H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op. Her ligger også hans museum. Hans Christians barndom Hans Christian Andersen blev født i Odense den 2. april 1805. Hans mor hed Anne Marie Andersdatter, og hans far hed Hans Andersen. Faren var skomager. Moren gik ud og vaskede for folk. I fritiden læste faren meget sammen med Hans Christian. Moren kunne hverken læse eller skrive. Figur 1 Polfoto (modelfoto)
Hans Christian og hans forældre boede i en lille lejlighed, der ligger i Munkemøllestræde bagved Magasin i Odense. Der var kun en stue og et køkken. De spiste og sov i stuen. Faren havde også sit værksted her. Dengang var Odense en lille by. Der boede kun 5000 mennesker. Hans Christian gik i fattigskolen. Han var en høj og tynd dreng. Han havde en stor næse og langt lyst hår. Han var meget alene, når han ikke var i skole. Han havde ikke nogen kammerater. Hans far havde lavet et dukketeater. Hans Christian legede meget med det og syede tøj til dukkerne. Desværre blev faren syg og døde, da han var 34 år. Moren giftede sig igen, da Hans Christian var 13 år. Hendes nye mand var også skomager. Hun havde det hårdt. Hendes nye mand var doven. Hun stod og vaskede tøj i den kolde å hele dagen.
Hans Christian kom til København Hans Christian havde et stort ønske. Han ville gerne til København og være skuespiller. Han rejste til København, da han var 14 år. Han tog hen til en berømt danserinde. Figur 3 Polfoto Han sang og dansede for hende. Men han havde en stor hat på hovedet og gule støvler på fødderne. Hun troede, at Hans Christian var tosset, og hun ville ikke hjælpe ham med at komme til teatret. Figur 2 Polfoto Hun grinede af ham. Stakkels Hans Christian! Han prøvede også at skrive teaterstykker. Men teatret kunne ikke bruge ham. Til sidst havde han ikke flere penge. Så gik han til Jonas Collin, en rig mand, der var chef på teatret. Jonas Collin åbnede sit hjem for Hans Christian. Collin var gift og havde 5 børn.
Hans Christian og kvinderne Hans Christian var en gang på besøg i Fåborg for at besøge en ven. Vennen havde en søster, der hed Riborg Voigt. Hun var 20 år og en smuk pige. Hans Christian var i Fåborg i 3 dage. og han blev meget glad for Riborg. Men hun var forlovet med en barndomsven, og Hans Christian var meget ulykkelig. Han glemte aldrig Riborg. Han skriv et digt til hende: To brune øje jeg nylig så, i dem mit hjem og min verden lå. Der lyste klogskab og barnets fred. Jeg glemmer dem aldrig i evighed. Hans Christian mødte også den svenske sangerinde Jenny Lind. Hun sang i operaen. Og hun sang meget smukt. Han blev forelsket igen. Jenny var i København i 3 uger. Hver dag sendte Hans Christian brev til hende. og blomster og digte. Men Jenny ville ikke giftes med ham. Hans Christian blev aldrig gift og fik ingen børn. Figur 4 Polfoto
Hans Christians eventyr Hans Christian begyndte at skrive eventyr. De første kom i 1835. Han skrev i alt 156 eventyr. Hans Christian skrev om sit eget liv. Han skrev om ulykkelig kærlighed og ensomhed. Derfor er eventyrerne ikke kun for børn. Også voksne kunne lide hans eventyr. Figur 5 Polfoto Hans Christians rejser H. C. Andersen rejste meget. Han besøgte fx Tyskland, Italien, Grækenland, Tyrkiet og England. Han elskede at rejse. Og han elskede at være berømt. Han blev berømt i mange lande. Figur 6 Polfoto Hans Christian plejede at sige: At rejse er at leve
H. C. Andersens sygdom og død Hans Christian var tit syg, da han var en gammel mand. Men han lå ikke i sengen. Han gik i teatret næsten hver aften, når han var hjemme i København. Figur 7 Polfoto Han skrev også stadig eventyr. Og han klippede smukke papirklip til sine venner og deres børn. Han rejste også, når han kunne. Men han var en syg mand. Han hostede og havde ondt i maven. Den 4. august 1875 kl. 11.00 om formiddagen døde han. H.C. Andersen blev begravet i København. Et eventyrligt liv var slut. Figur 8 Polfoto (H.C. Andersens gravsted i København) På Lærdansk Bibliotek - H. C. Andersens liv (mellem) kan du finde links, så du kan lære mere om ham.