HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009 Sag 212/2007 (2. afdeling) Jürgen Carsten Thews og Fiberline Composites A/S (advokat Ulrik Christrup for begge) mod Energiklagenævnet og Energistyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Charlotte Kunckel for begge) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 8. afdeling den 19. marts I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Peter Blok, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard og Henrik Waaben. Påstande Appellanterne, Jürgen Carsten Thews og Fiberline Composites A/S, har gentaget deres principale påstand. Appellanterne har subsidiært nedlagt påstand om, at Energiklagenævnet skal anerkende, at nævnets afgørelser af 15. maj 2003 i j.nr og og Energistyrelsens afgørelser af 19. november 2001 over for dem ophæves, og at Energiklagenævnet skal anerkende, at der er grundlag for at meddele dispensation fra kravene i 10 i bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001, for så vidt angår Jürgen Carsten Thews vindmølle på ejendommen matr.nr. 12 h Vonsild By, Vonsild, og Fiberline Composites A/S vindmølle på ejendommen matr.nr. 15 a Von-

2 - 2 - sild By, Vonsild, således at vindmøllerne berettiger til afregning efter bekendtgørelsens regler for afregning af elektricitet for eksisterende vindmøller. Mere subsidiært har appellanterne gentaget deres påstand om, at Energiklagenævnet skal anerkende, at nævnets og Energistyrelsens afgørelser over for dem ophæves, og at sagerne hjemvises til fornyet behandling ved Energiklagenævnet. Mest subsidiært har appellanterne gentaget deres påstand om, at Energistyrelsen skal betale kr. til Jürgen Carsten Thews og ,29 kr. til Fiberline Composites A/S med procesrente fra den 13. september De indstævnte, Energiklagenævnet og Energistyrelsen, har påstået stadfæstelse, dog således at der tilkendes dem sagsomkostninger for landsretten. Anbringender Jürgen Carsten Thews og Fiberline Composites A/S har til støtte for deres subsidiære påstand om dispensation fra vindmøllebekendtgørelsens 10 anført, at der på baggrund af de forhold, de har anført vedrørende fortolkningen af 10, i hvert fald har været det fornødne grundlag for at dispensere fra bestemmelsen, således at vindmøllerne berettigede til afregning efter reglerne for eksisterende vindmøller. Energiklagenævnet har heroverfor anført, at der ikke er noget grundlag for at pålægge energimyndighederne at dispensere fra bekendtgørelsen. I øvrigt tilkommer en eventuel kompetence til at dispensere i hvert fald ikke Energiklagenævnet. Forklaringer Karina Elbrønd Pedersen (tidligere Karina Nielsen) har forklaret, at hun i 1999 var ansat i Energistyrelsen som fuldmægtig i kontoret for vedvarende energi. Hun beskæftigede sig primært med vindmølleområdet og arbejdede med overgangsreglerne. Der var nogle nye overgangsregler på vej. Hendes ansættelse ophørte i december Hun husker ikke en samtale ultimo december 1999 med Peter Mogens Hee fra Kolding Kommune.

3 - 3 - Foreholdt, at en lokalplan i Kolding Kommune tillod opstilling af vindmøller med en højdebegrænsning på 45 meter, at Kolding Kommune hørte Energistyrelsen om, hvorvidt det ville have betydning i relation til, om møllen kunne anses for at være eksisterende inden udgangen af 1999, at man sendte sagen til nabohøring, således at en endelig afgørelse om dispensation først blev truffet i 2000, og at tidspunktet for meddelelse af tilladelsen havde betydning for størrelsen af tilskuddet, har hun forklaret, at hun godt kan huske, at der var et generelt spørgsmål om, hvornår en dispensation skulle være givet. Folk ringede ind og stillede spørgsmål vedrørende vejledningen af 8. november 1999, og hun har haft samtaler om emnet. Hun husker fortsat ikke samtalen med Kolding Kommune, eller at hun har besvaret spørgsmål om naboorientering. Energistyrelsen udtalte sig ikke om lokalplaner. Hvis hun havde fået spørgsmålet, som var relevant for kommunen, ville hun have svaret, at Energistyrelsen ikke udtaler sig om lokalplaner, herunder om, hvornår de er endelige. Hun ville ikke vurdere den konkrete sag, men kun udtale sig generelt. Foreholdt, at to personer fra Kolding Kommune har forklaret, at hun skulle have sagt, at det ikke ville have betydning, har hun forklaret, at hun vil tro, at hun ikke har sagt det. De udtalte sig i Energistyrelsen kun generelt. Hun erindrer svagt, at Energistyrelsen har kontaktet hende, men ikke om hvad. Hun vil tro, at spørgsmål vedrørende planlovgivningen er blevet besvaret med, at Energistyrelsen ikke er kompetent til at udtale sig om sådanne spørgsmål. Højesterets begrundelse og resultat Det fremgår utvetydigt af ordlyden af vindmøllebekendtgørelsens 10, stk. 2, nr. 1, at det er den konkrete vindmølle, som senest den 31. december 1999 skal være tilladt opstillet i henhold til en endeligt vedtaget lokalplan, og at det således ikke er tilstrækkeligt, at lokalplanen tillader opstilling af vindmøller. Punkt 2, litra a, 1. led, i vejledningen af 8. november 1999 var ikke så præcist udformet som bekendtgørelsens 10, stk. 2, nr. 1, men Højesteret finder, at det klart var mest nærliggende at forstå vejledningens bestemmelse på samme måde, således at den konkrete vindmølle skulle være tilladt opstillet i henhold til den vedtagne lokalplan. Herfor talte bl.a. formuleringen i elreformaftalen, som var gengivet i vejledningens indledning, sammenhængen med vejledningens punkt 1 og punkt 2, litra a, 2. led, samt det forhold, at lokalplanen ellers ikke ville have virkning som en bonuslokalplan, et udtryk, som er indsat i parentes i selve bestemmelsen i punkt 2, litra a, 1. led.

4 - 4 - Energiklagenævnet og Energistyrelsen kunne i deres afgørelser ikke foretage en prøvelse af, om opførelse af vindmøller med en navhøjde på 50 m som forudsat af Kolding Kommune nødvendiggjorde dispensation fra lokalplanen, ifølge hvilken navhøjden ikke måtte overstige ca. 45 m. Dette spørgsmål kan derfor heller ikke prøves i en retssag mod Energiklagenævnet og Energistyrelsen. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsrettens flertal, tiltræder Højesteret, at appellanternes principale påstand ikke er taget til følge. Der er heller ikke grundlag for at ophæve Energiklagenævnets og Energistyrelsens afgørelser og pålægge Energiklagenævnet at anerkende, at der er grundlag for at meddele dispensation fra vindmøllebekendtgørelsens 10 (appellanternes subsidiære påstand for Højesteret) eller for at ophæve nævnets og styrelsens afgørelser og hjemvise sagen til fornyet behandling i Energiklagenævnet (appellanternes mere subsidiære påstand). Efter det foran anførte er Højesteret enig med landsrettens flertal i, at der ikke er grundlag for at anse Energistyrelsen for erstatningsansvarlig over for appellanterne som følge af formuleringen af punkt 2, litra a, 1. led, i vejledningen af 8. november Det er heller ikke efter bevisførelsen for Højesteret godtgjort, at Energistyrelsens daværende medarbejder Karina Nielsen (nu Karina Elbrønd Pedersen) under telefonsamtalen den 29. december 1999 med Kolding Kommunes medarbejder Peter Hee har udtalt sig om fortolkningen af bestemmelsen på en måde, som kan medføre erstatningsansvar for Energistyrelsen. Højesteret finder, at der hverken for landsretten eller for Højesteret er tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet i retsplejelovens 312, stk. 1, hvorefter den tabende part skal erstatte de udgifter, retssagen har påført modparten. Højesteret stadfæster herefter dommen med den nævnte ændring vedrørende sagsomkostninger. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes.

5 - 5 - I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Jürgen Carsten Thews og Fiberline Composites A/S inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse solidarisk betale i alt kr. til Energiklagenævnet og Energistyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 a.