Nr. 4 April 2005. Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

Nr. 4 April 2005 Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

indhold april 2005 TEMA EFTERUDDANNELSE Mange parykker, men ingen nykker...4-5 Langthårsopsætning i særklasse...6 Teater make-up, en appetitvækker...7 Afro for alle...8-9 NYHEDER Divaen kommer...10 KOS.FORUM Farligt ozon for din kunde...12-13 ITALIEN Hårfin politik...14-16 SPEJLET MEDLEMSBLAD FOR DANSK FRISØR & KOSMETIKER FORBUND NR. 4 APRIL 2005 94. ÅRGANG Ansv. redaktør: Forbundsformand Poul Monggaard. I redaktionen: Poul Monggaard, Annie Hartvig, Lars Nybøll og Annet Bunch. Udgivet af: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Lersø Parkallé 21, Postboks 2579, 2100 København Ø. Tlf.: 35 83 18 80. Telefax: 35 82 14 62. e-mail: dfkf@dfkf.dk - www.dfkf.dk Abonnement: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Kr. 330,- pr. årgang. Layout, produktion & annoncer: DART Reklameproduktion, Havnegade 2C, 3600 Frederikssund. Tlf.: 47 53 22 34. e-mail: dart@dart-reklame.dk www.dart-reklame.dk. Tryk: Graphx. Repro: Highlight Grafisk A/S. Oplag: Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol 6.236 ekspl. Deadline for annoncer: Senest den 15. i måneden for at blive optaget i nummeret, der udkommer den 15. i måneden efter. Forsiden: Happy Days fra Intercoiffure SPØRGESKEMA Arbejdsmiljø er din hverdag...17-20 MILJØ REJSEBREV Ren besked...22-23 Fra Amazonas til Kbh. via Colombia...24-25 FAGLIGE SIDER...26-35 Dit forbund Nyt fra Haderslev Politisk indsats Kirsten Krag går af Oplysninger om din arbejdsplads Køb, salg, job Aktivitetskalender Jubilæer Mød stress-manager Johnny Schultz TÆNK er tilbage Bork Havn feriecenter A-kassen INSPIRATION Intercoiffure...36 2 SPEJLET

kursen er sat LEDER APRIL 2005 Kollegerne på Dansk Frisør & Kosmetiker Forbunds kongres i efteråret 2004 udstak kursen for forbundets arbejde de næste 4 år. Blandt vores indsatsområder er uddannelser og fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Hvad uddannelserne angår, har vi skærpet indsatsen for at sikre, at flere får den fornødne efteruddannelse og får de bedst mulige tilbud. Vi har også fået lagt op til en forbedret grunduddannelse herunder arbejde med mindre helbredsskadelige produkter igennem en grøn linie. Vore medlemmer har haft mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med både kvalitet og effektivitet af mindre allergifremkaldende produkter. Det er sket igennem den turné, forbundet har haft landet over. Her har vi oplevet, at kollegerne har kunnet give udtryk for de bekymringer, de har med de sædvanlige kemiske produkter og deres glæde over, at der nu findes nye og effektive muligheder. Det gælder såvel bedre produktindhold og gode resultater for kunderne. Indsatsen for bedre produkter fortsætter. Forbundet har intensiveret dette arbejde ved hjælp af ekspertise fra miljømyndighederne i København. Hermed vil der blive sat yderligere fokus på vores produkter med henblik på at undgå de skadelige og fremme de mindre skadelige. Samtidig har vi sat yderligere fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det er sådan, at dårligt socialt arbejdsmiljø i salonerne kan ødelægge den enkeltes livskvalitet både nu og på længere sigt. Det skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Som bekendt har vi etableret et samarbejde med krisepsykologisk klinik på Rigshospitalet, således kolleger og deres pårørende, som har lidt skade på grund af et dårligt socialt arbejdsmiljø på vore arbejdspladser kan få en ordentlig og kvalificeret behandling. Desuden afvikler vi i den nærmeste tid en turné med psykologen Johnny Schultz, som forbundet ved flere lejligheder har samarbejdet med omkring psykisk arbejdsmiljø og samarbejdsforhold. Vi tror, at de kolleger, der kommer til arrangementerne med Johnny Schultz vil kunne få bedre redskaber til at tage roret i deres eget liv i et godt samspil med kollegerne. Sommetider spørger vi os selv: Har vi brug for en stærk faglig organisation. Når vi ser på den nytte, vi kan gøre, fordi vi lægger vore kræfter sammen, så siger vi jo, det nytter. Lad os stå sammen om det. Foto: Lars Nybøll SPEJLET 3

mange parykker, men ingen nykker Hvert år tilbyder Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund omkring 70 efteruddannelser. Desværre er der alt for få medlemmer, der benytter sig af tilbuddene, og dermed går de glip af den verden af muligheder, der ligger i at kunne lave negle, extensions, lægge make-up og en masse andre spændende ting. Kundskaber som kan åbne døre til for eksempel teatre og andre arbejdspladser uden for frisørsalonen. I de kommende numre vil Spejlet sætte fokus på efteruddannelse og forhåbentlig give dig inspiration til at kaste dig ud i noget nyt. Der sidder ingen stjerner i sminkestolen på Det Ny Teater - der er nemlig ikke noget, der hedder nykker eller stjernestatus, når alle skal gøres klar i løbet af kort tid. Af Jette Damgaard. Foto Lars Nybøll Kostumerne hænger på sirlige rækker og strutter med farvestrålende tyl og krinoliner. Sværd, hjelme og andre rekvisitter er stablet langs væggen, og når man går op i sminkerummets ubarmhjertigt skarpe lys, er alle parykkerne stillet frem. Der er helt nøjagtigt 90 parykker i brug i forestillingen Beauty and the Beast, som lige nu spiller på Det Ny Teater i København. Og de skal alle sammen vaskes, sættes og rettes til jævnligt, forklarer Elsebeth Simonsen, som har været teaterfrisør siden 1978 og chef for frisørerne på Det Ny Teater siden 1994. I dag er hun leder af afdelingen, og ud over at have fingrene i håret, sminken og maskerne skal hun også styre budgetterne. Da vi lavede Phantom of the Opera havde vi 150 parykker, og de kostede altså over en million kroner, for alle vores parykker er lavet af naturhår, forklarer hun. Svært at få arbejdskraft Det Ny Teater bestiller nye parykker til hver forestilling, og det er faktisk et problem, for der er kun to parykmagere tilbage i Danmark. Om få år findes der slet ingen parykmagere i Danmark, og jeg er bange for, at jeg om 4-5 år er nødt til at bestille alle mine parykker i England, siger Elsebeth Simonsen beklagende. De to parykmagere, der er tilbage, er ved at være oppe i årene, og de unge mennesker i dag lærer ikke at lave parykker. Det er ærgerligt, for både i film, reklamefilm og på teatre bliver der brugt masser af parykker, fortæller hun og viser, hvordan en paryk ser ud, når den første gang kommer i hendes hænder. Håret er helt glat og stridt og skal så ved hjælp af godt gammeldags håndværk blive en af de fantastiske rokokofrisurer med bølger og krøller. Et håndværk som også er ved at gå tabt, mener Elsebeth Simonsen. Jeg har virkelig svært ved at få arbejdskraft, for de unge mennesker kan ikke lave en oprulning eller lave bølger - de mangler simpelthen fundamentet. Og hvis du lukker en dør lidt hårdt, så falder det hele sammen. Det går simpelthen ikke her på teatret, alt skal laves fra bunden, for så holder det. Præcision Elsebeth Simonsen lyder lidt skarp i tonen, men det er også nødvendigt i en teaterkulisse. Der er ikke tid til hyggesnak, når alt foregår på tid, og skuespillerne skal være klar til at løbe på scenen på et splitsekund. I aftenens forestilling er der for eksempel et skift, hvor der kun er 50 sekunder til at få skiftet skuespillerens kjole og paryk. Jeg har mærket, at nogle af de unge, der har været herinde, er blevet overraskede. De vil stå og nusse og forklare alt, hvad de laver - det er der altså ikke tid til. Det må vi snakke om bagefter, for der er 35 skuespillere, der skal være færdige, forklarer Elsebeth Simonsen, som absolut ikke kan tolerere, at man kommer for sent. Forestillingen venter ikke. 4 SPEJLET

FAKTA: Frisørfagets svende og kosmetikere har ret til løn i de 14 dage om året, hvor de har ret til efteruddannelse Der er afsat 38 millioner kroner årligt til efteruddannelser. Med fra begyndelsen For frisørafdelingen starter en forestilling allerede et par måneder før, den får premiere. På det tidspunkt får frisørerne de skitser fra scenografen, som forklarer, hvordan han har tænkt sig, at kjoler, parykker og kulisser skal se ud. Ud fra tegningerne bliver der lavet masker, rullet og curlet parykker, lavet overskæg, hugtænder og hvad, der ellers er med til at give en karakter personlighed. Det meste bliver lavet i Elsebeth Simonsens afdeling, og ikke alt bliver lavet lige efter bogen. Det kan man se på parykken, som Beast har på. Han har jo horn i panden, og så var vi nødt til at skære parykken op og sætte velcrobånd i. Det gælder om at være kreativ, og det er en af de gode ting ved det her job. Ikke to dage er ens, siger Elsebeth om et arbejde, der kræver, at man kan arbejde på skæve tider. Det Ny Teater har 7-8 frisører tilknyttet, og de arbejder på skift. Nogle arbejder om dagen med at frisere, vaske og rette parykkerne til - andre har aftenvagten, der begynder klokken 17 og først slutter, når alt er lagt på plads efter aftenens forestilling. Desuden er der den slemme lørdag, hvor der er to forestillinger. Men sådan er det, hvis man vil have et job i en spændende verden, hvor stjernerne løber ind og ud af sminkerummet. Selv om man helst ikke skal lade sig mærke med det, for når de sidder foran spejlet, så er det bare Kirsten, Søren eller Gaston. Jeg kommer tit til at kalde dem for det navn, de har i stykket - for det er jo det, de er for mig. Det er det, jeg forvandler dem til, fortæller Elsebeth Simonsen. Mangel på dygtige frisører På scenen står kulisserne pænt skubbet til side, og det er et imponerende skue at kunne se ud over de røde, plysbelagte stolerækker, der normalt er fyldt op med publikummer. Det næsten 100 år gamle teater emmer af historie, og Elsebeth Simonsen fortæller, at netop ånden på teatret er noget af det bedste ved at arbejde her. Og hun har et stort ønske om, at der bliver gjort noget ved manglen på dygtige frisører til teatrene, for det er en fantastisk verden. Men de skal kunne deres håndværk. For som jeg plejer at sige - hvis ikke du har dine byggesten, så kan du ikke lave ordentligt hår. De skal kunne curle, rulle op og lave fald og bølger. De skal kunne se i billeder og forestille sig, hvordan skitsen fra scenografen bliver forvandlet til en virkelig person. Og så skal de være præcise, fastslår Elsebeth Simonsen, inden hun træder ned fra scenen. Forslag til kurser, hvis du kunne tænke dig at få foden indenfor på et teater: 30075 D Extensions/Afrohair 30090 F Fremstilling af mondurer 30094F Fremstilling af parykker 1 30095F Fremstilling af parykker 2 30099F Frisering af mondurer 30117A Langt hår 30123D Make-up teater 30127F Mediepsykologi 30166D Sminkør/maskør 30183D Teater makeup 30184F Tilklipning 5 SPEJLET

langthårsopsætning i særklasse Akademiet for historiske frisurer på Nationalmuseet Helt til venstre Hertuginden af Devonshire, frisør Ruth Christensen. La Fregatte, frisør Kirsten Malchou. Marie Antoinette, frisør Solveig Møller. La Fontagne, frisør Inge Damkilde. Biedemeier udført af Gitte K. larsen Til venstre La Fontagne. I midten Marguerita ad Spanien, frisør Birgit Shaksen. Til højre, renaissance, Valorosa, frisør Asta K. Lauritsen. Den 8. oktober 2004, kulturnatten, og igen den 13. februar i år, i anledning af Nationalmuseets Herregårdsudstilling, demonstrerede Akademiets medlemmer historiske frisurer for et meget interesseret publikum. Til trods for en kraftig snestorm søndag den 13. februar var et stort publikum til stede, da frisørerne begyndte at bygge frisurerne op i Nationalmuseets store forhal. Ruth Christensen friserede Hertuginden af Devonshire. Birgit Schaksen, Margurita af Spanien. Solveig Møller, Marie Antoinette. Kirsten Malchau, la Fregate. Inge Dankilde, la Fontange. Gitte J. Larsen, Biedemeier og Asta K. Lauritsen en renaissance frisure, Valrosa. Alle frisurer var meget flot udført og blev da også mødt med stort bifald, da Asta K. Lauritsen til slut, på en glimrende måde, fortalte om de enkelte frisurer. Det var en flot afslutning på opvisningen. Medlemmerne i Akademiet syntes det ville være en god ide, hvis flere deltog aktivt i denne interessante del af faget, som man kan lære meget af, ikke mindst opsætning af langt hår, så det sidder fast, stil og form. Til efteråret starter en ny sæson, som bliver annonceret i fagbladene. Akademiet håber, at mange interesserede frisører melder sig. 6 SPEJLET

teater makeup en appetitvækker Af Annie Hartvig Går du med overvejelser om en karriere inden for teatrenes spændende verden, skal du være opmærksom på alle de specialer/efteruddannelsestilbud faget udbyder. På TeSe Kbh., Glentevej, har man lige afsluttet en uge i teatermakeup som speciale/efterudd. Det kan kun betragtes som en inspirationskilde til en senere udbygning af dette område, der kan sammensættes af mange spændende udbud ud fra speciale-/efteruddannelses kataloget. Spørg efter dette på jeres skoler eller ret henvendelse til Pia Bagger på Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Specialet varetages af Connie Carstens, der tidligere har været ansat på Det Ny Teater, DR TV-byen og Det Kgl. Teater. Specialets emne var Cats. 1: Demo på Torben, der ender som baggårdskat. 2: Halvt igennem forvandlingen. Sminke materiale fra Kryolan. 3: Torben baggårdskat iført paryk, sminke og kostume syet af beklædningensafd. Slusen TESE. SPEJLET 7

Afro for alle Priscilla Barikisu Larsen, der stammer fra Ghana, underviser på et af de hippeste valgfrie specialer på Frisørskolen: Afro & Extension. Et forløb man også kan følge på efteruddannelsen. www.crawfurd.com Af Peter Tegllund Jensen Foto: Harry Nielsen Det er hårdt arbejde at komme på et kursus, hvor Priscilla Barikisu Larsen underviser. Til gengæld lærer man helt sikkert også noget. Eleverne har en uge til at lære teknikkerne, og en lille uge til at lave et afslutningsprojekt. Normalt skal man bruge to år bare på at lære de grundlæggende teknikker, smiler Priscilla Barikisu Larsen, der normalt bare kalder sig Kisu det er lettere at sige for danskerne, forklarer den 8 SPEJLET 35-årige ghanesiske frisør, der har boet i Danmark i snart syv år; lige siden hun blev gift med sin danske mand, som hun mødte i Ghana. 35-årige Priscilla Barikisu Larsen er uddannet frisør i Afrika og har de seneste tre år undervist på det valgfrie speciale på frisørskolen på Glentevej i København på kurset Afro & Extension. Et 14 dage langt kursus, der ligger mellem F6 og F7, altså omkring tre år henne i frisøruddannelsen. Specialet stiller store krav til alle de omkring 40 frisør-elever, der plejer at deltage. Det er nemlig hårdt arbejde at lære de otte grundlæggende teknikker, som bygger på den afrikanske frisør-tradition. Eleverne skal blandt andet lære at lave corn rows der direkte oversat betyder majs-kolber og er fletninger, der flettes på langs af hovedbunden. De har fem dage til at lære teknikkerne. Hver formiddag er der demonstration af en ny teknik, og samme eftermiddag skal de selv bruge den. Det kræver, at man har stor tålmodighed. Eleverne kan godt blive lidt hidsige ind imellem, fordi det er svært, så de bliver glade, når jeg giver dem lov til at holde en

lille pause. Det skal man også huske 4-5 minutter er nok til, at man får ny energi, så man kan gå i gang med håret igen. Det er nødvendigt med pauser, når det tager flere dage at lave en enkelt frisure, fortæller Priscilla Barikisu Larsen. Tålmodigheden skal imidlertid række meget længere end 14 dage. Når man kun har fået en kort introduktion til de afrikanske teknikker, er det nemlig nødvendigt at øve sig meget bagefter, hvis man ikke skal glemme dem. Helst hver dag og helst en time, fortæller Priscilla Barikisu Larsen. Også for færdige frisører Man behøver ikke være frisør-elev for at komme med på Afro & Extension-specialet. I uge 39 og 40 i år kan alle vælge at bruge deres ret til efteruddannelse til at få et par ugers inspiration hos den afrikanske frisør der også selv snart skal i skole. Hun har godt nok en frisøruddannelse i forvejen til afrohår. Derfor begynder hun snart på en voksenuddannelse som frisør, så hun også lærer de europæiske frisørdyder såsom at klippe glat hår, farve og permanente. Tillægsuddannelsen kommer formentlig til at tage et år eller halvandet. Man kan sagtens bare bruge nogle få af de afrikanske elementer i almindeligt glat hår. Jeg vil ikke nøjes med at klippe afrohår resten af livet - jeg vil det hele, så jeg er nødt til at gå i skole igen. Og så vil jeg meget gerne have min egen salon her i København bagefter, fortæller Priscilla Barikisu Larsen. Se flere billeder på www.barikisu.com SPEJLET 9

divaen kommer Af Jette Damgaard Kvinder skal igen være divaer i hvert fald hvis det står til L Oréal, som meget passende præsenterede forårets og sommerens farver på det luksuriøse Copenhagen Marriott Hotel. Foran cirka 250 frisører demonstrerede Line Bomholt og Dorte Holk, hvordan man får det bedste ud af L Oréals tre nye farveskalaer - Riviera Siren, Latin Diva og Morocco Muse. De nye farver er inspireret af solen, og specielt den lyse Morocco Muse var spændende, med lyse kobberfarver, karamel og en næsten ferskenfarvet refleks, som blev lagt i geometriske trekanter i blondt hår. Teknikken med at farve i trekanter gik igen i alle tre farvetemaer. Vi går mod lysere tider, men L Oréal mener alligevel, at der skal rødt i håret og det er ikke tilfældigt, at stilen bliver 10 SPEJLET sådan. Ifølge produktchef Aviaja Riemann er det halvandet år siden, at L Oréal forberedte sig på denne sæson ved at spotte forskellige trends nøjagtigt ligesom modehusene gør det. Et af resultaterne af den trendspotting er serien Riviera Siren, hvor farven er varm kobber, og stilen minder om Kylie Minogue. Også i den sidste af de tre nye farveskalaer, Latin Diva, er der røde nuancer, som svinger fra lilla, kobberrød og til kobberbrun. Skarpe linjer Line Bomholt og Dorte Holk arbejdede meget med grafisk klip. Farverne kræver tunge, skarpe linjer for at komme til udtryk, forklarede Dorte Holk. Da Søren Hedegaard kom på scenen for at kommentere farver og klip, mente han, at moden går i ring, for han kunne genkende stilen fra halvfjerdsernes hårmode og Dorte Holk gav ham ret i, at meget af inspirationen kommer fra den periode, men hun mener ikke kun, at det er halvfjerdserne, der inspirerer, for moden i dag blander mange forskellige stilarter og tager lidt fra hvert årti. Bedre pleje De nye serier fra L oréal er blevet tilsat flere plejende stoffer, som virker på hårets skællag. Det betyder ifølge produktchef Aviaja Riemann, at farven bliver mere ens, og at farven på kundens hår bliver næsten identisk med hårtotten på farvekortet. De nye plejestoffer betyder dog ikke, at kunden slipper for at skulle pleje sit hår, som hun plejer.

What you see, is what you get! PAKKEN: 2 Kelly pumpestole, Kelly vaskesystem, 2 Pepper konsoller komplet, Rullebord, Basic klippestol Udsugningsarm og motor, Kr. 19.810,- eller kr. 594,- pr. md. ved udbetaling på kr. 1.981,- excl. moms. GRATIS: sammen med startpakken, modtager du komplet produktpakke fra Goldwell: Intensivt produkt kursus, incl. gratis Hotline, 48 tuber* farve samt alt i farvetilbehør, alt i shampoo, kur & styling sortiment. Samlet værdi kr. 10.029,- *48 tuber kan konverteres til 18 dåser Aalborg, Sofiendalsvej 83 98 18 60 66 Viborg, Livøvej 10a 87 27 10 60 Vejle, Borgergade 8, Stouby 75 89 78 76 SPEJLET 11 Odense, Klokkestøbervej 15 66 17 30 38 København 61 61 73 61

På jorden er ozon skadeligt for både planter og levende væsener. Mennesker udsat for ozon i et forsøg har oplevet symptomer som hoste, tørhed i halsen, spændinger og smerter i brystet, øget slimproduktion, træthed, utilpashed, hovedpine og kvalme. Overlæge Peter Jacobsen fra Arbejdsog Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital i København, er efter at have læst rapporten fra Teknologisk Institut enig i miljøkonsulentens vurdering. De høje koncentrationer, der er målt her, er alene nok til, at det er betænkeligt at bruge ozon i forbindelse med kosmetikernes hudbehandlinger, fastslår Peter Jacobsen. Der er ingen tvivl om, at ozon er farligt, når man bliver udsat for høje koncentrationer. Ved almindelige undersøgelser måler man imidlertid typisk, hvad der sker, hvis man er udsat for ozon i størrelsesorfarligt OZON for din kunde Der er noget i luften - når kosmetikerne giver sig til at behandle deres kunder med damp og lysende glaskolber. De fleste er klar over, hvad det er: Ozon. Men ingen er klar over, om det er direkte skadeligt, hvis man arbejder med ozon hver dag. Efter en fjernsynsudsendelse er det blevet forbudt at bruge ozon i undervisningen på TeSe i København men der er faktisk aldrig nogen, der har målt, om stoffet er farligt at bruge på den måde, som kosmetikerne bruger det. SPEJLET har undersøgt sagen og har interviewet en række mennesker om deres holdninger og erfaringer med ozon. Professoren "Nå, så kosmetikerne fremstiller ligefrem ozonen selv? Ja, så beder de jo også selv om det. Man kan ganske enkelt ikke have ozon rundt omkring i et velreguleret samfund. De steder, hvor man er nødt til at bruge det, skal man sørge for at få det væk med det samme det er der helt klare regler for. Man skal have beskyttelse, for eksempel i form af punktudsugning. Og de steder, hvor man bruger ultraviolet lys, der er den største kilde til ozon, kan man bruge nitrogen til at beskytte med. Det fjerner ilten, og uden ilt kan der ikke dannes ozon." Professor Sven E. Harnung, Kemisk Institut, H.C. Ørsted Instituttet, Københavns Universitet Fakta om OZON Ozon med det kemiske navn O3 findes naturligt i luften og beskytter mennesker og planter mod solens ultraviolette lys. Ozon måles i ppm - 2 ppm er lig med 2 dele ozon pr. milliondele luft. Grænseværdien for ozon er fastsat til 0,1 ppm af EU og Arbejdstilsynet. Ozon har en lugt, som nogle kender fra en kopimaskine eller en printer, der har spyttet mange ark papir ud. Ozon har den fordel, at det kan bruges til at blege og desinficere. Ved indånding påvirker ozon slimhinderne og kan give betændelse i lungerne. Hvis man er massivt udsat for ozon, kommer friske lunger til at se ud som gamle. Kilde: Miljøstyrelsen 1 SPEJLET ER Eksperten Indeklimakonsulent Torben Eggert fra Teknologisk Institut var med til at foretage de videnskabelige forsøg i den udgave af i TV-programmet Kontant, der satte gang i hele debatten om ozon i luftrensere i private hjem og som samtidig fik ledelsen på kosmetiker-uddannelsen på TeSe til at forbyde brug af ozon i undervisningen. Torben Eggert er ikke i tvivl om, at ozon har mange gode egenskaber, men han advarer kraftigt imod de negative og meget farlige egenskaber, som ozonen også har. Man må sådan set gerne bruge ozon - det hele afhænger af, om arbejdsstedet er ordentligt indrettet. Behandleren og kunden må ikke indånde ozonen. Derfor skal der være et virkeligt godt ventilationssystem, en punktudsugning, der suger ozonen til sig med det samme, og forhindrer den i at blive spredt. Det er meget vigtigt!, fastslår han. Når kilden til ozon er så tæt på kunden og behandleren, som det er tilfældet, har det ingen betydning, hvor stort et lokale, man opholder sig i, forklarer konsulenten, der er specialist i at måle luftens indhold af ozon men som endnu ikke har lavet målinger hos kosmetikere. Spejlet nr. 12-2004 "Ozon er rigtig godt til mange ting. Men det er meget farligt på mange andre måder. Akkurat som med medicin - hvis du spiser en pille, virker den for det, den skal, men samtidig er den usund for en anden del af kroppen, forklarer eksperten. Indeklimakonsulent Torben Eggert fra Teknologisk Institut Importøren Kosmetolog Anna Larsen er ejer af Beautyworld i Kolding, der siden 1998 har haft eneforhandling i Danmark af klinikudstyr fra spanske Sorisa. Beautyworld har blandt andet leveret udstyr til CIDESCO-kosmetologskolen og TeSe, og Anna Larsen mener ikke, at der er grund til at være bekymret over ozon-behandlingerne. "Ozon har den fordel, at det er meget effektivt til behandling af betændte hudtyper. Både højfrekvens-apparatet og dampapparatet bliver kun brugt i nogle få minutter til hver behandling, og det er meget små mængder ozon, der bliver produceret", fortæller hun. "Man kan sagtens bruge damp uden ozon, og højfrekvensapparatet kan man bruge både med en argon-kolbe og en neonkolbe, og når man bruger den sidste, bliver der ikke dannet ozon på huden", forklarer Anna Larsen, der har fået oplyst af producenten, at højfrekvens-apparaterne udsender under 0,05 ppm ozon. Damp-apparatet svinger mellem 0,075 og 0,085 ppm. Kosmetolog Anna Larsen, ejer af Beautyworld i Kolding Normalt skal man være meget forsigtig med ozon, men vi har ingen undersøgelser på det her område. Det skyldes, at vi aldrig har fået forelagt problemstillingen. Læge John Bang, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital farlig? I en skønhedssalon kan der være tre kilder til ozon: Damp-apparater. Her er det oftest frivilligt, om man vil tilslutte en særlig lampe, der beriger luften med ozon. Højfrekvens-apparater, hvor der bliver sendt strøm gennem en glaskolbe med stoffet argon. Det danner ozon på ydersiden af glasset. Den tredje ozon-kilde er en lysovn med UV-lys, der bruges til at desinficere de redskaber, kosmetikerne bruger. Miljøkonsulenten "Hvis man kan lugte, at der er ozon i luften, er der allerede for meget af den. Ozon har en skarp lugt, som man kender blandt andet fra kopimaskiner, fortæller teknisk miljøleder Troels Barfod fra BST Danmark, der var den konsulent, der anbefalede TeSe at lade være med at bruge ozon-apparaterne i undervisningen. Han understreger, at han aldrig har været på skolen for at undersøge mængden af ozon og arbejdsforholdene. Rådgivningen blev givet over telefonen. "Det er heller ikke sikkert, at det ville give nogen mening at måle ozon-indholdet. For man skal måle, når man kan lugte ozonen - og når man kan lugte den, er der allerede for meget", mener Troels Barfod. Teknisk miljøleder Troels Barfod fra BST Danmark 1 SPEJLET En ny rapport fra Teknologisk Institut, som Forbundet har iværksat, fastslår, at de kunder, der bliver behandlet med ozon hos en kosmetiker, risikerer at indånde op til 100 gange mere ozon end tilladt. En overlæge kalder brugen af ozon i kosmetiske behandlinger for betænkelig. Af Peter Tegllund Jensen Foto: Harry Nielsen Der var blød klassisk musik i højttalerne og en behagelig julestemning i kosmetikernes store undervisningslokale på TeSe-skolen på Glentevej i København, da Torben Eggert var på besøg kort før jul. Men de sorte tal, der kunne aflæses på måleren på det store apparatur, han havde med sig, var alt andet end hyggelige. Torben Eggert er arbejdsmiljøkonsulent på Teknologisk Institut, og han var på besøg på skolen for at undersøge et vigtigt spørgsmål: Er de apparater, som kosmetikerne bruger, skadelige for både dem selv og kunderne, fordi de producerer ozon? Svaret har efter et par måneder med undersøgelser og målinger vist sig at være mest et ja. I hvert fald til sidste del af spørgsmålet. Ingen oplysninger 12 SPEJLET Torben Eggert har foretaget målinger både på TeSe, i salonen Complete Me og i et laboratorium på Teknologisk Institut. Det er Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund som har sikret undersøgelsens gennemførelse. Ved normal brug af kosmetikernes højfrekvensapparater i ansigtet på kunden, er der målt koncentrationer på huden blandt andet lige under næsen på helt op til 10 såkaldte ppm, der er en måleenhed for ozon. I laboratoriet er der målt helt op til 20 ppm. De tal skal ses i sammenhæng med, at grænsen for, hvor meget et menneske må blive udsat for, er helt nede på 0,1 ppm. Den er altså overskredet voldsomt ved målingerne helt ned ved huden - helt op til 100 og 200 gange hvad myndighederne anbefaler, men i meget korte tidsrum. Oppe i hovedhøjde med de kosmetiker-elever, der gav behandlingen, holdt målingerne sig inden for grænseværdien. Det samme gjaldt luften midt i lokalet. Selv om der i rummet på TeSe var mere end ti apparater i gang på samme tid, kunne der ikke måles skadelig ozon. Målingerne er imidlertid foretaget ved normal brug af apparaterne. Det betyder, at de har stået på forholdsvis lav effekt fra trin to til trin fire. Men de undersøgte apparater kan rent faktisk skrues helt op til ti. Hvis man ved en fejl skulle komme til at bruge apparatet på højeste effekt, kan det vise sig at være virkeligt farligt for kunden. Miljøkonsulent Torben Eggert finder behandlingerne bekymrende, fordi de ofte bliver givet i områderne omkring kundens næse og mund, og så høje ozon-koncentrationer kan selv i kortvarige perioder af ganske få sekunder give anledning til luftvejsirritationer. Samtidig mener han, at det er under al kritik, at importørerne af apparaterne ikke giver informationer om ozons skadelige virkninger eller oplyser om, hvor meget ozon de rent faktisk danner. Det betyder, at kosmetikerne ikke har nogen chance for at vide, hvad de rent faktisk udsætter sig selv og deres kunder for. Betænkelig metode

På TeSe og i laboratoriet var det undersøgte HF-apparatet af mærket BeautyConcept. Dampapparatet hed Sorisa UO-03. På Complete Me var HF-apparatet af mærket Tesla og dampapparatet et Girovap. Der er stor forskel på, hvor meget ozon, de forskellige apparater danner. HF-apparaterne - og især det af mærket Tesla - giver meget høje ozon-tal i forbindelse med korte stød. Selv ved en meget lav indstilling på 1,5, kan kunden risikere at indånde op til 100 gange grænseværdien. Dampapparaterne er derimod reelt ufarlige. På TeSe var koncentrationen ved brug af Sorisa-apparatet under 0,1 ppm. I dampen fra Girovap-apparatet var der op til 0,2 ppm ozon i dampen. Læs hele rapporten fra Teknologisk Institut på www.dfkf.dk I en skønhedssalon kan der være tre kilder til ozon: Dampapparater. Her er det oftest frivilligt, om man vil tilslutte en særlig lampe, der steriliserer dampen med ozon. Højfrekvens-apparater (HF), hvor der bliver sendt strøm gennem en glaskolbe med stoffet argon. Det danner ozon på ydersiden af glasset. Den tredje ozon-kilde er en lysovn med UV-lys, der bruges til at desinficere de redskaber, kosmetikerne bruger. denen en time. Her er der tale om meget korte påvirkninger, og derfor kan det ikke siges, om ozonen vil være direkte sygdomsfremkaldende i de her tilfælde, fortsætter han. Grænseværdien på 0,1 ppm ligger en del under det punkt, hvor ozon bliver farligt for mennesker. Men når den bliver overskredet så markant som her, kan der være utilsigtede virkninger. Ved de højeste af de målte funktioner vil der formentlig ske en forbigående påvirkning af lungefunktionen, hvis kunden indånder ozonen. Udsatte personer som for eksempel astmatikere vil blive påvirket mest og vil måske have et øget medicinforbrug efter behandlingen, vurderer Peter Jacobsen, der understreger, at hans vurdering bygger på den forudsætning, at de begrænsede antal må-linger, som undersøgelsen bygger på, giver et korrekt billede af forholdene. Man kan ikke udelukke, at der kan være situationer, hvor behandleren selv også bliver udsat for ozon-værdier, der kan være skadelige, siger han. Jeg tror til gengæld ikke, at ozonen i de her tilfælde er skadelig for huden. Jeg tror modsat heller ikke, at det gavner. Bakterierne sidder typisk længere nede i huden, og ozonen vil formentlig allerede have reageret med noget andet, før den når ned til bakterierne. Der findes formentlig cremer og sæber, der er bedre til at desinficere huden end ozon, siger Peter Jacobsen, der understreger, at det er hans egen private vurdering, der ligger uden for hans faglige arbejdsområde. Alternativer på vej frem Kosmetiker Marie Reuss er til gengæld ekspert i at bruge andre midler end ozon. Som hun fortalte til Spejlet før jul, er ozon helt udelukket på hendes klinikker på H.C. Andersens Boulevard i København og Thorvaldsensgade i Århus. "Vi har mange mandlige kunder, som bliver vokset for eksempel på ryggen. Når man fjerner hår er det utrolig vigtigt, at man desinficerer bagefter - og der er det absolut lige så effektivt at bruge vaskegele med triclosan - et bakteriedræbende kemikalie - som vi gør i min salon, i stedet for ozon. Vi har ikke haft en eneste klage fra kunder, der har haft problemer, fordi vi er holdt op med at bruge ozon. Og jeg har både brugt ozon i mange år og arbejdet uden ozon i mange år, så jeg har efterhånden et godt sammenligningsgrundlag," fortæller Marie Reuss. På Frisørskolen TeSe på Glentevej i København er det også definitivt slut med at bruge ozon i undervisningen på kosmetikeruddannelsen. Konklusionerne i rapporten fra Teknologisk Institut har været med til at underbygge den beslutning, som lederen af kosmetikeruddannelsen, Aila Hargbøl, traf allerede i efteråret 2003, da en række TV-udsendelser satte fokus på brugen af ozon i luftrensere. Jeg er helt lettet over, at vi holdt op med at bruge ozon i undervisningen allerede dengang. Jeg har hele tiden haft den klare holdning, at hvis der er noget, vi ikke er helt sikre på er sundt for eleverne, skal vi holde op med at bruge det. Men jeg er glad for, at undersøgelsen er blevet lavet. Det er rart at vide helt klart, hvad ozon i forbindelse med hudbehandlingerne rent faktisk gør. Og ud fra det, vi nu ved, bliver konsekvensen helt klart, at vi fortsat vil bruge andre midler end ozon her på skolen, siger Aila Hargbøl. Forbundet vil forelægge undersøgelsen for Arbejdstilsynet for at få klarlagt om der er baggrund for nye retningslinjer. SPEJLET 13

hårfin politik Spejlet har besøgt en arbejdsplads, der er den eneste af sin slags i hele Italien: Frisøren i det italienske Parlament. Af Jesper Storgaard Jensen. Foto: Jesper Storgaard Jensen og Deputeretkammerets arkiv. Rom Hvis man tror, at hår ikke er vigtigt i italiensk politik, kan man godt tro om igen. For at blive overbevist om vigtigheden af hårpragtens fylde, er det nok at kaste et blik på Italiens premierminister Silvio Berlusconi. Da han sidste sommer modtog den engelske premierminister Tony Blair og frue ved sin sommerresidens på Sardinien, dukkede Berlusconi op i hvad der mest af alt mindede om et pirat-kostume, dvs. med et tørklæde chikt bundet om hovedet! Italienerne måbede, samtidig med at billederne af Berlusconi gik verden rundt. Hvad var der sket? Såmænd ikke andet end at Berlusconi havde benyttet sommerferien fra det politiske liv til at få foretaget en hårtransplantation. Berlusconis ønske om en mere fager hårpragt er imidlertid ikke eneste eksempel på den seneste tids sammenblanding mellem hår og politik. Senest har det italienske dagblad la Repubblica bragt en artikel om en angiveligt svær teoretisk adgangsprøve som unge frisører, der søger 14 SPEJLET ansættelse ved Parlamentets frisørsalon, skal igennem, inden de kan få lov til at sætte kam, saks og barberblad til de folkevalgtes hoveder. Spejlet har besøgt frisøren i det italienske Deputeretkammer for at undersøge sagen nærmere. Arbejdsplads fra 1697 Siden 1871, da Rom blev gjort til hovedstad i et netop samlet Italien, har det store og smukke Palazzo Montecitorio i byens hjerte været hjemsted for Deputeretkammeret, dvs. det italienske Parlaments underhus. Ud over et betragteligt antal af 630 folkevalgte er Kammeret som det blot kaldes i daglig tale daglig arbejdsplads for næsten 2.000 personer, heriblandt politiske taskebærere, assistenter, administrativt personale, kontrollører, kustoder m.fl. Der er med andre ord tale om en arbejdsplads på størrelse med en dansk landsby af pæn størrelse. Den imponerende bygning, der blev gjort færdig i 1697, har en helt særlig ånd, hvilket man straks fornemmer. De lange højloftede gange, de røde løbere, de mange marmorsøjler, billederne på rad og række af Deputeretkammerets mange formænd gennem tiden samt de prægtige store malerier, der pryder mange af væggene, er alle ting og detaljer, der signalerer tradition. Samtidig forvirres man af den store bygnings nærmest labyrintagtige gangsystem. Her findes et utal af gange og korridorer, små døre, korte passager, klaustrofobisk små elevatorer, snoede trapper, der fører en op og ned til etagernes underlige niveauforskelle, og som får den udefrakommende til at miste al form for stedsans på få øjeblikke. Hyggeligt frisørunivers På en af disse mulige, labyrintiske spadsereture kan man støde på en dør, bag hvilken Deputeretkammerets frisør har hjemme. Her åbenbarer sig en overraskende hyggelig salon med et varmt og imødekommende lys. Et lille frisørunivers, der udgøres af seks læderbetrukne frisørstole, marmorgulve, gennemsigtige flasker med farvestrålende væsker, alskens frisørgrejer, et lavt bord med politiske ugemagasiner på hovedsprogene til ventende klienter samt et lille TV, der altid står tændt, således at Kammerets medlemmer kan følge med i den igangværende debat inde i salen, mens lokkerne sættes. Samtidig er

næsten alle vægge beklædt med høje spejle, hvilket har den effekt, at man får øje på sig selv, næsten uanset hvor man kikker hen. Frisørernes daglige leder, signor Nino Zazzara, en herre i midten af 50 erne med et tæt gråsprængt overskæg og et genert smil, byder velkommen. Han har ti medarbejdere under sig, der arbejder i en turnusordning, således at salonen er bemandet fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 20.00 om aftenen. Zazzara startede ved Deputeretkammerets frisør i 1980, og er nu den, der har længst anciennitet. Som daglig leder bærer han, hvad der mest af alt minder om en elegant kaptajnsuniform fra flåden med en trikolore-farvet sløjfe på det ene ærme. Han står for snart at skulle gå på pension, men har efter eget udsagn fortsat en betydelig rolle at udfylde: Det er vigtigt, at der fortsat er en medarbejder med erfaring til at holde de unge i ørerne, siger han med et bredt smil. Morgenbarbering Zazzaras anciennitet betyder, at han er den, der bedst kender historien bag Kammerets hyggelige frisørsalon. Salonen blev indviet i 1930 erne som en service over for de politikere, der ofte kom rejsende langvejs fra til Rom med toget om morgenen. Det første, de gjorde, var som regel at begive sig til barberen for at få klaret den faste morgenbarbering, forklarer han. Senere, efter TV s fremkomst, kunne man opleve, at en politiker dukkede op hele to gange den samme dag for at blive barberet. Først om morgenen og senere sidst på eftermiddagen inden en eventuel TV-optræden. I de første mange år var både barbering og klipning gratis for Deputeretkammerets folkevalgte medlemmer, og sågar tidligere medlemmer havde gratis adgang. Det bevirkede ikke overraskende, at frisøren i mange år havde et endog betydeligt antal daglige klienter. Faktisk så højt, at Kammerets frisørsalon op gennem 1980 erne beskæftigede ikke mindre end 16 frisører, der arbejdede i en turnusordning, 12 timer om dagen uden pause, for at betjene de mange kunder. I 1992 indførtes en ordning med brugerbetaling, hvorefter arbejdspresset faldt noget. I dag koster en barbering omregnet ca. 15 kr. og en klipning ca. 50 kr. Zazzara fortæller, at der især er travlhed om morgenen: Her kommer rigtig mange af de folkevalgte for at blive barberet. Mange af dem har nået en betragtelig alder, og nogle af Kammerets ærede medlemmer har faktisk aldrig barberet sig selv, siger han nærmest undskyldende på sine kunders vegne. Teoretisk prøve Den hyppige brug af skarpe barberblade, der kører i farlig nærkontakt hen over de folkevalgtes ansigter, forklarer, hvorfor denne del af frisørkunsten prioriteres relativt højt i den praktiske ansættelsesprøve. De kandidater, der søger om ansættelse ved Kammerets frisørsalon, skal udføre tre praktiske prøver. Barbering, hårvask og klipning. Og det er faktisk vigtigt at kunne udføre en god og sikker barbering, siger Zazzara. Som noget nyt har man nu også indført en teoretisk prøve, hvor ansøgernes teoretiske almenviden testes. Denne prøve har 19 kandidater for nylig været igennem, idet Deputeretkammerets frisør netop har ansat seks nye medarbejdere. I den anledning har avisen la Repubblica, som nævnt, for nylig ironiseret over SPEJLET 15

hårfin politik nødvendigheden af en sådan prøve. Avisen skriver bl.a., at eftersom en frisør manøvrerer farlige våben såsom spidse hårsakse, skarpe barberblade og syreholdige væsker, bør vedkommende så vidt muligt afholde sig fra at gå ind i følelsesladede diskussioner, særligt om politik. Det vil derfor være bedst, at frisøren er så uvidende som muligt. Avisen forestiller sig, hvad et verbalt slagsmål om politiske ideologier mellem en folkevalgt og en teoretisk velfunderet frisør kan føre til, hvis sidstnævntes arbejdsredskab i det øjeblik en eventuel hidsig diskussion står på, er et barberblad! Zazzara griner og forklarer, hvorfor han ikke deler dette synspunkt: Vore ansøgere bliver testet for deres almene og kulturelle viden af gode grunde. Husk på at mange af de folkevalgte kommer til os flere gange om ugen. For dem er det at blive barberet og klippet nærmest et ritual. De vil have det hyggeligt og snakke, og der er selv sagt tale om personer med et generelt højt vidensniveau på mange forskellige områder. Det kan derfor ikke nytte noget, at frisøren står og siger øh og bøh. Han skal være i stand til at føre en samtale på et vist niveau. En sådan dialog 16 SPEJLET er med til at få politikerne til at føle sig godt tilpas. Zazzara forklarer videre, at det hænder, at Kammerets frisører må lægge ører til særlige detaljer både fra Parlamentets sal og fra partiernes interne debatter. Det er derfor vigtigt, at frisørerne er bevidste om, at diskretion ikke kun er en dyd, men også et krav, siger han med rynket pande. Berlusconis nye hår Når talen falder på kombinationen af hår og politik, hvad er så mere naturligt end at forsøge af få af- eller bekræftet tesen om, at bestemte hårmoder går hånd i hånd med politiske overbevisninger. Eller sagt på en anden måde: Er der forskel på, hvorledes hhv. venstre- og højrefløjen lader sig klippe? Zazzara smiler og siger: Tidligere, i 80 erne, kunne man helt klart se en forskel. Dengang kom den mere rebelske del af venstrefløjen stort set ikke i salonen. De lod håret vokse som udtryk for deres politiske ståsted. I dag kan man ikke se på en given politikers hår, om vedkommende befinder sig på venstre- eller højrefløjen i det politiske landskab. Efter Berlusconis hårtransplantation har regeringskritiske dele af italiensk presse moret sig med at skrive ironiske artikler om det, de kalder premierministerens ungdommelige forfængelighed. Blandt andet har visse journalister med en tilsyneladende veludviklet sans for humor opstillet teorier om, at når premierministerens hårpagt for alvor begynder at gro vildt, og de fint plantede dunhår er blevet til kraftige mørke lokker, ja, så vil man se, at unge italienske mænd på højrefløjen vil bede om at blive klippet som deres politiske forbillede. Journalisterne spår derfor ikke uden et vist glimt i øjet at man derfor inden længe vil se hårmoden vende tilbage til noget i retning af John Travolta, som han så ud i Saturday Night Fever fra 1977! På denne baggrund er det åbenlyst at spørge, om Zazzara forestiller sig, at Berlusconi i nær fremtid vil troppe op i Kammerets hyggelige salon for at blive klippet. Zazzara smiler forlegent og siger: Ja, pressen skriver jo så meget. Berlusconi har endnu aldrig været her. Han har formentlig sin egen personlige frisør. Men hvis han i fremtiden skulle beslutte sig for at blive klippet her, er han naturligvis mere end velkommen.

Arbejdsmiljø er din hverdag Din deltagelse er vigtig for vores arbejde Hvert år bliver ca. 50 frisører ramt af en arbejdsskade og flere og flere frisører udvikler på et eller andet tidspunkt allergi, fordi de arbejder med produkter som f.eks. permanentvæske, hårshampoo, hårfarver, der er fyldt med kemikalier. Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund har derfor hele tiden sat fokus på frisørers arbejdsmiljø for at kunne forbedre arbejdspladsen og hverdagen i salonen. Frisørfagets Fællesudvalg er ved at færdiggøre et forslag til en ny bekendtgørelse til grunduddannelsen, hvor der skal være mulighed for at vælge en grøn, økologisk linje. Internationalt har Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund gennem danske politikere i Europa-Parlamentet kontakt med Europa-Kommissionen for at få tydeligere retningslinjer for håndteringen af kosmetiske produkter. Den miljøkyndige Salon, som er grundlaget for det fælles europæiske miljøarbejde, er indskrevet i overenskomsten, og er således en del af frisørfagets indsats for et bedre arbejdsmiljø. For at styrke forbundets arbejdsmiljøindsats på alle områder har vi udarbejdet et spørgeskema, som udkommer sammen med dette nummer af Spejlet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om dit helbred, indretningen af arbejdspladsen samt enkelte spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø i salonen. Du bedes udfylde spørgeskemaet og returnere det i vedlagte svarkuvert. Præmie Blandt de indsendte besvarelser trækker vi lod om en indgangsbillet til Landsstævnet i Herning den 24. og 25. september, én overnatning på hotel samt rejseomkostningerne i forbindelse med Landsstævnet. Spørgeskemaet skal indsendes så hurtig som muligt og gerne inden den 9. maj. Tak for din deltagelse. Spørgeskemaet består af de 4 midtersider. Hiv dem ud, besvar spørgsmålene, og send dem i den vedlagte svarkuvert. Køn Kvinde Mand Hvilken region hører du ind under? 1. Jylland Nord 2. Jylland Syd (inklusive Århus) 3. Fyn og Sjælland (dog ikke København, Frederiksborg Amt og Holbæk) 4. Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Holbæk og Bornholm Børn Ja Nej Hvis ja, hvor mange?: Har du oplevet spontan abort? Hvis ja, hvor mange gange?: Ryger Ja Nej Stoppet Bærer du ringe, ure eller andre smykker under arbejdet? Ja Nej Alder 19 år eller yngre 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller ældre Ansættelsesforhold Frisørsvend Frisørelev Andet I hvor mange år har du været frisør? 0-1 år 1-2 år 2-3 år 4-9 år 10-20 år over 20 år SPEJLET 17

Arbejdsmiljø er din hverdag Hvordan er du ansat? Fuldtid Deltid Andet Helbred 1. Har du i forbindelse med dit arbejde oplevet irritation af huden? Hvis ja hvor var det i/på: a) Ansigtet b) Hænderne c) Armene d) Andre steder Hvis ja, var det: a) Rødmen b) Udslæt c) Kløe d) Brænden e) Andet Hvis du har irritation af huden i din arbejdstid, hvordan vurderer du graden af din irritation på en skala fra 0-10? (Hvor 0 er ingen irritation og 10 er voldsom irritation ). Angiv graden med tal fra 1 til 10: Forandres graden af din irritation uden for din arbejdstid, f.eks. i forbindelse med fridag, weekender og ferier? Hvis ja, hvordan? 2. Har du i forbindelse med dit arbejde oplevet irritation af luftveje? Hvis ja var det: a) Vejrtrækningsproblemer b) Stakånde c) Hoste d) Irritation af svælg e) Andet Hvis du har irritation af luftveje i din arbejdstid, hvordan vurderer du graden af din irritation på en skala fra 0-10? (Hvor 0 er ingen irritation og 10 er voldsom irritation.) Angiv graden med tal fra 1 til 10: Forandres graden af din irritation uden for din arbejdstid, f.eks. i forbindelse med fridag, weekender og ferier? Hvis ja, hvordan? 3. Har du i forbindelse med dit arbejde oplevet, at din krop er blevet påvirket? Hvis ja var det: a) Nakke /skuldre, ( frisørbule, spændinger i nakken) b) Hænder/fingre (hånd og fingerled), tommelfingeren, seneskedehindebetændelse i håndleddet c) Ben (hofte og fødder, knæ) d) Øjne (træthed i øjnene) e) Ryg (nederste del af ryggen, lænden f) Arme, albuer g) Andet Hvis du har oplevet påvirkning af din krop i din arbejdstid, hvordan vurderer du graden af din krops påvirkning på en skala fra 0-10? (Hvor 0 er ingen påvirkning og 10 er voldsom påvirkning.) Angiv graden med tal fra 1 til 10: 18 SPEJLET

Arbejdsmiljø er din hverdag Din deltagelse er vigtig for vores arbejde Forandres graden af din irritation uden for din arbejdstid, f.eks. i forbindelse med fridag, weekender og ferier? c) Nej Hvis ja, hvordan?: 4. Har du på grund af dit arbejde oplevet Hovedpine Hvis ja, hvad tror du det skyldes?: Kvalme Hvis ja, hvad tror du det skyldes?: Svimmelhed Hvis ja, hvad tror du det skyldes?: Andre former for sygdomme? Beskriv: 5. Har denne påvirkning (som omtalt i spørgsmål 1-4) medført fravær fra dit arbejde? Hvis ja, hvor mange dage? Angiv antal dage (ca.): Indretning af salonen 1. Er der udsugning/ventilation? Hvis ja, er der? a) Generel ventilation b) Punktudsugning 2. Kan klippestolen indstilles i højden og ryggen? 3. Kan kundestolen drejes og reguleres? 4. Er der reguleringsmulighed i forbindelse med vask? 5. Kan du komme omkring vasken? Hvordan vurderer du graden af din arbejdspladssituation på en skala fra 0-10? (Hvor 0 er ingen gode arbejdspladsforhold og 10 er Meget gode arbejdspladsforhold.) Angiv graden med tal fra 1 til 10: 6. Findes der på din arbejdsplads et separat skab til blanding af farver m.m.? Hvis nej: Hvor foregår blandingen af farver? Angiv: SPEJLET 19

Arbejdsmiljø er din hverdag TAK for hjælpen 7. Benytter du handsker? Ved farvning og blegning: Ved permanentbehandling: Ved vask/skylning: Ved klipning: 8. Er der foretaget en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) af salonen, hvor du er ansat? Hvis ja, hvilket år er den sidste APV udarbejdet? Hvis ja er den tilgængelig for dig? De sidste fire uger De næste spørgsmål handler om, hvordan du har haft det i de sidste 4 uger. 9. Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger har du været meget nervøs på dit arbejde: a) Hele tiden b) En hel del af tiden c) Lidt af tiden d) På intet tidspunkt e) Ved ikke 10. Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger har du følt dig rolig og afslappet på dit arbejde: a) Hele tiden b) En hel del af tiden c) Lidt af tiden d) På intet tidspunkt e) Ved ikke 11. Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger har du følt dig udslidt på dit arbejde: a) Hele tiden b) En hel del af tiden c) Lidt af tiden d) På intet tidspunkt e) Ved ikke Spørgeskemaet består af de 4 midtersider. Hiv dem ud, besvar spørgsmålene, og send dem i den vedlagte svarkuvert til Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Lersø Parkalle 21, 2100 København Ø. Tak for din deltagelse! 20 SPEJLET

NYHED SUPER EGO - VOKS PÅ TUBE! STÆRKT HOLD RÅ STRUKTUR LET AT SKYLLE UD DELTAG I LODTRÆKNINGEN OM 100 GRATIS TRENDLINE SUPER EGO.UDFYLD KUPONEN OG SEND DEN TIL GOLDWELL A/S BJÆLKEVANGEN 16-20 2690 KARLSLUNDE INDEN DEN 06.05.2005 NAVN: SALON: TLF.:

ren besked Frisører kan sagtens lave flotte farver og være trendy, selv om de tænker på sig selv og miljøet. Det var budskabet, da PURE TREND nåede til TESE på Glentevej i København. Kommentarer fra publikum: Vi har det jo alle sammen dårligt, og mange af os får luftvejsproblemer. Det var godt at få gode råd, og nu går vi hjem til mester og siger, at vi vil have andre produkter. Hannelore Alma, Lyngby Jeg er her, fordi der er mange kunder, der spørger efter milde produkter selv om jeg bor ude på landet i en lille by. Jeg synes, at modellernes hår ser godt ud, og jeg overvejer specielt lysningen. Tanja Larsen, Kirke Saaby Det var rigtig interessant. Det er godt at høre, at der findes alternativer, og at det er op til os selv at vælge. Ingelise Blæsbjerg, Haslev Af Jette Damgaard Foto Lars Nybøll De tre frisørstole på podiet i TESE på Glentevej bliver indtaget af kvindelige modeller, som i aften skal lægge hår til farvning foretaget af frisører fra salon Zenz og trendy klipning foretaget af Marianne Jensen. Det er mandag ved fyraftenstid, og omkring 75 frisører har sat sig til rette på tilskuerrækkerne for at finde ud af, om miljøvenlige produkter kan lige så meget som de traditionelle hårfarver. Marianne Jensen er freelance-stylist og tidligere ejer af frisør Hebe. Normalt bliver hun bestilt til at gøre modeller smukke til FAKTA: Marianne Jensen og Anne-Sophie Villumsen laver i foråret weekendkurser, hvor man kan få mere indgående kendskab til miljøvenlige produkter. Kontakt salon Zenz på telefon 33 32 03 23. Mød Marianne og Anne-Sophie på Landsstævnet i Herning den 25. september. 22 SPEJLET magasiner og modeshows, men i aften er hun på scenen som fortaler for de sunde hårprodukter. Hun går i gang med at klippe en page og forklarer, at hun klipper vertikalt for at bevare fladheden. Hun er meget koncentreret, men kan ikke lade være med at bryde ind, da Anne-Sophie Villumsen går i gang med sit foredrag om, hvor skadeligt det kan være at bruge produkter med kemikalier i. Jeg har altså aldrig været så hysterisk med, hvad jeg puttede i håret, for jeg har ikke haft allergi. Men jeg er blevet omvendt, efter at jeg blev gravid, og nu bruger jeg kun de produkter, som Anne- Sophie har i salonen, siger Marianne Jensen. Budskabet skal ud Pure Trend har været på turne i Odense, København og Århus. Bag showet står blandt andet Pia Backer fra Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund. Hun er konsulent i fagforeningen og taler flere gange om ugen med frisører, der siger, de vil ud af faget, fordi de ikke kan tåle farverne. Jeg havde troet, at der ville komme flere til de her shows, når nu der er så mange, der har problemer. I Odense var vi 50, her i København 75 og i Århus 30 tilmeldte. Men nu hvor vi har sat fokus på, hvordan man kan vælge andre produkter, tror jeg, at budskabet om, at der findes alternativer, vil brede sig som ringe i vandet, siger Pia Backer, der håber, at aftenens show vil få nogle af frisørerne til at gå hjem til deres mestre og forlange sundere produkter i salonerne. Hipt at være sund Pure Trend skal vise, at man ikke behøver at have halm i træskoene og hennafarvet hår for at være miljøbevidst. Modellerne, der sætter sig på kanten af podiet, efterhånden som de bliver færdige, er i både orange, brune og lyse nuancer. I må gerne komme op og røre ved dem ja altså ved håret, lyder opfordringen fra Anne-Sophie Villumsen, som forklarer, at håret bliver meget sundere, når man bruger de miljøvenlige produkter. Vi kan altid se på kundernes hår, om de har været ved en almindelig frisør og har fået proppet kemikalier i håret, eller