Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Relaterede dokumenter
CO2 udledning 2017 sammenlignet med 2016

CO2 22% CO2

Indhold. Rapporten er udarbejdet af Lars Sørensen og Louise Brunsgård Michelsen. Side 1

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Procedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Datakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Datakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

Kommunens grønne regnskab 2011

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Miljørapportering 2010

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Supplerende indikatorer

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

CO 2 regnskab

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Supplerende indikatorer

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Supplerende indikatorer

MILJØ REDEGØRELSE

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

CO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Varmepumper i fjernvarmen - virker det?

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Odense Kommune CO 2 regnskab

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Transkript:

Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes. I disse år stiger andelen af sol-, vand- og vindenergi. Det betyder grønnere strøm til de danske virksomheder og forbrugere. Kulfyret fjernevarme koster i regnskabet CO 2 -udledningerne fra fjernvarmen udgør cirka 95% af Kalundborg Forsynings samlede udledninger. Dong ejer det kulfyrede Asnæsværk, som leverer vores fjernvarme. Kalundborg Forsyning og Dong arbejder netop nu på at sikre en ny fjernvarmeløsning, som skal bruge CO 2 -neutral biomasse som brændstof.

Sådan vil vi minimere CO 2 -aftrykket CO 2 -neutral fjernvarme. Kalundborg Forsyning distribuerer fjernvarme fra Dongs varmekraftværk, Asnæsværket. Der er for nylig underskrevet en forhåndsaftale med Dong, Novo Nordisk og Novozymes om etablering af et biomassebaseret varmekraftværk. Ved at etablere anlægget vil Kalundborg Varmeforsyning kunne levere fjernvarme baseret på CO 2 -neutral energi. Varmeudnyttelse. Vores renseanlæg behandler dagligt flere tusinde kubikmeter spildevand, der året rundt har en temperatur på ca. 25 grader. Det varme spildevand vil, efter at have været gennem renseanlægget, i fremtiden løbe gennem et varmeveksler- og varmepumpeanlæg. Når anlægget står færdigt medio 2017, vil Kalundborg Renseanlæg A/S forsyne fjernvarmenettet med varme svarende til 60.000 MWh og dermed potentielt bidrage med en årlig CO 2 -besparelse på 12.000 tons. Bundbeluftning. Vi har etableret et nyt bundbeluftningssystem på Kalundborg Centralrenseanlæg i 2015. Det nye tiltag reducerer vores elforbrug med 400.000 kwh årligt, svarende til en CO 2 -reduktion på 82 tons. Lattergasmålinger. Det kan være svært at beregne mængden af drivhusgasser præcist. Derfor har vi på Kalundborg Renseanlæg installeret lattergasmålere, som nøjagtigt måler, hvor meget lattergas der bliver udledt fra vores processer. Det giver os mulighed for at optimere vores processer i en retning, som er mindre belastende for klimaet.

Er du kunde hos Kalundborg Forsyning? Så meget CO 2 udleder du årligt, når du er kunde hos os. Vand og spildevand: ca. 30 kg CO 2 pr person. Fjernvarme: ca. 3,7 tons CO 2 pr person. Vidste du at hver dansker udleder ca. 17 tons CO 2 hvert år inklusiv fødevarer, transport, energi og forbrug? Vi imødegår klimaforandringerne De Fem Landskaber. Cirka 50% af det vand vi modtager i vores kloakker er såkaldt fremmed vand. Det vil sige, at regnvand fra veje, flisearealer og tage løber i de fælleskloakerede systemer og belaster vores renseanlæg. Vi vil gerne undgå at det fremmede vand optager kapaciteten i kloaksystemet og på renseanlæggene. Derfor har Kalundborg Forsyning bl.a. igangsat projektet De fem Landskaber, som er et klimaprojekt, hvis formål er at nedsive tag- og overfladevand lokalt, fx ved at etablere søer og dermed udnytte vandets rekreative værdi.

Minimeret CO 2 -aftryk sådan! Biomassebaseret kraftvarme fra Dong i 2019. Fjernvarme fra Kalundborg Forsynings varmepumpeprojekt fra 2017. Fokus på returtemperatur bedre udnyttelse af fjernvarmen. Bedre bundbeluftning og styring på Kalundborg Centralrenseanlæg. Solcelleanlæg på Ornum Renseanlæg. Vil du vide mere? Grundlaget for Kalundborg Forsynings CO 2 -rapport er The Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen), som er et internationalt anerkendt værktøj til at opgøre og rapportere udledning af drivhusgasser. GHG-protokollen er en vidt udbredt standard, og derfor gør brugen af den det muligt at sammenligne Kalundborg Forsyning med andre lignende virksomheder. Læs mere på de følgende sider. Kalundborg Forsyning A/S Dokhavnsvej 15 4400 Kalundborg tlf. 59 57 17 00 kundecenter@kalfor.dk www.kalfor.dk

Om GHG-protokollen Grundlaget for denne rapport er The Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen), som er et internationalt anderkendt værktøj til at opgøre og rapportere udledning af drivhusgasser. GHGprotokollen er en vidt udbredt standard, og derfor vil brugen af den, gøre det muligt at sammenligne Kalundborg Forsyning med andre lignende virksomheder. GHG-protokollen opdeler udledningerne i tre kategorier. Kategori 1 dækker over de direkte drivhusgasudledninger som for eksempel udledninger fra køretøjer, som Kalundborg Forsyning ejer og udledning af drivhusgasser fra vores renseanlæg. Kategori 2 dækker over de indirekte drivhusgasudledninger, som ikke finder sted på Kalundborg Forsynings adresser. Her er tale om indkøb af elektricitet, fjernvarme og damp. Kategori 3 dækker over de aktiviteter, som udleder drivhusgasser, virksomheden ikke har direkte kontrol over. Eksempler på udledninger i kategori 3 er medarbejdernes transport til og fra arbejde, outsourcet transport og produktion samt udledninger i forbindelse med brug af en virksomheds produkter. Ved anvendelse af GHG-protokollen er det obligatorisk at opgøre udledninger fra kategori 1 og 2, mens kategori 3 er mere omfattende og derfor valgfri. Kalundborg Forsyning vælger i denne rapport at fokusere på kategori 1 og 2 men er klar over de potentielle store udledningsbesparelser, der kan være at finde i kategori 3. Derfor er det på sigt muligt, at Kalundborg Forsyning vil udvide opgørelsen til også at inkludere kategori 3. I kategori 1 måles der drivhusgasudledninger fra Kalundborg Forsynings biologiske processer i forbindelse med spildevandsrensning samt brændstofforbrug fra virksomhedens køretøjer. Drivhusgasudledningerne fra processerne på vores renseanlæg inkluderer lattergas og metan. Det er branchepraksis ikke at medregne kuldioxid. I kategori 2 opgøres Kalundborg Forsynings indkøb af elektricitet og fjernvarme. Drivhusgasudledningerne måles således for kategori 1 og 2 for hvert selskab. Kalundborg Forsyning Holding A/S indgår ikke i opgørelsen, da der ingen driftsaktivitet er i selskabet. Kalundborg Forsyning Holding A/S består af: Kalundborg Vandforsyning A/S Kalundborg Overfladevand A/S Kalundborg Varmeforsyning A/S Kalundborg Spildevandsanlæg A/S Kalundborg Renseanlæg A/S. Herunder opgøres alle køretøjer og maskiner samt hoved- og driftsbygningerne på Dokhavnsvej. Herunder ses en opgørelse af Kalundborg Forsynings CO 2 -udledninger i tons. CO 2 -UDLEDNINGER I TONS 2013 2014 2015 Kalundborg Renseanlæg A/S 2.928 2.405 1.332 Kalundborg Spildevandsanlæg A/S 246 218 180 Kalundborg Vandforsyning A/S 631 520 357 Kalundborg Overfladevand A/S 590 476 311 Kalundborg Varmeforsyning A/S 68.164 57.050 57.482

CO2-beregninger Dette CO2-regnskab indeholder data fra år 2013, 2014 og 2015. Elforbruget er udtrukket fra Energi Danmark, fjernvarmekøb udtrukket fra faktura fra leverandør og brændstofforbrug udtrukket fra leverandør. CO2-opgørelsen i forbindelse med elforbrug er udregnet ved hjælp af Energinets Miljødeklaration for el leveret til forbrug i 2015 (http://www.energinet.dk/da/klima-og-miljoe/miljoedeklarationer/sider/ Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx). CO2-opgørelsen i forbindelse med varmekøb er hentet fra DONG Energy (emissionsopgørelse). N2O-emmisionner fra spildevandsbehandling i processtanke er målt ved hjælp af censorer. Lattergas (N 2 O) er specielt interessant, fordi den er op til 320 gange så kraftig en drivhusgas som CO2. CH4 er beregnet som: Bi5-belastning x 0.1%. For omregning til CO2-ækvivalenter ganges med 25. I rapporten er alle udledninger, som ikke umiddelbart opgøres i CO2, omregnet til CO2-ækvivalenter. CO2-ækvivalenter er omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten. Man har således beregnet, hvor mange ton CO2 der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas. Dette tal er gassens CO2-ækvivalent. Alle udregningsmetoder er udvalgt efter grundige overvejelser og forventes at kunne bruges til fremtidige CO2- regnskaber. Rapporten er udarbejdet af Lars Sørensen og Louise Brunsgård Michelsen