sproget er på et niveau som i en morgenavis, fordi patientinformation er til alle borgere. Det betyder at: faglige begreber er oversat til almindeligt dansk eller forklares for læseren abstrakte begreber er forklaret eller oversat ved et eksempel patienterne forstår, hvilken relevans det enkelte budskab har for deres behandling passivformer og verbalsubstantiver er erstattet med aktive verber, f.eks. der foretages undersøgelse oversættes til: lægen undersøger dig for der er et handlende grundled i sætningerne f.eks. kostomlægning oversættes til: du skal lægge din kost om hver sætning som hovedregel kun indeholder ét budskab 13
Regler for fotos til patientpjecer 1. Mennesker på forsiden af pjecer Der er som hovedregel foto på forsiden af pjecer. Billedet skal skabe tryghed ved at vise en god kontakt mellem behandler og patient, og det understreger, at patienterne er aktive medspillere i deres behandlingsforløb. Desuden skal Information om Slidgigt i hoften billedet så vidt muligt fortælle og hofteprotese noget om den behandling eller den afdeling, som pjecen handler om. Forsiden af pjecen Slidgigt i hoften og hofteprotese. (Ortopædkirurgisk Afdeling) Hvidovre Hospital Ortopædkirurgisk Afdeling Alloplastiksektionen 2. Billeder forbereder patienten Billeder kan skabe tryghed, afdramatisere og forberede patienten på, hvad der skal ske ved at beskrive omgivelser, instrumenter, og personalets indsats for at give tryghed. Samtidig kan de give realistisk indtryk af, hvad der skal ske i forbindelse med undersøgelse, operation eller lignende. Opslag fra pjecen Information om bedøvelse. (Anæstesiologisk Afdeling). Valg af bedøvelse Lokalbedøvelse Skal du have foretaget en mindre operation, kan den med fordel foregå under lokalbedøvelse eventuelt kombineret med fuld bedøvelse. Fordelen ved lokalbedøvelse er, at smerterne er lindret i op til to døgn efter operationen. Ulempen kan være, at muskulaturen i den lokalbedøvede arm eller det lokalbedøvede ben er følelsesløst, så du først rigtigt kan bruge armen eller benet, når bedøvelsen aftager. Det gør ikke ondt at få lagt lokalbedøvelse. Narkoselægen vil fortælle dig om den form for lokalbedøvelse, der vil være relevant til din operation. Rygbedøvelse Skal du opereres på underkroppen eller i benene, vil vi som regel tilbyde dig en rygbedøvelse. Der findes to typer rygbedøvelser: epidural og spinal. Lægen vurderer hvilken type, der er den bedste for dig. Begge rygbedøvelser gør dig smertefri under operationen. Får du lagt en epiduralbedøvelse, kan der efter operationen tilsluttes en lille pumpe, som Lægen er ved at lægge en epiduralbedøvelse. Umiddelbart inden du bliver lagt til at sove, siger narkosesygeplejersken god nat. kan bruges til smertestillende medicin. Ved begge rygbedøvelser kan du vælge at være vågen under operationen eller at slumre på en lille dosis sovemedicin. Fuld bedøvelse Skal du i fuld bedøvelse, får du både sovemedicin og smertestillende medicin, så du er i dyb søvn og fri for smerter. Nogle operationer giver flere smerter end andre. Det kan være en fordel at kombinere de forskellige former for bedøvelse. Du vil derfor få tilbudt en epiduralbedøvelse sammen med fuld bedøvelse, hvis du skal gennemgå en operation, der erfaringsmæssigt giver mange smerter. 14 4 5
3. Billeder underbygger teksten Billeder underbygger teksten, og de forsynes altid med en billedtekst. På den måde kan man fremhæve vigtige informationer. Nogle børn vil også få behov for at få et lungemodnende stof (curosurf). Barnet får det lungemodnende stof via et lille plasticrør i luftrøret. Barnet er under bedøvelse, når lægen giver stoffet. Når lægen har givet det lungemodnende stof, kan plasticrøret ofte fjernes igen. Få børn har brug for at ligge i respirator. Barnet ligger med et lille apparat, en Cpap, der puster luft i barnets lunger. Barnet kan komme ud af kuvøsen flere gange dagligt, så du kan sidde med barnet hud mod hud og give det opmærksomhed og kærlighed. Tæt kontakt med barnet Hjælp til at få mad Selv om barnet ligger i kuvøse og er konstant overvåget, har det brug for Et barn, der er født for tidligt, er sjældent i stand til selv at spise sin mad. jeres opmærksomhed og kærlighed. For at lære jeres barn og dets signa- Derfor får barnet lagt en lille plastikslange (en sonde) gennem næsen ned i ler at kende er det vigtigt, at I er med til at pusle barnet. Barnet har brug mavesækken. Gennem sonden får barnet sin mors mælk, der er udmalket. for tæt kropskontakt, og det kan man give ved at sidde med sit barn hud mod hud flere gange dagligt. 4 Hjælp til at trække vejret Barnets lunger vil i mange tilfælde være umodne ved en for tidlig fødsel. Det betyder, at de ikke er færdigudviklede, og barnet kan have svært ved at trække vejret. Derfor får barnet hjælp til at trække vejret, så det ikke skal bruge så mange kræfter på det. Barnet får en såkaldt Cpap (Continuos Positive Airway Pressure) i næsen. Det ligner en lille stikkontakt, og det puster luft i barnets lunger og hjælper med at holde lungerne udfoldet. Igennem cpap en kan barnet også få ekstra ilt. Behandlingen med Cpap varer fra dage til uger afhængigt af, hvor umodne barnets lunger er. Et for tidligt født barn får sin mors mælk gennem en sonde gennem næsen. 5 Opslag fra pjecen Information til forældre til et for tidligt født barn. (Neonatalafsnittet) 4. Billeder kan instruere Billeder kan beskrive øvelser, instruktioner og instrumenter, som er svære at forklare med ord. Tag strømper på uden at bukke dig Du skal bruge en såkaldt strømpepåtager, så du undgår at bøje i hoften Når ting samles op fra gulvet En gribetang kan bruges som en forlængelse af armen, når du skal samle ting op fra gulvet Træk strømpen på strømpepåtageren, så foden på Når håndtaget klemmes strømpen er spilet helt sammen, griber tangen om ud, og hælen befinder det, du vil samle op. sig omtrent midt bag på påtageren. Træk resten af Den lille, sorte prik på gribetangens håndtag er en magnet. strømpen ned i hakket. Stik foden ind i hulningen og træk strømpen på foden ved at trække i båndene. Strømpepåtageren trækkes fri af 4 strømpen ved at fortsætte med at trække i båndene. Når du skal klæde dig af, skubber du ved hjælp af gribetangen sko og strømper af. Du holder gribetangen på indersiden af benet, så du undgår at dreje dit opererede ben indad. Udover at samle småting op, kan gribetangen også bruges, når du tager underbukser og lange bukser på, se næste side. 5 Opslag fra pjecen Pas godt på din nye hofte. (Ergoterapien) 15
Regler for layout af patientpjecer Layoutet giver patienterne overblik og signalerer professionel kvalitet. 1. Indbydende Alle pjecer trykkes i farver og med foto på forsiden Papiret er halvblankt og af god kvalitet Information om Bedøvelse Professionelt layout og god papirkvalitet gør pjecen indbydende for læseren. Det øger afdelingens troværdighed hos patienterne. Forsiden af pjecen Information om bedøvelse. (Anæstesiologisk Afdeling) Hvidovre Hospital Anæstesiologisk Afdeling 2. Overskuelig Handy format (som regel A5-format) Begrænset tekstmængde på hver side, stor margen på siderne og afstand mellem afsnittene Et godt eksempel på overskuelig opbygning. Opslag fra pjecen Behandling af barnløse. (Fertilitetsklinikken) Hvem kan komme i behandling? Par, der ikke har fælles børn Enlige, der ikke har børn Kvinden må ikke være fyldt 40 år, når behandlingen begynder. Man kan komme i behandling på en privat fertilitetsklinik, når kvinden er op til 45 år, også selv om der er fælles børn. Hvor stor er chancen for at blive gravid? Reagensglasbehandling Sandsynligheden for, at I får et eller flere børn efter det samlede behandlingstilbud er omkring 70 procent. Chancen for graviditet efter hver ægoplægning er omkring 35-45 procent. Den falder, jo ældre kvinden er. Nogle af de gravide aborterer desværre, og nogle af de gravide får en graviditet uden for livmoderen. 15-20 procent af de gravide er blot forbigående gravide (biokemisk graviditet). Det viser sig ved blødning omkring det tidspunkt, hvor graviditetsprøven tages, og at graviditetsprøven bliver negativ i løbet af en uges tid. Det sker også ved mange graviditeter opstået på naturlig vis. 15 procent af dem, der føder, får tvillinger. Af dem, der bliver gravide, føder omkring 65 procent et eller flere børn. Overvejelser før man går i behandling for barnløshed Fysisk og psykisk belastning Det kan være en stor fysisk belastning for kvinden at gennemgå reagensglasbehandling, men ofte er den psykiske reaktion for de fleste den mest belastende, også for manden og for parforholdet. Det er dog meget forskelligt, hvordan man reagerer, blandt andet afhængigt af hvor mange behandlinger, man skal igennem. Støtte fra andre Nogle har glæde af at tale med andre i samme situation via Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse eller andre, som man kan finde via internettet. Nogle har venner og bekendte, de inddrager i deres forløb, andre er helst fri. Nogle par tager en pause undervejs, hvis de skal gennem flere forsøg. Enkelte vælger at afbryde behandlingen, og nogle få har behov for professionel hjælp. I kan læse pjecen Når barnløsheden bliver et problem, der står fremme på Fertilitetsklinikken. Den har henvisninger til yderligere litteratur. Adoption Adoption er også en mulighed for at afhjælpe jeres barnløshed. I kan få nærmere oplysninger ved at læse pjecen International adoption udgivet af Adoptionsnævnet (www.adopt.dk). Pjecen ligger fremme i ventearealet i Fertilitetsklinikken. Den beskriver kort adoption og giver relevante adresser til danske adoptionsformidlere og til landsforeningen Adoption og Samfund. (www.adoption.dk) Adoption og fertilitetsbehandling I kan godt være i fertilitetsbehandling samtidig med, at I begynder på fase I og II frem mod adoption, men fertilitetsbehandlingen skal være afsluttet, inden I begynder på fase III. 16 6 7
Teksten er inddelt i afsnit med tydelige overskrifter og mellemoverskrifter. Akut indlæggelse Du er indlagt på Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospitals, i daglig tale kaldet AMA. De fleste patienter er kun indlagt på AMA i et døgn, mens vi afklarer, hvad der videre skal ske. Transport Du skal som regel selv sørge for transport hjem fra hospitalet. Lægen vurderer, om sygetransport kan komme på tale. Værdigenstande Du kan få opbevaret penge og værdigenstande på hospitalet. Hospitalet er kun ansvarlig for de værdigenstande, som er afleveret Det kan virke overvældende at blive indlagt akut, fordi der sker så mange ting på kort tid. Vi lægger vægt på, at du føler dig tryg og er godt informeret om, hvad der skal ske. Du bliver modtaget af en sygeplejerske, og du vil løbende blive spurgt om dine symptomer. Spørg, hvis der er noget, du er i tvivl om. Mobiltelefon Det er tilladt at tale i mobiltelefon. Telefon Afdelingen har en transportabel mønttelefon, som du kan benytte. Den har nummer 36 32 36 86. til opbevaring. Værdigenstande afhentes ved udskrivelsen af afdelingen eller patienten i Informationen ved hovedindangen. Rygning Hvidovre Hospital er røgfrit ude og inde. Patienter får tilbudt nikotin- En plan for undersøgelser Så snart det er muligt, kommer du til at tale med en læge, der spørger uddybende til dine symptomer. Lægen lægger en plan for hvilke undersøgelser, der er nødvendige for at stille en diagnose. Det vil ofte være blodprøver og røntgenundersøgelser. Der kan godt være lidt ventetid på nogle af undersøgelserne. Medicin Hvis du er vant til at tage medicin, vil lægen gerne vide hvilken. Det gælder også naturmedicin. Lægerne ordinerer den medicin, du bør have under indlæggelsen. Du skal derfor ikke tage din sædvanlige medicin, uden først at have talt med en læge eller en sygeplejerske. Hjem igen efter det første døgn Når der er kommet svar på de forskellige undersøgelser, taler lægen med dig om, hvad den videre plan er. Hvis du bliver udskrevet, vurderer lægen, om du har behov for at gå til ambulant behandling på hospitalet eller til opfølgning hos egen læge. Du får udleveret en skriftlig information om din indlæggelse. Vi orienterer også hjemmeplejen, hvis der er behov for det, f. eks. hvis der er sket ændringer i din medicin eller dit behov for pleje. Indlæggelse Hvis lægen vurderer, at du stadig skal være indlagt, bliver du overflyttet til en anden afdeling. Dine pårørende kan ringe til afdelingen på telefon 36 32 25 34. Tolk Der er mulighed for at få en tolk med til undersøgelser og behandling på hospitalet. Tolken bestilles af personalet. Til de pårørende Besøgstid Der er fri besøgstid på afdelingen, dog beder vi pårørende vise hensyn over for de andre patienter på stuen. Café Mandag-fredag kl. 7.30-19. Lørdag, søn- og helligdage kl. 12.30-17. tyggegummi eller lignende, så det er lettere ikke at ryge under indlæggelsen. Alkohol Der må ikke drikkes alkohol i afdelingen. Kiosk Mandag-fredag kl. 8-19. Lørdag, søn- og helligdage kl. 10-19. Se kortet på bagsiden. Gode mellemoverskrifter gør pjecen nem at læse. Fra pjecen Velkommen til Akutmodtagelsen. (Akutmodtagelsen) Pjecerne er sat med en let læselig skrift med god linieafstand. Pjecer med mange informationer har indholdsfortegnelse. Indhold Indledning 3 Fase 1 - Indledende øvelser 7 Fase 2 - Mellemliggende øvelser 19 Fase 3 - Avancerede øvelser 33 Fase 4 - Sportsøvelser 37 Manuel behandling 41 Øvelser i træningscenter 43 Indholdsfortegnelsen skal give overblik. Fra pjecen Genoptræning efter kikkertoperation i hoften - Øvelser og gode råd. (Fysioterapien) Bassinøvelser 47 Gode råd 49 2 17
Grafiske elementer skaber overskuelighed og fremhæver emner Punktopstilling Bokse Figurer Fotos med billedtekster Ingen billeder eller tilfældet. illustrationer uden Vigtigt at vide billedtekst. Det er en grundregel. Opslaget Lang reagensglasbehandling med hormonstimulation Dagene regnes fra 1. dag viser, i din menstruationscyklus hvordan brug af billedtekster, Dag 1 Dag 35 ca. bokse og punktopstilling dig skaber behand- over- Menstruationen begynder 1. stimulationsdag Du ringer og tilmelder Barnets køn ling på telefon skuelighed 36 32 27 44 kl. i pjecen Du bliver ultralydscannet af en 08.00-12.00. læge. Du begynder stimulationsbehandling med Gonal-F, Puregon Ultralydscanning Dag 21 ved 19-20 uger. eller Menopur. Du får instruktion af Nedreguleringen indledes en sygeplejerske. (Gynækologisk/ Konsultation med læge og samtale med sygeplejerske. Obstetrisk Du bliver Afdeling 8. stimulationsdag ultralydscannet, og og Ultralydklinikken) du begynder at Behandlingen justeres tage Synerela næsespray. Dag 28 ca. Menstruationen kommer. Tidspunktet kan variere. Menstruationen kan være kraftigere end normalt. Stimulationsbehandlingen begynder. Du bliver ultralydscannet af en læge. Vi justerer medicindosis, hvis det er nødvendigt. 10.-12. stimulationsdag Dato for ægudtagning fastsættes Du bliver ultralydscannet Tidslinjer af en læge. Der bliver som regel fastsat dato for ægudtagning. Du får instruktion om indsprøjtning af Ovitrelle, som du skal tage kl. 22.00 om aftenen. I får instruktion om sædprøven. Hvis lægen tilkaldes Selv sygeplejersker og læger med stor erfaring i ultralydscanning har jævnligt behov for at scanne sammen med en kollega. Vi har derfor aftalt, at man på vores afdeling kalder på en kollega, hvis man er det mindste i tvivl om tolkningen af et ultralydbillede. Det er derfor vigtigt, at du i disse tilfælde ikke straks tror, at der er noget galt. Det vil kun sjældent være Ved ultralydundersøgelsen kan man ikke finde alle sygdomme. Det kan være psykisk belastende, hvis ultralydundersøgelsen giver mistanke om noget unormalt. I disse tilfælde tilbyder vi en kontrol senere i graviditeten, hvor det oftest vil vise sig, at mistanken var ubegrundet. Hvis ultralydscanningen viser alvorlig misdannelse hos fosteret, kan du komme i et dilemma, om du ønsker provokeret abort eller ej. Du vil få rådgivning og hjælp til at træffe en beslutning. En provokeret abort foregår på dette tidspunkt i graviditeten som en fødsel. Det er vigtigt at holde sig for øje, at langt hovedparten af alle graviditeter forløber normalt. Ofte er det ikke muligt at vurdere, om barnet er en dreng eller pige på grund af den måde, fosteret ligger på. Undersøgelsen udføres ved scanning på din mave. 13.- 16. stimulationsdag Ægudtagning for ultralydscanning. I afleverer sædprøven kl. 8.15 og møder på afdelingen som aftalt. Sygeplejersken lægger en lille plastikkanyle i din arm, en læge. og du får beroligende og lettere smertestillende jordemoderstuderende. tabletter. Befrugtning Æggene befrugtes i laboratoriet, og de befrugtede ægs udvikling følges i to døgn. Dag 15 (ca.) Æggene lægges op Du ringer på telefon 36 32 29 25 kl. 8.45, og en bioanalytiker i laboratoriet orienterer dig om de befrugtede æg. Du får en tid senere på formiddagen, hvor du skal møde med fuld blære. Hvad er ultralyd? Ultralyd er lydbølger med høj frekvens, der ikke kan høres af det menneskelige øre. Ultralydscanning af gravide har været anvendt siden omkring 1960. Der har aldrig været påvist skadelig effekt på mennesker ved denne form Dag 15-29 Efterbehandling Du skal behandles med hormonet Crinone i 14 dage efter ægoplægningen. Hvordan foregår undersøgelsen? Undersøgelsen udføres ved scanning på din mave. Enkelte gange foretages også en scanning gennem skeden. Undersøgelsen foretages på Ultralydklinikken af en sygeplejerske eller Dag 29 Graviditetstest Graviditetstest tages som en blodprøve, også selv om du har fået menstruation. Du møder på Klinisk Biokemisk Afdeling, afsnit 339, kl. 8.00-9.00. Du får svar hos en sygeplejerske på telefon 36 32 34 48 kl. 13.00-13.30. Da Hvidovre Hospital er et undervisningshospital, kan der være en anden person til stede ved undersøgelsen: Læge-, sygepleje- eller 4 5 Positiv graviditetstest Hvis du er gravid, aftales en tid til graviditets-scanning. En grafisk fremstilling af de forskellige elementer i et behandlingsforløb i form af en tidslinje med markering af, hvornår de enkelte dele forgår, kan give patienter og pårørende det nødvendige overblik over behandlingsforløbet. Negativ graviditetstest Hvis du ikke er gravid, kan du begynde en ny behandling efter aftale. Du skal i de fleste tilfælde holde pause en måned, før du begynder en ny behandling. Dag Ægudtagning Ægmodnende hormon Menstruation Menstruation Ægoplægning Graviditetstest Uge 1-3 Uge 4-5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 1 21 35 1 6 11 12 13 15 29 Behandling med hormon, der hindrer for tidlig ægmodning Behandling med hormon, der stimulerer ægudviklingen Behandling med hormon, Crinone 16 17 Tidslinjen fra håndbogen Behandling af barnløse beskriver forløbet for lang reagensglasbehandling. (Fertilitetsklinikken) 18
3. Professionel kvalitet Hver pjece gennemarbejdes, så tekst og layout er tilpasset målgruppe og budskab. Den grafiske helhed giver sammen med papir-, foto- og trykkvalitet et samlet indtryk af kvalitet. Behandling af barnløse Hvidovre Hospital Fertilitetsklinikken, Afsnit 455 Layoutet følger retningslinjer for publikationer fra Region Hovedstaden og har som faste elementer: Region Hovedstadens logo sammen med de lodrette blå striber, hospitalets navn, foto og de fire bølger, som er Hvidovre Hospitals særlige kendemærke. (Fertilitetsklinikken) 19
Udfordringer i samarbejdet Af og til opstår der uenighed mellem sundhedsfaglige og kommunikationsfolk om formidlingen af information til patienterne. De områder, der især udfordrer samarbejdet, er: den sproglige stil samt omtale af følelser og eksistentielle overvejelser. Samarbejde mellem forskellige ekspertiser Det sker, at læger og sygeplejersker giver udtryk for, at de oplever tekster fra Patientforlaget som populistiske og overforenklede, og at der bliver talt ned til patienterne. Når sundhedsfaglige udtryk og begreber oversættes til almindeligt dansk, kan det virke upræcist og ikke så fagligt korrekt set fra en sundhedsfaglig vinkel. Målet er at formidle patientinformation, der er let at forstå. Set fra en kommunikationsfaglig vinkel er det nødvendigt at oversætte eksperternes sprog og forklare arbejdsgange, som er rutiner for personalet, men ukendte for mange patienter. Facts eller følelser Patienter giver ofte udtryk for, at de har brug for, at behandlerne kan forholde sig til patienternes frygt for smerte, deres usikkerhed og andre følelser eller eksistentielle overvejelser, som deres sygdom og behandling giver anledning til. Når der bliver sat ord på disse følelser og tanker, også i den skriftlige information, kan det hjælpe patienterne til at turde tale om det, hvis de har brug for det. 20
Erik Juhl: Patientinformation har lav prestige hos klinikerne Selv om en række undersøgelser har dokumenteret, at god information har stor betydning for patienterne, har det stadig lav status blandt klinikere. Det konstaterede Erik Juhl i rapporten Rundrejse i det danske sygehusvæsen fra 2007. Som statsministerens personlige repræsentant har han undersøgt mønstereksempler på bedst praksis på danske sygehuse, og han skriver: Den kliniske kerneydelse er mere prestigefyldt end at sikre, at patienterne føler sig velinformerede og er tilfredse med behandlingsforløbet i sin helhed. Denne skævhed i fokus udgør dermed en barriere for, at ændringer i periferiydelser eller støttefunktioner gennemføres til trods for, at det også er ting, som patienterne lægger stor vægt på. I Patientforlagets arbejde kan den lave prioritering komme til udtryk ved, at læger og sygeplejersker reagerer på at skulle bruge tid og kræfter på at forholde sig til den sproglige formidling i patientpjecer. Skriftlig patientinformation er uvurderlig Det er uhyre vigtigt at få skriftlig patientinformation, fordi man under en konsultation ikke altid har forstået det hele, og det er slet ikke sikkert, at man kan huske det. Det er uvurderligt at kunne gennemgå for sig selv, hvad der skal foregå. Hvis folk er bange, hører de ikke så godt efter, og så er det supergodt at have noget med hjem. Journalist Maria Cuculiza har selv været patient og støtteperson for andre, der skulle på hospitalet. Foto: Katrine Damkjær 21
Overblik over pjecer på intranettet Når en pjece er færdigproduceret, sørger Patientforlaget for, at pjecens data bliver lagt ind i patientpjecedatabasen, som er tilgængelig for alle via intranettet. Hver pjece bliver beskrevet med titel, billede af forside, udgivelsesår, registreringsnummer (cf) og pdf-fil. Databasen giver et samlet overblik over hver afdelings pjecer. Databasen giver overblik over Hospitalets pjecer Den enkelte afdelings pjecer Pjecer udgivet af flere afdelinger Hvornår pjecerne skal udleveres Hvem der er ansvarlig for pjecen Eksterne udgivelser, og hvor de kan bestilles 22
Let at finde på hjemmesiden Afdelingernes pjecer skal være lette at få for patienter og pårørende, og derfor skal de være tilgængelige på afdelingernes hjemmesider. Patientforlaget opdaterer patientpjecedatabasen, og derfra er pjecerne også tilgængelige på hjemmesiden www.hvidovrehospital.dk Hver afdelings hjemmeside har et menupunkt Patientpjecer, og der kan brugerne finde en oversigt over afdelingens pjecer. Hjemmesideredaktøren i en afdeling sørger sammen med patientredaktøren for, at pjecerne også bliver vist på hjemmesiden i forbindelse med omtale af en specifik sygdom og behandling. Patientinformation skal være på nettet Det er vigtigt at gøre skriftlig patientinformation tilgængelig på nettet, så patienterne kan sætte sig ind i informationen, inden de møder lægen. Så kan samtalen med lægen blive mere fokuseret. Mange læger klager over, at patienter kommer med print fra nettet med alle mulige informationer, som ikke er relevante for patienten. Så må man jo gøre noget information tilgængelig, som er til at forstå, og som er relevant, for så har man et godt afsæt for en god dialog. Katrine Kirk, patientambassadør. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har dannet et netværk af patientambassadører, der arbejder for at øge samarbejdet mellem patienter og sundhedspersonale. 23
Socialrådgiver Anne Ekdahl kigger på layout sammen med redaktør Inger Dahl og grafiker Dorte Dyrlund. Patientforlagets medarbejdere Inger Dahl Redaktør Annie Rasch Grafiker 24 Susanne Østergaard Fotograf Dorte Dyrlund Grafiker Kettegård Allé 30 2650 Hvidovre www.hvidovrehospital.dk Patientforlaget Hvidovre Hospital. Patientforlaget. Redaktør: Inger Dahl. Layout: Dorte Dyrlund. Foto: Susanne Østergaard og Thomas Willads. GP- Tryk. 1. udgave 07.09. CF 025833.