Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Relaterede dokumenter
OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

MIKROBIEL NEDBRYDNING AF PESTICIDER I VANDVÆRKER OG PÅ AFVÆRGEANLÆG

Bioremediering af pesticidforurenet drikkevand i sandfiltre på vandværker

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.

Anvendelsen af BAMnedbrydende. til oprensning af BAM/dichlobenilforurenet. Delrapport for fase 1. Miljøprojekt nr. 1424, 2012

Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018

TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen, Nina Tuxen,

Ja! Grundvand Drikkevand. Kan vi rense os ud af problemerne? Kan vi rense os ud af problemerne? Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, PhD, Cand.scient.

Hvad vil vi med vores grundvand?

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Besøg. Fredensborgværket

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

Grundvandet på Agersø og Omø

På globalt plan er adgang NY BIOTEKNOLOGI SKAL FJERNE PESTICIDER FRA DRIKKEVAND

Behovet for videregående vandbehandling fra et vandforsyningssynspunkt. Hydrogeolog Johan Linderberg, Vandcenter Syd

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Vandressourcen. Hvordan produceres det sikre drikkevand? Fra grundvand til drikkevand. Drikkevandsbehandling

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN BILAG 1

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling

Status for undersøgelserne for DMS i drikkevandet

Thyholm Private Fælles Vandværk

BILAG. Vandforsyningsplan

VIDEREGÅENDE VANDBEHANDLING I VINDEBY Om erfaring med kulfilter

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

BILAG 1 Oplysninger om Bagsværd Vandværk og indvindings- og afværgeboringerne

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til april 2020.

Endelig tilladelse til ændring af behandlingsanlæg (nyt vandværk) for: Horbelev Vandværk

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Vandkvalitet og kontrol

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Vanddataanalysen i Region Midtjylland

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Forenklet kontrol af drikkevand

Det ny vandhus i Køge &Testfaciliteter i vandhuset Muligheder og behov

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

NY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS

Miljø Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon:

Vandkvalitetsrapport Resumé

STATUS FOR FUND AF DMS OG FORSØG MED RENSNING I KULFILTRE PÅ HVIDOVRE VANDVÆRK

Ammoniumproblemer på danske vandværker

Ærø Vand A/S v. Jesper T. Andersen Forlængelse af tilladelse til udvidet vandbehandling på Marstal Vandværk.

Vandspild Ca. 5 % Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Parcelhuse Ca. 270 Etageboliger Ca. 15 Landhusholdninger Ca. 14 Fritidshuse

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Vandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Radioaktive og stabile isotoper til datering af (pesticid-forurenede) indvindingsboringer

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Kvalitetskrav til drikkevand

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle

RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

Vandspild 5-6 % Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Samlet for Rørkær Jejsing Parcelhuse 430 Ca Etageboliger Landhusholdninger Fritidshuse

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Nedsivning af vejvand

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Vandkvalitetsrapport Resumé

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013.

Handlinger ved konstateret pesticidforurening. kildepladsen. ATV Vintermøde d. 6. marts 2019 Chefkonsulent - Geolog - Ole Silkjær

Kvalitetskrav til drikkevand

Vandkvalitetsrapport Resumé

Organiske mikroforureninger

Adresse: Kipkærvej 12 Formand: Markus Nissen, Flensborg Landevej 28, Jejsing, 6270 Tønder Dato for besigtigelse: 28. oktober 2011

Er der gift i vandet?

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

Vejledning nr /2011 Gammelt nr. 105

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.

Vandbehandling i trykfilter

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen

Oddesund Nord Vandværk

Kvalitetskrav til drikkevand

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Rensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

3. Roskilde Kommune skal kontaktes minimum 1 uge før opsætning af anlægget, så vi har mulighed for at komme på tilsyn.

ANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon:

Enkeltanlæg - ny administrationspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord

Transkript:

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Problemstilling Stadigt flere vandindvindingsboringer lukkes på grund af forurening I DK er pesticider + nedbrydningsprodukter blandt de store syndere Pesticider er biologisk nedbrydelige Nedbrydende organismer kan i mange tilfælde isoleres og dyrkes i laboratoriet kan det udnyttes i en oprensningsteknologi?

Anvendelsesområder I traditionel vandbehandling Afværgepumpning Vandværk? Pesticid i grundvand

Grundlæggende rationale bag teknologien sammenlignet med filtrering med aktivt kul Målrettet mod specifikke stoffer ikke en generel rensning Vil typisk anvendes på fortidens synder pesticider der forurener grundvandet forbydes i DK Ikke en glidebane i retning af mindre grundvandsbeskyttelse Sandsynligvis langt billigere end aktivt kul

Hvilke stoffer fokuserer vi i første omgang på? Hyppigst fundne stoffer i dansk grundvand de sidste 20 år: BAM Triaziner Phenoxysyrer [GEUS, 2010]

Tidligere studier har fokuseret på det naturlige potentiale for mikrobiel fjernelse af miljøfremmede stoffer (f.eks. MTBE) i vandværksfiltre - Vi vil undersøge muligheden for at tilsætte de rette mikroorganismer til filtrene

Fokus på: Hvordan inokuleres bakterierne mest effektivt? Bliver de siddende på filtrene eller mistes de - Ved tilbageskyl? - Til rentvandssystemet? -Af sult? Virker det ved relevant lav koncentration (<1 µg/l)? Hvilken opholdstid kræves for at opnå tilstrækkelig fjernelse? Er nedbrydningen fuldstændig (mineralisering til CO 2 ) eller opbygges der nedbrydningsprodukter (og så er vi jo lige vidt )?

BAM (2,6-dichlorbenzamid) Meget stabilt nedbrydningsprodukt af herbicidet N O dichlobenil Cl Cl Cl NH 2 Cl Grænseværdi i grundvand er 0.1 µg/l BAM Det enkeltstof, der har lukket flest indvindingsboringer i DK GEUS har isoleret to bakteriestammer (Aminobacter spp. MSH1 og ASI1) som effektivt nedbryder BAM

Fakta om bakteriestammen MSH1 Kan dyrkes i større mængder i laboratoriet Kan nedbryde BAM til CO 2 og Cl - Kan nedbryde BAM i koncentrationer under grænseværdien Kan formere sig ved 8 C Kan ikke formere sig ved 37 C Kort sagt: En lovende bakterie

Søjleforsøg i laboratoriet Nogle praktiske tests

Adhering (hæftning) og nedbrydning i små filtre (søjler) Bakterier mærket med 14 C-glucose 15 cm mættet filtermedie (100 ml) inokuleret fra top med 25 ml (10 9 /ml) påsat i løbet af 5 minutter og flowet derefter standset 3 timer Søjle elueret med 4 porevolumener (150 ml) og ikke-adherede bakterier bestemt med radioaktivitetsmåling i eluat Variation i: ph, ionstyrke, filtermat., etc.

Eksempler på resultater ph, ionstyrke og driftstop

Effekt af filtermateriale Kvarts er rent kvartssand (0.8-1.4 mm) Kerteminde er Mn-oxid belagt kvarts fra efterfilter i funktion Hvidovre er Fe- + Mn- oxid belagt kvarts fra enkeltfilter i funktion Nevtraco er et kommercielt filtermateriale af kalk Filtralite er et kommercielt filtermateriale af ekspanderet ler Fe-coatet kvarts er kvartssand belagt med Fe-oxider I laboratoriet

Nedbrydningsforsøg Opholdstid i filter = 1 time Temp. = 21 C Ingen BAM eller nedbrydningsprodukter observeret, heller ikke ved anvendelse af 14 C-BAM som tracer

Fordeling af celler under initialdrift Celler findes gennem hele søjlen efter 4 dages drift Flest celler i toppen

Konklusioner på søjleforsøg MSH1-stammen har en stabil cellefraktion på mindst 50%, som vil sætte sig næsten uanset (realistiske) forhold Det betyder, at de fleste vandtyper og såvel nye som gamle filtermaterialer skulle være OK for den initiale hæftning til filtrene Bakterierne sætter sig mest i toppen af filtrene, men når at nedbryde BAM

Eksperiment i større skala Indløb Pumpe Tilbageskyl 1000 L tank med omrøring BAM opløst i grundvand Grundvandsmagasin To filtre: Udtag 1 Aktiv kul søjle 150 cm 80 cm kvarts Eller 40 cm Nevtraco og 43 cm kvarts Udtag 2 1000 1000 L tank L tank Renvand Udtag 3 Luftpumpe (tilbageskyl) Udtag 4 13 cm grov Kis = prøveudtag Vandpumpe (tilbageskyl) 10 cm

Eksperiment i større skala

Første testperiode ~0.5 * 10 12 MSH1-bakterier tilsat fra toppen ~2 µg/l BAM i indløbet Opholdstid ~20 min. Temp. = 10 C 50% fjernelse på 4-5 minutter!

Tilbageskyl med luft og vand ~140 MSH1/mL (PCR) ~150 MSH1/mL (MPN) ~3*10 5 MSH1/mL (PCR) ~10 5 MSH1/mL (MPN)

Stabilitet over tid Stabilitet tilsyneladende OK, men forskelle mellem filtrene er øget efter 36 dages drift.

Fremtidige forsøg I laboratoriet: Lavere koncentration Bedre fordeling af bakterier i filtre Længere tidsforløb I felten : Opskalering til transportable filtre der opstilles ved afværgeboring med BAM

Udfordringer mht. vækst og tab til rentvandssystemer Fordobling af biomasse i filteret vil ved 0.5 µg/l tage mindst ½ år Tab under tilbageskyl kan være problem, mens halvering gennem tab i udløb vil tage mindst 5 år Muligt kimtalsproblem? Evt. behov for UVbelysning (som ved rensning med kulfiltre).

Anvendelse i afværgeboringer? Fordele: I mange tilfælde højere koncentration (mulighed for bakterievækst) og ingen bekymring om forhøjet kimtal Kunne blandt andet være relevant for punktforureninger med phenoxysyrer, hvor eksperimenter med lovende mikroorganismer er ved at blive igangsat

Projekter, hvor GEUS er involveret i forskning i denne teknologi Miresowa ser på muligheden for at bioremediere for pesticider i både jord og grundvand. 5-årigt projekt finansieret af det strategiske forskningsråd. (www.miresowa.dk) BAM-rens praktisk projekt om anvendelse til BAM-rensning i trykfiltre. Finansieret af Miljøstyrelsen. Biotreat stort EU projekt, der fokuserer på både pesticider og medicinrester i drikkevand (www.biotreat.dk)

Tak for jeres opmærksomhed