Notat. Udarbejdet af Job & Velfærd Sekretariatet, beskæftigelse

Transkript

1 Notat Lovforslag vedrørende kommunernes overtagelse af den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene samt forsørgelsesudgifterne til forsikrede ledige. Udarbejdet af Job & Velfærd Sekretariatet, beskæftigelse

2 Aftalen om finansloven 2009 indebærer, at Beskæftigelsesministeren i foråret fremsætter en række forslag til ændringer i den eksisterende lovgivning på beskæftigelsesområdet. Ændringsforslagene er samlet i to lovforslag, der er sendt i ekstern høring den 18. februar 2009 hos bl.a. Kommunernes Landsforening (KL). Forinden har der været et forhandlingsforløb mellem regeringen og KL, hvor især finansieringen af de kommunale merudgifter har været i fokus. Forslagene til ændringer kan inddeles i fire hovedkategorier: Indsatsen for forsikrede ledige Forsørgelsesudgifterne for ledige forsikrede Statens kompensation af kommunerne Ankesystemet, konsekvensrettelser i anden lovgivning m.m. Hertil kommer, at bemærkningerne til lovforslagene indeholder en del ændringer, der kan gennemføres rent administrativt, og som er et resultat af dels finanslovsaftalen, dels den eksisterende aftale om afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen. En mindre del af forslagene har konsekvenser også i forhold til ikke-forsikrede ledige. Disse forslag indebærer ændringer, der harmoniserer bestemmelserne for både de forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Indsatsen for forsikrede Princippet i forslagene i denne kategori er, at kommunerne overtager ansvaret for alle opgaver i jobcenteret, der hidtidig har været statens ansvar, uanset om disse udføres i forhold til forsikrede ledige eller andre målgrupper. Jobcenteret skal stadig være et selvstændigt tjenestested i den kommunale forvaltning, og der skal stadig være økonomisk og fysisk adskillelse mellem kommunens ydelsesadministration og jobcenteret. Den hidtidige aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og KL om ensartet design og branding af alle jobcentre lovfæstes. Det samme gør kommunernes pligt til at anvende Jobnet.dk som ramme for jobcentrenes hjemmesider dermed er det ikke længere muligt at oprette selvstændige hjemmesider for jobcenteret, som nogle kommuner har praktiseret. Ud over jobcentrenes kerneopgaver i forhold til beskæftigelseslovgivningen er det muligt at placere integrationsopgaver og opgaver vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning i jobcenteret. Dette foreslås udvidet, så også vejledning vedrørende erhvervsgrunduddannelser (EGU) kan placeres i jobcenteret. Det foreslås, at Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) ikke længere selv vælger formand. Borgmesteren skal som udgangspunkt være født medlem af og formand for LBR, med 1. viceborgmester som stedfortræder. Såfremt kommunen har et stående udvalg med ansvar for beskæftigelsesområdet kan borgmesteren indsætte formanden for det stående udvalg som medlem af og formand for LBR, med udvalgets næstformand som stedfortræder.

3 Arbejdet med beskæftigelsesplan og resultatrevision berøres af forslagene. Dels skal Beskæftigelsesregionen inddrages aktivt i udarbejdelsen af begge, dels skal både beskæftigelsesplan og resultatrevision inklusive LBR s og Beskæftigelsesregionens bemærkninger behandles i kommunalbestyrelsen inden vedtagelsen af budget for det kommende år. Dette presser tidsplanen for især udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Der ændres ikke grundlæggende ved de redskaber, jobcenteret kan anvendes i indsatsen overfor forsikrede ledige. Alle overenskomstansatte i jobcentrene omfattes af reglerne om virksomhedsoverdragelse tjenestemænd overføres ligeledes i henhold til et cirkulære på området. Desuden skal ca. 70 årsværk i de centrale og regionale statslige enheder overføres til kommunal ansættelse. Forsørgelsesudgifterne for ledige forsikrede Princippet i forslagene er, at kommunerne overtager finansieringen af a-kassernes udgifter til forsørgelse af forsikrede ledige. Forslagene ophæver den hidtidige skelnen mellem forsørgelse i passive perioder (dagpenge) og under aktivering i vejlednings-/uddannelsesforløb eller virksomhedspraktik (aktiveringsydelse), således at der fremover kun er én type ydelse (dagpenge) Statens kompensation af kommunerne Som udgangspunkt skal kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for virkningerne af den ændrede opgavefordeling på beskæftigelsesområdet mellem kommune og stat. Kompensationen bliver altovervejende givet i 3 former: Hel eller delvis refusion af konkrete udgifter Det særlige beskæftigelsestilskud til den enkelte kommune Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT standard for regulering af bloktilskud ved opgaveforskydning/regelændringer) Hertil kommer, at en række mindre udgifter kompenseres gennem en budgetgaranti. Den korte version er, at udgifterne til drift og administraton i jobcentrene kompenseres via anvendelse af DUT på det særlige beskæftigelsestilskud, og udgifter vedrørende aktivering, forsørgelse og indsatser overfor beskæftigede og særlige målgrupper kompenseres ved en kombination af refusion og det særlige beskæftigelsestilskud. Hel eller delvis refusion af konkrete udgifter Kommunernes udgifter til forsørgelse af forsikrede ledige bliver først og fremmest kompenseret gennem en refusionsordning, hvor staten refunderer hele eller dele af udgifterne direkte relateret til forsørgelse af forsikrede ledige.

4 Hovedprincippet er, at staten i starten af ledighedsperioden refunderer kommunens udgifter til forsørgelse 100%. Derefter refunderes 75% i perioder, hvor den ledige er aktiveret, og 50% i passive perioder. I perioder, hvor jobcenteret ikke har overholdt fristerne for rettidig aktivering af den enkelte ledige refunderes 0%. Ordningen indfases over 4 år. I 2010 refunderer staten 100% i de første 18 uger, i 2011 de første 12 uger, i 2012 de første 8 uger, og fra 2013 og frem de første 4 uger af dagpengeudbetalingen. Feriedagpenge refunderes med 100% Aktiveringsindsatsen medfører udgifter for kommunen til kursus- og uddannelseskøb, løntilskud, samt en række mindre udgifter i forbindelse med kompensation af handicappede i erhverv, mentorfinanciering, jobrotation m.m. Hertil kommer finansieringen af kontaktforløb hos Anden Aktør, voksenlærling-tilskud for både ledige og beskæftigede m.m. Hovedprincippet er, at staten refunderer 50% af udgifterne til aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige. For udgifter til løntilskud dog 75%, og for udgifter til voksenlærlingetilskud 100% Der fastsættes et rådighedsbeløb pr. ledig helårsperson ( kr. i 2009-priser). Rådighedsbeløbet anvendes i forhold til driftsudgifter i forbindelse med aktiveringsindsatsen. Driftsudgifter er bl.a. udgifter til køb af uddannelses- og vejledningsaktiviteter, andre aktører, undervisningsmaterialer, befordringsgodtgørelse m.m.. Udgifter ud over rådighedsbeløbet refunderes ikke. Hensigten med dette er at sikre balance i anvendelsen af aktiveringsværktøjer uden udgifter til deltagerbetaling (virksomhedspraktik, løntilskud) og anvendelsen af uddannelsesaktiviteter m.m. Det særlige beskæftigelsestilskud til den enkelte kommune Der indføres et særligt beskæftigelsestilskud til den enkelte kommune uafhængigt af det øvrige bloktilskudssystem. Beskæftigelsestilskuddet udgøres af et grundtilskud, samt et merudgiftsbehov, der opstår som følge af ledighedsudviklingen. Merudgiftsbehovet vil kunne være negativt ved faldende ledighed. Som udgangspunkt fastsættes grundtilskuddet og merudgiftsbehovet med udgangspunkt i situationen to år før tilskudsåret. For merudgiftsbehovet foretages der en midtvejsregulering i tilskudsåret samt en efterregulering året efter tilskudsåret. Dette sikrer at der sker en regulering i forhold til den faktiske ledighedsudvikling i tilskudsåret. Midtvejsog efterreguleringen er baseret på udviklingen i landsdelen ikke hver kommune for sig. Det er i øvrigt ikke præciseret, hvad der forstås ved en landsdel. Der etableres en særlig tilskudsordning for kommuner, hvor ledigheden udvikler sig betydeligt mere negativt end i landsdelen som helhed.

5 Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) Til kompensation af kommunale merudgifter i forbindelse med jobcentrenes drift og administration anvendes DUT-princippet i forhold til det særlige beskæftigelsestilskud. Konkret betyder det, at kompensationen af udgifter jobcenterets drift og administration ikke reguleres i forhold til ledighedsudviklingen, men derimod efter samme principper som den øvrige udligning af kommunale udgifter ved opgaveflytninger mellem stat og kommuner. Overgangsordning i 2009 Forslagene om kompensation træder først i kraft med virkning fra budgetåret Der er derfor brug for en anden model i forhold til 2009, hvor kommunerne overtager opgaverne midt i budgetåret. I forhold til forsørgelsesudgifterne fortsættes som hidtil frem til 1. januar Dvs. staten afholder alle forsørgelsesudgifter til forsikrede ledige. I forhold til udgifterne til drift, administration og aktivering overtager kommunerne blot det statslige budget til drift og aktivering på området pr. 1. august. Fra denne dato og frem til nytår vil alle jobcentrene blive betragtet som pilotjobcentre, idet man anvender den model for afregning af indsatsen, som gælder for disse. Ankesystemet, konsekvensrettelser i anden lovgivning m.m. De øvrige lovforslag indebærer en række mindre ændringer uden umiddelbar konsekvens for den kommunale forvaltning og økonomi. Mest omfattende er forslagene til en revision af ankesystemet. Det foreslås, at Statsforvaltningens Beskæftigelsesankenævn nedlægges, og i stedet erstattes af et Beskæftigelsesudvalg under Ankestyrelsen.