Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet udarbejdet en særskilt plejeplan dækkende Lyngby og Lodbjerg Heder. Det er sket som et led i den samlede planlægning, som har fundet sted for distriktets store klitheder i forbindelse med det EU/Life-støttede projekt om pleje og genopretning af klithede i Danmark i 2001-2005. Dette afsnit omhandler derfor kun de særligt beskyttede naturtyper inden for selve plantagen ( 3-områder). Det drejer sig om 50,5 ha eng, ca. 43 ha hede og overdrev mm., 1,7 ha mose og 1,1 ha sø. De enkelte områder omtales i rækkefølge jf. numrene på oversigtskortet. 1. Lortpøt (en ældre stavemåde er Lovtpot) 5acd (ENG 49 ha, SØ 0,3 ha, AGE 4,7 ha) i alt 54 ha. Lortpøt er et tidligere hedekær, som er blevet afvandet og opdyrket til kultureng og græsmarker. Læhegnene langs områdets mange grøfter er nu ryddet og en del af grøfterne lukket med det formål at skabe en våd eng. Størstedelen (litra a) har ikke været omlagt i længere tid, og falder nu ind under 3- beskyttelse som fersk eng; floraen er endnu triviel med stort islæt af lysesiv. Den nordøstlige del er dog hedeagtig natureng med vekslende fugtighed og bl.a. en større bestand af mosetroldurt. Området rummer desuden en gravet sø omgivet af lidt mose. I sydøst (litra d) er der nyomlagt græsmark. Hele Lortpøt er hegnet og kreaturgræsset. Flora (14.05.2002 og Viborg Amt 09.07.1990) Mark-Frytle Vellugtende Gulaks Plettet Gøgeurt Kryb-Hvene Katteskæg Børste-Siv Glanskapslet Siv Liden Siv Grå Star Sand-Star Næb-Star Bellis Femhannet Hønsetarm Alm. Kongepen Hvid-Kløver Stor Nælde Gåse-Potentil Rejnfan Alm. Røllike Ager-Tidsel Mose-Troldurt Svømmende Vandaks Engelsk Visse Naturværdi: 2 i litra b, 4 i resten Plejebehov: 2
Målsætning: Vandstanden ønskes hævet yderligere dog således, at sommergræsning og evt. slæt stadig er mulig. Hoveddelen drives uden gødskning og omlægning mm., litra d er fortsat græs i omdrift. 2. Mose ved Grønslets Rende 6d (MOS 0,8 ha) Varieret lille mose med pilekrat i randen, selvsåede nåletræer og åben, græsdomineret del. Smalbladet Kæruld Knop-Siv Tråd-Siv Revling Skovstjerne Birk Contorta-Fyr Øret Pil Pors Mosser Alm. Jomfruhår Naturværdi: 2 Plejebehov: 2 Målsætning: Bevaring af delvis åben mose ved rydning af selvsået nåletræ. 3. 10d (MOS 0,9 ha) i alt 0,9 ha. Østlige halvdel er et fint lille hedekær, dog med et stort krat af den indførte sargents æble, som breder sig. Desuden meget pil og bjergfyr. Vestlige del har været omlagt til vildtager. Smalbladet Kæruld Eng-Rapgræs Tråd-Siv Kær-Dueurt Kragefod Skovstjerne Birk Hvidtjørn Grå-Pil Øret Pil Sargents Æble
Naturværdi: 3 Plejebehov: 1 Målsætning: Bevaring/udvidelse af lysåben mose ved tilbageskæring af buske. Dyrkning af vildtager ophører. 4. Baunhøje 23ad (ORE 8,5 ha, SLE 3,3 ha) i alt 11,8 ha. Kreaturgræsset overdrev på sandoverføget morænebakke med spredte træer og buske. En del af området er ryddet for bjergfyr i nyere tid, og kan endnu ikke kaldes for overdrev (litra d-sle). I sydøst en lille sø omgivet af engvegetation. I sydvest engvegetation med plettet gøgeurt. Engelsød Alm. Mangeløv Liden Andemad Tidlig Dværgbunke Mangeblomstret Frytle Vellugtende Gulaks Plettet Gøgeurt Sand-Hjælme Alm. Hvene Katteskæg Knæbøjet Rævehale Rørgræs Sandskæg Sand-Star Rød-Svingel Manna-Sødgræs Alm. Brandbæger Skov-Brandbæger Flipkrave Gederams Hejrenæb Håret Høgeurt Alm. Hønsetarm Alm. Kongepen Sump-Kællingetand Vild Kørvel Lav Ranunkel Revling Rødknæ Butbladet Skræppe Kruset Skræppe Burre-Snerre Alm. Stedmoderblomst Alm. Torskemund Glat Vejbred Engelsk Visse Dun-Birk Brombær Bøg Ene Skov-Fyr Gyvel Engriflet Hvidtjørn Alm. Hyld Alm. Røn Naturværdi: 2 Plejebehov: 2 Målsætning: Bevaring/udvidelse af overdrev ved fortsat kreaturgræsning uden gødskning og tilskudsfodring mm. 5. 27b (SØ 0,8 ha) Gravet og delvis opstemmet sø med flere øer udført i to omgange i hhv. 1972 og 1975. Præget af okker og under tilgroning af tagrør mm., øer med rynket rose.
Flora: Dynd-Padderok, Bredbladet Dunhammer, Rørgræs, Høj Sødgræs, Tagrør, Svømmende Vandaks, Rynket Rose. Naturværdi: 3 Plejebehov: 1 Målsætning: Oprenses, rynket rose fjernes fra øerne, hvis det er muligt i forbindelse hermed. 6. Eng ved Lodbjerg Kirke 31c (ENG 1,5 ha) Længe ugræsset, men endnu overvejende åben eng. Engelsød Ager-Padderok Alm. Kvik Eng-Rapgræs Bellis Vår-Brandbæger Dueurt sp. Engelskgræs Gederams Femhannet Hønsetarm Alm. Kællingetand Vild Kørvel Alm. Røllike Butbladet Skræppe Kruset Skræppe Ager-Tidsel Alm. Torskemund Stor Vandarve (i grøft) Mark-Ærenpris Aks-Bærmispel Gyvel Hvidtjørn Grå-Pil Naturværdi: 3 Plejebehov: 1 Målsætning: Genopretning af eng ved græsning og/eller høslæt 6. Små hedestykker i Lodbjerg Plantage 3c, 4f, 6e, 12c, 21c, 25d, 26f, 27j, 34g, 38b (HED 31,1 ha) i alt 31,1 ha. I selve Lodbjerg Plantage findes ovenlistede mindre hedestykker, som typisk ligger på klitpartier, som oprindelig har været tilplantet, men hvor skovdrift igen er opgivet og bjergfyr mm. er blevet ryddet. Der indfinder sig ret hurtigt en klithedevegetation med revling, hedelyng, sandstar mfl. og en række mosser og laver, og der genopstår herved en klithedenatur, som er nær den oprindelige og som er stabil, blot der følges op med rydning af især selvsået nåletræ med passende mellemrum. Naturværdi: 2 Plejebehov: 3 Målsætning: Bevaring af åbne hedestykker.