F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

Relaterede dokumenter
At-VEJLEDNING. F.0.5 December Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

At-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske

D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr

At-VEJLEDNING. Cromat i cement

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

At-VEJLEDNING. D Oktober Opdateret oktober Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts Erstatter At-meddelelse nr af september 1995

At-VEJLEDNING. Faldsikring

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

Landbrugets arbejdsskader og deres forebyggelse Lektor Kirsten Jørgensen DTU

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck

Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af april Rengøring og vedligeholdelse

God start godt arbejdsmiljø

At-VEJLEDNING. Tømning af containere gasset med metylbromid. At-vejledning D

God start godt arbejdsmiljø

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af januar Trykimprægneret træ

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr af maj Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen

Forebyg arbejdsulykker!

Risikobaseret Tilsyn. 1

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Sikkerhed og arbejdsmiljø

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

Universiteter og forskning

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

At-VEJLEDNING. Fyldestationer til fyldning af flasker. At-vejledning B.4.5-2

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

At-VEJLEDNING. Faldsikring. At-vejledning D.5.5-3

Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Find tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

HR Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet. Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon,

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål

arbejdsmiljøorganisationen

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Arbejdstilsynets screening

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

KLAR - PARAT TIL ARBEJDSTILSYNETS RISIKOBASEREDE TILSYN

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN

arbejdspladsvurdering

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER

Transkript:

At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen www.at.dk. I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 Indhold 1. Forebyggelse af arbejdsulykker............................ 4 2. Arbejdsgiverens rolle.................................... 5 2.1 Mål med sikkerheden................................. 5 2.2 Inddragelse af medarbejderne........................... 5 3. Kendskab til love, regler og risici........................... 5 3.1 Love og regler...................................... 5 3.2 Risici i branchen.................................... 6 4. Ansvar og pligter........................................ 6 5. Risici og forholdsregler................................... 6 5.1 Find farekilderne.................................... 6 5.2 Planlæg forandringerne............................... 7 5.3 Fastlæg regler for sikkerheden.......................... 7 5.4 Køb sikkerhed ved nyanskaffelse........................ 7 5.5 Motivér, beløn og anerkend............................ 8 5.6 Hvis ulykken alligevel sker............................. 8 6. Kontrol, evaluering og revurdering......................... 8 6.1 Evaluer og følg op................................... 8 6.2 Undersøg arbejdsulykker og nærved-ulykker................ 8 6.3 Årlige check (audits)................................. 9

4 At-vejledningen beskriver de generelle retningslinjer for, hvordan en virksomhed kan forebygge arbejdsulykker ved hjælp af et højt sikkerhedsniveau. Vejledningen er målrettet små virksomheder, der ikke har en formaliseret sikkerhedsorganisation. 1. Forebyggelse af arbejdsulykker Det er forudsætninger for at forebygge arbejdsulykker, at den fysiske sikkerhed er i orden, at arbejdet er tilrettelagt, så det kan udføres sikkert, og at der er en god sikkerhedskultur i virksomheden. Samtidig er det forudsætninger, at der er et stærkt ledelsesengagement, og at medarbejderne involveres i alle aktiviteter, der vedrører sikkerhed. Mange virksomheder lever med unødvendige risici i det daglige arbejde, fordi de ikke opfattes som særligt farlige før der sker en ulykke. Sådanne risici bør fjernes ved hjælp af gode tekniske hjælpemidler, gode arbejdsgange og en god tilrettelæggelse af arbejdet. De risici, som ikke kan fjernes, må sikres med gode forholdsregler, så de ikke kan resultere i ulykker. Det forudsætter, at der indøves sikre handlinger hos alle medarbejdere og hos de ledere, der har indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Samtidig bør der arbejdes på at udvikle en positiv holdning til at opretholde sikkerheden på et højt niveau. Kun ved at prioritere forebyggelsen i virksomheden højt og gøre prioriteringen synlig for alle medarbejdere, kan man opnå den form for god holdning til sikkerhed, der er nødvendig i dagligdagen. De vigtigste forholdsregler, en virksomhed bør træffe for at opnå god sikkerhed, er at beslutte, hvilken sikkerhed man ønsker at opnå at beskrive, hvordan man kan opnå denne sikkerhed at drøfte med medarbejderne, hvordan man i fællesskab kan gennemføre arbejdet på en sikker måde at planlægge og gennemføre målrettede sikkerhedsaktiviteter at vurdere, om de igangsatte aktiviteter virker efter hensigten, så målene bliver nået.

5 2. Arbejdsgiverens rolle Et højt sikkerhedsniveau i en lille virksomhed kan kun opnås, hvis arbejdsgiveren beslutter sig for det. Sikkerhed opfattes af nogle som tidskrævende og besværlig i den meget foranderlige og opgavestyrede dagligdag, som er almindelig i små virksomheder. Til gengæld vil en god indsats kunne give betydelige besparelser i form af mindre fravær, færre fejl, mindre tab, øget kvalitet og større medarbejdertilfredshed. 2.1. Mål for sikkerheden Det er et godt råd at sætte realistiske mål for sikkerheden, så det er muligt at nå målene. Herefter kan man sætte sig nye mål og på den måde fastholde en positiv udvikling. Disse mål skal som minimum være i overensstemmelse med lovgivning om arbejdsmiljø. 2.2. Inddragelse af medarbejderne Det er vigtigt at inddrage medarbejderne i processen, så alle føler sig engagerede og forpligtede til at nå de aftalte mål. Et positivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er nødvendigt, for at man kan opnå en god sikkerhed. 3. Kendskab til love, regler og risici Kendskab til gældende love og regler på arbejdsmiljøområdet samt de risici, der er gængse i branchen, er en forudsætning for, at man kan lægge en plan for udviklingen af virksomhedens sikkerhedsniveau. 3.1. Love og regler Det er naturligvis en forudsætning, at man kender de arbejdsmiljølove og -regler, som virksomheden skal overholde. Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen www.at.dk indeholder alle gældende arbejdsmiljøregler. Samtidig er det vigtigt, at medarbejderne kender de regler, der gælder for deres arbejde.

6 3.2. Risici i branchen Ulykker er normalt en sjældenhed i små virksomheder, og man kan derfor ikke bruge sin egen erfaring til at vurdere de generelle risici. I stedet kan man bruge de ulykkesstatistikker, branchevejledninger og arbejdsmiljøvejvisere, som Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljørådene udarbejder, til at skaffe sig et overblik over de gængse risici i branchen. 4. Ansvar og pligter Sikkerhed bør være en naturlig del af alle arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at sikkerheden integreres i det daglige arbejde på samme måde som økonomi, kvalitet og overholdelse af tidsplaner. Arbejdsgiveren har ansvaret for sikkerheden og de opstillede mål, ligesom det er hans opgave at sørge for, at de trufne beslutninger bliver efterlevet. Men den enkelte medarbejder må forstå, at han har et eget ansvar og pligt til at følge de retningslinjer, som han har aftalt med sin arbejdsgiver. Derfor er det vigtigt, at man indgår klare aftaler om, hvordan sikkerheden opretholdes, og at det får konsekvenser, hvis aftalerne misligholdes. 5. Risici og forholdsregler Det er nødvendigt at få overblik over de konkrete farekilder i de arbejdsopgaver, som udføres i virksomheden. Tilsvarende er det nødvendigt at fastlægge, hvordan farekilderne kan fjernes, eller hvis det ikke er muligt hvordan man forholder sig til dem, så man kan undgå ulykker. Apv-værktøjet er en metode, der kan være formålstjenlig at tage i anvendelse. 5.1. Find farekilderne Farekilder i arbejdet, der kan føre til arbejdsulykker, kan have udgangspunkt i virksomhedens teknologi, arbejdets tilrettelæggelse og den faktiske udførelse af arbejdet. Desuden varierer risiciene over tid afhængigt af den sammenhæng og de omgivelser, som opgaverne udføres i. Den enkelte medarbejders egen erfaring er en vigtig kilde, når man skal kortlægge de daglige sikkerhedsproblemer, fordi medarbejderne er dem, der bedst ved, hvornår og hvor der opstår små og store risici. Det behøver ikke være noget, man normalt taler om det kan være noget, som man har lært at leve med.

7 5.2. Planlæg forandringerne Virksomheden bør anskaffe nye hjælpemidler i de tilfælde, hvor de kan understøtte sikkerheden. Det kan fx være sikkerhedsskilte, sikkerhedsudstyr og andre beskyttelsesanordninger. Hvis risiciene skyldes uorden, dårlig vedligeholdelse eller dårlig rengøring, må man få forholdene bragt i orden. Uhensigtsmæssige arbejdsrutiner og manglende overholdelse af fastsatte regler bør ændres. Det sker bedst, ved at arbejdsgiveren bliver enig med medarbejderne om at skabe forandringer og at formulere nye rutiner og at han derefter hjælper medarbejderne med at huske egne beslutninger. Det er vigtigt at engagere medarbejderne i at tage ansvar for egen sikkerhed, og at de forstår, hvorfor de skal overholde de aftaler, der træffes. Ligeledes bør medarbejderne engageres i at tage ansvaret for såvel egen som kollegers sikkerhed. 5.3. Fastlæg regler for sikkerheden Selv om medarbejderne er gamle i gårde eller uddannet i faget, er det ikke nogen garanti for, at de altid udfører arbejdet på en hensigtsmæssig måde. Det er derfor en god idé at udarbejde regler på de områder, hvor der kan opstå risici, hvis arbejdet ikke udføres hensigtsmæssigt. Det kan fx være regler for, hvor tunge ting man må bære uden at bruge et hjælpemiddel, hvordan man omgås kemiske stoffer, hvordan man rengør en maskine, hvornår der skal ryddes op, eller hvor man placerer sit værktøj og andre hjælpemidler. Her skal man sikre, at standarderne ikke er i modstrid med Arbejdstilsynets regler og vejledninger. Det skal være tydeligt for medarbejderne, hvor og hvornår virksomhedens sikkerhedsregler skal følges. Det kan fx ske ved skiltning på de steder, hvor reglerne gælder. Tilsvarende gælder for arbejdsopgaver og -procedurer, som man ønsker gennemført på en mere sikker måde. Her kan det være en god idé at hente hjælp hos de medarbejdere, der har erfaring i at udføre arbejdet sikkert, og lade deres arbejdserfaringer blive standard. Det er imidlertid vigtigt, at man kun udarbejder regler, som man vil sikre overholdt i praksis. Det betyder, at arbejdsgiveren skal være parat til at skride ind, hvis reglerne ikke bliver overholdt. Det vil styrke arbejdsgiverens troværdighed over for medarbejderne. 5.4. Køb sikkerhed ved nyanskaffelse Det er ofte vanskeligt at rette op på sikkerhedsmæssige mangler ved eksisterende udstyr og omgivelser. Det er derfor en god idé at indtænke sikkerhed ved alle former for nyanskaffelser.

8 5.5. Motivér, beløn og anerkend Positive initiativer har størst gennemslagskraft. Det er langt lettere at skabe motivation ved hjælp af positive midler før det går galt frem for ved den mere negative reaktion, der let kommer til udtryk, når det først er gået galt. Det er vigtigt at gøre sikkerhed til en del af virksomhedens værdigrundlag sikkerhed skal være noget, der bliver anerkendt og værdsat. Det opfattes af nogle som tidskrævende og besværligt at overholde sikkerhedsregler. Derfor er det vigtigt at sørge for, at det kan betale sig at overholde reglerne. Det kan fx gøres, ved at sikkerhedsreglerne tilrettelægges på en sådan måde, at arbejdsopgaverne kan udføres lettere, eller at der indlægges andre former for fordele, som opnås, når reglerne overholdes. 5.6. Hvis ulykken alligevel sker Hvis ulykken alligevel skulle ske, er det vigtigt, at alle ved, hvad de skal gøre, og hvordan det skal gøres. De medarbejdere, der skal tage særlig aktion, bør udpeges og trænes hertil. Brandslukningsudstyr, førstehjælpskasser samt telefon til redningskorps og lægehjælp bør være tilgængelige og vedligeholdt. 6. Kontrol, evaluering og revurdering Opretholdelse af sikkerheden og dermed forebyggelse af arbejdsulykker hører aldrig op. Det er en konstant, fortløbende proces, som skal holdes ved lige og udvikles hele tiden. 6.1. Evaluer og følg op Det er vigtigt, at man løbende evaluerer de gennemførte initiativer for at se, om de virker efter hensigten, og for at fortsætte en positiv udvikling. Arbejdsgiveren bør endvidere følge op på eventuelle mangler og på de områder, hvor der er behov for yderligere fokus. 6.2. Undersøg arbejdsulykker og nærved-ulykker Sikkerhed handler om at undgå arbejdsulykker, men hvis de alligevel sker, er det vigtigt, at man lærer af dem. En ulykke er tegn på, at der fortsat er sikkerhedsforhold, der skal rettes op. Derfor er det vigtigt, at man gennemgår arbejdsulykker og nærved-ulykker, så man kan forhindre, at de sker igen. Prøv

9 at lade være med at tænke på skyld, og tænk i stedet på, hvad der skal gøres anderledes i fremtiden. Der kan henvises til Arbejdstilsynets værktøj til undersøgelse af arbejdsulykker. 6.3. Årlige check (audits) Årlige check eller egentlige audits på sikkerhed er normalt forbundet med en certificering og foretages af eksterne. Man kan imidlertid selv tilrettelægge og gennemføre årlige check på, hvordan sikkerheden har det. Det indebærer, at man selv gennemgår virksomheden for at checke, om de fastsatte regler og procedurer bliver efterlevet om planerne bliver fulgt om der gennemføres evaluering og opfølgning om der sker den forandring og udvikling, man har sat som mål. Herved får man et godt grundlag for den videre planlægning og udvikling. Jens Jensen

10 Om anmeldelse af arbejdsulykker Arbejdstilsynet har i samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen udviklet EASY til elektronisk anmeldelse af arbejdsskader. I EASY kan ulykker anmeldes til både Arbejdstilsynet og forsikringsselskabet på samme måde som med papirblanketten. Det er kun de anmeldepligtige arbejdsulykker, jf. ovenfor, som videresendes til Arbejdstilsynet, men det er også muligt at registrere ulykker uden fravær, og det bliver muligt at registrere nærved-ulykker. Anmeldte og registrerede ulykker i EASY kommer til at indgå i oversigter og dataudtræk, som virksomheden kan foretage til brug for egne opgørelser og statistikker. Læs mere om EASY på Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen www.at.dk.

11

Læs også Arbejdstilsynets vejledning om: (1) Pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven (2) Maskiner og maskinanlæg (3) Indretning af arbejdssteder (4) Rengøring og vedligeholdelse (5) Arbejde med stoffer og materialer (6) Brand og eksplosionsfare ved arbejde med brandfarlige væsker (7) Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser m.v. (8) Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse (9) Faldrisiko på gulv (10) Løft, træk, skub og andre former for manuel håndtering (11) Planlægning af faste arbejdssteders indretning (12) Førstehjælp (13) Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (14) Arbejdspladsvurdering. Læs også: Forebyggelse af arbejdsulykker Resumé til mindre virksomheder giver overblik over 30 metoder til forebyggelse af arbejdsulykker. Læs resumeet på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk. Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk. Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100 København Ø Tlf.: 70 12 12 88 Fax: 70 12 12 89 E-post: at@at.dk Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S