UDKAST. Indberetning 2010 Hoveddel. Indberetning 2010 Region Hovedstaden Koncern Miljø. Region Hovedstadens indberetning 2010 til Miljøstyrelsen

Indberetning 2010 Region Hovedstaden Koncern Miljø UDKAST Indberetning 2010 Hoveddel Region Hovedstadens indberetning 2010 til Miljøstyrelsen Marts 2011 Koncern Miljø Region Hovedstaden

Indholdsfortegnelse Indledning 01 Regionens opgaver med jordforurening 02 Prioritering i henhold til strategi for jordforurening 04 Kortlægning af forurening 07 Oprensning af forurening 11 Indsatsen efter værditabsordningen 14 Indsatsen på børneinstitutioner 15 Borgerserviceopgaver 17 Udfordringer i de kommende år 19 Fokus på udvikling 21 Store jordforureninger 25 Samarbejde med andre myndigheder om grundvandsbeskyttelse 27 Ressourceanvendelsen i 2010 28 Planlagt indsats i 2011 29 Planlagt ressourceanvendelse i 2011 31 Indberetningscirkulæret 32 Titel: Indberetning 2010 Region Hovedstadens indberetning 2010 til Miljøstyrelsen Forsidefoto: Oprensning af forurenet jord på en børneinstitution Bilag - i separat bilagsdel Bilag 1 Oversigt over den forventede offentlige indsats Bilag 2 Oversigt over de store jordforureninger Bilag 3 Beskrivelse af status for de store jordforureninger Udgiver: Region Hovedstaden Koncern Miljø Kongens Vænge 2 3400 www.regionh.dk/miljoe Udgivelsesår: 2011 Copyright: Region Hovedstaden har copyright på fotos. Gengivelse af de øvrige dele af redegørelsen er tilladt med tydelig kildeangivelse

Indledning Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner i Danmark ansvaret for den offentlige indsats overfor jordforurening. Regionerne skal opspore, registrere, undersøge og oprense forurenet jord med det formål at sikre rent drikkevand og menneskers sundhed. Ud over arbejdet med den offentlige indsats er Region Hovedstaden også involveret i en lang række serviceopgaver som er direkte relateret til borgerne, fx i forbindelse med byggeri på forurenede grunde og besvarelse af forespørgsler fra ejendomsmæglere om konkret jordforurening. Redegørelsen er udarbejdet efter Miljøstyrelsens Cirkulære om indberetning for 2010 om jordforurening. Redegørelsen og en elektroniske indberetning af oplysninger om forurenede grunde udgør tilsammen Region Hovedstadens indberetning for 2010 til Miljøstyrelsen. Redegørelsen viser, at Region Hovedstaden i 2010 i runde tal har brugt en femtedel af ressourcerne på at registrere og undersøge mulig forurening, tre femtedele af ressourcerne på at afgrænse, oprense og overvåge forurening, mens den sidste femtedel er brugt på borgerserviceopgaver, ledelse og planlægning. Denne redegørelse beskriver Region Hovedstadens arbejde med jordforureningsområdet i 2010. Ofte er det nødvendigt at bore mange meter ned under jordoverfladen, når der skal udtages prøver af forurenet jord 1

Regionens opgaver med jordforurening Region Hovedstadens opgaver på jordforureningsområdet kan overordnet opdeles i to hovedområder: opgaver med den offentlige indsats, og borgerserviceopgaver. Derudover har regionen opgaver i forhold til deponering af jord i råstofgrave. Opgaverne med den offentlige indsats Regionens arbejde med den offentlige indsats består kort fortalt i at rense op efter fortidens syndere. Det vil sige at fjerne de forureninger som truer det grundvand, der bruges til drikkevand, eller udgør en risiko for menneskers sundhed - enten fordi forureningen påvirker indeklimaet i fx en bolig eller udgør en risiko ved kontakt med den forurenede jord. Regionens indsats omfatter dog kun forurening, hvor der ikke findes en ansvarlig forurener. Opgaven med den offentlige indsats på jordforureningsområdet er stor og kompleks og indeholder typisk følgende faser: 1. Først indsamler regionen historiske oplysninger om aktiviteter, som kan være årsag til jordforurening. Har regionen begrundet mistanke om, at grunden kan være forurenet, kortlægges den på vidensniveau 1. 2. Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet, kortlægges grunden på vidensniveau 2. 3. Den næste fase kan være en undersøgelse der afgrænser forureningen, så regionen bedre kan vurdere risikoen og afgøre, om grunden skal renses op. 4. Herefter renses forureningen op, hvis den udgør en risiko for drikkevandet eller menneskers sundhed. Oprensningen kan indebære, at der skal installeres et teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikre drikkevandet eller sikre indeklimaet i en bolig. Det tekniske anlæg er en del af oprensningen, og skal ofte være i gang i mange år. Ud af 100 grunde, hvor regionen har begrundet mistanke om, at der kan være forurenet, ender 1-4 grunde med en egentlig oprensning. De fleste sorteres fra undervejs, enten fordi der ikke findes forurening eller fordi forureningen ikke udgør en trussel. 2

Som figuren viser, er det nødvendigt at foretage en historisk gennemgang og vurdering af hele 100 grunde, og at undersøge helt op til 50 af disse grunde, for at lokalisere de 1-4 grunde, der er så forureningsbelastede i forhold til drikkevandet eller menneskers sundhed, at de skal renses op. Godkendelse af privat finansierede forureningsundersøgelser og oprensninger i forbindelse med fx salg og byggeri. Godkendelse af undersøgelser og oprensning på nedlagte tankstationer udført og betalt af Oliebranchens Miljøpulje. Figuren viser også, at mange sager kan afsluttes på baggrund af undersøgelser. Enten fordi grunden ikke er forurenet. Eller fordi forureningen ikke har spredt sig, eller er så begrænset, at den ikke udgør en risiko for drikkevandet eller menneskers sundhed. Forureningen kan også ligge så dybt nede i jorden, at den ikke udgør en risiko. Oprensning er derfor ikke påkrævet. Ligesom råd og vejledning til borgerne i mange tilfælde er tilstrækkeligt til at skabe tryghed i forhold til at bo på en forurenet grund. JORDFORURENING Jordforurening stammer typisk fra virksomheder og industri, som gennem tiden har brugt mange kemikalier. Den måde stofferne har været håndteret på, er årsagen til, at jorden og grundvandet er forurenet mange steder. Utætte tanke eller ødelagte kloakledninger kan også være skyld i, at olie og kemikalier har forurenet jorden. Formålet med de offentlige finansierede oprensninger er med andre ord ikke nødvendigvis at fjerne hele forureningen kun den del af forureningen, som udgør en risiko overfor drikkevandet og menneskers sundhed. Derfor er det heller ikke nødvendigt at oprense samtlige jordforureninger i Danmark. Råstofgrave Det er forbudt at deponere jord i råstofgrave, da det kan medføre forurening af grundvandet. Hvis råstofgravningen er ophørt efter 1972 kan regionen dog i særlige tilfælde give dispensation til deponering af jord. Borgerserviceopgaver Ud over den offentlige indsats er regionerne pålagt en lang række andre myndighedsopgaver, som er direkte relateret til borgerservice. Det drejer sig bl.a. om: Udover at give dispensation til deponering af jord, skal regionen også føre tilsyn med deponering af jord i råstofgrave, ligesom regionen skal meddele påbud, hvis der sker ulovlig deponering af jord i råstofgrave. Rådgivning og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved jordforurening. Besvare forespørgsler fra ejendomsmæglere, advokater og borgere om konkret jordforurening, fx i forbindelse med køb og salg af ejendomme. Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde. I 2010 har regionen ikke meddelt påbud i relation til ulovlig deponering af jord i råstofgrave. Regionen har i 2010 ført otte tilsyn med deponering af jord i råstofgrave. Regionens arbejde med råstofgrave er ikke yderligere behandlet i denne redegørelse. Udførelse af boring i forbindelse med undersøgelse af forurening 3

Prioritering i henhold til strategi overfor jordforurening I Region Hovedstaden er presset på drikkevandet større end i resten af Danmark. Det skyldes, at regionen dækker seks procent af landets areal, har 30 procent af befolkningen og indvinder drikkevand under 96 procent af arealet. I regionen findes desuden cirka 40 procent af alle kendte jordforureninger i Danmark. Kombinationen af den store befolkningstæthed, den intensive indvinding af drikkevand, og de mange forureninger giver et stort behov for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand. Vandboringerne kan ikke bare flyttes, hvis de bliver forurenede. Beskyttelse af grundvandet er en stor udfordring for Region Hovedstaden. Hertil kommer behovet for at beskytte menneskers sundhed mod påvirkning fra forurenet jord. Regionen skønner, at der kan være ca. 35.000 muligt forurenede grunde i regionen. Der er i dag registreret knap 5700 grunde som enten er konstateret forurenet eller kan være forurenede. Det er ikke nødvendigt at oprense alle forureninger. Regionen vurderer, at der er gennemført ca. 15 procent af de nødvendige oprensninger, og at det vil kræve yderligere 50 års indsats på samme niveau som i dag, før alle nødvendige oprensninger er gennemført. De samlede omkostninger til undersøgelser, oprensninger og overvågning af forurening skønnes til i størrelsesordenen 4-6 mia. kr. Det store antal forurenede grunde truer drikkevandet og menneskers sundhed. Det er derfor nødvendigt for Region Hovedstaden at målrette indsatsen og udnytte de økonomiske ressourcer så optimalt som muligt. Det skal ske gennem et overblik over og en løbende vurdering af truslerne fra forureningerne, og ved en samlet prioritering af oprensningerne, således at indsatsen mod forureningerne sker ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning. Drikkevandet iltes på vandværket, inden det sendes ud til forbrugerne Region Hovedstaden har siden 2007 arbejdet efter regionsrådets politisk vedtagne Strategi for jordforurening. Strategien fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for, hvordan indsatsen mod jordforurening skal prioriteres. STRATEGI FOR JORDFORURENING Strategien har fire mål for indsatsen overfor jordforurening: Borgernes sundhed må ikke trues af jord- og grundvandsforureninger De økonomiske midler skal anvendes optimalt Information skal give borgerne mulighed for at handle fornuftigt i egen interesse Regionens viden og udvikling skal ske ud fra internationale erfaringer og metoder i tæt samarbejde med forskningsverdenen Regionens overordnede mål er, at indsatsen udføres på de forurenede grunde, hvor der vurderes at være størst miljø- og sundhedsmæssig effekt af indsatsen. Det betyder, at regionen prioriterer indsatsen for at beskytte drikkevandet og indeklimaet i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden, fx jord i haver. Det skyldes, at mennesker som bor i en bolig, hvor indeklimaet er påvirket af forurening fra jorden, umiddelbart er mere udsatte end mennesker, der bor på en grund, hvor forureningen udelukkende er et problem ved kontakt med fx jorden i en have. Forurening, som alene udgør et problem med kontakt med jorden, kan i de fleste tilfælde afhjælpes ved at følge nogle simple råd, hvorefter risikoen stort set er fjernet. Forurening, der påvirker indeklimaet, skal derimod ofte afhjælpes ved tekniske tiltag, der skal holdes i gang i mange år. Det er et konstant dilemma for regionen at prioritere mellem drikkevandet og indeklimaet, for i princippet vægter Region Hovedstaden at beskytte drikkevandet og menneskers sundhed lige højt. På grund af det store behov for drikkevand i hovedstadsregionen, prioriterer regionen dog i praksis at bruge flere midler på den generelle beskyttelse af drikkevandet, som gavner alle borgere, end på at sikre indeklimaet i boliger som kun gavner enkelte borgere. 4

Indsatsen for at sikre drikkevandet Region Hovedstadens arbejde med at sikre drikkevandet sker i henhold til strategien ud fra følgende prioritering: De største drikkevandsressourcer med god kvalitet prioriteres højst. Mindre drikkevandsressourcer med godt drikkevand prioriteres ligeledes højt, hvis afstanden til alternativ vandforsyning er stor (og en omlægning af vandforsyningen derfor vil være meget dyr). I områder, hvor drikkevandet indvindes under ældre by- og industriområder, vil der kun ske en indsats, hvis en konkret miljømæssig og økonomisk analyse viser, at der kan opnås en væsentlig og blivende effekt på kvaliteten af grundvandet. De største drikkevandsressourcer med god kvalitet er placeret inden for de områder, som er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Hér indvindes godt 90 procent af regionens drikkevand. De sidste 10 procent af drikkevandet indvindes under byområder med en række ældre industriområder tilknyttet. Disse områder er udpeget som områder med drikkevandsinteresser (OD). Regionen skønner, at knap en fjerdedel af de forurenede grunde ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Mens halvdelen af forureningerne, som stammer fra de ældre by- og industriområder, ligger uden for disse områder med værdifuldt grundvand. Den sidste fjerdedel af de forurenede grunde ligger i områder, hvor grundvandet stort set ikke bruges til drikkevand. Blandt andet fordi grundvandet fra naturens side har en dårlig kvalitet og derfor ikke kan anvendes til drikkevand. Undersøgelser og oprensninger i områderne med værdifuldt grundvand vil kunne sikre stort set alt det drikkevand, der indvindes i regionen. Oprensninger i de ældre by- og industriområder vil derimod kun redde 10 procent af drikkevandet i regionen, mens omkostningerne til undersøgelser og oprensninger vil være meget store. Vi skal fortsat kunne drikke vand direkte fra vandhanen Indsatsen for at sikre menneskers sundhed Sideløbende med indsatsen med at sikre drikkevandet arbejder Region Hovedstaden også målrettet med indsatsen mod forurening, der kan true menneskers sundhed. Her er indsatsen rettet mod forurening på boliggrunde, børneinstitutioner og offentlige legepladser. Regionens indsats er primært rettet mod forurening med stoffer, der kan dampe op af jorden og ind i bygninger og dermed udgøre en risiko for indeklimaet i boliger. Det skyldes, at mennesker som udgangspunkt er mere udsatte overfor forurening, som påvirker indeklimaet i en bolig end overfor forurening som udelukkende er et problem ved kontakt med jorden, fx i en have. Indsatsen for at sikre børn mod jordforurening Siden 2008 har Region Hovedstaden prioriteret en særlig indsats for at sikre, at børn i børneinstitutioner ikke bliver påvirket af eventuel jordforurening. Den særlige indsats skal ses i lyset af, at børn i 0-6 års alderen er mere udsatte og følsomme overfor jordforurening end voksne. Indsatsen omfatter undersøgelse og oprensning af forurenet jord i børneinstitutionerne. Det er regionens mål, at indsatsen kan afsluttes i løbet af 2011. 5

Status for "mistanke"-kortlægning i Region Hovedstaden Ishøj Ishøj Ishøj Ishøj Ishøj KMS KMS Drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresser Områder med særlige Drikkevandsinteresser Kortlægning afsluttet Kortlægning uafsluttet Områder med Drikkevandsinteresser Kortlægning forventes afsluttet 2011 Enkelte brancher er kortlagt Områder med begrænsede Drikkevandsinteresser Kortlægning igangsættes 2011 6

Kortlægning af forurening Kortlægning af forurening udgør hele grundlaget i regionens arbejde med den offentlige indsats overfor jordforurening. Kortlægningen sikrer, at regionen har det nødvendige overblik over truslerne fra jordforureninger, så regionen bedst muligt kan prioritere den offentlige indsats med undersøgelser og oprensninger, og dermed sikre, at den vigtigste indsats gennemføres først. Hvis regionen ikke har dette overblik, vil der være forureninger som ikke bliver fundet og renset op. Og oprensninger som i værste fald kan være helt spildt, fordi regionen bruger pengene på at oprense de forkerte forureninger i stedet for de forureninger, som udgør den største trussel overfor drikkevandet og menneskers sundhed. Kortlægningen sikrer desuden, at regionen kan give den rigtige rådgivning til borgerne, og at der ikke sker ukontrolleret spredning af forurening, samt at den fremtidige anvendelse af de forurenede grunde sker under hensyntagen til forureningen. Olieforurenet jord Prioriteringen af kortlægningen af forurening Region Hovedstaden prioriterer først og fremmest at gennemføre mistanke -kortlægningen (kortlægning på vidensniveau 1) og videns -kortlægning (kortlægning på vidensniveau 2) i de områder, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser. Samtidig prioriterer regionen at gennemgå, undersøge og kortlægge grunde med fx bolig, hvor der kan være risiko for væsentlige indeklimaproblemer som følge af jordforurening, der kan dampe op i huse. Det er også højt prioriteret at undersøge og kortlægge grunde, hvor der er mistanke om forurening med stoffer, der kan indebære en akut sundhedsrisiko ved kontakt med jorden. Endeligt er det højt prioriteret at få kortlagt alle gamle lossepladser i regionen. Det har lavere prioritet at undersøge og kortlægge de forureninger, som ligger i områder med drikkevandsinteresser, samt forureninger, hvor regionen vurderer, at der er en mindre væsentlig risiko i forhold til kontakt med den forurenede jord og indeklimaproblemer. Regionens arbejde med mistanke -kortlægningen følger statens kortlægning af grundvandsressourcen. Regionens kortlægning tilpasses tillige, så flest mulige oprensninger kan ske hurtigt inden for de vigtigste grundvandsområder. KORTLÆGNING AF FORURENING Jordforurening bliver kortlagt på to vidensniveauer: Vidensniveau 1 er baseret på en mistanke om forurening ud fra de aktiviteter, der har været på grunden. Vidensniveau 2 er baseret på en konkret konstateret forurening i jorden. Status for kortlægningen I 2010 har regionens arbejde med mistanke -kortlægningen primært omfattet muligt forurenede grunde i, og kommuner. Kortet på modsatte side og tabellen viser fremdriften i regionens arbejde med mistanke -kortlægningen. Som det fremgår, er mistanke -kortlægningen afsluttet på 76 procent af hele regionens areal. Det fremgår også, at regionen har gennemført mistanke -kortlægningen i 97 procent af områderne med særlige drikkevandsinteresser. Areal hvor "mistanke"-kortlægningen er afsluttet Hele regionen 76 % Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser Inden for områder med drikkevandsinteresser Inden for områder med begrænsede drikkevandsinteresser 97 % 49 % 5 % De sidste områder med særlige drikkevandsinteresser som mangler at blive kortlagt ligger i,,, og s kommuner. Disse ikke kortlagte områder med særlige drikkevandsinteresser er alle kendetegnet ved at have et stort antal muligt forurenede grunde. 7

Kortlagte grunde i Region Hovedstaden Ishøj Ishøj Ishøj KMS KMS Drikkevandsinteresser Kortlagte grunde Forurenet grund (kortlagt på Vidensniveau 2) Muligt forurenet grund (kortlagt på Vidensniveau 1) Områder med særlige Drikkevandsinteresser Områder med Drikkevandsinteresser Områder med begrænsede Drikkevandsinteresser 8

I 2011 igangsættes kortlægningsarbejdet i det område med særlige drikkevandsinteresser som ligger i den nordlige del af Kommune. Ved udgangen af 2010 er der kortlagt i alt 5676 grunde i Region Hovedstaden. Det er 467 flere end året før. I 2010 udgik 66 grunde helt af kortlægningen, mens 62 grunde overgik fra mistanke -kortlagte til videns - kortlagte på baggrund af en undersøgelse. Beliggenheden af de kortlagte grunde fremgår af kortet på modsatte side, mens antallet af kortlagte grunde de sidste fire år fremgår af tabellen. Kortlægningsindsatsen i de kommende år Region Hovedstaden forventer, at både mistanke - og videns -kortlægningen kan afsluttes i områderne med særlige drikkevandsinteresser i løbet af 2014. Dog vil kortlægningsindsatsen i og s kommuner give en særlig udfordring som følge af det meget store antal forureningskilder, der findes i de to kommuner. Regionen forventer også at gennemføre mistanke - kortlægningen i områderne med drikkevandsinteresser i kommunerne nord, syd og vest for i perioden 2011 til 2015. Antal kortlagte grunde Mistanke om forurening Konstateret forurening Både mistanke om og konstateret forurening 2007 2008 2009 2010 1542 1758 1824 1860 2967 3109 3308 3721 55 61 77 95 Herefter igangsætter regionen undersøgelser af de forureninger, der kan true drikkevandet og menneskers sundhed. Den rækkefølge, som regionen undersøger forureningerne i, vil bl.a. afhænge af kvaliteten af grundvandet i de bestemte områder, som de forskellige vandværker henter drikkevandet fra. Tidspunktet for, hvornår regionen er færdig med at undersøge forureningerne afhænger af, hvor mange grunde der bliver mistanke -kortlagt. I alt 4564 4928 5209 5676 Antal kortlagte grunde i Region Hovedstaden Borearbejde i en have. Der bores et hul ned i jorden. Fra hullet udtages prøver af jorden som analyseres for indhold af forurenende stoffer på et laboratorium. Resultatet af de kemiske målinger viser om jorden er forurenet eller ej. 9

Regionens hidtidige erfaringer med kortlægning fra områderne med særlige drikkevandsinteresser viser, at de indledende undersøgelser er gennemført inden for 3-4 år efter mistanke -kortlægningen er afsluttet. Regionen forventer dog, at der vil være væsentlig flere mistanke -kortlagte grunde i områderne med drikkevandsinteresser end i områderne med særlige drikkevandsinteresser, hvorfor det hér vil tage længere tid for regionen at blive færdig med undersøge forureningerne. Særlige tiltag i forhold til boligejere Ejere af boliggrunde, der er mistanke -kortlagt, kan bede regionen om at afklare, om grunden er forurenet eller ej. Undersøgelsen skal udføres inden for et år. Boligejernes særlige ret til at få deres boliggrund undersøgt inden for et år, medfører, at Region Hovedstaden må tilpasse antallet af mistanke -kortlægninger til de ressourcer, der er til rådighed til undersøgelser. Nuanceringen inddeler forureningsrisikoen i tre kategorier F0, F1 og F2. NUANCERING AF FORURENINGSRISIKOEN F0 betyder, at jordforureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have. F1 betyder, at jordforureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have, hvis simple råd følges. F2 betyder, at jordforureningen kan have sundhedsmæssig betydning for hus og have, eller at forureningen skal undersøges nærmere, før risikoen kan fastlægges. For boliggrunde der nuanceres som F0 eller F1, er regionens indsats af hensyn til boligen og haven afsluttet. Reglerne for nuancering trådte i kraft den 1. januar 2007. Nuanceringen sker samtidig med, at regionen videns -kortlægger en boliggrund (kortlægning på vidensniveau 2). Ejere af boliggrunde, der er kortlagt som forurenede før 1. januar 2007, kan bede regionen om at få nuanceret forureningsrisikoen. Det er en god idé at dyrke grøntsager i et højbed med ren jord, hvis jorden i haven er forurenet Nuancering af forurening på boliggrunde Regionen nuancerer forureningsrisikoen på forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere for ejere, ejendomsmæglere og kreditinstitutioner at forstå, hvad jordforureningen betyder for den daglige brug af hus og have. I 2010 har regionen nuanceret forureningsrisikoen på 116 boliggrunde. 60 procent blev nuanceret som F0 eller F1. Det vil sige forurening som ikke har reel betydning for brugen af hus og have. De resterende 40 procent blev nuanceret som F2, det vil sige forurening som kan udgøre en risiko eller forurening som ikke er undersøgt tilstrækkeligt til at afgøre risikoen. Siden 2007 har regionen i alt nuanceret forureningsrisikoen på 483 boliggrunde. Fordelingen af forureningsklasserne fremgår af tabellen. Forureningsklasse Antal F0 236 F1 42 F2 205 I 2010 har kortlægningsindsatsen blandt andet omfattet: Gennemgang og vurdering af mulig forurening på 48 børneinstitutioner og egentlige undersøgelser på 41 børneinstitutioner. Vurdering af 1312 grunde i forhold til mistanke -kortlægning. Vurdering af undersøgelser udført i 2009 i forhold til videns -kortlægning. Opstart af undersøgelser på 41 grunde, hvor forurening kan true drikkevandet. Opstart af undersøgelser på 61 boliggrunde på anmodning fra ejerne. Nuancering af forureningsrisikoen på 116 boliggrunde. Gennemgang af historisk materiale for 14 tidligere lossepladser samt undersøgelse af 3 lossepladser. 10

Oprensning af forurening Regionens arbejde med oprensninger dækker over flere faser: Afgrænsende undersøgelse der udføres med henblik på at kende den præcise udbredelse af forureningen. Resultatet af undersøgelsen danner baggrund for en nærmere vurdering af forureningsrisikoen og beslutning om, hvorvidt forureningen skal renses op. Selve oprensningen. Det kan fx være at grave forureningen op. Dermed fjernes forureningen og risikoen hurtigt og én gang for alle. Oprensningen kan også være en in-situ oprensning som strækker sig over kortere eller længere tid. Ligesom ved opgravningen fjerner in-situ oprensningen også forureningen og risikoen relativt hurtigt. Endelig kan oprensningen være en kombination af flere metoder (teknikker). Drift af tekniske anlæg som er nødvendig i mange sager ofte fordi forureningen ikke kan fjernes (graves væk), og derfor må oppumpes via grundvandet. Det tekniske anlæg fjerner ikke forureningsproblemet, men sikrer at forureningen ikke spreder sig til fx det nærliggende vandværk. Det tekniske anlæg skal ofte være i gang i mange år. Udvikling af nye metoder og teknikker med henblik på at gøre oprensninger billigere og hurtigere, end det er muligt i dag. Det er desuden nødvendigt at udvikle nye metoder og teknikker, da der er forureninger, som ikke kan renses op med de metoder, der kendes i dag. Forurening med klorerede opløsningsmidler Hovedparten af de forureninger som Region Hovedstaden har undersøgt og renset op i 2010 er forureninger med klorerede opløsningsmidler. Klorerede opløsningsmidler har bl.a. været brugt til rensning af tøj og rengøring af metaldele. Stofferne spredes let i jord og grundvand. Selv små mængder af stofferne kan være årsag til massiv forurening i grundvand. Ligesom stofferne fordamper forholdsvis let og derfor kan påvirke indeklimaet i bygninger uacceptabelt. Klorerede opløsningsmidler er årsag til nogle af de værste forureninger i grundvandet i Danmark. Det er ofte umuligt at fjerne en forurening med klorerede opløsningsmidler helt. KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER En forurening med en liter kloreret opløsningsmiddel kan ødelægge grundvand svarende til 31.500 danskeres vandforbrug i et år 3150 danskeres vandforbrug i 10 år 1050 danskeres vandforbrug i 30 år Oprensningsindsatsen i 2010 Kortet på næste side viser de grunde, hvor regionen i 2010 har oprenset forurening og har tekniske anlæg. SIKRING AF INDEKLIMAET Hvis en forurening i jorden eller grundvandet spreder sig ind under et hus, kan forureningen dampe fra jorden og ind i huset. Er påvirkningen af indeklimaet inde i huset uacceptabelt stor, er det nødvendigt at sikre indeklimaet, så det igen bliver muligt at bo i huset uden risiko for sundheden. Regionen undersøger hvert år en række forureninger med henblik på at afgøre, om der er et problem i forhold til indeklimaet i boliger. I 2010 har oprensningsindsatsen blandt andet omfattet: Udført afgrænsende undersøgelser af 54 forureninger. Igangsat 27 nye oprensninger og videreført 31 oprensninger fra tidligere år. Drift af 100 oprensningsanlæg. Overvåget forurening fra 9 grunde. Behandlet 49 ansøgninger, gennemført 20 undersøgelser og 7 oprensninger efter værditabsordningen. 11

Oprensninger i 2010 og tekniske anlæg Ishøj Ishøj Ishøj Ishøj Ishøj KMS KMS Drikkevandsinteresser Områder med særlige Drikkevandsinteresser Oprensninger Opstartet eller færdig i 2010 Børneinstitutioner Områder med Drikkevandsinteresser Drikkevand Områder med begrænsede Drikkevandsinteresser Indeklima Drikkevand og indeklima 12 Tekniske anlæg

Teknisk anlæg der renser forurenet grundvand ved hjælp af specielle kul. Kullet opsamler de forurenende stoffer fra grundvandet. Det forurenede vand løber først igennem de orange beholdere til højre, hvor jern og mangan fjernes fra vandet. Derefter løber vandet igennem de grønne beholdere til venstre, hvor forureningen opsuges på kullet. Der er 4½ tons kul i hver af de grønne beholdere. Cirka en gang om året udskiftes det forurenede kul i en af de grønne beholdere med nyt rent kul. Drift af tekniske oprensningsanlæg I mange år var regionernes eneste reelle mulighed for at forhindre spredning af forurening i grundvandet at oppumpe det forurenede grundvand og rense det i særlige anlæg. Anlæg som skal køre i mange år. Efter vandet er renset i anlægget udledes det til kloakken, til recipient, eller tilbage til grundvandet. Kombinationen af stadig flere oprensningsanlæg, og at disse skal køre i mange år vil medføre, at udgifterne til at drive anlæggene vil udgøre en betydelig del af regionens samlede budget på jordforureningsområdet. Det er specielt udgifterne til el og afledning af vandet til kloak der lægger beslag på regionens midler. Dermed bliver der færre midler til regionens opgaver med fx kortlægning og oprensning, som er uhyre vigtige forudsætninger for den optimale indsats mod jordforurening. I dag bruger Region Hovedstaden således 16 procent af midlerne på at drive oprensningsanlæggene. Regionens mål fremadrettet er derfor at gennemføre oprensninger der er så effektive, at det ikke er nødvendigt at drive et oprensningsanlæg. Videre er det regionens mål på sigt at kunne lukke så mange anlæg som muligt. En yderligere fordel ved lukningen af oprensningsanlæg er, at der kan opnås en række miljømæssige fordele. Eksempelvis kan udledningen af CO 2 reduceres betragteligt. I 2010 har regionen haft 100 aktive oprensningsanlæg: 85 anlæg sikrer drikkevandet, 10 anlæg sikrer indeklimaet, 5 anlæg sikrer både drikkevandet og indeklimaet. I 2010 har regionen været nødt til at etablere et nyt anlæg, og har samtidig haft succes med at lukke to anlæg, idet forureningen ikke længere udgør en risiko. 13

Indsatsen efter værditabsordningen Ud over de oprensninger som regionen udfører som en del af den miljøprioriterede indsats, er regionen også myndighed på oprensninger, der gennemføres efter værditabsordningen. Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning for de boligejere, der uden at vide det, har købt en forurenet grund. Ordningen giver boligejerne ret til mod at betale en mindre egenbetaling at få fremskyndet indsatsen mod forureningen uden om Region Hovedstadens miljøprioriterede indsats. Indsatsen efter værditabsordningen begynder normalt med en nærmere undersøgelse af forureningen. Og kan ende med en oprensning, hvis der er risiko for indeklimaet i boligen eller kontakt med den forurenede jord i haven. Haven inden oprensning af forurenet jord Oprensningen sikrer, at hus og have kan bruges uden skadelige virkninger fra forureningen. Formålet med oprensningen er derfor ikke at rense helt op, så grunden efterfølgende kan udgå af kortlægningen. Det er regionen, der vurderer, om en boliggrund opfylder betingelserne for at være omfattet af ordningen. Det er også regionen der står for de praktiske opgaver som ansøgning om penge hos staten, undersøgelse af forureningen og den eventuelle oprensning. Den økonomiske del af ordningen står Økonomistyrelsen for. For tiden er der ingen eller meget kort ventetid på penge til undersøgelser, mens der er cirka 20 års ventetid på penge til oprensninger for de grunde, der tilmeldes ordningen i dag. Haven under oprensningen, hvor der opgraves forurenet jord. Det gule net viser, hvor grænsen til den dybereliggende forurenede jord er. Ud over at boligejere tilmeldt værditabsordningen får udsigt til en oprensning, opnår ejeren også en fuldstændig afklaring af, hvor udbredt forureningen er på grunden. I 2010 har Region Hovedstaden behandlet 49 ansøgninger fra boligejere om oprensning af forurening gennem værditabsordningen. Og gennemført 20 undersøgelser og syv oprensninger efter værditabsordningen. Haven efter oprensning af forurenet jord. Grundejer har selv betalt for det nye flotte blomsterbed 14

Indsatsen på børneinstitutioner Det er regionens mål, at børn frit skal kunne lege og færdes i børneinstitutioner uden påvirkning fra jordforurening. Siden 2008 har Region Hovedstaden derfor udført en særlig indsats på børneinstitutioner, hvor jorden kan være forurenet. Indsatsen skal ses i lyset af, at børn både er mere følsomme og mere udsatte over for forurenet jord end voksne, og at børn opholder sig hele dagen i børneinstitutionen. At børn er mere udsatte for forurening skyldes blandt andet, at små børn under leg er i kontakt med jord, putter ting og fingre i munden, og at børns organer er under udvikling og derfor kan påvirkes af forurening. Mange grænseværdier for skadelige stoffer er fastsat af hensyn til børns kontakt med forurenet jord. De børneinstitutioner som er omfattet af regionens særlige indsats er: vuggestuer, integrerede vuggestuer og børnehaver og børnehaver, uanset om børneinstitutionerne er kommunalt ejede, selvejende eller udflytter-institutioner. Strategien for undersøgelser og oprensninger Regionens indsats på børneinstitutionerne er gennemført i et godt og konstruktivt samarbejde med kommunerne. Indledningsvis har kommunerne gennemgået deres arkiver for at finde ud af, om der har været kilder til forurening på børneinstitutionerne. Hvis der har været mulige forureningskilder, har regionen undersøgt børneinstitutionen. Indsatsen er sket i den rækkefølge, kommunerne har indsendt oplysninger om mulige forureningskilder. En typisk kilde til forurening kan fx være en tidligere olietank, autoværksted eller losseplads. Region Hovedstaden har i forbindelse med indsatsen valgt at undersøge børneinstitutionerne ud fra et forsigtighedsprincip, hvilket betyder, at regionen i flere tilfælde har valgt at undersøge kilder, som normalt ikke ville blive undersøgt af regionen. Det drejer sig primært om børneinstitutioner, hvor der i nyere tid er tilkørt jord til legearealerne, men hvor der ikke foreligger egentlig dokumentation for, at den tilkørte jord er uforurenet. Nogle børneinstitutioner er desuden undersøgt, fordi der findes forurening på nabogrunden. Hér har regionen undersøgt om forureningen har spredt sig til børneinstitutionen og udgør et problem. Kilder til diffus forurening som fx trafik og røg er ikke omfattet af regionens undersøgelser. Det skyldes, at regionen i henhold til lovgivningen ikke skal kortlægge diffus, lettere forurenet jord. 15

På de institutioner, hvor der er fundet forurening, som kan udgøre en risiko ved kontakt med jorden eller indeklimaet i børneinstitutionen, er regionen gået direkte videre med at oprense forureningen. Forurening, som alene udgør en risiko for drikkevandet, indgår derimod i regionens almindelige prioritering af oprensninger. Nogle kommuner har valgt selv at undersøge børneinstitutioner, hvor der ikke har været kilder til forurening, og derfor ikke er omfattet af regionens undersøgelser. Hvis kommunen finder jordforurening, som udgør en risiko, fortsætter regionen indsatsen og gennemfører den nødvendige oprensning. institutioner, som regionen har renset op, er undersøgt af kommunerne. Hidtil er der kun fundet forurening på mindre områder af børneinstitutionernes areal. Regionen har ikke fundet hverken akutte eller meget alvorlige forureninger på børneinstitutionerne. Det viser, at den indsats regionen (og de tidligere amter) igennem en årrække har udført, allerede har fjernet de værste kilder til forurening. De forurenede børneinstitutioner har alle kunnet sikres ved afgravning af den øverste halve meter af jorden i de forurenede områder. Informationsmateriale Regionen har udarbejdet en del informationsmateriale om jordforurening og børneinstitutioner til forældre og personale. Materialet består bl.a. af breve, pjecer og plakater, som dels informerer om den konkrete indsats og dels informerer om de generelle råd til at mindske påvirkning fra forurenet jord. En del af materialet kan også bruges af kommunerne i de børneinstitutioner, hvor jorden erfaringsmæssigt kan være lettere forurenet, fx børneinstitutioner i gamle byområder. Det er regionens erfaring, at kommunerne har været glade for materialet og brugt det flittigt. Status for indsatsen Fra 2008 til 2010 har 24 kommuner indsendt materiale om mulige forureningskilder på børneinstitutionerne til regionen. De sidste fire kommuner i regionen har selv håndteret jordforurening på deres børneinstitutioner. I to af de fire kommuner er der dog fundet forurening på nogle få børneinstitutioner, som blev omfattet af regionens oprensningsindsats. Regionens gennemgang af materiale fra kommunerne har omfattet 936 børneinstitutioner og har resulteret i, at regionen har undersøgt 113 børneinstitutioner og fjernet forurenet jord på 40 institutioner. En del af de Undersøgelse af forurening på børneinstitution. Ved hjælp af et tyndt rør måles indholdet af eventuel forurening i jorden under fliserne. Regionen forventer, at undersøge cirka fem børneinstitutioner og oprense syv institutioner i 2011. Med disse sidste undersøgelser og oprensninger forventer regionen at blive færdig med indsatsen på børneinstitutionerne i 2011. I 2010 har indsatsen på børneinstitutioner omfattet: Gennemgang af oplysninger om 48 børneinstitutioner Undersøgelse af 41 børneinstitutioner Afgrænsende undersøgelse af 13 børneinstitutioner Oprensning af forurening på 19 børneinstitutioner 16

Borgerserviceopgaver Udover regionens miljø- og sundhedsprioriterede opgaver har Region Hovedstaden også en lang række borgerserviceopgaver på jordforureningsområdet. Disse opgaver spænder vidt, og omfatter bl.a. målrettet rådgivning til borgerne om sundhedsrisiko ved jordforurening, behandling af sager om grundejere/bygherrers egne undersøgelser og oprensninger af forurenet jord, besvarelse af henvendelser fra borgere, ejendomsmæglere og andre, der anmoder regionen om oplysninger om konkret jordforurening. Borgerserviceopgaverne er vigtige i forhold til de borgere, der daglig er i kontakt med forurenet jord ikke mindst for de mennesker, der bor og lever på en forurenet grund. Det er en stor og vanskelig opgave at kommunikere om sundhedsrisikoen på en saglig og forståelig måde også selv om sundhedsrisikoen ofte er forsvindende lille. Region Hovedstaden tilstræber altid at give borgerne, kommunerne og andre et hurtigt svar i forbindelse med henvendelser vedrørende jordforurening. Bygherrers egne undersøgelser og oprensninger Mange grundejere, der har fået deres grund kortlagt som forurenet, ønsker selv at betale for en undersøgelse og oprensning af forureningen. Enten fordi en sådan oprensning gør det muligt for grundejeren at få tilladelse til at bygge på eller ændre anvendelsen af grunden. Eller fordi grundejeren har interesse i at rense op, for at undgå kortlægning eller få denne slettet. Når der skal bygges på eller ændres anvendelse af forurenede grunde skal kommunen give en tilladelse til dette. Kommunen og regionen samarbejder om tilladelsens udformning, så det sikres, at begge myndigheders viden om forureningen inddrages i tilladelsen. Tilladelsen skal sikre, at projektet ikke indebærer en risiko for sundheden hos dem, der skal bruge grunden efter byggeriet er gennemført, eller en øget risiko for forurening af grundvandet. Projektet må heller ikke indebære, at regionens eventuelt senere offentligt finansierede undersøgelse eller oprensning fordyres væsentligt. Med henblik på at smidiggøre og effektivisere kommunernes og regionens behandling af disse sager deltager regionen løbende i møder med kommunerne, hvor samarbejdet drøftes med henblik på yderligere optimering. Samarbejdet med kommunerne er meget velfungerede og konstruktivt. Forurening på nedlagte tankstationer Siden begyndelsen af 1990 erne har den private organisation Oliebranchens Miljøpulje undersøgt og oprenset forureninger på landets mange tusinde nedlagte 17

tank- og servicestationer. Alle steder, hvor der engang har været solgt benzin har været omfattet af ordningen lige fra det lille benzinsalg hos købmanden til egentlige servicestationer. Undersøgelserne og oprensningerne finansieres ved, at benzinselskaberne årligt indbetaler et bidrag til ordningen. Bidraget svarer til to til fem øre pr. liter solgt benzin. Regionerne er i løbende dialog med Oliebranchens Miljøpulje og de berørte grundejere både før, under og efter undersøgelserne og oprensningerne finder sted. Ligesom regionen skal godkende de udførte tiltag. Ejendomsforespørgsler og aktindsigt I 2010 har regionen besvaret knap 31.000 forespørgsler om forurening. Størstedelen i forbindelse med salg af ejendomme. Derudover har regionen behandlet 820 sager om aktindsigt, hvilket er 150 flere sager end i 2009. Regionen arbejder på, at ejendomsmæglere, advokater og alle andre på sigt kan få direkte adgang til regionens oplysninger om forurenede grunde via regionens hjemmeside. Oliebranchens Miljøpulje havde forventet at blive færdig med de sidste undersøgelser og oprensninger i løbet af 2010, hvorefter ordningen kunne ophøre. Dette var imidlertid ikke muligt, bl.a. fordi mange forureninger var større og mere komplicerede at rense op end først antaget, og at det er nødvendigt at overvåge mange af forureningerne i de kommende år. Region Hovedstaden forventer derfor, at der som minimum er 25 sager der skal fortsætte i et eller andet omfang de kommende år. I 2010 har regionen brugt mange ressourcer på at sagsbehandle og afslutte så mange sager som muligt. Regionen har således myndighedsbehandlet 175 sager under ordningen, herunder sager der er påbegyndt under de fire tidligere enheder. 104 af sagerne er afsluttet i 2010. Forurening fra villaolietanke I 2010 har regionen myndighedsbehandlet 18 sager i forbindelse med oprensning af forurening fra villaolietanke. Kommunerne er den primære myndighed på disse sager, mens regionen tager stilling til kortlægning af eventuel efterladt forurening. Opgravning af benzintank på nedlagt tankstation Kommunikationsopgaver I 2010 har regionen bl.a. arbejdet med følgende kommunikationsopgaver: Udarbejdet en pjece som fortæller hvordan en undersøgelse udføres Udarbejdet en pjece som fortæller generelt om regionernes arbejde med jordforurening. Pjecen er udarbejdet i et samarbejde med de øvrige regioner og Videncenter for Jordforurening Udarbejdet informationsskilte i forbindelse med konkrete undersøgelser og oprensninger Løbende forbedring af den skriftlige kommunikation med borgerne Løbende ajourføring af hjemmeside. I 2010 har borgerserviceopgaverne bl.a. omfattet: Behandling af 1165 sager, hvor private bygherrer har betalt for en frivillig indsats på forurenede grunde. Samarbejdet med kommunerne om 150 tilladelser til byggeri og anlægsarbejde på forurenede grunde Behandling af 175 sager om forurening på nedlagte tankstationer Behandling af 38 sager, hvor der er givet påbud til grundejer eller andre om oprensning af forurening Besvarelse af 31.000 forespørgsler om konkret jordforurening 18

Udfordringer i de kommende år I de kommende år står Region Hovedstaden overfor en række udfordringer i forhold til prioriteringen af den offentlige indsats på jordforureningsområdet. Kortlægning ved mistanke om forurening Regionen er efterhånden ved at være færdig med mistanke -kortlægningen i områderne med særlige drikkevandsinteresser. De sidste tre procent som mangler at blive kortlagt er til gengæld kendetegnet ved at have et stort antal muligt forurenede grunde. Det samme kendetegner områderne med drikkevandsinteresser, som heller ikke er kortlagt færdig endnu. For at undgå, at mistanke -kortlægning af så mange grunde beslaglægger store dele af regionens samlede ressourcer til jordforureningsområdet, er regionen nødt til at gribe kortlægningen an på en anden måde end den hidtidige fremgangsmåde. Hér vil regionen gennemføre mistanke -kortlægningen i forhold til de bestemte områder, hvor vandværkerne henter drikkevandet. De vandværks-områder, som har færrest forureningskilder, vil blive gennemgået først. En særlig udfordring for regionen bliver desuden de resterende byområder, hvor der er et meget stort antal forureningskilder, som ligger meget tæt på hinanden. I de kommende år er Region Hovedstaden derfor nødt til nøje at følge udviklingen i mistanke -kortlægningen og fastlægge principper for den fremtidige fremgangsmetode for kortlægningen. Endnu flere oprensninger? Region Hovedstaden har allerede i dag maksimal fokus på oprensning af jord- og grundvandsforurening og bruger derfor godt to tredjedele af midlerne på de opgaver, der er direkte relateret til oprensning af forurening. Regionsrådet har i 2009 ydet en ekstrabevilling til jordforureningsområdet netop med henblik på gennemførelse af endnu flere oprensninger. Og har i 2011 desuden valgt at give et ekstrabeløb med henblik på udvikling af nye metoder til primært oprensning af forurening. Med det forventede store antal forurenede grunde (op mod 35.000), der kan være i Region Hovedstaden, er regionen imidlertid nødt til at arbejde bredt med alle jordforureningsområdets faser i forhold til den offentlige indsats. Både i forhold til at få overblikket over, hvor forureningerne er (grundlaget) med henblik på at kunne prioritere den videre indsats de rigtige steder, og i forhold til samtidig at sætte ind overfor de forureninger (oprensning), som allerede i dag udgør en risiko for det grundvand, vi bruger til drikkevand og i forhold til menneskers sundhed. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, hverken ud fra en miljømæssig eller ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, at gennemføre yderligere opprioritering af oprensningsindsatsen inden for de midler, regionen har til rådighed. Dette ville i så fald ske, inden der foreligger det helt essentielle overblik over de samlede forureningstrusler overfor fx en given vandindvinding. Oprenses inden overblikket indenfor et indvindingsopland er skabt, kan oprensningerne i værste fald være helt spildt. Og det kan vise sig, at midlerne havde været bedre brugt i forhold til en helt forurening eller en helt anden truet vandindvinding. Det er således ikke hensigtsmæssigt inden for den givne økonomiske ramme at flytte yderligere ressourcer til oprensning, idet disse ressourcer i givet fald ville blive taget fra de grundlæggende opgaver med at skabe det meget vigtige og helt essentielle - overblik over alle jordforureningerne. Boligejernes særlige ret og muligheder Boligejere har en særlig ret til at få deres mistanke - kortlagte grund undersøgt af regionen indenfor et år. Det er Region Hovedstadens erfaring, at en gennemgang og vurdering af i størrelsesorden 600 grunde resulterer i, at der årligt kommer 60-80 anmodninger fra boligejere om en undersøgelse. Boligejernes særlige ret til en undersøgelse betyder derfor, at regionen må tilpasse antallet af mistanke - kortlægninger til de ressourcer, regionen har til rådighed til undersøgelser. Ellers risikerer regionen at være nødsaget til kun at undersøge forurening på boliggrunde, hvor risikoen ofte er kontakt med forurenet jord i haven, på bekostning af især den indsats som skal sikre drikkevandet. Undersøgelser og oprensninger af forurening på boliggrunde udført gennem værditabsordningen, sker ligeledes uden om regionens miljøprioritering af den offentlige indsats på. Undersøgelserne og oprensningerne skal sættes i gang, når staten har disponeret midler hertil. Regionen har derfor ingen indflydelse på, hvornår oprensningerne skal finde sted. Ligesom oprensningerne kan falde i store sammenhængende puljer. Dette giver bindinger i forhold til regionens miljøprioriterede indsats. 19

Forurening som truer indeklimaet Regionen forventer de kommende år at få kendskab til flere og flere boliggrunde, hvor forureningen truer indeklimaet. Her skal regionen gennemføre omfattende undersøgelser og oprensninger, der skal prioriteres på lige fod med de forureninger som truer drikkevandet. Det bliver en stor udfordring for regionen at foretage den rigtige prioritering, således at der fortsat er balance imellem regionens drikkevandsbeskyttende indsats og indeklimaindsatsen. Det stiller også store krav til regionens kommunikation med de berørte borgere at forklare på en god og oplysende måde, hvorfor nogle borgere må vente i flere år på regionens afhjælpning af indeklimarisikoen. Og hvilke tiltag borgerne selv kan gøre for at mindske risikoen indtil regionens indsats gennemføres. Borgerserviceopgaver Med det stadigt stigende antal kortlagte grunde forventer regionen i fremtiden at skulle behandle flere borgerserviceopgaver end i dag både i forhold til rådgivning af borgerne, forespørgsler om konkret forurening, og i forhold til byggeri og ændret anvendelse på kortlagte grunde. Regionen kan ikke planlægge disse opgaver på samme måde som den miljøprioriterede indsats. Fælles for opgaverne er, at de som udgangspunkt skal behandles hurtigt for ikke at fastlåse borgerne i en uheldig situation, hvad enten det drejer sig om et forestående salg eller et byggeprojekt. Opgaverne giver derfor en række bindinger i forhold til regionernes opgaver med den offentlige indsats. Samtidig udgør de private bygherrers egen indsats langt det største antal oprensninger i regionen. Indsatsen bidrager dermed til løsning af forureningsproblemer om end ikke de mest miljøbelastende oprensninger. Det ligner et Storm P -anlæg, men det er et anlæg til oprensning af forurening ved hjælp af varme. Lange dypkogere placeres i den forurenede jord. Jorden varmes op, så forureningen bliver til damp, der kan suges op af jorden. Oprensningen finder sted på en grund i Vasby, Kommune. 20

Fokus på udvikling Region Hovedstaden arbejder aktivt med at udvikle og afprøve nye metoder og værktøjer, så indsatsen mod forurening fremover kan gennemføres endnu hurtigere, billigere og mere effektivt, end det er muligt i dag. Det er nødvendigt både i forhold til at få de kritiske forureninger renset op i tide og i forhold til, at der er forureninger, som ikke kan renses op med de metoder, der kendes i dag. Oprensningsprojekter kan i mange tilfælde være meget ressource- og energiforbrugende. Med henblik på ikke udelukkende at vurdere planlagte projekter ud fra effektivitet og økonomi har Region Hovedstaden været hovedkraften i forbindelse med udvikling af et værktøj, der kan beregne ressource- og energiforbrug fra planlagte oprensningsprojekter. Værktøjet kan blandt andet beregne bidraget til global opvarmning dvs. udledningen af CO 2 ækvivalenter fra et oprensningsprojekt herunder et teknisk oprensningsanlæg. Beregningerne baseres på en livs cyklus vurdering af projekterne, hvor alle væsentlige ressource- og energiforbrug beregnes. I 2010 har regionen igangsat og deltaget i en række projekter om udvikling af metoder og teknikker til undersøgelser og oprensninger, bl.a. i samarbejde med andre regioner og Miljøstyrelsen samt danske og udenlandske forskningsinstitutioner, producenter og rådgivere. Udviklingspartnerskaber For at få mest muligt ud af regionens midler forsøger regionen at oprette partnerskaber, hvor alle deltagere har et fælles ansvar for projektets kvalitet og økonomi. Regionen har i 2009 og 2010 etableret en række udviklingspartnerskaber, også kaldet OPI, som står for Offentlig Privat Innovation. I 2010 har regionen videreført tre partnerskaber og indgået et nyt internationalt partnerskab. PARTNERSKABER Partnerskaber består af to faser: En udviklingsfase, hvor et givent produkt udvikles, så det er klart til salg. I denne fase bidrager alle partner med ekspertise og økonomi. En driftsfase, hvor det udviklede produkt kommercialiseres, og partnerne får tilbagebetalt udviklingsmidlerne under forudsætning af, at produktet er en kommerciel succes. Region Hovedstaden udtræder af partnerskabet i det øjeblik udviklingsudgifterne er tilbagebetalt/dækket. De øvrige partnere forbliver i partnerskabet og har herefter mulighed for at opnå fortjeneste på produktet. Et særligt fokusområde har i 2010 været at fortsætte arbejdet med de partnerskaber, der er indgået i 2009, samt indgåelse af partnerskab med endnu en udenlandsk partner. I det følgende beskrives regionens arbejde med partnerskaber mere detaljeret. Miljøstyrelsens teknologipulje I slutningen af 2010 blev der indgået aftale med Miljøstyrelsen om støtte til i alt fem projekter, der skal gennemføres i 2011. Oprensning af forurening ved hjælp af radiobølger. Metoden sender radiobølger gennem jorden, som varmes op til ca. 100 grader. Herved kan forureninger med klorerede opløsningsmidler koges væk. 21

Udviklingspartnerskaber Multilevel sampler og Region Hovedstaden, producenten Sorbisense og rådgivningsfirmaet Grontmij/Carl Bro har udviklet fluxmåler en multilevel sampler og er i gang med at udvikle en flux-måler. Multilevel-sampleren kan udtage vandprøver i boringer i flere niveauer samtidigt uden at forstyrre vandstrømningen i og omkring boringen/prøvetagningsstederne. Sampleren er i løbet af 2009 og 2010 færdigudviklet og markedsført. Partnerskabet har i 2010 også arbejdet på udvikling af en fluxmåler. Fluxmåleren måler, hvor meget forurening der strømmer forbi et givent sted fx pr. dag eller pr. år. Der er udviklet en prototype, som er blevet testet både i laboratoriet og i felten. ZVI/Soil Mixer Der er i et partnerskab mellem regionen, entreprenørfirmaet Arkil og rådgivningsfirmaet NIRAS i 2010 udviklet et mixerhoved til anvendelse ved ZVI/Soil Mixing. ZVI/Soil Mixing er en ny metode, hvor den forurenede jord røres rundt med en overdimensioneret håndmixer samtidig med, at der blandes jernspåner og ler ned i jorden. Hermed fastholdes og nedbrydes forureningen. Mixerhovedet på håndmixeren er designet, så det kan anvendes i hård moræneler. I 2010 har partnerskabet udviklet og testet mixerhovedet i felten. Produktet forventes færdigudviklet, så det kan gå i driftsfasen i 2011. Oprensning ved hjælp af radiobølger Værktøj til måling af forurening, geologi og hydrogeologi For at kunne fjerne forurening under bygninger uden brug af omfattende byggetekniske foranstaltninger har regionen indgået et partnerskab med entreprenørfirmaet Friesesdahl og rådgivningsfirmaet Orbicon, om videreudvikling af en metode, som varmer jorden op ved hjælp af radiobølger. Metoden sender radiobølger gennem jorden, som varmes op til ca. 100 grader. Herved kan forureninger med klorerede opløsningsmidler koges væk. Metoden forventes at være velegnet til brug under bygninger. Regionen er ved at teste metoden i en konkret forureningssag i. Udviklingsfasen forventes afsluttet i 2011. Regionen har i 2010 indgået det første internationale partnerskab med firmaet GeoProbe, som er en stor amerikansk producent af udstyr til miljøundersøgelser. Der er indgået et samarbejde om udvikling af et direct push tool, det vil sige et værktøj der på én gang kan måle forurening, geologi og hydrogeologi. Toolet presses ned i jorden ved hjælp af en borerig. I takt med nedpresningen indsamles elektroniske data om geologi og hydrogeologi, samtidigt med at forureningen i jorden analyseres. Der er i 2010 udviklet en funktionsdygtig prototype. I 2011 forestår udvikling af software og test på en forurenet grund i Region Hovedstaden. Produktet forventes markedsført med udgangen af 2011 eller i starten af 2012. Udviklingsprojekter i forhold til undersøgelse af forurening TRIAD Kvik- metoden testet et nyt og meget hurtigt koncept for undersøgelse af forurening. Ved hjælp af et feltanalyse- Regionen har i 2010 sammen med TRIAD Environmental Solutions, USA, og en dansk rådgiver, NIRAS, udstyr, som analyserer jord-, vand- og luftprøver på 2-3 minutter har det været muligt at bringe en stor undersøgelse til ende i én enkelt feltkampagne. Prøvetagningerne blev foretaget med direct push -udstyr, hvormed der også blev foretaget on-line screeninger af forurening, geologi og hydrogeologi. Med direct push presses en smal sonde ned i jorden. Hermed undgår man de traditionelle store og tidskrævende boringer, som efterlader dybe borehuller. Carbon Strip Regionen har sammen med en amerikansk producent, FLUTe, og en dansk rådgiver, NIRAS, testet en helt ny metode til fastlæggelse af porevandsforurening i meget tætte jordlag, som fx moræneler. Metoden går ud på, at et filtbånd af aktivt kul (Carbon Strip) presses ind mod boringens side i hele dens dybde. Det aktive kul installeres i ca. 24 timer, hvorefter det vil have absorberet forureningen i jordlagene umiddelbart op ad filten. Efterfølgende klippes båndet op i mindre stykker som analyseres. Man kan i praksis næsten opnå lige præcis den detaljeringsgrad som man har behov for, idet detaljeringsgraden vil være afhængig af hvor små stykker båndet klippes op i. Flux-projekt Med forurenings-flux menes den mængde forurening, som gennemstrømmer et givent område pr. tid. Vurdering af forurenings-flux er en væsentlig parameter, når indsatsen på de forurenede grunde skal prioriteres, og når målet for oprensningseffekt skal fastlægges. Der eksisterer enkelte danske erfaringer på området, men vurderingerne anvendes ikke systematisk. Til at udvikle et koncept for vurdering af forureningsflux, er der etableret et samarbejde mellem regionen og DTU Miljø. Projektet omfatter fluxvurderinger på både lokalitetsniveau og på oplandsskala. Fri fase DTU har i samarbejde med regionen gennemført et projekt om fri fase. Fri fase er rent produkt af fx klorerede opløsningsmidler, som ikke er opløst i vandet. Fri fase udgør et stort problem i forhold til forureningsspredning, da fri fase nærmest kan betragtes som en evig kilde til forurening. Fri fase er også en begrænsende faktor, når man skal vælge oprensningsmetode, idet en del metoder kun virker, hvis forureningen er opløst i vand eller poreluft. DTU-projektet har omfattet en teoretisk gennemgang af spredningsveje og en gennemgang af praktiske metoder til påvisning af fri fase. 22

Udviklingsprojekter i forhold til oprensning af forurening Beregningsværktøj til Region Hovedstaden har i samarbejde med Miljøstyrelsen og Videncenter for Jordforurening udviklet miljøvurdering af et beregningsværktøj til miljøvurdering af oprensningsprojekter. Værktøjets beregninger skal bruges oprensningsprojekter som beslutningsgrundlag, når der ved en given forurening, skal vælges mellem flere alternative oprensningsprojekter. Udover at foretage en traditionel vurdering af projekternes økonomiske omkostninger og deres effektivitet (en såkaldt cost effectiveness analyse) gennemføres der også en beregning af projekternes miljøbelastning og deres ressourceforbrug. Beregningerne gennemføres som livs cyklus vurderinger og resulterer blandt andet i såkaldte carbon footprint analyser, der viser, hvor meget CO 2, der udledes fra projekterne, og dermed hvor meget de bidrager til global opvarmning. EK-BIO Regionen er i samarbejde med North Eastern University, Boston, US Army Corps of Engineers og Geosyntec alle fra USA og en dansk rådgiver, NIRAS, ved at udvikle en helt ny in situ oprensningsmetode kaldet EK-BIO som er en forkortelse af EletroKinetisk BIOlogisk oprensning. Metoden består i at påføre jorden en forholdsvis svag elektrisk strøm. Dernæst tilsættes bakterier og substrat (mad til bakterierne). Substratet er kemisk bipolær, hvilket betyder at det vil spredes med den elektriske strøm. Bakterierne spredes ved elektroosmose. Laboratorieforsøgene, som blev gennemført i 2010, viser, at det er muligt at sprede bakterier og substrat i moræneler, som normalt ellers næsten er umulig at behandle in situ med bakterier. Efterhånden som bakterierne spredes i moræneleret vil deres respiration nedbryde de forurenende stoffer. I 2011 er planlagt en pilottest, hvor metoden afprøves i større skala i felten. Elektrisk modstandsopvarmning Pneumatisk ventilering Fraktionering ved fryse/tøpåvirkning På en grund i har regionen sammen med den hollandsk/amerikanske entreprenør GES og den danske rådgiver GEO i 2010 gennemført en test af en ny metode til oprensning af klorerede opløsningsmidler i jorden. Metoden består i, at der påtrykkes et kraftigt elektrisk felt på den forurenede jord. Ved hjælp af elektrisk strøm og den elektriske modstand i jorden bliver den forurenede del af jorden varmet op til ca. 90 grader, hvilket nogenlunde svarer til kogepunktet for de klorerede opløsningsmidler. Forureningen bliver derfor til damp, som bliver suget ud af jorden. Dampen bliver efterfølgende renset i kulfiltre. Oprensningen varede ca. tre måneder og fjernede 99,9 procent af forureningen. Regionen har i samarbejde med s Universitet på baggrund af en tidligere udført teoretisk udredning, gennemført en test af pneumatisk (pulserende) ventilering af en forurening lige over grundvandet. Teorien tydede på, at forureningsfjernelsen ville ske hurtigere med pulserende ventilering end med kontinuert ventilering. I praksis viste det sig, at der ikke var forskel, og metoden vil derfor ikke blive anvendt yderligere i regionen. En af de helt store tekniske udfordringer i forbindelse med bakteriel og kemisk in situ oprensning er at få de stoffer eller bakterier, som man tilsætter jorden, i kontakt med forureningen. In situ oprensninger foregår direkte i det forurenede område i jorden, i modsætning til, hvis forureningen oppumpes eller graves op af jorden og renses på et særligt anlæg. Det er især problematisk på grunde, hvor forureningen har gemt sig i for eksempel moræneler. Det er svært for stofferne/bakterierne at trænge ind i moræneler, og de har derfor svært ved at få kontakt med den forurening, som sidder gemt mellem lerpartiklerne. For at i mødegå dette problem har regionen sammen med GEUS iværksat et projekt, hvor man vil forsøge at opsprække moræneleren ved fryse/tø-processer. Ved frysning og optøning dannes der et fint net af tætliggende sprækker, som vil kunne bruges som adgangsveje i den ellers så tætte moræneler. Det vil så blive lettere for stofferne/bakterierne at komme i kontakt med forureningen og dermed nedbryde den. De indledende udredninger og opstilling af laboratoriefaciliteter blev gennemført i 2010. Laboratorie- og feltforsøg vil blive gennemført 2011. 23

Store forureninger i Region Hovedstaden Ishøj Ishøj Ishøj KMS KMS Drikkevandsinteresser Områder med særlige Drikkevandsinteresser Store forureninger (Indsatsen koster mere end 10 mio. kr.) Områder med Drikkevandsinteresser Områder med begrænsede Drikkevansdsinteresser 24

Store jordforureninger Region Hovedstaden har i dag kendskab til 55 store jordforureninger i regionen. En stor jordforurening er defineret ved, at de samlede udgifter til undersøgelse, oprensning og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. Siden 2007 har Region Hovedstaden brugt yderligere 132,4 mio. kr. på undersøgelser, oprensning og overvågning af de store forureninger - heraf 37,4 mio. kr. i 2010. 41 af de 55 store jordforureninger er omfattet af den offentlige indsats enten fordi forureningen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og/eller i indvindingsoplande til vandværker eller fordi der er følsom anvendelse fx bolig på den forurenede grund. Status på indsatsen Region Hovedstaden udfører en aktiv indsats på hovedparten af de store jordforureninger. I 2010 har regionen haft aktiviteter på i alt 31 af de 55 forurenede grunde. På den samme grund kan der være udført flere aktiviteter, fx undersøgelse og oprensning. I alt har regionen udført følgende aktiviteter: 12 grunde hvor regionen er i gang med at undersøge forureningen nærmere, 23 grunde hvor regionen udfører aktiv oprensning, og 1 grund hvor regionen overvåger forureningen. På seks andre grunde foregår der løbende overvågning af forureningen dog ikke i 2010. På en grund varetager s Kommune driften af det tekniske oprensningsanlæg. På 17 af de store jordforureninger vil der inden for de nærmeste år ikke foregå nogen offentlig finansieret indsats. 16 af disse 17 store forureninger er prioriteret lavt, da de enten ikke er omfattet af den offentlige indsats eller ligger i områder, som nok er udpeget til drikkevandsinteresser, men hvor vandkvaliteten generelt er forringet. Indsatsen på den sidste jordforurening afventer statens kortlægning af grundvandet i det område forureningen ligger i. Først herefter kan regionen tage stilling til prioritering af videre tiltag. Anvendte økonomiske midler Frem til udgangen af 2006 har de fire tidligere enheder brugt i alt 274 mio. kr. på de store jordforureningssager i regionen. 94 procent af midlerne er brugt på forureninger omfattet af den offentlige indsats, mens resten er brugt på forureninger, som ikke er omfattet af videre offentlig indsats. Borearbejde på forurenet grund Skønnede økonomiske midler fremover Regionen skønner, at der fortsat skal bruges yderligere i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. til indsatsen overfor de 55 (kendte) store forureninger. Samlet set er afholdt 25 procent af udgifterne til de store jordforureninger inden for de offentlige indsatsområder. Videre er der afholdt 4 procent af udgifterne uden for de offentlige indsatsområder (fx i forhold til beskyttelse af recipienter som søer, vandløb og havet). Region Hovedstadens fremtidige udgifter til de store forureninger inden for de offentlige indsatsområder på 0,8 mia. kr. skal ses i forhold til regionens konservative skøn over de samlede udgifter på 4-6 mia. kr. til hele indsatsen på jordforureningsområdet. Dette viser, at regionens opgaver med de store forureninger kun udgør 12-18 procent af de skønnede samlede udgifter. Denne forholdsvis lille andel viser, hvor meget forureningssager under 10 mio. kr. betyder både økonomisk og miljømæssigt. Der er således ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem den økonomiske udgift på den enkelte sag og den miljø- og sundhedsmæssige gevinst ved en oprensning. I bilag 2 er der en oversigt over de store jordforureninger, mens bilag 3 indeholder en kort status for hver sag. 25

Grundvandskortlægning og indsatsplaner i Region Hovedstaden Syd Nordøst Stenlien Værebro Sjælsø Nord Syd Birkerød Farum Søndersø Mølleåen Smørum- Nybølle Tåstrup Nord Ishøj KMS Område for grundvandskortlægning Område hvor der udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen 26

Samarbejde med andre myndigheder om grundvandsbeskyttelse Efter kommunalreformen er det Naturstyrelsen (tidligere Miljøcenter Roskilde), som kortlægger grundvandsressourcen i Region Hovedstaden. Og kommunerne som udarbejder indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Region Hovedstaden bidrager med oplysninger om forurenede grunde til brug for Naturstyrelsens kortlægning af de væsentligste trusler mod grundvandsressourcen. Regionen bidrager endvidere med kortlægning af jord- og grundvandsforureninger, undersøgelser samt oprensninger i forbindelse med kommunernes indsatsplaner. For at opnå en sammenhængende indsatsplanlægning på grundvandsområdet og en effektiv udnyttelse af ressourcerne, er det væsentligt, at indsatsen er koordineret de tre myndigheder imellem. Gennem denne koordinering sikres det, at regionens indsats på jordforureningsområdet bliver et væsentligt bidrag til de øvrige myndigheders grundvandsopgaver. Det er vigtigt med en god dialog og fælles forståelse mellem myndighederne. Både når staten indsamler data vedrørende forurenede grunde samt i relation til statens redegørelser for trusselsbilledet i forbindelse med ressourcekortlægningen. Og i kommunernes arbejde med at udarbejde indsatsplaner. Derfor udveksles der løbende data fx om fremdriften i kortlægningen af forurenede grunde og grundvandsressourcen myndighederne imellem. I tabellen nedenfor ses en oversigt over det indsatsplan arbejde Regionen Hovedstaden har deltaget i i 2010. Kortet på modsatte side viser, hvor indsatsplanområderne findes. De nye vandplaner og grundvandsbeskyttelse Af miljømålsloven fremgår det, at regionernes prioritering på jordforureningsområdet påvirkes af statens kommende vandplaner. Staten sendte i oktober 2010 vandplanerne i høring frem til begyndelsen af april 2011. I statens udkast til de vandplaner, som kommer til at gælde inden for Region Hovedstaden, er der udarbejdet en oversigt over de vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse inden for regionens område. Aktiviteterne i disse indsatsplaner og i de kommende indsatsplaner, udgør grundlaget i vandplanernes grundvandsbeskyttende indsats/tiltag. De allerede vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal dog i nødvendigt omfang revideres med henblik på, at kunne opfylde målene i de kommende vandplaner. Oplande for grundvandsbeskyttelse og indsatsplanopland Mølleå grundvandskortlægning Sjælsø grundvandskortlægning grundvandskortlægning Smørum- grundvandskortlægning grundvandskortlægning Syd indsatsplan Værebro/Steenlien/Smedebakken indsatsplaner Nybølle indsatsplan Farum indsatsplan Taastrup Nord indsatsplan Nord indsatsplan (vedligeholdelse) Syd indsatsplan (vedligeholdelse) Deltagende myndigheder Naturstyrelsen Roskilde Naturstyrelsen Roskilde Naturstyrelsen Roskilde Naturstyrelsen Roskilde Naturstyrelsen Roskilde Kommune og Roskilde kommuner, og kommuner og kommuner, og kommuner og kommuner Kommune Birkerød indsatsplan (vedligeholdelse) Kommune Region Hovedstadens deltagelse i grundvandssamarbejde med andre myndigheder i 2010 27

Ressourceanvendelsen i 2010 I 2010 havde Region Hovedstaden et budget på jordforureningsområdet (inkl. administration, men ekskl. lønudgifter) på 131 mio. kr. ekskl. moms. Heraf var knap en halv mio. kr. overført fra 2009. På grund af det voldsomme vintervejr, som allerede indtraf i slutningen af november 2010, blev en del planlagte undersøgelser og oprensninger sat i stå, da det eksempelvis ikke var muligt at udføre boringer og fjerne forurening på grund af frost i jorden. Disse aktiviteter er derfor udskudt til 2011. Vintervejret betød, således at regionen ikke kunne bruge alle midlerne i 2010. Region Hovedstaden har derfor i 2010 anvendt knap 119 mio. kr. ekskl. moms og 56 årsværk på indsatsen på jordforureningsområdet. Mindre forbruget på ca. 12,3 mio. kr. søges overført til 2011. Nedenfor ses fordelingen af de anvendte ressourcer i 2010 opgjort på ni hovedområder. Som det fremgår, har Region Hovedstaden brugt driftsmidlerne således: 20 procent på kortlægning og indledende undersøgelser, 63 procent på oprensning af forurening med tilhørende aktiviteter, og 17 procent på borgerserviceopgaver, ledelse, planlægning og IT. Regionen har desuden gennemført projekter med ekstern finansiering gennem statens værditabsordning og Miljøstyrelsens Teknologipulje. Ledelse og planlægning 16% 3% 4% 6% 7% IT og data Borgerservice Anvendte driftsmidler 2010 I alt 119 mio. kr. 6% 14% Kortlægning af mulig forurening Indledende undersøgelser Videregående undersøgelser Oprensning 31% 13% Drift og overvågning Tværgående projekter Hovedområde Årsværk Driftsmidler i 1000 kr. Driftsmidler i % Ledelse og planlægning 11,86 4.188 4 IT og data 4,73 7.600 6 Borgerserviceopgaver 9,98 8.161 7 Kortlægning af mulig forurening 4,03 7.303 6 Indledende undersøgelser 6,85 16.554 14 Videregående undersøgelser 6,00 16.098 13 Oprensning 5,21 36.990 31 Drift og overvågning 6,68 18.722 16 Tværgående projekter 0,71 3.160 3 I alt 56,05 118.777 100 Ressourceforbruget på jordforureningsområdet i 2010 28

Planlagt indsats i 2011 I 2011 vil Region Hovedstaden fortsat have stort fokus på at gennemføre så mange kortlægninger, undersøgelser og oprensninger som muligt. Ligesom regionen vil have fokus på udvikling af nye metoder og teknikker med henblik på at kunne undersøge og rense op hurtigere, billigere og mere effektivt end det er muligt i dag. Regionen vil bl.a. i en række sager afprøve en ny kvikmetode til undersøgelse af forurening. Kvik-metoden gør det muligt i én arbejdsgang at undersøge en forurening fuldstændigt, i modsætning til de gængse undersøgelsesmetoder, hvor forureningen normalt må undersøges over flere arbejdsgange. Metoden kaldet TRIAD - er nærmere beskrevet i afsnittet Fokus på udvikling. I 2011 begynder Region Hovedstaden at anvende et nyudviklet beregningsværktøj til energi- og miljøvurdering af oprensningsprojekter. Når regionen på en given grund vælger ét projekt frem for andre mulige, sker det herefter ud fra et ønske om, at projektet udover at være effektivt og økonomisk, også skal være så lidt ressource- og energiforbrugende som muligt. Tydeliggørelsen af eksempelvis store CO2 udledninger fra visse projektyper kan for det første fremover påvirke regionens valg af oprydningsteknik ved en given forurening, og for det andet drive udviklingen af mindre ressource- og energiforbrugende oprensningsteknikker fremad. Gennemføre cirka 65 boligundersøgelser efter anmodning fra grundejere. Undersøge 60 grunde inden for højt prioriterede grundvandsområder. Vurdere resultatet af undersøgelser udført i 2010 med henblik på kortlægning af eventuel forurening. Revurdering af cirka 35 allerede videns -kortlagte grunde på baggrund af Miljøstyrelsens ændrede grænseværdier for forurening med oliestoffer i jorden (regionen skal de kommende år revurdere cirka 100 sager). Videns -kortlægning af grunde, hvor der er udlagt slagger. Kortlægningen sker på baggrund af en Højesteretsdom, som afgjorde, at udlagte slagger skal kortlægges. Nuancere forureningsrisikoen på cirka 30 allerede kortlagte boliggrunde efter anmodning fra grundejere. Gennemføre EU-udbud af de indledende undersøgelser der skal gennemføres i 2012-2014. Med udgangspunkt i Region Hovedstadens principper for prioritering af den offentlige indsats har regionen bl.a. planlagt følgende aktiviteter for arbejdet med jordforureningsområdet i 2011: Mistanke -kortlægning af forurening Igangsætte gennemgang og eventuel mistanke kortlægning af grunde i bestemte grundvandsområder i Kommuner, samt færdiggøre kortlægningen i, og kommuner. Eventuelt opstart af kortlægningen i Kommune. Regionen forventer at skulle gennemgå 450-600 grunde. Fortsætte arbejdet med at kortlægge gamle fyldog lossepladser. Gennemføre EU-udbud af kortlægningsopgaven for 2012-2014. Olieforurenet jord på bore-snegl Afgrænsende undersøgelser af forurening Indledende undersøgelser og videns -kortlægning af forurening Afslutte indsatsen på børneinstitutioner. 29 Afslutte 25 delvist gennemførte undersøgelser fra de fire tidligere enheder. Afslutte eller videreføre 30 undersøgelser påbegyndt i 2010 eller tidligere, samt igangsætte

12 nye afgrænsende undersøgelser. Oversigt over undersøgelserne fremgår af oversigt A i bilag 1. Udføre udvidede undersøgelser på fem børneinstitutioner. Oprensning af forurening Oprensning af jordforurening på cirka syv børneinstitutioner. Planlægning og projektering af oprensninger. Oversigt over oprensningerne fremgår af oversigt B i bilag 1. Igangsætte nye og færdiggøre allerede påbegyndte oprensninger. De nye oprensninger omfatter bl.a. 10 sager, hvor forureningen truer indeklimaet i boliger og 5-10 sager, hvor forureningen truer drikkevandet. Oversigt over oprensningerne fremgår af oversigt B i bilag 1. Opfølgning på oprensninger igangsat i 2010 eller tidligere. Indsats efter værditabsordningen Vurdering af cirka 30 ansøgninger fra boligejere om optagelse i værditabsordningen. Udføre afgrænsende undersøgelser på 18 boliggrunde. Oprense forurening på forventet syv boliggrunde. Revurdere sager der er optaget på venteliste til en oprensning i forhold til, at Miljøstyrelsen har fastsat ændrede grænseværdier for forurening med oliestoffer i jorden. Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening Opretholde driften af de tekniske oprensningsanlæg, der er etableret med henblik på at sikre drikkevandet eller indeklimaet i boliger. Oversigt over anlæggene fremgår af oversigt C i bilag 1. Revurdere igangværende oprensningsanlæg med henblik på enten at lukke anlægget eller optimere driften af oprensningsanlægget herunder energioptimere anlæggene. Overvåge forurening med henblik på at kunne igangsætte en oprensning, hvis forureningen udvikler sig kritisk. Oversigt over de forureninger der overvåges fremgår af oversigt D i bilag 1. Revurdere igangværende overvågninger med henblik på at optimere overvågningen endnu mere. Borgerserviceopgaver Regionen forventer i 2011 i lighed med tidligere år at behandle et stort antal sager relateret til borgerservice, herunder: Besvare forventet 34.000 forespørgsler om konkret forurening og sager om aktindsigt fx i forbindelse med køb/salg. Færdigbehandle uafsluttede sager fra de tidligere enheder. Behandle forventet 1000 forslag til undersøgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer, samt kortlægge eventuel forurening. Udarbejde høringssvar på forventede 150 tilladelser fra kommunerne til byggeri eller ændret anvendelse på forurenede grunde. Behandle cirka 70 sager om undersøgelser og oprensninger af forurening fra nedlagte tank- og servicestationer udført og betalt af Oliebranchens Miljøpulje. Det forventes, at 45 sager kan afsluttes helt, mens de resterende 25 sager skal fortsætte i en kortere eller længere periode. Vurdere og eventuelt kortlægge efterladt forurening i forbindelse med oprensning af forurening fra villaolietanke udført efter den særlige forsikringsordning for villaolietanke. De bekymrede grundejere beroliges af regionens erfarne sagsbehandler forud for undersøgelse af jorden i haven Kommunikationsopgaver Desuden forventer regionen at arbejde med følgende kommunikationsopgaver: Rådgivning til borgerne om forurening. Udarbejde en pjece med gode råd i forbindelse med indeklimasager i samarbejde med de øvrige regioner og Videncenter for Jordforurening. Udarbejde en pjece om sagsforløbet i en frivillig sag, hvor en privat grundejer/bygherre selv undersøger og renser op. Udsende pressemeddelelser mm. om konkrete sager. Udarbejde informationsmateriale om konkrete undersøgelser og oprensninger samt generelt informationsmateriale om regionens arbejde. Løbende forbedring af den skriftlige kommunikation med borgerne og ajourføring af hjemmesiden. Herudover forventer regionen at holde møder med kommunerne om samarbejdet på jordforureningsområdet, bl.a. om de privat finansierede undersøgelser og oprensninger. Samt deltage i samarbejdet med Naturstyrelsen og kommunerne om grundvandsbeskyttelse. 30

Planlagt ressourceanvendelse i 2011 I 2011 har Region Hovedstaden et budget på knap 133 mio. kr. ekskl. moms og 57,2 årsværk til indsatsen på jordforureningsområdet (inkl. administration, men ekskl. lønudgifter). Hertil kommer den eventuelle overførsel af uforbrugte midler fra 2010 på knap 12,3 mio. kr. Mindre forbruget i 2010 skyldtes vintervejret, som satte ind allerede i november og bevirkede, at planlagte undersøgelser og oprensninger måtte sættes i stå. Nedenfor ses fordelingen af de budgetterede ressourcer i 2011 opgjort på ni hovedområder. Som det fremgår, planlægger Region Hovedstaden at bruge driftsmidlerne således: 16 procent på kortlægning og indledende undersøgelser, 67 procent på oprensning af forurening med tilhørende aktiviteter, og 17 procent på borgerserviceopgaver, ledelse, planlægning og IT. I 2011 planlægger Region Hovedstaden således at bruge flere midler på oprensning end i 2010. Regionen skal desuden gennemføre projekter med ekstern finansiering gennem statens værditabsordning og Miljøstyrelsens Teknologipulje i 2011. Ledelse og planlægning 19% 3% 5% 5% 7% IT og data Borgerservice Driftsbudget 2011 I alt 133 mio. kr. 5% 11% Kortlægning af mulig forurening Indledende undersøgelser Videregående undersøgelser Oprensning 31% 14% Drift og overvågning Tværgående projekter Hovedområde Årsværk Driftsmidler mio. kr. Driftsmidler i % Ledelse og planlægning 12,7 6,6 5 IT og data 4,6 6,6 5 Borgerserviceopgaver 8,8 9,3 7 Kortlægning af mulig forurening 3,5 6,6 5 Indledende undersøgelser 7,9 14,6 11 Videregående undersøgelser 6,2 18,8 14 Oprensning 4,7 41,5 31 Drift og overvågning 7,8 25,3 19 Tværgående projekter 1,0 3,6 3 I alt 57,2 132,9 100 Planlagt ressourceanvendelse på jordforureningsområdet i 2011 31

Indberetningscirkulæret Ifølge cirkulære om indberetninger for 2010 om jordforureninger skal regionens indberetning til Miljøstyrelsen indeholde oplysninger om gennemførte aktiviteter efter jordforureningsloven, herunder: 1. En beskrivelse af prioriteringen af den samlede indsats på jordforureningsområdet. 2. En beskrivelse af arbejdet med a) Kortlægning b) Indsatsområder c) Områder med følsom anvendelse efter jordforureningslovens 6 d) Tilsyn e) Påbud f) Frivillige oprensninger. 3. En regnskabsoversigt for 2010 og et budget for 2011. Begge dele inkl. budgetoverførsler, men ekskl. personaleomkostninger specificeret på: a) Ledelse og planlægning b) IT og data c) Borgerserviceopgaver d) V1 kortlægning e) Indledende undersøgelser f) Videregående undersøgelser g) Projektering og etablering af oprensning h) Drift og overvågning i) Tværgående projekter, herunder udviklingsprojekter (ekskl. IT). 4. En beskrivelse af indholdet i tværgående projekter. 5. Oplysning om antal årsværk beskæftiget på jordforureningsområdet i regionen i 2010. 6. Aktivitetsplaner for budgetåret 2011 sat i relation til regionens målsætninger samt de forventede omkostninger hertil. Samt redegørelse for regionens prioritering af henholdsvis grundvands-, arealanvendelses- og recipienthensyn. 7. Oplysninger om større forureningssager, hvor udgifterne til oprydning forventes at overstige 10 mio. kr., og hvor forureningen udgør en risiko for den nuværende arealanvendelse eller for at forurene grundvand, der skal anvendes til drikkevandsforsyning, eller overfladevandsrecipienter. Regionen skal oplyse om de aktiviteter og udgifter, der har været på de store sager i 2010 og om: a) Forureningens baggrund og årsag, art, risiko, skønnede omfang og skønnede omkostninger opdelt på etableringsomkostninger og drift til afhjælpning af risikoen. b) Regionens hidtidige indsats og planer for den kommende indsats. c) Eventuelle andre aktørers indsats og baggrund herfor. 8. Oplysninger om status og aktiviteter på jordforureningsområdet som beskrevet i skemaet Ekstra data til den skriftlige indberetning. 32

Region Hovedstaden Koncern Miljø Kongens Vænge 2 3400 Telefon: 48 20 50 00 E-mail: regionh@regionh.dk www.regionh.dk