Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Danish Salmon - VVM redegørelse, endelig beslutning 2 2 Ledetvej, Sindal - ansøgning om spærring af vej 10 3 Nørregade 47, 49 og 51, Sindal. Forslag til lokalplan for tæt-lav boligbebyggelse 13 4 Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 21 og lokalplan nr. 707.1110-L03 15 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted 5 Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for Park Vendia 18 6 Status for områdefornyelsen i Hirtshals 22 7 Henvendelse vedrørende dagligvarebutikker på Cirkuspladsen og Stoltzes 27 grund 8 Teknik- og Miljøudvalget - Orienteringspunkter 32
Side 2. 01.16.06-G00-1-15 1. Danish Salmon - VVM redegørelse, endelig beslutning Resumé Der er udarbejdet VVM-redegørelse for Danish Salmons lakseproduktion og udledningen af renset spildevand til havet. Redegørelsen har været i offentlig høring. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at give Danish Salmon en miljøgodkendelse og udledningstilladelse. Sagsfremstilling Danish Salmon er oprindeligt miljøgodkendt til at nedsive spildevand, men virksomheden har ikke kunnet nedsive på lokaliteten i de mængder, de har behov for. Danish Salmon søger derfor tilladelse til udledning af renset spildevand til havet i stedet. Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for miljøeffekten, der konkluderer, at udledningen til vandområdet er ikke-væsentlig for den eksisterende økologiske tilstand. Hovedårsagen til, at udledningen ikke har effekt er, at vandområdet allerede årligt tilføres 90.000 tons kvælstof fra lokale, nationale og europæiske kilder. Tilstanden er derfor ringe i forvejen, og 45 tons ekstra kvælstof fra Danish Salmon har ingen væsentlig effekt. Nationalt og i EU vil man dog forbedre tilstanden i havet. Myndighederne i oplandet til Skagerak, herunder, er derfor gennem Vandplanen forpligtet til at reducere udledningen med 147,6 tons kvælstof inden 2021, og yderligere med 38,7 tons herefter, for at nå Vandplanens endelige mål om god økologisk tilstand i 2025. At tillade en merudledning på 45 tons kvælstof fra Danish Salmon vil betyde, at myndighederne skal finde disse 45 tons i det øvrige opland, ud over de i alt 186,3 tons kvælstof, som Vandplanen kræver. Miljø- og Fødevareministeriet arbejder i øjeblikket på administrationsgrundlaget for en såkaldt supplerende kvælstof-kvote på i alt 380 tons kvælstof, som skal tildeles det kvælstof-trængte akvakulturerhverv. I det tilfælde, at Danish Salmon i fremtiden bliver tildelt en kvælstof-pulje, vil myndighederne kunne reducere tilsvarende mindre kvælstof i oplandet.
Globale perspektiver Akvakultur er anerkendt for at kunne være et af svarene på verdens voksende befolkning og fødevaremangel. Akvakultur scorer højt sammenlignet med andre kødproduktioner som kvægbrug og svinebrug, når det kommer til foderforbrug pr. kilo kød, og akvakultur scorer også lavere, når det kommer til udledt forurening pr. kilo kød. Side 3. Danish Salmon er tilmed en ekstraordinær akvakulturtype, fordi der er installeret yderligere miljøteknologi. Ved at producere laks eller havørred i landbaserede anlæg forkortes produktionstiden i forhold til dambrug og havbrug, foderforbruget pr. kg fisk reduceres markant, man kan producere hele året, og man undgår den frygtede lakse-lus samt behandling for denne. Ved at UV-behandle vandindtaget undgår man andre sygdomsfremkaldende organismer, og ved streng adgangskontrol reducerer man risikoen for at skulle behandle fiskene med yderligere medicin. Indtil nu har Danish Salmon ikke skullet behandle med antibiotika eller anden medicin. Man undgår desuden, at laksen undslipper og blander sig med den naturlige vildtbestand, og man undgår transport af fisk, mandskab og foder på havet. Man udleder betydeligt mindre forurening fra fiskene, idet en omfattende filtrering opsamler slammet til biogasanlæg, hvorfra der produceres varme. Ved at recirkulere vandet sparer man på denne ressource, og ved at koble kvælstoffjernelse ind (denitrifikationsfiltre) fjerner man yderligere forurening i form af kvælstof. VVM-redegørelsen konkluderer, at selv med udledning til havet, vil Danish Salmon blive det største, mest moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg i Danmark. På verdensplan er anlægget også et af de første, og kan således blive demonstrationsanlæg i fuld skala for omfattende vandrensning i akvakultur. Hovedspørgsmålet er således, om man ekstraordinært skal tillade en merudledning i forhold til Vandplanen, fordi den reelle effekt er så lille med den nuværende tilstand i området, og fordi det giver basis for at ændre umoderne og miljømæssigt problematiske anlæg nationalt såvel som globalt. Offentlighedens bemærkninger Byrådet besluttede 21. september 2016 at sende VVM-redegørelsen i offentlig høring. I alt har to foreninger og to borgere kommet med bemærkninger. Foreningernes bemærkninger ses i deres helhed i bilag 1 og 2.
Bemærkninger fra borgere En borger er bekymret for lugt, og en anden borger ønsker ikke, at der skal udledes kvælstof. Side 4. Forhold omkring lugtgener er behandlet i VVM-redegørelsen, der konkluderer, at der ved almindelig god management af affald, slam og denitrifikationsfiltre, vil være et lugtbidrag der holder sig under dét, der normalt accepteres i forhold til de omkringliggende områders anvendelse og sårbarhed. Forholdet omkring udledning af kvælstof er også behandlet i VVM-redegørelsen, der konkluderer, at kvælstofudledningen ikke har væsentlig effekt. Danmarks Fiskeriforening Danmarks Fiskeriforening er bekymret for, at effekten af udledningen kun er ikkevæsentlig, hvis man ser helt overordnet på den. Enhver udledning, der vil kunne resultere i en negativ udvikling for fiskebestandene, er derfor uønsket ud fra deres interesser. Redegørelsen indeholder både overordnede vurderinger og dybdegående vurderinger i forhold til alle levesteder i havet og hvert led i fødekæden, såvel tæt på udledningen som langt fra, både i tid og rum. Udledningen af næringsstoffer kan i værste fald have en lille, lokal og kortvarig effekt på planteplankton og sigtdybde, men på ingen måde nok til, at dette vil forplante sig op gennem fødekæden hverken i vandfasen eller på bunden. I redegørelsens afsnit 12.10.7 konkluderes det, at udledningen ingen virkning har på fiskesamfund og fiskeri. Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening (DN) beskriver sagen som et klassisk dilemma. De ser de store miljømæssige problemer med traditionelle havbrug, og foretrækker også Danish Salmons projekt i forhold til dambrug. Men dilemmaet kommer, fordi der stadig er en udledning til havet i Danish Salmons projekt. DN mener således som udgangspunkt ikke, at der kan tillades en yderligere belastning med næringsstoffer i Skagerak, hvor der i Vandplanen er krav om reduktion af næringsstofbelastningen.
DN lægger også vægt på de bemærkninger, Natur- og Miljøklagenævnet for år tilbage gav i forhold til et lignende projekt i regi af Nordsøen Forskerpark. Dette projekt skulle have haft en udledning på 111 t N/år (mod dette projekts 45 t/år). Nævnet påpegede: Side 5. at renseteknologien kun var dokumenteret anvendelig på ferskvand, ikke på saltvand. Der var derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at bestemme, hvad der var den bedst tilgængelige teknologi (BAT) for et landbaseret opdrætsanlæg med saltvand. at der ikke var foretaget en vurdering af, om den samlede udledning af næringsstoffer, herunder fosfor, samt medicin og hjælpestoffer, kunne påvirke habitatområdet Knudegrund væsentligt (det nærmeste Natura2000-område) at beregningerne for udledningen var behæftet med væsentlig usikkerhed. at en forventet årlig udledning på 111 tons N og 7,3 tons P medførte en betydelig forøgelse af belastningen af Skagerrak. at ikke havde undersøgt baggrundskoncentrationerne af medicin og hjælpestoffer i spildevandsledningen fra Hirtshals Renseanlæg. Nævnet afgjorde dengang, at et projekt kun kunne godkendes inden for rammerne af en forsøgsordning, på grund af manglende viden om landbaseret saltvandsopdræt og renseteknologier på saltvand. DN mener, at de samme forhold gør sig gældende nu, og at projektet derfor kun kan tillades på kraftigt nedskalleret forsøgsbasis. DN mener, at der skal arbejdes på en såkaldt "0-udledning til recipient", for eksempel ved at man nedsiver det rensede spildevand. Til ovenstående bemærker administrationen følgende I forhold til klagenævnets ankepunkter fra tidligere sag, så er virksomhed og dennes rådgiver på forhånd gjort opmærksomme på denne afgørelse og på senere sager i Danmark med relevans for nærværende sag. Rådgiver, som er ekspert på vandområder og næringsstofbelastninger, mener at VVM-redegørelsen er på det faglige niveau, som kræves af nævnet.
Med hensyn til alternativer til fuld-skala produktion, indeholder redegørelsen en vurdering af sådanne muligheder. På baggrund af DN's bemærkninger er Danish Salmon kommet med en uddybning af vurderingerne af mulig mindsteproduktion (bilag 3). Heri argumenterer Danish Salmon for, at en produktion på 2.000 tons fisk om året er smertegrænsen for minimumsproduktion. Administrationen noterer sig også, at lignende anlæg i Danmark er startet op i Hvide Sande og snarligt i Hanstholm med lignende produktionsstørrelser. Side 6. BAT er en forkortelse for bedst tilgængelige teknologi, og bruges af myndigheden i godkendelsessammenhæng til at vurdere, hvad der teknisk-økonomisk kan kræves af gennemprøvet miljøteknologi på en virksomhed. Til spørgsmålet om denitrifikation kun er BAT på ferskvand, og ikke på saltvand, må administrationen henvise til, at der allerede findes et kommercielt saltvandsopdræt i Hvide-Sande med disse renseteknologier (altså inklusiv denitrifikation). Samtidig foreligger en vurderinger fra rådgiveren på forventelige rensegrader på saltvand, som konkluderer, at op til 80% af kvælstoffet kan fjernes på saltvand uden lugtgener, men at det bliver mere og mere omkostningstungt, jo højere rensegraden er (det vil sige ikke lineær omkostning). Dette beskrives i redegørelsens afsnit 8.1.3. Selve teknologien er derfor BAT i administrationens øjne, mens udnyttelsesgraden (rensegraden) afhænger af økonomi. Da der kun er ét andet fungerende saltvandsopdræt i Danmark (Hvide-Sande), har administrationen ikke grundlag for at afvise Danish Salmons vurdering af, at en kvælstoffjernelse på 60 % er det højeste, der kan lade sig gøre inden for de økonomiske rammer for saltvandsopdræt på land i Danmark lige nu. Administrationens anbefaling Danish Salmon vil, hvis virksomheden får lov at udlede renset spildevand til havet, stadig være et af de mest ressourceeffektive og miljøvenlige dambrug i verden. Det vil dermed blive et demonstrationsanlæg i fuld skala, som har mulighed for at bevise rentabiliteten af omfattende vandrensning i akvakultur, ikke bare i Danmark men i hele verden. På baggrund af en afvejning af globale fordele kontra lokale ulemper anbefaler administrationen en beslutning om ekstraordinært at tillade det i VVMredegørelsen fremlagte projekt med en merudledning af kvælstof. Det anbefales, at man tillader udledning af 45 t N/år og en produktion af fisk på 2.000 t/år.
Danish Salmon udtrykker et ønske om på sigt at udvide produktionen over de 2.000 t/år. Der vil da blive tale om en overskridelse af miljøgodkendelsens vilkår om maks-produktion, hvilket kræver forudgående ansøgning og ny miljøgodkendelse. I denne proces vil skulle tage stilling til, om en 60 % fjernelse af kvælstof stadig er BAT på dét tidspunkt, og i hvordan den forbedrede rensning skal komme virksomhed såvel som miljø til gode. Side 7. Hvis det besluttes ikke at tillade udledning af spildevand fra Danish Salmon til havet, indleder administrationen i stedet den nødvendige håndhævelse over for virksomheden, om at gå tilbage til oprindeligt miljøgodkendt drift, det vil sige nedsivning af spildevandet. Dette vil efter virksomhedens økonomiske beregninger betyde, at den må lukke produktionen helt. Spildevandstilladelse og miljøgodkendelse Efter en eventuel byrådsafgørelse om tilladelse til det i VVM-redegørelsen fremlagte projekt, skal administrationen meddele miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33 og en Spildevandstilladelse efter 28. Disse skal gives som én samlet tilladelse. I miljøgodkendelsen opsættes vilkår for indretningen af bygninger, teknisk udstyr og driftens udførelse. Der vil også blive stillet vilkår til kontrol, egenkontrol, driftsjournaler, og procedurer for uheld og driftsforstyrrelser. Alle vilkår sigter mod at forhindre miljøuheld og gener. Redegørelsen konkluderer, at der ikke vil være væsentlig lugt fra anlægget. Der vil blive stillet vilkår med lugtgrænser, som gør, at myndigheden kan skride ind, hvis virksomheden mod forventning påvirker med mere lugt end områdets karaktér og følsomhed tilsiger. Ligeledes vil der være vilkår til en produktion af fisk på maksimalt 2.000 t/år og en maksimal udledning på 45 t kvælstof om året. Ønsker virksomheden at realisere deres drømme om yderligere produktion, vil det overskride de 2.000 tons og dermed udløse en ny miljøgodkendelse og VVM-screening. Det vil da kunne være muligt ud fra en vurdering af BAT at stille nye krav til Danish Salmon, om at nedsætte udledningen til under 45 t kvælstof ved bl.a. at øge rensegraden. I spildevandstilladelsen vil der blive stillet krav til en maksimal årlig mængde udledt kvælstof og fosfor, samt krav til en maksimal koncentration i spildevandet til enhver tid. Dertil et krav om en maksimal udledt vandmængde, og herudover stilles der koncentrationskrav for andre relevante stoffer i udledningen.
Spildevandstilladelsen vil også indeholde en fastsat egenkontrol af udledningen. Egenkontrollen vil indeholde krav til antal prøver pr. år, hvilke stoffer der skal måles på, og hvilken metode der skal anvendes hertil. På baggrund af egenkontrollen kan administrationen efterfølgende kontrollere at udledningstilladelsen overholdes. Side 8. Saltvandsdambrug på land er ikke omfattet af de bekendtgørelser, som normale dambrug og havbrug er omfattet af. Men vil selvfølgelig være relevant at skele til disse bekendtgørelser i udformningen og omfanget af vilkår til Danish Salmon. Supplerende n-kvote Både akvakulturerhvervet og folketingspolitikerne i Danmark er klar over det potentiale for vækst, der er i fiskeopdræt, og ikke mindst mere ressourceeffektivt og miljøvenligt opdræt. Samtidig er det klart for alle, at vækst og udvikling i sektoren stadig er særligt begrænset af muligheden for udledning af kvælstof. Miljø- og Fødevareministeriet arbejder i øjeblikket på en administrationsmodel, som skal udmønte Fødevare- og Landbrugspakkens supplerende N-kvote til akvakultur på i alt 380 t N. N-kvoten indfases over en periode, hvor der i 2018 frigøres 143 ton kvælstof. Efterfølgende frigøres 120 ton i 2019, 100 ton i 2020 og 60 i 2021. Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvornår en administrationsmodel bliver endeligt vedtaget, men det ligger fast, at der skal ske tildelinger i 2018. Det ligger fast, at en supplerende N-kvote tildeles det enkelte akvakulturanlæg efter konkret ansøgning, og at mest fisk for kvælstoffet skal prioriteres. Det vil sige at produktionsteknologi og renseteknologi prioriteres. Administrationen vil indgå en aftale med Danish Salmon om, at der skal søges en N-kvote. Tildeles Danish Salmon en N-kvote vil oplandets myndigheder, herunder, skulle finde tilsvarende mindre N at reducere andet steds. Lovgrundlag Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. I vandområdeplanens bilag 1: Kystvandenes belastning og indsatsbehov. VVM VVM-redegørelse. Miljøbeskyttelsesloven Miljøgodkendelse og udledningstilladelse.
Økonomi Ved at følge indstillingen vil de økonomiske konsekvenser udelukkende være et ressourcetræk i administrationen i forbindelse med normale opgaver som godkendelser, tilladelser og tilsyn. For denne virksomhed forventes ressourcetrækket at være noget højere en gennemsnitligt for virksomheder, idet tilsynsforpligtigelsen vurderes at være større. Side 9. Ved ikke at følge indstillingen, vurderes ressourcetrækket at blive større end ovenstående i forbindelse med håndhævelse over for virksomheden. I værste fald risikerer kommunen at skulle bekoste en oprydning, hvis virksomheden går konkurs i forbindelse med tilbagegang til nedsivning af spildevandet og den nedlukning, som virksomheden har varslet. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Et saltvandsdambrug på land med så betydelig rensning af spildevandet vil blive et demonstrationsanlæg for akvakulturen verden over. Dette vil kunne bidrage til mindre forurening globalt set, samt mindre medicinrester i fiskeprodukterne verden over. Se i øvrigt afsnittet om globale perspektiver. Bilag 1. Brev fra DN, dateret 20. november 2016 vedr. kommentar til VVM-redegørelse 2016 for Danish Salmon. 2. Brev fra Danmarks Fiskeriforbund dateret 18. november 2016 vedr. kommentar til VVM-redegørelse 2016 for Danish Salmon. 3. Notat fra Danish Salmon dateret 14. december 2016 om minimumsproduktion. 4. VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon 23. august 2016. 5. Dagsordenspunkt fra seneste politiske beslutning i sagen, Byrådsmødet 21. september 2016. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at tillade det i VVMredegørelsen fremlagte projekt (på 2000 t fisk/år og udledning af 45 t N/år), og at der meddeles ny miljøgodkendelse og ny udledningstilladelse.
Side 10. 05.01.02-G01-5-11 2. Ledetvej, Sindal - ansøgning om spærring af vej Resumé Skagen Betons afdeling på Ledetvej 36 i Sindal har ansøgt om, at Ledetvej bliver spærret i den sydlige ende, således at trafikken forbi deres ind/udkørsler minimeres. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslaget om spærring af Ledetvej i den sydlige ende skal sendes i 4 ugers høring. Sagsfremstilling Skagen Beton har ansøgt om, at Ledetvej bliver spærret i den sydlige ende mod Tyrsigvej (bilag 1). Skagen Beton har aktiviteter på begge sider af vejen, og i den forbindelse er der hyppige krydsninger af Ledetvej. Formålet med at spærre vejen er at mindske antallet af køretøjer på Ledetvej, og derved mindske antallet af køretøjer, som passerer deres ind- og udkørsler. De er bekymrede for at påkøre bilister, når de kører med arbejdskøretøjer på tværs af Ledetvej. I 1998 behandlede den tidligere Sindal Kommune samme ønske, hvor Udvalget for Teknik & Miljø gav afslag på spærring af vejen. Efterfølgende blev hastighedsgrænsen nedsat til 40 km/t på Ledetvej. Afslaget var begrundet i, at spærringen ville berøre mange trafikanter, især under Sindal Marked. Sagen tages op igen, da administrationen vurderer, at forholdene har ændret sig siden Sindal Kommune behandlede sagen, blandt andet fordi der er blevet øget aktivitet hos Skagen Beton, og der er planer om oprettelse af jordhotel på grunden. På Ledetvej ligger Skagen Beton, AVV's genbrugsstation og en privat ejendom i den nordlige ende af vejen. Administrationen har foretaget trafiktællinger på Ledetvej, både i en normal uge og under Sindal Marked. Tællingerne viser, at der i gennemsnit kører 248 køretøjer i døgnet på Ledetvej. Tællingen under Sindal marked viser, at vejen bliver brugt meget i forbindelse med markedet, og at der kører omkring 2.500 køretøjer i døgnet i dagene med Sindal Marked. Administrationen vurderer, at en spærring af Ledetvej i den sydlige ende generelt set ikke vil give de store gener for trafikken, men at der under Sindal marked vil være behov for, at vejen kan bruges til gennemkørsel. De trafikanter, der i dag kører ind på vejen fra syd, skal, hvis vejen spærres, i stedet køre ad Gaden, Jerupvej og Ledetvej. Hvis man kommer fra syd ad Gaden fra Sindal og skal til AVV's genbrugsstation på Ledetvej vil spærringen resultere i, at ruten forlænges med ca. 140 m.
Side 11. Spærring af Ledetvej vil give en mindre øgning af trafikken på Gaden på strækningen mellem Tyrsigvej og Jerupvej. Af trafiktællingen på Gaden og Ledetvej vurderer administrationen, at der er tale om en øgning på ca. 10 %, idet hovedparten af bilisterne der er talt på Ledetvej vil blive flyttet til Gaden. En trafiktælling på Gaden viser, at der i den nuværende situation i gennemsnit kører 1.658 køretøjer i døgnet på Gaden. Da der i forvejen er en del trafik på Gaden, vurderer administrationen, at øgningen på ca. 10 % ikke vil give væsentlige øgede gener for beboerne og trafikken på Gaden. En eventuel afgørelse om spærring af Ledetvej skal træffes i forhold til Færdselsloven, og derfor skal kommunen have politiets samtykke til spærring af vejen. Hvis Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med en spærring af Ledetvej, skal spærringen sendes i høring i ca. 4 uger. Under høringsperioden drøftes sagen med politiet. Teknik- og Miljøudvalget præsenteres for resultatet af høringen. Såfremt Teknik- og Miljøudvalget ønsker at fastholde spærringen, søges politiets formelle samtykke, og ved samtykke effektueres spærringen. Lovgrundlag Vejlovens 8, stk. 1 og 2 samt 11. Færdselslovens 92, stk. 2. Forvaltningslovens 19. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.
Bilag 1. Kortbilag. Side 12. Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at spærring af Ledetvej i den sydlige ende af vejen sendes i høring i 4 uger.
Side 13. 01.02.05-P16-16-16 3. Nørregade 47, 49 og 51, Sindal. Forslag til lokalplan for tæt-lav boligbebyggelse Resumé På baggrund af ansøgning fra ejeren af ejendommene er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 300.1120-L06 for tæt-lav boliger. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om planforslaget skal offentliggøres i otte uger. Sagsfremstilling Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanforslag Ejeren af ejendommene ønsker at omdanne området til boligområde med tæt-lav boligbebyggelse. Boligerne opføres med henblik på en anvendelse som ældreboliger. Beskrivelse af lokalplanforslag Lokalplanens formål er: at området kan anvendes til tæt-lav boligbebyggelse, at fastlægge boligbebyggelsens placering, således bebyggelsen opføres som randbebyggelse mod Nørregade, at sikre, at bebyggelsen får et ensartet udseende med hensyn til materialer, bygningshøjder, bygningsvolumen og tagformer, og at sikre, at området indrettes med friarealer. Lokalplanen giver mulighed for grunde på min. 200 m 2, excl. vej pr. boligenhed. Bebyggelsesprocenten er fastsat til max. 40 for den enkelte ejendom. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen. Rammen for området er vedlagt som bilag. Der er tale om en ukompliceret lokalplan, hvor Teknik- og Miljøudvalget er delegeret til at tage beslutning om at sende lokalplanforslaget i høring og efterfølgende også at vedtage lokalplanen.
Side 14. Lovgrundlag Planlovens 13, 15 og 24 om udarbejdelse af lokalplaner, rammerne for en lokalplans indhold samt offentlig fremlæggelse af planforslag. Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 og 4 om miljøvurdering, screening, høring af myndigheder og andre interesseorganisationer, samt offentliggørelse. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Administrationen har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget screening af planens mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Bilag 1. Oversigtskort. 2. Lokalplan nr. 300.1120-L06 Boligområde (tæt-lav), Nørregade, Sindal. Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget offentliggør lokalplanforslag nr. 300.1120-L06 Boligområde (tæt-lav), Nørregade, Sindal i otte uger.
Side 15. 01.02.05-P16-9-11 4. Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 21 og lokalplan nr. 707.1110-L03 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted Resumé Forslag til kommuneplantillæg nr. 21 og forslag til lokalplan nr. 707.1110-L03 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Kommunen har modtaget 3 indsigelser og bemærkninger til forslagene. Der skal tages stilling til, om planerne skal fremsendes til Byrådet med anbefaling af vedtagelse. Sagsfremstilling GENOPTAGET PUNKT Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra 28. september til 22. november 2016. Erhvervsstyrelsen har telefonisk meddelt, at man ikke har bemærkninger til planforslagene. Der er modtaget 3 bemærkninger fra 2 høringsparter (bilag 3). De modtagne bemærkninger er kort refereret med administrationens bemærkninger i bilag 4. Administrationen anbefaler, at kommuneplantillægget ændres som følge af FBL- Hjørrings bemærkning om, at tillægget ikke er i overensstemmelse med retningslinje 2.23.1 vedr. Arealudlæg til byudvikling i Tversted. Det er administrationens vurdering, at det er en mangel, da den sydlige del af planområdet jo netop udlægges til byudvikling med henblik på boligformål. Det foreslås derfor, at kommuneplantillægget tilføjes tekst vedr. retningslinje 2.23.1, så den sydlige del af planområdet udlægges til byudvikling med henblik på boligformål i overensstemmelse med den aktuelle planlægning. Det vurderes, at det er en mindre ændring af plangrundlaget, hvorfor der ikke er afholdt supplerende høring. Det er administrationens vurdering, at modtagne bemærkninger ikke giver anledning til yderligere ændringer af kommuneplantillægget eller lokalplanen.
[Tilføjet 19. januar 2017: Efter afholdelse af borgermøde i Tversted, 18. januar 2017 om blandt andet Kommuneplan 2016 fremlægges sagen på ny for udvalget]. Side 16. Lovgrundlag Planloven 27. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer 4. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser De 2 planer er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Administrationen har i henhold til loven foretaget en screening af planernes mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljørapport har været annonceret samtidig med den offentlige høring af planforslagene. Afgørelsen er ikke blevet påklaget, og klagefristen er udløbet. Bilag 1. Tilrettet kommuneplantillæg nr. 21 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. 2. Lokalplan nr. 707.1110-L03 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. 3. Modtagne bemærkninger. 4. Kort resume af modtagne bemærkninger inkl. administrationens bemærkninger.
Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at de anbefalede ændringer vedrørende retningslinje 2.23.1 indarbejdes i kommuneplantillægget, at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 21 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted til Byrådet med anbefaling af vedtagelse, og at Teknik- og Miljøudvalget fremsender lokalplan nr. 707.1110-L03 for boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted til Byrådet med anbefaling af vedtagelse. Side 17. Historik Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017, 11. januar 2017: Teknik- og Miljøudvalget drøftede sagen med særligt fokus på helårsstatus for boligerne. Udvalget vil drøfte sagen igen efter det planlagte borgermøde i Tversted.
Side 18. 01.02.05-P16-5-15 5. Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for Park Vendia Resumé Forslag til kommuneplantillæg nr. 49 og forslag til lokalplan nr. 108.5120-L02 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Kommunen har modtaget 3 indsigelser til planforslagene. Der skal tages stilling til, om planerne skal fremsendes til Byrådet med anbefaling af vedtagelse. Sagsfremstilling Planerne skal danne baggrund for at kunne udvikle området som et sammenhængende sports- og fritidsområde, at give mulighed for etablering af boliger i en del af lokalplanområdet og mulighed for landskabsbearbejdning med henblik på at skabe et aktivitetslandskab i en anden del af lokalplanområdet. Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra 2. november til 31. december 2016. I den periode har kommunen modtaget 3 høringssvar, som omhandler bebyggelse uden for byggefelter, stier, byggefelt 1, fjernelse af læbælte og høringsprocessen. Bebyggelse uden for byggefelterne Indsigeren mener, at der skal gives mulighed for at bygge lidt højere og lidt større uden for byggefelterne, af hensyn til at kunne etablere TV-platform, så det er muligt at opfylde kravene til videofotografering. Administrationen vurderer, at der er mulighed for at imødekomme indsigelsen, uden at gå på kompromis med lokalplanens indhold i øvrigt. Administrationen anbefaler, at indsigelsen imødekommes ved at indarbejde en ekstra byggemulighed i 5.4 i lokalplanen, se bilag 2, hvor bestemmelsen er indsat med grønt. Stier Indsigerne mener ikke, at den vestligste sti, der er indtegnet på lokalplanens bilag 2 skal anlægges, fordi de er bekymrede over en øget trafikmængde gennem området. Administrationen vurderer, at der allerede er en forbindelse i området, men der
er ikke en anlagt sti. Administrationen vurderer, at forbindelsen bør sikres via et stiudlæg, som er bundet op på stiforbindelser ind til haller, idrætsbaner og svømmehal, for at understøtte anvendelsen i området. Der er ikke i øjeblikket planer om at anlægge stien, men administrationen vurderer, at vi skal have mulighed for at anlægge stien på et senere tidspunkt. Side 19. Administrationen anbefaler, at stien opretholdes, men at den flyttes ud af beplantningsbæltet og længere mod øst ind på det grønne område. Se lokalplanens bilag 2, hvor det nye trace er vist. Byggefelt 1 Indsigerne mener, at det grønne område, der er inddraget i byggefelt 1 på lokalplanens bilag 2 skal friholdes for bebyggelse og parkering. Administrationen vurderer, at der er behov for at have en byggemulighed i det grønne område, men at den oplagt kan ligge i tilknytning til den del af området, der allerede er bebygget, således en større del af det grønne område friholdes for bebyggelse. Der er truffet aftale med lodsejer om reduktion af byggefeltet. Administrationen anbefaler, at indsigelsen delvist imødekommes ved at reducere byggefeltet, således det trækkes længere mod øst, hvormed en større del af det grønne område friholdes. Samtidig vises det grønne område mere tydeligt på kortet. Se lokalplanens bilag 2. Desuden anbefales det, at indarbejde en bestemmelse, der friholder det grønne område for parkering, og en bestemmelse om, at området skal fremstå grønt. Se 7.2 og 8.6, se hvor bestemmelserne er tilføjet med grønt. Øvrige bemærkninger Indsigerne mener, at der i 2015 er fjernet for meget af beplantningsbæltet langs Idræts Alle. Administrationen vurderer ikke, at forholdet er relevant for lokalplanen, og at udtynding af kommunens beplantningsbælter er en del af den almindelige kommunale drift. En indsiger mener også, at høringen ligger for sent, idet der er givet byggetilladelse til en bygning på Børge Christensens Vej 5, og at der er igangsat et arbejde i delområde III med etablering af bakkelandskab.
Tilladelsen til det igangværende byggeri er givet på baggrund af den tidligere lokalplan inden høringsperioden på denne lokalplan blev igangsat. Derfor er der ikke gennemført en formel høring forud for byggeriet. Side 20. Der er givet tilladelse til at bearbejde landskabet i delområde III inden hørings perioden på denne lokalplan blev igangsat. Det er vurderet, at etablering af én bakke i området og afrunding af eksisterende volde ikke er lokalplanpligtigt. Lokalplanen sikrer mulighed for, at der kan etableres flere bakker i området med en højde op til 20 m, og den stiller krav til hvordan bakkerne skal udformes. Administrationen vurderer, at indsigelserne ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen, men indsigerne får en særskilt tilbagemelding på deres høringssvar. Redaktionelle ændringer Der er behov for en mindre tilretning af 4.1, som fastlægger, at mindste grundstørrelse er 400 m². Det giver imidlertid ikke mening at fastlægge mindste grundstørrelse i forhold til etageboliger. Derfor tilføjes tæt/lav i bestemmelsen. (Se bilag 2, hvor rettelsen er vist med grønt) Derudover flyttes en delbestemmelse omkring placering af boliger og bygninger til overnatning fra 3.1 til 5.1, der omhandler placeringen af bebyggelse. Se ændringerne i bilag 2, det røde slettes og det grønne tilføjes. Som følge af en ny 7.2, konsekvensrettes de efterfølgende paragraffers nummer fra 7.2 til 7.14 til 7.3 til 7.15. Desuden sker der en konsekvensrettelse i 12.3, således den henviser til den nye 7.3. Der indsættes nye matrikelkort på lokalplanens bilag 1 og 2, da det er blevet ajourført siden udarbejdelsen af forslaget. De anbefalede ændringer medfører ikke supplerende høring. Lovgrundlag Planloven 27. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer 4. Økonomi Ingen bemærkninger.
Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 21. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Denne plan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Administrationen har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget en screening af planernes mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljørapport har været annonceret samtidig med den offentlige høring af planforslagene. Afgørelsen er ikke blevet påklaget, og klagefristen er udløbet. Bilag 1. Kommuneplantillæg nr. 49 Park Vendia. 2. Lokalplan nr. 108.5120-L02 Park Vendia. 3. Kopi af indsigelser/bemærkninger. Direktionen indstiller, at de anbefalede ændringer vedrørende bebyggelse uden for byggefelterne, stier, byggefelt 1 og redaktionelle ændringer indarbejdes i lokalplanen, at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 49 Park Vendia til Byrådet med anbefaling af vedtagelse, og at Teknik- og Miljøudvalget fremsender lokalplan nr. 108.5120-L02 Park Vendia til Byrådet med anbefaling af vedtagelse.
Side 22. 01.11.20-P20-5-15 6. Status for områdefornyelsen i Hirtshals Resumé Byrådet igangsatte i december 2015 udarbejdelse af program for områdefornyelsen i Hirtshals. Programmet skal beskrive områdefornyelsens indsatser, økonomi og tidsplan samt godkendes af Byrådet senest juni 2017. Der orienteres hermed om status på programudarbejdelsen. Sagsfremstilling Baggrund for områdefornyelsen Hirtshals er ramt af flere udfordringer med en aldrende befolkning, færre indbyggere, et udfordret boligmarked, en trængt udvalgsvarehandel og en slidt og usammenhængende bymidte, som er skubbet i baggrunden af en effektiv infrastruktur til havn og færger. Samtidig med at havnen er i en rivende udvikling, er Hirtshals by således i tilbagegang og koblet af havnen. har på denne baggrund i april 2015 søgt staten og fået tilsagn om reservation af udgiftsramme til en områdefornyelse, der med udgangspunkt i Hirtshals særlige potentialer skal udvikle og styrke bymidten, så Hirtshals bliver attraktiv for bosætning og private investeringer. Før statens tilsagn om støtte skal der udarbejdes et program for områdefornyelsen, som skal godkendes af Byrådet ved en byfornyelsesbeslutning senest i juni 2017. Programmet beskriver områdefornyelsens indsatser, økonomi og tidsplan og kan betragtes som en aftale mellem Byrådet og borgerne i Hirtshals, om hvad der skal ske i områdefornyelsen og i hvilken rækkefølge. Overordnede mål for områdefornyelsen Områdefornyelsen sigter mod at gøre Hirtshals til en by med et mere ligeværdigt forhold mellem by og havn ikke ved at nedprioritere havnen, men ved at sætte fokus på byens storslåede beliggenhed og udvikle de store oplevelsesmæssige og rekreative potentialer som nærheden mellem by, hav og havn rummer. Hirtshals by skal være mere synlig, koncentreres, og der skal skabes bedre sammenhænge, så turister og andre besøgende bliver ledt ind i byen og rundt til byens attraktioner.
Dialog og samarbejde Den politiske styregruppe for områdefornyelsen har igangsat en bred inddragelse i forbindelse med programudarbejdelsen, hvor alle interesserede har mulighed for at deltage og bidrage på forskellig vis. Udgangspunktet er en åben dialog, som skal kvalificere og skærpe indsatserne i områdefornyelsen og skabe lokalt ejerskab. Dialogen skal ligeledes skabe et godt grundlag for, at Byrådet kan prioritere og træffe endelig beslutning om projekter og indsatser i programmet. Side 23. Der er stor interesse for områdefornyelsen hos de forskellige interesse- og erhvervsforeninger i Hirtshals, blandt ildsjæle og private borgere. Flere har udarbejdet kvalificerede indspil til områdefornyelsen og udviklingen af Hirtshals. Andre arbejder med konkrete borgerdrevne projekter, som man ønsker at realisere i tilknytning til områdefornyelsen. Indsatsområder og forslag til konkrete tiltag og projekter i områdefornyelsen Rådgiver på områdefornyelsen har i dialog med administrationen og Samarbejdsgruppen, som er en åben dialoggruppe for områdefornyelsen, udarbejdet de første idéskitser til konkrete tiltag og projekter, der kan arbejdes med under de enkelte indsatsområder (bilag 1, Oversigt over indsatsområder og forslag til konkrete tiltag og projekter). Borgerdrevene projekter Der er flere borgerdrevne projekter i støbeskeen, som på fineste vis understøtter områdefornyelsen, bl.a. stiforbindelse fra Husmoderstranden til Fyret og Vinterbaderhus. Kommunen bakker projekterne op, og administrationen stiller sig til rådighed for projekterne for at sikre helhed og synergi mellem disse og områdefornyelsen. Havnepromenade Hirtshals Havn arbejder med en spændende skitse til en Havnepromenade, som skal gøre Vesthavnen mere imødekommende for byens borgere og gæster, skabe oplevelser og styrke samspillet mellem by og havn. Projektet, som består af et sammenhængende oplevelsesbånd fra Husmoderstranden til Vestmolevej og langs bølgeskærmen mod øst, understøtter områdefornyelsens indsatser, og udvikles i samarbejde med kommunen.
Organisering Der er afholdt borgermøder og borgerworkshops med stor tilslutning, og der er dannet en åben dialoggruppe for områdefornyelsen, kaldet Samarbejdsgruppen, med omkring 40 deltagere. På møder i Samarbejdsgruppen, som tilrettelægges og ledes af administrationen, har der været god opbakning til områdefornyelsens fire indsatsområder, som har fokus på at styrke Hirtshals som leveby og gøre den attraktiv for besøgende. Side 24. De foreløbige initiativer og projekter i områdefornyelsen skal videreudvikles og prioriteres, så der kan findes den rette balance mellem dem. Både set i forhold til helhedsplanen for Hirtshals, deres potentiale som katalysator for nye, private initiativer og projekter, men også i forhold områdefornyelsens samlede økonomiske ramme. Det er administrationens vurdering, at der er behov for at danne mindre arbejdsgrupper for de enkelte delprojekter, hvor arbejdet kan fokuseres. Samtidig forsætter den åbne dialog ved, at arbejdsgrupperne præsenterer og koordinerer sit arbejde i Samarbejdsgruppen. Styregruppen ønsker, at der sikres en bred opbakning i Hirtshals til de indsatser og projekter, som kommer til at indgå i programmet for områdefornyelsen. Organiseringen af områdefornyelsen fremgår af bilag 2. Debat om nye dagligvarebutikker I sommeren 2016 har to eksisterende dagligvarebutikker i Hirtshals rettet henvendelse til Kommunen med henblik på at etablere butiksbyggeri på Cirkuspladsen eller Stoltzes grund. Styregruppen har fundet det vigtigt, at de byudviklingsmæssige muligheder og udfordringer ved etablering af nye dagligvarebutikker på Cirkuspladsen og Stoltzes grund belyses og debatteres i tilknytning til områdefornyelsen. Fremlægges som dagsordenens næste punkt - Henvendelse vedrørende dagligvarebutikker på Cirkuspladsen og Stoltzes grund. Proces frem mod det færdige program Efter dialogen omkring dagligvarebutikker genoptages arbejdet med delprojekterne i områdefornyelsen. I januar/februar 2017 dannes arbejdsgrupper, som arbejder med delprojekterne frem til, at de kan indarbejdes i programmet i foråret 2017. Den brede inddragelse vil fremover ske ved, at Samarbejdsgruppen løbende orienteres om arbejdet i arbejdsgrupperne via mails og inddrages ad hoc for at sikre forankring og sammenhæng på tværs af indsatserne. De færdige forslag til indsatser og fysiske projekter præsenteres i Samarbejdsgruppen og af-
slutningsvis på borgermøde, før programmet fremsendes til Byrådets godkendelse. Side 25. Overordnet tidsplan for områdefornyelsen August 2015 Tilsagn om reservation af udgiftsramme April 2016 - april Borgerinddragelse og programudarbejdelse 2017 Juni 2017 Byfornyelsesbeslutning Byrådets godkendelse af program for områdefornyelsen Juli 2017 Frist for fremsendelse af program til Ministeriet Efteråret 2017 Ministeriets godkendelse og endeligt tilsagn om støtte til områdefornyelsen 2017-2022 Gennemførelse af program for områdefornyelsen Bid (business improvement districts) I forbindelse med områdefornyelsen er kommunen inviteret til at deltage i et forsøgsprojekt iværksat af Realdania og KL, som skal undersøge muligheden for etablering af BID (Business Improvement Districts) i danske byer. BID er en udenlandsk model for offentlige-private partnerskaber, hvis interesse er at forskønne og udvikle et byområde gennem konkrete projekter, og ad den vej skabe værdi for deltagerne og byen som helhed. Formålet er at skabe et bæredygtigt samarbejde med en formel organisering, hvor medlemmerne forpligter sig til at bidrage økonomisk til fælles udviklingstiltag. Tanken om at etablere en BID-lignende samarbejdsmodel i Hirtshals er fortsat under udvikling. Status er pt., at der i starten af 2017 bliver taget kontakt til en bred kreds af erhvervsaktører om BID-lignende modeller, som kan give inspiration til samarbejder i Hirtshals. Lovgrundlag Lov om Byfornyelse og udvikling af byer.
Side 26. Økonomi har samlet afsat anlægsbevillinger på 9,500 mio. kr. til områdefornyelsen i Hirtshals, heraf 0,500 mio. kr. til BID. Hertil kommer tilsagn fra staten om reservation af udgiftsramme på 4,500 mio. kr. Områdefornyelsen i Hirtshals, inklusiv BID, har således et samlet budget på 14,000 mio. kr. over årene 2015-2018: Budget i mio. kr. Hjørring Kommune 2015 2016 2017 2018 I alt 0,500 1,000 4,000 4,000 9,500 Staten 4,500 4,500 I alt 0,500 5,500 4,000 4,000 14,000 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Områdefornyelsens indsatser vil skabe mulighed for aktiviteter, oplevelser og det uformelle møde, som kan styrke sundheden og det sociale liv. Bilag 1. Indsatsområder og forslag til konkrete tiltag og projekter. 2. Organiseringen af områdefornyelsen. Direktionen indstiller, at orienteringen om status for programudarbejdelsen for områdefornyelsen i Hirtshals tages til efterretning.
Side 27. 01.11.20-P20-5-15 7. Henvendelse vedrørende dagligvarebutikker på Cirkuspladsen og Stoltzes grund Resumé Der skal tages stilling til, om Cirkuspladsen eller Stoltzes grund i Hirtshals skal bringes i anvendelse til dagligvarebutikker på nuværende tidspunkt, med baggrund i en henvendelse fra dagligvarebutikskæder. Sagsfremstilling Baggrund På baggrund af henvendelser til i sommeren 2016 fra to dagligvarebutikskæder om nybyggeri på Cirkuspladsen i Hirtshals, er spørgsmålet om Cirkuspladsens rolle i byudviklingen blev behandlet i sammenhæng med områdefornyelsen og den igangværende inddragelsesproces. I denne inddragelsesproces er netop Cirkuspladsen bragt i spil, som et areal byen ønsker at udvikle i en rekreativ retning i samspil med Sømandskirken, det Gamle Rådhus og Hirtshals Museum. I områdefornyelsen kaldes denne indsats Kulturstrøget (bilag 1, side 1). Administrationen har derfor beskrevet mulige scenarier for etablering af dagligvarebutikker på Cirkuspladsen og i eksisterende byområde. Med afsæt i disse scenarier og faglige overvejelser, har den politiske styregruppe for områdefornyelsen ønsket at præsentere og drøfte et scenarie for et alternativt Kulturstrøg med dagligvarebutikker. Scenarierne er præsenteret i Hirtshals i sammenhæng med de øvrige indsatser i områdefornyelsen. Der er afholdt to møder, henholdsvis 9. november 2016 i Samarbejdsgruppen, som er områdefornyelsens borgerdialogforum, og på et åbent borgermøde 24. november 2016. For at give plads til denne afklarings- og inddragelsesproces om Cirkuspladsens rolle i udviklingen af Hirtshals bymidte, i relation til områdefornyelsen, har Udlændinge- og Integrationsministeriet godkendt fristforlængelse for indsendelse af byfornyelsesprogram til 1. juli 2017.
Beskrivelse og belysning af scenarier Administrationen har beskrevet og belyst to scenarier for etablering af dagligvarebutikker: genanvendelse af eksisterende byområder og nybyggeri af to dagligvarebutikker på Cirkuspladsen (se bilag 2 for oversigtskort). Derudover er indsatsen Kulturstrøget beskrevet i områdefornyelsen, som omhandler en rekreativ anvendelse af Cirkuspladsen. Senere i processen er et tredje scenarie opstået med etablering af dagligvarebutikker, på baggrund af et skitseforslag udarbejdet af to dagligvarebutikskæder. Skitseforslaget omhandler nybyggeri af to dagligvarebutikker på Stoltzes grund. Dette scenarie er præsenteret på borgermøde om områdefornyelsen 24. november 2016 i sammenhæng med scenariet for nybyggeri på Cirkuspladsen og de øvrige indsatser i områdefornyelsen. På Samarbejdsgruppemøde 9. november 2016 er scenarie for nybyggeri på Cirkuspladsen præsenteret i sammenhæng med de øvrige indsatser i områdefornyelsen, herunder også Kulturstrøget. Side 28. Nedenfor er de enkelte scenarier beskrevet og belyst ud fra administrationens byplanfaglige betragtninger. Scenarie 1: Nybyggeri på Cirkuspladsen Området er i den gældende lokalplan inddraget i bymidteafgrænsningen, hvilket muliggør etablering af butik på Cirkuspladsen. Der kan etableres bebyggelse på en del af Cirkuspladsens areal, indeholdende butik, serveringsvirksomhed, kulturelle og/eller turistmæssige funktioner, under hensyntagen til den rekreative værdi i området. Fastlæggelse af butiksstørrelser, bebyggelsens omfang og placering m.v. skal fastlægges i en lokalplan. Scenarie 1 tager udgangspunkt i nybyggeri af to dagligvarebutikker på 1.200 m² på Cirkuspladsen (bilag 1, side 2-3). For hver butik disponeres i alt 3.000 m², som indeholder bygning, parkering og varetilkørsel. Et oplæg til nybyggeri på Cirkuspladsen skal beskrives og forstås i sammenhæng med et helhedsbillede af bymidteudviklingen af Hirtshals. Forudsætningerne for det skitserede scenarie er, at det skal understøtte områdefornyelsens målsætning om at koncentrere dagligvarehandlen i Jørgen Fibigersgade og skabe synergi mellem aktiviteterne i og i mellem Det gamle Rådhus og Sømandskirken. Scenariet afspejler de ønsker om mødesteder og udendørsaktiviteter omkring Cirkuspladsen, Det gamle Rådhus og Sømandskirken, som er kommet frem i den inddragelsesproces, der har været i områdefornyelsen. Nyt byggeri bør, lig den nye Netto-bygning på Rådhusgrunden, have ambitioner for arkitektur og samspillet med den omgivende by.
Overvejelser angående parkering og de tomme butikslokalers fremtidige funktion bør ydermere indgå i en eventuel helhedsplan for udviklingen af Cirkuspladsen. Side 29. Byudviklingspotentialer og konsekvenser ved byudvikling på Cirkuspladsen: Etablering af dagligvarebutikker kan bidrage til at understøtte en udvikling af Jørgen Fibigersgade som dagligvarehandelsgade i Hirtshals. Nybyggeri på Cirkuspladsen kan bidrage til at skabe en bedre bymæssig defineret ankomst til Hirtshals ad Jyllandsgade. Nybyggeri på Cirkuspladsen understøtter ikke målsætningen i Forslag til Kommuneplan 2016 om at fortætte bygningsmassen i Hirtshals. Etablering af dagligvarebutikker på Cirkuspladsen kan forskyde balancen af handelslivet mod øst. Nybyggeri på Cirkuspladsen kan få konsekvenser for parkeringskapaciteten i Hirtshals i spidsbelastningsperioder. Etablering af dagligvarebutikker vil efterlade tomme butikslokaler i bymidten, som kan være svære at afsætte. Scenarie 2: Genanvendelse af eksisterende byområde Scenarie 2 tager udgangspunkt i genanvendelse af eksisterende byområde. Scenariet forudsætter ikke en ny planlægning, men vil forudsætte omplacering af eksisterende butikker. Dialog med bygnings- og butiksejere, som forudsætning for etablering af dagligvarebutikker i eksisterende bygningsmasse, skal i givet fald ske på initiativ fra dagligvarebutikskæde. Byudviklingspotentialer og konsekvenser ved genanvendelse af eksisterende byområde Hirtshals har en overskydende bygningsmasse, der har behov for tilpasning. Tilvejebringelse af arealer til nye dagligvarebutikker gennem tilpasning eller omdannelse af eksisterende bygningsmasse, kan bidrage til at koncentrere bylivet og afhjælpe bygningsmæssigt forfald i bymidten Koncentration af byliv er i overensstemmelse med Forslag til Kommuneplan 2016 om at fortætte bygningsmassen i Hirtshals. Omplacering af eksisterende dagligvarebutikker vil efterlade tomme butikslokaler i bymidten, som kan være svære at afsætte. Scenarie 3: Etablering af dagligvarebutikker på Stoltzes grund Dette scenarie er opstået senere i processen på initiativ fra to dagligvarebutikskæder, som i et skitsemateriale har beskrevet etablering af to dagligvarebutikker
på Stoltzes grund (bilag 1, side 4). Aktuelt forpagter Hirtshals Turistforening Hirtshals Autocamperplads på den sydlige ende af Stoltzes plads. Side 30. Den eksisterende Planlov giver ikke umiddelbart mulighed for en udvidelse af bymidteafgræsningen i Hirtshals, som kan muliggøre etablering af butikker på Stoltzes grund. Etableres der centeraktiviteter på Cirkuspladsen, f.eks. butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service, vurderes Stoltzes grund dog at kunne inddrages (vha. den statistiske metode). Med planlovsændringen lægges op til, at principperne for bymidteafgræsning ændres. Det kan dog ikke på det foreliggende grundlag afgøres, om der med afsæt i en ny Planlov kan planlægges for butikker på Stoltzes grund. Byudviklingspotentialer og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker på Stoltzes grund: Afstanden fra Stoltzes grund til øvrige dagligvarebutikker i Jørgen Fibigersgade vurderes for stor til, at butikkerne vil bidrage til at skabe den synergieffekt mellem dagligvarehandlen, det Gamle Rådhus og Sømandskirken, der tilstræbes i områdefornyelsen. Nybyggeri på Stoltzes grund understøtter ikke målsætningen i Forslag til Kommuneplan 2016 om at fortætte bygningsmassen i Hirtshals. Nybyggeri på Stoltzes grund kan forskyde balancen af handelslivet mod øst. Nybyggeri på Stoltzes grund vil have konsekvenser for overnatningsmulighederne for autocampere i Hirtshals. Anbefaling På mødet med Samarbejdsgruppen 9. november 2016 og på borgermødet 24. november 2016 er ovenstående scenarier præsenteret og drøftet. Anbefalingen fra Samarbejdsgruppen og borgermødet var, at man ikke ønsker byggeri af dagligvarebutikker på Cirkuspladsen eller Stoltzes grund. Denne anbefaling var begrundet i følgende betragtninger: Bekymring for at handelslivet forskyder sig mod øst og svækker detailhandlen i centerområdet i Hirtshals yderligere. Ønske om at bevare Cirkuspladsen til rekreative formål. Bekymring for at dagligvarebutikker efterlader tomme huller i bybilledet.