INDKALDELSE AF ANSØGNINGER TIL FORSØGSORDNING FOR NY HAVVINDTEKNOLOGI

Relaterede dokumenter
F AK T AAR K 28. november Nye rammer for kystnære havmøller

Vilkår Forsøgsordning for ny havvindteknologi

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport

Åben-dør-procedure -Vejledning til ansøgere

Ændringsforslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 316 Offentligt

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark

UDKAST. Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre

UDKAST. Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden for de to nationale testcentre

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.

Ansøgning om tilsagn om pristillæg til forsøgsvindmøller inden for de nationale testcentre (Østerild eller Høvsøre)

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

NOTAT 18. juli 2011 Opdateret 9. april 2014

UDKAST. Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land

Lov om ændring af lov om elforsyning

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Vilkår for kystnære havmølleparker. Dansk Energi 27. maj 2013

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 5 Offentligt

Juridiske aspekter ved vedvarende energi på havet. Professor Bent Ole Gram Mortensen

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den C(2016) 2091 final

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Til Økonomiudvalgets aflæggerbord og Teknik- og Miljøudvalgets orientering

Baggrund og indhold Der er tale om en samlelov, som består af fire hovedelementer:

Nuværende danske støtteordninger til vedvarende energi

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 1 Offentligt

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Kort introduktion til grøn innovation

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag SA (N/2015) Danmark Ændring af støtte til husstandsvindmøller

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

28. november Dataspecifikation: Arealforvaltning relateret til havvindmøller. Indhold:

Opfølgning op markedsdialog II om udbudsbetingelser for teknologineutralt udbud 2018

Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger. 30. september 2009

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015

Bilag 1 downloaded ,

Forslag. til. 3. I 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter»energi-, forsynings- og klimaministeren«:», jf. dog stk. 4«.

Anvendelsesområde og definitioner

Vejledning vedrørende pristillæg til biogas

Tiltag til at fremme vedvarende energi

Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget

Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til nye forretningskoncepter for varmepumper til bygningsopvarmning og procesformål i erhverv

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Rasmus Horn Langhoff stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål Z

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december Forslag. til

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE)

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

2017/1 LSV 66 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december Forslag.

Kort introduktion til grøn innovation

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Status og planer for danske olie/gas-og offshore vindmølleaktiviteter

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Køberets- og værditabsordning for kystnære havmøller

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventer at meddele tilsagn om støtte og afslag på ansøgninger inden udgangen af 2017.

Hvor koordinaterne i ansøgningen afviger fra koordinaterne ovenfor, er det de ovenfor angivne, der gælder.

Udbygning med vind i Danmark

Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011

Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion

Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Att.: Stine Rabech Nielsen

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Side 1/6. Kontor/afdeling Vedvarende Energi. Dato 22. februar J nr MALFL. Energistyrelsen. Amaliegade København K

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2014

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Ændringsforslag stillet den 27. juni 2013 uden for tilføjelsen til tillægsbetænkning. Ændringsforslag. til 3. behandling af

Retningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 14 Offentligt

Der henvises til det vedlagte høringsnotat i relation til høringssvarene fra den oprindelige høring af bekendtgørelsesudkastet.

Regler for ansøgning til ELFORSK Udbud for 2019

Bekendtgørelse om maritim omstillingspulje

Udkast til. Bekendtgørelse om støtte til nye forretningskoncepter for varmepumper

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på

Udbud for vind og sol Rasmus Zink Sørensen Energistyrelsen

VILKÅR FOR STØTTE TIL DISTRIBUTIONSINITIATIVER FOR KORT- OG DOKUMENTAR- FILM

Værditabsordningen. Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune. Dato - Dok.nr. 1

LOV nr 744 af 01/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

BRUG AF EGEN EL. Reglerne for egen-producenternes adgang til at forbruge el produceret fra vindmøller. Dato - Dok.nr. 1

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Økonomi og afregningsregler for strøm. Henrik Lawaetz

Vindkraften i dansk energipolitik. Kasper Wrang, kontorchef Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 5. november 2016

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Bilag til EnergiØsts høringssvar

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og forskellige

Høringsudkast

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v.

Bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem landbrugsejendomme

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

UDKAST. til. Forslag til

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Høringsudkast

Pålæg vedrørende etablering af ilandføringsanlæg og gennem-

06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område

Transkript:

14 juli 2015 Center for Energiressourcer INDKALDELSE AF ANSØGNINGER TIL FORSØGSORDNING FOR NY HAVVINDTEKNOLOGI Side 1

Indhold Indkaldelse af Ansøgninger... 3 A. OM ORDNINGEN... 6 1. Ordningens formål og tilskudsform... 6 2. Hvad kan der søges støtte til?... 6 3. Hvem kan søge om støtte?... 7 4. Procedure... 8 5. Spørgsmål og svar... 8 6. Indsendelse af ansøgning... 8 7. Hvis der opnås tilskud... 9 8. Lovgrundlag og statsstøttegodkendelse... 9 B. MINIMUMSKRITERIER OG VURDERINGSKRITERIER... 11 1. Minimumskriterier... 11 2. Vurderingskriterier... 11 Bilag 1 Skabelon for ansøgning... 14 Side 2

Indkaldelse af Ansøgninger Energistyrelsen indkalder ansøgninger til forsøg af nye teknologier til etablering og produktion af vindenergi på havet. Vindenergi og særligt havvindmøller skal bidrage med minimum 50 % af det totale elforbrug i 2020. Med havmølleprojekter som Horns Rev 3 (400 MW), Kriegers Flak (600 MW) og de kystnære projekter (400 MW), har Danmark en planlagt samlet ekstra kapacitet på 1400 MW. Som led i udmøntning af Energiaftale 2012 øremærkes 50 MW ud af de i alt 400 MW kystnære projekter til forsøgsprojekter på havet. Møllerne i forsøgsordningen støttes med en fast afregning på 0,70 DKK/kWh i en periode svarende til typisk 50.000 fuldlasttimer. Ansøger skal selv finansiere forundersøgelser og nettilslutning. Vindmølleindustrien har sammen med universiteterne i Danmark ønsket muligheden for at opnå tilskud til forsøgsprojekter på havet, som har potentialet til at sænke produktionsomkostningerne på elektricitet fra havvindmølleparker. Forsøgsordningen skal bidrage til at gøre priserne for vindenergi på havet konkurrencedygtige. Støtten til forsøgsaktiviteter på havet skal supplere de mange testmuligheder på land. Forsøg på havet vil i de fleste tilfælde være sidste trin i udviklingen af en ny mølle eller nye komponenter til møllen. Industrien vil i første omgang prioritere forsøg med prototyper på land på grund af de væsentligt lavere omkostninger til både etablering og drift. Regeringen har med etableringen af senest det Nationale Testcenter i Østerild og flere andre initiativer som f.eks. etableringen af Green Labs DK programmet, som har givet støtte til bl.a. en ny testbænk for vindmølle-naceller på Lindoe Offshore Center for Renewables, bidraget væsentligt i løbet af de seneste år til at styrke industriens forsøgsmuligheder på land. Nedenfor er illustreret, hvorhenne i udviklingskæden ordningen befinder sig: Side 3

Statens havmølleudvalg har ikke udpeget arealer til forsøgsprojekterne, da det ikke kan forudsiges, hvilke naturlige forhold fx møllen eller fundamentet bedst testes under. Det overlades derfor til projektejerne af forsøgsprojektet at ansøge om de relevante placeringer. Det er desuden muligt at etablere forsøgsprojekter på enten allerede udpegede forsøgspladser eller som en del af opførelsen af planlagte kommercielle parker (såkaldte hybridprojekter). Et væsentligt krav til ansøgeren er, at denne som minimum har den fornødne kapacitet til at etablere produktion fra havvindmøller på havet, herunder foretage de nødvendige forundersøgelser i relation til bl.a. VVM-reglerne. Dette krav skal reducere risikoen for at tilskuddet gives til projekter, som alligevel ender med ikke at blive udført. Der vil kun blive givet tilsagn til det antal møller, som må anses for nødvendige til gennemførelse af det konkrete forsøg. Der kan søges om tilskud til maksimalt 8 havvindmøller af hensyn til at begrænse den visuelle effekt af de forventede kystnære forsøgsprojekter. Forsøgsaktiviteterne forventes typisk at ske i et samarbejde mellem vindmølleproducenter, komponentproducenter og projektudviklere. Projekterne skal føre til ny viden om driften af vindmøller, anvendelsen af nye typer af fundamenter eller test af andre nye væsentligt parkelementer såsom el- og transmissionsforhold i havvindmølleparker. Projekterne kan også indeholde udvikling af nye installations- og serviceprincipper. Forsøgsordningen begrænser således ikke på forhånd forsøgsmulighederne til bestemte møller eller aktiviteter. Det ene kriterium for tildeling af tilskuddet er udviklingspotentialet i forsøget. Med udviklingspotentialet menes teknologiske løsninger, som er innovative og har et væsentligt potentiale til at nedbringe produktionsomkostningerne på elektricitet fra havvindmøller. Der er tale om in- Side 4

novation, som befinder sig i en udviklingsfase, hvor der er behov for at afprøve ny og markedsmoden teknologi i fuld skala og under realistiske omstændigheder. Det andet kriterium er potentialet for at kommercialisere innovationen i fremtidens parker. Projekter med udelukkende forskningsmæssigt indhold eller andre formål kommer ikke i betragtning. Ordningen skal primært bidrage til at fremskynde udbredelsen af nye produkter og tjenesteydelser, som er klar til at blive kommercialiseret i forlængelse af vellykkede forsøg. Endelig skal der være en klar tilskyndelsesvirkning, hvorfor projekter, som alligevel vil blive gennemført, ikke kommer i betragtning. Det betyder, at projekter, som allerede har fået etableringstilladelse efter andre afregningsregler, ikke kan modtage forsøgsordningstilskud. Ordningen er godkendt som lovlig støtte af EU-kommissionen til og med udgangen af 2016. Ansøgningsfrist for denne runde er torsdag d. 15. oktober 2015. Ansøgninger til denne runde kan ikke indsendes efter dette tidspunkt. Ansøgningen indsendes elektronisk til postadressen offshorewind@ens.dk med kopi til specialkonsulent Benoît Bizet på bbi@ens.dk. Ansøgningen skal udfærdiges enten på dansk eller engelsk. For at komme i betragtning til at modtage støtte, skal ansøgningen opfylde programmets formål, som findes i afsnit A i indkaldelsen. Ansøgningen vil blive vurderet på baggrund af en række kriterier, som findes i afsnit B i indkaldelsen. Der er udarbejdet en skabelon, som ansøgeren skal anvende i forbindelse med udformningen af ansøgning, jf. Side 5

Bilag 1 Skabelon for ansøgning. Side 6

A. OM ORDNINGEN 1. Ordningens formål og tilskudsform Formål Ordningen giver tilskud til forsøg, som kan bidrage til at sænke produktionsomkostningerne til elektricitet produceret fra havvindmølleparker. Der lægges vægt på, at forsøg både indeholder et stærkt udviklingselement og har et væsentligt kommercielt potentiale. Tilskudsform Møllerne i forsøgsordningen afregnes med et forhøjet fast pristillæg på 0,70 DKK/kWh for summen af en el-produktion i 15.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en el-produktion på 12,7 MWh/m 2 rotorareal. Det svarer til, at den installerede effekt vægter 30 procent og rotorarealet 70 procent. For almindelige møllertyper, svarer summen stort set til en produktion i 50.000 fuldlasttimer. Hovedprincipperne for udbetaling af støtten er: - Pristillægget fastsættes således, at tillægget og markedsprisen tilsammen udgør 0,70 DKK per kwh. - Strømmen skal sælges på det danske spotmarked under de gældende markedsvilkår. - Der ydes intet pristillæg i timer, hvor spotprisen er negativ. - Der ydes ingen godtgørelse for balanceringsomkostninger. Forundersøgelser og nettilslutning finansieres og etableres som udgangspunkt af ansøgeren selv. Det er dog muligt at integrere forsøgsmøller enten i eksisterende forsøgspladser eller som led i opførelsen af planlagte kommercielle parker (såkaldte hybridprojekter), jf. afsnit 2, hvorved der kan opnås enten besparelse eller stordriftsfordele. 2. Hvad kan der søges støtte til? Teknologier Ordningen støtter alle typer forsøg af ny teknologi inden for udvikling af havmølleparker. Der gælder derfor som udgangspunkt ikke nogen teknologiske begrænsninger. Forsøget Ordningen støtter alle typer forsøg, som vil kunne bidrage til at sænke enten omkostningerne til etablering (CAPEX) eller drift (OPEX) i forbindelse med produktion af elektricitet fra havvindmølleparker. Typisk er disse forsøg enten en videreudvikling af forsøg afprøvet på land eller projekter, som ikke egner sig til at blive afprøvet på land. Det er en teknisk forudsætning for at få støtten, at forsøget som minimum inkluderer én havvindmølle i og med, at tilskuddet gives som et forhøjet driftstilskud sammenlignet med den normale støtte under åben-dør-ordningen i VE-loven. Forsøgsområder Der er ikke udpeget særlige forsøgsområder på havet. Det er som udgangspunkt op til ansøgeren selv at identificere og udvikle det forsøgsområde, som egner sig bedst til forsøget. Der Side 7

gælder derfor som udgangspunkt ingen særlig afstandskrav til kysten som i forbindelse med udbuddet af kystnære havmølleparker. Hensynet til miljø og natur vil dog medføre begrænsninger på antallet af mulige placeringer. Forsøgsordningen er omfattet af værditabsordningen som indebærer, at en opstiller af en vindmølle har pligt til at betale for et eventuelt værditab på fast ejendom som følge af opstilling af en forsøgsmølle. Værditabets størrelse fastsættes af en taksationsmyndighed. Det er Energinet.dk, som er ansvarlig for drift af elnettet i Danmark, der administrerer ordningen, jf. http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/vedvarende-energi/vindkraft-vindmoller/vindmollerpa-land/vaerditabsordningen. Forsøgspladser Det er muligt at anvende de eksisterende forsøgspladsreservationer i tilknytning til havvindmølleparkerne Horns Rev 2 og Rødsand 2. Dette kan bidrage til at reducere omkostningerne til forsøget i og med, at det er muligt at ilandføre strømmen via de eksisterende transformerplatforme i de to parker. Reglerne for anvendelsen af forsøgspladsreservationer er specificeret i etableringstilladelserne for de to parker, jf. tilladelserne offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside, jf. http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/vedvarende-energi/vindkraftvindmoller/havvindmoller/idriftsatte-parker-nye Hybridprojekter Det er ligeledes muligt at integrere et forsøgsprojekt i et andet kommercielt projekt, som afregnes efter det lavere tilskud i åben-dør-ordningen såkaldt hybridprojekter. Dette kan give mulighed for at opnå stordriftsfordele i forhold til fx nettilslutning og driften. I visse tilfælde kan der desuden opnås en tidsmæssig gevinst i og med, at det kommercielle projekt kan være længere fremme i planlægningen. Forskning Egentlige forskningsprojekter henvises som udgangspunkt til andre støtteordninger på området, først og fremmest Det Strategiske Forskningsråd, ForskEl og Elforsk. Ordningen kan dog give tilskud til forsøgsprojekter, som inkluderer et element af anvendelsesorienteret forskning, der bidrager til at opfylde formålet med ordningen. 3. Hvem kan søge om støtte? Alle som opfylder formålet med ordningen kan søge. Der stilles ikke krav om dansk nationalitet. Tilskyndelsesvirkning For at sikre sig, at tilskuddet ikke gives til projekter, som under alle omstændigheder vil blive gennemført, skal ansøgeren dokumentere eller sandsynliggøre, at tilskuddet har en tilskyndelsesvirkning. Udelukket fra at modtage tilskud er således projekter, som allerede har modtaget en etableringstilladelse og hermed har demonstreret, at de har de nødvendige finansielle og økonomiske forudsætninger til rådighed for at gennemføre projektet under de tilskudsregler, som gælder under åben-dør-ordningen. Tilskuddet ydes kun til ansøgninger såfremt det medfører, at den pågældende modtager øger omfang, udstrækning eller tempo af sine investeringer set i forhold til en situation, hvor der ikke opnås samme støtte efter denne ordning. Side 8

Tilskud fra andre tilskudsordninger på Klima- og energiområdet Det er ikke muligt inden for rammerne af EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse at supplere med støtte til forsøgsprojekter fra andre udviklings- og demonstrationsprogrammer. I tilfælde af supplerende støtte, vil projektet skulle anmeldes individuelt til EU-Kommissionen. 4. Procedure Energistyrelsen indkalder ansøgninger. Energistyrelsen vurderer ansøgningerne og træffer den endelige beslutning om fordeling af midlerne. For at komme i betragtning, skal ansøgningen opfylde de formelle krav til indsendelse af ansøgningen, samt formålet med ordningen som beskrevet under afsnit A. Såfremt en indsendt ansøgning ikke opfylder formålet, eller de formelle krav til ansøgningen, vil ansøgningen uden videre kunne gives afslag. Energistyrelsens tildeling af tilskud vil ske på baggrund af en samlet og kvalitativ vurdering af ansøgningen. Vurderingen baserer sig på kriterierne, som beskrevet nedenfor i afsnit B. Energistyrelsen kan bede om flere oplysninger fra ansøgeren, hvis der viser sig behov for at få oplyst bestemte problemstillinger. Energistyrelsen kan under vurderingen af ansøgningerne rådføre sig med eksterne sagkyndige, der pålægges fortrolig behandling af ansøgningsmaterielet. Ansøger får mulighed for at kommentere eventuelle eksterne vurderinger. 5. Spørgsmål og svar Alle spørgsmål vedrørende ordningen bedes sendt elektronisk til postadressen offshorewind@end.dk med kopi til specialkonsulent Benoît Bizet på bbi@ens.dk senest fredag d. 14. august 2015. Svar på alle modtagne spørgsmål bliver offentliggjort senest mandag d. 31. august 2015 på Energistyrelsens hjemmeside for forsøgsordningen www.ens.dk/50-mw-forsoegsordning-nyhavvindteknologi. Det anbefales derfor at besøge hjemmesiden regelmæssigt. 6. Indsendelse af ansøgning Ansøgningen skal være indsendt via postadressen offshorewind@ens.dk med kopi til specialkonsulent Benoît Bizet på bbi@ens.dk senest torsdag d. 15. oktober 2015. Der kan vedlægges forskellige bilag, som fx uddybende beskrivelse af forsøget, projektplan, forretningsplan, finansieringsaftaler samt relevante tilladelser. Alle væsentlige forhold skal dog fremgå direkte af selve ansøgningen. Ansøgningen skal enten være på dansk eller engelsk. Særlig fortrolig behandling af dele af ansøgningen kan aftales med Energistyrelsen i det omfang Lov om offentlighed i forvaltningen og Miljøoplysningsloven giver mulighed for det. Side 9

Som hovedregel offentliggør Energistyrelsen på hjemmesiden en oversigt over alle modtagne ansøgninger med angivelse af titel, formål, ansøgere og ansøgt tilskud. Efter ansøgningsrundens afslutning, offentliggøres endvidere mere uddybende beskrivelser af projektet eller projekterne der modtager tilskud. 7. Hvis der opnås tilskud Accept af tilsagn Energistyrelsen forventer at træffe beslutning om tilsagn og afslag på de modtagne ansøgninger senest inden udgangen af 2015. Tilsagnshaver har efter modtagelse af tilsagn en måned til at acceptere tilsagn på de vilkår, der gælder for at modtage tilskud. I særlige tilfælde, kan Energistyrelsen forlænge denne periode. Udover et sæt generelle vilkår for tilskud, kan der være formuleret specifikke vilkår til tilsagnet. Koordinerings- og rapporteringspligt Tilsagnshaver er økonomisk og fagligt ansvarlig for forsøgselementet. Det indebærer, at tilsagnshaver koordinerer alle økonomiske og faglige relationer i forhold til øvrige deltagere og eventuelle samarbejdspartnere. Med et tilsagn følger en forpligtelse til at rapportere om forløb af forsøget for en vis periode efter tilsagnet er givet og forsøget startet. Perioden afhænger af det konkrete forsøg og vil blive specificeret i vilkårene for tilsagnet. Tilskud kan helt eller delvist bortfalde eller kræves tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtageren har givet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tilskuddet. Tilskud kan herudover bortfalde eller kræves tilbagebetalt, hvis ikke modtageren overholder kravene i denne indkaldelse eller ordningens statsstøttegodkendelse. Endvidere er det strafbart at give urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger af betydning i forbindelse med ansøgning om tilskud eller anvende tilskud i strid med vilkår for tilskuddets anvendelse. De nærmere krav til rapportering, tilbagebetaling og sanktioner vil fremgå af de generelle vilkår for tilskud, som er under udarbejdelse i Energistyrelsen og forventes offentliggjort på forsøgsordningens hjemmeside inden udløbet af ansøgningsfristen. Ved omtale i pressen mv., skal det fremgår, at projektet har modtaget tilskud fra forsøgsordningen. Den første pressemeddelelse skal udformes i samarbejde med Energistyrelsen. Udbetaling af tilskud Tilskud udbetales som produktionstilskud af Energinet.dk efter idriftsættelse af de tilskudsberettigede møller. 8. Lovgrundlag og statsstøttegodkendelse Tilskuddet ydes i henhold til: Side 10

- Lov nr. 641 af 12/06/2013 (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne mv.) - EU-Kommissionens godkendelse af ordningen, jf. SA.37122 (2013/N) Danmark Støtte til husstandsmøller og havmøller med forsøgselementer Side 11

B. MINIMUMSKRITERIER OG VURDERINGSKRITERIER 1. Minimumskriterier Ansøger skal udfylde en række minimumskriterier. Disse kriterier handler om at sikre, at det udpegede forsøgsområde er egnet til formålet, og at ansøger er i stand til at opfylde de relevante bestemmelser i VE-loven, som regulerer kravene til VVM-forundersøgelsestilladelser og efterfølgende etablerings- og elproduktionstilladelser, som er nødvendige for at etablere projektet. Dette skal sikre at tilsagn kun gives til de ansøgere, som har en realistisk forventning om at gennemføre forsøget. Screening af forsøgsområdet Ansøgningen vil umiddelbart kunne afslås, hvis det vurderes, at forsøgsområdet ikke er egnet til opstilling af havmøller m.v. på grund af andre konfliktende naturbeskyttelseshensyn, reservationer til andre formål m.v. Såfremt der ikke foreligger en forundersøgelsestilladelse, stilles det som krav, at ansøgeren har foretaget sig en indledende screening af forsøgsområdet. Screeningen skal være på et niveau, som sandsynliggør, at det er realistisk at etablere en eller flere havvindmøller i området. Screeningen skal omfatte de elementer, som normalt indgår i en forundersøgelsestilladelse, som led i forberedelse af en VVM. For yderlige information henvises til Energistyrelsens vejleding i forbindelse med ansøgning om forundersøgelsestilladelse med henblik på opstilling af havmøller uden for udbud, jf. http://www.ens.dk/undergrundforsyning/vedvarende-energi/vindkraft-vindmoller/havvindmoller/godkendelse-havmolleparker Teknisk og økonomisk kapacitet Ansøgeren skal dokumentere eller sandsynliggøre, at alle tekniske, økonomiske og finansielle forudsætninger er til stede for at modtage de tre typer tilladelser, som er nødvendige efter lov om fremme af vedvarende energi: - En forundersøgelsestilladelse - En etableringstilladelse - En elproduktionstilladelse og eventuelt elproduktionsbevilling (såfremt der ansøges om mere end 25 MW) Ansøger skal først og fremmest dokumentere en overbevisende finansieringsplan for hele projektet, inklusive oprydningsforpligtelsen, samt dokumentere at ansøgeren eller en udpeget operatør har relevant erfaring med drift af tekniske anlæg til elproduktion. 2. Vurderingskriterier Ansøgninger som vurderes at opfylde ovenstående minimumskriterier, vil blive vurderet kvalitativt med udgangspunkt i de objektive kriterier som fastlagt i loven: Udviklingspotentiale Der lægges vægt på, at forsøget har et væsentligt potentiale til at nedbringe produktionsomkostninger på elektricitet fra havvindmøller. Energistyrelsen lægger derfor vægt på, at ansøgningen indeholder følgende elementer: - Forsøget omhandler en innovativ teknologisk udvikling i forhold til eksisterende teknologier og løsninger. Side 12

- Forsøget er velafgrænset og teknisk gennemførligt. - Forsøget er i fuld skala. Der gives ikke støtte til forsøg, som er i forskningsfasen, eller forsøg, som ikke er fuldt skalerbart. Der henvises til de andre relevante danske tilskudsprogrammer, som det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram og Det Strategiske Forskningsråd. Kommercielt perspektiv Der lægges vægt på at forsøgsprojektet har et klart kommercielt perspektiv. Således skal formålet være at afprøve nye løsninger, som efterfølgende vil kunne sælges til kommercielle projekter. Der lægges derfor vægt på følgende elementer i ansøgningen: - Forsøget dækker et markedsmæssigt behov og har et veldefineret kundesigte. - Der er økonomisk vækstpotentiale og udsigt til et konkurrencedygtigt produkt. - Forsøget giver muligheder for at foretage certificering eller anden relevant form for verificering. - Diversiteten i forsøget: Jo flere teknologier, der afprøves, jo mere antages det at fremme det langsigtede kommercielle perspektiv. Disse elementer skal være dokumenteret eller sandsynliggjort i ansøgningen. Samlet vurdering De ansøgninger som samlet set vurderes at score højest på begge kriterier, vil modtage støtte. For alle projekttyper gælder at der skal være en rimelig sammenhæng mellem ansøgers ekstraomkostninger til forsøget og støttemidlerne. Omkostninger til at afprøve den nye teknologi kan groft set opdeles i: Ekstra etableringsomkostninger Ekstra risici for midlertidige driftstop og afhjælpning Ekstra driftsomkostninger, dataopsamling, databehandling og rapportering Kriterierne er gengivet samlet i tabellen nedenfor: Side 13

Minimumskriterier - Ansøger skal foretage en indledende screening af forsøgsområdet - Ansøger skal have forudsætningerne for at opstille møller på havet, herunder tilstrækkelig økonomisk og teknisk kapacitet til at opnå de tre typer tilladelser (forundersøgelsestilladelse, etableringstilladelse og elproduktionstilladelse), som er nødvendige efter lov om fremme af vedvarende energi Vurderingskriterier Udviklingspotentiale Kommercielt perspektiv Der lægges vægt på følgende - Forsøget omhandler en innovativ teknologisk udvikling i forhold til eksisterende teknologier og løsninger - Der er væsentligt potentiale for at sænke omkostningerne til bygning og drift af havvindparker - Forsøget er velafgrænset og teknisk gennemførligt - Forsøget sker i fuld skala - Forsøget dækker et markedsmæssigt behov og har et veldefineret kundesigte - Der er udsigt til økonomisk vækstpotentiale og til et konkurrencedygtigt produkt - Forsøget giver mulighed for at foretage test med henblik på certificering eller anden form for verificering - Graden af diversitet i forsøget Side 14

Bilag 1 Skabelon for ansøgning Til brug for ansøgningen er udformet en skabelon med en række afsnit, som afspejler kriterierne i afsnit B. Ansøgeren skal anvende denne skabelon i forbindelse med udformningen af ansøgningen. Ansøger skal forholde sig til samtlige punkter direkte i ansøgningen. Detaljerede tekniske beskrivelser, forretningsplaner og lignende kan eventuelt medsendes som bilag. Finder ansøgeren at enkelte punkter forekommer irrelevante i forhold til det konkrete forslag, skal der kort redegøres for dette under punktet. 1. Forslag og ansøgere --------------------- a. Forslagstitel - Angiv en kort, sigende og alment forståelig titel. b. Ansøger og kontaktperson - Angiv hvem er ansøger. - Angiv en kontaktperson. c. Øvrige deltagende virksomheder/institutioner - Angiv eventuelt øvrige deltagende virksomheder/institutioner. d. Tilskyndelsesvirkning - Ansøger skal redegøre for, hvorledes tilskuddet vil øge aktivitetsog/eller ambitionsniveauet sammenlignet med en situation uden tilskudsmuligheder. e. Andre Tilskud - Ansøger skal redegøre for om projektet modtager andre tilskud. f. Sammenfatning - Sammenfatning af de udviklingsmæssige og kommercielle perspektiver i forsøget. Sammenfatningen skal give et samlet indtryk af forslaget og omfatte alle væsentlige parametre med hensyn til: Formål Hovedaktiviteter Mål og marked 2. Minimumskriterier a. Antal møller og driftstilskud - Angiv det ansøgte antal møller og den valgte mølletype. - Angiv værdien af det ansøgte driftstilskud med udgangspunkt i tilskudsformlen og Energistyrelsens seneste elpris-fremskrivning. b. Forsøgsområdet Side 15

- Angiv koordinater for forsøgsområdet (i UTM WGS84 Zone 32 eller 33). Bilag: Vedlæg forundersøgelsestilladelse eller screeningsrapport. - I tilfælde af, at forsøgsprojekt er planlagt til at foregå på forsøgspladserne på Horns Rev 2 eller Rødsand 2, skal ansøger i selvstændigt bilag, dokumentere, at denne opfylder betingelserne i etableringstilladelserne. Bilag: Vedlæg dokumentation for opfyldelse af betingelser i etableringstilladelse. c. Økonomisk og teknisk kapacitet - Dokumenter den nødvendige økonomiske kapacitet til at bygge, drive og demontere havvindmøller, samt gennemføre forsøget. Bilag: Vedlæg forretnings- og finansieringsplan for hele forsøgsprojektet. I tilfælde af hybridpark, vedlægges desuden tilsvarende planer for den kommercielle del af projektet. - Dokumenter den nødvendige tekniske kapacitet hos projektejere eller udpeget operatør til at bygge og drive en havmøllepark. Bilag: Vedlæg referencer. 3. Udvælgelseskriterier a. Beskrivelse af forsøgets udviklingspotentiale - Redegør for projektets teknologiske aspekter, herunder antallet af teknologier, som afprøves. - Redegør for, hvorfor der er tale om et innovativt forsøgsprojekt. - Redegør for potentialet til at sænke omkostningerne til etablering og drift af havmølleparker. - Redegør for forsøgsomkostninger og risici. b. Beskrivelse af kommercielt perspektiv - Redegør for forsøgets kommercielle potentiale i Danmark, EU og på det globale offshore marked, herunder muligheden for certificering eller anden form for verificering. c. Målgruppe og merværdi for brugerne - Identificere målgrupper samt redegør tydeligt for hvilken merværdi, innovationen bidrager med for målgruppen. Side 16