UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM

B353000U - PS PAM SERVICECENTERET 0 2 JULI 2012 UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 29. juni af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Finn Morten Andersen og Annfinn Vitalis Hansen (kst.)). 16. afd. nr. B-3530-10: Lærernes Centralorganisation som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen (tidligere Personalestyrelsen) (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær Christensen) Denne sag, der er anlagt ved Københavns Byret, er ved kendelse af 15. november 2010 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvilken mede der skal anvendes ved beregningen af sagsøgerens pension. Sagsøgeren, Lærernes Centralorganisation som mandatar for A har nedlagt påstand om, at Moderniseringsstyrelsen (tidligere Personalestyrelsen) tilpligtes at anerkende, at A er berettiget til pension i henhold til det statslige lønsystems skaltrin 44 med virkning fra den 1. august 2009 samt om, at styrelsen tilpligtes at forrente

-2- forfaldne efterbetalingsbeløb med tillæg af sædvanlig procesrente for hver ydelses forfaldstidspunkt. Sagsøgte, Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Sagsøgeren var pr. 31. marts 1993 tjenestemandsansat i folkeskolen med ansættelse i en primærkommune, og hun er derfor omfattet af bl.a. bestemmelseme i 1, 4 og 12 i lov om tjenestemænd i folkeskolen mv. Hun blev pensioneret i 2009. Det fremgår af de ovennævnte regler, at lønnen fastsættes efter de regler, der gælder for fastsættelse afløn for tjenestemænd i kommunerne, og afholdes af kommunerne, hvorimod pensionen beregnes på grundlag af det statslige lønsystem, og udgiften til pensionen afholdes af staten. De omfattede personer betegnes almindeligvis som lærerne i den lukkede gruppe. Mellem Kommunemes Landsforening på arbejdsgiversiden og Lærernes Centralorganisation på lønmodtagersiden blev der efter det oplyste i 2002 indgået en aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. I 2005 blev reglen i det væsentlige videreført. I aftalen blev der i 3 stk. 2, vedrørende tjenestemænd aftalt følgende: "Stk. 2. For tjenestemænd gøres lokalt aftalt funktionsløn og kvalifikationsløn pensionsgivende efter a, b eller c. b. Varige tillæg, som ydes på pensioneringstidspunktet, indregnes i tjenestemandspensionen således, at tjenestemænd pensioneres fra nærmest liggende løntrin inkl. tillæg. Indregningen er gældende for tjenestemænd aflønnet til og med grundlønstrin 49 (ekskl. tillæg)," I en e-mail af 11. august 2006 til Økonomistyrelsen rejste Karsten Steen Hansen, konsulent i Skoleledernes Fællesrepræsentation, en række spørgsmål vedrørende pensionsberegning for tjenestemænd i den lukkede gruppe ansat i folkeskolen. Der blev i denne forbindelse bl.a. rejste følgende spørgsmål "4. Kan Økonomistyrelsen bekræfte, at vekslingen fra kommunale løntrin incl. pensionsgivende tillæg sker på følgende måde:

o I _ 1 S" -3- > Ui) Ui) Ved pensionering skal aktuelt løntrin (excl. tillæg) "oversættes" til det statslige skalatrin, der ligger nærmest - både i nedadgående og opadgående retning". Hvis evt. tillæg er pensionsgivende efter "høkerreglen" jfr. Aftale om lokalløndannelse, lægges værdien sammen med værdien af løntrinet, hvorpå man først runder op eller ned til nærmeste løntrin (=pensionsgivende løn). Først derefter undersøges hvilket skalatrin der skal lægges til grund for pensionsberegningen." Økonomistyrelsen anmodede Personalestyrelsen at svare. I et udateret svarfragrethe Pihl blev forespørgselen besvaret bl.a. således: "Ad 4. Vi kan bekræfte, at indplacering i det statslige skalatrinssystem sker som anført." I orienteringsbrev fra Kommunemes Landsforening "Løn- og Personalenyt" den 4. juli 2007 er følgende anført om lokal løndannelse og forhøjelse af den pensionsgivende løn til lærere i den lukkede gruppe: "Indhold af drøftelser med Personalestyrelsen KL drøfter forhold med Personalestyrelsen: - At kommuner, der et antal år før pensioneringen af en tjenestemand aftaler lønforbedring i form af løntrin eller tillæg, der skal indregnes i "Høkerreglen", selv skal betale de øgede pensionsomkostninger hertil. - At kommunerne set under et via bloktilskuddet skal betale for de øgede pensionsomkostninger ved, at den pensionsgivende løn for lærere i den lukkede gruppe enten ved centralt eller lokalt aftalte lønforbedringer stiger mere end for andre gmpper. Såfremt kommunerne aftaler løntrin eller benytter "Høker-reglen", skal man derfor være opmærksom på, at merudgiften vil kunne komme til at belaste kommunemes budget. KL anbefaler, at kommunerne håndterer pensionsforholdene for lærere i den lukkede gruppe på samme måde, som man vil håndtere pensionsforholdene for kommunale tjenestemænd, som kommunerne selv bærer pensionsbyrden for." I Varde kommune, hvor A var ansat, blev der den 28. september 2007 indgået en "forhåndsaftale for lærerne" mellem kommunen og lærerkredsen, hvori bl.a. følgende er anført: "Selvstyrende teams; Til lærere/børnehaveklasseleder der deltager i selvstyrende teams ydes funktionsløn på 5.300,00 årligt. Der kan kun ydes funktionsløn for 1 selvstyrende teams pr. lærer. Beløbet gradueres ikke i forhold til beskæftigelsesgraden.

-4- For tjenestemænd i den lukkede gruppe er funktions- og kvalifikationsløn pensionsgivende i henhold til "Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl." 2005, 4, stk. 2 punkt B, idet det samtidigt aftales, at bundgrænsen på 3.800 kr. bortfalder." Den 17. juli 2008 sendte KL's personalejuridiske konr en redegørelse til Odsherred Kommune, som havde ønsket en redegørelse for gældende løn- og pensionsforhold for lærere i den lukkede gruppe. I redegørelsen fra KL er bl.a. anført følgende: "Tjenestemandspension til lærere i den lukkede gruppe beregnes endeligt af staten, på baggrund af kommunemes indberetning om løntrinslørmen og tillæg efter høkerreglen på pensioneringstidspunktet. På pensioneringstidspunktet indregnes værdien af tillæg efter høkerreglen i den samlede kommunale løntrinsløn, og der ydes pension efter nærmeste højere eller lavere løntrin på statens løntrinsskala." I forbindelse med A's pensionering blev der af Varde Kommune indsendt en blanket om egenpension til tjenestemænd til Økonomistyrelsen. Af blanketten, som er dateret den 15. juni 2009, fremgår, at hun hører til den lukkede gruppe og har været aflønnet på skalatrin 42.1 rubrikken vedrørende det skalatrin, som pensionen skal beregnes ud fra, er angivet skalatrin 43. Forskellen er begrundet således: "tillæg jfr. aftale om ny løn mellem Varde kommune og Varde lærerkreds kopi vedl." I brev af 17. juni 2009 fra Økonomistyrelsen til A er anført følgende: "Pensionen, der er beregnet på gmndlag af skalatrin 43 og en pensionsalder på 37 år, udgør før skat 250.081,23 kr. årligt, svarende til 20.840,10 månedligt. Pensionen er beregnet efter de satser, der gælder pr. 1. april 2009." A ville ikke acceptere pensionsberegningen, hvilket medførte at Økonomistyrelsen den 1. december 2009 sendte følgende forespørgsel til Grete Pihl fra Personalestyrelsen: "Jeg har lige en enkelt sag mere vedr. skalatrin. Varde Lærerkreds er ikke enig med os. Vi har gjort som følger: Kommunalt pensionsgivende løn pr. 1.4.2009, på skalatrin 42 = 360.273,00 kr. + tillæg på 6.535,50 kr. = 366.808,55 kr. hvilket ligger nærmest til statens skalatrin 43.

-5- Er vi helt galt afmarcheret?" Af svaret fra Grete Pihl den 2. december 2009 fremgår følgende: "Nej, I er ikke galt afmarcheret. Det er til gengæld lærerkredsen. Hun er ifølge lønsedlen på kommunalt løntrin 42. Hertil kommer det pensionsgivende tillæg, som sammenlagt med den pensionsgivende løn på løntrin 42 fastlægger hendes pensionsgivende løn i det kommunale system. Ud fra denne skal hun så efter høkerreglen indplaceres i det statslige skalatrinssystem, hvilket giver skalatrin 43. Jeg forstår ikke lærerkredsens opstilling, som i realiteten er en "dobbelt høkerregel". Det er Økonomistyrelsen, der foretager indplaceringen i det statslige skalatrinssystem på gmndlag af kommunens oplysninger om kommunalt løntrin og evt. pensionsgivende tillæg." Lærernes Centralorganisation ved Jon Kowalczyk rettede herefter den 6. januar 2010 følgende skriftlige henvendelse til Grete Pihl: "I forlængelse af telefonsamtaler den 18. december 2009 og den 5. januar 2010 fremsender jeg hermed som aftalt en kortfattet beskrivelse af sagen. Varde kommune har i den konkrete sag besluttet at afskedige en tjenestemand i "den lukkede gruppe" på gmnd af sygdom. Tjenestemanden er aflønnet på det kommunale løntrin 42. Dertil aflønnes pågældende med et funktionstillæg for "selvstyrende team" i forhold til indgået aftale mellem Varde Lærerkreds og Varde Kommune. Denne aftale gør tillægget pensionsgivende i henhold til "Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. 4, stk. 2 punkt B (i det kommunale område i slang benævnt som høkerreglen). Når denne bestemmelse anvendes, bliver nærmeste løntrin det kommunale løntrin 43. Altså det løntrin vedkommende skulle have været pensioneret fra, hvis hun havde været kommunal tjenestemand. Når man tager den pensionsgivende løn på det kommunale trin 43 og sammenligner den med de pensionsgivende skalatrin i det statslige lønsystem, så var det altså skalatrin 44 vedkommende skulle have været pensioneret fra, da det skete den 31/7-2009. Den ovenfor beskrevne procedure har efter vores opfattelse været bmgt hele tiden, og uden at der tidligere har været usikkerhed i forbindelse hermed. Når du i din mail af 2. december 2009 kl. 10.44 til Karen Hohn i Økonomistyrelsen beskriver, at Lærerkredsen tager fejl, så må det efter LC's opfattelse bero på en misforståelse eller en ændring af den praksis, der hidtil har været anvendt. Så længe en tjenestemand (også dem der er i den lukkede gruppe) er ansat i kommunerne, er de efter vores opfattelse omfattet af aftale om Lokal løndan-

o I I S" -6- > Ui) M nelse for lærere m.fl. lige som alle andre lærere, og først når man skal finde pensionstrinnet på den statslige skala, skal man anvende den høkerregel, der er fastsat i Cirkulæreskrivelse om bekendtgørelse om pensionsadministration for tjenestemænd i den primær- og amtskommunale folkeskole mv. Der er altså tale om, at man kan være udsat for en kommunal bestemmelse om anvendelse af den kommunale bestemmelse i 4 stk. 2 punkt B "Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl." i sit ansættelsesforløb og den statslige bestemmelse fra Cirkulæreskrivelse om bekendtgørelse om pensionsadministration for tjenestemænd i den primær- og amtskommunale folkeskole mv." Personalestyrelsen fastholdt imidlertid sin beregningsmede, og Grete Pihl anførte i en mail af 11. februar 2010 til Jon Kowalczyk fra Lærernes Centralorganisation bl.a. følgende: "Jeg sender vedhæftet Personalestyrelsens svar på dit brev af 6. januar 2010 om indplacering af A i det statslige skalatrinssystem (j.nr. 46029.2 08), idetjeg kan oplyse, at afgørelsen er baseret på drøftelser her i PP divisionen. Som det fremgår, fastholder vi den fremgangsmåde ved indplacering, som i mail af 2. december 2009 er meddelt Økonomistyrelsen v/karen Hohn. Økonomistyrelsen kan ikke genkende, at der skulle være en fast praksis for jeres fremgangsmåde, men styrelsen kan ikke se bort fra, at der kan havde været nogle "smuttere", som styrelsen ikke har været opmærksom på." I det vedhæftede brev af 11. februar 2010 fra Personalestyrelsen er anført bl.a. følgende: "Som svar på dit brev af 6. januar 2010 om skalatrinsindplacering for lærer kan jeg oplyse følgende: A Pensionen til tjenestemænd i folkeskolen i "den lukkede gruppe" beregnes efter regleme i lov om tjenestemandspension, jf. 2 i lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (bekendtgørelse nr. 679 af 17. september 1998 med senere ændringer). Løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i "den.lukkede gruppe" fastsættes efter de regler, der gælder for fastsættelse af løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i kommunerne, jf. 4, stk. 1, i førnævnte lov. Lovens 4, stk. 2, har følgende ordlyd: "Pensionen til de i 1 nævnte tjenestemænd beregnes på grundlag af det statslige lønsystem. Den pensionsgivende lønindtægt er lønnen på det statslige skalatrin, der ligger nærmest den opnåede pensionsgivende løn efter stk. 1" Bestemmelsen præciserer det lønmæssige grundlag for pensionsberegningen, som følge af, at lønnen til tjenestemænd i "den lukkede gruppe" fastsættes efter de kommunale regler, medens pensionsberegningen sker efter statslige regler.

-7- Det fremgår af lovens bemærkninger, at det i en situation med forskellige lønsystemer er hensigten, at pensionen bliver beregnet efter det statslige lønsystem og det statslige løntrin, der ligger nærmest den pensionsgivende løn, som gælder for tjenestemænd i det kommunale lønsystem. Ved overenskomstforhandlingerne i 2002 på det kommunale område blev der i aftalen om ny løndannelse indført en ordning for tjenestemænd, hvorefter tillæg i form af funktionsløn og kvalifikationsløn nu kunne gøres pensionsgivende efter 3 modeller i modsætning til tidligere aftaler, hvor disse tillæg enten blev givet som løntrin eller ved oprettelse af en supplerende pensionsordning. Den 3. model i 3, stk. 2, pkt. b, i den gældende aftale om ny løndannelse for lærere har følgende indhold: "Varige tillæg, som ydes på pensioneringstidspunktet, indregnes i tjenestemandspensionen således, at tjenestemænd pensioneres fra nærmeste liggende løntrin inkl. Tillæg. Indregningen er gældende for tjenestemænd aflønnet til og med grundlønstrin 49. (ekskl. tillæg). " For kommunale tjenestemænd er teksten direkte anvendelig, da de skal pensioneres efter et kommunalt løntrin. Tjenestemænd i "den lukkede gruppe" skal derimod pensioneres efter et statsligt skalatrin. De er således ikke direkte omfattet af ordlyden i bestemmelsen i 3, stk. 2, pkt. b. Efter Personalestyrelsens opfattelse er det bedst stemmende med såvel lovens ordlyd som lovens bemærkninger, at indplacering i det statslige skalatrinssystem sker på baggmnd af den pensionsgivende løn på det kommunale løntrin inkl. det pensionsgivende tillæg, da det er den opnåede pensionsgivende løn i det kommunale system. Vi fastholder derfor, at A er korrekt indplaceret i statens skalatrinssystem, så hendes pension skal beregnes efter skalatrin 43." I en artikel i Nyhedsbrev for skoleledere nr. 4 - juni 2010 fra Kommunemes Landsforening er der anført følgende om beregning af pension for lærere i den lukkede gruppe ved anvendelse af høkerregelen: "I aftalen om lokal løndannelse for lærere m.fl. i folkeskolen (09.03) opstilles i 3, stk. 2, litra a-c tre modeller for, hvordan lokalt aftalt funktionsløn og kvalifikationsløn til tjenestemænd kan gøres pensionsgivende. Hemnder beskrives i litra b høkeneglen, som siger, at "varige tillæg, som ydes på pensioneringstidspunktet, indregnes i tjenestemandspensionen således, at tjenestemænd pensioneres fra det nærmest liggende løntrin inkl. tillæg." KL er blevet spurgt, hvorledes "det nærmest liggende løntrin inkl. tillæg" skal forstås. Svaret fremgår nedenfor.

-8- Når pensionsskalatrinnet skal fastsættes, er udgangspunktet den kommunale pensionsgivende løn på det løntrin, tjenestemanden er aflønnet på. Hvis tjenestemanden har opnået lokalt aftalte varige tillæg, lægges disse oveni. Når den samlede kommunale pensionsgivende løn hermed er beregnet, findes det nærmest liggende statslige skalatrin, og tjenestemanden pensioneres på dette skalatrin. Eksempel: En lærer er aflønnet på kommunalt løntrin 42 og har herudover et lokalt aftalt varigt kvalifikationstillæg på 5.000 kr. (31/03-2000 niveau). Den årlige kommunale pensionsgivende løn på trin 42 = 360.273,00 kr. med satsen pr. 1. april 2009. Hertil tillægges kvalitifikationsløntillægget på ca. 6.300,00 kroner med satsen pr. 1. april 2009. Dette giver sammenlagt 366.573,00 kr. Den samlede kommunale pensionsgivende løn på 366.573,00 kroner ligger nærmest statens skalatrin 43. Tjenestemandens pension i eksemplet bliver derfor er beregnet på statens skalatrin 43. KL anmoder fortsat kommunerne om at være forsigtige med at anvende høkerreglen. Håndteringen af pensionsforholdene for lærere i den lukkede gruppe bør ske efter samme principper som håndteringen af pensionsforholdene for de kommunale tjenestemænd, som kommunen selv bærer pensionsudgifterne for." Denne artikel, medførte at Lærernes Centralorganisation rettede henvendelse til KL. I en mail fra Jon Kowalczyk af 22. juni 2010 er anført bl.a.: "Vi finder det meget væsentligt, at også tjenestemænd i den lukkede gruppe så længe de er ansat i kommunerne bliver behandlet efter de regler der er fastsat i det kommunale tjenestemandsregulativ, således som det også fremgår i lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. i 4. Efter LCs opfattelse vil overgang til pension i visse tilfælde være til ugunst for en tjenestemand i den lukkede gruppe der overgår til pensionering, og til andre tider være gunstig for en tjenestemand, men det er altså det der er aftalt. I henhold til bestemmelsen i Aftalen om lokal løndannelse for lærere m.fl. i folkeskolen samt 3, stk. 1 pkt. 2 i Tjenestemandsaftalen findes det nærmest liggende kommunale løntrin, hvorfra tjenestemanden pensioneres. Når den konkrete pension skal beregnes, skal Lov om tjenestemænd i folkeskolen tages i anvendelse. Heri hedder det i 4, stk. 2: "Pensionen... beregnes på grundlag af det statslige lønsystem. Den pensionsgivende lønindtægt er lønnen på det statslige skalatrin, der ligger nærmest den opnåede pensionsgivende løn..." I artiklen gives et eksempel på en tjenestemand, der pr. 1. april 2009 er aflønnet på løntrin 42 med et lokalt aftalt kvalifikationstillæg på 5.000 kr. årligt (31.3.2000-niveau). I eksemplet bliver den pensionsgivende løn sammenlagt 366.573 kr. og det fremgår derfor som konklusion, at vedkommende skal pensioneres fra skalatrin 43. Det er efter LCs opfattelse forkert. Vores udregning ser således ud: Pensionsgivende løn på løntrin 42 pr. 1.4.2009 360.273 kr.

-9- Kvalifikationstillæg 5000 kr. *1,2331144: I alt 6.166 kr. 366.439 kr. 366.439 kr. ligger tættest på løntrin 43, som er 368.280 i pensionsgivende løn. Nu skal 4 stk. 2 i Lov om tjenestemænd i folkeskolen tages i anvendelse. Pr. 1.4.2009 ligger den pensionsgivende løn på løntrin 43 tættest ved den pensionsgivende løn på skalatrin 44 i det statslige lønsystem. Derfor skal tjenestemandspensionen beregnes på baggrund af skalatrin 44..." I forbindelse med sagens behandling ved landsretten har Statens Administration gennemgået 1.098 pensionssager fra 2008 ogfremsvarende til ca. 19 % af de mulige fejlberegnede sager. I et notat af 24. februar 2012 om den foretagne gennemgang er anført bl.a. følgende "Det har ved gennemgang af sager på området vist sig, at der har været forskellighed i sagsbehandlingen af sager med pensionsgivende tillæg såvel i Statens Administration som hos kommunerne, der er pensionsmyndighed. Nogle sager er således beregnet korrekt, mens andre enten er beregnet på et for højt eller for lavt skalatrin i forhold til den nævnte beregningsmede. Det er ikke fundet nogen indikationer af, at der på noget tidspunkt har været en mere ensartet behandling af sagerne, hverken i kommunerne eller i Statens Administration. Statens Administration har på den baggmnd besluttet at gennemføre følgende tiltag: 1) Bedre vejledning af sagsbehandlerne på pensionsområdet. 2) Øget intem kvalitetskontrol af svar, der omhandler beregningen af pension til lærere i den lukkede gruppe med pensionsgivende tillæg. 3) Gennemgang af alle sager, som kan være beregnet forkert som følge af pensionsgivende tillæg. 4) Omberegning af de sager, der er fej Iberegnet, uanset om pensionen er for høj eller for lav. 5) Revision af det pensionsberegningsskema, som kommunerne anvender, når pensionen skal beregnes i Statens Administration. 6) Udarbejdelse af en vejledning til kommunerne om pension til lærere i den lukkede gruppe. Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Troels Østergaard, Grete Pihl, Helle Enkelund og Jens Tousgaard. Troels Østergaard har forklaret blandt andet, at han er konsulent i Danmarks Lærerforening og beskæftiger sig med løn og ansættelsesforhold, hemnder pensionsforhold for tjenestemænd. Han arbejder også med overenskomster, hemnder som deltager i forhandlingerne. I perioden fra 1987-1993 foreg han pensionsberegninger for medlemmerne.

O2--0 r--2g +-2 «-SSd^sao - 10- Høkerreglen blev til i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2002, hvori blandt andet delg de kommunale forhandlingsorganisationer. I 2005 blev reglen i det væsentlige videreført. Når man i 3, stk. 2, i aftalen mellem KL og Lærernes Centralorganisation om lokal løndannelse for lærere m.fl. valgte 3 modeller for beregning af pension, så skyldes det, at man oprindeligt arbejdede med én pensionsgivende løn, som svarede til et skalatrin. I 2002 valgte man at gøre tillæggene pensionsgivende. Da de små tillæg kunne komme til at belaste pensionskassernes administration, begyndte man på initiativ fra lærerne forhandlinger om en mere enkel model, hvorefter også tillæg indgår i beregning af tjenestemandspensionen. Aftalen indeholder en rækker kompromisser, som i nogle tilfælde kan være til fordel for lærerne og i andre tilfælde til skade. Der er således en aftalemæssig løsning, som bygger på købmandsregning med afrunding op og ned. Det er derfor, den kaldes høkerreglen. Når man har fundet den pensionsgivende løn, fmder man det løntrin, som er nærmest denne løn. Når der er tale om "tjenestemænd i den lukkede gruppe", skal man oversætte det kommunale løntrin til det statslige skalatrin. Som følge af forskelle i lønudviklingen på det statslige og det kommunale område kan det i nogle tilfælde føre til forskelligt resultat afhængigt af, på hvilket tidspunkt man vælger at blive pensioneret. Derfor udarbejdes løbende en række oversigter med henblik på at fastslå det mest hensigtsmæssige pensionstidspunkt i en given situation. Han har selv udarbejdet nogle i sagen fremlagte oversigter over "Forholdet mellem løntrin og skalatrin", og Grete Pihl har udarbejdet andre. Forskellen mellem lærernes og Modemiseringsstyrelsens måde at beregne pensionen på opstår, fordi lærerne løser opgaven i trin. Først opgøres den pensionsgivende løn. Herefter findes det nærmeste kommunale løntrin ud fra høkerreglen. Når der er tale om tjenestemænd i den lukkede gruppe skal det kommunale løntrin konverteres til den statslige skala. Dette sker ved at fmde det skalatrin på den statslige skala som er nærmest det kommunale løntrin. Dette kan føre til både højere og lavere pension. Det er denne opfattelse, som Danmarks Lærerforening har haft gennem alle årene, og der har ikke været uenighed med KL om anvendelsen af fremgangsmåden. Han har ikke før denne sag set KLs brev af 17. juli 2008 til Odsherred kommune. Han mener dog, at brevet er uklart og ikke viser en forskellig opfattelse mellem Danmarks Lærerforening og KL.

- 11 - I 2002 var der ca. 31.500 tjenestemænd og i 2010 var der ca. 14.000. De fleste tjenestemænd er langt over 50 år i dag. Danmarks Lærerforenings lokalkredse har oplyst, at der i praksis kun har været ganske få smuttere i forhold til denne fremgangsmåde, og disse sager er blevet løst lokalt. Dette er konstateret ved en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i de 75 lokalkredse i marts 2010. Med undersøgelsen fik Danmarks Lærerforening et indtryk af, i hvor srt omfang høkerreglen fmder anvendelse. Undersøgelsen viser, at den anvendes i ca. 40 % af tilfældene. Den lave procent skyldes, at kommunerne er tilbageholdende med at indgå aftaler om anvendelse af den. Undersøgelsen viser, at der kun har været 17 smuttere ud af de 2.451 tilfælde, hvor høkerreglen er anvendt. Efter forslag fra advokateme i denne sag var der mellem parteme enighed om i febmar 2012 at foretage en stikprøve af pensionsberegninger i sager med pensionsgivende tillæg. Der er foretaget en gennemgang af 36 sager, og der er foretaget en beregning af, i hvilket omfang de 2 forskellige måder at beregne på, fører til det samme eller et højere eller lavere resultat. Undersøgelsen har vist, at i 23 af de 36 sager fører de 2 beregningsmåder til samme resultat. Modemiseringsstyrelsens mede fører til højere pension i 2 tilfælde, og Danmarks Lærerforenings mede fører til en højere pension i 11 tilfælde. Han kan ikke sige, hvilken beregningsmede der i praksis er anvendt i de 23 sager, som har ført til samme resultat. Grete Pihl har forklaret blandt andet, at hun, der er chefkonsulent i Moderniseringsstyrelsen, er jurist og har arbejdet med pensionsområdet siden kort efter, at hun i 1971 som nyuddannet blev ansat i Rigsrevisionen. 1. januar 1989 blev hun ansat i Statens Regnskabsdirekrats konr for statslige pensionsordninger. Hun har varetaget dette område siden da først i Personalestyrelsen og senere i Moderniseringsstyrelsen, som er den overordnede myndighed på det statslige pensionsområde. Styrelsen har lovgivningsansvaret på området og giver derfor også vejledende udtalelser om forståelsen af regleme. De 2 afgørende fakrer ved en pensionsberegning er den pågældendes pensionsalder og indplaceringen på skalatrin på pensionstidspunktet. I kommunerne anvendes løntrin i stedet for skalatrin. Lovens 4, stk. 2, angiver, at pensionen skal beregnes på grundlag af det statslige skalatrin og på baggmnd af den oppebåme pensionsgivende løn på det kommunale løntrin med tillæg af det pensionsgivende tillæg. Man skal

- 12- ikke først med anvendelse af høkerreglen foretage en indplacering afløn med tillæg på det kommunale løntrin og herefter konvertere til det statslige løntrin. Høkerreglen i 3, stk. 2, i aftalen mellem Lærernes Centralorganisation og KL skal således ikke anvendes ved beregning af pensionen for tjenestemænd i den lukkede gruppe. Disse er omfattet af lov om tjenestemænd i folkeskolen og skal indplaceres ved anvendelse af den høkerregel, som er forudsat for gruppen i denne lovgivning. Hendes svar i mailen af 12. februar 2010 bygger på en gennemgang af loven og bemærkningerne hertil. Når hun i en mailkorrespondance i 2006 har bekræftet den holdning, som Danmarks Lærerforening har, så skyldes det, at hun dengang slet ikke var opmærksom på problemstillingen. Hun var optaget af en helt anden problemstilling. Tyngdepunktet i mailkorrespondancen drejede sig om lærernes mulighed for at kunne se deres pension i det statslige pensionssystem. Hun foreg ikke nærmere undersøgelser, inden hun besvarede det mere perifere spørgsmål 4. Hun erindrer ikke andre henvendelser om spørgsmålet, før den konkrete sag dukkede op i 2009. Ved besvarelsen af det spørgsmål, som blev rejst af Varde Kommune i 2009, fik hun slet ikke oplysninger om tillæg. Sagen blev alene forelagt på spørgsmålet om omregning af en given løn til det statslige skalatrin. Hun har ikke noget formaliseret samarbejde med KL om disse spørgsmål, men der er en række uformelle kontakter. Styrelsen deltager ikke i forhandlingerne på det kommunale område, og hun delg derfor ikke i forhandlingerne om høkerreglen. Hun har heller ikke fået forlkningsbidrag. Hun blev opmærksom på reglen, da der kom en henvendelse fra KL efter overenskomstforhandlingerne i 2002 med anmodning om, at styrelsen forholdt sig til aftalen. Styrelsen meddelte, at man g aftalen til efterretning, men meddelte samtidig, at styrelsen ville henholde sig til lovgivningen og lade kommunerne afholde eventuelle merudgifter som følge af aftalen. Der har ikke været afholdt møder om det, som KL har skrevet i sit nyhedsbrev til skoleledere i juni 2010. Hun tør ikke sige, om der har været holdt uformelle møder, men hun mener ikke, at det er tilfældet.

- 13 - Helle Enkelund har forklaret blandt andet, at hun er ansat som specialkonsulent i Statens Administration. Fra sommeren 1994 til foråret 1998 var hun ansat i Statens Regnskabsdirekrat, hvor hun beskæftigede sig med pensionsberegninger. I kraft af den erfaring blev hun blevet bedt om at udarbejde et notat i anledning af denne sag. Hun har dannet sig sin egen opfattelse af forholdene og er nået frem til, at begrebet "pensionsgivende løn" må være et krone-beløb. Der kan ikke være tale om en fiktiv pensionsgivende løn i henhold til en lokalaftale. Hun mener derfor ikke, at det kan være et begreb, der henviser til de 3 muligheder i 3, stk. 2, i aftalen om løndannelse for lærere m.v. Hertil kommer, at det ikke kan være overladt til kommunerne at afgøre, hvor i det statslige pensionssystem en gruppe lærere skal indplaceres. Hendes notat blev godkendt af direktøren som værende udtryk for husets holdning. Hun var ikke i kontakt med nogen af parteme i denne sag, da hun udarbejdede notatet. Hun mener, at 3, stk. 2, pkt. b, kan anvendes, når der er tale om kommunale tjenestemænd, men den kan ikke anvendes, når der er tale om statslige tjenestemænd. Hun har foretaget undersøgelser og konstateret, at der ikke er nogen vejledninger på området, og at der er forskellig opfattelse blandt sagsbehandlerne af, hvordan sagerne skal ekspederes. Hun har derfor iværksat en gennemgang med henblik på fremadrettet at sikre en ensartet sagsbehandling, men også med henblik på at få genberegnet de hidtil fastsatte pensioner. Ud over forskellig praksis blandt sagsbehandlerne har kommunerne også foretaget indberetning på forskellig måde. Det er nu besluttet, at der fremover skal kræves lønsedler til dokumentation for de oplysninger, som kommunerne indsender. Hun er bekendt med den spørgeskemaundersøgelse, som LC har foretaget. Hun mener, at det først er med satserne i okber 2007, at der opsd en afvigelse af den pension, som er resultatet af de måder at beregne pension på. Indtil da førte de måder at beregne på til srt set samme resultat. Hendes undersøgelser viser, at Modemiseringsstyrelsens beregningsmåde giver en højere pension, hvis tillæggene har en vis størrelse. Skemaet, som hidtil er anvendt ved beregning af tjenestemandspensioner, er et generelt skema, som anvendes i alle sager. Det er uhensigtsmæssigt at anvende i de sager, som er omhandlet af denne sag, og der skal derfor udarbejdes nye skemaer til disse sager.

- 14- Jens Tousgaard har forklaret blandt andet, at han er ansat som chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, hvor han arbejder med lærerforhold. I perioden 2000-2006 var han leder af forhandlingerne med lærernes organisationer om løn m.v. Han var KLs forhandler, da aftalen om løn for lærere fra 2002 blev indgået. Den blev udarbejdet på baggrund af den tidligere aftale. Det er den samme formulering, som går igen i andre aftaler for tjenestemænd på det kommunale område. Det var ikke hensigten, at der skulle laves særlige aftaler for lærerne i den lukkede gruppe i forhold til andre grupper i den samme situation. KL havde ikke kompetence til at lave aftaler om pensioner for statslige tjenestemænd. Aftalen forholder sig ikke til måden, hvorpå pensionen skal beregnes. Den beskriver alene, at pensionen beregnes på baggrund af en løntrinsløn og et tillæg. Der står ikke i aftalen, at der først skal ske en beregning af det kommunale løntrin og herefter konverteres til et statsligt skalatrin. Hvis det havde været tanken, så var det blevet skrevet sådan. Han mener, at høkerreglen kom fra en anden overenskomst og blev medtaget fordi det blev aftalt, at det samme princip skulle flyde videre på andre områder. 3, stk. 2, findes således også i andre overenskomster. Det er den enkelte lærerkreds, som indgår aftale om, hvilken af de 3 modeller, der skal anvendes for de lærere, som kredsen indgår aftale for. Han kan ikke redegøre nærmere for begreberne løntrin. Redegørelsen af 17. juni 2008 til Odsherred Kommune har han lavet som en konsulenpgave, og den er alene blevet distribueret til dem, der måtte have en interesse i redegørelsen. Redegørelsen er udtryk for, at pensionen beregnes ved at tage trinløn med tillæg og finde det nærmeste trin på skalaen. Der har ikke været diskussioner med lærerforeningen om beregning af den statslige pension, idet det ikke er KLs kompetenceområde. Sådanne spørgsmål må drøftes med den relevante statslige myndighed. Det, han har skrevet, skal ikke forstås sådan, at man først skal foretage en indplacering på den kommunale løntrinsskala og herefter konvertere til den statslige. Hvis man skulle foretage en sådan mellemregning, så havde han skrevet det tydeligt. Selvom han ikke har været med i udformningen af Løn- og Personalenyt 4. juli 2007, så blev han kontaktet inden formuleringen om høkerreglen, og han mener, at det anførte falder godt i tråd med hans opfattelse.

02 <JT ft-^-ii^sw * -15- Artiklen i Nyhedsbrev for skoleledere fra juni 2010 blev skrevet på baggrund af en henvendelse fra Ålborg konimune om den tekniske beregning. I den forbindelse blev Personalestyrelsen kontaktet, og udlægningen af regleme blev således afstemt med Personalestyrelsen. Han mener, at indholdet svarer til den opfattelse, han tidligere har givet udtryk for. Procedure Parteme har til bmg for sagens behandling for landsretten afgivet påstandsdokumenter og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. Af sagsøgerens påstandsdokument fremgår: "Styrelsen tilpligtes at anerkende, at A er berettiget til pension i henhold til det statslige lønsystems skalatrin 44 med virkning fra den 1. august 2009. Styrelsen tilpligtes at forrente forfaldne efterbetalingsbeløb med tillæg af sædvanlig procesrente for hver ydelses forfaldstidspunkt. Det... gældende, at A baggrund af det statslige skalatrin 44. er berettiget til pension beregnet på Det... gældende, at den i... [mail af 22. okber 2006 fra Jon Kowalczyk, Lærernes Centralorganisation] beskrevne måde at beregne pension på er gældende og har været gældende. Det indebærer, at man ved pensionsberegningen først skal fmde den pensionsgivende løn i henhold til de kommunale lønregler. Det finder man frem til ved at tage lønnen på det kommunale løntrin, den pågældende lærer er indplaceret på, og hertil lægge eventuelle tillæg, der er gjort pensionsgivende i henhold til "høker"-reglen. Den sum, der herved fremkommer, skal bmges, når det nærmeste liggende kommunale løntrin skal findes. Det kommunale løntrin, der er det nærmeste, skal bmges i ved "konverteringen" til det statslige skalatrin. Man finder således igen det statslige skaltrin, der ligger nærmest det kommunale løntrin, som fremkommer i henhold til første del af beregningen. Denne beregningsform er bekræftet af sagsøgte i... [mailkorrespondance med Grete Pihl]" Af sagsøgtes påstandsdokument fremgår:

- 16- "Indledningsvis bemærkes, at parteme efter, at Statens Administration og repræsentanter fra Lærernes Centralorganisation (LC) og Danmarks Lærerforening i fællesskab har foretaget en stikprøvegennemgang af 37 beregnede sager med pensionsgivende tillæg, har erklæret sig enige i forudsætningerne for beregningerne... Uenigheden består således i, hvilken beregningsmede, der skal anvendes, når de tjenestemandsansatte lærere fra den "lukkede gruppe" skal have deres pension beregnet, og de i henhold til lokal aftale har modtaget et pensionsgivende tillæg. Herefter gøres det til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand overordnet gældende, at der ikke er gmndlag for at tilsidesætte Statens Administrations afgørelse af 17. juni 2009..., hvorefter A's kvalificerede svagelighedspension blev beregnet på grundlag af statens skalatrin 43. I tilknytning hertil gøres det uddybende gældende, at Statens Administration anvendte den korrekte beregningsmede, idet sagsbehandleren på gmndlag af A's lønseddel... konstaterede, at hun var på det kommunale løntrin 42, hvortil kom hendes pensionsgivende tillæg på 6535,50 kr., hvilket sammenlagt fastlagde hendes pensionsgivende løn i det kommunale system. På dette gmndlag blev hun indplaceret i det statslige skalatrinsystem, som... var skalatrin 43. I fortsættelse heraf gøres det gældende, at det følger af 4, stk. 2, i lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. sammenholdt med bemærkningerne til bestemmelsen, at pensionen for den lukkede gruppe beregnes efter det statslige lønsystem og det statslige løntrin, der ligger nærmest den pensionsgivende løn, som gælder for tjenestemænd i det kommunale lønsystem. Heraf følger, at håndteringen af pensionsforholdene for lærerne i den lukkede gruppe skal ske efter samme principper som for de lærere, der pensioneres efter et kommunalt løntrin, og som kommunen selv bærer pensionsudgifterne for, hvilket imidlertid ikke vil være tilfældet, når LC's pensionsberegning anvendes. Det gøres således uddybende gældende, at "høkerreglen"... alene er direkte anvendelig, når vedkommende tjenestemand skal pensioneres efter et kommunalt løntrin, og at det ikke ville være i overensstemmelse med lovens ordlyd og intentioner, såfremt der ved pensionsberegningen, som anført af LC, indledningsvis skulle foretages en (teoretisk) konstatering af, hvilket løntrin tjenestemanden skulle have været pensioneret efter, hvis vedkommende ikke havde været i den lukkede gmppe og først derefter ske en indplacering på statens skalatrin. En sådan beregning vil også i nogle tilfælde medføre overkompensation. Statens Administration har da heller ikke, som hævdet af LC, efter en fast praksis anvendt denne beregningsmede. Tværtimod har den gennemgang af 1098 sager, som Statens Administration har foretaget efter anlæggelsen af nærværende sag,... understøttet, at der ikke på noget tidspunkt har været en mere

- 17- ensartet behandling af sagerne hverken i kommunerne eller i Statens Administration. I tilknytning hertil gøres det gældende, at den omstændighed, at chefkonsulent Grethe Pihl, som led i besvarelse af en e-mail fra 2006..., hvor der blev stillet flere spørgsmål, ved en fejl kom til at bekræfte LC's beregningsmede, ikke i sig selv understøtter, at denne beregningsmede er konekt. Modemiseringsstyrelsens opfattelse er således kommet konekt til udtryk i besvarelsen af 11. febmar 2010... Endelig bemærkes, at KL kan tilslutte sig Modemiseringsstyrelsens opfattelse af pensionsberegningen ved anvendelsen af "Høkerreglen" for den lukkede gmppe, hvilket også er blevet meldt ud i nyhedsbrev og til konkrete kommuner." Rettens begrundelse og resultat Sagsøgeren har været tjenestemandsansat lærer i folkeskolen og blev pensioneret i 2009. Da hun pr. 31. marts 1993 var tjenestemand i folkeskolen med ansættelse i en primærkommune, er hun omfattet af bl.a. bestemmelseme i 1, 4 og 12 i lov om tjenestemænd i folkeskolen mv. Det fremgår af disse regler, at lønnen fastsættes efter de regler, der gælder for fastsættelse afløn for tjenestemænd i kommunerne, og afholdes af kommunerne, hvorimod pensionen beregnes på gmndlag af det statslige lønsystem, og udgiften til pensionen afholdes af staten. 4, stk. 1, i lov om tjenestemænd i folkeskolen mv. blev gennemført ved en lovændring i 1992, og 4, stk. 2, blev gennemført ved en lovændring i 1993. 4 lyder således: "Løn- og andre ansættelsesvilkår, jf. 45-47 i lov om tjenestemænd, fastsættes efter de regler, der gælder for fastsættelse afløn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i kommunerne. Bestemmelsen som nævnt i 29 i lov om tjenestemænd og 6, stk. 8, i lov om tjenestemandspension, der er eller bliver fastansat i henhold til 45-47 i lov om tjenestemænd, gælder dog også for de tjenestemænd, der er nævnt i 1. Stk. 2. Pensionen til de i 1 nævnte tjenestemænd beregnes på grundlag af det statslige lønsystem. Den pensionsgivende lønindtægt er lønnen på det statslige skalatrin, der ligger nærmest den opnåede pensionsgivende løn efter stk. 1. " I bemærkningerne til lovforslaget, der førte til vedtagelsen af 4, stk. 2, (Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 7516) er anført følgende:

- 18- "Under hensyn til, at de i li lov om tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne nævnte tjenestemænd bevarer ret til pension efter tjenestemandspensionsloven, jf. førstnævnte lovs 2, samt til, at lønnen fastsættes efter de kommunale regler, jf. lovens 4, stk. 1, samtidig med at pensionsberegningen skal foregå efter statslige regler, er det nødvendigt at præcisere det lønmæssige grundlag for pensionsberegningen, så der er en klar retstilstand vedrørende den enkelte tjenestemands krav på pension. I en situation med forskellige lønsystemer er det hensigten, at pensionen til de nævnte tjenestemænd bliver beregnet efter det statslige lønsystem og det statslige løntrin, der ligger nærmest den pensionsgivende løn, som gælder for tjenestemænd i det kommunale lønsystem. Sagsøgte har ved beregningen af sagsøgerens pension indplaceret hende på det statslige skalatrin 43. Sagsøgte har taget udgangspunkt i, at sagsøgeren på pensioneringstidspunktet var aflønnet på det kommunale løntrin 42, og at hun havde et pensionsgivende tillæg på 6.535,50 kr. Den samlede årlige pensionsgivende løn i det kommunale system blev på dette grundlag anset for at være 366.808,55 kr., og det nærmest liggende statslige skalatrin i forhold til dette beløb er skalatrin 43. Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgtes beregningsmede ikke er korrekt, og at hun er berettiget til pension efter det statslige skalatrin 44. Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at den samlede årlige pensionsgivende løn inkl. det pensionsgivende tillæg ligger nærmest det kommunale løntrin 43, og at lønnen på det kommunale løntrin 43 ligger nærmest lønnen på det statslige skalatrin 44. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand navnlig henvist til en bestemmelse i 3, stk. 2, i en aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. Aftalen er efter det oplyste indgået i 2002 mellem på arbejdsgiverside Kommunemes Landsforening og på lønmodtagerside Lærernes Centralorganisation. Sagsøgeren har endvidere henvist til en mailkonespondance fra 2006 mellem en medarbejder fra Danmarks Lærerforening og en medarbejder hos sagsøgte, Grete Pihl, hvori Grete Pihl bekræfter, at indplacering i det statslige skalatrinssystem sker på den måde, som sagsøgeren har gjort gældende er den konekte. Lærernes Centralorganisation og sagsøgte, har i forbindelse med retssagen foretaget en stikprøvevis undersøgelse af 37 afgjorte sager om pensionsberegning i lignende sager. Sagsøgte har i et notat om undersøgelsen sammenfattende givet udtryk for, at der ikke har væ-

- 19- ret fulgt en fast administrativ praksis for at beregne pensionerne på den måde, som sagsøgeren har gjort gældende er den korrekte. Landsretten finder, at 4, stk. 2, i lov om tjenestemænd i folkeskolen mv. efter en naturlig sproglig forståelse må forlkes således, at det er den pensionsgivende løn, som skal afrundes til nærmeste statslige skalatrin. Det bemærkes i den forbindelse, at en forlkning, hvorefter der først skal foretages afrunding til et kommunalt løntrin og derefter afrunding til et statsligt skalatrin, må kræve, at der foreligger særlige holdepunkter herfor i lovteksten eller lovforarbejdeme, og sådanne holdepunkter ses ikke at foreligge. Den påberåbte aftale fra 2002 mellem Kommunemes Landsforening og Lærernes Centralorganisation kan ikke føre til et andet resultat end det, der følger af en forlkning af 4, stk. 2. Efter bevisførelsen kan det ikke anses for godtgjort, at der har været fulgt en entydig administrativ praksis i overensstemmelse med den beregningsmede, som sagsøgeren har gjort gældende, er den korrekte. Det bemærkes herved, at Grete Pihls svar i mailkorrespondancen i 2006 efter hendes vidneforklaring i landsretten må anses for at bero på en fejl. På ovenstående baggmnd fmder landsretten ikke gmndlag for at tage sagsøgerens påstand til følge. Sagsøgte frifindes derfor for sagsøgerens påstand. Lærernes Centralorganisation som mandatar for A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, med i alt 40.000 kr. Beløbet er fastsat til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand inkl. moms og omfatter endvidere afholdte udgifter til materialesamling. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens betydning, varighed og omfang. Thi kendes for ret: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal Lærernes Centralorganisation som mandatar for A betale 40.000 kr. til Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen.

o I i o M > w Ui) Ol -20- Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningeme forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 29. juni 2012. Pia Spange Ktf. i