Invitation Energy Excellence - vejen til et nyt og effektivt energiforbrug Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Som energiselskaber er det vores pligt at arbejde for den bedst mulige udnyttelse af energien. Det gavner vores virksomheder, samfundet og kunderne. Formand Poul Arne Nielsen, Dansk Energi.
Kære læser Energi er altafgørende for et stærkt Danmark med høj velstand, økonomisk vækst og virksomheder i udvikling. Men det er ikke længere tilstrækkeligt, at der er energi nok, og at prisen er konkurrencedygtig. Energiforbrug og energiproduktion skal også være miljømæssigt bæredygtig. EU har fremlagt en ny og meget ambitiøs energi- og klimapolitik. Herhjemme blev det fulgt op med den nye energistrategi i februar. Det altoverskyggende mål er at skære ned på udledningen af CO 2. Også på områder, hvor der ikke i forvejen er et fælles-europæisk instrument til at lægge et effektivt loft over udledningen af CO 2. Hvor EU lægger et fælles-europæisk loft over udledninger fra kraftværker og storindustri via kvotesystemet, så er der frit slag for bilerne, landbruget, det individuelle olieog naturgasforbrug i boliger, offentlig sektor og små- og mellemstore industrivirksomheder. De står alle uden for kvotesystemet. Det er med andre ord op til os selv herhjemme at udvikle en politik, så vi kan få kontrol over CO 2 -udledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer. En markant forstærket indsats, der effektiviserer energiforbruget, er en afgørende og central del af løsningen. I den netop indgåede hjemlige politiske aftale er der mange konkrete bud på, hvordan vi kan få mere vedvarende energi i energisystemet. Derimod er aftalen mere fattig på konkrete svar på, hvordan vi accelererer energieffektiviseringen. Det er helt nødvendigt, at Danmark udvikler en ny politik for energieffektivisering en Energy Excellence. Politikerne må lægge nye rammer og incitamenter til rette. Energiselskaberne vil medvirke til at løse opgaven. Derfor inviterer Dansk Energi til debat om, hvordan vi kan udvikle et Danmark i særklasse med en excellent politik om energieffektivitet. Udfordringerne er store 1. Der er stadig meget at effektivisere Det danske energiforbrug har i det store og hele været uændret i 30-40 år trods kraftig økonomisk vækst. Alligevel er det teknisk-økonomiske potentiale for en yderligere effektivisering af energiforbruget på mindst 25 procent af det nuværende forbrug. Men det kan sagtens blive større, bl.a. hvis vi får greb om bilernes energiforbrug. 2. Der er mange barrierer Forbrugerne, virksomhederne og de offentlige institutioner handler ikke altid i overensstemmelse med de politiske mål. Forbrugerne køber varer, der er flotte i stedet for energirigtige. Eller de har ikke råd til store engangsinvesteringer i energibesparelser. Virksomhederne har fokus på korte tilbagebetalingstider og overser derfor potentialet for energibesparelser. De offentlige institutioner har adskilte drifts- og anlægsbudgetter, og det motiverer ikke altid til energieffektivitet. Finansieringsmarkedet har ikke fokus på energieffektivisering. Energirigtig adfærd er for uoverskueligt for forbrugerne. 3. Vedvarende energi, energieffektivisering og fleksibilitet går hånd i hånd Danmark skal udbygge den vedvarende energi markant i de kommende år. Det politiske krav er fastsat som en procentdel af vores energiforbrug. Det betyder, at værdien af energieffektiviseringer bliver større, da vi via energibesparelser skal bruge færre penge til støtte til den vedvarende energi. Med langt mere vind i vores elsystem vil vi i stigende grad opleve, at strøm på visse tidspunkter af døgnet bliver billig, og at produktionen bliver større end det indenlandske forbrug. Indsatsen for energieffektivisering drejer sig dermed ikke alene om at spare og udnytte energien bedre. Men nok så meget om at flytte forbruget til tidspunkter, hvor vi har rigeligt med vedvarende energi. Bruttoenergiforbruget skal falde med i alt 4 pct. frem til 2020 i forhold til 2006. Den energipolitiske aftale 21. februar 2008
Fakta De politiske målsætninger er ambitiøse EU s stats- og regeringsledere har udstukket en ny kurs i energi- og klimapolitikken. Europa skal skære kraftigt ned på udledningen af CO 2 og mindske importen af energi udefra, i praksis olie og gas fra politisk ustabile lande. Midlerne til at opnå det er: effektivisere energiforbruget til transport, el og opvarmning udbygge med vedvarende energi begrænse CO 2 -udledningen fra kraftværker og store industrivirksomheder via det fælleseuropæiske kvotesystem (de kvoteomfattede sektorer) begrænse udledningen af drivhusgasser fra biler og landbrug samt de individuelle olie- og naturgasfyr i boliger, offentlige institutioner og små og mellemstore virksomheder (de ikkekvoteomfattede sektorer). I Danmark har folketinget og regeringen med det energipolitiske forlig i februar fastlagt, at Danmark skal yde sit bidrag til de fælles-europæiske mål. Danmark skal: forstærke effektiviseringen af energiforbruget forcere udbygningen med vedvarende energi sikre reduktion i udledningen af klimagasser fra sektorer, der ikke er omfattet af det fælleseuropæiske kvotesystem. Dansk Energis beregninger viser, at investeringen i den nye energi- og klimapolitik alt i alt kommer til at beløbe sig til mindst 45 milliarder kroner frem mod 2020. Men det er ikke udgifter det hele. Der kommer indtægter fra nye arbejdspladser, øget omsætning i virksomheder, øget eksport af danske varer til omverdenen osv. 4. Europa styrer kraftværker og storindustri. Danmark skal selv styre resten Dagsordenen for den danske energi- og klimapolitik er sat af EU. Det giver et nyt omdrejningspunkt, når vi i Danmark skal iværksætte energi- og miljøpolitiske virkemidler som bl.a. vedvarende energi og energieffektivisering. Vi skelner derfor mellem udslippet af drivhusgasser fra de kvoteomfattede sektorer og de ikke-kvoteomfattede sektorer. De kvoteomfattede sektorer: Kraftværker, som producerer el og fjernvarme og de industrivirksomheder, som har egne store energianlæg, er underlagt det fælles europæiske CO 2 -kvotesystem. Disse virksomheder skal købe CO 2 -kvoter svarende til deres udslip. Antallet af kvoter er fastlagt som et samlet loft i EU, og virksomhederne kan frit handle kvoterne inden for EU s grænser. Der er altså her ikke noget nationalt mål for reduktion af CO 2. Men det udelukker ikke energieffektivisering i denne sektor. For kraftværker og energitunge industrivirksomheder er investeringer i energieffektiv teknologi en fordel, hvis det samlet set er billigere end at købe CO 2 - kvoter. Det samme gælder for besparelser på el hos den enkelte forbruger. Besparelserne har ikke direkte betydning for det danske mål om CO 2 -reduktion, men sparer kroner på energiregningen. De ikke-kvoteomfattede sektorer: Udslippet i de ikke-kvoteomfattede sektorer omfatter brændselsforbruget i energilette virksomheder, forbruget af olie og naturgas til opvarmning af boliger og offentlige institutioner, bilernes forbrug af benzin og diesel samt landbrugets udslip af metan og lattergas fra den animalske produktion og gødskningen. I modsætning til de kvoteomfattede sektorer har Danmark en national forpligtigelse til at begrænse udledningen af drivhusgasser fra de ikke-kvoteomfattede sektorer. Danmark får sandsynligvis et af Europas mest krævende nationale mål for reduktion af drivhusgasser i de ikkekvoteomfattede sektorer. Ifølge det seneste udkast til EU-direktiv skal vi reducere udledningen i disse sektorer med 20 procent inden 2020 - det europæiske gennemsnit er 10 procent.
Vi er langt fra målet De ikke-kvoteomfattede sektorer udledte 37,5 mio. ton CO 2 i 2005. Det tal skal skæres ned med 20 procent svarende til 7,5 mio. ton CO 2 i 2020. Det tal kan blive endnu højere. Hvis transporten fortsætter med at stige, som den har gjort de sidste 15 år, eller hvis EU-målet øges, vil opgaven være mindst 3 mio. ton større. Noget af løsningen ligger i den nye danske energiaftale fra februar 2008. Men langt fra det hele. Energistyrelsen skønner, at energiaftalen sænker udledning med cirka 3,3 mio. ton CO 2 i 2020. Danmark står altså tilbage med et regnestykke, hvor der mangler mindst 4 mio. ton CO 2. Mankoen udløser en kolossal opgave for Danmark. Sådan fordeler udslippet af CO 2 sig i de ikke kvoteomfattede sektorer (2005). Udslippet af CO 2 skal sænkes med 7,5 mio. ton CO 2 i 2020. Det betyder, at vi må og skal have kontrol over drivhusgasserne fra transport, udslippet af metan og lattergas fra landbruget og det individuelle olie- og gasforbrug. En mindre del, godt 1 mio. ton CO 2, af reduktionen kan dækkes af såkaldte CDM-projekter, det vil sige projekter til reduktion af CO 2 i udviklingslande. Hovedopgaven for en ny politik for energieffektivisering CO 2 udledning fra de ikke-kvoteomfattede sektorer mio. ton 37,5 13,8 12,2 5,1 3,6 1,4 1,4 2005 2020 Transport Landbrug metan og lattergas Brændsel i mindre erhverv 30 Olie og gas i husholdninger Affald Industri- og drivhusgasser Et tankeeksperiment Selv med vidtrækkende initiativer er der langt til målet: Hovedopgaven for en ny og forstærket dansk indsats for energieffektivitet har to fokuspunkter: Vi skal satse på energieffektivitet i de kvoteomfattede sektorer, så længe det er billigere end prisen på CO 2 -kvoterne Vi skal udvide, forstærke og intensivere indsatsen i de ikke-kvoteomfattede sektorer benzin- og dieselforbruget i transportsektoren, metan- og lattergasudledning fra landbruget, samt olie- og gasforbrug som i dag anvendes i mindre virksomheder og til opvarmning i boliger og de offentlige institutioner Vi reducerer 25 procent af varmeforbruget i private husholdninger med individuelt olie- eller gasfyr 900.000 ton CO 2 10 procent af energiforbruget i erhverv i de ikke-kvoteomfattede sektorer 500.000 ton CO 2 kvægbestanden med 10 procent 1 250.000 ton CO 2 Vi omstiller 100.000 husholdninger opvarmet med individuelt oliefyr til varmepumper 430.000 ton CO 2 10 procent af bilparken til elbiler 2 380.000 ton CO 2 Det giver en samlet reduktion i de ikke-kvoteomfattede sektorer på 2.460.000 ton CO 2 ellers har Danmark ikke en chance for at leve op til vores internationale forpligtelser i de ikke-kvoteomfattede sektorer. Ellers har Danmark ikke mulighed for på langt sigt at blive uafhængig af olie- og gasimport udefra. 1 Kvægbestanden består af 1.600.000 kvæg, emission: 1,625 ton CO 2 /kvæg/år 2 Samlet bilpark: 1.900.000 biler, Emission: 2 ton pr. bil pr. år (udregnet på baggrund af 140 g/km, 15.000 km/år)
Ni principper for en ny politik for energieffektivitet 1Energieffektivisering er og bliver et centralt middel i energi- og klimapolitikken. Danmark skal her og nu fastlægge en omkostningseffektiv og målrettet indsats, Ny national klimastrategi for de ikke-kvoteomfattede sektorer Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for CO 2 -reduktion i de ikke-kvoteomfattede sektorer landbrug, transport samt det individuelle olie- og gasforbrug i mindre virksomheder, boligerne og offentlig sektor. Reduktionskravet er markant, og selv om der er længe til 2020, så skal vi tidligt i gang, hvis det forventede mål om 20 procents reduktion skal nås. hvor vi styrker den nuværende indsats og supplerer den med nye målrettede initiativer. 2 Intelligent og fleksibelt energisystem Energieffektivitet inden for de ikke-kvoteomfattede sektorer må få topprioritet. Men det er ikke tilstrækkeligt. Både landbrug og transportsektor må også reducere deres udledninger ved andet end energieffektivisering. Et nyt intelligent energisystem, hvor vi udnytter de bedste kraftværker fuldt ud og gør valget af brændsel frit. Produktionen skal være fleksibel. Vi skal udnytte overskud af strøm i elpatroner, varmepumper og elbiler. Elnettet skal indrettes på transport af strøm over større afstande på tværs af landegrænser, og net med fjernvarme skal kobles sammen for at sikre bedre udnyttelse. Fleksibelt forbrug skal fremmes, så slutforbruget reduceres og flyttes til tidspunkter, hvor vi har rigeligt vedvarende energi. Afgifter i de ikke-kvoteomfattede sektorer skal understøtte de energipolitiske mål Danmark har brug for en tilbundsgående revision af skatter og afgifter, så de understøtter de energi- og klimapolitiske beslutninger i de ikke-kvoteomfattede sektorer. Fælles afgifter og kvoter i Europa er ofte et effektivt middel indenfor det kvoteomfattede område. Nationale afgifter kan derimod skade dansk økonomi. For at undgå skævvridning mellem sektorer, der er og ikke er omfattet af CO 2 -kvoter, bør CO 2 -afgiften for de ikke-kvoteomfattede sektorer løbende justeres til samme niveau som prisen for CO 2 -kvoter.
Energi-excellente virksomheder Energieffektive virksomheder og deres produkter skal mærkes, så det er tydeligt for enhver, at her er en virksomhed, der gør en særlig indsats. Større energieffektivitet er en afgørende faktor for at sikre konkurrencedygtige produkter, arbejdspladser, vækst og mindre CO 2. Der er behov for en særlig indsats over for virksomheder, hvor det ikke er muligt at bruge afgifter på energiforbruget af hensyn til konkurrenceevnen. Vi skal fremme energieffektivitet gennem energiledelse og energibevidst projektering, og energiselskabernes aktive involvering i at sikre energibesparelser i erhvervslivet skal bibeholdes. 4Transport med mindre benzin og diesel Danmark har brug for at tøjle transporten, så vi kan nå vores mål for CO 2. Elforbruget til el- og plug-in hybridbiler skal fritages for afgift, indtil de er kommercialiseret. Registreringsafgiften for alle køretøjer skal afspejle den faktiske miljøbelastning. Den danske transportpolitik skal baseres på energi- og klimapolitikken, da vejtransporten tegner sig for 25 procent af det samlede danske energiforbrug. Infrastrukturkommissionen skal derfor inddrage energiforhold i deres anbefalinger, for eksempel udbygning af offentlig transport og incitamenter som roadpricing og bompenge. 6 5 Grønne bygninger med færre watt-timer Nye bygninger skal være energieffektive. Det tages der hånd om via bygningsreglementet. Den store udfordring ligger i den eksisterende boligmasse. Den skal være langt mere energieffektiv og bruge langt mindre varme. Specielt på det område er der brug for en håndfast strategi, så vi for alvor får gjort indhug i bygningernes energifrås. Der må gøres en særlig indsats for at mindske brugen af olie og gas til opvarmning. Vi har brug for en forceret energimærkning af boliger, kontorer og offentlig bygninger og måske progressive ejendomsskatter, der præmierer energieffektive huse. Information skal målrettes forbrugeren, så det bliver overskueligt og let at handle energieffektivt.
Organisering med øje for helheden 7Danmark har brug for en ny organisering af arbejdet 8 med energieffektivitet. Nyorganiseringen skal sikre, at den nuværende energispareindsats fastholdes og udbygges kraftigt med særlig indsats over for de ikke-kvoteomfattede sektorer. Samarbejde mellem de nuværende aktører skal styrkes, ansvarsfordeling skal være tydelig, og de skal have fælles strategi. Danmark har en unik position med energiselskaber, der tager ansvar også for energieffektivisering. Denne position skal udbygges, så de også bidrager aktivt til at løse udfordringerne i de ikke-kvoteomfattede sektorer. Myndighederne, energispareaktørerne og kunderne skal indgå i et partnerskab, der hvert andet år gør status og justerer indsatsen om nødvendigt. Dansk lederskab på normer og standarder Danmark bør arbejde for mere ambitiøse europæiske krav til energieffektiviteten i de produkter, som kan sælges på det europæiske marked. Europa bør gå foran, når det gælder kravene til energieffektiviteten i biler og energiforbrugende produkter. Danmark skal presse på ved at fremlægge egne forslag til fælles europæisk politik for energieffektive produkter. Ikke nødvendigvis for at fastsætte specifikke krav for det danske marked, men for at lægge pres på EU-kommissionen og de øvrige europæiske lande. Danmark skal være foregangsland lige som vi er med kraftvarme, vindmøller og energieffektivitet. 9 Forskning til fremtiden Danmark har brug for flere energieffektive og forbrugervenlige produkter og løsninger på hylderne. Der skal tilføres flere midler til forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af energieffektive produkter til forbrugerne, virksomhederne og offentlige sektor. En del af midlerne skal målrettes effektivisering af varmeforbruget, særligt i den eksisterende bygningsmasse. Horisonterne for bevillinger skal være langsigtede, og bevillingerne skal løbe i mindst ti år ad gangen. Det er helt afgørende, at resultaterne bringes i anvendelse, og der skal sikres en tæt kobling mellem forskningen og de udførende led.
Dansk national energiaftale En række målsætninger for den danske energipolitik er fastlagt i regeringens energipolitiske aftale fra 21. februar 2008. Aftalen rækker frem til 2011 og med sigtepunkt i 2020. Især fokuserer aftalen på at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændsler og øge VE-andelen. I aftalen fremgår nationale danske mål for energieffektivitet og udbygning med VE. Note: I EU s udspil skal Danmark øge VE-andelen til 30 procent i 2020. Danmark og EU bruger to forskellige beregningsmetoder. De 30 procent ifølge EU s beregningsmetode, svarer ifølge den danske opgørelse til 26,8 procent. Sammenhæng mellem mål for energieffektivisering og vedvarende energi Andelen af VE afhænger af energiforbruget. For at nå en andel af vedvarende energi på 20 procent i 2011 kan man anvende energieffektiviseringer eller etablere VE. Jo mindre energiforbrug jo mindre VE-udbygning. Fx kan der laves energibesparelser svarende til energiforbruget i 2.000 husstande i stedet for at etablere en 2 MW havvindmølle til ca. 35 mio. kr. Bruttoenergiforbrug PJ VE-andel pct. 819 863 846 829 6 15,5 20 26,8 1990 2006 2011 2020 Kilde: xxxx 1990 2006 2011 2020 Endeligt energiforbrug Udvikling i energiintensitet 700 600 500 400 300 200 100 0 PJ 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 Transport Husholdninger Ikke energiformål Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Kilde: Energistyrelsens statistik 2006 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 PJ 1980 1990 1995 2000 2003 2004 2005 2006 Kilde: Energistyrelsens statistik 2006 Energiintensitet, endeligt energiforbrug indeks BNP i 2000 priser Endeligt energiforbrug indeks Udviklingen i energiforbruget og udviklingen af energisparepolitikken i Danmark kan på mange måder betegnes som en succeshistorie. Som det fremgår, steg det samlede endelige energiforbrug kun svagt siden 1980. I samme periode er BNP vokset med ca. 50 procent. Det betyder, at energiintensiteten målt som energiforbruget pr. BNP enhed er faldet betydeligt. Bemærk at international skibsfart er indeholdt i BNP men ikke i endeligt energiforbrug. Udarbejdet af Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK-1970 Frederiksberg C Få mere at vide på www.danskenergi.dk Maj 2008