Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj, huler osv., masser af bundstrø og dyrlægeregninger. Disse udgifter vil være højere, end det man får for salg af ungerne. 2. Fordi jeg gerne vil lave flere af en eller flere bestemte type/nuancer. Helbred og temperament bør altid prioriteres før type og nuance, når det kommer til fedthalemus-opdræt. Opdrætter man på syge fedthalemus eller med dårligt temperament, kan det give meget store problemer for både ens eget opdræt, men også for køberne, som ikke får et ret godt kæledyr. Dertil kommer fedthalemus kun i en farve i Danmark, så glem alt om spændende farveavl. 3. Fordi jeg ønsker at bidrage til at forbedre fedthalemusens helbred, temperament og levetid. Det er altid ønskeligt at få flere sunde fedthalemus med et godt stabilt temperament ud som kæledyr. Så hvis dette er dit primære avlsmål, er du rigtig godt på vej til at få et godt opdræt. Har jeg råd til at avle? Der er udgifter forbundet med opdræt af fedthalemus, og dette skal man være forberedt på. Drægtigheden og fødslen kan indebære komplikationer, som kræver dyrlægebesøg også en lørdag eller søndag aften, hvor det kan blive meget dyrt at komme med sin avlshun, som ikke kan føde selv. Heldigvis er der uhyre sjældent problemer, men de kan opstå. Man skal have både vilje og råd til disse udgifter, hvis man vil have et seriøst opdræt. Salg af ungerne En hun kan få helt op til 7 unger pr. kuld, typisk får de 2-6 unger. Hvis hunnen går fast med en han, vil der hurtigt komme mange unger, som skal have et nyt hjem. Det ses hvert eneste år, at opdrættere brænder inde med nogle unger, som bare ikke bliver solgt, selvom de sættes til salg på flere sider. Alle seriøse opdrættere har selv helt klare regler for hvad man gør og hvad man IKKE gør med ungerne. Som seriøs opdrætter sørger man naturligvis for at annoncere med så
mange oplysende detaljer om kuldet og forældredyrene, som muligt, så man har størst chance for, at alle unger hurtigt finder deres nye hjem efter de er flytteklar. DMG anbefaler sine medlemmer og opdrættere at sætte en mindstepris på kr. 50,- pr unge, som en måde at sikre, at dyrene er ønskede og behandles som kæledyr bør behandles. Valg af avlsdyr Det anbefales altid, at man har haft fedthalemus i mindst ½-1 år, inden, man begynder at lede efter sine første avlsdyr. Den første tid med fedthalemusene giver erfaring med at vurdere temperament og helbred, for bedre at kunne vurdere egnethed som avlsdyr. Det er derfor vigtigt, at man bruger tiden på at sætte sig ind i helbred og temperament hos fedthalemus og ikke mindst eventuelle arvelige tendenser. Dette skal man gøre, inden man sætter sine første hun og han sammen til parring. Naturligvis skal man kun opdrætte på dyr med stærkt helbred og stabilt og godt temperament. Ofte kan man lære meget ved at sætte sig ind i sine avlsdyrs baggrund, evt. ved hjælp af stamtavlen. Temperament er i høj grad arveligt og det er derfor vigtigt at have kendskab til avlsdyrenes baggrund. Nogle sygdomme kan der også være genetisk disposition for hos forældre, bedsteforældre osv., og igen, her kan stamtavlen være et rigtig godt redskab, til at få spurgt ind til og undersøgt den slags. De fleste erfarne opdrættere hjælper gerne nye i gang og deler vigtige helbreds- og temperamentsoplysninger med hinanden og nye opdrættere, så der kun bruges gode avlsdyr. Valg af han Hanner bør være mindst 3 måneder, gerne ældre, før de sættes sammen med en hun. De første par måneder udvikler hannerne sig rigtig meget, så for at være sikker på helbred og temperament, er det vigtigt, at de er mindst 3 måneder ved første parring. Han bør ligeledes have en fornuftig vægt og i god kondition, for at sikre at han er i normal vækst og giver en god størrelse videre til ungerne. Nogle hanner taber sig, når de kommer til at gå med en hun pga. hormoner. Derfor tilrådes det altid, at man bruger hanner, som er godt med vækstmæssigt og gerne har en god fylde og tyngde, inden han sættes sammen med hunnen.
Valg af hun Hunnen bør være mindst 3-4 måneder og maksimalt 12 måneder ved første parring. Hun bør i en alder af 3-4 måneder have en god størrelse og kondition, inden hun hun får første kuld. Hunner udvikler sig meget fysisk og mentalt op til 3-4 måneder og denne udvikling bør ikke forstyrres med for tidlige kuld. Efter hunnen er fyldt 12 måneder bør hun ikke parres, medmindre hun har haft tidligere kuld, da det kan give problemer med mælkeproduktionen. Hunnen bør ikke få mere end 2-4 kuld i løbet af sit liv, med hensyntagen til sin kondition og trivsel. Parringen Nogle par går sammen og parringen kommer så helt af sig selv og hannen smides så ud af reden og hun vil begynde at slås med ham, når hun er drægtig. Men dette sker dog ikke helt så naturligt som det gør hos f.eks. ørkenrotter. En mere sikker og kendt metode er, at man tager en lille kasse med kun lidt bundstrø, foder spredt ud og en vandflaske. Der må ikke være for meget plads, nogle spændende ting at skændes om eller nogen særlig rede de kan blive territoriale over. Her mødes han og hun så på neutral grund og kan gå i en uges tid. Herefter deles de op i hvert sit bur igen og hunnen vil så forhåbentligt være drægtig. Parringen foregår ofte uden, at vi mennesker ser det, men det har ofte et ret usædvandlig ritual.både hannen og hunnen vil stå på bagbenene og bryde og give små pivelyd dog uden at bide hinanden, selvom det virker lidt voldsomt. Hvis ikke hunnen er parringsklar og hannen ikke giver op, vil hunnen vende sig og sparke bundstrø i hovedet på hannen. I fangenskab vil de typisk parre sig og få unger hele året. Drægtigheden Drægtigheden varer ca. 19 dage. Hunnen skal typisk gå alene, da hun ellers vil jagte og i værste fald slå hannen ihjel. I drægtighedsperioden bør hunnen ikke flyttes unødigt, da flyttestress kan have negative konsekvenser for både fostre og senere de nyfødte unger. Hunnen begynder ofte at bygge en god rede i god tid før, og her er det godt at tilbyde masser af toiletpapir e.l. lignende blødt, ufarligt redemateriale (ALDRIG hamstervat eller alm. vat!). Nogle er nervøse ved brugen af hø, da det siges at kunne prikke hul på ungernes hud. Andre har aldrig oplevet den slags problemer, når der
bruges helt fint blødt hø. Fødslen Man opdager først fødslen, når man hører de små unger ligge og pippe i reden efter en veloverstået fødsel. Man bør ikke forstyrre en fødende fedthalemus, da det kan stresse dem til at sprede ungerne for meget rundt og i værste fald vil hun slå dem ihjel. Det kan være en god ide lige kort at tjekke at fødslen er forløbet problemfrit, og efterfølgende er det en god ide, en gang dagligt lige kort at kigge i reden, for at sikre sig, at der ikke ligger døde unger i buret. Men ellers bør hunnen have totalt ro til at passe ungerne. Det er altid godt at have en erfaren opdrætter i baghånden til at råde og vejlede ved de første par kuld, hvor man selv er uerfaren. Det giver tryghed og sikkerhed at vide, at hjælpen er lige ved hånden. Ungernes opvækst Når ungerne er født, er det meget fristende at begynde at kigge og røre ved ungerne. Det er dog en god idé de første dage, at lade moren selv komme ud af reden og man så kan kigge uden, at det stresser hende. Man skal kigge antallet af unger, tjekke køn og at alle har mælk i maven og er uden deformiteter af nogen art. Nyfødte unger er svære at kønsbestemme for nye opdrættere, men med øvelse kan man rimelig hurtigt se køn på sine unger allerede inden de er en uge gammel. Den første leveuge skal hun og unger have så meget ro som muligt, og man bør kun tjekke om ungerne er i live en enkelt gang om dagen. Når ungerne er 1 uge gamle kan man begynde at tage dem ud og sidde med i hænderne, så de vænner sig til ens lugt. Når ungerne er 8-14 dage gamle kan de kønsbestemmes ved at se efter dievorter kun hun-unger har dievorter. Det er vigtigt at tjekke inden pelsen på maven er groet ud, da det ellers kan være rigtig svært at se kønnet før de er 4-5 uger gamle ved at kigge efter dievorter. Lige omkring de 14. dage hvor pelsen begynder at komme for alvor vil hunner typisk få bare pletter på maven, hvor hunnernes dievorter er. Men når pelsen gror mere ud, er disse bare pletter svære at se. De vil allerede nu kunne bevæge sig uden for reden med temmelig stor fart og mor får travlt med at hente dem hjem igen. Når de er ca. 15-18 dage gamle åbnes øjnene og ungerne begynder så småt at tage fast føde til sig. I denne alder ser de stadig meget
dårlig og er i det man kalder loppealderen de springer og hopper lynhurtigt, så hvis man tager dem op af buret, skal man holde godt fast. Når de er mellem 23-25 gamle stopper ungerne selv med at die hos moderen. Ved 25 dages alderen kan ungerne fravænnes. Det er dog bedst at vente til de er mindst 28-30 dage gammel af hensyn til prægning og socialisering. Under både graviditet og opvækst, kan man med fordel give hunnen frugt, grønt, ekstra proteiner i form at kattetørfoder, babygrød mv. så hun får masser af næring til mælkeproduktionen. Forfatter: Pia Brix Østergaard på vegne af Dansk Mus & Gerbil.