- Byg højt, byg lavt byg stort, byg småt byg rundt, byg sundt byg ude, byg inde. - er det fremtidens byggemateriale?

11/5/2008 - Byg højt, byg lavt byg stort, byg småt byg rundt, byg sundt byg ude, byg inde. SPECIALE POREBETON - er det fremtidens byggemateriale? 08bt24: 4. semester byggetekniker Mads Sørensen

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 3. Problemformulering... 5 4. Generelt om porebeton... 7 5. Anvendelse af porebeton... 8 6. Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer... 9 6.1 Bæreevne og stabilitet... 9 6.2 Isoleringsevnen... 11 6.3 Brandsikkerhed... 16 6.4 Lydisolering... 19 6.5 Fugt og råd... 22 6.6 Prissammenligning... 26 6.7 Arkitektoniske muligheder... 27 7. Hvilke krav er der til fremtidens byggeri?... 28 7.1 Et passivhus i Danmark... 29 8. Hvad siger miljøet?... 30 8.1 Hvordan afgives der CO 2?... 30 8.2 Genbrug/bortskaffelse.... 30 9. Konklusion... 31 10. Litteraturliste... 32 11. Bilagsliste... 32 11.1 Bilag 1 Email til H+H Danmark A/S Spørgsmål omkring passivhuse.... 33 11.2 Bilag 2 Email fra H+H Danmark A/S Svar omkring passivhuse.... 34 11.3 Bilag 3 Email til H+H Danmark A/S Spørgsmål omkring lyd.... 35 11.4 Bilag 4 Email fra H+H Danmark A/S Svar omkring lyd.... 36 11.5 Bilag 5 Dugpunktsberegning af Celblokken.... 37 12. Fodnoter... 38 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Forord 2

1. Forord Valget af dette speciales emne Porebeton er det fremtidens byggemateriale, er fra starten et ukendt område for mig. Jeg har gennem mit studie ikke arbejdet med dette materiale og dets egenskaber i nogen projekter, men jeg havde set materialet blive brugt på en byggeplads under et byggepladsbesøg med skolen. Jeg synes straks at materialet så spændende ud, og stillede straks et par spørgsmål til byggelederen. I dette byggeprojekt blev porebeton brugt som supplement til byggeriet. Siden den oplevelse har jeg haft lyst til at lære mere om disse hvide blokke, og derfor tænkte jeg at det var oplagt at skrive om det i mit speciale, og samtidig få en dybere indsigt i fremtidens krav til byggematerialer. Dette speciale er udarbejdet i tidsperioden uge 39 45 år 2008, henholdsvis på Erhvervsakademiet i Århus, samt hjemme hos mig selv. Jeg vil godt takke H+H Danmark A/S for deres tid til at svare på spørgsmål, og herunder især Jacob Christensen, for hans meget brugbare sparring til udarbejdelse af denne rapport. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Forord 3

2. Indledning Regeringen har meddelt, at energikravene (isoleringen) til nybyggede danske huse skal strammes med 25 procent hver femte år. Dette sker henholdsvis i år 2010, 2015 og 2020. I Danmark er der lagt op til, at alle nye huse fra år 2020 skal opføres som de meget miljøvenlige passivhuse, som kun bruger omkring 25 % af det energiforbrug det kræver i dag, at varme et hus op. I andre lande i Europa indføres passivhuskravet tidligere, så det er muligt at EU tvinger Danmark til at indføre det tidligere. Lige meget hvornår det bliver, er det i hvert fald ved at være på tide at vi tager fremtiden seriøst. Årsagen til, at de nye energikrav rammer kravet til isoleringen af byggeriet skyldes, at der på sigt kan spares rigtig mange ressourcer til energiforbruget. I Danmark udgør andelen af det samlede energiforbrug til opvarmning i øjeblikket 40 %. Derfor vil en stramning af reglerne også medføre et permanent 40 % lavere energiforbrug i fremtiden, hvilket vil have mærkbare resultater. Problemet er bare at der endnu ikke er særlig stor erfaring med at bygge passivhuse i Danmark. Det betyder at det kan være svært at finde håndværkere, der kan udføre byggeriet, og at finde materialer og produkter, der lever op til kravene. Men det er bare et spørgsmål om tid før erfaringerne kommer, noget helt andet er at bruge materialer der kan leve op til fremtidens krav, og i så fald hvilke? 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Indledning 4

3. Problemformulering Jeg har valgt at lave en analyse af emnet; Porebeton er det fremtidens byggemateriale? I denne rapport vil jeg belyse, hvad porebeton er, og sammenligne det med andre byggematerialer i byggebranchen, og herudfra analysere fordele/ulemper ved brug af porebeton som byggemateriale. Min påstand er at porebeton er et meget nemt materiale at forarbejde samt holdbart byggemateriale, som kan erstatte eller bruges som supplement til mange andre byggematerialer allerede i dag, men kan det også bruges i fremtidens passivhus byggeri? Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af hvor godt porebeton er sammenlignet med andre byggematerialer, og slå fast om porebeton er bæredygtigt i forhold til fremtidens krav til passivhuse? For at finde disse svar, vil jeg undersøge følgende: 1. Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med tegl, træ og alm. beton. Jeg vil tage følgende områder og sammenligne: Bæreevne og stabilitet Hvor god er isoleringsevnen? Er det brandsikkert? Er det lydisolerende? Er det modstandsdygtigt overfor fugt og råd? Pris hvad koster én kvm? Hvilke arkitektoniske muligheder er der? 2. Hvilke krav er der til fremtidensbyggeri: Hvilke krav er der ifølge bygningsreglementet? Overholder porebeton disse krav? 3. Hvad siger miljøet? Hvordan afgives der CO 2. Genbrug/bortskaffelse. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Problemformulering 5

Afgrænsning De materialer jeg vil sammenligne porebeton med er følgende: tegl, træ og alm. beton. I denne sammenhæng fokuserer jeg hovedsageligt på ydervægge i enfamiliehuse. Dvs. jeg sammenligner ikke etagedæk, sommerhuse og industri områder. Jeg vil geografisk afgrænse denne rapport til Danmark, da jeg hellere vil fordybe mig, end at lave en mere overfladisk undersøgelse, der kan dog være henvisninger til andre steder i verden som jeg vil bruge til at underbygge sagens kerne. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i de materialer og produkter vi har i dag, og de løsninger og tal der findes i dag, dog vil der være henvisning til fremtidens krav i bygningsreglementet. Når der bliver henvist til et produkt i denne rapport, har jeg valgt at begrænse mig til kun at bruge produkter fra H+H Danmark A/S. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Problemformulering 6

4. Generelt om porebeton Porebeton - også kaldet gasbeton, består af sand, kalk, vand, cement og lidt aluminiumspulver, med andre ord "naturens egne stoffer". Man laver denne masse om til blokke som man kan bruge som byggeklodser til mange formål i byggeindustrien. Aluminiumspulveret virker som et slags bagepulver og får blandingen til at "hæve" og blive fyldt med lufthuller. Porebeton isolerer relativt godt på grund af lufthullerne i betonen, samt at det kan optage og afgive fugt og varme. Råd og svamp har svært ved at leve på porebeton, da materialet er uorganisk, hvilket gør porebeton til et allergi venligt materiale, der skaber et behageligt indeklima. Porebeton kan produceres i forskellige densiteter, som derved giver porebetonen forskellige egenskaber. En tung porebeton vil bl.a. have en højere trykstyrke, mens isoleringsevnen vil være ringere, end en tilsvarende let porebeton. Porebeton kan støbes i alle former, og sammenholdt med den lave densitet, er det muligt, at montere med håndkraft og/eller mindre løftemateriel. Porebeton kan anvendes både som inder- og ydervægge, samt som massive porebetonvægge, hvilket gør det til et bredt anvendeligt materiale. Da porebetonen samtidigt er let at bearbejde, er fleksibiliteten for materialet meget stor. Figur 1 Eksempel på opbygning af porebeton, der efterfølgende bliver fuldspartlet. Normalt bliver porebetonvægge fuldspartlet, før de bliver malet. I sjældne tilfælde er porebetonvæggen også pudset, inden den bliver malet. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Generelt om porebeton 7

Speciale POREBETON ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE? 5. Anvendelse af porebeton Der findes forskellige firmaer som laver produkter af porebeton, den største i Danmark er H+H Danmark A/S. Faktisk er de den ledende europæiske leverandør af løsninger inden for dette materiale, og derfor har jeg valgt at bruge dem som eksempel, når det handler om anvendelse af porebeton. H+H Danmark A/S har mange forskellige produkter til forskellige opgaver. Fx så har de Celblokken som kan anvendes som ydervæg i en massiv porebetonkonstruktion. Celblokken kan lægges på to forskellige måder, så ydervæggen bliver enten 365 mm eller 500 mm tyk. Normalt anvendes 365 mm tykkelse. Figur 3 Bemærk de udfræsede håndtag, der gør håndteringen på byggepladsen lettere. Figur 2 Celblokken har dimensionerne 300 og 365 mm i bredden, 200 mm i højden og 500 mm i længden. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Anvendelse af porebeton 8

6. Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 6.1 Bæreevne og stabilitet Indervægge af porebeton indgår oftest i husets bærende og stabiliserende system af vægge. Indervægge af porebeton har så god en bæreevne, at det er muligt at bygge huse af porebeton i helt op til to-tre etagers højde. Men da porebeton er et isolerende byggemateriale og derfor et meget let byggemateriale, er det muligt at man skal kompensere for manglende tyngde. Til dette formål anvendes forankringsteknikken som sikring mod glidning og for at væggene bliver stående. Porebetonen har gode styrkeparametre, som giver gode skivestyrker. Ifølge H+H Danmark A/S så er der normalt rigeligt med kapacitet i væggene til almindeligt byggeri. Selve styrken/bæreevnen bestemmes ud fra materialets densitet: Densitet 375 (kg/m 3 ) Er en densitet som er optimeret isoleringsmæssigt, og er udviklet primært til isolerende ydervægge, der pudses eller beklædes udvendigt. Densitet 535 (kg/m 3 ) Er en densitet som optimerer bæreevnen, og er udviklet primært til bærende og stabiliserende bagmure, skillevægge og lejlighedsskel. Dragere Ved brug af dragere, anvender man vederlagsplader med tilhørende centreringsplader for at undgå kantafskalninger og revner i væggene. Porebeton har altså rigeligt med styrke til at det kan bruges stort set alle steder i et almindeligt byggeri. Figur 4 Eksempel på drager der ligger af på porebetonvæg, med anvendelse af vederlagsplader og centreringsplader. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 9

Forskellige materialer i skemaform med hensyn til bæreevne m.m.: Materiale Trykstyrke i (MPa 1 ) ii Densitet iii (kg/m 3 ) Porøsitet iv (%) Porebeton 2-3 400-650 75-85 Konstruktionstræ 10-30 400-580 63-73 Tegl, mellembrændt 50 1400-1800 30-50 Beton 50 2350-2450 5-10 Bygningsmaterialer Grundlæggende egenskaber af Finn R. Gottfredsen og Anders Nielsen (1 udgave, 4. oplag 2006). 50 50 Porebeton Konstruktionstræ Tegl Beton 2450 85 65 30 1800 50 3 500 500 10 Trykstyrke Densitet Porøsitet Porebeton har den ringeste trykstyrke, men på trods af det, så er bare 100 mm porebeton, nok til at være bærende i et alm. enfamiliehus. Kommer vi op i større byggerier er man nødsaget til en tykkere bagmur, hvilket sagtens kan fås i porebeton. Porebeton vejer omkring det samme som konstruktionstræ, hvilket vil sige at det er muligt at montere uden alt for meget maskineri, modsat fx beton. Porebeton har den unikke evne at det kan indgå i de bærende og stabilisere konstruktioner samtidig med at porebeton bidrager til energirammen. Modsat tegl og beton som kun bidrager til det bærende. Email fra Jacob Christensen, H+H Danmark A/S Hvad angår porøsiteten så er den meget høj i porebeton, hvilken kun er godt for isoleringsevnen. 1 1 MPa = 102 ton/m² 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 10

6.2 Isoleringsevnen Et materiales isoleringsevne er ret relevant, da man kan spare mange penge ved god isolation, samt at det er meget vigtigt for et godt indeklima i boligen, og for miljøet. Et materiales isoleringsevne angives med en U-værdi. Denne værdi beregnes via en formel, som på grundlag af målinger af materialets varmeledningstal (Lampda) og tykkelse (m), kan fortælle hvor godt et materiale eller en konstruktion isolere. Varmeledningstallet er et udtryk for materialets modstand mod at føre varme fra den ene side til den anden. Jo lavere varmeledningstallet er for det enkelte materiale, jo bedre. Det samme gælder for U-værdien. (Se figur 5: En massiv Celblok ligger tættest op af isolering, Celblokken er et H+H produkt). Figur 5 I diagrammet er der vist nogle traditionelle byggematerialer. Eksempel på U-værdi beregning for massiv ydervæg: MASSIV YDERVÆG: Tykkelse i m Lampda U-værdi Celblokken 0,365 0,10 3,65 Facadepuds 0,010 0,22 0,05 Samlet = 0,375 0,26 Min. 0,40 W/m 2 K ifølge BR08 Ydervægge opført af Celblokken har ingen ventilationsvarmetab i modsætning til den traditionelle hulmur, da der ikke skal ventileres for at fjerne fugt. For at få en fornemmelse af hvor god denne konstruktion er, vil jeg sammenligne den med en standard ydervægskonstruktion af tegl-tegl: 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 11

KONSTRUKTION: Tykkelse i m Lampda U-værdi Tegl, indv. 0,108 0,62 0,17 Isolering 0,192 0,036 5,33 Tegl, udv. 0,108 0,75 0,144 Samlet = 0,408 0,18 (Korrigeret) Eksemplet med tegl-tegl isolere bedre end eksemplet med porebeton, men bemærk at tykkelsen på vores porebeton konstruktion er 375 mm i tykkelsen, hvorimod vores teglvæg har en tykkelse på 408 mm. Porebeton væggen er altså smallere og betyder derfor at der er mere nettoareal indenfor i boligen. Det betyder også at der stadig er mulighed for at bruge mere porebeton for, at komme op på samme tykkelse som vores tegl-tegl konstruktion. Det der især er værd at bemærke er, at lampda værdien på porebeton er betydeligt bedre end en alm. teglsten, hvorfor jeg har lavet dette eksempel på hvad der vil ske hvis vi erstattede tegl, med porebeton og stadig beholdte isoleringen. KONSTRUKTION: Tykkelse i m Lampda U-værdi Multiplade 0,100 0,140 0,71 Isolering 0,190 0,036 5,33 Multiplade 0,100 0,140 0,71 Facadepuds 0,010 0,22 0,05 Samlet = 0,402 0,14 Multipladen er et H+H produkt. (Med plads til ventilationsspalte, derfor kun 0,190 m isolering). Dette giver altså en meget lav U-værdi, samt at væggen faktisk også er lidt tyndere. Til fremtidens skærpede isoleringskrav, vil det klart være en fordel at anvende porebeton, frem for tegl. At anvende 100 mm porebeton som bærende bagmur er muligt, skulle dette ikke være nok til nogle boliger, kan man fx få multipladen op i 200 mm. 2 Vægge af Celblokken giver et godt indeklima. Dels kan væggene ånde, så det altid føles behageligt indendøre, og dels kan de med deres solide masse optage solvarmen om dagen og langsomt afgive den igen til bygningens beboere om aftenen, når udetemperaturen falder. Dette er muligt, fordi væggen er kompakt og ikke har ventilerende mellemlag, hvori solvarmen ventileres bort. H+H Danmark A/S 2 Bekræftet af H+H gennem telefon samtale. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 12

Andre materialers isoleringsevne til sammenligning Der er - som det ses på nedenstående tabel - meget stor forskel på, hvor gode forskellige materialer er til at lede varme. Eksempelvis er isoleringsmaterialer ekstremt dårlige varmeledere, hvilket kun er godt. Jo lavere λ-værdi, jo bedre er det for isoleringsevnen, og i sidste ende kommer det din egen elregning og miljøet til gode. Materiale λ-værdi (W/mK) Porebeton 0,10-0,14 Beton 0,8-1,7 Mursten 0,49-0,74 Træ (fyr) 0,12 Isoleringsmaterialer 0,03-0,10 (Tal fra bolius.dk) 3 2,5 2 1,5 1 Max. Min. 0,5 0 Porebeton Beton Tegl Træ (fyr) Isolering Et materiales λ-værdi afhænger af materialernes densitet og porøsitet, derfor kan den varierer afhængig af hvordan materialet produceres. Blandt disse materialer er det faktisk porebeton der isolere bedst - efter isolering selvfølgelig. Men isolering har ikke porebetonens mulighed for at medvirke til det bærende og stabiliserende, samt andre fordele som vil blive belyst i resten af rapporten. Men lad os starte med at se på hvilke krav der er til fremtidens huse, hvad angår isolering, og hvilke andre fordele der er ved porebeton i denne forbindelse. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 13

Isolering i fremtidens huse Fremtidens huse bliver de såkaldte passivhuse, hvilket bliver et krav i Danmark i år 2020. 3 Passivhuse er særdeles godt isoleret, typisk er der 30-40 centimeter isolering. Det betyder, at der i et passivhus bruges godt 75-80 % mindre energi til opvarmning, end i et normalt hus. Men før passivhusene bliver et krav, så kommer de såkaldte lavenergihuse, hvilket allerede i dag er en realitet i Danmark, og det er også en realitet at bygge lavenergihuse af massive porebeton vægge, her kan man også godt bruge Celblokken. Man kan enten vende blokken 90 o så man får længden af blokken til at blive til tykkelsen af væggen, nemlig 500 mm. Der er også mulighed for at anvende en konstruktion med isolering samt porebeton. Hvad er et lavenergihus? Lavenergihuse er huse, som lever op til særligt skrappe energikrav, der er defineret i bygningsreglementet. Der er to klasser lavenergihuse: Klasse 1, som maksimalt må bruge halvt så meget energi som et almindeligt enfamiliehus. (Krav i 2015) Andre fordele ved porebeton En væg af porebeton har som tidligere nævnt et lavt varmeledningstal (λ-værdi) og føles derfor lun at være i kontakt med, og man kan sidde tæt på væggen uden at få en fornemmelse af kuldestråling. Hvad angår varmebudgettet så er det væsentligt, at klimaskærmen er tæt, særligt når det blæser. Ved at anvende massive porebeton blokke sikrer man, at der ikke er ventilationstab/luftskifte i selve klimaskærmen. Netop tæthed er en væsentlig faktor for energiforbruget, da det kun er tætte huse der kan holde på varmen. Klasse 2, som maksimalt må bruge trefjerdedele af den energi, som må bruges i et almindeligt enfamiliehus. (Krav i 2010) 3 Bolius.dk 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 14

Kuldebroer ved vinduer Vi har altså fået slået fast at porebeton kan give nogle rigtig gode fordele, men hvordan klarer materialet sig omkring de svage områder, nemlig kuldebroer ved vinduer. Eksemplet her sammenligninger Celblokken ved vinduer og traditionelle false ved vinduer. Som det kan ses på temperaturkurverne, så ligger kurverne med en god stor og ensartet afstand i Celblokvæggen, fordi Celblokkens fals er væsentligt bedre isolerende end én almindelig hulmur. Celblokken forbruger ca. 50% mindre energi ved falsen. Når alle faktorer ψtotal sammenlignes, er Celblokkens kuldebrosisolering særdeles effektiv. Se tabel. Konstruktionseksempler ψ sa ψ k U fals U væg Bredde fals ψ total CelBlokken 0,03 0,00 0,27 0,27 0,00 0,03 Porebetonfals: 30mm 0,03 0,00 0,54 0,27 0,10 0,06 isolering Teglstensfals: 30mm 0,03 0,01 0,65 0,27 0,11 0,08 isolering Porebetonfals: 50mm 0,01 0,00 0,43 0,27 0,10 0,03 isolering Teglstensfals: 50mm 0,01 0,00 0,50 0,27 0,11 0,04 isolering (Beregning fra H+H) Min. 0,06 W/mK ifølge BR08 Disse resultater er ikke til at tage fejl af, det er helt klart en fordel at bruge porebeton, hvad angår isoleringsevnen omkring vinduer. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 15

6.3 Brandsikkerhed Hvad angår brand, så er der meget stor forskel på byggematerialers reaktion under brand. Derfor har man valgt at inddele dem i følgende klasser for at kunne skelne deres reaktion: A1, A2, B, C, D, E, F. Klasse A1 er højeste kravniveau, som ikke kan kombineres med tillægsklasser. Klasse A2, B, C, D skal altid kombineres med tillægsklasse for røg (s) og brændende dråber (d). Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed. BR08 Der anvendes følgende tillægsklasser: s1 meget begrænset mængde af røgudvikling s2 begrænset mængde af røgudvikling s3 intet krav til mængde af røgudvikling d0 ingen brændende dråber eller partikler d1 brændende dråber eller partikler i begrænset mængde d2 intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler Klasse E kan enten stå alene eller kombineres med d2. Klasse F indebærer ingen krav og kan ikke kombineres med tillægsklasser. Porebeton kan ikke brænde (Klasse A1), og derfor er vægge af porebeton brandklassificeret højt. Brandmodstandsevne Men brandklasser er ikke de eneste kategorier man inddeler byggematerialer i. Man bruger forskellige kriterier for at fastslå materialernes følgende ydeevnekriterier: R = Resistence/bæreevne (Er relevant for bærende bygningsdele, der vil stå beskrevet hvor mange minutter materialet kan modstå branden før deformation.) E = Entegrity/integritet (Er relevant for adskillende bygningsdele, og beskriver hvor godt det kan modstå flammer.) I = Isolation (Er relevant for adskillende bygningsdele, og beskriver at det kan isolerer branden i de antal min der er beskrevet.) 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 16

En 10 cm tyk porebetonvæg som multipladen er brandklassificeret som REI 60 i det nye europæiske system, som svarer til BS60 i det tidligere danske system. Det vil sige, at væggen kan holde til en brand i en time uden at kollapse eller blive beskadiget. En 15 cm tyk porebetonvæg er brandklassificeret som REI 120 i det nye europæiske system, som svarer til BS120 i det tidligere danske system. Det vil sige, at væggen kan holde til en brand i to timer uden at kollapse eller blive beskadiget. Porebeton giver altså en meget effektiv brandsikring, uden røg og brændende dråber, men hvordan forholder det sig under længere tids brandpåvirkning? Det vil jeg beskrive i de kommende afsnit, samt sammenligne med andre materialer. Porebeton og brand Porebeton er som sagt et ubrændbartmateriale, men der sker dog ændringer i trykstyrken efter at materialet har været opvarmet til forskellige temperaturer. Styrken starter med at stige, men falder så igen ved temperaturer over ca. 400 o C. Omkring 700 o C passeres den oprindelige styrke og omkring 1000 o C begynder materialet at blive nedbrudt. Dvs. at porebeton ikke taber styrke før temperaturen kommer op på omkring 700 o C. (Se figur 6) Figur 6 Ændringen i styrken for porebeton efter opvarmning til forskellige temperaturer. Tegl og brand Tegl skades meget lidt så længe det ikke udsættes for temperaturer på maksimalt 800 o C. Tegl er ubrændbart men hvis det afkøles meget hurtigt efter en opvarmning kan der dannes revner. Mørtelen er det svage led i murværk af tegl. Kalkmørtel begynder at nedbrydes ved en temperatur på ca. 500 o C og kalkcementmørtel ved en temperatur på ca. 600 o C. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 17

Træ og brand Træ er et brandbart materiale. Antændingstemperaturen ligger i området fra 250 o C til 280 o C. Træets geometri påvirker brændbarheden, den forringes hvis træet er høvlet eller har rundede kanter. Træ som i lang tid udsættes for temperaturer over 100 o C, tørrer efterhånden ud hvorefter en begyndende forkulning indtræffer. Beton og brand Når beton opvarmes vil vandet i porerne begynde at fordampe. Omkring en temperatur på 600 o C fordamper vandet i betonen, hvorved cementpastaen (cement, vand) svinder. Dette sker samtidig med at tilslagets (sand, sten) volumen stiger som følge af temperaturudvidelser. Disse ændringer betyder, at betonens trykstyrke typisk er faldet til under halvdelen. Det kemiske bundne vand forsvinder efterhånden også, og ved ca. 1000 o C er alt det kemiske bundne vand væk. Betonen har dermed tabt hele sin styrke. Forskellige materialer i skemaform med hensyn til brand: Materiale Klasse Antændingstemperatur ( o C) Tager skade ved Porebeton A1 Ubrændbart 700-1000 o C Træ B Brændbart ved 250-280 o C 100 o C Tegl A1 Ubrændbart Starter ved 500 o C / nedkøling Beton A1 Ubrændbart 600 o C Med hensyn til brand, så er porebeton meget modstandsdygtig, det har den højeste brandklasse, er ubrændbart og begynder først at svækkes ved meget høje temperaturer. Faktisk stiger materialets styrke drastisk i starten, og vil først miste styrken ved omkring 700 o C. Beton og tegl, er også i den højeste brandklasse og ubrandbart, men disse materialer tager dog skade ved lidt lavere temperaturer, og deres trykstyrke stiger ikke i starten. Træ har en dårligere brandklasse, som skal kombineres med tillægsklasser for røg (s) og Som udgangspunkt er alle træmaterialer klasse B- materialer i brandmæssig sammenhæng såfremt massefylden er over 400 kg/m3. Teknologisk Institut brændende dråber (d). Det er brændbart og tager skade allerede ved 100 o C. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 18

6.4 Lydisolering Når det kommer til lyd, så er der rigtig mange krav der skal tages hensyn til, derfor har jeg valgt at fokusere på de krav som gælder for fritliggende enfamiliehuse og ydervægge. Derfor tages der ikke hensyn til etagedæk samt interne lydforhold, sommerhuse og industri områder. Lydisolering udtrykkes i db (deci-bell). Lad os først få styr på kravene: Bygningsreglementets krav Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, når de udføres som klasse C i DS 490, Lydklassifikation af boliger. BR08.dk Lydklasse C I beboelsesbygninger, der opfylder lydklasse C, kan det forventes, at 50-65 % af beboerne finder lydforholdene tilfredsstillende. 15-20 % kan tilsvarende forventes at være generet af støj fra naboer. SBi 216 Støj udendørs fra tekniske installationer Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 35 db SBi 216 Fritliggende enfamiliehuse Stk. 5 For rum i fritliggende enfamiliehuse gælder alene de ovennævnte støjkrav for tekniske installationer og for trafik. BR08.dk 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 19

DS 490 - Lydklassifikation af boliger: Kravet til lejlighedsskel mellem 2 boliger, plejehjemsbolig og fællesarealer gælder 55 db. Ifølge bygningsreglementet må støjniveauet fra veje og jernbaner i nybyggeri højst være 30 db indendørs. For at få et bedre overblik over alle disse lydkrav har jeg her lavet en tegning som forklarer kravene på en mere overskuelig måde: Udendørs tekniske installationer: 35 db Mellem fritliggende boliger,er der ingen krav da det er privat grund. Mellem 2 boliger: (lejlighedskel) 55 db Støj og trafik: 30 db Figur 7 Krav til fritliggende enfamiliehuse og rækkehuse. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 20

Her er nogle eksempler på lydniveauet på forskellige lyd/støjkilder: Hvisken tæt på: 20 db Hurtigkørende personbil på 10 m's afstand: 70 db Rockkoncert tæt på scenen: 120 db Lyd og densitet Væggens evne til at lydisolere afhænger af dens densitet, dvs. hvor meget væggen vejer pr. kubikmeter materiale. Jo større densitet, des bedre lydisolerer den. Da en væg af porebeton ikke vejer så meget, lydisolerer den heller ikke lige så godt som en tungere væg. En standard multiplade, ca. 10 cm tyk, vejer 520-550 kg pr. m 3. Tegl vejer omkring 1800 kg pr. m 3. En 100 mm tyk porebetonvæg lydisolerer 30 db. En 125 mm tyk porebetonvæg lydisolerer 32 db. En 150 mm tyk porebetonvæg lydisolerer 35 db. Hvis væggen efterfølgende pudses på begge sider, lydisolerer den omkring 4 db mere. Man skal lige huske, at hvor godt væggen lydisolerer, afhænger også altid af samlingerne mellem væg og gulv, mellem væg og loft samt samlingerne med andre vægge. Hvis samlingerne ikke er tætte, vil lyden smutte igennem der. Tit vil en dør i væggen være det svageste punkt. bare 100 mm porebeton overholder kravet til de 30 db. Derudover kommer isolering og klimaskærm det er nok mere vinduerne man skal kigge på med henhold til lyd udefra. Email fra Jacob Christensen, H+H Danmark A/S Men selv bare en 100 mm tyk porebetonvæg lydisolere altså nok til at overholde bygningsreglementet. Forskellige massive vægge i skemaform med hensyn til lyd: Materiale Tykkelse (mm) Direkte reduktionstal (db) Porebeton (550 kg/m 3 ) 100 30 Tegl (1800 kg/m 3 ) 108 45 Beton (1800 kg/m 3 ) 100 48 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 21

60 50 40 30 db 20 10 0 Porebeton Tegl Beton Porebeton har den ringeste lydisoleringsevne, pga. den lave densitet i forhold til tegl og beton, men overholder bygningsreglementets krav ved små 100 mm væg, dertil kommer isolering og klimaskærm, eller også kan man vælge en massiv porebeton væg på fx 365 mm. 6.5 Fugt og råd Både luften inde i og uden for huset indeholder vanddamp og mængden af vanddamp i luften beskrives ved den relative luftfugtighed. Den relative luftfugtighed (RF) er forholdet mellem den mængde fugt, der er i luften og den maksimale mængde fugt luften kan indeholde ved en given temperatur. Luften kan indeholde forskellige mængder vanddamp ved forskellige temperaturer. Jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan den indeholde. Når den relative luftfugtighed er 100% er luften mættet, den kan altså ikke indeholde mere vanddamp, dette kaldes luftens dugpunkt. Tilføres der stadig fugt når luften er mættet, vil luften afgive vand indtil RF igen ligger under 100%. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 22

Figur 8 Diagrammet viser hvor mange gram vand en m 3 luft kan indeholde ved en given temperatur. Som man kan se på vanddampdiagrammet, så kan varm luft indeholde mere vanddamp end kold luft og heri ligger hele problematikken. Om sommeren hvor vi tit har vinduerne åbne, er temperaturen inde og ude tæt på at være ens. Dermed er den relative luftfugtighed også ens. Om vinteren derimod, vil forskellen på inde og ude temperaturen tit være meget stor. Vi taler om at damptrykket er højere i varm luft end i kold luft, simpelthen fordi varm luft indeholder mere damp end kold luft. Af natur vil vanddampmolekyler forsøge at fordele sig jævnt i luften for at opnå ens damptryk og derfor prøver fugten i den varme indeluft at komme ud til den tørre udeluft, så der altså er lige meget fugt i ude- og indeluften. Denne damptransport kaldes for diffusion. Diffusion og materialer Damptransporten går også gennem faste materialer. Damp kan fx sagtens bevæge sig igennem materialer som porebetonblokke, dog langsommere end i luft. Ved fx materialer som træ konstruktioner, er det meget vigtigt at dampspærren er monteret lufttæt, så 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 23

kan fugten kun trænge ud i konstruktionen ved at diffundere igennem dampspærren, denne diffusion er dog minimal. Hvis dampspærren ikke er monteret lufttæt kan fugttransporten foregå gennem diverse utætheder, og der kan dannes svamp og råd i konstruktionen. Diffusionsmodstand og Z-værdi En dampspærres evne til at holde damp ude kaldes diffusionsmodstand, man kan sige at det er dampspærrens tæthed. Denne tæthed kaldes for en Z-værdi. En god dampspærres Z-værdi ligger på omkring 400. Med en sådan tæthed kommer der under normale forhold så lidt damp igennem dampspærren at det knapt er målbart. Til sammenligning kan der i nedenstående tabel ses nogle Z-værdier på andre byggematerialer. Byggemateriale Tykkelse i mm Z-værdi Porebeton 100 1,5 Træ 10 5 Tegl 100 5 Beton 100 50 Grunden til at porebeton har så lav en Z-værdi, skyldes selvfølgelig dens høje porøsitet på 75-85 % som nævnt i et tidligere afsnit. Men da porebeton har den egenskab at det kan optage og afgive fugt og varme - og materialet er uorganisk, dannes der ikke fugt eller råd da disse simpelthen ikke kan leve. Da det er modstandsdygtigt over for råd og svamp er det derfor den ideelle løsning til allergikere, samt til de fleste former for vådrum. Med graferne på næste side kan man se at det ikke er nødvendigt med en dampspærre i massive porebeton vægge. Jeg har taget udgangspunkt i Celblokken på 365 mm. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 24

Dugpunktsgraf Ved en inde temperatur på 20 o C og en ude temperatur på -12 o C. (Se bilag 5 for beregning). o C 25 20 15 10 5 0-5 -10-15 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Temp-kurve Dugpunkt-kurve Tryk - Pa (pascal) 2500 2000 1500 1000 500 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Damptryk 100% RF Damptryk På de to ovenstående grafer kan man se at de to kurver ikke krydser hinanden, hvilket vil sige at der ikke dannes fugt i konstruktionen, simpelthen fordi materialet er diffusionsåbent. Dette betyder at der ikke dannes tryk i konstruktionen, da damptrykket (kondensering) der dannes af den varme og kolde luft ikke forekommer. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 25

6.6 Prissammenligning De priser som i det kommende afsnit bliver sammenlignet, er priser på hvad det vil koste at bygge en skillevæg i forskellige materialer. Da jeg ønsker at fastslå en procentvis prisforskellen mellem de forskellige materialer, så er dette eksempel udmærket til det formål. Priser på en skillevæg af forskellige materialer incl. professionel montering: kr. 2.000,00 kr. 1.800,00 kr. 1.600,00 kr. 1.750,00 169,23 % kr. 1.400,00 kr. 1.200,00 kr. 1.000,00 kr. 800,00 kr. 600,00 kr. 400,00 kr. 200,00 kr. 650,00 kr. 750,00 15,38 % kr. 1.150,00 76,93 % kr. 0,00 Porebeton Træ / stål Tegl Beton De procent der ses på hver søjle, er den procentvis forskel i pris i forhold til porebeton.(priser fra Bolius.dk) En væg af 10 cm tykke multiplader eller porebetonelementer med en spartlet overflade koster fra 620 til 650 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms. En gipsvæg koster fra 500 til 750 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms. Prisen afhænger af, om væggen er bygget op med et træ- eller stålskelet, om der er et eller to lag gips på hver side af væggen, og om væggen er isoleret. En pudset murstensvæg (halvstensvæg) koster ca. 1.150 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms, dvs. næsten det dobbelte af en væg af porebeton. En væg af betonelementer koster omkring 1.750 kr. pr. kvadratmeter, så den er klart dyrest. Kort og godt, så er det meget billigt at bygge med porebeton. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 26

Speciale 6.7 POREBETON ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE? Arkitektoniske muligheder Porebeton giver arkitekten rige muligheder for at skabe et unikt byggeri, hvor der tages hensyn til individuelle behov. Næsten ethvert ønske til arkitektonisk indretning kan opfyldes både hvad angår indskudte etager, skrå lofter, buer, søjler og hjørnevinduer. Familier har ofte behov for en helt bestemt rumfordeling eller ønske om forskellige niveauforskydninger i huset. Her er porebeton ideelt, fordi materialet er så nemt at forme og væggenes placering ikke er modulafhængig. Bygherren har mulighed for at vælge en pudset overflade eller at kombinere porebeton med f.eks. en Figur 9 yderbeklædning i træ. Uanset om der skal bygges parcelhuse, tofamiliers-, række- eller flerfamiliershuse: Med porebeton kan du realisere enhver arkitektonisk form, lige fra det traditionelle over det nutidige til det mere moderne byggeri. Figur 10 Figur 11 Arkitekten og bygherren har masser af H+H multiplade med bue til døråbninger. muligheder for at lave alle tænkelige udformninger, som er med til at gøre boligen til noget helt specielt. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer 27

7. Hvilke krav er der til fremtidens byggeri? Regeringen har meddelt, at energikravene til nybyggede danske huse skal strammes med 25 procent hver femte år. I Danmark er der lagt op til, at alle nye huse fra 2020 skal opføres som passivhuse. Standarden for et passivhus opnås ved at isolere huset rigtig godt. I et passivhus skal det varmetab, der forsvinder ud gennem husets loft, ydervægge og gulv, være 0,08-0,10 W/m2K I fremtiden, 2020 er kravene endnu hårde, og vi arbejder innovativt på at få Celblokken med på vognen. Det drejer sig selvfølgeligt om økonomi. Man skal lave et produkt som er rentabelt, og ikke stjæler dyre netto kvm. Email fra Jacob Christensen, H+H Danmark A/S For at opnå passivhus standarden skal husets vægge være isoleret med 300-400 mm isolering, og gulv og loft skal have 400-600 mm. I et passivhus må der ikke være kuldebroer. Kuldebroer opstår de steder, hvor der er mindre isolering end i resten af konstruktionen, eller steder, hvor isoleringen gennembrydes af konstruktioner. I lette ydervægge er det f.eks. der, hvor den bærende konstruktion af f.eks. træ er gennemgående, dette slipper man som sagt for ved brug af massive porebeton vægge, men giver de en god nok isolering når der ikke er isolering i konstruktionen? En massiv porebeton væg på 500 mm har en U-værdi på 0,19 W/m2K En hulmur af tegl på 516 mm med 300 mm isolering har en U-værdi på 0,11 W/m2K Ved brug af en massiv porebeton konstruktion får man altså en ringere isoleringsevne, men man slipper for kuldebroer i én og samme løsning, man er så godt nok nødt til at isolere både gulv og loftet bedre for at opnå det 0,08-0,10 W/m2K varmetab. Men man kan også lave en vægkonstruktion af multiplader på 100 mm med 300 mm isolering imellem, så får vi en vægtykkelse på 500 mm og en U-værdi på godt 0,09 W/m2K. Så porebeton har klart en fremtid i fremtidens passivhusbyggeri, og faktisk allerede i dag. (Se næste side) 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke krav er der til fremtidens byggeri? 28

Speciale 7.1 POREBETON ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE? Et passivhus i Danmark Det er allerede en realitet at bygge passivhuse ved Man bruger porebeton i passivhuse brug af porebeton. På billedet nedenunder ses et både i Tyskland og Danmark, senest i passivhus som her er under opbygning i Vejle. Her projektet Skibet i Vejle. Porebeton bliver porebeton fra H+H Danmark brugt som bærende bagmur. indgår i ydervægskonstruktionen som bagmur. Email fra Jacob Christensen, Selve facaden kunne også godt have været i H+H Danmark A/S porebeton, hvis det var det man ønskede. Figur 12 Byggeprojektet Skibet ligger i Vejle, her har man bygget flere passivhuse. Her er et bygget med porebeton som bagmur fra H+H Danmark A/S. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvilke krav er der til fremtidens byggeri? 29

8. Hvad siger miljøet? Hele formålet ved at skærpe kravene til boligbyggeri, skyldes at man vil mindske mængden af CO 2 udslip. Derfor er passivhuse fremtiden, da de udleder omkring en fjerdedel af den mængde CO 2, som et hus, bygget efter det gældende bygningsreglement BR08 gør. Det skyldes, at energibehovet til opvarmning i et passivhus kun er en fjerdedel i forhold til et traditionelt hus' behov. 8.1 Hvordan afgives der CO2? Når man fremstiller byggematerialer, foregår det ofte ved, at man brænder et materiale ved meget høje temperaturer. Ved brændingen afgives der CO 2 til atmosfæren i en kemisk proces. Denne energi, der bruges til afbrændingsprocessen, påvirker miljøet negativt med CO 2. Derfor er vi i forbindelsen med byggeri, også nødt til at se på det energiforbrug, der medgår til at fremstille vores byggematerialer. Det er dog ikke været muligt at finde direkte informationer om hvor meget de enkelte virksomheder udleder af CO 2, da det er nogle tal som de ønsker at holde meget tæt ind til kroppen. Derfor har jeg desværre ikke kunnet sammenligne de forskellige materialer indenfor denne kategori. Det kunne ellers have været spændende at se hvilket byggemateriale der har den mest negative virkning på miljøet. Men vi ved at de tre basiselementer i porebeton er; sand, vand og kalk, hvilket giver et sundt og miljørigtigt materiale. 8.2 Genbrug/bortskaffelse. Det er heller ikke helt ligegyldigt hvad vi gør med produkterne når vi er færdige med dem, samtidig er det også er vigtigt at man kan genbruge så meget som muligt af det færdige produkt. Til produktionen af porebeton kan der genanvendes op til 15 % af de færdige materialer, dog primært fra produktionen, pga. for stor risiko for fremmedlegemer fra byggepladser mm. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Hvad siger miljøet? 30

9. Konklusion Fremtidens boliger skal skrue ned for energiforbruget. Porebeton rummer en lang række af de egenskaber, der kan gøre nybyggeri både energi- og prisrigtigt. Porebeton kan både bruges som supplement til en ny bolig, men også bestå kun af massive blokke. Bearbejdelsen af dette materiale er meget nemt, samtidig med at det er utrolig holdbart, samt at det også er et meget let materiale, som gør monteringen hurtig og uden brug af alt for dyrt materiel. I denne rapport har jeg sammenlignet porebeton med tegl, træ og alm. beton, for at undersøge materialernes egenskaber, og man må sige at porebeton flere gange har klare fordele frem for de andre materialer. På enkelte områder har det ikke klaret sig lige så godt, men det overholder alle bygningsreglementets (BR08) krav. Trykstyrken er svag sammenlignet med de andre materialer, men dette skyldes den lave densitet og den høje porøsitet. Det er dog stærkt nok til at blive brugt i etagebyggeri. Isoleringsevnen er faktisk den bedste i sammenligningen af disse materialer, og her er porebeton en klar vinder. Materialet har en fantastisk evne til at modstå brand da det er ubrandbart, hvilket nogle af de andre materialer også er, men porebeton modstår brand ved højere temperaturer før det tager skade. Når det kommer til lydisolering, så er porebeton lidt bagefter, hvilket skyldes den lavere densitet. Men kun 100 mm porebeton overholder bygningsreglementets krav til lydisolering. Porebeton har den egenskab at det kan optage og afgive fugt og varme, samtidig er materialet uorganisk, derfor dannes der ikke fugt eller råd da disse simpelthen ikke kan leve. Det er derfor den ideelle løsning til allergikere, samt til de fleste former for vådrum. Hvad angår prisen så er porebeton et meget billigt materiale i denne sammenligning. Der er rige muligheder når det kommer til arkitektens og bygherrens krav til arkitektur. Da porebeton er nemt bearbejdeligt er det muligt, at lave indskudte etager, skrå lofter, buer, søjler og hjørnevinduer. Det er allerede en realitet i Tyskland og her i Danmark, at benytte porebeton til at bygge passivhuse af. Derfor kan man roligt sige, at porebeton er bæredygtigt i forhold til fremtidens krav til passivhuse. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Konklusion 31

10. Litteraturliste Forside billede: www.hplush.dk Hjemmesider: www.bolius.dk www.br08.dk www.randerstegl.dk www.mathweb.com www.sbi.dk www.teknologisk.dk Bøger/udgivelser: Bygningsmaterialer Grundlæggende egenskaber af Finn R. Gottfredsen og Anders Nielsen (1 udgave, 4. oplag 2006). Europæiske brandklasser 11. Bilagsliste Bilag 1 Email til H+H Danmark A/S Spørgsmål omkring passivhuse Bilag 2 Email fra H+H Danmark A/S Svar omkring passivhuse. Bilag 3 Email til H+H Danmark A/S Spørgsmål omkring lyd. Bilag 4 Email fra H+H Danmark A/S Svar omkring lyd. Bilag 5 Dugpunktsberegning af Celblokken. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Litteraturliste 32

11.1 Bilag 1 Email til H+H Danmark A/S Spørgsmål omkring passivhuse. Kære H+H Danmark. Jeg er studerende på Erhvervsakademiet i Århus som Byggetekniker/Bygningskonstruktør. Jeg er på 4. semester og er i gang med at skrive mit speciale. Mit overordnet emne er: "Porebeton er det fremtidens byggemateriale?" (Jeg har valgt at tage udgangspunkt i jeres produkter). Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af hvor godt porebeton er sammenlignet med andre byggematerialer, og slå fast om porebeton er bæredygtigt i forhold til fremtidens krav til passivhuse? I den forbindelse har jeg fundet rigtig mange fordele ved brug af porebeton, gennem jeres produktinformationer på denne side, og jeg kan se at i allerede har taget højde for bygningsreglementets skærpede krav til fremtidens byggeri, hvad angår lavenergihuse. Men jeg kunne godt tænke mig at fordybe mig endnu mere i fremtiden, faktisk frem til år 2020 hvor det er et krav i Danmark at bygge de såkaldte passivhuse. Hvis jeg må være så fri at spørge: Mener i selv at porebeton kan overholde de fremtidige krav til passivhusene? Vil porebeton blive brugt endnu mere i det danske byggeri i fremtiden pga. dets rigtig gode egenskaber? Jeg ved at der bliver bygget en masse passivhuse i Tyskland. Har jeres produkter være en del af det byggeri? Mange tak for jeres tid. Mads Sørensen, Hadsten. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Bilagsliste 33

11.2 Bilag 2 Email fra H+H Danmark A/S Svar omkring passivhuse. Hej Mads. Porebeton har den unikke evne at det kan indgå i de bærende og stabilisere konstruktioner samtidig med at porebeton bidrager til energirammen. Modsat tegl og beton som kun bidrager til det bærende. Som du selv har undersøgt, så holder porebeton bygningsreglementet skærpede krav. I fremtiden, 2020 er kravene endnu hårde, og vi arbejder innovativt på at få Celblokken med på vognen. Det drejer sig selvfølgeligt om økonomi. Man skal lave et produkt som er rentabelt, og ikke stjæler dyre netto kvm. Man bruger porebeton ( Multipladen og Elementet ) i passivhuse både i Tyskland og Danmark, senest i projektet Skibet i Vejle. Porebeton indgår i ydervægskonstruktionen som bagmur. Håber du kan bruge svarene, ellers er du meget velkommen til at vende tilbage. Med venlig hilsen H+H Danmark Jacob Christensen 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Bilagsliste 34

11.3 Bilag 3 Email til H+H Danmark A/S Spørgsmål omkring lyd. Hej igen Jacob. Jeg håber du har tid til at give lidt vejledning med hensyn til lyd. Jeg må nok indrømme at jeg har nogle problemer med hensyn til de lydmæssige krav, efter de nye regler i BR08. Der står følgende: " Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, når de udføres som klasse C i DS 490, Lydklassifikation af boliger." Ser man i DS 490 står der at kravet er: " Mellem en bolig og rum uden for boligen: 55 db" Er det rigtigt forstået at 55 db det er kravet til en ydervægskonstruktion? Har set de forskellige konstruktionsløsninger der er med i jeres "Teknisk information" blad om Celblokken, der er eksempler på lejlighedsskel med multipladen, og her er lydkravet alt fra 52-60 db. Men det er måske kun til boligadskillelse? Synes ikke der er nogle direkte svar, der er gennemskuelige på dette område. Håber du kan hjælpe. Mvh. Mads Sørensen. 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Bilagsliste 35

11.4 Bilag 4 Email fra H+H Danmark A/S Svar omkring lyd. Hej Mads Lydreduktions for en ydervæg konstruktion er 30 db DS490 Lydklassifikation af boliger - punkt 5.4 (støj indendørs fra trafik). Bare 100 mm porebeton overholder kravet til de 30 db. Derudover kommer isolering og klimaskærm det er nok mere vinduerne man skal kigge på mhs til lyd udefra. Iht. DS490. Mellem en bolig og andre rum uden for boligen. Her er der krav til 55 60 db Hvis dette krav skal over holdes skal konstruktionen laves som en kombinationsvæg, 2 skiver af porebeton med isolering imellem, som er vist under emnet lyd i teknisk information. Denne konstruktion holder kravet til en lydreduktion på 55-60 db. Kombinationsvæg kan f.eks bruges til et lejlighedsskel mellem 2 boliger, eller mellem en plejehjemsbolig og fællesarealer. Du er selvfølgelig meget velkommen til at vende tilbage hvis du har andre spørgsmål vedrørende porebeton. Med venlig hilsen H+H Danmark Jacob Christensen 08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen Bilagsliste 36

11.5 Bilag 5 Dugpunktsberegning af Celblokken. Århus tekniske skole Opgave: Porebeton Bilag 5 Bygningskonstruktør Dato: 20-10-2008 Mættede dampes tryk findes med tilnærnelse efter formlen: p=608 (1+0.02 t)^4 Beregning af dugpunkt Navn: MS t= temperatur i C. Formlen er gyldig fra -20 til +30 C. Indetemperatur ti: 20 Relativ luftfugtighed inde RFi: 50 Omvendt kan dugpunkttemperaturen findes af formlen: Udetemperatur tu: -12 Relativ luftfugtighed ude RFu: 90 t=((p/608)^0.25-1)/0.02 Lag nr. Materialelag Tykkelse Varmeled- Isolans Temperatur- Temperatur Damptryk Damptryk Tykkelse Z-værdi Z-værdi Damptryk- Damptryk Dugpunkt- i meter ningsevne differens RF 100% RF X% i mm tabel materialelaget differens temperatur m W/m C m² C/W C C Pa Pa mm GPa s m²/kg GPa s m²/kg Pa Pa C 1 Indvendig 20,00 2336 1168 1167,85 8,86 Rsi 0,13 1,30 2 18,70 2168 1167,85 8,86 Celblokken 0,365 0,12 3,04 30,31 365 0,015 5,48 985,29 3-11,60 211 182,56-12,99 4-11,60 211 182,56-12,99 5-11,60 211 182,56-12,99 6-11,60 211 182,56-12,99 7-11,60 211 182,56-12,99 8-11,60 211 182,56-12,99 9-11,60 211 182,56-12,99 Rse 0,04 0,40 10 Udvendig -12,00 203 183 182,56-12,99 Sum isolans 3,21 m² C/W Sum Z-værdier: 5,48 GPa s m²/kg Varmetransmissionstal, U-værdi: 0,31 W/m² C

12. Fodnoter i Trykstyrken er den maksimale sammenpresning, et materiale kan tåle uden at bryde sammen. ii SI-enheden for tryk er pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter. I mange sammenhænge er pascal en ret lille enhed, derfor anvendes megapascal (MPa) ofte. Mega = 10 6 iii Densitet er forholdet mellem en masse og et volumen. iv Porøsitet er defineret som et porevolumen i forhold til et totalvolumen.