gladsaxe.dk Udviklingsplan for idrætsog bevægelsesfaciliteter

Relaterede dokumenter
gladsaxe.dk/idraet Udviklingsplan for idræts- og bevægelsesfaciliteter

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Viborg Kommune i bevægelse

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Fritids- og idrætspolitik 2008

Investeringsstrategi for Idræts- og facilitetsområdet i Halsnæs Kommune 2017, 18, og 19

Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.

Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Brugerbestyrelsesmøde for Idrætsanlæggene i Gladsaxe Kommune Referat. for BRUGERBESTYRELSEN FOR IDRÆTSANLÆGGENE I GLADSAXE KOMMUNE

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Kultur- og idrætspolitik

Bydele i social balance

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Vision. Vision for Kildegården

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Idræts- og fritidspolitik

Idræt og motion til alle københavnere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Politik for mad, måltider og bevægelse

Strategi for udvikling af idrætsfaciliteter i Randers Kommune

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Valby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

33l. Folkeoplysningspolitik

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Indhold. Tekst til fritids- og idrætspolitik UDKAST til høring

Politik for mad, måltider og bevægelse

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

For at sikre de involverede parters ejerskab af projektet, foreslår DGI-huse og haller følgende organisering af projektet:

gladsaxe.dk Ungestrategi

Kommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?

Styrelsesvedtægt. for brugerinddragelse på idrætsanlæg i Gladsaxe Kommune.

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

NOTAT. Skoleafdelingen. Kommissorium for opgaveudvalg for Søborg Skole. Dato: Af: Charlotte Schønemann Sag/journal nr.:

Bydele i social balance

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Programdokument: Datadrevet udvikling af udsatte

Fritidspolitik - udkast til høring

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune

Brugerbestyrelsesmøde for Idrætsanlæggene i Gladsaxe Kommune Dagsorden. for BRUGERBESTYRELSEN FOR IDRÆTSANLÆGGENE I GLADSAXE KOMMUNE

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Folkeoplysningspolitik

Kultur og Fritid hele tiden

Brugerbestyrelsesmøde for Idrætsanlæggene i Gladsaxe Kommune Dagsorden. for BRUGERBESTYRELSEN FOR IDRÆTSANLÆGGENE I GLADSAXE KOMMUNE

Brugerbestyrelsesmøde for Idrætsanlæggene i Gladsaxe Kommune Dagsorden. for BRUGERBESTYRELSEN FOR IDRÆTSANLÆGGENE I GLADSAXE KOMMUNE

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Anvisning af baner og lokaler i Gladsaxe

Handlingsplan til Legepladsstrategi - Åben sag

Kommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Eventstrategi. for Furesø Kommune

Strategi og FN s 17 verdensmål

Statusnotat Fritidspolitik. Frederikssund Kommunes Fritidspolitik august 2016

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Anbefalinger i Midtvejsstatus for Helhedsplan for idrætsområdet

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Gladsaxe i bevægelse

Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder)

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Indstilling. Anlægsbevilling på 1,653 mio. kr. til fitness- og motionsruter samt aktivering af byens parker og grønne områder. 1.

Transkript:

gladsaxe.dk Udviklingsplan for idrætsog bevægelsesfaciliteter 2016

Indhold Indledning Udviklingsplanens indhold...3 Principper til fremtidig prioritering...4 Anbefalingerne fra analysen af idræts- og bevægelsesfaciliteter omsat til praksis...5 Involvering af foreninger, brugerbestyrelser og andre interesserede...5 Fem fælles principper Vi udvikler vores idræts- og bevægelsesfaciliteter, så de understøtter Gladsaxes Kommunestrategi...6 Vi bruger det, vi allerede har - og bruger det optimalt...6 Vi sikrer, at det aktive liv bliver understøttet af gode faciliteter...6 Vi bidrager til et levende og aktivt byliv og rekreative udfoldelsesmuligheder...6 Vi vægter kvalitet og bæredygtighed...6 Anbefalinger fra Idrættens Analyseinstitut omsat til praksis A. Kapacitetsudnyttelse og anvendelse af ubenyttet tid...8 B. Mere aktivitet i naturområder og byrum...9 C. Struktur og anlægsmæssige prioriteringer for idrætsområdet... 10 D. Idræt til unge og ældre i alle områder... 11 E. Hvor og hvilke faciliteter skal der investeres i... 12 Allerede på vej Fremtidens boliger og liv på Kellersvej... 13 Strategi for modernisering af skolerne... 13 Analyse af muligt køb og omdannelse af UCC/Blaagaard... 13 Istandsættelse og opgradering af toilet- og badefaciliteter på skolerne... 13 Perspektiver på udvikling af idræts- og bevægelsesfaciliteterne Pointer fra dialog med foreninger, repræsentanter fra skolebestyrelserne samt brugerbestyrelsen fra idrætsanlæggene... 15 Pointer fra dialog med fagpersoner i forhold til unge, ældre, sundhed, skole og Gladsaxe Liv... 18 Forsidefoto: Gladsaxe Svømmehal 2

Indledning I forbindelse med budget 2015 besluttede Byrådet at få udarbejdet en analyse af, hvordan kommunens idræts- og bevægelsesfaciliteter i højere grad end i dag kan tilgodese - såvel unges som ældres ønsker til en aktiv livsstil. Analysen blev gennemført af Idrættens Analyseinstitut og viser, at Gladsaxe Kommune har et godt niveau og stor bredde i forhold til idræts- og bevægelsesfaciliteter. Analysen rummer også en række anbefalinger til, hvordan kommunens fremtidige strukturelle og anlægsmæssige dispositioner kan videreudvikles På baggrund af analysen har Byrådet besluttet at udarbejde en udviklingsplan, der kan understøtte, at Gladsaxe fortsat om 5, 10 og 20 år er en attraktiv og aktiv kommune med gode rammer for idræt og bevægelse. Det skal bemærkes, at udviklingsplanen alene omhandler idræts- og bevægelsesfaciliteter, og hvordan de bliver brugt. Udviklingsplanen har dermed ikke principper eller anbefalinger til, hvordan der skal arbejdes videre med fx tilskudsmodeller for foreninger eller generelle tiltag eller mål inden for idræt, skole eller lignende. Udviklingsplanens indhold Udviklingsplanen er primært målrettet det politiske niveau i kommunen. Den kan også bruges af borgere og brugere af kommunens idræts- og bevægelsesfaciliteter til at få indblik i og overblik over de strategiske prioriteringer. Gladsaxe Idrætsanlæg, Cafehaven. Fotograf: Carsten Ingemann 3

Udviklingsplanen indeholder tre afsnit: 1. Principper til fremtidig prioritering i forhold til udvikling af idræts- og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe Kommune 2. Gennemgang af de enkelte anbefalinger fra Idrættens Analyseinstitut og kort beskrivelse af forslag til tiltag/projekter på den korte bane samt forslag til langsigtede prioriteringer. 3. Hovedpointer fra dialogmøder med foreninger, fagpersoner og fælles workshop for foreninger, aftenskoler, skolebestyrelser, Folkeoplysningsudvalget og Kultur-, Fritids-, og Idrætsudvalget. Principper til fremtidig prioritering Gladsaxe Idrætsanlæg, Skaterbaljen. Fotograf: Carsten Ingemann I udviklingsplanen er der fem fælles principper for udvikling af Gladsaxe Kommunes idræts- og bevægelsesfaciliteter. Principperne skal understøtte en helhedsorienteret prioritering og udvikling af idræts- og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe Kommune. Principperne skal i praksis bruges som pejlemærker. De er retningsgivere for, hvad kommunen særligt vil satse på i de kommende år i forhold til udvikling, modernisering og brug af idræts- og bevægelsesfaciliteter. Principperne skal også bruges i den konkrete prioritering af anlægsønsker vedrørende idræts- og bevægelsesfaciliteter. Anlægsønsker, som understøtter principperne i udviklingsplanen, prioriteres frem for øvrige ønsker vedrørende idræts- og bevægelsesfaciliteter. 4

Anbefalingerne fra analysen af idræts- og bevægelsesfaciliteter omsat til praksis Udviklingsplanen indeholder endvidere en konkret handlingsrettet del. Den handlingsrettede del er udarbejdet ud fra seks overordnede anbefalinger til udvikling af idræts- og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe Kommune, som Idrættens Analyseinstitut gav i deres analyse. De fem anbefalinger er medtaget. Den 6. anbefaling handler om potentialer for foreningsudvikling og forbedret samspil mellem aktører på idrætsområdet. Dvs. den handler ikke om udviklingen af faciliteter, men om samspil mellem foreninger og kommune samt om den videre udvikling af foreningerne i forhold til deres kernevirksomhed. Det vil være et opmærksomhedspunkt i det videre arbejde i forhold til fritid, idræt og bevægelse. Der er konkrete forslag til tiltag og projekter og fremtidige prioriteringer, der kan imødekomme de udfordringer, som analysens anbefalinger adresserer og derved skabe en prioriteret udvikling af idræts- og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe. Involvering af foreninger, brugerbestyrelser og andre interesserede Idræts- og bevægelsesfaciliteter tjener mange interesser, og der er mange forskellige perspektiver på, hvad der er vigtigt at prioritere. Der er i processen med udviklingsplan for idræts og bevægelsesfaciliteter lagt særligt vægt på at belyse foreningsperspektivet og at undersøge hvilke pointer, der gør sig gældende set ud fra et sundheds, ældre, unge, skole samt et Gladsaxe Liv perspektiv. Udviklingsplan er derfor udarbejdet i samarbejde med FIG (Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe) gennem møder og ligeledes er foreninger, aftenskoler, repræsentanter fra skolebestyrelserne samt brugerbestyrelsen fra idrætsanlæggene blevet inddraget via workshops. De øvrige perspektiver (unge, ældre, sundhed, Gladsaxe Liv, skole) er afdækket gennem sparringsmøder med relevante fagpersoner. Hovedpointer fra dialogen med brugerne (foreninger m.fl.) samt fagpersoner fremgår af de følgende sider. Hovedpointerne fra dialogmøder, sparringsmøder og workshop ligger - sammen med analysen af Gladsaxe idræts- og bevægelsesfaciliteter - til grund for de forslag til principper og tiltag, som fremgår af udviklingsplanen. Grønnemose Skole, boldhal. Fotograf: Kaj Bonne 5

Fem fælles principper Udviklingsplanen har fem fælles principper for udvikling af Gladsaxe Kommunes idræts- og bevægelsesfaciliteter. Principperne skal understøtte en helhedsorienteret prioritering og udvikling af idræts- og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe Kommune. Udviklingen af idræts- og bevægelsesfaciliteter skal - som i dag - ske i dialog med brugere, interessenter og samarbejdspartnere. I udviklingen af idræts- og bevægelsesfaciliteter arbejdes der ud fra fem fælles principper: Vi udvikler vores idræts- og bevægelsesfaciliteter, så de understøtter Gladsaxes Kommunestrategi Prioritering af idræts- og bevægelsesfaciliteter skal ses i sammenhæng med de mål og ønsker, der er til den samlede udvikling af Gladsaxe Kommune. Vi bruger det, vi allerede har - og bruger det optimalt Det skal være nemt og fleksibelt at benytte idræts- og bevægelsesfaciliteter, og rammerne skal indbyde til at blive brugt. Når vi etablerer eller modernisere faciliteter, har vi blik for hvilke faciliteter, der allerede er lokalt og regionalt. Vi sikrer, at det aktive liv bliver understøttet af gode faciliteter Gladsaxe skal have et mangfoldigt og rigt foreningsliv og aktive borgere - unge som ældre. Der vil være et særligt fokus på, hvordan idrætsfaciliteter kan understøtte borgere, der ikke i forvejen er aktive eller i boligområder, hvor der ikke er en høj idræts- og bevægelsesaktiviteter. Vi bidrager til et levende og aktivt byliv og rekreative udfoldelsesmuligheder Gladsaxe skal være en levende organisme, hvor by, natur, stier, veje og lys giver gode mulighed for at bevæge sig rundt på cykel og til bens i byen, og hvor gode idræts- og bevægelsesfaciliteter bidrager til, at Gladsaxe er en levende og aktiv by. Udvalgte områder i naturen skal ligeledes have faciliteter og rammer, der indbyder til leg og bevægelse. Vi vægter kvalitet og bæredygtighed Gladsaxe Idrætshal. Fotograf: Kaj Bonne Materialer og løsninger skal kunne holde til at blive brugt. Der skal vælges løsninger, der rummer mulighed for at forskellige idrætsgrene kan bruge dem, og at de har en god kvalitet. Miljøvenlige løsninger skal prioriteres. 6

Anbefalinger fra Idrættens Analyseinstitut omsat til praksis Idrættens Analyseinstitut har seks anbefalinger til udviklingen af idræts- og bevægelsesaktiviteter i Gladsaxe Kommune. Anbefalingerne er et bud på, hvor kommunen med fordel kan sætte ind og prioritere indsatsen i de kommende år. Den samlede analyse af idræts- og bevægelsesfaciliteter ligger til grund for de fem anbefalinger1, der omhandler idræts- og bevægelsesfaciliteter: A. Kapacitetsudnyttelse og anvendelse af ubenyttet tid B. Mere aktivitet i naturområder og byrum C. Struktur og anlægsmæssige prioriteringer for idrætsområdet D. Idræt til unge og ældre i alle områder E. Hvor og hvilke faciliteter skal der investeres i Anbefalingerne er drøftet på dialogmøder med foreninger, brugerbestyrelsen og fagpersoner. Det er vurderingen, at analysen og anbefalingerne i høj grad indfanger og beskriver de aktuelle udfordringer i forhold til idræts- og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe, og at anbefalingerne er et godt afsæt for det videre arbejde. På baggrund af dialogen er der udformet en række forslag til tiltag og projekter, som på den korte bange tilsammen kan adressere de udfordringer, som ligger til grund for anbefalingerne. Forslagene til tiltag/projekter understøtter de fem fælles principper. De nye tiltag skal ses i sammenhæng med andre store projekter, der er på vej i Gladsaxe. Idræts- og bevægelsesfaciliteter hænger tæt sammen med udviklingen af skolerne, Gladsaxe Kommunes vækstdagsorden og øvrige strategiske satsninger i kommunen. Som en del af udviklingsplanen er der derfor skabt overblik over de projekter eller analyser, som er er på vej, og som understøtter udviklingen af idræts og bevægelsesfaciliteter. På de følgende sider er der beskrevet: 1. Hvad den enkelte anbefaling omhandler og et lille resumé af, hvad der kan arbejdes med i forhold til anbefalingen 2. Forslag til kommende tiltag og projekter 3. Overblik over hvad der er på vej af større projekter og tiltag, som understøtter udviklingen af idræt- og bevægelsesfaciliteter. Farumruten i Gladsaxe. Fotograf: Ursula Bach - Danmarks Rostadion Bagsværd Sø. Fotograf: Kaj Bonne 7

A. Kapacitetsudnyttelse og anvendelse af ubenyttet tid Anbefalingen kapacitetsudnyttelse og anvendelse af ubenyttet tid peger på, at der er behov for en bedre udnyttelse af tider, særligt i dagtimerne. Derudover anbefales det at forbedre bookingsystemet, og at der bliver en mere fleksibel tilgang i forhold til tilrettelæggelse af tider. En øget kapacitetsudnyttelse og en bedre anvendelse af den tid, som ikke bliver benyttet i dag, forudsætter, at der bliver arbejdet med og ændret på den måde, tider bliver fordelt og administreret på. I dialogen med brugerne er det markant, at det er et af de områder, der særligt optager brugerne på tværs af foreninger og idrætsgrene. I januar 2016 blev der igangsat en analyse af kommunens bookingsystemer. Ligeledes blev der igangsat et forsøg med afprøvning af en digital løsning, der skal gøre det nemmere at booke ledige tider primært for selvorganiserede. Derudover foreslås det, at der bliver iværksat et forsøgsprojekt, hvor der bliver sat fokus på de incitamentsstrukturer og vaner, der i dag er i forhold til kapacitetsudnyttelse. Bagsværd Svømmehal. Fotograf: Kaj Bonne Forslag til projekt: Projekt bedre kapacitetsudnyttelse Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) og kommunen indgår i et samarbejde om et projekt, der skal sikre en bedre og mere fleksibel udnyttelse af kapaciteten på faciliteterne. Projektet skal dels komme med et bud på en fremtidig struktur for tildeling af tider- og dels se på andre muligheder/metoder til at optimere udnyttelsen. Det kan være relevant at se på, om der kan udarbejdes en incitamentsstruktur, der kan fordre en mere optimal udnyttelse af faciliteterne, uden af det bliver et administrativt tungt arbejde for såvel brugerne som kommunen. Allerede på vej: Udviklingsarbejde omkring bookingsystemer Der blev i januar 2016 igangsat en analyse, som skulle afdække brugerbehov, tekniske behov samt de aktuelle løsninger på markedet. Bookinganalysen skal pege på, hvordan bookingsystemerne kan understøtte en bedre udnyttelse af de eksisterende faciliteter. Analysen er færdig i foråret 2016. Formidling af tider afprøvning af APP. Nogle faciliteter har ledig kapacitet efter, at foreningerne og kommunens egne institutioner har fået tildelt deres aktivitetstid. Kommunen afprøver i øjeblikket en APP, som kan formidle den ledige tid til øvrige brugere. Målgruppen er primært selvorganiserede brugere, som ønsker at dyrke spontan idræt i kommunens faciliteter. Erfaringerne med APP løsningen bliver evalueret og indarbejdet i bookinganalysen. 8

B. Mere aktivitet i naturområder og byrum Anbefalingen Mere aktivitet i naturområder og byrum handler om at synliggøre og skabe aktiviteteri de eksisterende rekreative faciliteter i kommunen. Der er gode faciliteter i naturområder og byrum i Gladsaxe, men kendskabet til det store udbud kniber. Der bliver medio 2016 etableret ny legeplads ved Hovedbiblioteket. Legepladsen kommer til at ligge centralt og med udgang fra biblioteket. Derudover vil der i de kommende år blive moderniseret og etableret en række nye legepladser i tilknytning til kommunes børnehuse. Disse vil være åbne for offentligheden. For at understøtte flere aktiviteter i det fri foreslås det, at der igangsættes et projekt for idræt og bevægelse i naturområder og byrum. Projektet skal også være med til at gøre idræt og bevægelse mere attraktivt for flere borgergrupper. Skolevej, Skovbrynet Skole. Fotograf: Kaj Bonne Der er ved at blive udviklet et GIS (geografisk informationssystem) kort, hvor man som borger kan få et godt overblik over de forskellige muligheder, der er inden for idræts- og bevægelsesfaciliteterne i Gladsaxe. Forslag til projekt: Bænke, belysning og rammer for bevægelse i det fri Der iværksættes et projekt med naturen og byrummet som ramme for liv og bevægelse. Fokus vil være på at fremme det aktive liv for alle aldersgrupper ved at se på, hvor bænke, belysning og skabe til opbevaring mv. kan understøtte dette. Allerede på vej: Modernisering af eksisterende legepladser og etablering af nye I årene 2016-2019 bliver der opgraderes og etableres nye lege- og bevægelsespladser i tilknytning til flere af kommunens børnehuse. Legepladserne skal både være den daglige ramme for børnene i børnehusene og vil også være åbne for offentligheden uden for børnehusenes åbningstid. Der bliver lagt vægt på at skabe et oplevelsesrigt og inspirerende udemiljø, som varetager børnenes motoriske, sanselige og pædagogiske behov uanset alder. Temalegeplads i Bibliotekshaven Ny aktivitetslegeplads, hvor der også er ind tænkt rammer for socialt liv. Legepladsen er under etablering og er en del af Gladsaxe Kommunes arbejde med Gladsaxe liv. Legepladsen står færdig i august 2016. Gladsaxe Cykler Er titlen på kommunens satsning for at få endnu flere borgere til at vælge cyklen som deres primære transportmiddel. Projektmålet er, i løbet af 2018, at blive den 3. mest cyklende kommune i landet. Projektet, og et særligt idékatalog, er udviklet i samarbejde med den lokale Gladsaxe afdeling af Cyklistforbundet, hvis formand deltager i projektets styregruppe. Projektet realiseres i perioden 2014-2018, hvor der samlet er mere end 40 mio. kr. til rådighed. GIS Kort over idræts- og bevægelsesfaciliteter Gladsaxe har løberuter gennem skov, mose og by og mange forskellige pladser, der indbyder til idræt og bevægelse. Det skal borgerne nemt og hurtigt kunne se. Et elektronisk kort, der kan vise de gode muligheder for bevægelse og aktivitet, er under fortsat udvikling, og nye muligheder vil blive lagt ind. Kort kan dannes på webkort.gladsaxe.dk under menupunktet Kultur, Natur og Fritid. 9

C. Struktur og anlægsmæssige prioriteringer for idrætsområdet Anbefalingen Struktur og anlægsmæssige prioriteringer for idrætsområdet handler om at styrke mangfoldigheden, men også om at etablere lokaler til social brug og -støttepunkter- til de forskellige idræts- og bevægelsesfaciliteter. Derudover anbefales det, at der udarbejdes en strategi for svømmehalskapacitet. Det sociale liv er vigtigt for et aktivt liv; det viser både analysen og dialogen med foreninger og brugerbesty- Senioridræt i Gladsaxe Svømmehal. Fotograf: Kaj Bonne relsen for idrætsanlæggene. Støttepunkter og rammer for det sociale liv har således fyldt meget i dialogen med brugerne. Det gælder både på idrætsanlæg og skoler. Det foreslås derfor at igangsætte et projekt, der har fokus på at skabe gode rammer for det sociale liv. Der igangsættes ikke et særligt arbejde omkring svømmehalskapacitet, men det vil indgå i de prioriterede forslag til langsigtede prioriteringer, som er beskrevet ved anbefaling E. Forslag til projekt: Rammer for det sociale liv Der efterspørges bedre rammer for det sociale liv generelt på idræts- og bevægelsesfaciliteter. I 2016 gangsættes et projekt med henblik på at løfte rammerne for det sociale liv i foyeren ved Gladsaxe Svømmehal. Projektet vil inddrage brugere i at finde de gode løsninger Allerede på vej Teknisk renovering af Gladsaxe Svømmehal Gladsaxe Svømmehal renoveres i 2017. Der er alene tale om en teknisk renovering, som sikrer, at svømmehallen kan fungere. 10

D. Idræt til unge og ældre i alle områder Anbefalingen handler om at få flere og unge og ældre til at være aktive. Der peges på, at adgangen til idræt og bevægelse kan være en barriere særligt for de unge. Derudover viser demografien, at andelen af ældre vil stige i de kommende år. Gladsaxe Kommune har fokus på, at alder ikke skal være en hindring heller ikke for et aktivt liv med idræt og bevægelse. I regi af senioridrætten er der pres på lokalerne, og der er behov for at øge kapaciteten. Det forslås derfor at sætte fokus på at løse denne udfordring. I 2015 blev der vedtaget en samlet strategi for arbejdet med unge i Gladsaxe. I løbet af de kommende år vil de rammer, som de unge bruger i fritiden, blive tilpasset, så de matcher unges ønsker og behov. I tråd med ungestrategien - og med det formål at øge idrætsdeltagelsen blandt unge - foreslås det at iværksætte et samarbejde med unge om forskellige idræts- og bevægelsesevents for unge. Forslag til tiltag: Rammer til senioridræt Flere ældre ønsker at være aktive og andelen af ældre stiger i de kommende år. I regi af senioridrætten er der pres på lokalerne, og der er behov for at øge kapaciteten i formiddagstimerne. Det undersøges derfor, hvordan behovene for de kommende år kan imødekommes. Aktive unge Idrætsdeltagelsen blandt unge skal være højere. Der skal derfor tænkes i aktiviteter og brug af faciliteter, der tiltrækker de unge, som ikke ønsker at være en del af det traditionelle foreningsliv. Derfor involveres unge i planlægningen og koordineringen af forskellige idræts- og bevægelsesevents for unge Allerede på vej: Skaterbane ved Gladsaxe Skøjtehal I 2016 etableres en udendørs skaterbane ved Gladsaxe Skøjtehal, som bliver åben for alle borgere. Både rulleskøjter, skateboards og løbehjul kan anvendes på banen. Ungestrategi og rammer for tilbud og aktiviteter for unge I 2015 blev der vedtaget en Ungestrategi i Gladsaxe Kommune. I forlængelse af strategien får Ung i Gladsaxe nye rammer, som de unge kan bruge i fritiden fx ungecafeer og en fælles ungebase. Gladsaxe Idrætsanlæg, badmintonhal 11

E. Hvor og hvilke faciliteter skal der investeres i Anbefalingen Hvor og hvilke faciliteter skal der investeres i handler om, hvad kommunen bør investere i. Der peges på, at der er behov for at modernisere og evt. nybygge, så faciliteterne bliver mere funktionelle med særligt fokus på omklædningsrum, opbevaringsrum og opholdssteder. Anbefalingen handler endvidere om etablering af idrætssal med tilhørende omklædnings-faciliteter ved Gladsaxe Skole. Behov og ønsker kan ændre sig over tid, der er derfor ikke lagt konkrete aktiviteter ind på nuværende tidspunkt. I stedet er der forslag til tre overordnede områder, som det forslås bliver prioriteres fremadrettet. Formålet med de tre områder er at sætte en tydelig retning for kommunens investeringer på den lange bane inden for faciliteter til idræt og bevægelse. Valget af de tre forslag til langsigtede prioriteringer tager afsæt i analysen af idræts- og bevægelsesfaciliteter og i ønskerne blandt foreninger og andre interessenter. Derudover er de valgt med afsæt i de store investeringsprojekter og analyser, som er på vej og som potentielt vil kunne understøtte udviklingen af idræts- og bevægelsesfaciliteter på den lange bane. Forslag til langsigtede prioriteringer: Bagsværd Stadion. Fotograf: Kaj Bonne Udvikling og modernisering af idrætsfaciliteter på Gladsaxe Idrætscenter samt evt. Blaagaard Det skal understøtte en samlet og prioriteret udvikling og modernisering af de faciliteter, der danner rammen om foreningsidrætten. Som led i modernisering og udviklingen skal der arbejdes med, hvordan større og mindre tiltag, man understøtte rammerne for det sociale liv. Udvikling og modernisering af skolernes idræts- og bevægelsesfaciliteter Det skal understøtte, at de udgør gode rammer for idræt og bevægelse i lokalområderne, og at der er gode rammer for bevægelse som en integreret del af hele skoledagen. Udvikling af rekreative områder Det skal understøtte, at der er rum og ramme for idræt og bevægelse i det fri. Her tænkes særligt på udvalgte områder langs Bagsværd Sø, hvor der kan etableres forskellige aktiviteter, der kan understøtte rekreative formål. Men det kan også være et forstærket fokus på idræt og bevægelse i fx de hot spot områder, der vil blive arbejde med i regi af Gladsaxe Liv. 12

Allerede på vej Fremtidens boliger og liv på Kellersvej Der er igangsat en ombygning af Kellersvej med fokus på at skabe et miljø, der på en gang er trygt for beboerne, og samtidig åbner op for, at andre kan bruge området. I den sammenhæng vil dele af udearealerne blive indrettet med henblik på at kunne blive anvendt til idræt og udfoldelse. I forbindelse med anlægsprojektet er der rejst ønske om, at en del af plænearealet kan anvendes til boldspil med bander og mål, samt at der indrettes et udendørs fitness -område med fx spil, klatrebakke og gummistier. Det er ikke endeligt besluttet hvilke konkrete aktiviteter, der bliver ført ud i livet. Den samlede opbygning forventes at stå klar i 2020-2021. Strategi for modernisering af skolerne Der er igangsat et analysearbejde, som skal undersøge, hvordan skolestrukturen i Gladsaxe bedst matcher forventningerne til nutidens skoler. Målet er, at de fysiske rammer bedst muligt understøtter gode læringsmiljøer på kommunens folkeskoler. Med henblik på at kvalificere et samlet beslutningsgrundlag afsættes der 3 mio. kr. i 2016 til det videre analysearbejde om folkeskolernes fysiske rammer. Der er afsat I alt 250 mio. kr. i årene 2018-2019 til ombygning af folkeskolerne i budgetperioden. Analyse af muligt køb og omdannelse af UCC/Blaagaard Der er igangsat et analysearbejde, som skal kortlægge muligheder og perspektiver ved, atm kommunen køber areal og bygninger, hvor UCC/Blaagaard har til huse. På UCC/Blaagaard er der flere idrætsfaciliteter, der kan have betydning for, hvordan Gladsaxe Kommunes faciliteter skal udvikles. Resultaterne af analysearbejdet forventes færdigt i løbet af 2016. Istandsættelse og opgradering af toilet- og badefaciliteter på skolerne Det er besluttet at igangsætte et pilotprojekt, der omfatter blandt andet etablering af skærmvægge mellem omklædnings- og baderum, hårtørrere, håndklædekroge og spejle på Grønnemose Skole, Skovbrynet Skole og Vadgård Skole. Der er afsat 13,5 mio. til formålet. Projektet igangsættes i 2016. Gangsti til Bagsværd Svømmehal. Fotograf: Kaj Bonne 13

Oversigt 2016 Anbefaling fra Idrættens analyse Institut A. Kapacitetsudnyttelse og anvendelse af ubenyttet tid B. Mere aktivitet i naturområder og byrum C. Struktur og anlægsmæssige prioriteringer D. Idræt til unge og ældre i alle områder Forslag til nye tiltag på den korte bane Projekt Bedre kapacitetsudnyttelse Bænke, belysning og rammer for bevægelse i det fri Rammer for det sociale liv Rammer til senioridræt Aktive unge Allerede på vej - Udviklingsarbejde omkring bookingsystem - Formidling af tider og afprøvning af app. - Modernisering af legepladser og nye på vej - Gladsaxe Cykler - Temalegeplads i Bibliotekshaven - Kort over idræts- og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe - Teknisk renovering af Gladsaxe Svømmehal - Skaterbane ved Gladsaxe Skøjtehal - Ungestrategi og nye rammer for tilbud og aktiviteter for unge Langsigtede prioriteringer Udvikling og modernisering af idrætsfaciliteter på Gladsaxe Idrætscenter samtevt. Blaagaard Udvikling og modernisering skolernes idrætsfaciliteter Udvikling af rekreative områder AB Skovdiget, boldbaner. Fotograf: Kaj Bonne 14

Perspektiver på udvikling af idræts- og bevægelsesfaciliteterne Der er mange forskellige perspektiver på, hvad der er vigtigt at prioritere i forhold til udvikling af idræts - og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe. Der er på tværs af foreninger og andre brugere et stærkt fokus på at forbedre standen og brugen af de eksisterende rammer. Der er også et stærkt fokus på at skabe rammer, som understøtter de sociale aspektet af idræt og bevægelse, og på hvordan faciliteterne bruges og administreres. Det sociale liv på faciliteterne fremhæves som vigtigt for idræt og bevægelse - og som et område, der er vigtigt på tværs af de forskellige idrætsgrene. På de følgende sider er hovedpointer fra dialogmøder med foreningerne samlet og de pointer der er kommet på baggrund af sparringsmøder med forskellige fagpersoner. Gladsaxe Bibliotekerne, Bibliotekshaven. Pointer fra dialog med foreninger, repræsentanter fra skolebestyrelserne samt brugerbestyrelsen fra idrætsanlæggene Som beskrevet indledningsvist har involvering af brugere har været en vigtig del af processen med at udarbejde udviklingsplanen. På de følgende sider er der en kort præsentation af hovedpointerne fra dialogen med brugerne på området; foreninger, aftenskoler, brugerbestyrelse for idrætsanlæg samt skolebestyrelser. Det sociale liv på faciliteten: Der bør på alle faciliteter være arealer til ophold. På skoleanlæggene er der behov for faciliteter der kan understøtte det sociale liv i foreningerne. Det sociale liv i forbindelse med aktiviteter foregår der, hvor brugerne er f.eks. i omklædningsrum og i aktivitetslokaler. 15

Cafeer på idrætsanlæggene kan understøtte det sociale, men har ikke afgørende betydning. Støttefaciliteter i forbindelse med aktiviteter: Særligt på skolerne er der behov for mere depotplads og mere tidssvarende omklædningsfaciliteter. Mere depotplads bliver også efterspurgt på idrætsfaciliteterne men i mindre grad. Særlige grupper kræver lokale tilbud: For mindre børn, ældre og udsatte grupper kan der med fordel tænkes i lokale tilbud, da transporttid og afstand kan være en barriere for idrætsdeltagelsen. Faciliteter på skoler og i dagtilbud er relevante at inddrage. Sæt aktiviteter i gang: Udendørs faciliteter i byrum, naturområder og ledige indendørs faciliteter skal aktiveres af medarbejdere på idrætsanlæg, i skoler og institutioner og andre lokale ressourcepersoner og foreningslivet der skal menneskelig aktivering til, hvis faciliteterne skal udnyttes til fordel for mere bevægelse. Skab fleksible tilbud så faciliteterne udnyttes. Renovering og opgradering skal prioriteres Standarten skal hæves på faciliteterne Byg billige kvadratmetre arkitektur er ikke så vigtigt Nedslidte anlæg med lav anvendelse skal afvikles Anlæg for mange forskellige brugere Nye anlæg skal kunne rumme mange brugere Tænk flere specialfaciliteter sammen, så flere idrætter deler specialanlæg Centrale løsninger giver mere liv De store centrale faciliteter skal udvikles, der er størst mulighed for at skabe rammerne for det sociale liv Der kunne fokuseres på at udvikle og samle faciliteter og tilbud i 3-4 geografiske centre. Dette skaber mere liv og aktivitet. Både aktiviteterne og det sociale liv kan drage fordel af de mange brugere Træningsfaciliteter vs opvisningsfaciliteter Træningsfaciliteter foretrækkes frem for opvisningsfaciliteter Multianvendelige løsninger kan integrere trænings-og opvisningsfaciliteter. Incitamentsstruktur for udnyttelse af faciliteter En incitamentsstruktur skal sikre en bedre udnyttelse af faciliteterne Det må ikke være administrativt tungt Der skal piskes med gulerødder 16

Modernisering og opgraderinger Der bør investeres i modernisering og opgradering af de faciliteter, der allerede er i kommunen. Der er samtidig et stort ønske om øget prioritering af vedligeholdelse. Der peges også på, at modernisering/opgraderinger af de nuværende anlæg bør have fokus på multianvendelighed, så mange brugere får glæde af det. Der er også mange forskellige ønsker til nye og større anlæg. Det er fortrinsvis ønsker om indendørs specialanlæg til forskellige idrætsgrene. Der bliver også peget på, at nye anlæg bør indeholde flere forskellige idrætsgrene. Foreningerne vægter i overvejende grad gode træningsfaciliteter i stedet for opvisningsfaciliteter. Dette gælder både de mere traditionelle indendørsfaciliteter, men også de udendørsfaciliteter, der understøtter den fleksible idrætsudøver. Bookingsystem: Der er behov for et bookingsystem, der er mere brugervenligt, og som smidiggør booking og afbooking af faciliteter. Det nuværende bookingsystem er en af årsagerne til, at der er udnyttet tid i faciliteterne. Det skal være mere gennemskueligt, så ledig tid er synligt og understøtter en mere fleksibel brug af faciliteterne. Det fremhæves, at der også med fordel kan ses på, hvordan tiderne fordeles. Udeområderne skal udvikles, så de i højere grad inviterer til bevægelse Gladsaxe har mange rekreative områder, der kan udvikles ift. idræt og bevægelse. Flere udeområder i tilknytning til skoler og idrætsfaciliteter er utidssvarende og trænger til modernisering. Uderum skal i højere grad invitere til leg og bevægelse med mulighed for ophold. Det skal være nemt at komme omkring på cykel og til bens. Byens Arena, opholdsplads. Fotograf: Kaj Bonne 17

Pointer fra dialog med fagpersoner i forhold til unge, ældre, sundhed, skole og Gladsaxe Liv Gode faciliteter mere fleksibilitet: Der er gode idræts og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe Aktiviteter skal understøttes, det vil være god ide for kommunen og foreningerne at udvikle koncepter, der kan gøre det nemmere at komme i gang. Der er behov for mere fleksibel brug af faciliteter. Fleksibiliteten giver muligheder til borgere, der på nuværende tidspunkt ikke benytter faciliteterne, særligt unge kan have glæde af mere fleksibilitet Skab synlighed, tryghed og gør adgangen nemmere Gladsaxe har mange gode faciliteter både inde og ude, men det kniber med overblikket og synlighed i forhold til faciliteterne. Der kan gøres mere for at oplyse og formidle de gode historie omkring de muligheder, der allerede er i dag. Der bliver peget på, at det kan være en god idé at samle flere aktiviteter samme sted, så man lettere kan få adgang og opdage de faciliteter, der faktisk er i kommunen. Der bliver også lagt vægt på at fremkommelighed og trygge rammer, er med til at faciliteterne er eftertragtede. Forbindelser Ved udarbejdelse af plangrundlaget for Gladsaxe Kommune, skal forbindelser mellem boligområder og rekreative faciliteter indtænkes gerne så forbindelsen i sig selv eller sammen med andre udgør en aktivitetsmulighed. Tilbud til unge og ældre: Der skal være lettilgængelig tilbud til de unge. For ældre er det også vigtigt, at idrætsfaciliteterne er lettilgængelige og at det er trygt miljø. Der bliver i de kommende år flere og mere aktive ældre det giver et stigende pres på rammer til senioridrætten særligt i forhold til lokaler. 18

Bagsværd Skole, legeplads.fotograf: Kaj Bonne Børnehuset Hyldegården, elektronisk legeplads. Fotograf: Kaj Bonne 19

Layout GPV Gladsaxe Cecilie Risager Gladsaxe Kommune Kultur, Fritid og Unge Rådhus Allé 7 2860 Søborg gladsaxe.dk/idraet Telefon: 39 57 53 38 Mail: kultur@gladsaxe.dk