Vindmøller ved. Nørre Økse Sø. Ikke-teknisk resume. Miljørapport. VVM, Vurdering af virkninger på miljøet Miljøvurdering

Vindmøller ved Nørre Økse Sø Ikke-teknisk resume Miljørapport VVM, Vurdering af virkninger på miljøet Miljøvurdering November 2016

Indhold Forord...3 Baggrund 1.1 Planlægning for projektet...4 1.2 Beskrivelse af projektforslag...6 1.3 Indhold af miljørapporten...6 Vurderinger 2.1 Påvirkning ved naboejendomme...11 2.2 Påvirkning af landskabet......12 2.3 Påvirkning af natur...16 2.4 Miljø og forurening......16 2.5 Andre forhold...18 Redaktion og layout: Urland URLAND 2

Forord Denne Miljørapport giver en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opstille 15 vindmøller i et vindmølleområde ved Nørre Økse Sø, i Jammerbugt Kommune. I projektforslaget opstilles 15 stk. 3,6 MW møller med en totalhøjde på op til 150 meter, opstillet i 4 parallelle omtrent nord-syd gående rækker, med tilhørende tilslutningsanlæg. De nye vindmøller erstatter 23 eksisterende vindmøller i projektområdet, som nedtages. Projektforslaget kræver, at der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) samt en Miljøvurdering (MV). Både VVM og MV er indeholdt i denne samlede miljørapport. Redegørelsen er udarbejdet af ansøger og ansøgers konsulenter i samarbejde med Jammerbugt Kommune. Miljørapporten udgives af Jammerbugt Kommune, som herved står inde for oplysningerne i miljørapporten og for, at indholdet af redegørelsen lever op til de lovgivningsmæssige krav. Redegørelsen for projektets miljøkonsekvenser vil særligt fokusere på påvirkninger af landskabelig og visuel art, konsekvenser for naboer med hensyn til støj og skyggekast fra møllerne samt evt. påvirkninger af natur- og artsbeskyttelsesinteresser. Dette dokument er kun et resumé af miljøundersøgelserne. Den samlede Miljørapport kan ses ved henvendelse til Jammerbugt Kommune eller på www.jammerbugt.dk. 3

BAGGRUND 1.1 Planlægning for projektet Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har i den gældende kommuneplan, Helhedsplan13, udpeget området Nørre Økse Sø som vindmølleområde. På den baggrund har Vattenfall Vindkraft A/S indsendt ansøgning om opstilling af nye vindmøller i området. Projektforslaget foreslår at udvide mølleområdet for herved at skabe plads til i alt 15 nye vindmøller i området. Det er nedlæggelse af boliger i området, som har gjort det muligt at udvide området ud over det allerede udpegede areal i Helhedsplan13. Det forudsættes, at de 23 eksisterende vindmøller ved Nørre Økse Sø bliver nedtaget i forbindelse med projektets realisering. Kommunalbestyrelsen besluttede at igangsætte planlægningen for nye vindmøller ved Nørre Økse Sø ved udsendelse af et debatoplæg i februar-marts 2016. Energipolitiske mål Folketinget vedtog i 2012 Energiforlig 2012-2020. I forliget er det et overordnet mål, ligesom i tidligere Energiforlig, at øge andelen af den vedvarende energiproduktion, både for at bidrage til nedbringelse af CO2-udledningen og for at sikre en større uafhængighed af fossile brændstoffer og dermed også en større forsyningssikkerhed. Det er et mål, at elproduktionen fra vedvarende energi øges til en andel på 50 % af den samlede produktion i år 2020. Det kræver særligt en satsning på vindmøller, både store havmølleparker og kystnære havmøller. Den vigtigste bidragyder er dog fortsat en betydelig udbygning med vindmøller på land, og energiaftalen forventer opstilling af samlet 1800 MW nye vindmøller i perioden 2012-2020. Planloven Planlægningen for vindmøller sker med udgangspunkt i planloven, som blandt andet stiller krav om en VVMredegørelse samt en Miljøvurdering. VVM-redegørelsen belyser projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab. Rapporten har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt at forbedre Kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før det tager endelig stilling til projektet. VVMredegørelsen skal på passende måde påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse. Det er desuden et krav, at der udarbejdes en Miljøvurdering af projektet. Den samlede Miljørapport, med både VVMredegørelse og Miljøvurdering, sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet ved Nørre Økse Sø og dets påvirkning af det omgivende miljø, både på kort og langt sigt. Kommune- og lokalplaner Helhedsplan 13 fastlægger retningslinjer for Jammerbugt Kommunes fysiske planlægning og udvikling, herunder opstilling af vindmøller. Udpegningen af områder til nye vindmøller er baseret på en samlet planlægning for vindmøller i kommunen. I Helhedsplan 13 er en del af området ved Nørre Økse Sø allerede udlagt til opstilling af op til 150 meter høje produktionsmøller. Projektforslaget her omfatter dog et større område end det udlagte, da opkøb af ejendomme efterfølgende har gjort det muligt at udvide mølleområdet. Herudover ønsker ansøger ønsker at holde muligheden for vindmøller med op til 131 meter rotordiameter åben. Betydningen af en større rotordiameter er undersøgt nærmere og beskrevet i miljørapporten. Projektforslaget med 15 møller og det tilhørende lokalplanforslag kræver derfor, at det udlagte mølleområde udvides i et kommuneplantillæg. Ved gennemførelse af projektforslaget skal der samtidig udarbejdes ny lokalplan for området. 4

Miljørapport for Vindmøller ved Nørre Økse Sø Projek orslagets placering af de enkelte vindmøller med nye adgangsveje, arbejdsarealer, ne lslutning og naboopkøb Målestok 1:25.000 KOLDMOSE KIRKEVEJ TRANUM ENGEVE J PETRIN ESVEJ TRAN UM E NGE VE J 12 8 4 OVER SØEN 1 13 9 5 2 14 10 6 3 15 11 7 LVEJ KANA EJ RDSV ENG KA NA LV EJ SØGÅ VILS BÆK VEJ Eksisterende vindmøller som nedtages Nye vindmøller, 15 stk., totalhøjde 150m J VE SE MO Adgangsvej e e og arbejd e sarealer SKUNSHAVEVEJ GL. KONG EVE J 60/20 kv transformerstation n Midlertidig lagerplads og byggepladskontor 150 kv luftledning Luftledning, som kabellægges Naboej e endomme som nedlægges Naboejendomme hvor beboelse fjernes 5

1.2 Beskrivelse af projektforslag 1.3 Indhold af miljørapporten Projektforslaget omfatter 15 stk. vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. De 15 vindmøller opstilles i et gridsystem (4X4), med ensartede indbyrdes afstande. Projektforslaget indebærer, at de 23 eksisterende vindmøller, som står ved Nørre Økse Sø i dag, nedtages. Der er tale om ældre 750 kw vindmøller, med totalhøjder på ca. 70 meter. Projektforslaget indebærer at en række ejendomme nedlægges. I forbindelse med projektet er der lavet købsaftaler med i alt 8 naboejendomme. For 3 ejendomme fjernes beboelsespligten. Projektforslaget medfører behov for en udvidelse af det eksisterende el-net. Forslaget kræver således etablering af en ny 60/20 kv transformerstation, som placeres i det sydvestlige hjørne af mølleområdet. Projektforslaget indebærer desuden, at den ene af to højspændingsledninger, som i dag løber gennem området, bliver kabellagt. Beskrivelsen af vindmøllerne i projektforslaget tager udgangspunkt i en 3,6 MW mølle med en rotordiameter på 117 meter og en navhøjde på 91,5 meter. Det er dog også en mulighed, at det endelige valg af mølletype bliver en model med større møllevinger, som for eksempel en Vestas V126 med en rotordiameter på 126 meter eller en SWT 130 med 130 meter rotordiameter. Vindmølletypen vil være en almindelig typegodkendt produktionsmølle som for eksempel Vestas V117. Tårnet på den enkelte mølle er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehuset. Møllehuset indeholder blandt andet hovedleje, gearkasse, generator og elektroniske styringer. Hele vindmøllen har en lys grå farve. Vindmøllerne skal hver markeres med lavintensivt fast rødt lys (ikke blinkende) på minimum 10 candela det svarer omtrent til en 9 W glødepære. På grundlag af beregninger vurderes det, at de 15 vindmøller i projektforslaget tilsammen vil producere ca. 167.000 MWh om året. Det svarer til elforbruget for godt 40.000 husstande. Vindmøllerne har en anslået teknisk levetid på 20 år og forventes at bidrage med ca. 3.3 mio. MWh i deres levetid. Vindmøller med en større rotordiameter vil forøge produktionen fra de 15 møller. På grundlag af beregninger vurderes produktionen at øges med godt 6 %, med en øget rotordiameter på op til 126-130 meter. 0-alternativ 0-alternativet beskriver den eksisterende situation som en konsekvens af, at projektforslagene ikke gennemføres; dvs. at der ikke opstilles nye vindmøller. 0-alternativet indebærer, at de 23 eksisterende vindmøller ved Nørre Økse Sø vil blive stående og fortsætte i drift, indtil de er udtjente. De nærmere konsekvenser ved 0-alternativet er løbende beskrevet i sammenligning med projektforslaget. En opstilling af nye vindmøller ved Nørre Økse Sø rejser en række miljømæssige problemstillinger. De væsentligste forhold, som er undersøgt i miljørapporten, er opsummeret her. Opstillingen af vindmøller har konsekvenser for naboerne til vindmølleparken. For projektforslaget ved Nørre Økse Sø ligger nærmeste nabo ca. 610 meter fra nærmeste vindmølle. Miljøundersøgelserne redegør for naboforhold i relation til afstand, visuel påvirkning, støj (herunder lavfrekvent støj) og skyggekast. Anlægsarbejder under anlæg og opførelse af de nye vindmøller kan i sig selv medføre miljømæssige påvirkninger. Særligt kan funderinger med monopæle være en relevant mulighed som en ny alternativ anlægsmetode i forhold til en traditionel opbygning af fundamenter som betondæk. Det er undersøgt, om de to forskellige anlægstyper kan medføre forskelligartede miljømæssige påvirkninger. Det er ligeledes undersøgt, hvordan afledte effekter af at opstille de nye vindmøller, herunder nedlæggelse af ejendomme, etablering af nye nettilslutningsanlæg etc. kan medføre miljømæssige påvirkninger i sig selv. Vindmøller på op til 150 meter totalhøjde har en betydelig størrelse i forhold til omgivelserne, og vindmøllens egenbetydning i forhold til synlighed er beskrevet med hensyn til farve, bemaling og belysning. Det er undersøgt, hvorfra vindmøllerne kan forventes at være synlige, og hvordan de omkringliggende landskabsområder, bebyggelser og bysamfund vil påvirkes af dette. 6

Oversigt over PROJEKTFORSLAG Projektforslag (V117) Alternativ model 1 (V126) Projektforslag (SWT 130) 0-Alternativ (eks. møllepark) Antal møller 15 15 15 23 Navhøjde 91,5 m 87 m 85 m 45 m Rotordiameter 117 m 126 m 130 m 48,2 m Totalhøjde 150 m 150 m 150 m 69,1 m Omdrejninger pr. minut 6,7-17,5 5,9-16,3 6,5-12,8 18-27 Effekt pr. mølle 3,6 MW 3,6 MW 3,6 MW 750 KW Samlet effekt 54 MW 54 MW 54 MW 7,2 MW Årlig produktion 167.300 MWh 177.700 MWh 183.800 MWh 34.000 MWh Total produktion 3,3-3,4 mio. MWh* 3,5-3,6 mio. MWh* 3,6-3,7 mio. MWh* 512.127 MWh** * For forventet levetid på 20 år for de nye møller ** Total produktion indtil ultimo august 2016 for 23 eksisterende møller og 1 allerede nedtaget mølle. 7

Fire kirker ligger inden for en afstand af 4,5 km (nærzonen) til mølleområdet: Langeslund Kirke (ca. 3,5 km afstand), Brovst Kirke (ca. 3,8 km afstand), Tranum Kirke (ca. 4 km) og Koldmose Kirke (ca. 1,9 km). Det visuelle samspil mellem de foreslåede møller og områdets kulturhistoriske anlæg er undersøgt i miljørapporten. Vindmøllerne placeres ikke inden for udpegede landskabsområder, men kan med deres højde og synlighed godt have betydning for oplevelsen af de omkringliggende landskabsudpegninger. Dette er ligeledes undersøgt nærmere i miljørapporten. Vindmøller kan have betydning for naturinteresser. I miljørapporten er det undersøgt, om projektforslaget vil medføre påvirkninger af omkringliggende beskyttede Natura 2000 områder samt særlige, beskyttede plante- og dyrearter. Dette omfatter blandt andet gennemførelse af en forudgående lytteundersøgelse for flagermus samt en fugleundersøgelse. Der findes beskyttede vandløb og enkelte beskyttede mose-, engog søarealer i mølleområdet, i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Flere af de beskyttede naturtyper ligger tæt på mølleplaceringer. I forbindelse med miljøundersøgelserne er der arbejdet med tilpasning og placering af adgangsveje og arbejdsarealer, som tager hensyn til lokale beskyttelseshensyn, og der redegøres for den forventede påvirkning i miljørapporten. Opstillingen af vindmøller har positiv indflydelse på luftforurening og regionale/globale klimaforhold. Miljørapporten redegør for dette med overslagsberegninger af sparede emissioner ved en gennemførelse af projektforslaget. Miljørapportens indhold og opbygning Miljørapporten er inddelt i 9 kapitler. 1. kapitel omtaler baggrunden for projektet og sammenholder denne med den øvrige planlægning på området. Projektforslag og undersøgte alternativer præsenteres sammen med de forventede hovedproblemer. Endelig gennemgås Miljørapportens indhold og metoder samt gældende lovgivning i forhold til projektforslaget. 2. kapitel indeholder en teknisk beskrivelse af projektforslaget og 0-alternativet. Her redegøres også for, hvilke påvirkninger der forventes under opstilling, drift og vedligehold af vindmøllerne. 3. kapitel redegør for påvirkningen af områdets naboer, særligt relateret til synlighed og beregninger af støj og skyggekast. 4. kapitel indeholder en redegørelse for, og vurdering af, den visuelle påvirkning af landskabet ved gennemførelse af projektforslaget. Afsnittet indeholder fotovisualiseringer af det fremtidige mølleanlæg. 5. kapitel indeholder en redegørelse for påvirkningen af natur, herunder internationale naturbeskyttelsesområder, påvirkning af fuglelivet og 3-beskyttede naturområder. 6. kapitel redegør for problemstillinger omkring sundhedsforhold; dette inkluderer reduktion af sundhedsskadelige stoffer i luften og påvirkning fra støjog skyggekast. 7. kapitel redegør for problemstillinger omkring miljø og risiko for forurening, herunder påvirkning af grundvandet. Afsnittet redegør også for positive effekter i form af sparede emissioner, ressourceforbrug, affald og genbrug. 8. kapitel redegør for øvrige forhold såsom projektforslagets konsekvenser for arealanvendelse, lufttrafik og radiokæder, og der redegøres for de materielle goder projektet medfører for lokalområder. 9. kapitel omhandler overvågningsmuligheder og afværgeforanstaltninger i forhold til de forskellige problemstillinger samt en oversigt over manglende viden ved udarbejdelsen af denne rapport. 8

Ops llingsforslag for de 15 vindmøller Målestok 1:25.000 Eksisterende vindmøller som nedtages Nye vindmøller, 15 stk., totalhøjde 150m Afstandszone, 600 m 9

Miljørapport for Vindmøller ved Nørre Økse Sø Nærmeste naboer Målestok 1:25.000 AX AQ AP AN AK AL AU AS AY AW AV AO AJ AR AM AT AZ BB AI BA AH AG AF A B C AE AD AC F AB D H AA Z K G N W Y I J U S M O X V T 900 m R Q P Nye vindmøller, 150 meter totalhøjde Eksisterende mvindmøller som nedtages Afstandsgrænse, 900 / 1200 meter Nærmeste naboer Naboejendomme som nedlægges Naboejendomme hvor beboelse fjernes 10 E 1200 m L

VURDERINGER 2.1 Påvirkning ved naboejendomme Afstandskrav Vindmølleprojektets påbudte afstande til nærmeste vindmølle, på minimum fire gange møllens totalhøjde, er overholdt for alle nabobeboelser. Visuel påvirkning Det vurderes at knap 1/3 af de nærmeste naboer vil have boligen og de primære udendørs opholdsarealer vendt direkte mod vindmøllerne uden skærmende bevoksning. For lidt over 1/3 naboerne vil bevoksning og/eller øvrige bygninger mellem boligen og møllerne skærme helt eller delvist for udsigten til møllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan andre områder af ejendommen godt have næsten frit udsyn mod møllerne. I vinterhalvåret, uden løv på træerne, vil møllerne ofte være mere synlige bag hegn og træer omkring ejendommen, end i sommerhalvåret. For knap 1/3 af naboerne vurderes det, at det meste af ejendommen vil være afdækket fra direkte udsyn mod møllerne. Her kan ejendommens visuelle forhold til vindmøllerne set på afstand dog stadig have betydning, som for eksempel ved ankomsten til ejendommen. Støj Beregningerne for projektforslaget viser, at det maksimalt tilladte støjniveau er overholdt ved alle naboer. Det højest beregnede støjniveau for projektforslaget er 41,7/43,6 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s ved Gungervej 3 (naboejendom AG). For en tilsvarende opstilling med 15 møller og rotordiameter på 126 meter (V126) er det højest beregnede støjniveau for projektforslaget er 40,6/42,2 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s, også ved naboejendom AG. For mølletypen SWT 130 med 130 meter rotordiameter, er det højest beregnede støjniveau for projektforslaget 41,7 / 42,0 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s, også ved naboejendom AG. Også i forhold til lavfrekvent støj viser beregningerne for projektforslaget, at det maksimalt tilladte støjniveau er overholdt ved alle naboer. Det højest beregnede støjniveau for projektforslaget er 19,1 db(a) ved 8 m/s ved Tranum Engevej 114 (naboejendom AR), og 16,4 db(a) ved 6 m/s ved Gungervej 3 (naboejendom AG). For en tilsvarende opstilling med 15 møller, men med en rotordiameter på 126 meter (V126) er det højest beregnede støjniveau for lavfrekvent støj 14,1 ved 8 m/s ved Gungervej 3 (naboejendom AG). For mølletypen SWT 130 med 130 meter rotordiameter, er det højest beregnede støjniveau for projektforslaget 18,6 db(a) ved 8 m/s ved naboejendom AG, for vindmøller i et tilsvarende opstillingsmønster. Jammerbugt Kommune vil stille krav om, at der efter møllernes opstilling og indsættelse i drift gennemføres kontrollerende støjmålinger. Støjmålingerne skal udføres indenfor 3 måneder efter ibrugtagningen og de skal følge Støjbekendtgørelsens retningslinjer for denne type målinger. Skyggekast Beregningerne for projektforslaget viser, at de anbefalede retningslinjer for maksimalt 10 timers årligt, reelt skyggekast ikke er overholdt ved alle naboer. For 23 naboer er antallet af timer med skyggekast over 10 timer årligt. 14 naboer har 10-15 timer med skyggekast årligt. 6 naboer har 15-20 timer med skyggekast årligt. 3 naboer har over 20 timers skyggekast årligt. Det højest beregnede niveau er 34 timer og 44 minutter pr. år ved Gungervej 3 (naboejendom AG). For en tilsvarende opstilling med 15 møller og en rotordiameter på 126 meter (V126) er det højest beregnede niveau 37 timer og 20 minut pr. år, ligeledes ved Gungervej 3 (naboejendom AG). For 24 naboer er antallet af timer med skyggekast over 10 timer årligt. 13 naboer har 10-15 timer med skyggekast årligt. 8 naboer har 15-20 timer med skyggekast årligt. 3 naboer har over 20 timers skyggekast årligt. For en mølletype som SWT 130 med 130 meter rotordiameter er det højest beregnede niveau for skyggekast 38 timer og 1 minut pr. år ved Gungervej 3 (naboejendom AG). For 25 naboer er antallet af timer med skyggekast over 10 timer årligt. 11 naboer har 10-15 timer med skyggekast årligt. 11 naboer har 15-20 timer med skyggekast årligt. 3 naboer har over 20 timers skyggekast årligt. Jammerbugt Kommune vil stille krav om, at der installeres miljøstop på den eller de møller, der forårsager skyggekast, således at skyggekastniveauerne ved naboerne Nr Øksevej 101 (A), Nr Øksevej 99 (B), Nr Øksevej 95 (C), Bredvejen 8 (D), Bredvejen 9 (E), Bredvejen 10 (F), Søgårdsvej 49 (G), Bredvejen 13 (H), Søgårdsvej 47 (I), Søgårdsvej 45 11

(J), Søgårdsvej 35 (N), Kanalvej 44 (Y), Mou Kær 18 (Z), Mou Kær 22 (AA), Mou Kær 28 (AB), Mou Kær 30 (AC), Over Søen 28 (AD), Gungervej 4 (AE), Over Søen 30 (AF), Gungervej 3 (AG), Melkær 9 (AH), Tranum Engevej 114 (AR), Tranum Engevej 156 (AV), Nr Øksevej 117 (AZ) og Nr Øksevej 115 (BA) ikke overstiger kommuneplanens retningslinjer på maksimalt 10 timers reelt skyggekast om året. Vilkårene for miljøstoppet vil basere sig på en konkret undersøgelse for hver naboejendom. Reflekser Refleksgener fra de nye vindmøller vurderes ikke at være et problem. 2.2 Påvirkning af landskabet Den nye møllepark vil opleves som et betydeligt mølleanlæg, der helt vil dominere landskabsoplevelsen set fra de nære, omkringliggende landområder ind mod Nørre Økse Sø. De nye vindmøller vil, både i kraft af deres højde og udbredelse, opleves som et noget større anlæg end den eksisterende møllepark i området, som nedtages. Det store og åbne landskabsrum omkring Nørre Økse Sø vurderes som ganske velegnet til opstilling af store møllestrukturer som disse, som naturligt kan passes ind i det flade landbrugslandskab. Den simple opstilling i et ensartet gridmønster, sammenholdt med den langsomme rotationshastighed, bidrager til, at mølleparken generelt vil stå roligt i landskabet. Antallet af møllerækker betyder dog samtidig, at det fra en del vinkler og udsigtspunkter kan være svært at få et samlet overblik over mølleparken og opstillingsmønsteret. For en alternativ møllemodel med en større rotordiameter på 126 eller 130 meter vil harmoniforholdet, dvs. forholdet mellem rotordiameteren og tårnhøjden, ændres. Møllevingerne vil i kraft af deres anderledes forhold mølletårnet fremstå som lange. På baggrund af de udførte visualiseringer vurderes dette at være en oplevelsesmæssig detalje, set i forhold til mølleparkens samlede synlighed i omgivelserne som helhed. Visualisering af projektforslaget, 15 stk 150 meter vindmøller set fra Hovedvej A11 ved Jægerum Kanal (se Miljørapport for flere/større fotos) 12

De nære områder omkring vindmøllerne Mølleområdet ligger omgivet af landområder, med spredte ejendomme og bebyggelser på de fleste sider. Fra mange af bebyggelserne vil der være godt udsyn henover de store marker og frem mod de nye vindmøller, og det nye mølleanlæg vil være markant synligt og væsentligt dominere det nære landskabsrum ind mod Nørre Økse Sø. Særligt nord, øst og vest for mølleparken, langs Tranum Engevej, ved Nr. Øksevej og ved Mou Kær, vil der være en del boliger med direkte udsigt til mølleområdet. For andre naboer vil beplantningen omkring ejendommen spærre for vindmøllerne. Særligt syd, sydøst og sydvest for mølleparken er der generelt flere hegn og beplantning omkring ejendommene, som spærrer for en del af møllerne. Møllerne vil dog under alle omstændigheder være markant synlige og fylde meget i det omkringliggende marklandskab når man fx færdes ad de små lokalveje rundt i området. Den lokale vej Over Søen vil komme til at løbe tværs gennem den nye møllepark. Ejendommene langs vejen opkøbes og nedlægges, og det vil i sig selv ændre det lokale landskab, og bidrage til at gøre det store åbne marklandskab, der præger Nørre Økse Sø i dag, endnu mere udpræget. Samtidig vil de nye vindmøller gøre et markant indtryk på alle, der fremover færdes ad Over Søen, og man vil få en ny og anderledes oplevelse af at passere gennem et meget stort teknisk anlæg. Også set fra de nærmeste rekreative ruter, fx cykelruten Naturens Skatkammer ca. 750 meter mod vest samt Margueritruten ca. 800 meter mod øst, vil de nye vindmøller opleves som et markant visuelt indslag. Forhold til ledningsanlæg De to ledningsanlæg i den sydlige del af mølleområdet er i dag, sammen med den eksisterende møllepark, med til at give Nørre Økse Sø-området et teknisk præg. Jordlægningen af den mindste ledning vil i nogen grad give en mere forenklet oplevelse af landskabet, da kun én højspændingslinje vil være synlig i samspil med den nye møllepark. Generelt viser visualiseringerne 13

af den nye møllepark dog også, at møllerne i størrelse og skala klart vil overgå den tilbageværende 150 kv linje, og det visuelle samspil mellem de to typer anlæg vurderes på den måde at være af mindre betydning. Nyt nettilslutningsanlæg I en periode indtil den omkransende beplantning er vokset op, vil den nye transformerstation være tydeligt synlig som et teknisk element i det nære landområde i den sydvestlige del af mølleparken. Over tid vil beplantningsbæltet vokse til, så alle de centrale dele af stationen vil være skjulte set fra de omgivende landområder, og stationen nærmere fremstår som et krat. Fra de nære områder, hvor krat og station er synlig, dvs. fra områderne omkring Fredensdal og Mou Kær, vil den overvejende fremstå som et grønt element på linje med mange andre elementer, og vil ikke ændre videre på landskabsbilledet, som det ser ud i dag. Fra de øvrige landområder skjuler skovpartier, læhegn, bakkepartier og andre landskabselementer stationen, og på længere afstande vurderes det grønne krat ikke af videre betydning for landskabet som helhed. Nærmeste byområder De nye vindmøller vil have en meget begrænset synlighed fra selve Brovst, Halvrimmen og Arentsminde. Typisk spærrer byernes huse for udsigten til det åbne land og til vindmølleområdet ved Nørre Økse Sø, og de lange udsynsmuligheder forringes yderligere af, at byerne ligger i lavt og fladt terræn. Man skal derfor helst ud til kanten af byerne: Det nordlige Brovst ved Vilbæksminde, det vestlige og nordlige Halvrimmen, samt den nordvestlige udkant af Arentsminde, for at få udsigt til de nye vindmøller. Set herfra vil de til gengæld være markant synlige i landskabet ind mod Nørre Økse Sø og kan, nogle steder, virke lidt overvældende i forhold til bebyggelser, læhegn og krat. I de nyere boligkvarterer i det nordlige Brovst, ved Kirsten Holcks Vej, kommer man højt op i terræn og kan se vidt omkring. Set herfra vil de nye vindmøller syne af noget mere end den eksisterende møllepark og fylde meget i landskabet mod nordøst. Den simple, velordnede opstilling bidrager dog til, at mølleparken står roligt frem som et samlet anlæg i landskabet. Jægerum Søpark er et rekreativt udflugtsmål for lokalområdet. Den direkte visuelle kontakt mellem søen og det omgivende åbne land er meget begrænset af beplantning. Set fra den sydlige bred af søen vil de nye vindmøller dog nå et godt stykke op over træerne mod nord, og de roterende møllevinger kan virke lidt forstyrrende for oplevelsen, når man færdes i den sydlige del af søområdet. Det bakkede landskab omkring Tranum giver mange muligheder for langstrakte udsyn ud over det omgivende åbne land, og mod den nye møllepark mod øst. Fra de bedste udsigtspunkter, som for eksempel fra det nye boligområde ved Ejstruphøj, vil de nye vindmøller vil være markant synlige. Hvor de eksisterende vindmøller ved Nørre Økse Sø ikke fylder meget, men kun netop anes henover trætoppene, vil den nye møllepark i noget højere grad opleves som en del af bybilledet og ofte være tydelige i landskabet bag byen. Hovedvej A11 Den nye vindmøllepark vil ikke være særligt fremtrædende set fra Hovedvej A11, hverken i øst- eller vestgående retning. Fra øst kan der efter Birkelse kan være enkelte kig mod vindmøllerne langt mod vest, men ellers skal man et godt stykke længere frem, på den anden side af Arentsminde, for at få et ordentlig kig ind mod de nye vindmøller. I det relativt robuste kulturlandskab, hvor landbrugs- og teknikanlæg i forvejen præger billedet, vurderes den visuelle betydning af at opstille nye vindmøller som begrænset. Fra vest løber vejen gennem bakket terræn frem mod Brovst, men på de højeste bakker kører man gennem bebyggelserne omkring Ny Skovsgård, som spærrer for længere udsyn frem mod vindmøllerne. Det bedste udsigtspunkt på strækningen ligger når man kommer fri af Ny Skovsgård. Udsigten mod den kun delvist synlige møllepark kan virke en anelse forstyrrende, men samlet vurderes betydningen for landskabsoplevelsen som begrænset. Mellem Brovst og Halvrimmen fører Hovedvej A11 kortvarigt ud i et helt åbent marklandskab omkring Jægerum Kanal. Her er der langstrakte udsyn over markerne mod Nørre Økse Sø i nord, og set herfra vil den nye møllepark være markant synlig og fylde meget i landskabet nord for vejen. Mølleparken står dog samtidig ret solidt i det flade, åbne landskabsrum og passer udmærket ind i landbrugslandskabet. Særlige landskabs- og kulturmiljøer Nord for mølleområdet, omkring fra Tranum Engevej og op mod kysten i nord, ligger et større uforstyrret landskab. De nye vindmøller står udenfor det udpegede område og vil ikke direkte påvirke det. Mølleparken vil dog, i nogen grad, have en indirekte visuel indvirkning på landskabsområderne mod nord. Møllerne vil primært være synlige fra en mindre del af det uforstyrrede landskab ved de åbne marklandskaber mellem Klithusevej og Tranum Engevej, hvor de fra en del udsigtspunkter vil være markant synlige i landskabet mod 14

syd. På de relativt korte afstande her, typisk 1-2 km, vil møllerne være med til at ændre på oplevelsen af det eksisterende landskab, når man kigger mod syd. Længere mod nord kommer man ind i selve plantageområderne, hvorfra de nye vindmøller stort set ikke vil være synlige og derfor heller ikke have nogen egentlig betydning for oplevelsen af landskabet. Længere væk forandrer landskabsområderne mod nord sig efterhånden til åbne klitlandskaber. Helt ud mod kysten, hvor man kommer godt fri af skovområderne, vil de nye vindmøller være synlige i horisonten mod syd. På de noget større afstande her, op mod 8-9 km, vurderes vindmøllerne ikke at have væsentlige betydning for oplevelsen af det omkringliggende klitlandskab. Mod syd, på den anden side af Brovst, kommer man ud i et andet markant landskab, nemlig de inddæmmede vejler ned mod Limfjorden, som både er omfattet af landskabs- og kulturmiljøudpegninger. Der er typisk meget langstrakte udsynsmuligheder fra de åbne, flade landskaber mellem Attrup og Øttrup syd for mølleområdet og længere over mod Gjøl i sydøst. På de store afstande vil de nye vindmøller typisk nå et godt stykke op over de spredte bebyggelser, krat og læhegn, og de vil være tydelige i horisonten. De nye vindmøller vil i nogen grad bidrage til at give landskabet mod nord et teknisk præg, men generelt passer vindmøller udmærket ind i dette flade, åbne kulturlandskab. De nye vindmøller vil have betydning for udsigten til flere af kirkerne i områder omkring mølleparken. Ved ankomsten til Koldmose Kirke fra nord har man udsigt til kirken, der ligger frit i det åbne land. Vejen er vinklet, så det meste af den nye møllepark er skjult bag beplantningen på begge sider af kirken. De delvist synlige roterende møllevinger på hver side af kirken må dog, for færdende ad den lille Koldmose Kirkevej, forventes at kunne virke forstyrrende for oplevelsen af landskabet og kirken. Vindmøllerne vil være markant synlige fra sydsiden af kirkeområdet, hvorfra man har et godt udsyn ned mod Nørre Økse Sø-området. Set fra bakkepartierne vest for Tranum vil vindmøllerne også være synlige i samspil med Tranum Kirke. Her vil de være markant synlige henover terrænet i baggrunden og vil i nogen grad opleves en del af byens og kirkens silhuet mod øst. Dette kan bidrage til at forstyrre oplevelsen af kirken. Det øvrige åbne land Også fra de øvrige omkringliggende landskaber kan vindmøllerne være synlige fra ret store afstande. Særligt i landområderne mod vest, på den anden side af Brovst, er der mange lokale bakker og højdedrag, som giver mulighed for langstrakte udsyn hen over det åbne land. Den nye møllepark vil herfra ofte være markant synlig i landskabet mod øst. Parken vil dog ikke være mere synlig, end at de nye vindmøller opleves som værende i nogenlunde balance med det landskabsrum, de står i. Den simple, ordnede opstilling kommer ofte godt til udtryk fra højere udsigtspunkter, hvor man har overblik over de retlinede rækker, der binder mølleparken sammen. De åbne vandflader henover Limfjorden åbner for langstrakte udsyn, som betyder, at de nye vindmøller kan være synlige på ret stor afstand og fra den anden side af Limfjorden. På dage med godt vejr vil de nye vindmøller, ligesom de eksisterende møller er det i dag, være tydelige i horisonten. På de store afstande ned til Limfjorden fylder de nye vindmøller dog ikke meget i landskabet, men vil opleves som en del af kulturlandskabets baggrund. I det lavtliggende terræn øst for vindmøllerne vil bebyggelser og beplantning ofte skærme af for lange kig frem mod mølleområdet ved Nørre Økse Sø, og møllerne vil have en meget begrænset synlighed i og omkring Birkelse og Pandrup. Hvor landskabet lejlighedsvis åbner sig mere op og giver lange udsyn henover markerne, kan de nye vindmøller være noget mere synlige. De vil dog ikke virke videre dominerende på disse afstande, og vil typisk passe udmærket ind i det flade, åbne landbrugslandskab. 15

2.3 Påvirkning af natur Habitatområder og fuglebeskyttelse Vindmølleprojektet vurderes ikke at komme til at påvirke arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for nærmeste EU-habitatområder eller EF-fuglebeskyttelsesområder. Af arter på habitatdirektivets bilag IV blev der kun med sikkerhed registreret flagermus indenfor projektområdet, og alle danske flagermusarter er omfattet af bilag IV. Driften af vindmøllerne vil potentielt kunne medføre kollisioner af flagermus ved især møller, som opstilles nær levende hegn og vandhuller. Det anbefales derfor at lave driftsstop for disse møller i kritiske perioder, hvis der er mange flagermus nær møllerne. Dette vil kunne reducere risikoen for flagermuskollisioner til et acceptabelt niveau. 3-beskyttede naturområder Etablering og drift af møllerne vurderes ikke at påvirke 3-beskyttede naturområder indenfor projektområdet, og adgangsveje og kabelføringer vil blive anlagt på en sådan måde, at integriteten og funktionen af de beskyttede vandløb ikke vil blive påvirket. Fugleliv i mølleområdet Der er ikke registreret betydelige rastefugleforekomster indenfor projektområdet, og vindmøllerne ved Nørre Økse Sø vurderes derfor ikke at medføre negative påvirkninger af raste- og trækfugle i området. De registrerede ynglefugle indenfor projektområdet var alle mere eller mindre almindeligt forekommende arter, og blandt disse vurderes især vibe og sanglærke at være i risiko for at kollidere med vindmøllerne. Det kan således ikke udelukkes, at vindmøllerne kan have en effekt på den lokale vibe- og sanglærkebestand. 0-alternativ Udskiftningen af de eksisterende møller med nye større møller forventes ikke at give betydeligt fl ere fugle- og/eller fl agermuskollisioner end der allerede forekommer i området med den eksisterende møllepark. Forskellen i antal kollisioner mellem et 0-alternativ og fremlagte projekt vil derfor i en restlevetid på nuværende møller være relativt begrænset. 2.4 Miljø og forurening Luftforurening og klima Vind er en vedvarende energikilde, og udnyttelse af vindenergi indebærer betydelige miljømæssige fordele sammenlignet med produktion af elektricitet ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. Ved at erstatte elproduktion ved fossile brændsler med vindenergi spares miljøet for store udledninger af drivhusgassen CO 2, der er medvirkende til den globale opvarmning, samt udledninger af luftforurenende stoffer som SO 2 og NO X. Det kan beregnes, at projektet i hele dets levetid kan spare miljøet for udledning af i størrelsesordenen ca. 2.376.090 tons CO 2, ca. 488 tons SO 2 og ca. 1988 tons NO X. Ressourcer og affald Livscyklusanalyser af vindmøller viser, at energibalancen ved vindkraft er særdeles god. En moderne vindmølle vil i løbet af 3-6 måneder normalt have produceret den mængde energi der forbruges ved fremstilling, opstilling, drift og bortskaffelse af møllen. Forbruget af ressourcer til et vindmølleanlæg er beskedent. Udover stål og glasfiber som de væsentligste materialer i selve møllekonstruktionen, består det primært af sand og grus til veje og fundamenter, samt beton og jern til armering. Langt størstedelen af materialerne, glasfiber undtaget, vil i et eller andet omfang kunne genanvendes efter afviklingen af anlægget. Grundvandsinteresser Samlet vurderes det ikke, at etablering og drift af vindmøllerne vil udgøre nogen forureningstrussel i forhold til drikkevandsinteresserne i området, dels på grund af afstanden fra de påtænkte møller til indvindingsboringerne og dels på grund af den minimale risiko for forurening forbundet med 16

aktiviteten. Forureningsrisikoen består primært i spild af smøre- og hydraulikolie fra møllerne og tab af olie eller brændstof fra køretøjer. Der er systemer til opsamling af olie inde i møllerne, og omfanget af sandsynlige spild fra køretøjerne er lille og vil hurtigt kunne opdages og bortgraves. Særligt for en løsning med fundamenter af betondæk kan det ikke afvises, at man for nogle af mølleplaceringerne vil støde på vand under anlægsfasen, som skal pumpes bort fra anlægsgraven under arbejdet. Såfremt det under anlægsfasen sikres, at der ikke sker direkte udledning af grundvand med for højt indhold af skadelige stoffer, herunder okker, til vandløb, vurderes projektet ikke at være til fare for grundvand eller overfladevand. Oversigt over MILJØ-BESPARELSER Tons Beregnede årligt og totalt sparede emissioner for projektforslaget, med udgangspunkt i energistatistikken for 2015 (forventet levetid 20 år). Sparede emissioner: Pr. år Samlet levetid * CO 2 122.210 t 2.376.090 t SO 2 25,1 t 488 t NO x 102,2 t 1988 t Visualisering af projektforslaget, 15 stk 150 meter vindmøller, set fra Tranumvej 17

2.5 Andre forhold Arealanvendelse Størstedelen af de berørte arealer, hvor vindmøllerne vil blive opstillet, er omfattet af landbrugspligt. Med det nuværende forslag til placering af arbejdsarealer og vejudlæg vurderes vindmøllerne ikke at være til hindring for en fortsat landbrugsmæssig drift af de omgivende arealer. Sikkerhedsforhold For nyere, afprøvede og godkendte vindmølletyper er risikoen for havari er minimale. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne inden de opstilles er typegodkendte i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Nye vindmøllemodeller har individuel pitch-regulering af vingerne, hvilket sammenlignet med ældre modeller væsentligt reducerer risikoen for havari i kraftig vind. Nye modeller har også en væsentlig bedre elektronisk overvågning, som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide, og efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop. Som følge af havarier med ældre mølletyper, har Energistyrelsen i 2008 udsendt et nyt regelsæt for typegodkendelser, som særligt omhandler skærpede krav til serviceeftersyn og indberetning heraf. Producenten udfører således serviceeftersyn på vindmøllerne minimum 2 gange årligt. Eftersynene inkluderer check af sikkerhedssystemer. Sundhed Vindmøller i drift udsender lyde, som for moderne vindmølletyper først og fremmest genereres af møllevingernes bevægelse gennem luften. Støj kan potentielt have sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. Derfor er der i Danmark faste eller vejledende grænseværdier for, hvor meget støj, der må være fra industri, trafik og andre tekniske anlæg. Støjkravene for vindmøller er en bindende (ikke vejledende) grænse, som ikke må overskrides, og støjniveauet svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Mennesker reagerer ganske forskelligt på støjniveauer, og der er ikke tvivl om, at nogle mennesker vil opleve støjen fra vindmøller som generende, selv om den er på niveau med eller lavere end de gældende støjgrænser, mens andre ikke vil opleve nogen egentlig gene. Miljøstyrelsens grænseværdier er fastlagt på baggrund af, hvad undersøgelser viser er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabelt. Ingen af de hidtidige eller igangværende undersøgelser på området giver efter Miljøstyrelsens vurdering belæg for at ændre de gældende støjgrænser for vindmøller, som senest er reviderede med en ny støjbekendtgørelse i 2015. Ved en gennemførelse af projektforslaget forudsættes det, at støjkravene, herunder også støjkrav ift. lavfrekvent støj, er opfyldt for alle omkringliggende naboer. Ligesom støjen kan skyggekast fra vindmøller virke stressende og have betydning i forhold til sundhed for de nærmeste naboer til vindmøllerne. Der er gennemført skyggekastberegninger, som viser, at der ved en række naboer er overskridelser af vejledende grænseværdier for maksimalt antal timer/år med skyggekast. Det er derfor nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger for at sikre, at Jammerbugt Kommunes retningslinjer for maksimalt skyggekast ved naboer til vindmøller overholdes. I det omfang el fra vindkraft erstatter el fra specielt kulfyrede kraftværker, vil produktionen af vedvarende energi fra det nye mølleanlæg bidrage til en reduktion i udledningen af CO 2 og andre skadelige partikler som SO 2 og NO X. Særligt luftforurening fra SO 2, NO X og andre skadelige partikler som for eksempel flyveaske har lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr og afgrøder. Vindenergi kan altså spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø, og det nye mølleanlæg ved Nørre Økse Sø vil her udgøre et ikke ubetydeligt bidrag. Det vil overordnet have positiv betydning for det enkelte menneskes sundhed i form af mindre sygdom og et bedre omgivende miljø. Overvågning Jammerbugt Kommune har miljøtilsynet med vindmøllerne og skal sikre, at miljøkravene overholdes. Kommunen er her forpligtet til at udarbejde en plan for overvågning af, om mølleejeren overholder miljøkravene. Klager fra naboer over støjen fra vindmøller i almindelig drift kan medføre, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Hvis kommunen vurderer, at støjbelastningen er for stor, kan ejeren pålægges at dæmpe støjen eller stoppe møllerne, hvis kravene i Støjbekendtgørelsen eller VVMtilladelsen ikke er overholdt. Jammerbugt Kommune vil stille krav om, at der efter møllernes opstilling og indsættelse i drift gennemføres kontrollerende støjmålinger. Støjmålingerne skal udføres indenfor 3 måneder efter ibrugtagningen og de skal følge Støjbekendtgørelsens retningslinjer for denne type målinger. 18

I VVM-tilladelsen vil der på baggrund af skyggeberegninger blive stillet betingelser for vindmøllernes skyggekast, således at ingen nabobeboelser udsættes for mere end 10 timers reelt skyggekast om året. Det vurderes, at for en række omkringliggende naboejendomme vil være nødvendigt at installere miljøstop på vindmøllerne for at hindre skyggekastbelastninger udover de vejledende grænseværdier. Der vil blive gennemført mere detaljerede undersøgelser af de lokale forhold omkring hver af de 25 naboer, som ifølge skyggekastberegninger potentielt er udsat for over 10 timer årligt skyggekast. Værditabsordning Lovgivningen på området for vedvarende energi indeholder, blandt flere andre nye tiltag, en værditabsordning ved opstilling af nye vindmøller på land. Værditabsordningen er i princippet uafhængig af den øvrige planlægning for mølleprojektet ved Nørre Økse Sø og varetages ikke af Jammerbugt Kommune, men af Energinet.dk, på vegne af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Med ordningen er mølleprojektets bygherre forpligtet til at betale værditab til ejerne af de omgivende ejendomme, som skønnes at miste værdi som følge af opstillingen af de nye vindmøller. Vurderingen sker af en taksationsmyndighed under administration af Energinet.dk. Taksationsmyndigheden, som består af uvildige fagfolk og jurister, fastlægger størrelsen af et evt. beløb, som bygherren er forpligtet til at udbetale ved en gennemførelse af projektet. Der er ingen begrænsninger for, hvilke ejendomme, eller på hvor lang afstand af mølleprojektet, man kan gøre krav på erstatning i forbindelse med værditab. Som udgangspunkt vil alle naboer indenfor 6 gange møllernes totalhøjde, svarende til 900 meter i dette projektforslag, dog have krav på en gratis sagsbehandling ved taksationsmyndighederne, hvorimod alle øvrige ejendomme hver skal betale en sagsafgift. Bygherren har pligt til at afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleprojektets betydning for de omkringliggende ejendomme. Mødet skal som udgangspunkt afholdes i lokalplanens og kommuneplantillæggets høringsperiode, og inden 4 uger før høringsfristen udløber. Lokalt medejerskab Lov om fremme af vedvarende energi giver lokale borgere købsret til andele i nye vindmølleprojekter. For nye vindmøller på land, heriblandt mølleprojektet ved Nørre Økse Sø, er bygherren forpligtet til at udbyde mindst 20 % af ejerskabet som andele til lokale borgere. Alle over 18 år, som bor indenfor 4,5 km afstand af vindmølleprojektet eller har bopæl i Jammerbugt Kommune, har mulighed for at købe andele. Hvis der er flere ansøgere til køb af andele, end der er udbudte andele, vil borgere med registreret adresse indenfor 4,5 km af vindmølleprojektet have forret på køb af op til 50 andele. Andele, som ikke kan fordeles på anden vis, vil fordeles ved lodtrækning. Andelene skal sælges til kostprisen og skal tilbydes gennem annoncering og efter afholdelse af et informationsmøde. Ordningen administreres af Energinet.dk. Bygherren vil informere nærmere om muligheden for køb af andele i projektet i forbindelse med høringsfase og offentligt møde. Grøn ordning Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i forbindelse med den nye lovgivning på området for vedvarende energi oprettet en grøn ordning, som finansieres gennem opstillingen af nye vindmøller, og som kan yde tilskud til det lokale foreningsliv og kulturelle eller informative aktiviteter. Fonden kan også yde tilskud til anlægsarbejder som styrker de landskabelige eller rekreative værdier i kommunen. Ved en gennemførelse af projektforslaget stilles således et beløb til rådighed på kr. 88.000 pr. 1 MW effekt, som opstilles, som via Jammerbugt Kommune kan bruges til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Jammerbugt Kommune kan søge midlerne hos Energinet.dk, når kommunen har valgt hvilke formål, midlerne skal bruges til. Midlerne kan bruges som tilskud til for eksempelvis det lokale foreningsliv, kulturelle eller informative aktiviteter eller anlægsarbejder, som kan styrke de landskabelige eller rekreative værdier. Med 88.000 kr. pr. MW installeret effekt, svarer det til, at det ansøgte projekt udløser ca. 4,75 mio. kr. til disse formål. 19

Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro raadhus@jammerbugt.dk