Antal ulykker År - anciennitet Arbejdsmiljøredegørelse 2009 eksempler og fakta Region Midtjylland Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø
Forord Denne pjece indeholder eksempler og fakta fra Region Midtjyllands Arbejdsmiljøredegørelse 2009. Arbejdsmiljøredegørelsen giver en status på arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland samt et overblik over de væsentligste initiativer og udfordringer på arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmiljøredegørelsen er udarbejdet for at imødekomme 5 i Arbejdsmiljøaftalen for Region Midtjylland. Den siger, at Hoved-MEDudvalgene/ hovedsikkerhedsudvalgene en gang om året udarbejder en rapport til Regions-MEDudvalget om regionens status på arbejdsmiljøområdet. Der gøres et stort arbejde og der er mange gode resultater, som det er vigtigt at videndele på tværs af organisationen. Der er stadig mange udfordringer at tage fat på. Som tidligere år beskrives det psykiske arbejdsmiljø, stress og bevægeapparatsskader som de problemområder, hvor der er størst udfordringer. Derudover er antallet af arbejdsulykker i Region Midtjylland et vigtigt fokusområde. Tilbagemeldinger fra områderne vedrørende arbejdsmiljøarbejdet i 2009 viser, at der er sat rigtig mange gode initiativer i gang, både i forhold til fokusområderne fra Arbejdsmiljøaftalen og i forhold til andre arbejdsmiljøområder. De 8 fokusområder i arbejdsmiljøaftalen er: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Stress Bevægeapparatsskader Natarbejde og helbredsundersøgelser Sundhedsfremme Sygefravær Støj 2
Status på arbejdsulykker Arbejdsulykker er et væsentligt fokusområde i den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Det samlede antal af anmeldte ulykker (både ulykker med og uden fravær) er stigende, se tabellen nedenfor. Når der reguleres for stigningen i antallet af ansatte i den samme periode, er niveauet uændret. Året 2008 betragtes som atypisk. Det skyldes nedsat produktion som følge af konflikt hos dele af Sundhedskartellets medlemmer. År Anmeldelser Heraf med fravær Frekvens Antal ulykker med fravær pr. 1000 præsterede fuldtidsstillinger er det samme i 2009 som i 2007 (frekvens). 2008 er atypisk. Ulykker og anciennitet Som det ses af figuren nedenfor, viser ulykkesstatistikken at over 50 % af de anmeldte ulykker (med og uden fravær) sker for ansatte med 0-3 års anciennitet. Dette blev også konstateret i Arbejdsmiljøredegørelsen 2008. Ulykkesforebyggelse i forhold til nyansatte er dermed fortsat et væsentligt indsatsområde. Der er igangsat en række lokale initiativer i slutningen af 2008. Resultaterne af disse kan endnu ikke ses statistisk. Forebyggelse af volds- og trusselsepisoder i forhold til nyansatte På Retspsykiatrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov har man oprettet en velfungerende mentorordning. Ordningen er oprettet for at understøtte et optimalt oplærings- og kompetenceforløb, og dermed nedbringe antallet af ulykker på afdelingen. Sikkerhedskoordinator på afdeling R, Jens Krag fortæller: En mentorordning er med til at forebygge arbejdsulykker for nyansatte på afdeling R. Ved sidemandsoplæring får man set, fortalt og lært, hvordan man agerer i et Retspsykiatrisk afsnit i forhold til sikkerhed i almindelighed, den enkelte patient og i alarm-situationer. Retningslinier, politikker og risikovurderingsredskaber gennemgås i et introduktionsforløb, og der undervises løbende i retspsykiatriske temaer for elever og nyansatte. Alle nyansatte skal igennem et obligatorisk kursus i fysisk og psykisk konflikthåndtering, som løbende vedligeholdes. Derudover skal man igennem kursus i førstehjælp og hjertestop. Også tallene viser, at det er umagen værd at gøre noget ved sikkerheden. Antallet af registreringer indenfor kategorien vold, trusler, mobning og chikane er på de sidste to år faldet med 19 %. I både 2008 og 2009 omfatter over 50 % af alle ulykker ansatte med 0-3 års anciennitet (med og uden fravær). Der er et generelt fald i arbejdsulykker og et markant fald i antallet af registreringer indenfor vold og trusler, fortæller sikkerhedskoordinator på Retspsykiatrisk afdeling i Risskov, Jens Krag. 3
Ulykkestyper Opgørelsen af arbejdsulykker viser, at der især er fire årsager til ulykker i Region Midtjylland. Stikskader, fysiske årsager, fysisk og psykisk vold samt personforflytning og håndtering er de områder, hvor der er flest anmeldelser (med og uden fravær) Tallene viser en stigning af anmeldelser i de fleste årsagskategorier. Reguleres der for ikke oplyst årsagskategori i 2007, er det kun indenfor fysiske ulykker, at der er en reel stigning. Årsagskategorier I alt 2007 1866 2008 1792 2009 2045 Tabellen viser alle anmeldte ulykker (med og uden fravær). Når årsagskategorien Ulykker fysisk nedbrydes i underkategorier, skiller Fald, Sammenstød og Akavet arbejdsstilling/bevægelse sig ud. Tilsammen omfatter de 19 % af det samlede antal anmeldelser (med og uden fravær) i Region Midtjylland. Ser man på ulykker med fravær udgør Fald, Sammenstød og Akavet arbejdsstilling/ bevægelse 32 % i 2009. Her ses således et stort forebyggelsespotentiale. I Oversigt over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser 2009, der er bilag til Arbejdsmiljøredegørelse 2009, findes flere detaljer i forhold til de nævnte underkategorier. Ulykkesforebyggelse kræver vedholdenhed! Det nytter noget at gøre noget det viser den lokale indsats på Regionshospitalet Viborg, Kjellerup og Skive, hvor det er lykkedes at nedbringe antallet af ulykker med 11% fra 2008 til 2009. I forhold til hospitalets øgede produktion (præsterede arbejdstimer) betyder det et fald på 13% i ulykkesfrekvensen. Årsagen til succesen er flere års målrettet arbejde med ulykkesforebyggelse ved hjælp af systematik, synlighed og dialog. Det har skabt en kultur, hvor man har øje for ulykkesforebyggelse. Det er de enkelte afdelingers ihærdige indsats og store engagement i arbejdsmiljøarbejdet, som giver de flotte resultater, fortæller daglig sikkerhedsleder Birgit Nøhr. Vi følger op på hver enkelt ulykkesanmeldelse, og iværksætter forebyggende tiltag. Det betyder, at afdelingerne selv føler et stort ansvar og ejerskab i forhold til at forbedre de arbejdsmiljømæssige forhold for de ansatte. Reduktionen i arbejdsulykker skyldes ihærdig indsats og stort engagement i arbejdsmiljøarbejdet og opfølgning på hver enkelt anmeldelse, pointerer daglig sikkerhedsleder Birgit Nøhr, Regionshospitalet Viborg, Kjellerup og Skive. >> 4
Arbejdsulykker og fravær Fravær i forbindelse med arbejdsulykker er baseret på tal fra EASY (Arbejdstilsynets database til anmeldelse af ulykker), hvori det forventede fravær oplyses. En opgørelse af dette viser et samlet fravær for alle ulykker i 2009 på ca. 35 præsterede fuldtidsstillinger. I 2008 var det 27 præsterede fuldtidsstillinger. Da 2008 er et atypisk år på grund af konflikt hos dele af Sundhedskartellets medlemmer, og der desuden i samme periode er en stigning af antallet af ansatte, kan det ikke vurderes, om der er en stigning i fravær med baggrund i arbejdsulykker. Arbejdsbetingede lidelser Årsagskategorier 2007 2008 2009 Anmeldelser i alt 166 180 216 I tabellen ses, at frekvensen (antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 1000 præsterede fuldtidsstillinger) stiger i perioden 2007-2009. Der ses stor variation og ændring indenfor hver enkelt diagnose. Antallet af anmeldelser indenfor Psykisk sygdom/gener er faldet fra 2008 til 2009, efter at være steget fra 2007 til 2008. Antallet af anmeldelser indenfor Hudsygdomme og Bevægeapparat er steget fra 2008 til 2009, efter at have ligget på nogenlunde samme niveau i 2007 og 2008. Pr. definition er arbejdsbetingede lidelser skadelige påvirkninger over fem dage eller længerevarende skadelige påvirkninger. Det vurderes, at antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser i 2008 ikke er væsentligt påvirket af strejken blandt Sundhedskartellets medlemmer, da påvirkningen typisk er sket over længere tid. Derfor betragtes 2008 ikke som et atypisk år i denne sammenhæng. Der findes langt flere fakta i Oversigt over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser 2009, der er vedlagt som bilag til Arbejdsmiljøredegørelse 2009. 5
Status på psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøredegørelse 2009 viser, at der er en øget bevidsthed både strategisk og i det daglige arbejde med at udvikle sunde organisationer, som de ansatte trives i. Samtidig viser tilbagemeldingerne, at der fortsat er behov for at arbejde for en øget sundhed og trivsel i regionen som helhed, herunder en særlig indsats omkring fysisk og psykisk vold og stress. Fysisk vold og psykisk vold Der arbejdes på mange niveauer i organisationen for at forebygge, identificere og håndtere vold, trusler, chikane og mobning. For eksempel har en målrettet indsats på Retspsykiatrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov medført færre arbejdsulykker og færre registreringer af vold og trusler. Antallet af anmeldte arbejdsulykker indenfor årsagskategorien Fysisk vold og Psykisk vold i 2009 er på samme niveau som i 2007. Holdes det op imod stigning i antal ansatte, er der formentlig tale om et lille fald. Samme billede ses i forhold til antallet af anmeldte arbejdsulykker med fravær. Der blev i 2009 anmeldt 55 arbejdsbetingede lidelser omhandlende Psykisk sygdom/gener det er færre anmeldelser end i både i 2007 (62 anmeldelser) og 2008 (71 anmeldelser). Eftersom der i perioden 2007-2009 er sket en gradvis stigning i Region Midtjyllands præsterede fuldtidsstillinger, er der tale om et betydeligt fald. områder har stor opmærksomhed på at undgå, at de stressrelaterede faktorer udvikler sig til egentlig stresssygdom. Forbedret arbejdsmiljø giver arbejdsglæde og mindre stress Afdeling N8, Århus Universitetshospital, Risskov fik mulighed for at gøre noget ved pressede hverdage, da de kom med i et projekt Psykisk Arbejdsmiljø, Psykiatri Øst, som skulle hjælpe med til at skabe et bedre arbejdsmiljø på afdelingen. Ved at afskaffe de gængse rutiner, blev der frigivet tid til både faste pauser, udvikling og undervisning. Man kan ikke det hele, med de ressourcer vi har, forklarer afdelingssygeplejerske Hanne Elmo Mikkelsen, der er en af ildsjælene i projektet Vi har fundet ind til vores kerneopgaver, og det har gjort en stor forskel og givet god energi. På travle dage er det i orden, at nogle arbejdsopgaver får lov at ligge. Vi har selvfølgelig nogle opgaver, som skal løses, men vi får ikke længere stress over det, vi ikke når. Tilbagemeldingerne fra medarbejderne er positive, og vi arbejder dagligt med at holde fast i den nye kultur, vi har skabt på afdelingen. Stress Flere tilkendegiver i tilbagemeldingerne til Arbejdsmiljøredegørelse 2009, at de igangværende besparelser, omplaceringer og usikkerhed om fremtiden udgør en stressfaktor. Samtidig tilkendegiver flere, at vanskeligheder med prioritering af opgaver giver sig udslag i et presset arbejdsklima. Dette afspejles dog ikke i antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser for 2009. Arbejdsmiljøredegørelse 2009 viser også, at alle Vi har nu en klart formuleret mission, vision og strategi, og udvikler dem alle løbende. Det skaber mere effektivitet og et bedre arbejdsmiljø. fortæller afdelingssygeplejerske Hanne Elmo Mikkelsen (tv.) og sygeplejerske Gitte B. Bromer. 6
Ergonomi og bevægeapparat Der er stort fokus på bevægeapparatet og fokus på forflytning rigtig mange steder i Region Midtjylland. På trods af dette er nogle af tilbagemeldingerne fra hospitalerne, at der er sket en stigning i antallet af ulykker i forhold til bevægeapparatet. Det angives, at øget arbejdspres i patientarbejdet, bariatriske (overvægtige) patienter samt faldende opmærksomhed på forflytningsteknikker kan være mulige årsager. Det er hovedsageligt skader i forbindelse med forflytninger, der er problemet, og der opleves en ny type skader i forbindelse med bariatriske patienter. Der har i 2009 været mange tilbagemeldinger fra APV på, at begrænsede eller uhensigtsmæssige pladsforhold har medført øgede fysiske belastninger på personalet. På denne baggrund er der mange steder bygget om eller bygget til, for at opnå tidssvarende og pladsmæssigt hensigtsmæssige forhold, der overholder arbejdsmiljølovens krav. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning til sikkerhedsorganisationen om Nybyggeri og ombygninger på hospitaler i Region Midtjylland. Desuden er der igangsat et arbejde omkring at udvikle en række designguides vedr. godt sygehusbyggeri, hvori der er lagt stor vægt på de ergonomiske forhold således, at kommende byggerier så fremtidssikrede som muligt. Fokus på ergonomi giver mere kvalitet i hverdagen Hjerte-Lunge-Kar-kirurgisk Afdeling T, Intermediær på Århus Universitetshospital, Skejby er et lille afsnit med plads til 6 patienter. Trods det overskuelige antal patienter havde personalet en hverdag med mange tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, fordi afdelingen modtager mange patienter, som er tunge og komplicerede at arbejde med, samt et stigende antal bariatriske patienter. Derfor valgte man at sætte gang i Projekt 0-løft - et projekt, der tager udgangspunkt i personalets behov i forhold til ergonomi. Målet er, at det slet ikke skal være nødvendigt at løfte patienterne ved hjælp af Man-power. Projektet omfatter indkøb af nye hjælpemidler og en kulturændring blandt medarbejderne i forhold til, hvordan forflytninger foretages. Projektet har skabt enighed om, at det er vigtigt, at vi både passer på os selv og patienterne, fortæller sygeplejerske Helen Wethelund og fortsætter: Vi har fået nogle fantastiske nye hjælpemidler, som vi end ikke vidste eksisterede. Desuden får vi løbende konkret vejledning ved patienterne. Projekt 0-løft på Århus Universitetshospital, Skejby er et ambitiøst projekt, der blandt andet skal hjælpe medarbejderne, som står med de tunge løfteopgaver til at tænke anderledes om det at løfte, fortæller Sygeplejerske Helen Wethelund. Et af de nye hjælpemidler ses her i anvendelse. Patienten hjælpes op at stå ved et tryk på en knap. 7
8 Natarbejde og helbredsundersøgelser Tilbagemeldinger fra områderne viser, at der arbejdes med at afhjælpe usikkerheden for de medarbejdere, der har natarbejde. Det vurderes, at alle enheder har tilbud til medarbejdere med natarbejde. Der tilbydes mange steder deltagelse i temamøder og eventuel opfølgende individuel helbredssamtale. Der er gode erfaringer med temamøder og anvendelse af de gode råd, der kan gives vedrørende trivsel med natarbejde herunder anvendelse af mulighed for powernapping. Vagtplanlægning har betydning for trivsel med natarbejde. Der arbejdes flere steder med at organisere dette optimalt i forhold til de sundhedsmæssige anbefalinger. Forebyggelsen på området kan formentlig styrkes ved stadig fokus på området og fortsat udbredelse af de gode råd vedrørende natarbejde. Det vil bidrage til at mindske andre sundhedsmæssige konsekvenser af natarbejde. Sygefravær og arbejdsmiljø Trivsel på arbejdspladsen og sygefravær hænger sammen. Arbejdsmiljøet vurderes i bred forstand at kunne forklare op til 1/3 af sygefraværet i Danmark. Arbejdspladsen kan med andre ord have indflydelse på omkring 1/3 af sygefraværet både direkte og indirekte via det fysiske og psykiske arbejdsmiljø 1. Region Midtjylland har i samarbejde med Danske Regioner gennemført en række fælles projekter for at nedbringe sygefraværet. På Danske Regioners hjemmeside er der et link til en videnbank, som har til formål at samle de gode eksempler med nedbringelse af sygefraværet i regionerne på ét sted, så alle kan drage nytte af erfaringerne. Der er også i dette samarbejde udarbejdet en pjece Op med nærværet, som med baggrund i forskningsresultater fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) giver inspiration til systematisk og praktisk arbejde med nærvær på arbejdspladsen og opbyggelsen af en nærværskultur. 1 Arbejdstilsynet 2005: Fremtidens arbejdsmiljø, side 17 I Region Midtjyllands MED-system er der i relation til Aftalen om sundhed og trivsel udarbejdet politikker vedrørende indsats mod arbejdsbetinget stress og indsats mod vold, mobning og chikane. Der er ligeledes ydet støtte til lokale projekter, som skal udvikle eller implementere ny viden, som kan være med til at øge nærværet og minimere fraværet. InfoRM (økonomistyringsprogram for ledelsen) er forbedret således, at den lokale leder kan få opdaterede rapporter om sygefraværet, både på afdelingsniveau, regionalt niveau og på personniveau. Ligeledes er kendskabet til og anvendelsen af InfoRM steget betragteligt. Der er 15 enheder i Region Midtjylland, som sammen med 3 enheder fra Region Hovedstaden har arbejdet med nedbringelse af sygefravær i projekt Nærvær i arbejdet, som er et projekt støttet af Forebyggelsesfonden. Projektet er ikke afsluttet, men midtvejsevalueringen viser en væsentlig nedbringelse af sygefraværet i nogle af delprojekterne. Målrettet arbejde med nærvær skaber trivsel Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget er et regionalt tilbud, der henvender sig til mennesker ramt af senhjerneskade. Deltagelsen i projekt Nærvær i arbejde blev startskuddet til at skabe et godt arbejdsmiljø i hele huset. Vi tog fat i ordet nærvær og greb tanken fra et foredrag om, at hvis man skal ændre noget, skal man arbejde bevidst med det et stykke tid, fortæller centerleder Heinz Jacob. Vi har øget opmærksomheden på hinanden og skriver ned, hvordan vi giver og får nærvær af hinanden. Vi arbejder løbende med humor, positivitet og overraskelser. Det betyder, at vi på trods af vores alvorlige arbejdsopgaver har det sjovt og har fået lettet stemningen i hele huset. Vi er blevet bevidste om, at vi er her som gruppe, og vi støtter hinanden. Det er en forudsætning for succes, at initiativerne kommer fra medarbejderne, men bakkes op af ledelsen, viser erfaringen fra Fogedvænget. Her er alle på Overraskelsesdag i det lokale motionscenter. >>
Sundhedsfremme Med baggrund i OK08 er der øget fokus på sundhedsfremme i regionen. Sundhedsfremme er forankret på HMU-, CMU- og LMU-niveau. Der er sat mange tiltag i gang i forhold til sundhedsfremme i de enkelte områder, og der er generelt stort fokus på sundhedsfremmende initiativer og stor tilfredshed hos medarbejderne med de mange muligheder. Mange ansatte har adgang til rygestopkurser, motionscenter via arbejdsgiver og fysioterapivejledning. Der er politikker for gravide, som fungerer i praksis, samt skånearbejde for belastede grupper. Støj Indenfor fokusområdet Støj meldes der fortsat om generende støj nogle steder, men generelt ikke støj, der overstiger grænseværdien. Flere steder er man opmærksomme på, at reduktion af støj kan minimeres ved ændring af simple dagligdagsrutiner f.eks. talekulturen på gangene, taleniveauet når der tales i telefon etc. Afgørelser fra Arbejdstilsynet 2009 Arbejdstilsynet har i 2009 gennemført 44 besøg i Region Midtjylland (til sammenligning var der 32 besøg i 2008 og 28 besøg i 2007). De 44 besøg har afstedkommet i alt 34 påbud, hvor der er et lovmæssigt krav, som skal følges. De resterende besøg resulterede blandt andet i 5 Grønne Smileys og 5 vejledninger. Grønne Smileys gives, hvor arbejdsmiljøforholdene er i orden. Vejledninger gives, hvor Arbejdstilsynet skønner, at der indenfor et givet arbejdsområde kan justeres, og hvor man ved at følge vejledningen kan forbedre forholdene. Der har i perioden været et særligt indsatsområde indenfor rengøring med fokus på ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. I tabellen nedenfor fordeles afgørelser af påbudskarakter på arbejdsmiljøemner. Påbud fordelt på arbejdsmiljøemner 2007-2009 Påbud 2007 Påbud 2008 Påbud 2009 Der skal knyttes følgende kommentarer til de 3 områder, hvor der er givet flest påbud: Indenfor ergonomiområdet er 10 af påbuddene givet i forbindelse med ergonomiske problemstillinger ved rengøring. I kategorien Psykisk arbejdsmiljø er afgørelserne givet indenfor emnet stor arbejdsmængde og tidspres. De 4 ud af 5 påbud i kategorien Kemiske og Biologiske belastninger handler om ventilation (manglende udsugning etc.). Rådgivningspåbud Region Midtjylland har i december 2009 modtaget et tværgående rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver på det ergonomiske område. Den lovgivningsmæssige baggrund for at påbyde brug af autoriseret rådgiver er, at Region Midtjylland har fået 15 påbud indenfor en periode på 12 måneder omhandlende det samme arbejdsmiljøområde. Region Midtjylland påbydes at etablere arbejdsgange, der understøtter, at problemer med ergonomisk arbejdsmiljø forebygges og løses på tværs af Region Midtjyllands produktionsenheder. Der skal udarbejdes en handlingsplan til Arbejdstilsynet for løsning af påbuddet ultimo juni 2010, og dette arbejde er derfor igangsat. 9
APV i 2009 I 2009 er der gennemført APV i Region Midtjylland. Det nye elektroniske APV-system (eapv) er blevet implementeret i 2009, og der har været gennemført et uddannelsesprogram for sikkerhedsgrupperne. eapv har fået en vanskelig start, da det er opbygget til opkobling på Region Midtjyllands brugerstamdatakatalog (BSK). Denne opkobling er forsinket og endnu ikke afsluttet. Det har betydet, at den endelige færdiggørelse af eapv også er forsinket. Nogle sikkerhedsgrupper har derfor haft problemer med adgangen til eapv, da deres kobling til systemet har været forkert. Der arbejdes fortsat på at forbedre eapv og udvide mulighederne for at lave udtræk fra systemet. Nedenstående figur viser fordelingen af de forhold, som medarbejderne har registreret i eapv som arbejdsmiljøproblemer. Her ses, at medarbejderne især peger på forhold indenfor fysisk, psykisk og ergonomisk arbejdsmiljø. Gennemsnitligt har medarbejderne anført ca. 1,4 forhold pr. person, som de ønsker forbedret. Indenfor de fysiske forhold, der omhandler indeklima, belysning, støj, plads- og velfærdsforhold, er det især pladsforhold, der anføres som et problem. 10
Fremtidigt fokus i arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsmiljøredegørelse 2009, som er den tredje arbejdsmiljøredegørelse i Region Midtjylland, viser, at der er retning på arbejdsmiljøarbejdet, og at der arbejdes målrettet indenfor de områder, Arbejdsmiljøaftalen har udpeget som indsatsområder. Strategiske arbejdsmiljødrøftelser i Region Midtjylland I foråret 2010 har der pågået drøftelser om arbejdsmiljøarbejdet i et strategisk perspektiv i Region Midtjylland. På baggrund af de indledende drøftelser, som er foregået i Strategisk HR-forum, HR-chef-kredesen og dagligsikkerhedslederkredsen, foreslås følgende tre fælles fokusområder for 2011-2012: Ergonomi og forflytninger Ulykkesforebyggelse Sundhed og trivsel Der peges dog flere steder på, at færre fælles indsatsområder vil kunne styrke indsatsen for et godt arbejdsmiljø. Mange enheder nævner i deres tilbagemelding et ønske om udvikling indenfor sundhedsfremme og psykisk arbejdsmiljø. Opgørelsen af ulykker og arbejdsbetingede lidelser viser, at det er relevant at sætte særligt ind overfor at forebygge muskel- og skeletskader på baggrund af ergonomiske forhold samt nedbringelse af vold og stress-belastninger. Godt sygehusbyggeri og indkøb udpeges også af nogle som vigtige indsatsområder. I 2008 blev ulykker hos nyansatte identificeret som en særlig udfordring. Der er igangsat initiativer flere steder på baggrund af dette især i 2. halvår af 2009. Effekten kan endnu ikke ses på statistikken men der er skabt øget opmærksomhed på, at her er et særligt potentiale for forebyggelse. Der arbejdes mange steder med nedbringelse af sygefravær blandt andet ved at styrke trivsel, nærvær og godt arbejdsmiljø. Der ses lokalt gode resultater af denne indsats. Fremtidens arbejdsmiljø Der er nye indsatsområder undervejs fra Regeringen, som blandt andet peger på psykisk arbejdsmiljø, muskel-skelet påvirkninger og arbejdsulykker som tre overordnede indsatsområder for hele arbejdsmarkedet. Desuden skal der være særligt fokus på kræftfremkaldende stoffer og nanomateriale. Indsatsen vil indgå i Regeringens handlingsplan for arbejdsmiljøet i Danmark, der gælder frem til år 2020. Ny arbejdsmiljølovgivning Der blev den 11. maj vedtaget en ny arbejdsmiljølov i Folketinget med ikrafttræden den 1. oktober 2010. Ændringerne betyder, at lovgivningen omkring sikkerhedsorganisationens opbygning bliver mere fleksibel, og indholdet i arbejdsmiljøuddannelsen ændres med henblik på at styrke mulighederne for at koble arbejdsmiljøarbejdet tættere til virksomhedens strategiske arbejde. Sikkerhedsorganisationen omdøbes til arbejdsmiljøorganisationen, ligesom sikkerhedsrepræsentanterne og sikkerhedsgrupperne fremadrettet kommer til at hedde henholdsvis arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøgrupper. Region Midtjyllands arbejdsmiljøuddannelse er som konsekvens af loven under revision. Der er i strategiarbejdet peget på, at udviklingen af en arbejdsmiljøorienteret arbejdspladskultur skal indgå som tema i den nye uddannelse i Region Midtjylland. 11
Ledere og medarbejdere engagerer sig i at udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og sammen retter vi opmærksomheden mod sundhed og trivsel. Personalepolitik for Region Midtjylland, januar 2008 Arbejdsmiljøarbejdet sker gennem en systematisk, forebyggende og sundhedsfremmende indsats, så Region Midtjylland kan være en god og udviklende arbejdsplads. MED-aftale for Region Midtjylland, 2009, version 2 det er en vigtig ledelsesopgave på alle niveauer at sørge for et godt arbejdsmiljø, og at den enkelte medarbejder skal arbejde aktivt for eget og kollegers arbejdsmiljø. MED-aftale for Region Midtjylland, 2009, version 2 Pjecen er udarbejdet af Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, og kan sammen med Arbejdsmiljøredegørelse 2009 hentes elektronisk på www.fa.rm.dk Grafisk Service 1270-10-083a Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Emil Møllersgade 41 8700 Horsens www.fa.rm.dk