Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende Stubshovedvej 24, 5884 Gudme Godkendelsen omfatter: Ejede og forpagtede arealer Adresse: Stubshovedvej 24, 5884 Gudme Godkendelsen er meddelt til: Otto Sandgård Andersen Grundejer: Otto Sandgård Andersen, Stubshovedvej 24, 5884 Gudme CVR: 42573256 Konsulent for ansøger: Miljørådgiver Max Jakobsen, Max Miljø Godkendelse udarbejdet af: Karen Frænde Jensen, Svendborg Kommune Journal nr. 15/6964 November 2015 Natur og Klima
Otto Sandgård Andersen Stubshovedvej 24 5884 Gudme Kultur, Erhverv og Udvikling Erhverv, Bolig og Natur Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf: 6223 3000 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Godkendelse efter husdyrlovens kapitel 3. Godkendelsen omfatter alle ejede og forpagtede arealer tilknyttet virksomheden. Godkendelsen er givet på de vilkår, der er angivet under Afgørelse. Dato: 27. november 2015 Godkendt: Karen Frænde Jensen Agronom Annonceret den 1. december 2015 på Svendborg Kommunes hjemmeside Klagefristen udløber den 29. december 2015. Revurderes inden den 27. november 2023. 2
Resumé Svendborg Kommune meddeler miljøgodkendelse til ejede og forpagtede dyrkningsarealer tilhørende Stubshovedvej 24, 5884 Gudme, som pt. ejes af Otto Sandgård Andersen. Herefter kan der på de i alt 62,9 ha miljøgodkendte arealer udbringes husdyrgødning op til 50,0 dyreenheder (DE). Arealerne modtager på godkendelsestidspunktet blandt andet husdyrgødning fra en kvægproduktion på Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg, som kommunen har meddelt miljøgodkendelse til. For at reducere påvirkningen med nitrat til Det Sydfynske Øhav er der i miljøgodkendelsen til Stubshovedvej 24 stillet vilkår om, at der enten skal etableres: Et frøsædskifte med mindst 10 % frøgræs og 0-10 % ærter eller 7,0 % ekstra efterafgrøder. På baggrund af de stillede vilkår vurderer Svendborg Kommune, at det sikres, at miljøet og omgivelserne ikke påvirkes væsentligt af denne godkendelse. 3
Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 5 Svendborg Kommunes afgørelse... 5 Lovgrundlag... 5 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug... 5 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug... 5 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.... 6 Afgørelse med vilkår... 6 Drift af arealerne og sædskifte... 6 Egenkontrol og dokumentation... 7 Generelle forhold... 7 Ændringer og udvidelser... 7 Underretningspligt... 7 Revurdering af godkendelse... 7 Klagevejledning... 7 Søgsmål... 8 Miljøteknisk redegørelse... 9 Ansøger og ejerforhold... 9 Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer... 9 Drift af ejendommens arealer... 9 Sædskifte... 11 Udbringning af husdyrgødning... 12 Påvirkning af naturområder samt arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter)... 12 Kvælstofdeposition som følge af udbringning af husdyrgødning... 13 Påvirkning af søer og vandløb... 15 Kvælstof og fosfor til søer, fjord og hav... 15 Påvirkning af grundvand... 16 Bedste tilgængelige teknologi (BAT)... 17 Egenkontrol... 17 Konklusion... 17 Partshøring... 18 Bilag... 18 4
Indledning Svendborg Kommune har via Max Jakobsen den 6. marts 2015 modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende Stubshovedvej 24, 5884 Gudme. Ansøgningen er indsendt af Otto Sandgård Andersen via www.husdyrgodkendelse.dk ved skema 75.190. Beliggenheden af arealerne fremgår af vedlagte bilag 1 og 2. Baggrunden for ansøgningen er, at ansøger modtager kvæggylle fra et miljøgodkendt husdyrbrug på Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg. Husdyrbruget på Bøllemosevej 21 har modtaget en miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK. nr. 1486 af 4. december 2009). Denne arealgodkendelse er opdelt i 2 dele. Første del er Svendborg Kommunes afgørelse, som indeholder vilkårene for godkendelsen. Anden del er en miljøteknisk redegørelse, som danner grundlag for de opstillede vilkår i godkendelsen. Derudover er der vedhæftet en række bilag. Arealerne godkendes med denne godkendelse første gang efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Svendborg Kommunes afgørelse Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK. nr. 1486 af 4. december 2009 (husdyrloven)) Dyrkningsarealerne tilhørende Stubshovedvej 24, 5884 Gudme godkendes efter 16 i husdyrloven. Svendborg Kommune godkender og fører tilsyn med miljøforhold vedr. arealerne. Svendborg Kommune skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen vha. den bedst tilgængelige teknologi (BAT). Desuden skal det sikres, at arealerne kan drives, så det er foreneligt med hensynet til omgivelserne. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (Bek. nr. 1280 af 8. november 2013) Bekendtgørelsen fastsætter regler om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug efter kap. 3 i husdyrloven. Desuden sætter bekendtgørelsen regler for udskiftning af udbringningsarealer. 5
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 594 af 4. maj 2015) Bekendtgørelserne fastsætter bla. regler om dyreenhedsberegningerne og udbringning af husdyrgødning. Afgørelse med vilkår Svendborg Kommune godkender hermed i henhold til 16 i husdyrloven dyrkningsarealerne til Stubshovedvej 24, 5884 Gudme. Godkendelsen omfatter alle ejendommens arealer og meddeles til Stubshovedvej 24, 5884 Gudme. Det er pt. ejeren Otto Sandgård Andersen, der er ansvarlig for, at arealerne drives i overensstemmelse med denne godkendelse. Godkendelsen omfatter alle ejede og forpagtede arealer, og godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra den dato, hvor godkendelsen meddeles. Hvis der i 3 på hinanden følgende år har været tilført mindre end halvdelen af den tilladte mængde husdyrgødning, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet. Svendborg Kommune har med godkendelsen afgjort, at driften af arealerne ikke medfører en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gives på baggrund af de oplysninger som ansøger har sendt frem, den miljøtekniske redegørelse og på følgende vilkår: Drift af arealerne og sædskifte 1. Der må maksimalt per planår (1/8-31/7) udbringes husdyrgødning svarende til ét af følgende to scenarier: I alt 50 DE, heraf udgøres højest 2,7 DE ajle, 5 DE dybstrøelse, 40,3 DE kvæggylle og 2 DE fast gødning. Samtidig skal der etableres et frøsædskifte med mindst 10 % frøgræs og 0-10 % ærter. I alt 50 DE, heraf udgøres højest 2,7 DE ajle, 5 DE dybstrøelse, 40,3 DE kvæggylle og 2 DE fast gødning. Samtidig skal der etableres 7 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder ud over de til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til NaturErhvervstyrelsens regler eller overføres til andre år. De samme generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. 2. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks affald. 6
Egenkontrol og dokumentation 3. Overholdelse af vilkår om gødningsmængder og -typer, anvendt sædskifte samt ekstra efterafgrøder skal kunne dokumenteres, eks. gennem markplaner, gødningsplaner og gødningsregnskab. 4. Der skal til enhver tid kunne forevises skriftlig dokumentation for gældende forpagtningsaftaler. 5. Dokumentationen for ovennævnte vilkår (vilkår 3-4) skal opbevares i 5 år og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. Generelle forhold Ændringer og udvidelser Der må ikke ske ændringer af de tilhørende arealer før dette er anmeldt til og eventuelt godkendt af Svendborg Kommune. Kommunen skal desuden hurtigst muligt orienteres om ændringer i ejerforhold. Underretningspligt Den der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til væsentlig forurening eller fare herfor, har pligt til straks at underrette alarmcentralen på tlf: 112, hvis driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. ( 52 i LBK nr. 1486 af 4. december 2009). Revurdering af godkendelse Miljøgodkendelsen skal revurderes ( 41, stk. 3 i LBK nr. 1486 af 4. december 2009) regelmæssigt og mindst hvert 10. år, dog skal første regelmæssige revurdering ske, når der er forløbet 8 år efter at arealerne første gang blev godkendt. Første revurdering skal foretages senest den 27. november 2023. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet ( 76 i LBK nr. 1486 af 4. december 2009). Klagen skal indgå senest 4 uger efter offentliggørelsen af godkendelsen. Du kan finde godkendelsen på Svendborg Kommunes hjemmeside www.svendborg.dk, og klagefristen er dermed d. 29. december 2015. 7
En eventuel klage skal sendes via Klageportalen, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk, eller via Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Du logger på Klageportalen med din NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du kan finde vejledning i brugen af Klageportalen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Når du klager skal du betale et gebyr på 500 kr., som du betaler med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klager over godkendelser, der indeholder vilkår efter Husdyrgodkendelseslovens 27 stk. 1 eller stk. 2 har opsættende virkning, medmindre Naturog Miljøklagenævnet bestemmer andet. Følgende personer og organisationer er klageberettigede i den aktuelle sag jf. ( 84 stk. 1 og 3, 85 stk. 1,2,3,4, 86 stk. 1 og 2, 87 stk. 1 og 2 i LBK nr. 1486 af 4. december 2009): Ansøger Otto Sandgård Andersen, Stubshovedvej 24, 5884 Gudme. Ejer af forpagtet jord Johannes Nyholm Sørensen, Humlebjergvej 11, 5884 Gudme Elsebeth Torpegaard Møller og Jens Jørgen Møller, Stubshovedvej 28, 5884 Gudme Leverandør af husdyrgødning Henrik Halmø Terkelsen, Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg Sydfyn Foreninger og organisationer Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Sundhedsstyrelsen, syd@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Friluftsrådet, v. Christian Jensen, sydfyn@friluftsraadet.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Niels Barslund, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Orientering om denne afgørelse er sendt til alle ovenstående samt til ansøgers konsulent Max Jakobsen. Lokalforeningen af Dansk Ornitologisk Forening (svendborg@dof.dk) er ligeledes blevet orienteret om afgørelsen. Søgsmål Ønskes godkendelsen prøvet ved domstolene ( 90 i LBK nr. 1486 af 4. december 2009), skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. 8
Miljøteknisk redegørelse Denne redegørelse danner grundlag for de vilkår, som meddeles i denne miljøgodkendelse. Udgangspunktet for redegørelsen er den indsendte ansøgning om godkendelse. Vurderingen skal belyse konsekvenserne af dyrkningsarealernes anvendelse til udbringning af husdyrgødning, samt om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, er tilstrækkelige. Hvor det vurderes, at der er behov for at stille særlige vilkår, vil dette være formuleret til sidst i det enkelte afsnit. Ansøger og ejerforhold Godkendelsen meddeles til Stubshovedvej 24, 5884 Gudme. Ansøger og ejer/forpagter af arealerne er pt. Otto Sandgård Andersen. Han er dermed ansvarlig for, at driften af arealerne sker i overensstemmelse med denne godkendelse samt at de ansatte på ejendommen er bekendt med godkendelsens vilkår. Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer På baggrund af ansøgningen og en vurdering af nitratklasser, fosforklasser, naturarealer m.v. er der her foretaget en vurdering af, om der er risiko for udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan påvirke overfladevand og grundvand væsentligt samt om driften af arealerne kan påvirke beskyttede naturtyper væsentligt. Drift af ejendommens arealer Nedenstående tabel angiver ansøgers oplysninger om landbrugsjord til rådighed for ejendommen: Udbringningsareal Ansøgt (ha) Ejet 6,9 Forpagtet 56,0 I alt 62,9 Der er indgået forpagtningsaftaler med følgende lodsejere: Navn Adresse og postnr/by Antal ha Johannes Nyholm Sørensen Humlebjergvej 11, 5884 Gudme 7,7 Elsebeth Torpegaard Møller Stubshovedvej 28, 5884 Gudme 48,3 og Jens Jørgen Møller I alt 56,0 Ansøger har oplyst at de forpagtede antal hektar ikke er identiske med de forpagtede antal hektar, der fremgår af Fællesskema i NaturErhvervstyrelsens tast selv-service. Det skyldes, at græsarealerne og randzonerne ikke er med i opgørelsen i skemaet ovenfor. 9
På bilag 1 og 2 fremgår det, hvilke arealer der kan anvendes til udspredning af husdyrgødning og ejerforhold. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens 34 stk. 2 skal der i forbindelse med dokumentation af harmonikrav foreligge dokumentation i form af forpagtningsaftale, som skal indeholde oplysninger om arealets størrelse, aftalepartens navn, adresse, momsnummer, gyldighedsperiodens start- og slutdato eller opsigelsesvarsel og dato for aftalens indgåelse. NaturErhvervstyrelsen er myndighed i forhold til at kontrollere dette krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at det derfor er tilstrækkeligt, at der stilles vilkår om, at der til hver en tid skal kunne fremvises gældende forpagtningsaftaler. Ansøger har indsendt to alternativer for driften af arealerne. Da tildelingerne i typer og mængder af husdyrgødning er den samme uafhængigt af valgt scenarie er de samlet i ét skema: Alternativ Sædskifte med mindst Ekstra efterafgrøder % DE/ha 10 % frøgræs (ud over de lovpligtige) Hovedalternativ 1 0,8 X - (skema 75.190) 2 (skema 75.077) 0,8 7 % Nedenfor er vist en tabel, der angiver den totale mængde husdyrgødning i ansøgt drift uafhængigt af brugt alternativ: Der udbringes i alt på ejede og forpagtede arealer maksimalt organisk gødning svarende til 0,8 DE/ha, hvilket overholder gældende harmonikrav på 1,5 DE/ha. Det er de ansøgte næringsstofmængder, som ligger til grund for beregningerne. Kommunen vurderer dog, at det er tilstrækkeligt, at stille vilkår om typen og mængden af husdyrgødning, som må tilføres arealerne. Dybstrøelse har en noget lavere kvælstofudnyttelse end svinegylle og kvæggylle. Det betyder, at svinegylle og kvæggylle ikke kan erstattes med dybstrøelse uden dokumentation for N- udvaskningen. Der imod kan dybstrøelse erstattes med svinegylle og kvæggylle uden negative konsekvenser for miljøet. Vilkår er derfor formuleret, så der er en begrænsning på, hvor stor en andel dybstrøelse, der må udbringes på arealerne. 10
Sædskifte Alle udbringningsarealer (62,9 ha) ligger i oplandet til Langelandssundet. Under afsnittet om kvælstof til fjord og hav fremgår det, at Svendborg Kommune har vurderet, at der er en risiko for, at udvaskningen fra udspredningsarealerne vil påvirke habitatområdet Det Sydfynske Øhav. For at reducere udvaskningen af nitrat har ansøger valgt, at der skal anvendes ét af følgende to tiltag: 1. Et frøsædskifte (< 0,8 DE/ha) med mindst 10 % frøgræs og 0-10% ærter (sædskifte S5). 2. Et sædskifte med 7 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder. Der stilles vilkår i henhold til disse to alternativer, og vilkår om, at der skal kunne fremvises dokumentation for det valgte alternativ. I alternativ 1 anvendes der et frøsædskifte S5 svarende til, at der skal etableres mindst 10 % frøgræs og 0-10 % ærter (udvaskningsindex på 89). Da sædskifte S5 ikke svarer til referencesædskiftet, stilles der i det relevante alternativ vilkår om at sædskifte S5 skal anvendes. Ved anvendelse af alternativ 2 anvendes der på alle udbringningsarealer referencesædskifte S1 og S3, og der stilles derfor ikke særlige vilkår til selve sædskiftet i alternativ 2. Der stilles vilkår i relation til ovenstående, så det sikres, at arealerne drives i overensstemmelse hermed. Der stilles desuden vilkår om, at det ved tilsyn skal kunne dokumenteres, at der er etableret frøsædskifte (S5) eller de krævede ekstra efterafgrøder. Fastsættelse af vilkår Der må maksimalt per planår (1/8-31/7) udbringes husdyrgødning svarende til ét af følgende to scenarier: I alt 50 DE, heraf udgøres højest 2,7 DE ajle, 5 DE dybstrøelse, 40,3 DE kvæggylle og 2 DE fast gødning. Samtidig skal der etableres et frøsædskifte med mindst 10 % frøgræs og 0-10 % ærter. I alt 50 DE, heraf udgøres højest 2,7 DE ajle, 5 DE dybstrøelse, 40,3 DE kvæggylle og 2 DE fast gødning. Samtidig skal der etableres 7 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder ud over de til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til NaturErhvervstyrelsens regler eller overføres til andre år. De samme generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f. eks affald. Afhængig af det valgte alternativ for reduktion af udvaskning af nitrat skal der foreligge dokumentation for anvendt sædskifte eller antal efterafgrøder udover de lovpligtige efterafgrøder. Overholdelse af vilkår om gødningsmængder og typer skal kunne dokumenteres. Der skal til hver en tid kunne forevises skriftlig dokumentation for gældende forpagtningsaftaler. 11
Dokumentationen for ovennævnte vilkår skal kunne fremvises ved tilsyn og kontrol og skal opbevares for de seneste 5 år. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at det fastsatte vilkår er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. Udbringning af husdyrgødning Ejendommen hvorfra der skal transporteres husdyrgødning (Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg) ligger sydvest for arealerne. Transportvejen er ca. 7-12 km og foregår gennem landzone og gennem Ellerup by eller Gudbjerg. I forbindelse med miljøgodkendelse af Bøllemosevej 21 er de miljømæssige gener, der kan forekomme i forbindelse med udbringningen af husdyrgødningen vurderet. Markerne 06-0a, 7-0, 21-0, 22-0 og 23-0 ligger indenfor 200 m fra byzone (Gudme). Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen må husdyrgødning ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone. Kort med arealer beliggende indenfor 200 m fra byzone (Gudme) Med baggrund i ovenstående vurderer kommunen at der ikke skal stilles vilkår til transport udover de generelle regler. Påvirkning af naturområder samt arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) I det efterfølgende vurderes det, om der skal stilles særlige vilkår til udbringningen af husdyrgødning på arealer i nærheden af naturområder og/eller yngle- rasteområder for en bilag IV-art. Vurderingen tager særligt udgangspunkt i afstanden mellem udbringningsarealerne og naturområderne samt husdyrgødningstype og udbringningsteknologi. Desuden vil naturområdets kvælstoffølsomhed, naturtilstand og baggrundsbelastning indgå i vurderingen. Kommunen følger de retningslinjer, som Miljøstyrelsen har angivet for vurderingen af den konkrete påvirkning. 12
Bilag IV-arter Svendborg Kommune vurderer, at der findes følgende Bilag IV-arter i området: Hasselmus. Ifølge Bilag IV-håndbogen kan Springfrø, Spidssnudet frø, Stor vandsalamander, Markfirben og fire arter af flagermus også forekomme i området (Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/pub/fr635.pdf). De fire arter af flagermus er: Dværgflagermus, Brunflagermus, Vandflagermus og Sydflagermus, som alle er almindeligt forekommende. De tre førstnævnte arter yngler og overvintrer især i hule træer, mens Sydflagermus overvejende er tilknyttet bygninger. Hasselmus lever i områdets småskove, beplantninger og levende hegn. Markfirben findes især i nærheden af skovene. Arten foretrækker sandede soleksponerede levesteder, eksempelvis markkanter, sten- og jorddiger og skovveje. Springfrø og Stor Vandsalamander yngler i småsøer og små vandhuller i hele området. Padderne forlader vandhullerne efter yngletiden, og opholder sig og overvintrer blandt andet i skove og i sten- og jorddiger. Områdets mange sten- og jorddiger og levende hegn er meget vigtige for agerlandets dyre- og planteliv. De fungerer som ledelinjer, yngle-, raste- og overvintringssted for områdets bilag IVarter. Samlet set vurderer kommunen at udbringningen af husdyrgødningen ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdernes mulige bilag IV-arter. Kvælstofdeposition som følge af udbringning af husdyrgødning I det efterfølgende vurderes det, om der skal stilles særlige vilkår til udbringningen af husdyrgødning på arealer i nærheden af naturområder og/eller yngle- og rasteområder for en bilag IV-art. Vurderingen tager udgangspunkt i naturområdets målsætning, områdets kvælstoffølsomhed og afstand fra udbringningsarealerne. Kommunen følger de retningslinjer, som Miljøstyrelsen har angivet for vurderingen af den konkrete påvirkning. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi, hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter. Kun i tilfælde med worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha, vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil især være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning, typisk ved udbringning ovenpå afgrøden, men det kan også ske ved udbringning af kvæggylle indenfor 20 meter fra et naturområde, og svinegylle indenfor 10 m fra et naturområde. Den udbragte husdyrgødning i den konkrete sag er dybstrøelse, fast gødning og kvæggylle. Ingen af udbringningsarealerne udgør over 100 ha. Alle arealerne har også i nudriften været anvendt til udbringning af husdyrgødning (blandet gylle og dybstrøelse). Der har været udbragt 45,7 DE på de 62,9 ha svarende til 0,7 DE/ha. Med den ansøgte ændring udbringes der dog 0,1 DE/ha mere end i nudriften. Det vil sige, der er tale om en lille stigning i mængden af udbragt husdyrgødning på arealerne og dermed en lille forøgelse af ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning. 13
Ifølge gældende lovgivning skal udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord eller græsmarker foregå ved nedfældning på sort jord og græsmarker. Kategori 1-natur (ammoniakfølsom natur indenfor Natura2000-områder) Der ligger ingen kategori 1-naturområder indenfor 100 m. fra udbringningsarealerne. Kategori 2-natur (ammoniakfølsom natur udenfor Natura2000-områder) Der ligger ingen kategori 2-naturområder indenfor 100 m. fra udbringningsarealerne. Kategori 3-natur (ammoniakfølsom natur som ikke er omfattet af kategori 1 og 2) Eng (naturområde 1 på kort nedenfor) I den nordlige ende af mark 05-1 ligger der et område, som er angivet som et 3 naturområde. Kommunen vurderer at arealet har været dyrket næsten alle år, også før 1992 og arealet vil snarest blive taget ud af beskyttelsen. Udbringningsarealer og naturområder Engområder (naturområder 2 på kort ovenfor) Markerne nr. 01-0, 08-0 og 10-1 grænser op til nogle engområder. Kommunen har ikke kendskab til at der skulle være særlige sårbare plantearter på engene (D-målsat område af regional eller lokal betydning), og det vurderes at være lavere målsat natur med en tålegrænse, der er på ca. 30 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 15,1 kg N/ha/år. Selv med en eventuel påvirkning på 1 kg N/ha/år vil tålegrænsen ikke være overskredet. På den baggrund vurderer kommunen, at der ikke er behov for at stille vilkår til udbringning af husdyrgødning. 14
Ammoniakfølsomme skove Skovområde Mark nr. 10-0a grænser op til en potentielt ammoniakfølsom skov (naturområde 3 på kort ovenfor). Skoven er dog plantet på agerjord i starten af 1980-erne og vurderes derfor ikke at være ammoniakfølsom. Kommunens samlede vurdering På baggrund af naturbeskrivelserne, vurderer kommunen, at driften af dyrkningsarealerne ikke vil påvirke naturområder negativt eller beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdernes mulige bilag IV-arter. Påvirkning af søer og vandløb Der findes ca. 2 småsøer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 i og op til udbringningsarealerne. Desuden findes der et beskyttet vandløb ( Stokkebæk ), som grænser op til arealerne. Søerne og vandløbene kan være yngle- rasteområde for flere af de bilag IVarter, som findes i området. For arealer, som skråner med mere end 6 grader ned mod søerne og vandløbene må der ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk. 3 ikke udbringes husdyrgødning indenfor 20 m af sådanne søer og vandløb. Dette gælder dog ikke flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse, som nedfældes i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø. I den konkrete sag skråner markerne 01-0, 06-0b, 07-0 og 10-0b med mere end 6 grader ned mod vandløb. Kommunen vurderer, at husdyrgødningsbekendtgørelsens krav i tilstrækkelig grad vil beskytte vandløbet mod påvirkning og der stilles derfor ikke særlige vilkår til udbringning af husdyrgødning på dette areal. Kommunens samlede vurdering Kommunen vurderer, at driften af dyrkningsarealerne ikke vil medføre risiko for afstrømning til vandløb og søer samt beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV-arter, så længe husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser overholdes. Kvælstof og fosfor til søer, fjord og hav Alle udbringningsarealerne (62,9 ha) ligger i oplandet Langelands Sund. Beskrivelse af vandoplandet findes i Bilag 3. Heri er også beskrevet de internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) som findes indenfor vandområdet. I overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning skal kommunen vurdere kvælstof- og fosforpåvirkningen af de aktuelle vandoplande i forhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau. Desuden skal kommunen foretage en habitatvurdering, hvis der kan være tale om påvirkning af Natura 2000-områder. I det konkrete projekt er der tale om, at der kan være påvirkning af et Natura 2000-område Det Sydfynske Øhav. Da husdyrtrykket i oplandet til Langelands Sund tillige har været stigende siden 2007, har kommunen foretaget vurderinger af om projektet i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområder. Disse vurderinger er også foretaget i Bilag 3. På baggrund af beregningerne og vurderingerne i Bilag 3 samt de stillede vilkår, vurderer kommunen, at de ansøgte scenarier om udbringning af husdyrgødning lever op til gældende lovgivning, samt at projektet, med de stillede vilkår, hverken i sig selv eller i kumulation med 15
andre projekter vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området Det Sydfynske Øhav. Påvirkning af grundvand Markerne 03-0, 04-0, 05-0, 05-1, 06-0a, 06-0b, 07-0 og 09-0 ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) (se kort nedenfor). Ingen af arealerne, ligger indenfor indsatsområder for nitrat. Kort med udbringningsarealer og nitratfølsomme indvindingsområder. Der er i de gældende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse ikke fastsat krav, der er skærpede i forhold til husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau. Ifølge husdyrlovens krav til udbringningsarealer, der ligger inden for nitratfølsomme indvindingsområder, må nitratindholdet i vand fra rodzonen ikke øges, hvis det er højere end 50 mg NO 3 /l. Beregninger i IT-ansøgningssystemet viser, at udvaskningen fra udbringningsarealerne i ansøgt drift er 50-56 mg NO 3 /l, og der er ikke nogen merbelastning i forhold til nudriften. Ansøger har redegjort for, at ved etablering af ét af de tiltag - der reducerer udvaskningen fra arealerne til planteavlsniveau - sikres det, at udvaskningen ikke øges fra de arealer, der ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder. Udvaskningen fra rodzonen øges ikke fordi, der som gennemsnit på alle arealer etableres et frøavlssædskifte eller 7 % ekstra efterafgrøder (afhængig af valg af scenerie), for at sikre, at påvirkningen af nitrat til Det Sydfynske Øhav. 16
Beregninger i Husdyrgodkendelse.dk viser, at hvis disse tiltag ikke etableres vil udvaskningen indenfor nitratfølsomme indvindingsområder stadig ikke give nogen merbelastning af grundvandet. På baggrund af, at det i ansøgningssystemet, er dokumenteret, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen ikke øges, vurderer kommunen, at udbringning af husdyrgødning ikke vil udgøre en væsentlig risiko for forurening med nitrat af grundvandsforekomsterne i området. Bedste tilgængelige teknologi (BAT) BREF-dokumentes anbefalinger for så vidt angår udbringning af husdyrgødning på arealerne i Danmark er udmøntet i generelle regler (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Det er derfor kommunens vurdering at udbringning af husdyrgødningen lever op til kravet om anvendelse af BAT. Egenkontrol Kommunens vurdering Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der skal foretages egenkontrol i forhold til: - Dokumentation for forpagtningsaftaler. - Dokumentation for udbragt mængde og type af husdyrgødning (gødningsregnskab). - Dokumentation for anvendt sædskifte - Dokumentation for efterafgrøder (eks. gødningsregnskab). Der er fastsat vilkår i henhold til dette under de enkelte afsnit, og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal opbevares i 5 år og have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. Kommunen har umiddelbart adgang til en del af informationen via offentlige registre. Konklusion Idet de lovpligtige beskyttelsesniveauer er overholdt, vurderer Svendborg Kommune, at den ansøgte drift af arealerne kan godkendes. Udbringning af husdyrgødning på ansøgers arealer vil med de stillede vilkår ikke medføre en væsentlig genepåvirkning af naturområder omfattet af 7 i loven, øvrige naturområder, Natura 2000 områder samt grundvandet herunder nitratfølsomme indvindingsområder. Endelig er det vurderet, at de ovennævnte naturområders bestande af vilde planter og dyr, herunder bilag IV-arter samt deres levesteder, ikke vil påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt. Kommunen har desuden vurderet, at der anvendes bedst tilgængelig teknik til at forebygge og begrænse eventuel forurening. Samlet set vurderer Svendborg Kommune, at driften af arealerne ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet. 17
Partshøring I forbindelse med sagsbehandlingen har 2 ejere af forpagtet jord og 1 leverandør af husdyrgødning været partshørt i tre uger. Desuden har ansøger været partshørt i tre uger. Der er ikke indkommet nogen bemærkninger. Bilag Bilag 1. Oversigtskort over Bruttoarealer. Bilag 2. Oversigtskort over Harmoniarealer og ejerforhold Bilag 3. Beskrivelse og vurdering af nitrat- og fosforpåvirkning af søer, fjorde og hav. 18
20
Bilag 3 Beskrivelse og vurdering af nitrat- og fosforpåvirkningen på søer, fjorde og hav I det efterfølgende beskrives de vandområder og internationale beskyttelsesområder, som udspredningsarealerne afvander til. I forbindelse med, at der skal foretages en vurdering af, om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven, foretages der også en vurdering af de enkelte vandområders tilstand og mål. Beskrivelse af oplande og internationale beskyttelsesområder Alle udbringningsarealer (62,9 ha) ligger i oplandet til Langelands Sund, der er en del af hovedoplandet Det Sydfynske Øhav. Hovedopland Det Sydfynske Øhav Kystvandene i hovedoplandet Det Sydfynske Øhav omfatter farvandet mellem Fyn, Ærø og Langeland, herunder Langelands Sund. Hertil kommer den åbne Marstal Bugt, Lunkebugten ved Tåsinge, Fåborg Fjord, Kløven ved Ærø og Lindelse Nor ved Langeland. Derudover kommer en række mindre fjorde, bugter og nor Nakkebølle Fjord, Skårupøre Sund, Thurø Bund, Kølle Nor, Vejlen på Tåsinge, Salme, Tryggelev og Dyreborg Nor. I alt er der 14 kystvandområder i hovedoplandet. Ifølge Vandplan 2010-2015 Hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav udgør kvælstoftilførslen fra landbruget 72 % af oplandets samlede vandbårne tilførsel til overfladevande (2005-2009). For fosfor er det angivet, at bidraget fra landbrug og spredt bebyggelse i det åbne land til sammen udgør 80 %. Bidraget opgøres samlet idet, der er usikkerhed omkring kildeopsplitningen mellem landbrug og spredt bebyggelse. Vandplanens tilstandsvurdering for kystvandene i Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav viser, at den nuværende samt den fremskrevne tilstand i samtlige områder er moderat eller dårlig. Ingen af de marine vandområder i hovedvandoplandet forventes dermed at nå miljømålet om god tilstand i 2015 uden, at der iværksættes supplerende tiltag til at reducere særligt kvælstof- og fosfortilførslen. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Langelands Sund jf. vandplan 2010-2015 Langelands Sund er præget af vandudskiftning mellem det tilstødende Sydfynske Øhav samt Storebælt. Vanddybderne er fra under 10 m i den sydlige del ved Tåsinge til mere end 20 m ved Vresen ved den nordlige grænse. Internationale beskyttelsesområder Det Sydfynske Øhav Den centrale del af Det sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Det Sydfynske Øhav er stor vandsalamander, klokkefrø, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, sandbanker, vadeflader, kystlaguner og søer, større lavvande bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, kystklinter/-klipper, enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, grågrønne klitter, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store aks, vandløb, tørre kalksandsoverdrev,
kalkoverdrev, sure overdrev, urtebræmmer eller skyggende skovbryn, avneknippemoser, kildevæld med kalkholdigt vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, ege-blandskov samt elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 71 er rørdrum, rørhøg, havterne, splitterne, dværgterne, fjordterne, engsnarre, mosehornugle, klyde, brushane, alm. ryle, plettet rørvagtel, knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, edderfugl, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. Husdyrlovens beskyttelsesniveau Ifølge Miljøstyrelsens kortværk er ingen af udspredningsarealerne omfattet af nitrat- eller fosforklasser. Det vil sige, at arealerne ikke afvander direkte til sårbare Natura 2000 områder. Kommunen skal ifølge Miljøstyrelsen for hver ansøgning efter husdyrloven foretage en konkret vurdering af, om husdyrlovens beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at undgå en væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen af om der er grundlag for en skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område. Beskyttelsesniveauet omfatter dog kun oplande til marine områder. I forhold til husdyrlovens nitratklasser vurderer kommunen, at beskyttelsesniveauet ikke skal skærpes yderligere. Vurdering af påvirkning af Natura 2000 område Det fremgår af habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse for udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder mv.), at før der kan træffes afgørelse, skal der foretages en vurdering af om et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Det er væsentligt at påpege, at husdyrlovens definition af væsentlighed svarende til lovens afskæringskriterier ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at sikre, at et habitatområde ikke påvirkes væsentligt. Det skal i vurderingen uden tvivl kunne fastslås, at der ikke er risiko for en væsentlig påvirkning. Væsentlighedsvurdering af nitratudvaskningen til Natura 2000-område Miljøstyrelsen har med Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande fra juni 2010 samt supplement til den digitale husdyrvejledning fra februar 2011 redegjort for, hvordan kommunerne skal foretage ovennævnte vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områder. Indledningsvist skal der foretages en vurdering af om det pågældende område er følsomt overfor udvaskningen af næringsstoffer. Det Sydfynske Øhav Af vandplanen for Det Sydfynske Øhav fremgår det, at næringsstofudvaskningen fra oplandet har væsentlig betydning for tilstanden i Det Sydfynske Øhav. Det understøttes yderligere af Natura 2000-planen for Det Sydfynske Øhav 2010-2015. Her fremgår det, at næringsstoftilførslen fra blandt andet landbruget medvirker til, at det Sydfynske Øhav hyppigt rammes af iltsvind, og at særligt bundfauna og -flora påvirkes negativt af iltsvind. Det betyder, at fødegrundlaget for en række af de fuglearter, der er udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet påvirkes, heriblandt terner, der lever af fisk, samt troldand, bjergand, edderfugl og hvinand, der lever af muslinger og bunddyr. Det kan samlet konkluderes, at Natura 2000-området er følsomt overfor næringsstoftilførsel. På baggrund af beskrivelsen af Langelands Sund i vandplanen er det Svendborg Kommunes vurdering, at der vil være vandudskiftning mellem Langelands Sund og det internationale beskyttelsesområde den centrale del af det Sydfynske Øhav. Det er derfor Svendborg Kommunes vurdering, at det ikke kan udelukkes, at næringsstofudvaskningen, der går via Langelands Sund indirekte vil påvirke det internationale beskyttelsesområde centralt i det Sydfynske Øhav. 22
Med baggrund i denne vurdering foretages der en egentlig habitatvurdering med udgangspunkt i vejledningens principper. Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens vejledning skal den kumulative effekt vurderes på baggrund af udviklingen i antal dyreenheder indenfor de oplande, hvor udspredningsarealerne er placeret. I dette tilfælde skal vurderingen foretages for oplandet Langelands Sund. Vurderingen af udviklingen af dyreenheder skal suppleres med en vurdering af, om der er andre kilder, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning siden 1. januar 2007. En øget nitratudvaskning skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland. I forhold til andre kilder vurderer Svendborg Kommune, at der primært vil kunne forekomme en næringsstoftilførsel fra renseanlæg, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse og virksomheder. Ifølge vandplanen for det Sydfynske Øhav har landbrugsbidraget i perioden fra 2005-2009 udgjort ca. 72 % af den samlede landbaserede kvælstoftilførsel, mens baggrundsbidraget har været ca. 22 %. Resten af tilledningen fordeles på punktkilder (ca. 6 %), hvor renseanlæg udgør den dominerende kilde. Øvrige mindre betydende kilder er de regnbetingede udløb og spredt bebyggelse. I forhold til fosfor udgør landbrug, den naturlige baggrundsbelastning og spredt bebyggelse ca. 81 % af den samlede fosfortilførsel til kystvandene. Øvrige kilder er renseanlæg (14 %) og regnbetingede udløb (5 %). Spredt bebyggelse udgør den største punktkilde. Da næringsstofudledning har været faldende gennem længere perioder bla. som følge af vandmiljøplanerne er det Svendborg Kommunes vurdering, at udviklingen i kvælstofudledningen også har været svagt faldende siden 1. januar 2007. Ifølge vandplanen forventes der med de planlagte og allerede besluttede tiltag til reduktion af næringsstofpåvirkningen en reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor fra punktkilder frem til 2015. De tiltag, der får betydning er bla. effekten af kommunens spildvandsplan med krav om forbedret rensning for spredt bebyggelse, samt forbedringer af regnvandsbetingede udløb. Samtidig forventes der ifølge vandplanen også en mindre reduktion i udledningen fra renseanlæggene som følge af renovering og optimering, bla. nedlægges Brudager Renseanlæg, der er placeret i oplandet til Langelands Sund. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes der ikke at være andre kilder, der vil give anledning til, at det samlede dyretryk i deloplandene skal reduceres. Nedenstående tabel viser Miljøstyrelsens seneste oversigt over udviklingen i dyretryk i oplandet: Opland 2007 DE 2014 DE Tendens Langelands Sund 18.189 18.507 Dyrehold er steget Det fremgår af ovenstående tabel, at udviklingen i dyretrykket har været stigende for Langelands Sund. 23
Miljøstyrelsens seneste tal er offentliggjort i december 2014. Kommunen har ikke yderligere oplysninger om ophørte eller udvidede dyrehold end dem, der er medtaget i opgørelsen. Kommunen finder derfor ikke anledning til at justere tallet. Dermed vurderer kommunen, at det ikke kan udelukkes, at det ansøgte i kumulation med andre projekter i oplandet til Langelands Sund vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet Det Sydfynske Øhav. For at kunne godkende det ansøgte projekt skal der derfor ske en reduktion i nitratudvaskningen sådan, at den samlede nitratudvaskning fra bedriftens harmoniarealer i Langelands Sund svarer til et planteavlsbrug. Ansøger har valgt, at foretage denne tilpasning af det ansøgte projekt. Beregningerne fremgår af ansøgningsskema 75.190 samt det vedlagte scenarie som ansøger har vedhæftet ansøgningen i www.husdyrgodkendelse.dk. Beregningerne for reduktion af nitratudvaskningen tager udgangspunkt i alle udbringningsarealerne (62,9 ha), der ligger i oplandet til Langelands Sund. Udvaskningen fra et planteavlsniveau med sædskifte S5 og i det alternative forslag er i ansøgningssystemet beregnet til 43,3 kg N/ha. Nitratudvaskningen med tildeling af husdyrgødning er beregnet til henholdsvis 42,6 og 43,3 kg N/ha, når der anvendes et af følgende 2 scenarier: I alt 50 DE, heraf udgøres højest 2,7 DE ajle, 5 DE dybstrøelse, 40,3 DE kvæggylle og 2 DE fast gødning. Samtidig skal der etableres et frøsædskifte med mindst 10 % frøgræs og 0-10 % ærter. I alt 50 DE, heraf udgøres højest 2,7 DE ajle, 5 DE dybstrøelse, 40,3 DE kvæggylle og 2 DE fast gødning. Samtidig skal der etableres 7 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder Der stilles vilkår om gødningsmængde og -type, antal ekstra efterafgrøder eller reduktion af kvælstofkvoten samt kontrol af disse. Med baggrund i den valgte tilpasning vurderes det samlet, at den ansøgte udbringning af husdyrgødning i kumulation med andre projekter i deloplandene ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet Det Sydfynske Øhav. Vurdering af projektet i sig selv Nitrat Med udgangspunkt i det ansøgte projekt foretages der en beregning af nitratudvaskningen fra den husdyrgødning, der bliver udbragt på arealerne i deloplandene til det Sydfynske Øhav. Udvaskningen skal efterfølgende vurderes i forhold til den samlede udvaskning fra oplandet og afskæringskriteriet for væsentlighed på 1 eller 5 %. Ifølge Miljøstyrelsen bør fastlæggelsen af afskæringskriteriet tage udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand. Beskyttelsesniveauet tager udgangspunkt i meget sårbare eller sårbare vandområder og har som sådan dermed fastlagt de lukkede vandområder med ringe vandudskiftning. For disse vandområder er afskæringskriteriet på 1 % gældende. Med baggrund i beskrivelsen af Det Sydfynske Øhavs tilstand i udkast til vandplanen, og afstanden til habitatområdet vurderer Svendborg Kommune, at hele det Sydfynske Øhav skal betragtes som meget sårbart overfor nitrat. Det vil sige, det skal vurderes om udvaskningen fra det ansøgte projekt udgør mere end 1 % af oplandets samlede udvaskning. 24
På baggrund af Miljøstyrelsens reduktionspotentialekort vurderer kommunen, at reduktionspotentialet for arealerne i oplandet til Langelands Sund er på 25 % (gennemsnit af 0-50 %). Det betyder, at ca. 75 % af den mængde nitrat, der kommer ud af rodzonen, ender i vandområdet. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning er den procentvise udvaskning fra oplandene, som afvander til Det Sydfynske Øhav beregnet (jf. tabel nedenfor). Der er regnet med den højeste merudvaskning fra husdyrgødning ved brug af de to scenarier. Langelands sund Udvaskning i alt fra opland, kg N/år 552.000 Det ansøgte Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 25 Areal til udspredning i alt, ha 62,9 Merudvaskning fra husdyrgødning, kg N/ha/år -0,7/0 Samlede påvirkning, kg N/år 0 Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag, pct. 0,00 Da der ikke er nogen merudvaskning fra husdyrbruget overholdes afskæringskriteriet på 1 %. Det vil sige det ansøgte projekt vil heller ikke i sig selv medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet. Fosfor Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning kan det ikke kvantificeres, hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten, og derfor må vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, baseres på en vurdering af worst case situationen. I det der ikke er noget fosforoverskud vurderer kommunen, at der ikke skal laves nogen habitatvurdering med hensyn til fosfor. Samlet konklusion i forhold til habitatbekendtgørelsen Kommunen vurderer på baggrund af tilgængelig viden, beregningerne og de stillede vilkår, at der ikke er risiko for, at projektets næringsstofudledning i sig selv eller i kumulation med andre planer eller projekter vil påvirke habitatområdet Det Sydfynske Øhav væsentligt. Vurdering af samlet nitrat- og fosforudvaskning Nitrat Der skal foretages en vurdering af den samlede nitratudvaskning i relation til husdyrlovens beskyttelsesniveau. Med udgangspunkt i ansøgningssystemets beregninger viser nedenstående tabel, hvor meget nitrat, der med den ansøgte produktion, udvaskes til rodzonen og efterfølgende udledes til fjord og hav. Scenarie 1 Scenarie 2 Tilførsel til udbringningsarealer, kg N/år 4.660 4.660 Udvaskning fra rodzone, kg N/ha/år 42,6 43,3 Reduktionspotentiale, % (0-50) 25 25 Udledning til vandområde, kg N/ha/år 32,0 32,5 Ingen af arealerne ligger indenfor nitratklasser jf. Miljøstyrelsens kortværk. På arealer udenfor nitratklasser kan der udbringes, hvad der svarer til harmonikravet. Det vil sige, der for den 25
konkrete sag må udbringes 1,5 DE/ha. Udvaskningen fra et planteavlsniveau er i ansøgningssystemet beregnet til 43,3 kg N/ha. Da der udbringes maksimalt 0,8 DE/ha med en beregnet udvaskning af kvælstof (som vist i tabellen) på henholdsvis 42,6 og 43,3 kg N/ha opfylder projektet kravet til maksimalt tilladte kvælstofudvaskning. Der er derfor ikke behov for at stille yderligere vilkår. Fosfor Svendborg Kommune vurderer, at ingen af arealerne ligger indenfor fosforfølsomt område. Jordene i den konkrete sag er drænede og er vurderet til at være jordbundstyperne JB 4 og JB5. Ifølge husdyrloven reguleres fosforoverskud ved fosfortal over 4, og ved fosfortal over 6 skal der være fosforbalance på arealerne. Nedenstående tabel angiver fordelingen af udbringningsarealerne på de forskellige fosforklasser. Fosfor klasse Beskrivelse Antal ha i alt Tilladt overskud i ansøgt produktion Kg P/ha/år I alt tilladt overskud Kg P/år 0 Pt<4 eller udrænet eller afvander ikke til 62,9 1,8* 113,2 fosforfølsomt område 1 Pt 4-6 og drænet samt afvander til fosforfølsomt 0 1,8 område 2 Lavbundsareal, samt afvander til fosforfølsomt 0 1,8 område 3 Pt>6 og drænet samt 0 afvander til fosforfølsomt 0,0 område Ialt 62,9 113,2 * Jf. husdyrloven må fosforoverskuddet ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for. I den konkrete sag er harmonikravet 1,5 DE/ha. Beregninger i ansøgningssystemet viser, at der med den ansøgte produktion og de valgte sædskifter tilføres arealerne 4,2 kg P/ha/år jf. nedenstående tabel. Scenarie 1 Scenarie 2 Tilførsel til udbringningsarealer, kg P/år 755 755 Tilførsel til udbringningsarealer, kg P/ha, år 12,0 12,0 Fraførsel med sædskifte, kg P/ha, år 20,9 23,6 Nettotilførsel, kg P/ha/år -8,9-11,6 Som følge af at arealerne ikke er fosforfølsomme og at der fraføres arealerne mere fosfor end der tilføres, vurderer kommunen at kravet om den maksimalt tilladte fosfortilførsel er overholdt. 26