TILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE CSV-STU

TILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE CSV-STU Anmeldt tilsyn September 2016

Forord 3 1. Tilsynsresultat 4 1.1 Samlet vurdering 4 1.2 Score 4 1.3 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger 5 2. Oplysninger 6 2.1 Generelle oplysninger om tilsyn 6 2.2 Aktuelle vilkår og status 7 2.3 Opfølgning 7 3. Datagrundlag 8 3.1 Målgruppe, metode og resultater 8 3.2 Hverdagens praksis 10 3.3 Organisation og ledelse 12 3.4 Magtanvendelse og gråzoner 13 3.5 Fysiske rammer 14 4. Formål og metode 15 4.1 Formål 15 4.2 Metode 15 4.3 Tilsynsforløbet 15 4.4 Vurdering 16

FORORD BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget en række anmeldte tilsyn, hvor BDO, på baggrund af datamateriale indsamlet gennem interview og observationer, er kommet frem til en vurdering af tilbuddet som desuden er visualiseret gennem et spindelvæv/score. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering og score af tilbuddet samt bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger til kommunen om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Efter aftale med Randers Kommune indeholder den sidste del af rapporten vurderinger af hvert enkelt tema, samt væsentlige observationer eller bemærkninger til temaet. Det fremgår hvilke indikatorer, der er undersøgt under hvert tema, ligesom det fremgår hvilke datakilder der er brugt til afdækning af temaet. Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 3

1. TILSYNSRESULTAT 1.1 SAMLET VURDERING Det er tilsynets vurdering at CSV er et yderst velfungerende tilbud med en dygtig og engageret ledelse og personalegruppe, der er kendetegnet ved at have et højt fagligt niveau. STU-eleverne kan fint redegøre for, hvordan STU-uddannelsen tager udgangspunkt i deres ressourcer og drømme, ligesom eleverne er i stand til at udpege væsentlige forhold, som viser, at der sker den nødvendige progression. CSV er delvis undtaget for at implementere FKO for de elever, der går videre til UU og Jobcentret. Men der er elementer i FKO som med fordel kan implementeres, herunder kvartalsvis evaluering og inddragelse af eleven. CSV har et meget grundigt udredningskoncept bestående af 52 punkter, som anvendes til at følge eleven og sikre den nødvendige progression. Det er tilsynets vurdering, at dette koncept fungerer godt og er væsentligt i forhold til at planlægge elevens STU forløb. Tilsynet har anbefalet, at CSV i samarbejde med Randers Kommune, UU og Jobcentret styrker samarbejdet og fastsætte behovet for dokumentation mv. Samarbejdet kan evt. bestå af faste møder med henblik for at professionalisere elevens overgang fra STU til et videre forløb. Det er CSV s erfaring, at nogle elever kommer til at vente i uforholdsmæssigt lang tid på, hvad der skal ske fremadrettet, hvilket tilskrives slip i overgangen. 1.2 SCORE Magtanvendelse og gråzoner Daglig drift, samarbejde og kommunikation Fysiske rammer Målgruppe 5 4 3 2 1 0 Faglige tilgange og metode Resultater og dokumentation Sociale relationer og kompetencer Medarbejderkompetencer Inddragelse, medindflydelse og valgmuligheder Ledelseskompetencer Omgangsform og omgangstone Sundhed og trivsel 4

1.3 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet har ingen bemærkninger Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at CSV overvejer brug af Scoringsredskabet fra FKO som et dialogisk redskab. Konkret kan såvel elev som lærer scorer eleven, og sammen kan de efterfølgende have en dialog om, hvilke grunde der er til, at det går, som det gør og hvad der evt. skal være mere og mindre fokus på, vurdere om der brug for andre indsatser etc. 2. Tilsynet anbefaler, at CSV indføre en praksis, hvor eleverne ser deres plan og mest muligt er orienteret og involveret i deres plan og i evalueringen af den og at dette tilpasses den enkelte elevs forudsætninger. Tilsynet finder det oplagt med kvartalsvis evaluering sammen med eleven. 3. Tilsynet anbefaler, at CSV i samarbejde med Randers Kommune finder en egnet samarbejdsform med UU og jobcentret. Tilsynet finder, at et sådan samarbejde vil professionalisere overgangen fra STU til arbejdsmarked/skole/uddannelse/beskæftigelse. Samarbejdet kunne eksempelvis handle om kvartalsvise møder med fast dagsorden som eksempelvis orientering, opmærksomhedspunkter, samarbejdsflader og kunne også indledes med en temadag. Anbefaling om påbud Der er ingen anbefaling om påbud 5

2. OPLYSNINGER 2.1 GENERELLE OPLYSNINGER OM TILSYN Adresse Salbakken 7, Hald, 8983 Gjerlev Leder Poul Erik Bloch Tilbudstype og juridisk grundlag STU Antal pladser Elevantal afhænger af behovet. Pr. d.d. er der 41 elever. CSV har endnu ikke nået grænsen for optag. Takst pr. døgn Enhedstakst: pr. år 222.000 inkl.kommunens overhead pr. elev. Målgruppebeskrivelse Alle med behov for en STU Unge udviklingshæmmede og unge med særlige behov Antal ansatte og personalesammensætning 4 lærere 9 pædagoger 2 pæd.medhjælper 1 sosu 1 sekretær Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 15. september kl. 13.30 18.00 Deltagere i interviews Ledelse: Leder Poul Erik Bloch er uddannet lærer, har PD i ledelse og øvrige kortere uddannelser. Har været ansat i 8 år. Viceskoleleder Susanne Stenkær Ravnkilde er uddannet sygeplejerske og har den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Cand.scient.san og øvrige kortere uddannelser i projektledelse mm. Susanne er ansat halv tid i videnscentret og halv tid på CSV. Personale: Medarbejder: Uddannet pædagog, tilknyttet autistgruppen, og har været ansat i 2½ år Medarbejder: Uddannet lærer, tilknyttet Blandede Bolsjer og har været ansat i 8 år. Medarbejder: Uddannet pædagog arbejdet indenfor målgruppen i 19 år, tilknyttet aktiv Medarbejder: Uddannet socialpædagog, tilknyttet flexgruppen og har været ansat i 12 år. Elever: Elev: 19 år og har gået på CVS i 2 år, Tilknyttet STU Flex. Elev: 19 år, har været tilknyttet i 3 år. Tilknyttet STU Flex. Elev: 18 år, har været tilknyttet i 1 år. Tilknyttet STU Job. Elev: 21år, har været tilknyttet i 3 år. Tilknyttet STU Job. 6

Elev: 19 år, tilknyttet Job og er på tredje år. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Director, Cand.pæd.pæd, PD, Socialpædagog) 2.2 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS AKTUELLE VILKÅR OG STATUS I forbindelse med ny struktur og omorganisering blev der ved årsskiftet foretaget forskellige ændringer. Herunder, at CSV ikke længere hører sammen med Hjernecenter Randers, at specialgruppen, som er en specialpædagogisk indsats til børn og unge med autisme på Dronningborg, nu er tilknyttet CSV. Specialgruppen er et samværs- og aktivitetstilbud. Der er oprettet et videnscenter for børn og unge med autisme, som servicerer hele området. For at skabe sammenhæng og helhed, er leder af CSV i Specialgruppen én gang ugl., ligesom han deltager i møder efter behov og på de to årlige personalemøder på tværs af tilbuddene. Der kan være en fødekæde fra CSV til Specialgruppen ligesom pædagogisk og faglig referenceramme harmonerer, hvorfor samarbejde og vidensdeling har høj prioritet. 2.3 OPFØLGNING OPFØLGNING SIDEN SIDSTE TILSYN Temaet er ikke relevant idet CSV har eksisteret i sin nuværende form siden årsskiftet 2015/2016 7

3. DATAGRUNDLAG 3.1 MÅLGRUPPE, METODE OG RESULTATER 3.1.1 MÅLGRUPPE Der er en velafgrænset og defineret målgruppe af borgere for tilbuddet. Interview med leder 5 Tilsynet vurderer, at CSV i meget høj grad lever op til at have en velafgrænset og veldefineret målgruppe for tilbuddet. Eleverne kan være med handicap som frontallap-skade, Downsyndrom, og genereludviklingshæmning og er typisk tilknyttet STU Aktiv. Unge med udviklingsforstyrrelser er typisk tilknyttet STU Flex og unge med autisme og andre udviklingsforstyrrelser og/eller udfordringer er typisk tilknyttet STU-job. CSV tilbyder tre forskellige STU-undervisningstilbud afhængig af den enkeltes behov. Der er mulighed for at bevæge sig mellem afdelingerne, som består af: STU-Job; her har eleverne det tilfælles, at de spejler sig i det omgivende samfund og stræber efter aktiv deltagelse i samfundet (job og uddannelse) STU-Aktiv; her er der tale om elever, som især har brug for en aktiv og struktureret hverdag og som tilbydes en individuelt indrettet arbejdsstation og individuelt tilrettelagte opgaver. STU-Flex; her er der tale om elever, som oplever sig udfordret i den traditionelle undervisningsform og som har brug for små klasser, rolige omgivelser, struktur etc. Eleverne kan veksle mellem de forskellige grupper, især kan elever fra flex-gruppen vise sig at have mere gavn af Job eller Aktiv. Hvis det vurderes relevant, kan eleven overflyttes. 3.1.2 FAGLIGE TILGANGE OG METODE Der arbejdes efter fælles grundlæggende tilgange, som er tilpasset til målgruppen. Der arbejdes med relevante pædagogiske metoder i forhold til målgruppens behov. Det kan relevant redegøres for, hvordan metoder og tilgange omsættes til praksis. Interview med leder og medarbejdere 5 Tilsynet vurderer, at CSV i meget høj grad lever op til de indikatorer, der er for temaet faglige tilgange og metoder Overordnet set arbejdes der ud fra en anerkendende tilgang, relationspædagogik og på forskelligvis også med at skabe struktur, forudsigelige rammer, metoder i undervisningen som udspringer af fx TEACCH. Der arbejdes med udgangspunkt i den neuropædagogiske viden og metode, kognitiv adfærdsterapi samt med at etablere gode forudsætninger for kommunikation, tilpasset den enkelte gruppe/elev. De pædagogiske metoder og tilgange tilpasses efter den enkeltes behov for dermed at skabe et godt fundament for læring. I løbet af de år eleven er tilknyttet, kan der ofte være behov for at arbejde med selverkendelse af diagnose-begrænsninger, før man kan arbejde målrettet med i en retning. 8

Undervisningen sigter mod at udvikle den unges personlige, sociale og faglige kompetencer, så eleven i videst mulige omfang kan få en selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet. De faglige kompetencer består af boglige, håndværksmæssige og praktiske kompetencer og tilrettelægges individuelt ud fra den unges ønsker og behov. Således tages der også højde for den unges potentielle kompetencer og for at sætte mål og handling ud fra disse. Undervisningen skifter mellem alment dannede fag, personlighedsudviklende temaer samt værkstedsundervisning. Der er mulighed for at sammensætte hold på tværs af afdelingerne og undervisningen indeholder overordnet set: Almendannede fag; dansk, matematik, samfundsfag og praktisk pengeforståelse Linjefag; praktisk orienterede, faglige og håndværksprægede værksteder Valgfag; udspringer af elevernes interesser og kan være idræt, svømning, musik, udvid horisonten mv. 3.1.3 RESULTATER OG DOKUMENTATION Tilbuddet er på relevant vis i gang med at implementere dokumentationssystemet FKO (Faglig Kvalitetsoplysning). Der foretages relevant og løbende opfølgning på borgernes progression i forhold til de fastsatte mål, minimum en gang i kvartalet internet og en gang årligt med sagsbehandler. Der foretages vidensdeling omkring mål og metoder i forhold til den enkelte borger. Borgerne inddrages i fastsættelse af mål for indsatsen. Interview med leder, medarbejdere og borgere. Gennemgang af dokumentation for udvalgte borgere. 4 Tilsynet vurderer, at CSV i høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet resultater og dokumentation CSV arbejder delvis efter FKO, idet FKO alene er relevant i forhold til de borgere, som efter afsluttet STU-forløb forventes at få en pensionssag og dermed høre til Kommunens socialafdeling. For de øvrige elever gælder det, at de kommer til at høre til UU eller jobcentret, som ikke anvender FKO. Denne skelnen er der taget højde for og CSV oplyser, at de er delvis undtaget for implementering af FKO. Tilsynet vurderer, at CSV har et godt og grundigt fokus på at arbejde med faglige kvalitetsmål, at evaluere dem mundtligt løbende samt foretage en årlig evaluering efter en fast systematik. Der dokumenteres i Bostedssystemet. Man er på vej med at få tilpasset og aftalt på, hvilke områder FKO redskabet kan give mening. Tilsynet vurderer desuden, at CSV i højere grad bør evaluere systematisk en gang i kvartalet samt foretage dokumentation heraf. Jf. lovgivningen på STU-området måles progressionen på den enkelte elev bl.a. vha. taksonomier, hvor eleverne scores ud fra 52 parametre. Dette gøres løbende i undervisningen og ved mundtlige samtaler, men ikke i en egentlig systematisk form med inddragelse af eleven og med dokumentation heraf. Således tales der om på tilsynet at inddrage elementer af FKO. Herunder at anvende score og diagram som et dialogisk værktøj, fx at såvel elev som lærer udfylder score på eleven og efterfølgende drøfter det, der er ens/forskelligt. Tilsynet anbefaler at undersøge dette element nærmere. Ved opstart laves den fulde VUM på alle elever og der laves tre mål og delmål som evalueres typisk én gang årligt. CSV får deres bestilling fra UU og laver et afklaringsforløb, som er afsluttet og dokumenteret indenfor 12 uger. Her afholdes et netværksmøde med eleven, UU og pårørende. Ved STU afslutningen laves et kompetencepapir, som grundigt beskriver, hvad eleven kan og hvilke styrker eleven har. Leder oplyser dertil, at de skal til at lave denne evaluering én gang i kvartalet. 9

Eleverne beskriver, at de får rigtigt meget ud af at gå på STU. Én elev beskriver, at vedkommende rykker sig dag for dag, en anden elev er glad for at få en smagsprøve på, hvad det vil sige at indgå i voksen-arbejdsrelationer. De har en god fornemmelse af, at de lærer de ting, der skal til for at nå deres mål. Der imod kender de ikke til deres undervisningsplan, selvom de godt kan redegøre for de overordnede mål de har. Medarbejdere og ledelse bekræfter, at eleverne ikke ser deres plan, og at de hver især/afdeling for afdeling evaluere med forskellig interval mv. Et godt eksempel på, at CSV laver et målrettet arbejde, som tilgodeser elevens behov og samtidig støtter en progression, er en elev, hvor det ikke var muligt at måle vedkommendes IQ ved start. I forlængelse af den grundige udredning fandtes de vigtigste udfordringer for eleven og der blev etablereret et undervisningsforløb, som dels tog højde for at skabe tryghed og selvtillid og dels for at stille passende krav der er nu tale om en elev, som fortsat har sine udfordringer, men som fungerer så godt, at en videre uddannelse kan komme på tale. 3.2 HVERDAGENS PRAKSIS 3.2.1 SOCIALE RELATIONER OG KOMPETENCER Der arbejdes relevant med udvikling af borgernes sociale kompetencer. Borgerne sociale relationer understøttes gennem indsatsen. Borgerne støttes til at deltage i aktiviteter og have sociale relationer uden for tilbuddet. Interview med leder, medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation 5 Tilsynet vurderer, at CSV i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Sociale relationer og kompetencer En del af formålet og indholdet af STU på CSV er netop at udvikle elevernes sociale kompetencer. Dette sker i undervisningen, tema og linjefag, ligesom det også sker særskilt i forhold til den enkelte elev. Ledelse og medarbejdere redegør for flere forskellige metoder og tilgange, ligesom det fremgår klart ved interview og observation, at der arbejdes individuelt med dette tema. 3.2.2 INDDRAGELSE, MEDINDFLYDELSE OG VALGMULIGHEDER Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Borgerne har indflydelse på aktiviteter og planlægning af hverdagen, fx gennem brugerråd. Medindflydelse understøttes med relevante kommunikationsmidler. Interview med leder, medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation 3 Tilsynet vurderer, at CSV i middel grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Inddragelse, medindflydelse og valgmuligheder. Den formelle indflydelse sker gennem DSR (de studerendes råd). Her er valgt repræsentanter fra elevgruppen. Formanden for DSR deltager også på Skolebestyrelsesmøder. Eleverne giver positivt udtryk for samarbejdet og for oplevelsen af at blive lyttet til og blive taget med på råd. Eleverne nævner flere eksempler på, at deres indflydelse og ønsker er imødekommet, herunder at de ønskede mere varme på og havde et ønske om en mikrobølgeovn. 10

Der afholdes plenummøder, også med dagsorden og med mulighed for at sige, hvad man mener. Som det tidligere er beskrevet, så er der naturligt et dilemma i, hvor meget eleverne skal inddrages og have indflydelse. Konkret kan de have indflydelse på ønsker til undervisningsplanen, men det er naturligvis lærere og ledelse, der har ansvar for, at der leveres den nødvendige undervisning. Men i forhold til indflydelse på deres egen plan, så er der stor forskel på i hvilket omfang de er involveret, ligesom det er forskelligt, om eleverne også deltager i møder med sagsbehandler og forældre omkring dem selv. Medarbejderne nævner, at det er et emne som er til debat. Som tidligere nævnt anbefaler tilsynet, at eleverne i højere grad inddrages i deres egen plan og evalueringen af den og dette tilpasset den enkelte elevs forudsætninger. Tilsynet anbefaler en kvartalsvis evaluering elev og medarbejder imellem. 3.2.3 SUNDHED OG TRIVSEL Borgerne trives i hverdagen. Interview med leder, 4 Borgernes behov for bevægelse og motion tilgodeses. Der serveres sund og varieret kost. Ved medicinhåndtering håndteres denne korrekt. medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation Tilsynet vurderer, at CSV i høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Sundhed og trivsel. Tilsynet vurderer, at der er et godt og relevant fokus på elevernes sundhed og trivsel. Køkken indgår som linjefag, hvor der i rig målestok er mulighed for at lære noget omkring kost, sundhed, kostvaner etc. Formålet med faget er desuden, at eleverne sættes i stand til at lave mad i eget hjem. De fleste har egen madpakke med, men det er muligt at købe maden på CSV mandag og tirsdag. Der er tilbud om motion to dage om ugen, fx løbeture, gåture, svømning 3.2.4 OMGANGSFORM OG OMGANGSTONE Der er en god omgangsform og omgangstone. Eventuelle udfordringer håndteres hensigtsmæssigt. 5 Interview med leder, medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation Tilsynet vurderer, at CSV i høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Omgangsform og omgangstone. Eleverne giver udtryk for, at det er forskelligt, om man er glad eller sur og også forskelligt, hvordan man så lige får talt til hinanden. Dog udtrykker de overvejende stor tryghed ved, at der oftest er en god stemning som fundament for, at man kan sige til og fra og sige hvad man tænker. Endelig går man til sin lærer, hvis man er ked af det eller mangler hjælp i en situation. 11

3.3 ORGANISATION OG LEDELSE 3.3.1 LEDELSESKOMPETENCER Ledelsen har relevante kompetencer. Leder har mulighed for sparring og faglig udvikling. Interview med leder og medarbejdere 4 Tilsynet vurderer, at CVS i høj grad lever op til de indikatorer der for temaet: Ledelseskompetencer. Til grund for vurderingen er, at ledelsen har gode og relevante kompetencer samt en bred erfaring i arbejdet med målgruppen og med ledelsesarbejde. Leder modtager supervision og viceleder vil tage det op i nærmeste fremtid og giver dertil udtryk for et ønske om ledelsescoaching. 3.3.2 MEDARBEJDERNES KOMPETENCER Medarbejderne har mulighed for relevant kompetenceudvikling. Medarbejderne har mulighed for sparring og supervision. Der er sammenhæng mellem borgernes behov og medarbejdernes kompetencer og ressourcer. Interview med leder og medarbejdere 4 Tilsynet vurderer, at CSV i høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Medarbejderkompetencer. Tilsynet vurderer, at der sker relevant kompetence- og udviklingsplan i form konkret deltagelse på uddannelse, kurser og konferencer. Ledelsen har udarbejdet en kompetenceudviklingsplan samt en plan for, hvem der skal afsted og i hvilken rækkefølge. Herunder er der nogle faste områder, som altid skal være godt dækket ind, fx neuropædagogik og nyeste viden her indenfor. Medarbejderne i AKTIV modtager fast supervision 6-8 gange årligt, mens de to andre afdelinger ikke har supervision, med mindre de har behovet. Er der brug for yderligere supervision rejses dette som et ønske og efterkommes oftest. Konkret kan alle almindeligvis deltage på en todages konference. I løbet af dette år har fire været på et længerevarende kursus inden for et halvt år. Det kan være i et samlet forløb eller en dag om ugen/måneden. I løbet af 4 år har alle haft mulighed for dette. Dog er præmissen, at det skal være relevant og at det er leder, der afgør. 3.3.3 DEN DAGLIGE DRIFT, SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION Der er et velfungerende samarbejde med myndighedsafdelingen. Personalegruppen er stabil og sygefraværet er ikke højere end i sammenlignelige tilbud. Der er et velfungerende internt samarbejde. Interview med leder og medarbejdere 3 12

Medarbejderne får de informationer, som de oplever at have behov for. Eventuelle udfordringer håndteres relevant. Tilsynet vurderer, at CSV i middel grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Daglig drift, samarbejde og kommunikation. Vurderingen er baseret på, at der er forhold, som har betydning for driften, der kan forbedres. Det skal understreges, at disse forhold ikke alene er forankret hos ledelsen i CSV, men snarere i samarbejdet mellem CSV, UU, Jobcentret og Randers Kommune. Det handler bl.a. om, at de kompetencepapirer, som eleven slutter af med på STU, ikke altid anvendes effektivt af UU/jobcentret, hvilket ofte kommer til at betyde, at den unge går i uforholdsmæssig lang tid og venter på, hvad der skal ske. Her kunne faste møder mellem STU, Jobcentret og UU bane vejen for at finde den rette systematik og dokumentationsniveau. Her nævnes eksempler på unge, som af STU er vurderet til at være en glimrende arbejdskraft, men som har gået uden beskæftigelse i for lang tid og endt med at få massiv 85 støtte. STU afholder udskrivningsmøde i marts måned, hvor relevante samarbejdspartnere er inviteret, men deltagelsesniveauet er svingende. Samtidig nævner ledelsen på STU, at UU nu har meldt ud, hvordan de ønsker dokumentationen, og at man står derfor overfor at finde egnede løsninger, herunder i forhold til hvordan den formelle overdragelse skal ske. En temadag og/eller faste møder kunne være et bud på at gøre overdragelsen mere effektiv. På baggrund af det indsamlede data vurderer tilsynet, at der er et godt internt samarbejde, som er kendetegnet af et højt fagligt niveau og et stort engagement. Tilsynet vurderer, at mødestrukturen tager højde for de vigtige elementer, der skal til for at driften fungerer optimalt herunder samarbejde, planlægning, sparring, forberedelse mv. 2.1 3.4 MAGTANVENDELSE OG GRÅZONER 3.4.1 MAGTANVENDELSE Medarbejderne kan redegøre for magtanvendelsesreglerne og indberetningsproceduren. Der foretages relevant opfølgning i tilfælde af magtanvendelse. Der foretages løbende drøftelser af gråzonetilfælde på faglige møder. Interview med leder og medarbejdere 5 Tilsynet vurderer, at CSV i høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Magtanvendelse og gråzoner. Ledelse og medarbejdere redegør for lovgivning og procedure på området. Det oplyses, at der meget sjældent er tale om magtanvendelser, hvilket tilskrives den professionelle, pædagogiske tilgang. Videre at eleverne er inddelt i små grupper, hvor der mulighed for skærme, at eleven kan sidde alene med en ting, at der arbejdes med relation, motivation, dialog samt en udpræget indsigt i den unges problematikker. 13

3.5 FYSISKE RAMMER 3.5.1 FYSISKE RAMMER Borgerne trives med de fysiske rammer De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov Interview med lede Observation 5 Tilsynet vurderer, at CSV i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Fysiske rammer. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer og indretningen er enestående for grupperne af STU elever. 14

4. FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL Det overordnede formål med tilsynene er at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne og vedtagne rammer, og den praksis, der udføres på stedet. Tilsynet vil, jf. lovgivningen og bekendtgørelsen på området, have fokus på, at det enkelte tilbud er tilpasset den enkeltes borgers ønsker og muligheder. Herunder at tilbuddet medvirker til at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen, at der er mulighed for personlig udvikling, at der er mulighed for at deltage i relevante sociale aktiviteter, og at der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i sociale fællesskaber. Tilsynet vil endvidere have fokus på de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold. Det overordnede formål med BDO s tilsynskoncept er at: Kontrollere om der på det enkelte tilbud praktiseres en udviklende og relevant ydelse, der er afpasset målgruppen som sådan, samt den enkeltes ønsker og muligheder. Kontrollere at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte en fremadrettet og løbende udvikling af kvaliteten af tilbuddet. Skabe grundlag for refleksion over egen praksis hos både medarbejdere og ledelse. 4.2 METODE Metodisk arbejdes der ud fra tre datakilder, hhv. gennemgang af dokumentation, observation og semistrukturerede kvalitative interviews med ledelse, medarbejdere og borgere. Tilsynene foretages som anmeldte tilsyn. Interviewguides vil være målrettet det enkelte tilbud. Således vil tilsynet også med hensyn til dokumentation, have viden om og erfaring med at gennemse individuelle planer om det så er specialbørnehave, STU eller dagtilbud. 4.3 TILSYNSFORLØBET Drejebogen, som fremgår af skemaet nedenfor, giver et overblik over, hvordan et tilsyn på et beskæftigelses-, samværs- eller aktivitetstilbud foregår fra forberedelse til at selve rapporten afleveres. Forberedelse af tilsynsbesøget Der udsendes på forhånd et informationsbrev med angivelse af tidspunkt for tilsyn, dagsorden og indhold. Såfremt der er tale om et anmeldt tilsyn fremgår også dato og dagsorden af dette brev. Tilsynet forbereder sig ved at sætte sig ind i relevant materiale for det pågældende tilbud, fx kvalitetsstandard og serviceniveau, tidligere tilsynsrapporter, tilbuddets hjemmeside og tilbudsportalen. 15

Gennemførelse af tilsynsbesøget Ved tilsynets begyndelse aftales hvordan tilsynet bedst og mest hensigtsmæssigt kan indgå fx i forhold til observationer og interview med borgere. Med afsæt i interviewguide foretages en dialog med en gruppe af borgere. Dialogen vil afhænge af borgernes funktionsniveau og forudsætninger for kommunikation. Med afsæt i interviewguide foretages en dialog med en gruppe af medarbejdere. Med afsæt i interviewguide foretages et interview med ledelsen. Tilsynet gennemgår af de fysiske rammer og observerer de igangværende aktiviteter. Afslutningsvist gives leder/ansvarshavende medarbejder en kort tilbagemelding om tilsynets forløb. Efterbehandling, afrapportering og høring Tilsynsrapporten udarbejdes i umiddelbar forlængelse af tilsynsbesøget og fremsendes til leder til gennemlæsning for eventuelle faktuelle fejl. Leder gennemlæser rapporten for eventuelle faktuelle fejl og mangler, inden rapporten tilbagesendes elektronisk til BDO efter senest fem hverdage. BDO korrigerer for faktuelle fejl. Den videre formidling aftales konkret med kommunen. I tilfælde af uhensigtsmæssige og kritisable forhold kontaktes forvaltningen omgående. Den videre sagsgang aftales konkret. 4.4 VURDERING I tilsynene i Randers Kommune anvender BDO den samme bedømmelsesskala som Socialtilsynet: Score Bedømmelse 5 I meget høj grad opfyldt 4 I høj grad opfyldt 3 I middel grad opfyldt 2 I lav grad opfyldt 1 I meget lav grad opfyldt 16

KONTAKT HELEN HILARIO JØNSSON director m: 24 29 50 79 e: hej@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70. www.bdo.dk