Klima 38 Hidtidig planlægning 40 Miljøvurdering 43



Relaterede dokumenter
Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Indledning. Erhverv Bosætning Turisme Energi & Klima

Radikal Politik i Skive Kommune

SKIVEKOMMUNE Budget Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi.

Vision Greve - hvor livet er grønt

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Landdistriktspolitik Randers Kommune

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Vejen Byråd Politikområder

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

Odder Kommunes vision

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Bosætningsstrategi Skive Kommune. Juni

Strategiske muligheder og anbefalinger

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019

Introduktion for byrådet

Skive Kommunes Erhvervspolitik

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

LAG Midt-Nordvestsjælland

1. Bosætning. 2 stevns kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Branding- og markedsføringsstrategi

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

SKIVEKOMMUNE Budget Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi, drift

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

Kommuneplantillæg nr. 23

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Strategi og handlingsplan

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Vision for Rebild Kommune

Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

Vindmøller ved Åsted DECEMBER Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6.

Strategi for Erhverv. Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

Politik for Nærdemokrati

Planstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Lokal Agenda 21-strategi

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

LANDDISTRIKTS POLITIK

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Kultur- og Fritidspolitik

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

IDÉhøring Kommuneplan

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune

Strategi for Horsens Erhvervshavn

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

UDVIKLINGSPOLITIK

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Strategi og handlingsplan

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Præsentation af bosætningsanalysen

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

TÆT PÅ FREMTIDENS STRUER KOMMUNE

Transkript:

Indholdsfortegnelse Planstrategi 2015 4 Introduktion 5 Indledning 6 Hvad er en planstrategi? 7 Borgerinddragelse i planlægningen 8 Tendenser 10 Udfordringer 11 Potentialer 14 Udviklingstemaer 17 Erhverv 18 Virksomhedernes udviklingsrammer 19 Infrastruktur 22 Bosætning 23 Skive - Den Blå By 24 Levende landsbyer 26 Attraktive grunde 28 Turisme 30 Oplevelsesklynger 31 Infrastruktur 33 Energi og klima 34 Energi 35 2

Klima 38 Hidtidig planlægning 40 Miljøvurdering 43 3

4

5

Indledning Hermed præsenteres Byrådets første digitale planstrategi for Skive Kommune. Planstrategi 2015 beskriver den overordnede udvikling og retning for kommunens fysiske planlægning over de kommende år. Det er en plan for fremtidens Skive Kommune, som sætter de overordnede rammer for den fysiske udvikling de næste 10-12 år frem i tiden. I planstrategien samles visioner, strategier og politiker for kommunens udvikling med specifikt fokus på behovet for fysisk understøttende planlægning. Planstrategien lægger dermed de overordnede rammer for hele kommunens fysiske udvikling og for den kommende kommuneplanrevision. Strategien hviler på den tidligere planstrategi, udviklingsstrategien "Sammen ad nye veje", konstitueringsaftalen, Erhvervspolitik 2013, Bosætningsstrategi 2014, Byrådets visionspapir fra april 2014, Turisme og Oplevelsespolitik 2015-2018, Landsby- og landdistriktspolitikken samt Brandingstrategien RENT LIV. Strategien fastholder respekten for den mangfoldighed, som kommunen rummer, så det fortsat er trygt, attraktivt og inspirerende at bo, arbejde og besøge egnen. Med afsæt i ovenstående sætter strategien fokus på fire temaer: Erhverv Bosætning Turisme Energi & Klima Hermed ikke sagt, at der ikke er fokus på udvikling indenfor andre områder, de fire temaer er blot et udtryk for områder, hvor udviklingen ofte kræver ny fysisk planlægning. Strategien er Byrådets fokus, men det er vigtigt, at udviklingen af kommunen skabes i fællesskab med borgere og virksomheder. Derfor er det afgørende for Byrådet at høre disse vigtige interessenters holdning til kommunens udvikling. Det bliver der mulighed for, når strategien sendes i høring henover årsskiftet 2014/2015 og igen, når arbejdet med revisionen af den mere detaljerede kommuneplan sættes i gang i løbet af 2015. Relevante links Udviklingsstrategien "Sammen ad nye veje" Erhvervspolitik 2013-2016 Bosætningsstrategi 2014-2018 Visionspapir, april 2014 Brandingstrategien RENT LIV Planstrategi 2015 > Introduktion > Indledning 6

Hvad er en planstrategi? En planstrategi er Byrådets strategi for, hvilken retning kommunens udvikling skal have i de kommende 4-12 år. Med planstrategien sætter Byrådet retning og sammenhæng for udviklingen samt giver et overblik over de kommende års udviklingsplaner indenfor den fysiske planlægning for kommunen. Man kan godt sige, at strategien er optakten til de hovedtemaer, der skal arbejdes med i kommuneplanrevisionen. Ifølge Planloven skal kommuneplanen fornys eller revideres hvert fjerde år. I planstrategien fastlægger Byrådet, om kommuneplanen skal fornyes i sin helhed, eller om den skal gennemgå en temarevision. Af planstrategien skal også fremgå hvilke planer, der er vedtaget siden sidste kommuneplan herunder kommuneplanrammer og lokalplaner. Planstrategien skal også indeholde eventuelle udmeldinger om de interesser, Staten har pålagt kommunen at indarbejde i kommuneplanen. De statslige interesser meldes ud i publikationen "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen", der oftest udgives som optakt til kommunernes arbejde med planstrategien. Byrådets forslag til en planstrategi skal minimum i 8 ugers offentlig høring, inden den kan vedtages af Byrådet efter behandling af høringssvar fra borgere, organisationer, nabokommuner, stat og regioner. Planstrategien skal vedtages inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Det vil sige inden udgangen af 2015. Derudover kan Byrådet vedtage en ny planstrategi, når dette findes nødvendigt. I Skive Kommune har Byrådet vedtaget, at de vil have igangsat kommuneplanrevisionen allerede i 2015, fordi man ønsker at få gang i den fysiske udvikling af vore byer og lokalsamfund. Byrådet har besluttet At der skal foretages en fuldstændig revision af eksisterende kommuneplan ved kommende kommuneplanrevision. Denne proces forventes at forløbe fra marts 2015 og et år frem. Planstrategi 2015 > Introduktion > Hvad er en planstrategi? 7

Borgerinddragelse i planlægningen En god plan, strategi eller politik kræver involvering af dem, den omhandler! Borgere og virksomheder i Skive kommune er vigtige medskabere og aktører i udvikling af kommunen. Det gælder både med ideer og viden, men også med kendskabet til de vilkår, der planlægges for de kommende år. Planstrategi 2015 og den efterfølgende kommuneplanrevision arbejder derfor med en betydelig borgerinddragelse. Borgerinddragelsen tager afsæt i en flerstrenget model, hvor der involveres på flere måder. Grundlæggende er der indlagt offentlige høringer i både vedtagelsen af planstrategien og kommuneplanen. Derudover suppleres der med udvalgte dialogmøder omkring forskellige emner det kan være både som workshops med aktive bidrag omkring et emne, eller som onlinedialog, hvor borgernes ideer og synspunkter bringes i spil. Planstrategien hviler således på en offentlig høring for alle borgere samt dialogmøder med en række relevante aktører på udvalgte emner i strategien. Fx har der allerede været dialog med egnens ejendomsmæglere for at sikre input til temaet om bosætning. Kommuneplanrevisionen har på samme måde indlagt en høringsfase suppleret med en række dialogmøder, workshops, temamøder og onlinedialog med borgerne. Et samlet overblik over mulighederne for dialog og inddragelse samt konkrete invitationer vil primært ske via kommunens hjemmeside og facebookside. På næste side er niveauerne for borgerinddragelse, set i forhold til planniveauet, skitseret. 8

Hovedstruktur, bydelsplaner og rammer refererer til arbejdet med kommende kommuneplanrevision. Planstrategi 2015 > Introduktion > Borgerinddragelse i planlægningen 9

Tendenser Ved udgangen af 2014 står Skive kommune overfor en række udfordringer og potentialer, der sættes fokus på i efterfølgende afsnit. Mange af udfordringerne er af national eller international karakter, mens potentialerne er lokale styrkepositioner. De udvalgte udfordringer og potentialer er ikke vægtet i forhold til hinanden, men er blot en opsummering af situationen, som den opleves her og nu, hvor vi forhåbentlig så småt er på vej ud af den internationale finanskrise. Både udfordringerne og potentialerne danner rammen for de vilkår, Byrådet som udgangspunkt har for at skabe udvikling i kommunen. Der kunne have været udvalgt andre emner at sætte fokus på, men det er Byrådets opfattelse, at de væsentligste forhold og tendenser, som vil få indflydelse på den kommende kommuneplanlægning, er omfattet af beskrivelsen. Som det vil fremgå, er det Byrådets overbevisning, at der fortsat er mange styrker og muligheder, hvilket giver et godt udgangspunkt for ved en målrettet indsats at skabe udvikling og vækst i kommunen. Byrådet har valgt at møde de mange udfordringer ved at fokusere og prioritere indsatsen - der skal vælges og vælges fra. Der skal være fokus på evt. barrierer for vækst og udvikling, så vi ved, hvor vi målrettet skal sætte ind. Det er særligt vigtigt, at både borgere, politikere og embedsmænd er med til at fortælle de mange gode historier om egnens kvaliteter. De positive fortællinger skal gøre os kendt. Kun gennem et bredt samarbejde omkring dette og omkring realisering af denne planstrategis udviklingsmål, kan vi sikre udvikling og vækst i Skive kommune. Planstrategi 2015 > Tendenser 10

Udfordringer Skive Kommune oplever en række udfordringer, der har stor betydning for udvikling og vækst. De primære udfordringer er fald i befolkningstallet og tab af arbejdspladser. Sidst nævnte har medført, at flere pendler ud af kommunen og dermed bliver potentielle fraflyttere. Den demografiske udvikling Befolkningstallet i Skive har været svingende gennem tiden. Siden 2002 har der hvert år været et fald i befolkningstallet på nær små stigninger fra 2006-2008. I 2001 var befolkningstallet på det højeste i nyere tid nemlig på 48.901, mens det pr. 1. januar 2014 var faldet til 46.942 personer. I 2013 var der en nettofraflytning på 346 personer, og de flyttede primært til Aalborg, Aarhus og København. Der er en tendens til, at vi mister de yngre, erhvervsaktive borgere og modtager ældre borgere. Der er en generel tendens til, at danskerne flytter fra land til by og fra by til storby. Denne udviklingstendens betyder, at Skive Kommune påvirkes i dobbelt forstand, idet indbyggere flytter fra de mindre landsbyer til Skive midtby og fra Skive Kommune til landets større uddannelsesbyer. Arbejdspladser Skive Kommune har fra den økonomiske krises start i 2008 til 2012 mistet 3.300 arbejdspladser netto. Værst er det gået for fremstillingsvirksomheder, bygge- og anlægssektoren samt finansiering, forsikring og fast ejendom. En udvidelse på kasernen har bevirket, at andelen af offentlige arbejdspladser i kommunen, herunder forsvar, politi og offentlig administration, er steget i en periode, hvor stort set alle andre liberale erhverv er faldet. Figuren til højre viser tabet af arbejdspladser fra 2009 til 2013 fordelt på brancher. Prognoser viser, at antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder, 17-64 år, vil falde. I 2023 vil der kun være 90% procent af antallet, der var pr. 1/1 2013, tilbage. Det betyder, at selvom antallet af arbejdspladser er faldet, vil erhvervslivet i fremtiden kunne komme til at mangle arbejdskraft på egnen. 11

Uddannelsesniveauet i Skive Kommune Der er en landsdækkende tendens til, at højtuddannede bosætter sig i bykommunerne. Denne tendens ses tydeligt i Skive Kommune, hvor kun 2,7% af befolkningen (15-69 år) har en lang videregående uddannelse, mod 7,1% på landsplan. Hvor andelen af personer med en akademisk uddannelse er meget lav i Skive Kommune, er andelen af personer med en grundskole eller erhvervsuddannelse relativ høj. Derved er Skive Kommune kendetegnet ved at have en relativ stor arbejdsstyrke af faglærte og ufaglærte, idet disse uddannelsesgrupper udgør ca. 72% af den samlede arbejdsstyrke i kommunen, mod ca. 60% på landsplan. Med et fald i antallet af ufaglærte arbejdspladser, er dette en udfordring. Ind- og udpendling En pendleranalyse fra 2013 viser, at der var ca. 5.200 indpendlere i Skive Kommune altså ca 5.200 der kører på arbejde i Skive, men bor i en anden kommune - og ca. 5.800 udpendlere. Indpendlerne er oftest bosiddende i Viborg, Holstebro og Morsø Kommuner, og de er primært beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. Udpendlerne er hovedsagligt beskæftiget i Viborg, Morsø og Holstebro Kommuner, og mændene er primært beskæftiget inden for industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, mens kvinderne primært arbejder med offentlig administration, undervisning og sundhed. Udpendlingen fra Skive Kommune er steget i perioden fra 2009-2013. Stigningen skyldes primært en centralisering af arbejdspladser, som flytter fra land til by, samt at uddannelser og job generelt er blevet mere specialiserede. Borgere må derfor rejse længere for at finde det job, der passer til deres kvalifikationer, og udviklingen rammer især de ufaglærte. 12

Skive Kommunes image Skive Kommune har i 2014 deltaget i en landsdækkende analyse, der har til formål at afdække danskernes kendskab til og vurdering af Skive Kommune. Hovedkonklusionen er, at Skive Kommune har nogle imagemæssige udfordringer, som hæmmer danskernes lyst til at bosætte sig i Skive Kommune. Blandt de adspurgte var der fx ikke en opfattelse af, at der findes gode jobmuligheder på egnen, og det vejer tungt i forhold til bosættelse. Til gengæld havde mange af de adspurgte en fornemmelse af, at der er smuk natur og i et vist omfang også et godt handelsliv. Planstrategi 2015 > Tendenser > Udfordringer 13

Potentialer Skive Kommune har mange lokale kvaliteter, der kan fungere som et solidt afsæt for at skabe udvikling og vækst. På trods af, at man har mistet en del industriarbejdspladser i kølvandet på finanskrisen, er der en lav arbejdsløshed i området. Sammen med en meget aktiv og engageret befolkning og en smuk natur har vi derfor et solidt afsæt for at skabe udvikling og vækst. Lav arbejdsløshed På trods af nedgangen i antallet af arbejdspladser i Skive Kommune, har kommunen nu en lav arbejdsløshedsprocent, og som tendensen ser ud lige nu, forventes det, at der over de kommende år kan komme en mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for visse brancher og arbejdsområder. Det betyder, at vi må forvente, at der bliver særligt gode jobmuligheder for tilflyttere inden for disse områder. Det er ganske vanskeligt at forudsige præcis hvor og hvornår, der vil opstå mangel på arbejdskraft, men baseret på tal fra Beskæftigelsesregion Midtjylland kan man udlede hvilke kompetencer og uddannelser, der formentlig vil være størst mangel på over de næste år. Inden for industrien er det især maskiningeniører, elektroingeniører og -teknikere, værktøjsmagere, industriteknikere og andre industrimedarbejdere. I forhold til kontor- og administrationsområdet forventes det, at området vil opleve mangel på arbejdskraft inden for markedsføring, salg, logistik og indkøb. Også inden for brancherne bygge og anlæg, landbrug og detailhandel og offentlig service forventes det, at der kan opstå mangel på arbejdskraft. Et levende musik- og kulturliv Skive Kommune er ud over at være Jeppe Aakjær og Jens August Schades hjemegn også en levende og aktiv egn med et rigt kulturliv. Hvert år sætter Skive Festival, der er Danmarks tredje største musikfestival, sit tydelige præg på hele egnen i starten af juni, når festivalen ved fjorden fører tusindvis af gæster og nationale og internationale musiknavne til festivalpladsen i Skive by. 14

Netop musikken er et særligt kendetegn for egnen, der har fostret kendte pop- og rocknavne som Mads Langer, Duné, Carpark North og Superheroes. Med Musikskolen, Musikcollege, Rock ved Åen, Kassehuset, Drivhuset, koncerter i KulturCenter Limfjorden, Ross-Teigan-Legatet og meget mere forstummer musikken aldrig på Skive-egnen. Også når det handler om en række andre kulturtilbud, er der mange muligheder: Børnekulturtilbud som fx børnekulturnatten, billedkunst med en række lokale gallerier og Skive Kunstmuseum, samt spændende steder for historieinteresserede med masser af aktiviteter og museumsoplevelser bl.a. på den smukke Spøttrup Borg. Et aktivt fritidsliv Vi en af de kommuner i landet, der har allerflest kvadratmeter fritidsfaciliteter til rådighed pr. indbygger. Som noget unikt, kan egnens foreninger og sportsklubber benytte faciliteterne kvit og frit. Udover at der er mange kvadratmeter, er det værd at bemærke, at der er tale om faciliteter af høj kvalitet, og at der gennem en årrække er investeret kraftigt i både udbygning og vedligehold på området. Vi har også en af Danmarks længste kystlinjer pr. borger, i alt 190 km, og der er ingen tvivl om, at vores placering ved Limfjorden giver alsidige muligheder for udfoldelse og et aktivt fritidsliv. Lystfiskeri, lystbådssejlads, dykning og windsurfing er bare nogle af de muligheder, der er lige uden for døren næsten uanset, hvor på egnen man bor. Håndbold og fodbold er store sportsgrene her på egnen, og på netop disse områder har Skive Kommune Danmarksrekord i antal organiserede idrætsudøvere pr. indbygger. Der er også mange muligheder for hesteinteresserede i at finde ligesindede på egnen, hvad enten det handler om travsport eller om at ride ud i områdets skønne natur, hvor man kan benytte egnens ridestier. 15

Her bliver boligdrømme til virkelighed For mange mennesker i landets storbyer må drømmen om en bolig ved vandet forblive en drøm, idet boligpriserne kun efterlader udsigt til vand som en mulighed forbeholdt de få. I Skive Kommune er der aldrig langt til vandet, og her har huspriserne ikke været på den form for himmelflugt, som landets storbyer har oplevet, så man får meget bolig for sine penge, også når man gerne vil have en beliggenhed med udsigt til fjord, sø eller å. Et trygt sted at vokse op Der er ingen tvivl om, at Skive-egnen er et godt og trygt sted at vokse op, både når vi taler om Skive by, byer og landsbyer i resten af kommunen. Der er aldrig rigtig langt til noget, og hvis man fx kigger på kriminalitet, har Skive Kommune et meget lavt antal tyverier og indbrud. Der er mange aktive byer og landsbyer på egnen, fx arbejdes der i Rødding med en række aktiviteter omkring det at være æblets by og med en række andre initiativer. I Glyngøre har lokale kræfter fået etableret en dykkerpark, og i Selde har frivillige renoveret byens mest faldefærdige hus bl.a. for at forskønne byen og gøre den mere attraktiv for tilflyttere. Alle disse initiativer er med til at bringe by- og landsbysamfundene sammen og skabe sammenhold og kendskab til hinanden. Alt sammen væsentlige elementer i at skabe tryghed i et lokalsamfund. Skarpt fokus på uddannelse I Skive Kommune er der en række ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, korte videregående uddannelser og læreruddannelsen. Det betyder, at der er mange muligheder for at uddanne sig på egnen. Derudover har Skive Kommune sat massivt ind for at sikre, at de unge uddanner sig, og man har nu en af landets højeste andele af unge under uddannelse. I april 2014 er 92% af alle 18-årige i gang. Planstrategi 2015 > Tendenser > Potentialer 16

Udviklingstemaer Planstrategien har sit udgangspunkt i en række overordnede politikker, strategier m.m og konkretiserer, hvordan Byrådet vil bruge den fysiske planlægning til at nå nogle af målene. Planstrategien er på én gang både overordnet og langsigtet og konkret og handlingsorienteret. Planstrategien retter sig hovedsageligt mod forhold, som er af mere eller mindre direkte fysisk karakter, men inddrager også andre forhold. Indenfor de rammer, Skive kommunes udfordringer og potentialer sætter, har Byrådet i nærværende planstrategi således sat fokus på fire udviklingstemaer, der i de kommende år vil have en særlig bevågenhed. De fire temaer er: Erhverv Bosætning Turisme Energi & Klima I det følgende præsenteres disse temaer, og der sættes fokus på, hvor der mere konkret sættes ind. Planstrategi 2015 > Udviklingstemaer 17

Vækst og udvikling i erhvervslivet Det er Skive Kommunes mål, at vi inden 2020 når niveauet for antallet af arbejdspladser fra 2008. Det betyder, at der skal skabes 3.300 nye arbejdspladser. Set i det perspektiv er det en af Kommunens vigtigste opgaver at sikre de bedst mulige rammevilkår for virksomheders vækst og udvikling. Her er den fysiske planlægning et vigtigt instrument, og det er her vægten lægges i planstrategien. I Skive Kommunens erhvervspolitik er der via 6 indsatsområder sat fokus på at skabe vækst og udvikling på Skiveegnen. Indsatsområderne er: Bæredygtig energi Uddannelse og opkvalificering Forretningsudvikling og innovation Iværksætteri Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft Infrastruktur og to tværgående temaer: Serviceleverandør Branding og kommunikation Grundlaget for udvikling er kommunens styrker og ressourcer. Her har vi en lang række gode virksomheder på egnen, bl.a. indenfor industri, landbrug, fødevareproduktion, transport, detailhandel, og Skive Kommune står desuden stærkt på energiområdet. I den fysiske planlægning sættes der i planstrategien fokus på udviklingen af virksomhedernes rammevilkår inden for fire områder: iværksætteri, erhvervsklynger, detailhandel og landbrug. Der lægges desuden vægt på, at Skive Kommune hele tiden skal arbejde med at forbedre infratrukturen på egnen, og udnytte de muligheder, som nationale infrastrukturprojekter måtte byde på. Relevante links Skive Kommunes erhvervspolitik 2013-2016 Erhvervsinformation på www.skive.dk Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Planstrategi 2015 > Udviklingstemaer > Erhverv 18

Virksomhedernes udviklingsrammer Virksomhedernes rammevilkår er altafgørende for at sikre iværksætteri, etablering af nye virksomheder og, ikke mindst fastholdelse og udvikling af eksisterende virksomheder. Kommunen har ikke indflydelse på markedsvilkårene eller den økonomiske situation. Til gengæld kan Kommunen gennem den fysiske planlægning sikre, at der er byggemodne erhvervsgrunde til rådighed for etablering af forskellige typer af virksomheder. Ligeledes kan Kommunen sikre administrative bestemmelser, der tilgodeser fornuftig udvikling de steder, hvor virksomhederne allerede ligger. Begge dele er vigtige, fordi det er med til at sikre udviklingen af egnens mange industriarbejdspladser og samtidig give mulighed for udviklingen af andre typer af erhverv i kommunen. Iværksætteri Skive Kommune ønsker at skabe rammer, der gør det muligt at starte virksomhed så mange steder som muligt. Det betyder bl.a., at vi tilstræber, at Kommunens planbestemmelser understøtter muligheden for at etablere egen virksomhed i tilknytning til hjemmet, så længe det ikke medfører gener for naboerne. På den måde vil vi stimulere iværksætterkulturen samtidig med, at den øvrige planlægning og administration understøtter og styrker de virksomheder, der opstår i den forbindelse. Formålet er helt klart: at øge antallet af innovative iværksættere og vækstiværksættere. Derudover er det vigtigt for os, at iværksættere og nyetablerede virksomheder har let adgang til et velfungerende erhvervsservicesystem, som dels findes i kommunens erhvervskontor dels i den måde vi servicerer virksomhederne på i vores administration. Gennem den erhvervsservice der ydes, skal der skabes nye iværksætterplatforme, hvor dialog, nye forretningsmodeller og netværk skal fremme og skabe de gode ideer. Vækstiværksættere er der et særligt fokus på, og der skal skabes initiativer og programmer, der har særlig fokus på at skabe og understøtte deres udvikling. Kommunen er således åben overfor at finde nye måder at forbedre iværksætteres rammevilkår på. Fokusområder Ved kommende kommuneplanrevision ændre udvalgte rammeområder, så der sikres fleksible udviklingsrammer for både etablerede virksomheder og iværksættere. Detailhandelsplanlægning revideres for at sikre rammerne for placering af nutidens detailhandel. 19

Den fysiske planlægnings regler, skal være så fleksible som muligt, indenfor lovgivningens rammer, i forhold til de fysiske udviklingsrammer for både etablerede virksomheder og iværksættere. For nogle iværksætteres er det vigtigt at kunne finde sammen med andre iværksættere og Skive Kommune vil gennem sin planlægning støtte yderligere etablering af erhvervsmæssige samlingssteder og iværksætterhuse, hvis der er behov for det. For andre iværksættere er det vigtigt, at de kan udvikle deres virksomhed der, hvor de bor. Skive Kommune ønsker, at skabe de planlægningsmæssige rammer for at der bliver øget plads til, at blande bolig og erhverv. Det giver lave opstartsomkostninger for iværksætterne, at de kan starte erhvervsvirksomhed i eget hjem, og det skaber liv og arbejdspladser i de byer og landsbyer, hvor områderne ligger. Erhvervsklynger Kommunen skal aktivt understøtte dannelse af erhvervsklynger, hvor der skabes synergi mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndighedsfunktioner på særlige styrkepositioner. Det gælder f.eks. indenfor energiområdet, hvor kommunens styrker skal udvikles og omsættes til erhvervsmæssig udvikling og arbejdspladser. Der skal skabes mulighed for at danne erhvervsklynger i den fysiske planlægning, hvor virksomhederne sammen kan skabe optimale rammer for at dele viden og dermed udvikle nye serviceydelser og innovative produkter. I Skive Kommunes Klima og Energipolitik lægges der op til at skabe rammerne for udviklingen af en grøn gas erhvervsklynge centreret med udgangspunkt i GreenLab Skive, og der kan komme andre brancher og erhvervssatsninger, hvor man ønsker at samle sig i klynger for sammen at skabe vækst og udvikling inden for et erhvervsområde. Detailhandel Det er vigtigt, at kommunens detailhandel får de bedst mulige vilkår for at udvikle sig. I en tid, hvor forbrugernes indkøbsmønstre ændrer sig, er det vigtigt, at vi i Skive Kommune får skabt det bedst mulige afsæt for fastholdelse og udvikling af en levende detailhandel bl.a. gennem rammerne for vores fysiske planlægning. Der er behov for, at der udarbejdes analyser på området, og at der i samspil med detailhandlen udarbejdes en plan for udviklingen. 20

Landbrug Landbruget er et af egnens store erhverv, og derfor er det vigtigt, at Kommunen i den fysiske planlægning understøtter landbrugserhvervene både i deres rolle som fødevareproducenter og energileverandører, så de sikres de bedst mulige produktionsbetingelser. Samtidig skal der i arbejdet med landbrugets rammebetingelser for den fysiske udvikling tages hensyn til påvirkningen af landskab, naturpleje og miljøforhold, så det sikres, at landbrugets udvikling påvirker omgivelserne mindst muligt. I den sammenhæng er det vigtigt, at udviklingen foregår i tæt samspil mellem erhvervene, kommunen og øvrige interessenter på området, så der sikres et fælles afsæt for udviklingen. Planstrategi 2015 > Udviklingstemaer > Erhverv > Virksomhedernes udviklingsrammer 21

Infrastruktur Der skal arbejdes for at sikre Skive Kommunes placering i det overordnede trafiknet og dermed sikre gode forbindelser til resten af landet. Det handler dels om at give gode vilkår for egnens virksomheder, som har behov for at transportere medarbejdere, materialer og varer, og dels om, at gøre det mere attraktivt, at pendle fra sin bolig ud af Skive Kommune. De to vigtigste færdselsårer i Skive Kommune er rute 34 og A26. Gennem den fysiske planlægning vil vi arbejde aktivt for at forbedre og udbygge disse veje og dermed sørge for, at vores virksomheder har den bedst mulige adgang til og fra de nationale og internationale markeder, hvor de afsætter deres varer og køber deres råvarer. Skive Kommune vil holde et vågent øje med nationale infrastrukturprojekter og arbejde for at sikre kommunens placering i det overordnede trafiknet og sikre gode forbindelser til resten af landet. Dermed arbejdes der for at varetage Skive Kommunes interesser i forbindelse med den fortsatte udbygning af det jyske motorvejsnet. Vi har en række transportvirksomheder i Skive Kommune, som vi vil sikre bedre mulighed for at placere sig optimalt ift. trafikale hovedfærdselsårer. Derfor vil kommuneplanen udpege nye attraktive områder til transportvirksomheder ved omfartsvejene. I tæt samarbejde med erhvervet skal kommunen skabe de bedst mulige rammer for, at virksomhederne kan etablere sig på disse placeringer med fokus på at skabe adgangsforhold, der gør det muligt at drive transportvirksomhed under de bedst mulige betingelser. Fokusområder Planstrategi 2015 > Udviklingstemaer > Erhverv > Infrastruktur Der skal vedvarende arbejdes for, at de to vigtigste færdselsårer i Skive Kommune, rute 34 og A26, forbedres og udbygges med henblik på at sikre egnens virksomheder den bedst mulige adgang til de nationale og internationale markeder. 22

Bosætning Skive Kommune vil gerne være kendt som en god bosætningskommune med en attraktiv hovedby ved fjord og å og en lang række velfungerende landsbyer tæt på naturen. Med den centrale beliggenhed kan man indenfor attraktiv pendlingsafstand nå til både Aalborg, Viborg, Herning og Holstebro. Skive Kommune vil have spændende boliger og attraktive boligområder til gavn for nuværende såvel som nye borgere. Tiltrækning og fastholdelse af borgere er altafgørende for kommunens fremtid - ingen borgere - ingen fremtid. Det overordnede mål på bosætningsområdet er derfor at bremse tilbagegangen i befolkningstallet. Skive Kommune er i besiddelse af et stort potentiale for at skabe en øget bosætning i hele kommunen. De landskabelige kvaliteter er åbenlyse, nærheden til Limfjorden, de smukke og varierede landskaber, de levende landsbyer, de mange naturperler, de gode muligheder for rekreation, attraktive grundpriser samt en spændende købstad fyldt med attraktioner og muligheder. Byrådet ønsker en sund balance mellem by og land. Derfor styrkes indsatsen for udvikling af Skive by samtidig med, at der fastholdes fokus på understøttelse af landområdernes kvaliteter og muligheder. På baggrund af nationale tendenser med flyttemønstre fra land til by samt en tæt dialog med egnens ejendomsmæglerne, vurderer Byrådet, at hovedparten af nye byggegrunde i Skive Kommune vil blive udlagt i og i nærheden af Skive by. En mindre andel vil dog fortsat kunne placeres attraktivt i landdistriktet, hvor tiltrækningskraften ud over naturen er det stærke sociale sammenhold. Her er det vigtigt, at der kun udstykkes nye grunde, hvor der er fjordusigt eller andre særlige kvaliteter, som efterspørges på ejendomsmarkedet. Relevante links Bosætningsstrategi 2014-2018 I foregående afsnit var fokus på erhverv og dermed arbejdspladser. Netop arbejdspladser er den vigtigste forudsætning for bosætning, men der er også en lang række andre faktorer, der spiller ind, hvoraf nogle kræver fysisk planlægning. Det er de tre vigtigste af disse faktorer, er behandles i dette afsnit: Skive - Den Blå By - en attraktiv købstad som lokomotiv for hele egnens udvikling Attraktive landsbyer - en egn i balance Vedvarende udbud af attraktive byggegrunde. Planstrategi 2015 > Udviklingstemaer > Bosætning 23

Skive - Den Blå By Byrådet anser Skive by som lokomotivet for hele egnens udvikling. Et attraktivt kommunecenter i fortsat vækst vil være en forudsætning for Skiveegnens fremtid. Byrådet ønsker, at sætte fokus på Skives særlige potentiale med beliggenheden ved Limfjorden og Skive Å. Potentialet er langt fra udnyttet. Derfor igangsættes et udviklingsarbejde, som skal belyse mulighederne for at skabe udvikling i tilknytning til åen og havnen. Åplanen er et eksempel på en sådan udvikling. Målet er, at Skive med nye attraktive boliger og boligrunde skal være med til at fastholde og tiltrække borgere og virksomheder. Frem mod år 2020 skal det sikres, at udviklingen og omdannelsen af byen går hånd i hånd, så Skive by: Udnytter sin beliggenhed ved fjorden og åen Bliver et endnu bedre sted at leve og bo Har flere fremtidssikrede arbejdspladser Er stedet, hvor endnu flere lægger deres handel Rummer et varieret og aktivt kulturliv Danner ramme om sunde menneskers liv. Skive by skal henvende sig til alle aldersgrupper. Dels som boligby, men også som en by fyldt med attraktioner og aktivitet. Byen med de mange indkøbsmuligheder og et handelsliv i udvikling. Byen med det rige kulturliv. Byen hvor man kan parkere sin bil og trygt vandre på kryds og tværs i smukke omgivelser ad stier, passager og trafikregulerede gader. Byen skal rumme oplevelser på mange niveauer. Forskønnelsen af midtbyen fortsættes, så byen kan fremtræde som levende, smuk og harmonisk. Der skal etableres et hyggeligt bymiljø, der vil virke tiltrækkende for et større opland samt for turister. Skive Å Fokusområder Realisering af Å-planen herunder omdannelse af Slagterigrunden til aktiv og attraktiv bydel. Muligheder for udvikling af øvrige bynære arealer ned til Skive Å. Sikre bedre sammenhæng mellem midtbyen og havneområdet. Arbejde for bedre rammevilkår for midbyens handels- og kulturliv. 24

Frem mod år 2020 skal der sikres en større variation i udbuddet af boliger i byen. I midtbyen skal der opføres flere attraktive boliger, små som store, høje som lave, eje og leje. Boligerne skal henvende sig til alle og ikke mindst de aktive seniorer, som ønsker at nyde en tilværelse med nem adgang til bymidten med alle dens attraktioner og offentlige services, men som samtidig også stiller store krav til boligens standard og nærmiljøets kvalitet. Med udgangspunkt i ønsket om at bidrage til landets klimapolitik vil de nye bydele blive indrettet med særlig fokus på Kommunens klima- og energimål. Planstrategi 2015 > Udviklingstemaer > Bosætning > Skive - Den Blå By 25

Levende landsbyer Begrebet levende landsbyer er et af de særlige indsatsområder i Skive Kommunes bosætningsstrategi. En del af kommunens landsbyer rummer en række kvaliteter og fortrin i form af såvel natur- og kystnær beliggenhed som frivilligt engagement og sociale netværk. Mange af landsbyerne i Skive kommune er ligeledes kendetegnet ved en række stærke initiativer, planer og projekter iværksat og udviklet ud fra de enkelte landsbyers særlige styrkepositioner. Alt sammen er det faktorer, der er med til at styrke indsatsen overfor bosætning. For at fastholde og udvikle landsbyerne som velfungerende leve- og bosteder, peger Skive Kommunes Landsby- og landdistriktspolitik på fire centrale områder, hvor der skal sættes ind: Bosætning Adgang til offentlig service Adgang til kultur- og fritidsliv Nærhed til arbejdspladser Disse områder er både selvstændige og forbundne forstået således at konkrete handlinger inden for et område også har betydning på de andre områder. Der vil i flere af landsbyerne være behov for at se et eller flere af områderne i relation til såvel Skive by som andre byer. F.eks. kan adgangen til en del af den offentlige service eller flertallet af arbejdspladser være beliggende i Skive eller i andre byer. Samspillet mellem byer og landsbyer i relation til den fysiske planlægning, f.eks. infrastrukturen mellem byerne, bliver dermed vigtig for hele kommunens bosætningsindsats. I den kommende planperiode vil der blive igangsat udarbejdelsen af byplaner for hver enkelt by- og landzoneby. Tanken er, at hver by får sin egen lille kommuneplan, som borgerne har indflydelse på. Hvor der arbejdes videre med lokale udviklingsplaner (LUP'er) vil dette blive koordineret og samordnet. Fokusområder Udarbejdelse af byplaner for hver enkelt by- og landzoneby. Udarbejdelse af lokale udviklingsplaner for udvalgte lokalområder herunder sikring af koordinering til byplanerne. Styrket infrastruktur mellem landsbyerne samt mellem Skive by og nærliggende landsbyer. 26

I landdistrikterne rummer de gældende planer langt de fleste steder gode muligheder for en fortsat boligudbygning i by- og landsbysamfund. Generelt har byggeaktiviteten ikke været stor de seneste år, og folketallet er samlet set også faldet. Ser man derimod på omsætningen af eksisterende boliger, er omsætningen ifølge egnens ejendomsmæglere stort set den samme målt pr. indbygger som omsæningen i Skive by. Der er derfor god grund til fortsat at sikre den offentlige service i en form, der er tilpasset den demografiske udvikling, men som fastholder gode vilkår for den store andel af kommunens befolkning, der bor på landet. Her kan man fx forestille sig at landsbyer slår sig sammen og deler forskellige typer af sevicefunktioner mellem sig. Med udgangspunkt i lokale projekter i bl.a. Glyngøre, Rødding og på Fur tyder meget på, at et målrettet arbejde med og en markedsføring af den enkelte landsbys særlige kvaliteter vil kunne fremme en ønsket udvikling. En metode der derfor også i fremtiden kan anvendes i andre byer og landsbyer på egnen. Ligesom Skive Kommunes Byudviklingsudvalg arbejder med på udviklingen af Skive, er Skive Kommunes Landsbyudvalg medspiller i koordineringen og fremdriften af udviklingen i landdistrikterne og i landsbyerne. Planstrategi 2015 > Udviklingstemaer > Bosætning > Levende landsbyer 27

Attraktive grunde Skive kommune er begunstiget af 190 km Limfjordskyst, en aktiv købstad der gennemstrømmes af en af Danmarks største åer, samt det at have et af Danmarks mest diverse istidslandskaber spækket med naturoplevelser, som er på vej til at blive en af Danmarks første naturparker. Alt sammen kvaliteter der ligger højt på prioriteringslisten, når der vælges bolig. Det vil vi udnytte i langt højere grad, end vi gør i dag! Parcelhusudbygningen i Skive vil i første omgang foregå i de allerede udlagte parcelhusområder. Der vil i løbet af årene blive behov for udlæg af nye områder i omegnen af Skive. I de nye boligområder vil det nære rekreative element være vigtigt. Områderne skal opleves som oaser med en egen identitet, men også med nærhed til de andre byfunktioner bl.a. via et udbygget stinet. Den fremtidige parcelhusudbygning vil i de kommende år primært komme til at foregå i eksisterende boligområder i Glattrup, Dommerby, Nr. Søby, Højslev og i Vindeområdet. Hvor dette vil foregå på lidt længere sigt, skal der i nær fremtid laves en nærmere analyse af i samarabejde med egnens ejendomsmæglere og andre interessenter. Et selvstændigt fokusområde er mulighederne i Skive, langs åen og ved Skive Havn. Erfaringer fra andre steder i landet viser, at boliger med udsigt på og i nærheden af vand er særdeles attraktive. Derudover satses der på at tilbyde andre bosætningsmuligheder end de traditionelle parcelhuse. I stedet kan man udvikle omåder i Skive by, hvor man kan opføre familiehuse i flere etager i bymæssig bebyggelse og evt. ligefrem i høje etagebygninger. Det er målet, at tiltrække nye familier gennem tilbud om nye og attraktive boligformer og være med til at fastholde nogle af de erhvervsaktive, der dagligt pendler ud af kommunen. Skive Kommune vil ligeledes udforske mulighederne for at udnytte Planlovens rammer til at skabe attraktiv bosætning i landdistrikterne og evt. ved kysterne. Mange interesser knytter sig imidlertid til bosætning i det åbne land, og opgaven bliver bl.a. at få naturbeskyttelseshensynet til at gå hånd i hånd med fremtidens landbrugsproduktion, den rekreative anvendelse af især kystområderne, turismen og en vis bosætning. Når de mange hensyn skal vejes op mod hinanden, vil de oplagte muligheder for at skabe attraktiv og reguleret bosætning i det åbne land veje tungt på vægtskålen. Fokusområder Nye kommunale byggegrunde udstykkes, hvor ejendomsmarkedet har fokus. Planlovens rammer følges til kanten med henblik på at udlægge nye attraktive byggegrunde. Det undersøges, om udvalgte sommerhusområder kan omdannes til helårsbeboelse. Vurdering af salgbarheden af kommunale byggegrunde. 28

Der er spændende muligheder for attraktiv boligudbygning i stort set alle by- og landsbysamfund. Skive Kommune vil forsøge, at styrke de kvaliteter der kan virke tiltrækkende på nye borgere og erhverv. Det vil bl.a. ske gennem øgede muligheder for at etablere og udvikle erhverv i tilknytning til boligen. Generelt har byggeaktiviteten de seneste år været lav, og folketallet er samlet set faldet. Fremtidig boligudlæg i Skive kommune vil derfor primært ske i Skive by og de nærliggende landsbyer med god infrastruktur til Skive. Planstrategi 2015 > Udviklingstemaer > Bosætning > Attraktive grunde 29

Turisme Naturen er en gennemgående kvalitet ved Skive kommune. Den omfatter unikke kulturarvslandskaber, Limfjorden der omkranser kommunen med en 190 km lang kyststrækning, samt øvrige naturområder, hvor vandet er i centrum i form af åer og ådale samt store og små søer. Arbejdet med udvikling af turisme i Skive Kommune har derfor fokus på at udnytte beliggenheden ved fjorden og vandet, de rekreative og oplevelsesmæssige værdier i naturen, samt de særlige og unikke kvaliteter der er bundet op på en række geografisk definerede områder i kommunen, betegnet som oplevelsesklynger. Fysisk tilgængelighed i form af god infrastruktur, rekreativ infrastruktur samt støttepunkter og anlæg (herunder overnatningsmuligheder), der styrker ovenstående kvaliteter er vigtige elementer i turismearbejdet. Målet med turismeindsatsen er at skabe flere arbejdspladser indenfor erhvervet, at tiltrække flere overnattende turister samt at skabe øget omsætning via oplevelser. Følgende to fokusområder er væsentlige for at nå målet: Oplevelsesklynger turismesamarbejde med udgangspunkt i stedbundne kvaliteter. Infrastruktur og overnatningsfaciliteter adgang til fjorden, rekreative stier og ruter, overnatningsmuligheder. Relevante links Planstrategi 2015 > Udviklingstemaer > Turisme Skive Kommunes Turisme- og Oplevelsespolitik 2015-2018 30

Oplevelsesklynger Syv geografiske områder i Skive kommune betegnes som oplevelsesklynger i den netop vedtagne Turisme- og Oplevelsesklyngepolitik 2015-2018. De geografisk definerede oplevelsesklynger er: Fur Glyngøre Spøttrup Naturpark Flyndersø - Sønder Lem Vig Østkysten af Sallling Skive Nordfjends. Oplevelsesklyngerne kendetegnes ved, at områdets turismeaktører arbejder sammen om at udvikle og etablere nye turismerelaterede anlæg. Formålet er at skabe optimale rammer for erhvervsudvikling og indtægtsfokuserede turismeaktiviteter. Det skal kunne betale sig for kommunen og aktørerne. Arbejdet foregår med udgangspunkt i den enkelte oplevelsesklynges særlige identitet og deraf følgende stedbundne kvaliteter og styrkepositioner. Det er derfor en væsentlig forudsætning for oplevelsesklyngernes succes og fremdrift, at der også i den fysiske planlægning er opmærksomhed omkring de stedbundne potentialer. Ud over at have fokus på den enkelte klynge, skal det sikres, at de geografiske og tematiske synergier, der er mellem oplevelsesklyngerne, udnyttes for på den måde at give et samlet større oplevelsesudbud til turisterne. En sidegevinst er tilsvarende gode oplevelser og udfoldelsesmuligheder for de lokale beboere i Skive kommune og de nærliggende kommuner. Fokusområder Styrkelse af arbejdet i de udpegede oplevelsesklynger. Nye og forbedrede anlæg i relation til oplevelsesklyngernes styrkepositioner, herunder anlæg i tilknytning til havne, strandområder, kulturfaciliteter og friluftsfaciliteter. Molerklinterne på Fur ønskes optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. 31

Der skal skabes flere aktiviteter, større fokus på oplevelsesudvikling, øget tiltrækningskraft, øget omsætning, flere arbejdspladser og øget intern og ekstern investeringskraft i oplevelsesklyngerne. I relation til dette arbejde vil der blandt andet blive sat fokus på følgende projekter og anlæg: Molerklinterne på Fur som UNESCOs Verdensarvsprojekt - faciliteter og anlæg Spøttrup Studegård - faciliteter og anlæg Rødding Æblets by - faciliteter og anlæg Realisering af strandpromenade i Glyngøre Opbygning af naturparken i Flyndersø - Sønder Lem Vig Samt en række tilknyttede projekter opstillet under fokusområderne Infrastruktur og overnatningsfaciliteter samt under Skive - Den Blå By. For at nå helt i mål, er det tilsvarende vigtigt at arbejde systematisk og målrettet med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af turismebasisprodukter i hele kommunen og i de enkelte oplevelsesklynger. Dette vil foregå i et tæt samarbejde mellem Skive Kommune, lokale aktører og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Planstrategi 2015 > Udviklingstemaer > Turisme > Oplevelsesklynger 32

Infrastruktur og overnatningsfaciliteter Naturen med fjorden, vige, åer og søer som fremtrædende elementer er en åbenlys kvalitet og ressource i Skive kommune. Vandet som omdrejningspunkt for sports- og friluftsaktiviteter og som et rekreativt element i forbindelse med ferie og fritid er derfor også et særligt indsatsområde i forbindelse med udviklingen af kommunens turisme. Der skal i den forbindelse arbejdes med forbedring af infrastrukturen, god skiltning, fysiske støttepunkter og et godt udbud af overnatningsfaciliteter i relation til vandet, kysten og kystlandskaberne. Tilgængeligheden til naturen og vandet skal forbedres og kobles sammen med en styrkelse af den rekreative infrastruktur. Der skal herunder arbejdes med en fortsat udbygning af cykel-, vandre- og ridestier og tilknyttede faciliteter. Der skal arbejdes med etablering af flere fysiske støttepunkter med rekreative faciliteter, friluftsfaciliteter mv. i relation til vandet og til de rekreative ruter. Samtidig skal kvaliteten af de eksisterende støttepunkter højnes, fx ved Nymølle. Skives 7 havne skal fortsat udvikles og udgør vigtige knudepunkter for turismeudviklingen. Det drejer sig om havnene ved: Gyldendal Glyngøre (udvidelse af lystbådehavnen) Fur Branden Sundsøre Skive Virksund. Der skal desuden planlægges for kapacitetsudvidelse af overnatningsfaciliteterne. Der skal herunder også klarlægges behov for og ønsker til pladser til autocampere og husbåde. Fokusområder Løbende udbygning af kommunens vandre-, cykel- og ridestier/-ruter med tilknyttede faciliteter og støttepunkter. Særligt fokus på sti langs kysten. Færdiggørelsen af Glyngøre Aqua Park. Udvidelsen af Fur Havn. Udvikling af kommunens øvrige havne. Planstrategi 2015 > Udviklingstemaer > Turisme > Infrastruktur 33

Energi og klima Skive Kommune har gennem mere end 30 år arbejdet for at skabe mere energieffektivitet gennem energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger. Dette arbejde udmøntede sig i, at Skive blev udpeget som Danmarks første Energiby i oktober 2008. Siden udpegningen har Skive Kommune sat nye standarder for arbejdet med Klima og Energi, og vi fortsætter bestræbelserne både lokalt og strategisk med at involvere alle borgere og virksomheder for at skabe et mere uafhængigt, et mere selvforsynende og et mere bæredygtigt samfund til gavn for alle i Skive Kommune. I Skive Kommunes Klima & Energi Strategi 2009 er der formuleret en ambitiøs vision om, at hele kommunen skal være CO 2 -neutral i 2029. Strategien har det sigte at fastholde og udbygge indsatsen for en bæredygtig fremtid i Skive kommune, hvor Kommunen fortsat kan markere sig som en af de førende i hele landet inden for energiområdet. Kommunen ønsker at gå forrest i arbejdet med at fremme den grønne udvikling, fordi det gavner borgere, virksomheder og kommune og på et globalt niveau vores samfund og vores omverden. En række af værktøjerrne til at nå målet om at være CO 2 -neutral i 2029 tilvejebringes gennem den fysiske planlægning fx energianlæg til produktion af grøn energi. Andre indsatser fx energibesparende foranstaltninger kræver ikke fysisk planlægning og er derfor ikke fokusområde i planstrategien. Klima- og energiforbruget hænger sammen og skal ses i et globalt perspektiv. Uanset hvor meget vi sparer på energien i Skive kommune, og uanset hvor meget fossilt brændstof vi fortrænger med grøn energi, viser prognoserne, at der er brug for afværge-foranstaltninger for at minimere risikoen og skaderne som følge af klimaforandringerne. På de følgende sider præsenteres Skive Kommunes strategi for den fysiske planlægning på energi- og klimaområdet. Relevante links Klima & Energi Strategi 2029 Energibyen Skive Klimatilpasningsplan 2014-2017 Planstrategi 2015 > Udviklingstemaer > Energi og klima 34

Energi Vindmøller Vinden blæser kraftigt i Skive Kommune, og sammen med geotermisk varme er vindkraften suverænt den mest effektive energikilde til at gøre kommunen CO2-neutral. Der findes allerede mange små møller i kommunen. Målet er at erstatte de mange små møller med færre store og effektive møller. En proces der har været i gang i et stykke tid og særligt de seneste 3-4 år, hvor vindmølleområderne ved Bajlum/Vium, Åsted og Lindum er udnyttet, mens planlægningen for realisering af området nord for Krejbjerg netop er godkendt af Byrådet. Vindenergien fra de fire områder svarende til den mængde energi, som vi selv skal bruge i kommunen. For at kompensere for kommunens forbrug af fossilt diesel og benzin i 2029 og dermed opfylde målsætningen i Kommunens Klima og Energi Strategi, skal der yderligere bruges ca. 50 % mere vindmølleenergi. Skive Kommune vil derfor igangsætte en planproces for at afklare, hvorvidt der er muligt at opstille flere vindmøller på land. Solcelle- og solvarmeanlæg Skive Kommune har gennemført en del projekter med anvendelse af solenergi, og der er således etableret 17.000 m2 solceller alene på kommunale bygninger. Solceller har gennem de senere år også fundet plads på mange private hjem. Tilbage i efteråret 2012 var der på baggrund af nye støttemuligheder til solceller en eksplosiv interesse for opstilling af store solcelleanlæg fra få hektar op til flere hundrede hektar. På grund af manglende plangrundlag var det ikke muligt for kommunen at imødekomme efterspørgslen tids nok til, at anlæggene kunne få gavn af støtteordningens favorable tilskud. For at være forberedt på en evt. ny stor efterspørgsel, der kan være med til at sikre Kommunens klima- og energimål, vil Kommunen igangsætte temaplanlægning for udpegning af store arealer til evt. kommende solcelleeller solvarmeanlæg. Fokusområder Udarbejdelse af ny temaplan for vindmøller Udarbejdelse af temaplan for solvarme- og solcelleanlæg Realisering af GreenLab Skive Udnyttelse af geotermisk energi 35

GreenLab Skive Visionen med GreenLab Skive er at etablere et fremtidens energicenter som et test- og produktionscenter, hvor samspil og systemintegration af forskellige miljøvenlige energiformer kan udforskes, udvikles og anvendes i stor skala. Med GreenLab Skive søges opbygget et fællesskab, som gennem egne handlinger formidler budskabet om nødvendigheden af at udvikle og anvende vedvarende energi, et fysisk rum for producenter, forskere og uddannelsessøgende, som gennem oplevelsen af en nytænkende idé om et banebrydende og velfungerende energicenter bliver inspireret til selv at gøre en afgørende forskel, et kommercielt fællesskab, som gennem en bæredygtig produktion udnytter markedets potentiale til at fremme anvendelsen af vedvarende energi. GreenLab Skive skal med et banebrydende og nytænkende design udvikle sig til et fyrtårn i international skala. Det skal bidrage med nye ideer om anvendelse af forskellige energiformer i samspil og afprøve nye muligheder for mere intelligent energiproduktion. Skive har styrkepositioner inden for energieffektivitet og energibesparelser samt i udviklingen af nye former for energiteknologier. Disse styrker vil vi satse på som afsæt for en erhvervsmæssig udvikling, der dels kan bidrage til at udvikle eksisterende virksomheder på energiområdet, og dels kan bidrage til at tiltrække og skabe nye virksomheder og arbejdspladser. Byrådets drøm er at skabe et markant center med landskabsarkitektur i verdensklasse og bæredygtigt design med en nytænkende teknologi, der arbejder i front i bestræbelserne på at gøre kommunen til en attraktiv destination, også i en landskabelig og oplevelsesmæssig sammenhæng. Udformningen og indretningen af centeret i en landskabelig sammenhæng skal gerne blive en løftestang for resten af kommunen i udviklingen af et varieret og oplevelsesrigt landskab. 36