Teknologiens muligheder og begrænsninger Min indgang til mit eget liv, 25. oktober 2013 Inger Kirk Jordansen,,
Velfærdsteknologi i botilbud Uafhængighed Livskvalitet Kontrol over eget liv Selvhjulpenhed Tryghed Forebygger ensomhed Værdighed Identitet og social inklusion Mark Lars Michael Jesper Nadia
Nadias velfærdsteknologiske løsninger Fjernbetjent dørlås og døråbner på hoveddør Døråbner til terrassedør Døråbner mellem stue/ soveværelse og soveværelse/toilet Vinduesåbner til soveværelsesvindue Toilet med skylle- og tørrefunktion Robotstøvsuger Multifjernbetjening
Betydningen for Nadia Det gør hverdagen meget nemmere Det er rigtig dejligt at være selvhjulpen Man tænker ikke så meget over at have et handicap Man føler sig mere lige med andre Det der før irriterede én, det er bare noget man gør Det var besværligt og træls hele tiden at skulle bede om hjælp Jeg har fået meget mere selvtillid
Hellere teknik end personlig hjælp!
Jespers velfærdsteknologiske løsninger Fjernbetjent dørlås og døråbner til hoveddør Kommunikationshjælpemiddel med indbygget smsfunktion Spiserobot
Betydningen for Jesper Har fået mere selvtillid og selvværd Føler sig mere voksen Mulighed for at vedligeholde sociale kontakter uden indblanding Mulighed for at følge sit eget tempo Har generelt fået en bedre dag Stor betydning for hans livskvalitet
Hvori består handicappet Omgivelsernes krav: Fysiske, sociale, kulturelle, institutionelle Handicap = problem med aktivitet og deltagelse Personens funktionsevne: Fysiske, psykiske, sociale, kognitive AFDELING Definition af handicap inspireret af Lies Gap-model
Afhjælpning af handicappet i boligen Kollektive tiltag Handicap Mindske krav fra boligen via: Indretning og tilgængelighed Boligteknologi Indbyggede tilpasningsmuligheder AFDELING Øge borgerens funktionsniveau via: Behandling Træning Undervisning Personlig hjælp og støtte Hjælpemidler / velfærdsteknologi Individuelle tiltag
VT som kollektive tiltag i boligen ( nagelfast ) Elektronisk dørlås Døråbner Gardinautomatik Vinduesautomatik Højdeindstilling af køkkenbord Højdeindstilling af håndvask eller svingbar Loftlift!!! PIR-styring af lys på badeværelse Robotstøvsuger Toilet med skylle-, tørre-, lift- og kipfunktion Kaldeanlæg med tovejskommunikation WiFi
VT som kollektive tiltag i boligen ( nagelfast ) Installation af dørklokker og brand- og røgalarmer med både lyd og lys af hensyn til hørehæmmede Teleslynge i fællestuer Ved valg af farver, overfladestrukturer søge at gøre byggerierne lettere at orientere sig i for synshæmmede Mulighed for regulering af lysstyrke Fremhævning af trapper, dørkarme og gangretninger Farvemærkninger, særlig skiltning og brug af piktogrammer for at gøre det nemmere for demente at orientere sig Sansehave Miljøvenlige byggematerialer og overfladebehandlinger af hensyn til astmatikere og allergikere
VT som individuelle tiltag Tilpasning af standard -teknologierne og betjeningen af den ud fra den enkeltes fysiske og kognitive muligheder
VT som individuelle tiltag Kommunikation og socialt liv (mobiltelefon, sms, Facebook, Skype, onlinedating) Kognitiv støtte (elektronisk kalender, push meddelelser, videomøde) Underholdning (tv, video, musik, computerspil, Wii) Bad (greb, badeleje, multifunktionstoilet/bad) Påklædning (strømpepåtager, gribestænger, guidning via QR-kode) Spisning (spiserobot) Medicinhåndtering Indkøb (online) Mobilitet (drivhåndtag, trappelift) Tryghed (GPS, aktiv el. passive alarmer)
Teknologi kan ikke forandre - det kan kun mennesker 1. Teknologien skal fungere korrekt og efter hensigten ALTID! 2. Undervisning og uddannelse af alle frontmedarbejdere /relevante faggrupper 3. Entydig ansvarsfordeling 4. Ressourcepersoner med omfattende kompetence om VT 5. Tilstrækkelig tid til forandring (i lang tid) 6. Ledelsesopbakning med løbende opfølgning, motivation og interesse
Fra hjælpemidler til velfærdsteknologi Før 2009 - Hjælpemidler - Personlig tilgang - Servicelovens tildelingskriterier - Støvet arbejdsområde, for de få Efter 2009 - Velfærdsteknologi - Arbejdskraftsbesparende perspektiv, effektivitet, udrulning af løsninger, omfordeling af ressourcerne - ABT-fonden, projektmidler - Innovativt arbejdsområde, alle vil være en del af
Udfordringen før 2009 og i dag! Økonomi og kassetænkning Manglende viden om mulighederne hos bygherrer, ledere, visitatorer, frontmedarbejdere Manglende sammenhæng med de forskellige handicapkompenserende ydelser (pleje, omsorg, praktisk hjælp, træning, socialpædagogiske foranstaltninger, hjælpemidler, boligindretning) Svært at ændre vaner Der mangler stadig masser af nye og bedre teknologiske løsninger
Ensomhed og isolation Er det OK, at kommunen løser borgerens behov for social kontakt gennem hjælp til toiletbesøg og rengøring?
Overvågning Hvornår må kommunen gøre brug af GPS med positionsbestemmelse Sensorgulve ol., der kan varsle ved fald eller mangel på aktivitet (= passive alarmer) Videoovervågning, fx til natbesøg
Forbrugsgoder (som borger selv skal betale) Bør/kan kommunen være ansvarlig for: Rådgivning og vejledning Afprøvning Opsætning og tilpasning Instruktion i brug Løbende faglig og teknisk opfølgning, støtte og support
Skal borgeren kunne fravælge teknologien? Bør kommunen kunne fravælge de teknologiske muligheder?
Tak for opmærksomheden Inger Kirk Jordansen Specialkonsulent, ergoterapeut, MSI ikj@aarhus.dk