LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB
INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og landskabsstrukturer Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse/udgangspunkt Rumlige og visuelle forhold Delområder Kystlandskabet Planlægningsmæssige udfordringer Landskabsvurdering 3 4 5 6 7 10 10 11 13 14 15 Karakterstyrke Tilstand Oplevelsesrige landskaber, udsigter og landmarks Sårbarhed Strategiske mål Anbefalinger til planlægning og forvaltning 16 18 20 22 24 26 2
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB Landskabets nøglekarakter Karakteristisk for kystlandskabet langs Venø Bugt er den visuelle sammenhæng til bugten, der præger landskabsoplevelsen og er betinget af det let skrånende og bølgede terræn samt landskabets stærkt transparente til åbne karakter. To mindre dalsystemer gennemløber området og tilfører terrænmæssige variationer. Kystlandskabet fremstår intensivt opdyrket med ofte store marker, der er afgrænset af hegn eller spredt bevoksede diger, mens lysåben natur og græsningsarealer ofte ses i dalene. Bebyggelsen består især af små og middelstore gårde, der ligger langs vejene, men området rummer også to hovedgårde og en lille landsby. Tekniske anlæg både i og uden for området indgår i landskabsbilledet. Markerne øst for Sofienlundvej. Midt i billedet ses dallandskabet omkring Hummelmose å Nøglekarakteren er en ultrakort beskrivelse af de mest centrale forhold vedrørende de karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold 3
Beliggenhed og afgrænsning Venø Bugt kystlandskab ligger i kommunens sydøstlige del, hvor det strækker sig langs kysten sydøst for Struer. Gimsing Kvistrup Hovedgård Venø Bugt Volstrup Hovedgård Livbjerggård sommerhusområde Snødder Området er afgrænset som et kystlandskab, der overordnet er orienteret mod kysten og generelt er præget af visuel sammenhæng til vandet. Desuden er det karakteristisk for kystlandskabet, at to dalsystemer udspringer fra syd og strækker sig gennem området til kysten mod nord. Områdets afgrænsning mod syd og vest er i høj grad terrænbestemt enten omkring dalene eller sammenfaldende med kystforlandsgrænsen. Mod øst strækker området sig på tværs af kommunegrænsen til Holstebro Kommune og mod nord er området afgrænset af kysten mod Venø Bugt. Vejrum Kirkeby Hjerm Dalby Huse Der er afgrænset to delområder indenfor karakterområdet, der omfatter hovedgårdene Volstrup Hovedgård og Kvistrup Hovedgård, og det nærmeste omgivende landskab, hvor hovedgårdskarakteren er mest udpræget og uden strukturmæssige forstyrrelser. Kommunegrænse Landskabskarakterområde Kystforland Delområde 4
Geologi Venø Bugt kystlandskab fremstår som en bølget flade, der overvejende er orienteret mod kysten fra randmorænens højderyg. Dalene er generelt smalle og med velmarkerede dalsider, hvilket er med til at give et varieret terræn Karakterområdet udgør en del af en stor moræne, der strækker sig langs Limfjorden. Fra fjorden til området omkring områdegrænsen mod syd og vest har området randmorænekarakter. Morænen gennemskæres af to små dalsystemer, der forgrener sig i området. Langs kysten er der flader af hævet havbund. Mest udbredt er det i den nordvestlige del af området umiddelbart syd for Struer. Jordtypen er domineret af moræneler og ferskvandssand i de små dalstrøg. Langs kysten er jordtypen saltvandsand. Inden for karakterområdet udgør morænen en bølget flade, der overvejende er orienteret mod kysten fra randmorænens højderyg. Dalene er generelt smalle og med velmarkerede dalsider, hvilket er med til at give et varieret terræn. De hydrologiske forhold er især præget af små vandløb i dalstrøgene samt de små flader af hævet havbund langs kysten. 5
Kyst Området afgrænses af Venø Bugt i den vestlige del af Limfjorden. Bugten afgrænser sammen med Venø et lukket rum, der er afgrænset fra den øvrige del af Limfjorden. Afstanden til modstående kyst er 4-13 km. Bølgepåvirkningen er generelt lille, hvilket afspejles i den bugtede kystlinje, den lave kystnære vanddybde (ca. 1 m) og den strandengsbevoksede kyst. Selve kystlinjen tegnes af en forholdsvis bred sandstrand, der i nogen grad er bevokset. Stranden er forholdsvis bred og afgrænses af en overdrevsbevokset kystskrænt Den bugtede kystlinje og korte afstand til modstående kyst afgrænser et lukket landskabsrum omkring Venø Bugt 6
Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Området er præget af intensiv landbrugsproduktion på den bølgede moræne samt de let skrånende dalsider. Dalenes bund og stedvist stejle dalsider fremstår mere naturpræget, ofte som græsningsarealer med lysåben natur. Arealanvendelsen er præget af opdyrkede marker. Skalaen er ofte stor. Markerne afgrænses af transparente hegn eller spredt bevoksede diger De kystnære arealer er afgrænset af jernbanen og landevejen mellem Struer og Vinderup og er præget af stranden samt lysåben natur i form af strandenge samt overdrev på de fossile kystskrænter. Bevoksningsstruktur Det er karakteristisk for området, at bevoksningen er sparsom og overvejende består af transparente hegn og sparsom bevoksning af træer og buske på diger, der tilsammen afgrænser markerne. Omkring dele af bebyggelsen ses bevoksning, men det er ikke et udpræget karaktertræk. Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønsteret er præget af små og middelstore gårde, der overvejende ligger langs vejene Bebyggelsesstrukturen er især præget af små og middelstore gårde, der ligger langs de små veje eller trukket let tilbage på markerne. Enkelte steder ses også huse langs vejene. Bebyggelsen er især samlet i de dele af 7
området, der ligger uden for de oprindelige ejerlav til områdets to hovedgårde. Dermed er der langt mellem gårdene i hele den centrale del af området. Vejrum Kirkeby er den eneste landsby i området. Landsbyen, der sammen med de nærmeste omgivelser er markeret som et kulturmiljø, strækker sig på tværs af et min- dre dalstrøg. Oprindeligt bestod landsbyen af kirken og enkelte gårde, men i dag binder huse landsbyen sammen på tværs af dalen mellem kirken på den ene side og gårdene på den anden side. Dalen er et væsentligt element gennem landsbyen. I den nordøstlige del af området ligger et mindre sommerhusområde mellem kysten og landevejen/jernbanen. Bebyggelsen opleves generelt ikke fra det omgivende landskab. Fra kysten ses bebyggelsen oven for kystskrænten, men uden at præge kystlandskabet væsentligt. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer én kirke, Hjerm Østre Kirke i den østlige del af området. Kirken ligger frit i landskabet og opleves som orienteringspunkt i store dele af den østlige del af karakterområdet. Områdets to hovedgårde opleves især som kulturhistoriske sammenhænge umiddelbart omkring hovedgårdene, mens hovedgårdsstrukturen inden for hovedgårdenes ejerlavsgrænse generelt opleves udvisket. Mest tydelig er strukturen omkring Volstrup Hovedgård, hvor hovedgården opleves i sammenhæng med Volstrup Skov og de store marker afgrænset af diger, men denne sammenhæng udgør kun en lille del af det oprindelige ejerlav. Hjerm Østre Kirke ligger frit i landskabet og opleves som orienteringspunkt i store dele af den østlige del af karakterområdet Der er flere beskyttede diger i området, men de har i dag en brudt struktur uden et tydeligt mønster. Hovedgårdenes jorde er i nogen grad afgrænset af diger, men også her er strukturen ofte brudt. 8
Tekniske anlæg Området er generelt præget af tekniske anlæg i form af vindmøller og højspændingsledninger. To middelstore højspændingsledninger gennemskærer området dels i den nordlige og dels i den sydlige del af området. De tre store vindmøller og en højspændingsledning står i landskabet omkring Kvistrup Hovedgård Tre store vindmøller står i hovedgårdslandskabet mellem Kvistrup og Dalby Huse. Møllernes størrelse betyder, at de skiller sig ud fra de øvrige vindmøllegrupper uden for karakterområdet, der indgår i landskabsbilledet, og ofte fungerer som orienteringspunkter i landskabet. Jernbanen og landevejen mellem Struer og Vinderup forløber i den nordlige, kystnære del af området, hvor disse anlæg afgrænser det kystnære landskab fra det øvrige landskab. Særligt jernbanen med de tilhørende diger og bevoksning danner en barriere i landskabet rumligt og visuelt, især fra kysten. En højspændingsledning forløber langs kysten 9
Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse Den oplevelse af landskabskarakteren, man får ved at færdes i området, har sin oprindelse i tiden for etablering af de store hovedgårde fra slutningen af 1100-tallet samt gennemførelse af landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Det afspejles især i landskabets skala, arealanvendelse samt bebyggelsesstruktur præget af spredt beliggende gårde. Landskabskarakterens oprindelse er en karakteristik af landskabskarakterens kulturhistoriske udgangspunkt Rumlige og visuelle forhold De karaktergivende elementer i form af især markstruktur og bebyggelse afspejler et landskab med en middel til stor skala. Markerne er mange steder store, mens gårdene, med undtagelse af de to hovedgårde, generelt er middelstore. Samtidig tegner de karaktergivende elementer et landskabsbillede med en overvejende enkel karakter. Den sparsomme bevoksning præget af transparente hegn og spredt bevoksede diger betyder, at der generelt er vid udsigt over landskabet, der stedvist brydes af bevoksning og bebyggelse. De vide udsigter understreges af terrænet, der overvejende er orienteret mod kysten. Det er derfor også karakteristisk for landskabsoplevelsen, at der er visuel sammenhæng til Venø Bugt og at modstående kyster afgrænser horisonten. Omkring de små dalstrøg skaber det bakkede terræn lokalt en mere lukket afgrænsning af landskabet. De tekniske anlæg inden for karakterområdet virker kun i mindre grad forstyrrende på landskabsoplevelsen. Mest markant er oplevelsen af de store vindmøller, der på grund af deres størrelse er en skalamæssig kontrast til det omkringliggende landskabs øvrige elementer, herunder det visuelle samspil med Struer, kystlandskabet og andre mindre vindmøller. De vide udsigter, der er karakteristisk for området betyder dog, at den samlede tekniske forstyrrelse af landskabsoplevelsen er præget af de højspændingsledninger og vindmøller, der står i det omkringliggende landskab både i og uden for kommunegrænsen. 10
Delområder Forklaring på afgrænsning af delområder Indenfor et landskabskarakterområde afgrænses områder, hvor arealanvendelse og/eller landskabsstruktur og/eller rumlige/ visuelle forhold adskiller sig fra det samlede landskabskarakterområdes hovedkarakter. Der gives en beskrivelse af nøglekarakteren for de enkelte delområder. Det vil sige en kort beskrivelse af de mest centrale forhold vedrørende de karaktergivende landskabselementer og rumlig visuelle forhold, og hvordan karakteren i delområdet afviger fra hovedkarakteren. Indenfor landskabskarakterområde Venø Bugt kystlandskab er afgrænset to delområder. Volstrup Hovedgård og Kvistrup Hovedgård Herregårdslandskaberne omkring Volstrup Hovedgård og Kvistrup Hovedgård set fra Sofienlundvej De to delområder er især afgrænset af hensyn til de kulturhistoriske sammenhænge, hovedgårdene udgør i landskabet. De karakteristiske hovedgårdsstrukturer fremstår dog generelt svagt i landskabet, hvorfor delområderne kun udgør en mindre del af hovedgårdenes ejerlav. Omkring Volstrup 11
er delområdet afgrænset til at omfatte hovedgården, Volstrup Skov og de omkringliggende store marker, der er afgrænset af en brudt digestruktur. Omkring Kvistrup er delområdet afgrænset til at omfatte hovedgården, Kvistrup Mølle, Kvistrup Skov og de omkringliggende store marker, der også her er afgrænset af en brudt digestruktur. Riskær Bæk set fra Rødebro. Området, der ses på billedet, er afgrænset af Klosterhede Plantage mod vest og Linde bakkeø mod øst. Klosterhede Plantage ses til venstre i billedet. Volstrup Hovedgård Begge områder er præget af store, dyrkede marker afgrænset af spredt bevoksede diger samt karakterområdets eneste skove. Hovedgårdene og Kvistrup Mølle udgør bebyggelsen. Delområdet ved Kvistrup Hovedgård rummer tre store vindmøller og krydses af en højspændingsledning. Delområdet ved Volstrup Hovedgård rummer ingen større tekniske anlæg men afgrænses mod nord af jernbanen. Lige som den øvrige del af karakterområdet er områderne præget af en overvejende åben karakter, dog med skovene som rumligt afgrænsende elementer. Landskabet omkring Kvistrup Hovedgård er moderart forstyrret af vindmøller og højspændingsledninger. Kvistrup Hovedgård 12
Kystlandskabet Kystforlandet Hele karakterområdet, med undtagelse af de sydligste dele af de små dalstrøg, ligger inden for kystforlandsgrænsen, da netop den visuelle sammenhæng til Venø Bugt begrunder områdets afgrænsning mod syd og vest. Landskabskarakteren i kystforlandet er derfor sammenfaldende med den ovenfor beskrevne landskabskarakter. Visuelle forhold Hele karakterområdet, med undtagelse af de sydligste dele af de små dalstrøg, ligger inden for kystforlandsgrænsen. I det fjerne skimtes Limfjorden I det kystnære landskab nord for landevejen/jernbanen knytter de visuelle forhold sig især til udsigten på langs af den bugtede kystlinje og på tværs af Venø Bugt til modstående kyster De visuelle forhold i kystforlandet er ligeledes sammenfaldende med ovenstående beskrivelse af karakterområdets visuelle forhold i øvrigt. Særligt for oplevelsen af landskabet er, at der er visuel sammenhæng til Venø Bugt. I det kystnære landskab nord for landevejen/jernbanen knytter de visuelle forhold sig især til udsigten på langs af den bugtede kystlinje og på tværs af Venø Bugt til modstående kyster. Bugtens form afgrænser sammen med Venø et lukket landskabsrum omkring den store vandflade. Karakteren af det kystnære landskab langs bugten og på modstående kyster har derfor stor betydning for den kystnære landskabsoplevelse. 13
Planlægningsmæssige udfordringer De planmæssige udfordringer er, at sikre, at de særlige udsigter med visuel sammenhæng til Venø Bugt opretholdes og ikke forstyrres/begrænses af fremtidig udvikling, herunder evt. indpasning af skov, store landbrug og nye tekniske anlæg 14
LANDSKABSVURDERING - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB Udsyn mod dallandskabet syd for Volstrup Skov 15
Karakterstyrke Landskabskarakterens styrke vurderes med afsæt i, hvor tydeligt nøglekarakteristika fremstår (deres tilstedeværelse og tydelighed) landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse afspejles i karakteren karakteren afspejler samspil mellem naturgrundlag* og kulturgeografiske** strukturer. * Et områdes naturskabte landskabselementer i form at geologiske dannelsesformer, jordbund, ** Gren inden for geografi, terrænformer og vandelementer. der beskriver samspillet mellem befolkningsmæssige forhold og naturforhold. Kommunegrænse Landskabskarakterområde Karakteristisk Kontrasterende 16
Karakteristisk Hele karakterområdet med undtagelse af de to hovedgårde med nærmeste omgivelser De karaktergivende elementer og strukturer, som de er beskrevet i det foregående, fremstår tydeligt i hele karakterområdet, herunder terrænet orienteret mod kysten gennemskåret af små dalstrøg samt landskabets overvejende intensivt opdyrkede præg og vide udsigter. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse, der især er knyttet op på landboreformernes gennemførelse men også de to hovedgårde, er ligeledes tydelig i hele området. Det afspejles især i markstrukturen og bebyggelsesstrukturen. Arealanvendelsen præget af intensivt landbrug på den bølgede/småbakkede moræne og afgræsning i de små dalstrøg afspejler et fint samspil mellem landskabets kulturbetingede benyttelse og de naturgeografiske forhold. Kontrasterende Volstrup Hovedgård og Kvistrup Hovedgård samt deres nærmeste omgivelser Omkring de to hovedgårde er landskabet generelt præget af en større skala end i det øvrige karakterområde, hvilket afspejles i selve hovedgårdens bygningsmasse samt markstrukturer. Hovedgårdslandskabernes karakteristiske karaktertræk i form af bl.a. store marker afgrænset af diger, skove og hovedgård med park og allé fremstår mest tydeligt i hovedgårdenes nærmeste omgivelser. Hovedgårdenes ejerlav fremstår i deres helhed med en til dels udvisket hovedgårdskarakter. De kontrasterende delområder er derfor afgrænset til kun at omfatte dele af hovedgårdenes oprindelige ejerlav. Landskabskarakterens oprindelse som hovedgårdslandskaber er i de afgrænsede delområder tydelig, særligt fordi selve hovedgården og skovene her indgår i landskabsbilledet. Hovedgårdene er traditionelt placeret steder, hvor de naturgivne forhold er gunstige i forhold til både intensiv markdrift, græsningsarealer og skov, hvilket afspejler et fint samspil mellem områdernes kulturbetingede benyttelse og naturgeografi. 17
Tilstand Med baggrund i landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er der foretaget en vurdering af intakthed i forhold til landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse vedligeholdelsesmæssig tilstand af de karaktergivende elementer graden af forstyrrelse (tekniske anlæg, støj og lignende) På baggrund heraf vurderes tilstanden som god, middel eller dårlig. Kommunegrænse Landskabskarakterområde Middel God 18
Middel tilstand Hele karakterområdet med undtagelse af de to hovedgårde med nærmeste omgivelser Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse: Landboreformernes gennemførelse og de to hovedgårde. Intaktheden af de karaktergivende elementer vurderes at være middel til god. Bebyggelsesstrukturen er nærmest intakt, mens der med tiden er nedlagt markveje og enkelte hegn og diger. Det betyder, at markerne med tiden er blevet større. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes overvejende at være middel. Landskabet fremstår moderart forstyrret af vindmøller og højspændingsledninger. I denne vurdering har det betydning, at også vindmøller og højspændingsledninger i det omgivende landskab indgår i landskabsbilledet og bidrager til den samlede oplevelse af landskabet i dette karakterområde. Kvistrup Hovedgård samt de nærmeste omgivelser Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse: Hovedgårdslandskab. Inden for det afgrænsede delområde fremstår hovedgårdsstrukturen i høj grad intakt sammenlignet med de historiske kort fra slutningen af 1800-tallet. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer, herunder diger, skov, hovedgård og mølle, vurderes overvejende middel. De store vindmøller står i dette område og tilfører hovedgårdslandskabet en teknisk forstyrrelse. God tilstand Volstrup Hovedgård samt de nærmeste omgivelser Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse: Hovedgårdslandskab. Inden for det afgrænsede delområde fremstår hovedgårdsstrukturen i høj grad intakt sammenlignet med de historiske kort fra slutningen af 1800-tallet. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer, herunder diger, skov og hovedgård, vurderes god. Området opleves uden væsentlig forstyrrelse. 19
Oplevelsesrige landskaber, udsigter og landmarks Kommunegrænse Landskabskarakterområde Oplevelsesrigt landskab Område med særlige udsigtsmuligheder Udsigtspunkt Landmark 20
Stedbundne oplevelsesmuligheder Volstrup Hovedgård samt de nærmeste omgivelser Den kulturhistoriske sammenhæng omkring hovedgården. Særlige udsigter I hele kystforlandet er der særlige udsigtsmuligheder over landbrugslandskabet med Venø Bugt og modstående kyster som baggrund. Landmarks Hjerm Østre Kirke udgør et væsentligt orienteringspunkt i store dele af landskabet. Vejrum Kirke, der ligger indenfor nabokarakterområde Fousing - Vejrum - Hjerm landbrugsflade på kanten af dallandskabet, udgør et orienteringspunkt i og omkring dalen. 21
Sårbarhed Kommunegrænse Landskabskarakterområde Særligt sårbare landskaber Særligt sårbare udsigter 22
Særligt sårbare områder Området generelt Hele karakterområdet er vurderet særligt sårbart. Betydende for denne vurdering er især, at hovedparten af området er udpeget som kystforland, der er sårbar over for ændringer, der kan forringe oplevelsen af kystlandskabet. De små dalstrøg er desuden sårbare over for ændringer, der slører de geologiske strukturer eller forringer samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Endelig er landskabet omkring de to hovedgårde sårbare over for ændringer, der forringer de kulturhistoriske sammenhænge. Skov er ikke en del af hovedkarakteren, men det vurderes at kunne indpasses i det omfang, det ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet og de særlige udsigter til Venø Bugt. Området vurderes derfor sårbart over for indplacering af tekniske anlæg, der kan virke forstyrrende eller uroligt i landskabsbilledet. Tilsvarende vurderes oplevelsen af kystlandskabet sårbar over for nyt markant landbrugsbyggeri. Det gælder dog ikke hovedgårdslandskaberne, når bygninger placeres i tilknytning til eksisterende bygninger og tilpasses den eksisterende karakter. 23
Strategiske mål Kommunegrænse Landskabskarakterområde Strategiske mål Vedligeholde Beskytte Strategiske mål, udsigt Beskytte 24
Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes Hele området er udpeget som område der skal beskyttes. Det skyldes især, at hele kystforlandet samt de små dalstrøg er vurderet særligt sårbare. Omkring hovedgårdene er der desuden et beskyttelseshensyn, der er betinget af den kulturhistoriske fortælling. Områder, hvor udsigter bør beskyttes I hele kystforlandet er der særlige udsigter med relation til Venø Bugt, der skal beskyttes. Det betyder, at der her ikke må ske ændringer, der kan forringe eller begrænse de særlige udsigtsmuligheder og den visuelle sammenhæng til Venø Bugt. Beskyttelsesmålsætningen betyder, at der ikke må ske ændringer, der forringer oplevelsen af kystlandskabet, de små dalstrøg eller de kulturhistoriske strukturer omkring de to hovedgårde. Der skal lægges vægt på at bevare og gerne styrke de karaktergivende mønstre og strukturer. 25
Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren Landskabet bør opretholdes som et landbrugslandskab præget af de visuelle sammenhænge til Venø Bugt og samspillet med de små dalstrøg. De to hovedgårde bør være de eneste sammenhænge præget af stor skala. I det øvrige landskab bør skala i bebyggelse og arealanvendelse fastholdes i middel skala. Natur Udbredelse/forbedring af lysåben natur i dalene vil styrke den landskabelige oplevelse af dalene samt styrke samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse. I det kystnære landskab vil pleje af strandenge langs kysten styrke den landskabelige oplevelse af kystlandskabet. Skov Skov er ikke en del af hovedkarakteren. Evt. ny skov bør kun rejses, hvis det ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet og de særlige udsigtsmuligheder. Skovene bør udgøre små skovparceller og sikre udsigtskiler mod kysten. Bebyggelse Stort eller markant landbrugsbyggeri bør undgås. Der bør lægges vægt på, at nyt landbrugsbyggeri placeres lavt i terræn, så udsigterne og de visuelle sammenhænge til Venø Bugt påvirkes mindst muligt. I tilknytning til hovedgårdene bør der lægges stor vægt på, at den samlede bygningsmasse fremstår harmonisk og at nyt landbrugsbyggeri tilpasses den eksisterende karakter. Anden ny bebyggelse bør understøtte den eksisterende bebyggelsesstruktur tegnet af små og middelstore ejendomme beliggende langs vejene. Der bør lægges stor vægt på, at nyt byggeri ikke forstyrrer eller forringer oplevelsen af kystlandskabet, herunder de særlige udsigtsmuligheder og visuelle sammenhænge til Venø Bugt. Tekniske anlæg Området bør ikke tilføres nye tekniske anlæg, der kan forstyrre eller forringe oplevelsen af kystlandskabet. Derfor bør der bl.a. ikke rejses nye vindmøller, herunder hustandsmøller, luftledninger, master og lignende. Jordlægning/nedtagning af højspændingsledningen, der krydser den nordlige del af området, vil forbedre oplevelsen af det kystnære landskab samt medvirke til at forbedre landskabskarakterens tilstand. Anbefalingerne er Plan og Miljøs anbefalinger alene baseret på intentionen om, at tilgodese landskabelige interesser. Manglende hjemmel i lovgivningen eller hensyn til øvrige interesser i det åbne land, der skal inddrages i interesseafvejningen, kan bevirke at anbefalingerne ikke følges 26