Arbejdsmarkedsudvalget L 203 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 1061 København K Høring om udkast til lovforslag. Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 17. marts 2006 fremsendt forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Omlægning af finansieringen af udgifter til uddannelse ved revalidering, støtte til revalidender til dækning af særlige udgifter, tilskud til hjælpemidler til selvstændige, forenkling af løntilskudssatser m.v.) Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 24. marts 2006 Vores ref. NFM DSI har ingen bemærkninger. KL har oplyst, at der fremsendes bemærkninger direkte til Arbejdsmarkedsstyrelsen. LO og DA har afgivet høringssvar, som er gengivet nedenfor. Med venlig hilsen Ninna Würtzen
Lønmodtagersiden har følgende bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse: I. Finansieringsomlægning af kommunernes udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering ( 2) Af aftalen Flere i Arbejde fremgår følgende: Finansieringsomlægningen fuldføres til også at omfatte uddannelser som led i revalidering. Der udarbejdes årlig en friliste over ordinære uddannelser, som kommunerne kan benytte uden at afholde driftsudgifter. Listen udarbejdes i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Listen udformes, så den indeholder uddannelser, hvor der er klar risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Et yderligere sigte med frilisten er at give kommunerne incitament til et bredere uddannelsesvalg i forbindelse med revalidering. På frilisten placeres således primært uddannelser, som kommunerne i forvejen anvender relativt lidt set i forhold til områder med risiko for arbejdskraftmangel. Med den foreslåede ændring udmøntes aftalen om frilisten ikke. I stedet henvises til, at revalidender - ligesom andre målgrupper - bliver omfattet af den regionale flaskehalsindsats. Som led i den regionale flaskehalsindsats etableres der et fordelingssystem i forhold til flaskehalsbevillingen, der bygger på et aconto- og et bonussystem. LO forudsætter en løbende overvågning af det nye fordelingssystem, herunder udviklingen i forhold til trækket på flaskehalsindsatsen fordelt på henholdsvis statslige og kommunale målgrupper. II. Forhøjelse af løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere LO finder, at forslaget om at øge løntilskudssatsen for offentlige arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsforløb fra de nuværende 107,06 kr. pr. time til 115,43 kr. pr. time i en uhensigtsmæssig grad øger forskellen på offentlig/privat løntilskud. Efter LO s opfattelse burde der arbejdes efter at sikre en ligestilling mellem den private og den offentlige sektor, for så vidt angår størrelsen af et løntilskud, således at løntilskuddet i alle tilfælde fastsættes til det samme beløb pr. time. Ved at fastsætte en løntilskudssats i den offentlige sektor, som ligger på niveau med den løn, som den offentlige arbejdsgiver skal afholde, gøres det gratis for den enkelte offentlige institution at ansætte forsikrede ledige i løntilskudsjob. 2
Ved at øge løntilskudssatsen for løntilskudsansættelser i den offentlige sektor forstærkes den forskel i motivet for løntilskudsansættelser, der er mellem den private og den offentlige sektor, som Rambøll Management præsenterede i en undersøgelse om løntilskudsansættelser fra december 2005. Det fremgår af undersøgelsen, at de private virksomheder primært anvender løntilskudsordningen i de tilfælde, hvor de overvejer at ansætte en ny medarbejder. De private arbejdsgivere anvender ordningen til at se en kommende medarbejder an, til at afprøve virksomhedens potentiale for at udvide eller som mulighed for at få ekstra arbejdskraft i en periode. Løntilskudsordningens fordelagtighed ligger således i, at det gør rekrutterings- og oplæringsprocessen nem og billig for arbejdsgiveren, samt i at arbejdsgiveren får mulighed for at se den ledige an, inden arbejdsgiveren beslutter sig for, om der er potentiale for en fastansættelse. Når løntilskudsansættelser anvendes på offentlige arbejdspladser, er der ifølge undersøgelsen derimod tale om, at det normerede antal stillinger først skal være besat, og at den løntilskudsansatte dermed udgør et ekstra par hænder. Reglerne om, at de normerede stillinger skal være besat, før der må ansættes personer med løntilskud, betyder således ifølge undersøgelsen fra Rambøll Management, at offentlige løntilskudsansættelser sjældent etableres med henblik på efterfølgende ordinær ansættelse. III. Præcisering af refusion for deltagerbetaling ved revalidering ( 1, nr. 9) Blot den ene bemærkning, at det er uklart, om der med ændringen fra regnskabsåret til blot året, jf. forslagets 1, nr. 9, er tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring. I bemærkningerne til lovforslaget anvendes i øvrigt fortsat regnskabsåret. IV. Dækning af særlige udgifter til revalidering ( 1, nr. 7) LO er enig i ændringen, idet man med ændringen genindfører muligheden for, at personer, der er under revalidering eller forrevalidering, kan få støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det bemærkes dog, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der i forbindelse med implementeringen af Flere i arbejde ikke var tilsigtet ændringer i den hidtidige retstilstand, jf. den dagældende 63 i lov om aktiv socialpolitik. Dette fremgår imidlertid hverken af bemærkningerne til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. V. Tilskud til hjælpemidler til selvstændige ( 1, nr. 8) LO støtter forslaget, idet der ikke umiddelbart er nogen saglig begrundelse for, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke skulle kunne få det samme tilskud til hjælpemidler som lønmodtagere for samme handicap. 3
Det bemærkes dog, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der i forbindelse med implementeringen af Flere i arbejde ikke var tilsigtet ændringer i den hidtidige retstilstand, jf. den dagældende 78 i lov om aktiv socialpolitik. Dette fremgår imidlertid hverken af bemærkningerne til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. I øvrigt forekommer det noget søgt at påstå, at bestemmelsen omfatter noget andet, end det, der fremgår af ordlyden. I lovforslagets bemærkninger anføres det således, at formuleringen af den hidtidige bestemmelse og benyttelsen af ordet ansættelse ikke er hensigtsmæssig, når bestemmelsen også omfatter hjælp til selvstændige - bestemmelsen kan jo ikke omfatte andet end det, der fremgår af ordlyden. Forslaget om, at ændringen skal have virkning fra den 1. juli 2003, må da også være udtryk for, at man erkender, at der hidtil ikke har været den fornødne hjemmel. VI. Forenkling af løntilskudssatser Med ændringsforslaget fraviges det udgangspunkt, der var baggrunden for fastsættelsen af de fem faste tilskudssatser. I bemærkningerne til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blev følgende således fremhævet: Udgangspunktet for fastsættelse af løntilskuddet er, at virksomheder skal betale for den arbejdsindsats, de får. Tilskuddets størrelse til virksomhederne kan derfor variere, alt afhængig af hvilken arbejdsindsats personen kan bidrage med. Tilskuddet til virksomheden kan variere over tid, hvis personens arbejdsindsats ændres. Ifølge bemærkninger til lovforslaget er begrundelsen for ændringsforslaget, dels at de variable tilskudssatser skaber usikkerhed hos arbejdsgiverne, dels at AF og kommunerne i forvejen næsten udelukkende anvender den maksimale tilskudssats. Hertil bemærkes for det første, at det herved bliver administrationen af ordningen, der bliver normsættende for lovgivningen - og ikke omvendt. For det andet er der med en høj fast tilskudssats risiko for, at arbejdsgiverne bliver overkompenseret i forhold til den arbejdskraft, som de får. Endelig er det ubegrundet, hvorfor den faste tilskudssats indføres for nogle målgrupper, men ikke for andre (revalidender og førtidspensionister med varige begrænsninger i arbejdsevnen). VII. Samspillet med EU-lovgivningen 4
Afslutningsvis er det LO s opfattelse, at lovforslaget aktualiserer den disharmoni, der er mellem EU-gruppefritagelsesforordningen for beskæftigelsesstøtte og en smidig dansk arbejdsmarkedspolitik. Som påpeget gentagne gange overfor Beskæftigelsesministeriet er flere dele af gruppefritagelsesforordningen i modstrid med den måde, den aktive indsats i Danmark for ledige gennemføres på. I forbindelse med det nuværende arbejde med at revidere gruppefritagelsesforordningerne opfordrer LO derfor Beskæftigelsesministeren til at arbejde for at få ophævet det særlige 12-måneders krav. Arbejdsgiversiden har følgende bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse: Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet, (Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Ledernes Hovedorganisation (LH)) har følgende bemærkninger til lovforslaget: Omlægning af finansieringen af revalideringsindsatsen Arbejdsgiversiden finder det positivt, at finansieringen af driftsudgifter til uddannelse som led i revalideringsforløb med lovforslaget nu ligestilles med finansieringen af driftsudgifter til uddannelsesaktivering for kontanthjælpsog dagpengemodtagere. Det vil styrke kvaliteten i visitationen til et revalideringstilbud og bidrage til at sikre, at alle muligheder for en indsats via almindelig aktivering altid er afprøvet, inden en eventuel henvisning til et revalideringstilbud. Faste løntilskudssatser Arbejdsgiversiden kan støtte, at der nu fastsættes en fast løntilskudssats for løntilskud i den private sektor. Forslaget vil bidrage til et mere enkelt samspil mellem virksomheder og beskæftigelsesmyndigheder og gøre det mere forudsigeligt for virksomhederne at indgå løntilskudsarrangementer. Forhøjelse af løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere Arbejdsgiversiden står uforstående over for nødvendigheden af et forslag om at øge løntilskudssatsen for offentlige arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsforløb fra de nuværende 107,06 kr. pr. time til 115,43 kr. pr. time. Efter arbejdsgiversidens vurdering burde der arbejdes efter at sikre en ligestilling mellem den private og den offentlige sektor for så vidt angår størrelsen af et løntilskud, således at løntilskuddet i alle tilfælde fastsættes til det samme beløb aktuelt 59,71 kr. pr. time. 5
Ved at fastsætte en løntilskudssats i den offentlige sektor, som ligger på niveau med den løn, som den offentlige arbejdsgiver skal afholde, gøres det gratis for den enkelte offentlige institution at ansætte forsikrede ledige i løntilskudsjob. Ved at øge løntilskudssatsen for løntilskudsansættelser i den offentlige sektor forstærkes den forskel i motivet for løntilskudsansættelser, der er mellem den private og den offentlige sektors, som Rambøll Management præsenterede i en undersøgelse om løntilskudsansættelser fra december 2005. Det fremgår af undersøgelsen, at de private virksomheder primært anvender løntilskudsordningen i de tilfælde, hvor de overvejer at ansætte en ny medarbejder. De private arbejdsgivere anvender ordningen til at se en kommende medarbejder an, til at afprøve virksomhedens potentiale for at udvide eller som mulighed for at få ekstra arbejdskraft i en periode. Løntilskudsordningens fordelagtighed ligger således i, at det gør rekrutterings- og oplæringsprocessen nem og billig for arbejdsgiveren samt i, at arbejdsgiveren får mulighed for at se den ledige an, inden arbejdsgiveren beslutter sig for, om der er potentiale for en fastansættelse. Når løntilskudsansættelser anvendes på offentlige arbejdspladser, er der ifølge undersøgelsen derimod tale om, at det normerede antal stillinger først skal være besat, og at den løntilskudsansatte dermed udgør et ekstra par hænder. Reglerne om, at de normerede stillinger skal være besat, før der må ansættes personer med løntilskud, betyder således ifølge undersøgelsen fra Rambøll Management, at offentlige løntilskudsansættelser sjældent etableres med henblik på efterfølgende ordinær ansættelse. Forhøjelse af løntilskudssatsen i forbindelse med revalidering Det er ligeledes arbejdsgiversidens opfattelse, at man med forslaget om parallelt at øge løntilskudssatsen ved ansættelser af revalidender og nyuddannede handicappede med ændringen af løntilskudssatsen for offentlige arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskud, griber ind i en i øvrigt velfungerende ordning med et passende niveau for løntilskuddets størrelse aktuelt 107,06 kr. pr. time. En forøgelse af løntilskudssatsen til 115,43 kr. i timen vil medføre øgede administrative byrder på virksomhederne ved virksomhedsrevalidering med løntilskud. I forvejen kan virksomhederne rammes af støtteloftet på 60 pct. af de samlede lønomkostninger i forbindelse med et løntilskudsforløb. Opgørelsen af bruttostøtteintensiteten kan først opgøres ved ophør af ansættelsesforholdet (eller efter ét år) og det er dermed usikkert for virksomheden, hvor stort støttebeløbet er ved indgåelse af aftalen for ansættelsen. En forøgelse af løntilskudssatsen vil da medføre, at flere virksomheder rammes af loftet. 6
Derudover favoriserer kombinationen af en fast løntilskudssats, og et loft beregnet som en procentandel af lønnen, til ansættelser med løntilskud i revalidering af personer med højere løn. Det hænger sammen med, at løntilskuddets størrelse ved en højere løn vil udgøre en mindre andel af lønnen, hvorved bruttostøtteintensiteten reduceres. Arbejdsgiversiden skal pege på, at regeringen kan få opfyldt sit ønske om ikke at ville udvide antallet af løntilskudssatser ved at ligestille løntilskudssatsen for både private og offentlige arbejdsgivere ved løntilskudsansættelser af ledige og reservere den nuværende sats på 107,06 kr. til revalidender og nyuddannede handicappede. Hvis regeringen ønsker at fastholde forslaget om en sats på 115,43 kr. i forbindelse med revalidering og ansættelse af nyuddannede handicappede, bør det efter arbejdsgiversidens opfattelse fremgå mere tydeligt i lovforslagets bemærkninger, hvilke administrative konsekvenser der følger af hvert enkelt element i ændringerne på løntilskudsområdet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at henvise til, at forenklingen af løntilskudssatserne samlet set vil.. Generelt er det arbejdsgiversidens vurdering, at reglerne vedr. bruttostøtteintensitet er usmidige i forhold til beskæftigelsesindsatsen, hvor virksomhederne ikke på forhånd kan gennemskue løntilskuddets størrelse, idet det vil afhænge af, hvorvidt og i hvilket omfang løntilskudspersonen indenfor ét år, efterfølgende ansættes på ordinære vilkår i virksomheden. Det der lægges op til med lovforslaget aktualiserer den disharmoni, der er mellem EU-gruppefritagelsesforordningen for beskæftigelsesstøtte og en smidig dansk arbejdsmarkedspolitik. Som påpeget gentagne gange overfor Beskæftigelsesministeriet er flere dele af gruppefritagelsesforordningen i modstrid med den måde den aktive indsats i Danmark for ledige gennemføres på. I forbindelse med det nuværende arbejde med at revidere gruppefritagelsesforordningerne opfordrer arbejdsgiversiden derfor Beskæftigelsesministeren til at arbejde for at få ophævet det særlige 12-måneders krav, samt at få fjernet de administrative omkostninger for virksomhederne ved opgørelse af bruttostøtteintensiteten. Afslutningsvis skal arbejdsgiversiden pege på, at der mangler en bestemmelse i lovgivningen, der kan sikre imod, at arbejdsgiverne kan modtage løntilskud, der overstiger den løn, som udbetales til medarbejderen, således at arbejdsgiveren kan opnå overskud på en løntilskudsansættelse. 7