Torsdag 25. februar kl. 19.30 Fredag 26. februar kl. 19.30 Fauré, Schumann & Ravel DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Matthias Pintscher Solist: Alisa Weilerstein, cello PRO
Torsdagskoncert Fauré, Schumann & Ravel Introduktion Program Koncerthuset DR Koncerthuset 2008/09 2015/16 2 2 Torsdag 25. feb. kl. 19.30 Fredag 26. feb. kl. 19.30 Gabriel Fauré (1845-1924) Pelléas og Mélisande, suite, op. 80 (1898) DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret I II III IV Prelude: Quasi adagio La Fileuse: Andantino quasi allegretto Sicilienne: Allegretto molto moderato La Mort de Mélisande: Molto adagio Dirigent: Matthias Pintscher Varighed: ca. 18 Solist: Alisa Weilerstein, cello Koncertmester: Soo-Jin Hong Korindstudering: Bart Van Reyn, korsyngemester Koncerten sendes direkte på P2 25. feb. og genudsendes søndag 28. feb. kl. 12.15 Robert Schumann (1810-1856) Cellokoncert, a-mol, op. 129 (1850) I Nicht zu schnell II Langsam III Sehr lebhaft Varighed: ca. 25 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i Koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste udgivelser Pause ca. 20.15 Maurice Ravel (1875-1937) Daphnis og Chloé (1912) Balletmusik i tre tableauer I. En eng i udkanten af en indviet skov II. Piraternes lejr III. Landskab som i første tableau, natten er ved at være forbi Varighed: ca. 55 Chef for DRs Kor og Orkestre: Kim Bohr Kunstnerisk leder for DR KoncertKoret: Michael Emery Producent: Karen Skriver Zarganis Lydproducer: Morten Mogensen Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsledere: Susanne Gundal Kristensen og Peter Tönshoff Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Skuespillet om Pelléas og Mélisande tændte inspirationen hos mange komponister omkring år 1900. Det er et eventyr fuldt af symboler og mystisk stemning. Gabriel Fauré: Pelléas og Mélisande, suite Af Jens Cornelius Teksten blev skrevet af Maurice Maeterlinck i 1892. Historien handler om Mélisande, en smuk og mystisk prinsesse. Prins Golaud møder hende ved en flod, hvor hun har mistet sin krone. Hun gifter sig med Golaud og sejler med ham til hans mørke slot, der lugter af råddenskab. Ved en frisk og ren skovkilde forelsker Mélisande sig i Golauds halvbror Pelléas. Da Golaud opdager deres hemmelige kærlighed, slår han sin bror ihjel. Mélisande bliver kun såret og flygter. Som det sidste inden sin død føder hun en pige. Man kan nok fornemme, at Maeterlincks eventyr er fuldt af symboler. Som digter tilhørte han den kunstretning, man kalder symbolismen, der bygger på antydninger og sjælelige dybder. Det spor kunne Gabriel Fauré bestemt følge, for ligesom Maeterlinck var han en mester til lavmælte og subtile udtryk. Ud over Fauré skrev også Sibelius, Schönberg og Debussy musik over skuespillet om Pélleas og Mélisande. Fauré skrev musikken til den første teateropsætning af stykket. Efter premieren lavede han en koncertversion med fire af de 17 stykker musik, han havde skrevet. Suitens førstesats, Prélude (Forspil), bygger på Melisandes ledemotiv, mens et hornsignal mod slutningen repræsenterer Golaud, der kommer ridende. La Fileuse (Spindersken) er en raffineret scherzo, hvor spinderokken snurrer under oboens melodi, mens den berømte Sicilienne er suitens højtidelige, langsomme sats. Suiten slutter med en sørgemarch, La Mort de Mélisande (Mélisandes død), der blidt, men nådesløst skrider fremad. Robert Schumann: Cellokoncert Schumanns Cellokoncert er et usædvanligt hovedværk for det smukke instrument. Mærkeligt nok regnede man på Schumanns tid ikke celloen for særlig oplagt til solokoncerter, bl.a. fordi orkestrene var vokset og nemt kom til at overdøve celloens toneleje.
Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 Det råder Schumann bod på med sin geniale cellokoncert, der er instrumenteret med stor omhu og udformet på alternativ vis. Schumann har så at sige indkogt hele værket. Der er ingen af de trivielle formalia, der kan gøre solokoncerter så forudsigelige at høre på. Selv om man kan dele musikken op i tre traditionelle satser er det hele nytænkt, og alle satser spilles ud i ét. Orkestret holder sig i baggrunden uden dog at forfalde til anonymitet. Et godt eksempel er 2. sats, hvor strygerne ledsager cellisten ved at knipse på strengene. Det passer perfekt til satsens sødmefulde karakter, der er så intim som en hvisken i øret. Faktisk spiller solocellisten duet med orkestrets forreste cellist. Schumann skrev også en klaverkoncert, en violinkoncert og en række forskellige alternative koncertværker, som man desværre hører ret sjældent. Den slags er absolut ikke et sædvanligt udtryk i en solokoncert, der jo i sin natur er en meget udadvendt genre. Men Schumann kunne ikke døje tom virtuositet. Solostemmen er derfor ikke vanskelig for vanskelighedernes skyld. Heller ikke i den afsluttende solokadence, som Schumann laver om, så orkestret spiller med og nærmest improviserer sammen med solisten. Schumann spillede selv cello, inden han som ung mand satte alle kræfter til for at blive pianist. Det gik grueligt galt, fordi han overbelastede sin højre hånd og lammede en finger for altid. Han overvejede at genoptage cellospillet, men det blev nu aldrig til noget. I stedet berigede han cellorepertoiret med forskellige værker, hvoraf hans kone Clara Schumann (der også var komponist) dog brændte nogle efter sin mands død i 1856, fordi hun ikke syntes, de var gode nok. Cellokoncerten skrev han på 14 dage. At komponere med rasende hast var ikke noget nyt for maniodepressive Schumann. Og det var heller ikke ukendt for ham at tale for døve ører. Det lykkedes ham ikke at overbevise nogen cellister om sit nye værks kvalitet, og derfor fik han aldrig selv cellokoncerten at høre. Den blev først uropført fire år efter hans død ved en mindekoncert. Maurice Ravel: Daphnis og Chloé Det er et mesterværk, men det er ikke en ballet!, sagde lederen af det berømte balletkompagni Ballets Russes, da Ravel præsenterede musikken for ham. Og han fik ret, for
Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 Daphnis og Chloé har aldrig bidt sig fast som danseforestilling. Musikken har til gengæld fundet et hjem i koncertsalen, hvor den blomstrer op som et af det 20. århundredes mest berusende orkesterværker. Handlingen bygger på en antik græsk fortælling og drejer sig kort fortalt om den unge hyrde Daphnis, der forelsker sig i den smukke Chloé. Han udkonkurrerer sin tåbelige rival Dorcon (hvis klodsede tema spilles af fagotterne), men efter at Daphnis har sejret, bliver Chloé bortført af en flok pirater. "Daphnis og Chloé" er et af de allerførste klassiske værker, hvor koret skal synge Uuuh og Aaah i stedet for rigtige ord. 2. del af balletten foregår i piraternes lejr, hvor Chloé på ubehagelig vis tvinges til at danse. Inden det udvikler sig endnu værre, griber hyrdeguden Pan ind og redder hende. Som ballettens finale følger i 3. del en betingelsesløs hyldest til kærligheden. Til tonerne af den mest storslåede solopgangsmusik knæler Daphnis og Chloé ved nymfernes alter, mens skarer af unge mænd og kvinder fejrer den lykkelige fremtid med ekstatisk dans. Det er altså ikke nogen indviklet handling, og musikken forløber da også i store behagelige bølger. Alt ånder den mest utrolige skønhed, som ikke engang piratscenen kan slå skår i. Det drejer sig om kærlighed fra start til slut. Daphnis og Chloé er da også noget af den mest erotiske orkestermusik, der nogensinde er skrevet! Den spinkle handling har en meget lille rolle i forhold til musikkens brusende og bølgende sanseudtryk. De sensuelle rutsjeture i orkestrets glitrende klange og de svulmende, ordløse udbrud fra koret er lige så utilslørede, som mennesket Ravel selv var tilknappet og privat. Ravel brugte lang tid på at udtænke musikken, og derefter var der ingen grænser for, hvor længe han kunne sidde og finpudse detaljerne i partituret. Den helt fantastiske polish i hans musik er et resultat af et yderst raffineret, men benhårdt skrivebordsarbejde. I dette tilfælde tog det ham tre år at gøre partituret færdigt. Han lavede også et par suiter med korte uddrag af balletten, men det er den fulde, timelange udgave af musikken, der viser Daphnis og Chloé som hans største og mest suveræne mesterværk.
Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Mattias Pintscher Den 45-årige Matthias Pintscher fra Tyskland er et verdensnavn, både som komponist og dirigent. En vidtfavnende musiker, der mestrer både det nye og det gamle. Siden 2014 har han været Artist-in-residence (huskunstner) her i DR Koncerthuset. Pintscher arbejder som dirigent med både traditionelle symfoniorkestre og små specialensembler, og hans repertoire er enormt. Alt fra barokmusik til Beethovens symfonier og det 20. århundredes modernisme ligger ham stærkt på sinde. Tysk dirigent og komponist, født 1971 Chefdirigent for Ensemble Intercontemporain Gæstedirigerer verdens førende symfoniorkestre Siden 2014 Artist-in-residence (huskunster) i DR Koncerthuset På den måde er han en sand arvtager efter sit idol, den netop afdøde franske dirigent og komponist Pierre Boulez. Matthias Pintscher har da også siden 2013 været leder af det parisiske orkester for ny musik, som Pierre Boulez stiftede, Ensemble Intercontemporain. I år overtager han desuden posten som chefdirigent for Lucerne Festival Akademi, et internationalt ungdomsorkester grundlagt af Boulez. Matthias Pintscher er født i Nordrhein-Westphalen i det vestlige Tyskland, men bor i dag i New York, hvor han er professor i komposition på elitekonservatoriet Juilliard School of Music. I USA er han også regelmæssig gæstedirigent hos bl.a. New York Filharmonikerne, Chicago Symfonikerne og Cleveland Orkestret. Som komponist har han skrevet musik i alle genrer: soloklaver, kammermusik, orkestermusik og operaer. Hans værker er blevet opført af de bedste orkestre i verden, bl.a. Wiener Filharmonikerne og af Berliner Filharmonikerne, som han sidste år dirigerede for første gang.
Solist DR Koncerthuset 2015/16 7 Solist Alisa Weilerstein Alisa Weilerstein, USA s nye cellostjerne, kommer ikke ud af det blå: Hun er datter af en violinist og en pianist og hendes lillebror er dirigenten Joshua Weilerstein, der er en populær gæstedirigent hos DR SymfoniOrkestret. Alisa Weilerstein begyndte at spille, da hun var fire år, efter først at have øvet sig på en hjemmelavet cello, som hendes bedstemor havde lavet til hende af en morgenmadsæske. Da hun senere bad om en rigtig cello, viste der sig et talent så stort, at hun bare seks måneder efter gav sin første koncert. Amerikansk cellist, født 1982 i New York International karriere som solist og kammermusiker Storesøster til dirigenten Joshua Weilerstein I 2010 fik Alisa Weilerstein sit internationale gennembrud, da hun optrådte med Berliner Filharmonikerne og dirigenten Daniel Barenboim og kort efter var solist hos Los Angeles Filharmonikerne og Gustavo Dudamel. Siden har hun skrevet kontrakt med pladeselskabet Decca og udgivet fremragende indspilninger af bl.a. Elgars og Dvořáks Cellokoncert. På sit nyeste album spiller hun cellosonaterne af Rakhmaninov og Chopin. Med base i New York rejser hun verden rundt og spiller ca. 130 koncerter om året. Til foråret kommer der dog en pause, da hun og hendes mand, dirigenten Rafael Payare, venter deres første barn. Alisa Weilerstein gør en stor indsats for at skabe nyt repertoire til celloen, og til maj skal hun med Chicago Symfonikerne uropføre en cellokoncert af den franske komponist Pascal Dusapin. Aftenens dirigent, Mathias Pintscher, er også ved at skrive et nyt værk til hende. Hun optræder desuden jævnligt i en klavertrio sammen med sine forældre, og ved siden af sin musikkarriere har hun fundet tid til at tage en bachelorgrad i russisk historie fra Columbia Universitet, som for to år siden udnævnte hende til æresdoktor.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden Augustinus Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Beckett-Fonden Bikubenfonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Augustinus Fonden Det obelske Familiefond Beckett-Fonden FrederiksbergFonden Bikubenfonden Nordeafonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond Tak til Statens Museum for Kunst for udlån af flygel i forbindelse med FrederiksbergFonden forårets koncertrække Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso