ROSKILDE UNIVERSITET CAN D.SOC. udviklingsstudier Internationale og Politik og administration STUDORDN ING for
Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.]. Skematisk oversigt 4.2 AnbefaLet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 1. semester 5.2 2. semester 5.3 3. semester 5.44. semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. lkrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbache[oruddanne[ser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser 2
1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.soc. i PoiJtik og administration og Internationale udviklingsstudier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Politik og administration udgør fag og Internationale udviklingsstudier udgør fag 2. i 1.1 Formå[ Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Politik og administration og Internationale udviklingsstudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for fagets genstandsfelt erhvervet på bachelorniveauet samt til at deltage professionelt, kvalificeret og kompetent i sam fundsudviktende arbejde, herunder arbejde med og analyser af politik, styring, forandring, regulering og løsning at samfundsretevante problemstillinger i et internationalt perspektiv, med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for job, der handler om styring, ledelse, administration og drift af offentlige, private og ikkestatstige organisationer, der arbejder med international udvikling, eksempelvis med ansættelse i konsulentvirksomheder, ngo er, interesseorganisationer o.a.. Uddannelsen er baseret på højeste internationale forskning inden for samfundsvidenskab produceret dels i det faglige forskningsmi[jø på Roskilde Universitet, hvori uddannelsen er forankret, og dels at forskere i ind- og udland. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en to rs ke rud danne [se. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelseri cand.soc. i Politik og administration og Internationale udviklingsstudier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om det politiske systems kontekst, udvikling og behandling at væsentlige problemstillinger i samfundet med særligt fokus på adresseringen at samfunds- og udviklingsprob[ematikker i det globale Nord og Syd. Viden om det dynamiske samspil mellem samfundsøkonomiske aktører og strukturer, herunder måden hvorpå naturgivne og menneskeskabte ressourcer og processer bidrager til samfundsøkonomisk udvikling. Viden om demokratiet som samfundsmæssig styringsmodel og betydningen heraf for styring af samfundsudviklingen. Viden om nationale og internationale påvirkninger at samfundsmæssig styring og magtforholdet mellem forskellige aktører og samfundsgrupper. Indsigt i offentlig organisation og opgavevaretagelse, herunder samspillet mellem den offentlige, den private og den civile sektor i det globale Nord og Syd. Forstå udviklingsmodeller og -strategier i deres historiske, institutionelle og bredere sociale, kulturelle og politisk-økonomiske kontekst. Kundskab om formelle og uformelle institutioner, der har betydning for udviklingen at samfundet, herunder politiske og administrative systemer. : i at vurdere, vælge og anvende relevante teorier, analysestrategier og videnskabelige metoder på videregående niveau inden for samfundsvidenskab, særligt inden for styring, ledelse og administration af offentlig eller privat opgaveløsning med et tværdisciplinært samfundsfagligt fokus, der omfatter politologi og tilgrænsende fagområder. i at overskue komplekse arbejdsopgaver (fx analyse-, styrings-, ledelsesopgaver) og vurdere, vælge og anvende relevante teorier, analysestrategier, metoder og redskaber, der er nødvendige for at løse opgaven. 3
i at eva[uere (udviklings-)projekter, formidle og følge op på anbefalinger. i at vælge og anvende adækvate formidlingstyper (mundtlig, skriftlig, kortfattet, uddybende). Kompetence r: Kompetencer til selvstændigt at styre komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingssituationer, der forudsætter nye ofte tværfaglige løsningsmodeller. Kompetence til at indgå i gruppe(projekt-)arbejde på en konstruktiv og selvreflekteret måde. Kompetence til at engagere sig fagligt og professionelt bidrage til styring og udvikling af løsninger på udviklingsmæssige problemstillinger inden for alle sektorer (offentlig, privat, civil). Kompetence til at formidle sin viden til fagfæller og tægmænd. Kompetence til at give og modtage fagfællekritik. Kompetence til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering og kritisk kunne reflektere over egen professionelle position og rolle. 1.3 Hovedområdetil.knytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Internationale udviklingsstudier hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Politik og administration og Internationale udvik[ingsstudier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.soc. i Politik og administration og Internationale udviklingsstudier Master of Science (MSc) in Social sciences in Politics and Administration and International Development Studies 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Samfundsstudier. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. Uddannelseselementer for Internationale udviklingsstudier hører under censorkorpset for internationale udviklingsstudier. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddanne[seselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannetseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngs bekendtgørelsen. 4
2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en det af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannetseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udtandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannetseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens el.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skat fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstitlinger, der er relevante i forhold tit projektarbejde og speciatet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er probtemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfortøb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeter studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikfortøb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, Litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5
undersøgetse tit fagfætter samt demonstrere kompetence tit at igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarende akademisk undersøgetses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt FAGI 30E 4.2 AnbefaLet studieforøb For at bidrage tit sikring af uddannetsens kvatitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhotd til studieptantægning, anbefales følgende studiefortøb: Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende fravigetser fra det anbefalede studiefortøb. 1. semester på PoLitik og Administration Kursus i Poticyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (10 ETCS) OffentLig økonomi: teori og metode (5 ECTS). Hvis dette ikke er obligatorisk jf. afsnit 5.1, vælges et af de øvrige metodekurser (5 ECTS), der er udbudt i det aktuelle semester. Probtemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) 2. semester ved InternationaLe udviktingsstudier: Kursus i Teori i InternationaLe Udviktingsstudier (5 ECTS) Kursus i UdvikLingspraksis og udfordringer (5 ECTS) VaLgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) 3. semester integreret semester ved PoLitik og Administration og InternationaLe Udviktingsstudier PoLitik og Administration: Vatgkursus: SpeciaLiseringskursus (10 ECTS) VaLgkursus: Metodekursus (5 ECTS) InternationaLe udviktingsstudier ObLigatorisk videregående metodekursus (10 ECTS) Vatgkursus: FagLigt seminar (5 ECTS) 4. semester SpeciaLe (30 ECTS) 6
5. Uddannelsen 5.1 1. semester Formål 1. semester har tit formål at den studerende skal tilegne sig dybdegående viden om policy-analyse i form at teoretiske modeller for policy-analyse, forskellige policy-områder og tværgående poticy-problematikker. Desuden fokuseres på en række politiske og administrative emner, hvoraf de studerende vælger ét, med henblik på det selvstændige projektarbejde, hvor der også opnås videregående viden om den akademiske genre og kompetencer til formidling af akademisk arbejde til forskellige målgrupper. Uddannel5eselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i Poticyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (10 ETCS) Offentlig økonomi: teori og metode (5 ECTS)*. Hvis dette ikke er obligatoriskjf. afsnit 5.1, vælges et af de øvrige metodekurser (5 ECTS), der er udbudt i det aktuelle semester. Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) *Studerende der ikke har haft Fagmodulkurset Offentlig økonomi og regulering (5 ECTS) på bacheloruddannelsen, skal tage kurset i Offentlig økonomi: teori og metode (5 ECTS) på første semester. Såfremt disse studerende kan dokumentere kundskaber svarende tit ovennævnte kursus, kan der dispenseres og de skal i stedet vælge et metodekursus blandt de kurser, som udbydes at Studienævnet i det aktuelle semester indenfor områderne: Videregående kvantitative metoder Videregående kvalitative metoder Praksisrettede metoder Metodekursus med internationalt fokus Kursusudbuddet fremgår at kursus.ruc.dk. TiteL Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Problemorienteret formidtingsprojekt (Politik & Administration) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbaseret viden om et centralt område indenfor samfundsvidenskab, politik og administration, samt forståelse af og refleksion over egen projektundersøgelses placering i et bredere fagligt felt. Identifikation af samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger og kritisk forholden sig til frembringelse og formidling at videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og formidling at akademisk arbejde til forskellige målgru pper. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig refleksivt og kritisk til, samt vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på formidling til akademiske og andre målgrupper. Kompetence 7
Kompetencer selvstændigt at kunne begrunde og diskutere relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling. Kompetencer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere teori og empiri Kompetencer til at formidle faglige resultater og forslag på en faglig og bredspektret måde Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og formidtingsorienterede udvikling, samt at give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt Kompetencer i at formidle større skriftlige arbejder på et i det væsentlige korrekt dansk, med en klar og overskuelig fremstillingen såvel som til at anvende og angive kilde- og litteraturhenvisninger mv. i overensstemmelse med god forskningsmæssig praksis. Overordnet indhold Studienævnet fastsætter hvert semester et antal temaer, som de studerende vælger at skrive projekt inden for. Temaerne kunne fx være demokrati, ulighed, embedsmænd, innovation, globalisering osv. Studerende kan kun skrive projekt med andre studerende, der har valgt samme tema. Formidlingsprojektet består af en projektdet og en formidlingsdel. Projektdelen består at fire elementer Et executive summary på dansk eller engelsk på højst 4.800 anslag inkl. mellemrum svarende til 2 normalsider. Et teoretisk notat på højst 12.000 anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider, der beskriver den teori, der bruges i analysen. Et baggrundsnotat på højst 48.000 anslag inkl, mellemrum svarende til 20 normalsider, der analyserer en given problemstilling. En projektrefleksion over design, teori og empiri på højst 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Formidlingsdelen består af to eller tre elementer, der udarbejdes med udgangspunkt i projektdelens elementer. Undervisnings- og arbejdsform. Grupper på 2-3 studerende skal vælge 2 af de nedenstående dele og grupper på 4-6 studerende skal vælge 3 at de nedenstående dele: Et litteraturstudie på højst 12.000 anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Litteraturstudiet kan f.eks. udarbejdes som 1) et state of the art.... review: det vil sige en oversigt over den nyeste forskning inden for et givent område. Et state of the art review kan pege på nye perspektiver og veje frem inden for et givet område eller påpege områder, hvor der er behov for videre forskning, 2) et historisk review der sammenfatter den historiske udvikling inden for forskningen inden for et givent område. Det kan indeholde en skitse at den historiske formation at det givne forskningsområde, nøgle begivenheder/personer med særlig betydning for det givne forskningsområde, teoretiske eller metodiske tilgange med væsentlig betydning for det givne forskningsområde, eller den historiske udvikling af forskningsområdet frem til samtiden, eller 3) et komparativt review der beskriver forskellige traditioner og perspektiver i forhold tit et givent emne. Et komparativt review indeholder en kontrastering at to eller flere forskellige forskningstraditioners/perspektivers syn på et udvalgt emne eller begreb og illustrerer hvorledes forskellig litteratur understøtter disse perspektiver. En forskningsformidlende artikel på højst 12.000 anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Artiklen skal være henvendt til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende, samt til andre med interesse for analyse af samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige forhold. notat på højst 12.000 anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. 8
Notatet skal være henvendt til en minister, en departementschef, en ledelsesgruppe, en direktion eller andre personer eller grupper med formahseret beslutningskompetence. Notatet skal være have en forside på hejst 2.400 anslag inkl, mellemrum svarende til 1 normalside, der opsummerer notatet, herunder baggrunden for notatet og dets indstilling/anbefaling. Notatet skat beskrive en samfundsvidenskabelig og/eller forvaltningsmæssig problemstilling og give en begrundelse for og belyse konsekvenserne af notatets indstilling/anbefaling. Et handlings-elter løsningsorienteret projektforstag på højst 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende tit 5 normalsider. Projektforslaget skal være udformet som en ansøgning henvendt til en pulje, fond, offentlig institution eller lignende inden for det samfundsvidenskabe[ige og/eller forvaltningsmæssige område. Projektansøgningen skal skitsere et handlingsorienteret projekt, der sigter mod at adressere en given problematik. Projektansøgningen skal indeholde og kort skitsere: Titel, Titel, ansøger(e), projektets formål, beskrivelse af baggrund/ motivation/problemstillig, eventuelle samarbejdspartnere, projektets målgruppe(r), succeskriterier/potentielle effekt(er), projektets økonomi og projektplan inklusiv tidsplan og milepæle. En digital formidlingsproduktion på højst 12.000 anslag inkl., mellemrum svarende til 5 normalsider. Denne kan feks, udarbejdes som en folder/brochure, et nyhedsbrev, eller et presse kit. Formidtingsproduktionen skal henvende sig bredt til personer med interesse for analyse af samfundsvidenskabetige og/eller forvaltningsmæssige forhold i relation tit projektet, men som ikke er speciatister/ fagfæller. Den digitale formidlingsproduktion skal udarbejdes i A4, AS eller A6 og indeholde som minimum en forside og en bagside. Forsiden skal som minimum indeholde et design/logo der henviser tit de organisatoriske rammer materialet er udarbejdet i relation til (må gerne være et konstrueret eksempel) samt en overskrift. Bagsiden skat som minimum indeholde et kortfattet resume eller indholdsfortegnelse, kontaktinformation, samt produktionsdato. Formålet og målgruppen for formidlingsproduktionen skal fremgå klart. Formidlingsproduktionen bør endvidere indeholde links til anden relevant information/baggrundsrapporten såfremt denne findes digitalt. Formidtingsproduktioner vil typisk også indeholde, billeder, illustrationer, QR koder, audio og eller video mv. En kort forskningsartikel på 19.200-24.000 anslag inkl., mellemrum svarende tit 8-10 normalsider. Forskningsartikten skal udarbejdes med udgangspunkt i projektets faste dele og være henvendt til et videnskabeligt tidsskrift inden for det samfundsvidenskabetige og/eller forvaltningsmæssige område. Forskningsartiklen kan have et teoretisk, metodisk eller empirisk sigte. Forskningsartiklen skat indeholde en introduktion, en kontekstualisering, teori, metode og empiri, analyse og konklusion. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste og evt, bilag. Overstiger projektdelene det tilladte omfang afvises de fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Studerende, der skal skrive det problemorienterede formidlingsprojekt, må skrive sammen, uanset om de er indskrevet på herværende studieordning eller på studieordningen for Forvaltning. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten. Under prøven afsættes op til 5 minutter pr. studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde på grundlag af et handout, der kan være et faktaark, en figur eller lignende. Prøveform Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 2 eksaminander: 45 minutter 3 eksaminander: 60 minutter eksaminander: 75 minutter.4 9
5 eksaminander: 90 minutter 6 eksaminander: 105 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Hjælpemidler til eksamen Censur Noter, handouts og præsentationsudstyr. 7-trins-skaLaen Ekstern Titel. OffentLig økonomi: teori og metode (PoLitik & Administration) Kursus Obligatorisk jf. afsnit 5.1 UddannelseseLementer i 1. semester når faget læses Type som fag 1 og afsnit 5.2 Uddannelseselementer i 2. semester, når faget læses som fag 2. ECTS-normering 5 ECTS Viden Viden om den offentlige sektors samfundsmæssige rolle i et økonomisk perspektiv. Viden om den økonomiske politiks påvirkning af samfundsøkonomisk effektivitet, velfærdsfordeling og ma kroøkonomisk stabilitet. Viden om metodiske redskaber tit at analysere effekter af samfundsøkonomiske politikker Kendskab til økonomiske metoders anvendelse og relevans. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Færdighed i at analysere væsentlige samfundsøkonomiske forhold og økonomisk politik Færdighed i at fremlægge og diskutere konsekvenser af økonomisk politik og forskellige velfærdsøkonomiske design mht. effektivitet, fordeling og stabilitet. i at gennemføre kvantitative økonomiske analyser. Kompetencer Kompetence tit at vurdere anvendeligheden af økonomiske metoder. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger vil behandle centrale teorier om offentlig økonomi og reguleringen heraf. Herunder bl.a. den offentlige sektor i samfundsøkonomien, offentlige goder og private goder, markedsfejl, ndkomstfordeling, samfunds- og privatøkonomiske aspekter inden for forskellige policy omrader. øvetsestimerne vil præsentere og træne metoder, hvormed aspekter af offentlig økonomi kan beregnes. Forelæsninger efterfulgt af øvelsestimer. Forelæsningerne vil overvejende rettet mod teoretiske og beskrivende aspekter af kursets indhold, mens øvelsestimerne vil i højere grad fokusere på de metodiske og anvendelsesmæssige aspekter. Studerende anbefales at have tilegnet sig basa[ viden om samfundsøkonomi (fx Forudsætning for deltagelse ved at studere indholdet af Grundkursus i samfundsøkonomi ) samt have kendskab tit anvendelse at regneark (fx fra programmet Excet ). Prøveform Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 40 minutter eksklusiv votering, fordelt på 20 minutters forberedetsestid og 20 minutters mundtlig eksamination, eksklusiv votering. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende et spørgsmål, som danner udgangspunkt for eksaminationen. Efter forberedelsestiden (20 minutter) 10
Hjælpemidler til eksamen Alle. Seneste ændring pr. 1. september 2016 7-trins-skaLaen (PoLitik Et Administration) Tt [ i e PoI.icyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation Censur Intern Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel. Viden baseret på højeste internationale forskning om analysen at policy Viden om poticy-områders rolle i det politiske system og betydning for Viden om udvalgte policy-områders problemfelt, historik og nutidige sty Viden om samfundsforhold, aktører og dynamikker, der har betydning.. Færdighed at i analysere og begribe udviklingen pa centrale og i at sammenligne (komparere) policy-områder. i at formidle og diskutere policy-analyser i en sproglig Kompetence til at kunne vurdere og vælge mellem forskellige policy Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere Give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt. For at gå til eksamen skal de studerende i løbet at semesteret aflevere to opgaver. mål relevant for kursets tema. Opgaven udarbejdes individuelt og må max. fylde eksamen Den første er en skriftlig opgave (en policy brief) på baggrund at et stillet spørgs Forudsætninger for at kunne gå til ressourcepersoner. feedback, ekskursioner og arrangementer med deltagelse fra eksterne Undervisnings- og arbejdsform undervisnings- og arbejdsformer fx gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre teoretiske modeller for policy-analyse. Anden blok præsenterer forskellige policy afsluttende blok tilbyder et tværgående blik på policy-områderne ved at diskutere tværgående temaer, som fx ulighed eller indflydelse. skabelon, således det komparative aspekt træder tydeligt frem. Tredje og dynamikker. Gennemgangen at de forskellige policy-områder vil følge den samme områder. Der lægges vægt pà at dække områder, dør dels er væsentlige i omfang Overordnet indhold servicetunge og påvirket mere end gennemsnitligt af EU og internationale og betydning for samfundet og dels illustrative itt. at være hhv. reguleringstunge, Kurset består at tre blokke. Første blok præsenterer og diskuterer væsentlige analyser. illustrative policy-omrader. form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og bedømmelseskriterier velargumenteret. Læringsudbytte/. Kompetencer for policy-områders udvikling. og strukturere tid og stof. system, hvor mange niveauer indgår og påvirker hinanden. ring og konfiguration, herunder kompetencefordelingen i et governance samfundsforhold og -dynamikker. områder i et moderne demokrati. Viden ECTS-normering 10 ECTS Type Obligatorisk kursus 11 pensum, hvorefter der spørges ind til hele kursets pensum. præsenterer og diskuterer den studerende det udtrukne spørgsmål på baggrund at
7.200 anslag inklusive mellemrum svarende til tre norma[sider. Udleveringsdato og afteveringsfristen for opgaven annonceres på kursus.ruc.dk for kursusstart. De studerende har en uge til at udfærdige opgaven. Den anden opgave består i at udarbejde en skriftlig bedømmelse (feedback) af en af de medstuderendes opgaver. Denne feedback må maksimalt fylde 4.800 anslag inkl, mellemrum svarende til to normalsider. Den studerende, der skrev opgaven, som bedømmes, modtager sin medstuderendes skriftlige feedback via underviseren. Udleveringsdato og afleveringsfristen for opgaven annonceres på kursus.ruc.dk før kursusstart. De studerende har en uge til at udfærdige opga-ven. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eks klusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra godkendelse, hvis de overstiger det maksimale omfang. Studerende, der ikke får godkendt den første opgave skal aflevere en ny opgave på 7.200 anslag inkl. mitemrummellemrum, der skat godkendes af underviseren. Studerende, der ikke fàr godkendt den anden opgave (feedback en) skat aflevere en ny feedback på 4.800 anslag inkl, mellemrum, der skat godkendes at undervisere n. Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave. Prøveform De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave (en policy brief) belyse et stillet spørgsmål inden for et eller flere at de policy-områder, kurset har gennemgået. Opgaven må ikke overstige 7.200 anslag inkl, mellemrum svarende til 3 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. De studerende har 48 timer tit udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres ef ter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke teoretiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave (policy brief en). Der vil herefter blive stillet overvejende teoretiske spørgsmål til opgaven og til pensum fra eksaminator og censor. Prøven varer 30 minutter inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel. Den skriftlige og den mundtlige del at eksaminationen vægter ligeligt ved bedømmelsen. Der gives én samlet karakter for den mundtlige og skriftlige prøve. Hjælpemidler tit eksamen Censur Alle. 7-trins-skaLaen Intern Titel Metodekursus, Pra ksisrettede metoder Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS 12
Viden Viden om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og prof essionelle praksis. Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede metoder og analyseformer i forhold tit praktisk relevante problemstillinger i forskn ingsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen [æring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Proveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat af den kursusansvartige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål tit besvarelse. De studerende har 48 timer tit udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende tit fem norma[sider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titet Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Videregående kvalitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på Læringsudbytte/ videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og bedømmelseskriterier forvaltningsmæssige problemstiltinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder 13
indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af kvalitative analyse metoder. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvalitative metoder og anatyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabeljge og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabetig og forvaitningsmæssig kvalitativ forskning.... Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bach e b rud dannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. at skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til den samfundsvidenskabelige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Prøveform Opgaven må ikke overstige 19.200 anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang at opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksa mensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normatsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk 14
Type ECTS-normering Læringsudbytte! bedømmelseskriterier Overordriet indhold. Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstilbnger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative analysemetoder. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og analyseteknikker forhold til praktisk relevante problemstiltinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvarititative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaitningsmæssig kvantitativ forskning.,.. Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvendelse Sm u lighed er. Opgaven må ikke overstige 19.200 anslag inkl, mellemrum svarende til 8 Prøveform. normalsider. Omfang af opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, ndholdsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. 15
Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Metodekursus I med internationalt fokus Seneste ændring pr. 1. september 2016 Type ECTS-normering Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller Læringsudbytte/ praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Overordnet indhold Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Prøveform Eksamen består af en 48-timers skriftlig opgave. Besvarelsen mà maksimalt fylde 12.000 anslag inkl, mellemrum (svarende til 5 normalsider). Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen 5.2 2. semester Formål Formålet med det andet semester er at bygge videre på den viden de studerende har om Internationale Udviklingsstudier, svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier eller tilsvarende, og at give de studerende et dybdegående teoretisk og anvendt fundament i de centrale samfundsvidenskabelige diskussioner, der udgør Internationale Udviklingsstudiers tværfaglige område. 16
De studerende får en stringent og kritisk introduktion tit Internationale Udviktingsstudiers perspektiver på de politiske, økonomiske og kulturelle processer, der er forbundet med uligheder og udviktingsprocesser gennem to obligatoriske kurser og et redigeret bogprojekt. De studerende får indsigt i aktuelle udviklingsmæssige udfordringer samt et overblik over centrale teoretiske og tematiske diskussioner indenfor Internationale Udviklingsstudiers faglige område. Desuden får de færdigheder i at foretage komplekse analyser. De studerende vil også få fokuseret viden om specifikke områder indenfor Internationale Udviklingsstudier og evnen til i fælleskab at skrive en kort og koncis analyse indenfor et sådant område. Som et resultat heraf, vil de studerende få kompetencer i akademisk projekt- og processtyring, formel og uformel ledelse, samt mundtlig og skriftlig formidling af forskningsresultater. Uddannetseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Pr. 1. september 2015 Kursus i Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Fagligt seminar (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Pr. 1. september 2016 Kursus i Teori indenfor InternationaLe Udvik[ingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Vaigkursus: Metode kursus (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Tte[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Redigeret bogprojekt (Edited book project - IU) (Internationa[e Udvik[ingsstudier) Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Specialiseret viden om et specifikt forskningstema indenfor Internationale Udviklingsstudier. Indgående kendskab tit faglige diskussioner fra den relevante faglitteratur. Kendskab tit kerne metoder, begreber og spørgsmål i forbindelse med forsk ni ngste m a et. i selvstændigt og kritisk at udvælge, afgrænse og analysere et delemne og placere dette i forhold til den overordnede kontekst for bogens forskningstema. i selvstændigt og kritisk at udvælge relevant litteratur om Læringsudbytte/ delemnet, der skal undersøges. bedømmelseskriterier i at forklare og anvende en relevant begrebsramme i en empirisk analyse. i at vurdere relevansen og påtideligheden af den valgte empiri. i at formidle forskningsresultaterne i et akademisk format. Kompetencer Kompetencer til at arbejde effektivt med tværfaglige problemstillinger i teams. Kompetencer til at koordinere og syntetisere videns bidrag på tværs af delemner og teams, Kompetencer til at planlægge og udarbejde avancerede akademiske opgaver indenfor forudbestemte tidsrammer og bidrage til dannelsen af viden. 17
Med det redigerede bogprojekt, skriver en gruppe studerende forskellige bogkapitler om et fælles tema, hvilket resulterer en redigeret bog som deres fælles produkt. Hvert semester vil der blive valgt et bredt tema. Temaerne varierer fra semester til semester, men kan omfatte: Overordnet indhold Konflikt Ulighed Migration Dette projekt repræsenterer en mulighed for de studerende for at skrive en anden form for akademisk produkt/genre, at øve sig i at skrive kortfattet, mere koncist og to-the-point samt at samarbejde i større grupper. Projektet indebærer at et større antal studerende samarbejder, end normalt ved et almindeligt standard projekt. Det redigerede bogprojekt bliver kickstartet med et par forelæsninger de to første uger af semesteret, som introducerer de studerende til dette semesters valgte tema. Herefter vil der være en gruppedannelsesproces og hver gruppe vælger en bestemt vinkel på temaet, som vil komme til at udgøre et kapitel i slutproduktet. De enkelte grupper skal bidrag med deres det til en fælles indledning. En lille gruppe af vejledere organiserer skriveprocessen. Vejlederne faciliterer fire Undervisnings- og arbejdsform halve dages workshops i løbet af semesteret. I forbindelse med disse workshops, er der faste frister for udkastet til kapitlerne, som grupperne er forpligtede til at indsende. De studerende giver feedback på hinandens udkast, og vejlederne kan give yderligere feedback og vejledning til grupperne. Vejlederne forbereder også korte oplæg, der afholdes under de fire workshops. Oplæggende danner grundlag for diskussion af vigtige aspekter af bogprojektet, som feks.: Hvad er komponenterne i en god indledning? Hvordan udarbejder man en tværfaglig litteraturgennemgang? Hvordan skal empiriske data præsenteres i et kapitel? Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international Forudsætning for deltagelse udvikling svarende til det der undervises i på bacheloruddannetsen Internationale Studier Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Mundtlig eksamen. Mundtlig eksamen er primært baseret på kapitlet samt introduktionen, men studerende forventes at besvare spørgsmål, der dækker hele bogen. Hver studerende skal fremlægge en præsentation af en selvvalgt problemstilling relateret til projektet at 2-3 minutters varighed pr. studerende. Præsentationen koordineres med de øvrige studerende i gruppen. Hvert kapitel må ikke overstige 60.000 anslag inklusiv mellemrum svarende til 25 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Kapitlet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsag. Afvisning af ét kapitel vil ikke påvirke de andre gruppers mulighed for eksamen. Prøvens varighed inkl. votering er følgende: 2 eksaminander: 45 min 3 eksaminander: 60 min 4 eksaminander:75 min 5 eksaminander: 90 min Der gives én karakter. Ved fastsættelse af karakteren vægter den skriftlig opgave og den mundtlige prøve hver 50%. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. Studerende vil få mulighed for at revidere kapitlet og komme tit mundtlig eksamen. 18
Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering NY: Teori indenfor Internationale Udvik[ingsstudier (Course in Theory in International Development Studies) (Internationale Udvi k[ingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Oversigt over de teoretiske og tematiske diskussioner, der har været grundlæggende for nternationale Udviktingsstudiers faglige område samt deres fortsatte indvirkning på det aktuelle forskningsfelt i at sammenligne og analysere kerne bidrag tit den akademiske litteratur via læsning at originale tekster i kritisk at evaluere, vurdere anvendeligheden at, og anvende teoretiske tilgange i de større skriftlige projekter. Læringsudbytte/ i at gå i dialog med de vigtigste teorier, begreber og bedømmelseskriterier diskussioner inden for Internationale Udviklingsstudier i historisk og nutidigt perspektiv. Kompetericer Kompetencer til at kategorisere, forklare og udlægge de faglige diskussioner i Internationale Udviklingsstudier Kompetencer til at tage ansvar for, reflektere over, og bidrage aktivt til læri ngsm i Ij øet Kompetencer til at samarbejde med fagfæller i at udvælge, deltage i og reflektere over teoretiske diskussioner indenfor internationale udviklingsstudier. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kursets mål er at give de studerende en dybdegående forståelse at de teorier, argumenter og diskussioner, der er centrale for Internationale Udviklingsstudier. Derved har det til formål at udvikle de studerendes evne til at Læse kritisk, forstå og diskutere primære tekster indenfor Internationale Udviklingsstudier og re[aterede emner med særlig fokus pa teori og dens operationalisering; typer at argumenter; og hvordan disse passer ind i klassiske og moderne udviktingsdiskussioner. Desuden hjælper kurset de studerende til at vælge, diskutere og kombinere forskellige teorier til brug for skriftlige opgaver. Kurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på diskussioner af det pensum, der bliver fastsat til hver undervisningsgang. De studerende udarbejder en teoretisk opgave i løbet af semesteret. Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international Forudsætning for deltagelse udvikling svarende tit det der undervises I på bacheloruddannelsen Internationale Studier. Eksamen består at en skriftlig teoretisk opgave kombineret med en case. Prøvefo m På baggrund af den grundlæggende litteratur skal opgaven diskutere en række udvalgte bidrag til de faglige diskussioner. Den skriftlige opgave, som er en kombination at den teoretiske opgave og et casestudie, skal afleveres senest en uge efter den sidste undervisningsgang. 19
Opgaven må ikke overstige 24.000 anslag inkl, mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2.400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside,indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Der gives én samlet karakter for opgaven. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eksamen Omprøve: Omprøve: Der udleveres ét spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen ngen Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læring sudb tte/, bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Ny: Udviklingspraksis og udfordringer (Course in Development Practices and ChaI.Lenges)(Internationate Udvik[ingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om centrale diskussioner og begreber i Internationale Udviklingsstudier vedrørende nutidige udviklingspraksisser og deres resultater Dybere forståelse at de sammenhængende processer, som karakteriserer udviklingsindsatser fra deres planlægning til deres gennemførelse og resultater Indsigt i udviklingsrelaterede teknikker og fremgangsmåder, der anvendes rutinemæssigt i offentlige enheder, internationale organisationer, multinationale selskaber, og NGO Færdighed i at genkende vigtige udfordringer for, og tilbagevendende,. strategier benyttet at bade udviklingsaktører og malgrupper (eller modtagerne ), der er berørt af virkningerne af udviklingstiltag; Færdighed i at foretage policy analysis og formulere relevante policy an beta Ii nger; Strategiske færdigheder i at engagere sig i internationale diskussioner relateret til globate udviklingsproblemer; Kompetencer Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere, ikke-ekspert publikum Kompetencer til at anvende kompleks teoretisk viden i virkelige situationer; Kurset i udviklingspraksis og udfordringer fokuserer på at anvende forståelser at aktuelle udviklingsmæssige udfordringer. Udfordringer analyseres tværfagligt fra tre forskellige perspektiver: politiske, kultur-sociologiske og politisk økonomiske. I sammenhæng med disse, giver kurset de studerende indsigt i praktisk viden og færdigheder relateret til arbejdet med internationale udviklingsspørgsmål og 20
diskuterer, hvordan man anvender faglig viden i praksis samt udnytter praktisk erfaring fagligt. Således hjælper dette kursus de studerende med at forberede sig til praktik på tredje semester ved at fokusere på sammenhængen mellem akademisk viden og praktisk erfaring. Ved at trække på forskellige kategorier af litteratur, gør dette kursus de studerende bekendte med metodiske redskaber tit at analysere udviklingspolicys og projekter. Policy Analysis består af en systematisk empirisk undersøgelse af projekt og poticy-cykler, herunder problemformulering, mmsætning, policy- og projektformulering, imptementering og evaluering. I sidste ende giver disse færdigheder de studerende en bedre forståelse af styrkerne, svaghederne og muligheden for at gennemføre særlige udviklingsinitiativer og interventioner. Undervisnings- og arbejdsform Kurset dækker centrale udviklingsteknikker og praksisser, herunder policy- og projektanatyse, et værktøj tit at analysere udformningen, implementeringen og evalueringen af forskellige udviktingsindsatser. De forskellige trin, der er involveret i vigtige teknikker og praksisser vil blive præsenteret og de studerende vil arbejde med disse teknikker gennem gruppeevelser ved hjælp af cases. Endelig bliver en eller to aktuelle udviklingsmæssige udfordringer introduceret fra forskellige perspektiver. Det tilstræbes, at eksempelvis aktører fra et ministerium, en international organisation, et multinationalt selskab, og/eller ikke-statslige organisationer drøfter deres erfaringer i forbindelse med en ekskursion til deres arbejdspladser og/eller som gæstetalere. Forudsætning for deltagelse. Prøveform Det forventes at den studerende har en grundlæggende viden om internationale.... udvikling svarende til det der undervises i pa bachelorfaget Internationale Studier. Eksamen består af en mundtlig prøve uden forberedelse. Eksamensspørgsmå[ene besluttes af eksaminator. Eksaminationens varighed er 30 minutter inklusive votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eksamen Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen Hjælpemidler til eksamen Censur Noter samt kursusmateriate må medbringes 7-trins-skalaen Intern Tite[ Vatgkursus: Metodekursus I Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Læringsudbytte/ Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller bedømmelseskriterier praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabetige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. 21
Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetence Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Hvert semester udbydes et antal metodekurser baseret på nedenstående temaer: 1. Kvantitativ analyse af globale data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsmetoder inden for et specifikt felt. 4. International komparativ metode. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af en 48-timers skriftlig opgave, som udleveres efter sidste kursusgang. Besvarelsen må maksimalt fylde 12.000 anslag inkl, mellemrum (svarende til 5 normalsider). Dmprøve følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur IndividueL prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen 5.3 3. semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Politik og administration og Internationale udviklingsstudier. Formål Politik og Administration: 3. semester har til formål at, at den studerende skal tilegne sig videregående viden om metoder inden for politik og administration, samt specialisere sig indenfor et udvalgt tema inden for det samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige forskningsfelt, for hermed at opnå viden baseret på højeste internationale forskning indenfor dette tema. Temaerne er beskrevet herunder. Internationale Udviklingsstudier: Formålet med semestret er at sætte sig ind i avancerede teoretiske, empiriske og metodiske diskussioner indenfor Internationale udviklingsstudier. Det har to komponenter, der består af Specialiseringskursus, hvor de studerende får avanceret og specialiseret viden om et bestemt område inden for Internationale udviklingsstudier samt evnen til at foretage komplekse analyser. Metodekursus II, hvor de studerende udvikler evnen til at forstå, hvordan kvantitative og kvalitative metoder anvendes til udviklingsmæssige problemstiltinger. Metodekurset er specielt designet til at forberede de studerende metodisk til specialet. Generelt: 22
Den studerende har mulighed for at vælge et praktikophold enten på Politik og Administration eller på Internationale Udviklingsstudier (15 ECTS) eller et fælles for både Politik og Administration og Internationale Udviklingsstudier (30 ECTS) på tredje semester. Formålet med et praktikophold er, at den studerende tilegner sig viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, samt indsigt i den nyeste relevante faglitteratur. Praktikopholdet erstatter andre aktiviteter på semesteret. Temaerne på Politik og Administration er: Politik, styring og demokrati Hvordan styres komplekse, fragmenterede og foranderlige samfund, hvor og hvordan foregår styringen og med hvilke konsekvenser for normative ønsker om fx demokrati, effektivitet, retfærdighed, innovation, og sammenhængskraft? Under denne tematik ses på politikkens mangfoldige former og arenaer, konkrete policy processer og samspillet mellem politik, institutioner og kulturelt formede identiteter. Med afsæt i teoretiske forståelser af politik og samfundsstyring analyseres konkrete måder, hvorpå styringen organiseres på forskellige policy-områder og på forskellige politiske og administrative niveauer. Centralt står analysen af fordele og ulemper, der knytter sig til forskellige styringsmekanismer og deres samspil. Tematikken ser endvidere på, hvorledes samfundsproblemer identificeres, opfanges og adresseres og stiller blandet andet spørgsmål som: Hvad påvirker den politiske kultur og hvorledes udvikler den sig? Foregår den politiske proces i overensstemmelse med retsstatens idealer? Styrkes eller svækkes borgernes sociale og politiske empowerment og hvordan er betingelserne for en kritisk og demokratisk offentlighed? Organisation og ledelse En væsentlig del af samfundets opgaver løses i organisationer, der struktureres og ledes på forskellig vis. Ledelsesmæssigt skal fremtidens ledere kunne agere på flere niveauer, overskue konsekvenser af strategiske og organisatoriske beslutninger, påtage sig forskellige roller og håndtere en række ledelsesopgaver, fx personale-, projekt- og resuttatledelse og ledelse af fagprofessioner. Kurserne under denne tematik klæder de studerende på til dels at kunne forstå og analysere de rammer, som ledelse foregår under og til dels at kunne udfylde ledelsesfunktioner. Kurserne giver indsigt i baggrunden for nye teoretiske og empiriske trends inden for organisation og ledelse: Empirisk ses det, at samfundet forandres i takt med at industriel produktion afløses af service- og videns produktion, markedspladsen skifter fra lokal til global forankring, den nationale og globale arbejdsdeling bliver stadig mere udtalt og specialiseret og der efterspørges en stadig bedre kvalificeret arbejdsstyrke. Alle disse forhold ændrer vilkårene og opgaverne for private og offentlige organisationer og dermed vilkårene og kravene til ledelse og intenderet forandring. Teoretisk bygger trækker kurserne særligt på organisations- og institutionsteori ofte med koblinger til psykologi-, kotlaborations- og innovationsteori. Social og samfundsmæssig analyse Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser skaber kompleksiteter i velfærdsstaten og velfærdssamfundet samtidig med tendenser til nye former for stratifikation, fragmentering, segregering og marginalisering. Dette stiller krav om stærke og tværfaglige færdigheder og kompetencer på det teoretiske, metodiske og analytiske område, for at kunne forstå, forklare og evaluerer dynamikkerne, dilemmaerne, de sociale kampe omkring disse sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser såvel som konsekvenserne af dem indenfor forskellige policy områder og for forskellige sociale grupper. Kurserne i relation til denne tematik orienterer sig tværfagligt bla. mod problemstillinger, teorier og analysestrategier relateret til og empiriske analyser af konkrete policy områder: Eksempelvis arbejdsmiljø, beskæftigelsespolitik, social mobilitet, forsømte boligområder, integration, social innovation, ligestilling, omsorgsarbejde, udsatte grupper, børn og unge. Der kan f.eks. fokuseres på perspektiver på forskellige politiske, institutionelle eller organisatoriske tiltag, aktiviteter eller praksisformer indenfor et udvalgt policy område, i forhold tilsigtede og utilsigtede effekter af disse tiltag, aktiviteter og praksisformer overfor en given målgruppe inden for det socialvidenskabelige område. Europæisering og globalisering Politik og administration i Danmark såvel som i andre nationalstater påvirkes indgående af udviklingen udenfor landets grænser. Kurserne under tematikken Europæisering og globalisering tager udgangspunkt i globale og regionale (særligt europæiske) politiske, økonomiske og sociale processer, der spiller ind på samfundsudviklingen og mulighederne for at præge og styre samme. Udviklingen analyseres med udgangspunkt i flere fagdiscipliner, herunder international politisk økonomi, komparative studier af politik og administration, europæisk og international ret, international økonomi og international politik. Tematikkens discipliner bindes typisk sammen af et institutionelt perspektiv. EU s påvirkning af Europas nationalstater både administrativt og politisk såvel som medlemsstaternes påvirkning af EU spiller naturligt en stor rolle i 23
tematikken, men der kan også blive set på emner som internationale institutioners (fx FN, IMF, WTO) betydning for menneskerettigheder, konfliktløsning og regulering af den globale økonomi, klimapåvirkning og sikkerhedspolitik eller byers rolle i global governance. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Politik og Administration: Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS-point). Den studerende vælger blandt de specialiseringskurser, som udbydes på Politik og Administration i det aktuelle semester. Kurserne udbydes indenfor rammerne af fire temaer: o Politik, styring og demokrati Organisation og ledelse o Europæisering og globalisering o Social og samfundsmæssig analyse Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS-point). Den studerende vælger blandt de kurser, som udbydes af Studienævnet i det aktuelle semester indenfor tre områder: o Videregående kvantitative metoder Videregående kvalitative metoder o Praksisrettede metoder o Metodekursus med internationalt fokus Kursusudbuddet vil fremgå af kursus.ruc.dk. Ativiteterne i 3. semester på Politik og Administration kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret pra kti kforløb (15 ECTS). Internationale udviklingsstudier: Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 11(5 ECTS). De studerende vælger mellem de specialkursus og metodekurser, som Studienævnet udbyder hvert semester. Listen af kurser bliver offentliggjort på kursus.ruc.dk. Aktiviteterne i 3. semester på Internationale Udviklingsstudier kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Aktiviteterne i 3. semester på Politik og Administration og Internationale Udviklingsstudier kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforleb (30 ECTS). Praktik kan kun forekomme én gang i løbet at uddannelsen. Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTSnormering Special.iseringskursus med mundtlig prøve (PoLitik og Administration) Dansk Valgkursus 10 ECTS Viden Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Formidle og diskutere relevante problemstiltinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. 24
Skriftlige og mundtlige formidlingsfærdigheder. Kompetence Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Kombinere skriftlige og mundtlige formidlingsformer. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurser udbydes under en af følgende fire tematikker: Politik, styring og demokrati Organisation og ledelse Europæisering og globalisering Social og samfundsmæssig analyse.. Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Individuel, mundtligt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed at 60 minutter fordelt på Ca. 30 minutters forberedelsestid (inkl, tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres til at komme med forslag til eksamensspørgsmåt, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsammen dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter Proveform. forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmalene pa baggrund af pensum. Der kan ved eksaminationen spørges ind til hele kursets pensum. Alle hjælpemidler er tilladt i forberedelseslokalet. I eksamenslokalet er alene noter skrevet i forberedelsestiden tilladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenslokalet, fx forberedte hand-outs eller lignende. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Alle (jf. ovenfor) 7-trins-skalaen Intern..... Titel Specia[iseringskursus med portfotio (Politik og Administration) Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Type Valgkursus ECTS-normering 10 ECTS Viden Læringsudbytte/..... Viden baseret pa højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt bedømmelseskriterier,... omrade inden for politiske og forvaltningsmæssige prob[emstillinger. 25
Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstitlinger inden for kursets tema. Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Færdighed i kunne formidle viden til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Kompetence til skriftligt at sammenfatte det væsentligste fra en tekst og sætte teksten indhold i relation til et overordnet tema. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Kurser udbydes under en af følgende fire tematikker: Overordnet indhold Politik, styring og demokrati Organisation og ledelse Europæisering og globalisering Social og samfundsmæssig analyse Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstil[inger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Den studerende skal i løbet af kurset og ved kursets afslutning aflevere en individuel udarbejdet portfolio bestående at et antal produkter på forhånd fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Der gives én samlet karakter for portfolien. Omprove er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Speciatiseringskursus med skrifttige opgaver (Politik og Administration) Dansk Valgkursus 10 ECTS 26
Læringsudbytte/ bedømme Is es kriterier Overordnet indhold Viden Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for politiske og forvaitningsmæssige problemstillinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstiltinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Skriftlige formidlingsfærdigheder med forskellige tidshorisonter Kompetencer Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Kurser udbydes under en af følgende fire tematikker: Politik, styring og demokrati Organisation og ledelse Europæisering og globalisering Social og samfundsmæssig analyse Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstitlinger på højeste internationale niveau Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Kursusfortøb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Undervisnings- og arbejdsform Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang og indgår i bedømmelsen. Besvarelsen må ikke overstige 12,000 anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider, Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger opgaven det tilladte omfang afvises den fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Prøven består af to dele 1: En skriftlig opgave som udarbejdes under kursus forløbet, Prøveform 2: En 48 timers skriftlig hjemmeopgave Den ene delopgave er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen må ikke overstige 12.000 anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider. Den anden delopgave er en 48-timers opgave. 48-timers opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Heller ikke 48-timers opgaven må overstige 12.000 anslag inkl, mellemrum svarende til fem 27
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve normalsider. De to delopgaver samles i ét dokument, som uploades på onlineeksamen.ruc.dk. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises begge fra eksamen, hvis én eller begge overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én samlet karakter. De to delopgaver vægter Ligeligt ved bedømmelsen. Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omprøven til den 48-timers skriftlige hjemmeopgave foregår i reeksaminationsperioden. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Praksisrettede metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og ve La rgu mente ret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster, Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af praksisrettede redskaber i henholdsvis Overordnet indhold. forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform P øveform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. 28
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indho[dsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Videregående kvalitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektteder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af kvalitative bed ø mm elses kriterier ana Lysem etod er. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabe[ige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvalitativ forskning.,.., Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den SamfundsvidenskabeLige Bach eb rud dannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. af skriftlig opgave. Prøveform Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i 29
forhold til den samfundsvidenskabelige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Opgaven må ikke overstige 19.200 anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel, Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendetsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative Læringsudbytte/ analysemetoder. bedommelseskriterier. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og analyseteknikker i forhold tit praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvantitativ forskning. Overordnet indhold.,.., Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bach e to rud dannelse 30
Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. at skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet at kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgetsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion at resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvende lses muligheder. Prøveform Opgaven må ikke overstige 19.200 anslag inkl mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang at opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Metodekursus I med internationalt fokus Seneste ændring pr. 1. september 2016 Type ECTS-normering Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller Læringsudbytte/ praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. 31
Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Overordnet indhold Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Prøveform Eksamen består af en 48-timers skriftlig opgave. Besvarelsen må maksimalt fylde 12.000 anslag inkl, mellemrum (svarende til 5 normatsider). Omprøve følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Type ECTS-normering Metodekursus II med internationalt fokus Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samtundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller Læri ngsudbytte/ praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Overordnet indhold Fremgangsmåder ved brugen at akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Preveform Eksamen består af en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange til en tænkt større skriftlig opgave. Opgaven afleveres senest en uge efter kursets afslutning. Opgaven må ikke overstige 19.200 anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. 32
. side, eksklusiv forside, indhoi.dsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforseg. Omprøve: er en ugeeksamen som følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur ndividuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Projektorienteret praktikfortøb (15 ECTS) - Projekt Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstaridsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om. Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser. Viden om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den organisation, hvor praktikken foregår. Indblik i fagets teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed. Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling. Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med Læringsudbytte/ projektarbejdet. bedømmelseskriterier Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten. Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra faget til praktiske problemstillinger og dynamikker på en arbejdsplads. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojektet, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen. Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagets faglige teorier, begreber og metoderkompetence til at relatere praksisviden og -erfaring tit fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Håndtere gennemførelsen at flere paratlelle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet). Ansvar for egen faglig og professionel udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfæliesskab på en arbejdsplads. Overordnet indhold. Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding at praktisk arbejde, retleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige 33
udarbejdelse af praktikprojektet. Udarbejdelsen af praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Praktikopholdet skat forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Praktikopholdets samlede arbejdsomfang svarer tit et halvt semester, Ca. 400 timer (forventelig Ca. 300 timer til praktikværten og Ca. 100 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skat beskrives og Ligge inden for fagets genstandsfelt. Den studerende skal udarbejde en midtvejsrapport, der skat indholde Undervisnings- og arbejdsform 1. Refleksioner over praktikopholdet bestående af én sides beskrivelse af prakti kstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og af to sicies refleksion over, hvilke af fagets teorier hhv, metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor. 2. Praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 2 sider) 3. Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse) 4. Forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede Litteratur på 650 sider. Praktikprojekt Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig til teoretiske eller empiriske problemstillinger fra fagets genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit af den studerende. Se iøvrigt beskrivelsen af praktikprojektet under prøveform. Individuel mundtlig eksamen på baggrund af praktikprojektet. Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skal indeholde 1. Et executive summary på max. 4.800 anslag inklusive mellemrum (svarende til to normalsider af 2.400 anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser særligt bør være opmærksom på Prøveform 2. En hoveddel; herunder et obligatorisk litteraturreview, der giver en oversigt over den nyeste forskning inden for det faglige område, praktikprojektet behandler (state of the art-litteraturreview). Litteraturen til projektet består af i alt 650 sider, der udvælges af den studerende i samarbejde med vejleder. Gruppeprøve eller individuel prøve Omfanget af det samlede projekt må ikke overstige 60.000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 25 normalsider af 2.400 anslag) Alt undtagen standardforside og bitag/apendiks tæller med i omfanget. Praktikprojektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger den maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Individuel prøve 34
Hjælpemidler til eksamen Censur Ingen 7-trins-skalaen Intern Titel Projektorienteret praktikforl.øb (30 ECTS) PA og IU Seneste ændring pr. 1. september 2016 Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforløb 30 (15+15) ECTS Viden Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om. Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser. Viden om krav til og betingelser for konkret opgavetøsning i den organisation, hvor praktikken foregår. Indblik i Politik og Administration og Internationale udviktingsstudiers teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed. Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling. Færd igh eder Læringsudbytte/ Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for bedømmelseskriterier praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med projektarbejdet. Færdighed i at kombinere akademiske ndsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktiskstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten. Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra begge fag tit praktiske problemstillinger og dynamikker på en arbejdsplads. Kompetencer Kompetence tit selvstændigt at udarbejde et praktikprojekt, herunder at planlægge og styre arbejdsprocesser. Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Ansvar for egen faglig og professionel udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfæltesskab på en arbejdsplads. Overordnet indhold. Læringen i praktikfortøbet foregår ved en blanding at praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige.. udarbejdelse at praktikprojektet. Udarbejdelsen at praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling at praktikforlobet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Undervisnings- og arbejdsform Praktikopholdet skat forhåndsgodkendes at studienævnet inden det påbegyndes. Det forventes, at semesterets arbejdsindsats fordeles med ¾ til praktikstedet og ¼ tit universitetet (svarer tit Ca. 540-600 timer hos praktikværten og Ca. 200 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skat beskrives og ligge inden for genstandsfettet at såvel Politik og Administration som at Internationale 35
udviklingsstudier. Den studerende har forpligtigelser tit begge fag. Overordnet set modtager Politik og Administration en praktikrapport og Internationale udviklingsstudier en række opgaver. Forpligtelser tit Politik og Administration: Den studerende skal udarbejde en midtvejsrapport, der skal indholde 1. Refleksioner over praktikopholdet bestående af én sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og at to sides refleksion over, hvilke af Politik og Administrations teorier hhv. metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor. 2. Praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 2 sider) 3. Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse) 4. Forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 650 sider. Praktikprojekt Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig til teoretiske eller empiriske problemstillinger fra Politik ogadministrations genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit af den studerende. De studerende opfordres til at fokusere på problemstillinger, hvor aspekter fra Internationale udviklingsstudier kan komme i spil. Se iøvrigt beskrivelsen at praktikprojektet under prøveform. Forpligtelser tit Internationale udviklingsstudier: Internationale udviklingsstudier modtager en afsluttende skiftlig opgave bestående af 3 delopgaver. Der udpeges en praktikkoordinator, som har ansvaret for Internationale udviklingsstudier andel i praktikken. Praktikkoordinatoren er tillige bedømmer på opgaverne. Der er tale om to selvstændige og uafhængige prøver for henholdsvis Politik og Administration og Internationale udviklingsstudier. I Politik og Administration: Individuel mundtlig eksamen på baggrund at praktikprojektet. Prøveform Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skal indeholde 1. Et executive summary på max. 4.800 anslag inklusive mellemrum (svarende til to normalsider af 2.400 anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser særligt bør være opmærksom på 2. En hoveddel; herunder et obligatorisk litteraturreview, der giver en oversigt over den nyeste forskning inden for det område at Politik og Administration, 36
praktikprojektet behandler (state of the art-litteraturreview). Litteraturen til projektet består at i alt 650 sider, der udvælges at den studerende i samarbejde med vejleder. Omfanget at det samlede projekt må ikke overstige 60000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 25 normalsider at 2400 anslag) Alt undtagen standardforside og bilag/apendiks tæller med i omfanget. Praktikprojektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger den maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. internationale udviklingsstudier: Individuel skriftlig prøve bestående at 3 delopgaver Delopgave ]. skat indeholde retleksioner over (a) brugen at samfundsfaglige metoder på praktikstedet og (b) en diskussion af enten hvorledes praktiskstedet kunne udnytte forskellige metodiske tilgange mere optimalt eller et eksempel på, hvorledes praktikstedet kunne tilrettelægge en arbejdsopgave med brug at forskellige samfundsfaglige metoder og disses styrker og svagheder set i tysets af praktikstedes særlige interesser. Delopgave 2 skal indeholde retleksioner over teorier inden for Internationale udviklingsstudier, der er særligt relevante for praktikstedet og/eller praktikstedets genstandsfelt. Delopgave 3 skat indeholde et 5-siders notat til praktikstedet. Temaet for notatet vælges frit at den studerende, men skat dog have relevans for praktiskstedet og være inden for Internationale udviklingsstudier genstandsfelt. Som eksempler på notater kan nævnes et policy brief, en begrundet anbefaling til kommende indsatsområder, eller et motiveret forslag til organisationsændring Omfang at opgaverne er baseret på 2.400 anslag (inkl, mellemrum) pr. sideeksktusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Der gives én samlet karakter for de 3 delopgaver, der vægtes lige. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Individuel prøve på begge fag Politik og Administration: Ingen Internationale udviklingsstudier: Alle Fag 1: 7-trins-skalaen Fag 2: 7-trins-skalaen Fag 1: ntern Fag 2: Ingen Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Special.iseringskursus med mundtlig prøve (Internationale udvi klingsstudier) Engelsk Va[gkursus 10 ECTS 37
Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor Internationale U dvi ku ngsstu d jer; Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til faget; i at udvælge relevante teorier til at undersøge et valgt områ de; Læringsudbytte/ i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og bedømmelseskriterier metoder; i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers læring ved aktivt at deltage i gruppearbejde, præsentationer og diskussioner; Kompetencer til selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling; Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Formålet med specialiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Temaerne kan omfatte: Moderne teorier om staten i det Giobale Syd. Governance og økonomisk omstilling i en globaliseret verden Migration og statsborgerskab Policys og praksisser i global sundhed Sociale, politiske og økonomiske aspekter af klimaændringer Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Individuel, mundttigt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på Ca. 30 minutters forberedelsestid (inkl, tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres til at komme med forslag tit eksamenssporgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsammen dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund af pensum. Der kan ved eksaminationen spørges ind tit hele kursets pensum. Alle hjælpemidler er tilladt i forberedelseslokalet. eksamenslokalet er alene noter skrevet i forberedelsestiden tilladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenslokalet, fx forberedte hand-outs eller lignende. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Censur Alle (jf. ovenfor) 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Speciatiseringskursus med skriftlige opgaver (Internationale udviklingsstudier) Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Lngelsk 38
Type ECTS-normering Valgkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor Internationale Udviklingsstudier: Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til faget: i at udvælge relevante teorier til at undersøge et valgt om rå de: Læringsudbytte/ i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og bedømmelseskriterier metoder: i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater: Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers læring ved aktivt at deltage i gruppearbejde, præsentationer og diskussioner: Kompetencer til selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling: Formålet med specialiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Temaerne kan omfatte: Overordnet indhold Moderne teorier om staten i det Globale Syd Governance og økonomisk omstilling i en globaliseret verden Migration og statsborgerskab Policys og praksisser i global sundhed Sociale, politiske og økonomiske aspekter af klimaændringer Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse af et Undervisnings- og arbejdsform spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang og indgår i bedømmelsen. Besvarelsen må ikke overstige 12.000 anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger opgaven det tilladte omfang afvises den fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Prøven består af to dele 1: En skriftlig opgave som udarbejdes under kursus forløbet. 2: En 48 timers skriftlig hjemmeopgave Prøveform Den ene delopgave er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen må ikke overstige 12.000 anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider. Den anden delopgave er en 48-timers opgave. 48-timers opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Heller ikke 48-timers opgaven må overstige 12.000 anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. De to delopgaver samles i ét dokument, som uploades på onlineeksamen.ruc.dk. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne 39
afvises begge fra eksamen, hvis én eller begge overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én samlet karakter. De to delopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omprøven til den 48-timers skriftlige hjemmeopgave foregår i reeksaminationsperioden. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Va[gkursus: Metodekursus II Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refteksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektieder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp at akademiske og/eller Læri ngsudbytte/ praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Overordnet indhold Metodekurserne udbydes indenfor et at følgende emner: 1. Kvantitativ analyse af globale data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsmetoder inden for et specifikt akademisk felt. 4. International komparativ metode. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. 40
Eksamen består af en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange til en større skriftlig opgave. Opgaven afleveres senest en uge efter kursets afslutning. Prøveform Opgaven må ikke overstige 19.200 anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegneise, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve: er en ugeeksamen som følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Projektorienteret praktikfor[ob (15 ECTS) - Projekt Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om. Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser. Viden om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den organisation, hvor praktikken foregår. Indblik i fagets teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed. Indsigt i den nyeste faglitteratur re evant for at belyse praktikprojektets problemstilling. Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for.. praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med p roj ekta rbej det. Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten. Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra faget til praktiske problemstillinger og dynamikker på en arbejdsplads. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojektet, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen. Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagets faglige teorier, begreber og metoder.kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Håndtere gennemførelsen af flere parallelle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet). 41
Ansvar for egen faglig og professionel udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en a rbejds pia ds. Overordnet indhold. Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding af praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige.. udarbejdelse af praktikprojektet. Udarbejdelsen af praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtige[ser overfor universitetet gennemføres. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes at studienævnet inden det påbegyndes. Praktikopholdets samlede arbejdsomtang svarer til et halvt semester, Ca. 400 timer (forventelig ca. 300 timer til praktikværten og Ca. 100 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for fagets genstandstelt. Den studerende skal udarbejde en midtvejsrapport, der skal indholde Undervisnings- og arbejdsform 1. Refleksioner over praktikopholdet bestående at én sides beskrivelse at praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og af to sides refleksion over, hvilke af fagets teorier hhv, metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor. 2. Praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 2 sider) 3. Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse) 4. Forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 650 sider. Praktikprojekt Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig til teoretiske eller empiriske problemstillinger fra fagets genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit at den studerende. Se iøvrigt beskrivelsen af praktikprojektet under prøveform. Individuel mundtlig eksamen på baggrund af praktikprojektet. Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skal indeholde 1. Et executive summary på max. 4.800 anslag inklusive mellemrum (svarende til to normalsider at 2.400 anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser særligt bør være opmærksom på Prøveform. 2. En hoveddel; herunder et obligatorisk litteraturreview, der giver en oversigt.. over den nyeste forskning inden for det faglige omrade, praktikprojektet behandler (state of the art-litteraturreview). Litteraturen til projektet består af i alt 650 sider, der udvælges af den studerende i samarbejde med vejleder. Omfanget af det samlede projekt må ikke overstige 60.000 anslag inklusive mellemrum (svarende tit 25 normalsider at 2.400 anslag) Alt undtagen standardforside og bilag/apendiks tæller med i omfanget. Praktikprojektet afvises 42
fra eksamen, hvis det overstiger den maksimale projektomfang og der er brugt et eksa mensforsog. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Karakteren er baseret ligeligt på den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen. Der gives én samlet karakter. Omprøven har samme form som den ordinære prøve. Den studerende har mulighed for at revidere projektet Gruppeprøve eller individuel, prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Individuel prøve Ingen 7-trins-skalaen Intern 5.4 4. semester - speciatet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Politik og administration og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Politik og administrations undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refteksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af speciatet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. sformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. 43
og fastsættes medmindre Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemme[ser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/ rege isa mii ng/u d dannelse! 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælge Ises kriterier: Pladserne fyldes op efter først til mølle princippet Studerende som skal tage kurset er sikret plads. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning at uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016. En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. 44
For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmenit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbninges for et menitankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styretsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregl.er Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september 2016. Godkendt i Studienævn for Samfundsstudier d. 19. oktober 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016. 45
9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabefigbacheloruddannelse på RUC i Politik og administration og Internationale udviklingsstudier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Politik og administration og Internationale udviklingsstudier (cand.soc. i Politik og administration og Internationale udviklingsstudier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Politik og administration og Internationale udviklingsstudier, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bacheloruddanne[ser Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabelige bacheloruddanneser Erhvervsøkonomi (HA) International Studies (et-faglig) International Studies og Geografi International Studies og Journalistik International Studies og Kommunikation International Studies og Kultur- & Sprogmødestudier nternational Studies og Socialvidenskab International Studies og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier International Studies og TekSam miljøplanlægning International Studies og Virksomhedsstudier Politik Et Administration (et-faglig) Politik Et Administration og Historie Politik Et Administration og Informatik PoLitik Et Administration og Journalistik Politik Et Administration og Kommunikation Politik Et Administration og Plan, By og Proces Politik Et Administration og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Socialvidenskab (et-faglig) Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier Socialvidenskab og Geografi Socialvidenskab og Historie 46
Socialvidenskab og Journalistik Socialvidenskab og Kommunikation Socialvidenskab og Kultur- Et Sprogmødestudier Socialvidenskab og Plan, By & Proces Socialvidenskab og Psykologi Socialvidenskab og Pædagogik Et Uddannetsesstudier Socialvidenskab og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Socialvidenskab og Virksomhedsstudier Se desuden pkt. 5 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) International Business and Politics Se desuden pkt. 5 Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Statskundskab Syddansk Universitet (SDU) Statskundskab Aarhus Universitet (AU) Statskundskab Aalborg Universitet (AAU) Politik Et Administration Samfundsfag Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddanne[ser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya) Politik Et Administration 47
9.4 Adgangsgivende prof essionsbacheloruddanne[ser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppteringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 48