Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland

Relaterede dokumenter
Resultatdokumentation for Børn og Unge Centret Engvejen 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland

Resultatdokumentation for Fenrishus 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland

Resultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2015

Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Hald Ege 2015

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2015

Resultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2014

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap

R esultatdokum entation for M øllebæ kken 2012 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region M idtjylland Yderligere inform ation: Konsulent Ande

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Hvad er SIP?

Sygefravær 2012 Psykiatri og Social

Voksne med Handicap 2014

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

De pårørende og beboerne har ordet

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

De pårørende har ordet

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Ringkøbing-Skjern Kommune

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

Hvordan går det de unge i MST? Resultater

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

De pårørende har ordet

UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C

ASI forsorg Solvang

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

Børn og unge med handicap

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

De pårørende har ordet

Pårørendetilfredshedsundersøgelse - Området for Handicap 2015

Brugertilfredshed i SOF 2016

Patienterne har ordet

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 63,3% Antal besvarelser: 19 Solen

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Koncept for Kundetilfredshedsundersøgelse af samarbejdskommuners oplevelse af kvaliteten på de regionale, sociale tilbud

Voksne med Handicap 2014

Resultatdokumentation på børneområdet. Juli 2011

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

Resultatdokumentation på børneområdet

Voksne med Handicap 2014

De pårørende har ordet

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Voksne med Handicap 2014

Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012

Patienterne har ordet

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 80% Antal besvarelser: 36 Bøgen

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Midtjylland

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden. Dato:

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,5%

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 86% Antal besvarelser: 49 Kolbøtten

PERSONER MED HANDICAP

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 77,3% Antal besvarelser: 75 Oasen

Patienterne har ordet

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 78,4% Antal besvarelser: 87 Kernehuset

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 80,5% Antal besvarelser: 157 Skovgården

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 86,8% Antal besvarelser: 79 Mariehønen

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 82% Antal besvarelser: 71 Møllehuset

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 64,2% Antal besvarelser: 154 Galaksen

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 89,3% Antal besvarelser: 75 Grangaard

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 81,2% Antal besvarelser: 56 Sneglehuset

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 68,2% Antal besvarelser: 122 Børnehuset ved Banen

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 81,8% Antal besvarelser: 112 Skibet Børnehus

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 80,4% Antal besvarelser: 86 Lilholtgaard

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 67,1% Antal besvarelser: 57 Bullerbo

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 92,5% Antal besvarelser: 123 Børnehuset Krystallen

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 84,2% Antal besvarelser: 96 Søndermarkens Børnehus

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 84,5% Antal besvarelser: 120 Børnehuset Gaia

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 72,8% Antal besvarelser: 59 Gadkjærgård

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 89,8% Antal besvarelser: 53 Engum Børnehave

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 75,4% Antal besvarelser: 43 Børnehuset Karla Grøn

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 75,4% Antal besvarelser: 129 Trip Trap Træsko

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 75,4% Antal besvarelser: 107 Børnegården Uhrhøj

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Dr. Alexandrines Børnehave

De pårørende har ordet

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden.

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland,

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden,

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

Transkript:

Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1

Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Yderligere information: Konsulent Anders Nørbæk Region Midtjylland Regionshuset Århus Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tlf.nr.: 78 41 40 96 E-mail: anders.noerbaek@stab.rm.dk Pjecen kan rekvireres hos: Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Tingvej 15a 3.th. 8800 Viborg eller hos: Ulriksdal Hamarvej 1-3 8800 Viborg Tlf. nr. 78 47 81 50 Publikationsnr.: 11-013 2

Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Metode... 5 Måling af barnets funktionsniveau... 6 Præsentation af børnene på Ulriksdal... 7 Vurdering og målsætning ved indskrivning... 8 Vurdering ved indskrivning og status/udskrivning... 9 Målopfyldelse ved status og udskrivning... 13 Børnenes udvikling på institutionen Ulriksdal... 15 3

Introduktion Som et led i Center for Børn, Unge og Specialrådgivning (CBUS), Region Midtjyllands samlede strategi på kvalitetsområdet er der udviklet et koncept til resultatdokumentation på regionens institutioner for børn og unge med fysisk og/eller psykisk handicap. På handicapområdet indsamles der resultatdokumentation for følgende institutioner: Engvejen, Møllebækken, Ulriksdal og Fenrishus. Center for Børn, Unge og Specialrådgivning (CBUS), Region Midtjylland har siden 2007 indsamlet resultatdokumentation på institutionerne. Det er Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK), Region Midtjylland, som indsamler, analyserer og fremstiller data. Formålet med resultatdokumentation er: at tilvejebringe troværdig dokumentation for, hvordan brugerne udvikler sig på udvalgte områder på den enkelte institution. at understøtte kvalitetssikring og faglig udvikling på institutionerne. Denne pjece præsenterer de vigtigste resultater af resultatdokumentationen for statusopgjorte og udskrevne børn i perioden 1. juli 2012 1. juli 2013 på Ulriksdal, Region Midtjylland. De øvrige institutioners resultater er afrapporteret i selvstændige pjecer. Det skal bemærkes, at resultaterne fra de enkelte institutioner ikke er direkte sammenlignelige, da institutionerne ikke nødvendigvis ligner hinanden i forhold til målgruppe, pædagogisk metode eller størrelse. For handicapområdet gælder, at det ofte er brugere, som opholder sig i en længere årrække på institutionen. Derudover er der på handicapområdet ofte tale om, at brugerne ikke udvikler sig så meget pga. deres handicap. Dette forhold afspejler sig i den enkelte institutions resultater i forhold til figurerne over brugernes udvikling i løbet af deres ophold på institutionen. 4

Metode Resultatdokumentation handler om at dokumentere resultaterne af en given indsats. Med resultat menes ændringer i barnets fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsniveau som følge af den behandling, der er ydet på institutionen. For at kunne dokumentere resultaterne af den enkelte institutions indsats er det nødvendigt løbende at foretage målinger af det enkelte barns udvikling. Målingerne af det enkelte barns udvikling indsamles ved hjælp af spørgeskemaer med på forhånd fastlagte spørgsmål og svarkategorier. Det er den enkelte institutions personale, der udfylder spørgeskemaet om barnet. Resultatdokumentation foregår i praksis på den måde, at der ved indskrivning udfyldes et spørgeskema med oplysninger om barnets funktionsniveau inden for udvalgte områder. Samtidig sættes der mål for barnets udvikling inden for udvalgte områder. Ved udskrivning og/eller ved udvalgte statustidspunkter undervejs i forløbet følges der op på barnets funktionsniveau inden for de udvalgte områder anført i spørgeskemaet. Udfyldelsen af spørgeskemaet ved indskrivning, udskrivning og ved eventuelle statustidspunkter giver således mulighed for at måle, hvordan barnet har udviklet sig, herunder om barnet har nået de fastsatte mål for udvikling. Institutionens samlede resultat afrapporteres en gang årligt. I forbindelse med denne periodes opgørelse af resultatdokumentation er det vigtig at fremhæve, at resultaterne i denne rapport er opgjort af et forholdsvis lille antal indberetninger. Derfor skal resultaterne tolkes med forsigtighed. 5

Måling af barnets funktionsniveau Barnets udvikling er målt ved hjælp af et spørgeskema om barnets funktionsniveau på følgende ti områder: 1. Fællesskaber med børn 2. Fællesskaber med voksne 3. Kan barnet aktivere sig selv 4. Kontrol over bevægelser 5. Målrettet kommunikation 6. Kan barnet udtrykke sig 7. Kan barnet påtage sig opgaver 8. Personlig hygiejne 9. Renlighed 10. Spise og drikke I spørgeskemaet til indskrivning besvares også en række spørgsmål om barnets baggrund. Der spørges til: barnets køn, alder, funktionsnedsættelse og diagnose. Til hvert spørgsmål hører der fire kategorier, der beskriver forskellige grader af funktionsniveau inden for det pågældende område. Kategori 1 betegner det højeste funktionsniveau, og kategori 4 betegner det laveste funktionsniveau. Ved indskrivning og udskrivning har personalet på Ulriksdal valgt den kategori, der beskriver det pågældende barn bedst. Ved barnets indskrivning er der også blevet opstillet mål for barnets udvikling i forhold til de ti forskellige områder. Tabel 1 viser et eksempel på, hvordan spørgeskemaet er opbygget. Tabel 1. Eksempel på området personlig hygiejne Svarkategorier Indskrivning Målsætning Udskrivning Kan sørge for sin personlige hygiejne Kan sørge for sin personlige hygiejne med lidt støtte og vejledning Kan sørge for sin personlige hygiejne med konstant støtte og vejledning Kan ikke sørge for sin personlige hygiejne (1) (1) (1) 2) (2) (2) (3) (3) (3) (4) (4) (4) 6

Præsentation af børnene på Ulriksdal Der er foretaget resultatdokumentation for 11 børn og unge på Ulriksdal. Der er foretaget statusmåling for 8 børn og unge på institutionen. Ingen er registreret som udskrevne. Af de 11 børn og unge, er 9 drenge og 2 piger. Alderen på de indskrevne går fra 9 år til 17 år (på indskrivningstidspunktet). Tabel 2. Baggrundsoplysninger på børn og unge på Ulriksdal. Antal. Baggrundsoplysninger Antal Downs Syndrom - Autisme 3 ADHD - Cerebral Parese 4 Diagnose Føtalt alkoholsyndrom - Epilepsi 5 Erhvervet hjerneskade - Ingen diagnose 1 Ingen udredning 1 7

Vurdering og målsætning ved indskrivning Figur 1 viser, hvordan børn og unge på Ulriksdal i gennemsnit er vurderet på de ti funktionsområder ved indskrivning. Denne vurdering er sat i sammenhæng med, hvilke mål, der i gennemsnit er sat for børnene ved indskrivningen. Skalaen i spørgeskemaet, som personalet udfylder, går fra 1-4, hvor 1 betegner det højeste funktionsniveau, og 4 betegner det laveste funktionsniveau. Det betyder, at Figur 1 skal læses på den måde, at jo lavere det angivne tal er på søjlerne, des bedre er funktionsniveauet for børnene og de unge i gennemsnit. Figur 1 viser, at de indskrevne børn og unge på flere af områderne har et forholdsvist lavt funktionsniveau, da børnene/de unge i gennemsnit ligger mellem 3 og 4 på flere af områderne. Inden for 4 af de 10 områder er der sat en målsætning om, at børnenes/de unge funktionsniveau i gennemsnit skal forbedres, mens målsætningen for de øvrige 6 områder er, at fastholde det ved indskrivningen vurderede funktionsniveau. Figuren viser, at funktionsområderne Fællesskaber med voksne, Fællesskaber med børn og Kontrol over bevægelser er de områder, hvor børn og unge på Ulriksdal i gennemsnit er vurderet til at have det bedste funktionsniveau. Omvendt forholder det sig med funktionsområdet Personlig hygiejne, hvor børn og unge i gennemsnit er vurderet lavest ved indskrivning. Figur 1: Vurdering og målsætning ved indskrivning 8

Figur 2: Vurdering og målsætning ved første status. Gennemsnit. Figur 2 viser, hvordan børnene i gennemsnit er vurderet ved status i 2012, og hvilke mål der i gennemsnit er sat for børnene ved denne status. Figuren viser, at der inden for to områder er sat en målsætning om, at børnenes funktionsniveau skal forbedres. For de øvrige områder er målsætningen, at funktionsniveauet skal fastholdes. En del af børnenes forbedringspotentiale må formodes at være indfriet ved første status. Det skal tages i betragtning, når målsætningen for den videre periode vurderes. 9

Vurdering ved indskrivning og status/udskrivning Figur 3 viser den gennemsnitlige vurdering af børnene på de 10 funktionsområder ved indskrivning og ved statusmåling/udskrivning. Forskellen mellem tallene på søjlerne viser, hvor meget børnene i gennemsnit har udviklet sig inden for de 10 funktionsområder fra indskrivning til statusmålingen/udskrivningen i 2013. Skalaen i spørgeskemaet, som personalet udfylder, går fra 1-4, hvor 1 betegner det højeste funktionsniveau, og 4 betegner det laveste funktionsniveau. Figur 3 skal derfor læses på den måde, at jo lavere det angivne tal er på søjlerne, des bedre er det gennemsnitlige funktionsniveau for børnene. Nedenstående figur viser, at børnene/de unge på Ulriksdal i gennemsnit har udviklet sig positivt på fire af de ti funktionsområder. På et område er det lykkedes at fastholde funktionsniveauet. På de resterende 5 områder har børnene/de unge på Ulriksdal i gennemsnit udviklet sig i negativ retning siden indskrivningen. Figur 3: Vurdering ved indskrivning og udskrivning/status 10

Figur 4: Vurdering ved indskrivning/status 1 og udskrivning/status 2. Gennemsnit. 11

Figur 4 viser den gennemsnitlige vurdering af børnene på de 10 områder ved statusmåling/indskrivning 2012 og ved statusmåling/udskrivning 2013. Forskellen mellem tallene på søjlerne viser således, hvor meget børnene i gennemsnit har udviklet sig inden for de 10 områder det seneste år. Figuren viser, at børnene i gennemsnit har udviklet sig positivt inden for 8 af de 10 områder det seneste år. Inden for et område har børnene i gennemsnit udviklet sig negativt inden for det seneste år. (den sidste kan ikke vurderes pga. manglende oplysninger). 12

Målopfyldelse ved status og udskrivning Ved indskrivning er der opsat mål for barnets forventede udvikling ved udskrivning. Figur 5 viser, hvor mange procent af børnene, som ved statusmåling og udskrivning har opfyldt målsætningen. Figuren viser også procentdelen af børn, hvor børnene har udviklet sig mere eller mindre end målsætningen. Figuren sammenligner vurderingen ved status eller udskrivning i 2013 med målsætningen ved indskrivning 2012 eller statusmåling i 2012. Dvs. at figuren viser målopfyldelsen det seneste år. Figuren skal fortolkes med stor forsigtighed, pga. det lave antal børn/unge, der indgår. Det fremgår dog, at hovedparten af de børn/unge, der indgår, har opnået målsætningen eller mere end målet på de fleste områder. Figur 5: Målopfyldelse det seneste år. Antal. 13

Figur 6: Målopfyldelse siden indskrivning. Antal. Figur 6 viser børnenes målopfyldelse siden de blev indskrevet, dvs. at der vises et billede af i hvilket omfang børnene opfylder det oprindeligt opsatte mål i løbet af hele deres ophold indtil nu. Figuren viser således målopfyldelsen ved vurderingen fra statusmålingen eller udskrivningen i 2013 i forhold til målsætningen fra indskrivningen i 2010 eller 2012. Figuren skal igen fortolkes med stor forsigtighed på grund af et lille antal børn/unge. 14

Børnenes udvikling på institutionen Ulriksdal Figur 7 viser, hvor mange af både udskrevne og indskrevne børn, der har gennemgået en positiv eller en negativ udvikling på institutionen. Figur 7 viser også positiv og negativ stilstand. Nedenfor er det forklaret, dels hvad positiv og negativ udvikling betyder, dels hvad positiv og negativ stilstand betyder: Positiv udvikling betyder, at barnet bevæger sig fra en kategori til en bedre kategori i løbet af opholdet på institutionen. Negativ udvikling betyder, at barnet bevæger sig fra en kategori til en dårligere kategori i løbet af opholdet på institutionen. Positiv stilstand betyder, at barnet ved indskrivning er placeret i en af de to bedste kategorier, og at barnet ved udskrivningen er placeret i den samme af de to bedste kategorier. Negativ stilstand betyder, at barnet ved indskrivning er placeret i en af de to dårligste kategorier, og at barnet ved udskrivningen er placeret i den samme af de to dårligste kategorier. Figuren viser udviklingen det seneste år, dvs. i forhold til vurderingen ved statusmåling i 2012, eller i forhold til vurderingen ved indskrivning i 2012. Det fremgår, at der inden for de fleste områder er et forholdsvist stort antal børn/unge i negativ stilstand. Det skal dog ses i sammenhæng med, at der er tale om en målgruppe inden for handicapområdet, hvor det ikke er muligt at udvikle alle funktionsområder. Der er funktionsområder, hvor fastholdelse af det nuværende niveau kan være et mål i sig selv, på trods af et forholdsvist lavt funktionsniveau. Figur 7: Børnenes udvikling på institutionen det seneste år. Antal. 15

Figur 8: Børnenes udvikling på institutionen siden indskrivning. Antal. Figur 8 viser samme udvikling som Figur 7 oven for, blot i løbet af hele opholdet på Ulriksdal. Dvs. at vurderingen ved status eller udskrivning i 2013 sættes i forhold til vurderingen ved børnenes indskrivning. 16