Helsingør - i Frøperspektiv Forløbet er en mindre vandring i Helsingørs centrum. Forløbets gang Eleverne samles ved vægmaleriet i Hestemøllestræde. Maleriet undersøges og forklares gennem dialog. Andet stop er Sct. Olai Kirke. Her forklares kort om kirken, hvorefter eleverne sendes på jagt efter grave. Tredje stop er Vægmaleri ved Sankt Annagade 4. Her undersøges og forklares maleriet igennem dialog. Fjerde stop er ved Stengade 61. Her fortælles om Kikkenborgen på husets tag. Femte stop er vandringen ned igennem Gammel Færge Stræde. Sjette og sidste stop er ved Museet Skibsklarerergården i Strandgade 91. Ruten rundt i Helsingør 1) Vægmaleriet i Hestemølle Stræde 1 2) Sankt Olai Kirke 3) Vægmaleriet ved Sankt Annagade 4 2 3 4) Stengade 61 5) Gammel Færgestræde 6) Museet Skibsklarerergården. 4 5 6 1
Introduktion Den tur I skal på nu, er en tur rundt i det historiske Helsingør. Via vægmalerier og fortælling vil I opleve, hvordan det gamle Helsingørs historie kan findes i byens huse og mure. Pas på jer selv i trafikken, slå jeres fantasi til og gå på opdagelse. Hvis I gør det, vil I opleve nye sider at se på byen på. Det er lidt som et par briller. Når man får dem på, står historien frem fra husene. God tur tilbage i tiden. Vægmaleriet Maleriet I står foran nu, handler om kirken i Helsingør. Her står I lige mellem de to største og ældste kirker i Helsingør. Mod øst har I Skt. Olai Kirke, den gamle sognekirke fra 1200-tallet. Med vest har I Sct. Maria Kirke med kalkmalerierne og nordens bedst bevarede kloster. Maleriet er delt i tre dele. Der er fokus på klostret og munkene og derefter tiden efter reformationen. Hvad lægger I mest mærke til? Hvad er det mon munkene laver? Hvem er manden med fuglemasken? Hvad sker der på billedet længest til højre? Venstre billede Middelalderen i Helsingør er blevet skildret ved munkene. På billedet hjælper de syge søfolk i land fra skibene. Den lukkede kasse er til transport af syge for at undgå smittefare. Den kan ses på Bymuseet. Helsingør by var rig p.g.a. beliggenheden ved Øresund og man ville gerne hjælpe de syge søfolk. Mange af dem fik hjælp hos munkene i Karmeliterklostret. Midterste billede Efter reformationen forsvandt munkene og huset blev omdannet til byens hospital. En læge står med en maske på. Den indeholdt urter til næsen for at undgå smitte fra farlige sygdomme. To gamle mennesker ligger i sengen og en gammel kone sidder i sin lille stue, som ikke er meget større end en stor seng. Sct. Mariæ kirke blev efter reformationen brugt til hestestald, indtil den blev skænket til byens tysktalende menighed. I dag er det en dansk folkekirke. Karmeliterhuset med den lille kvindefigur, var lensmandsgård for adelsmanden Herluf Trolle, som man kan se i døren. Højre billede Helsingørs ældste bygning, Skt. Olai, er efter reformationen blevet byens protestantiske sognekirke. En luthersk præst byder velkommen indenfor. Et barn liver døbt og bagest blandt personerne på vej i kirke, ses Martin Luther. Som kontrast til det nye liv ses gravsten, som lå her før i tiden. En velhavende kvinde, Birgitte Gøye, står med en genstand som symbol på de mange gaver, byens borgere har skænket til kirken 2
Mere om kunstnerne Billedet er malet af de to italienske kunstnere Lara Atzori og Piercarlo Carella. Lara Atzori er murkunstner og or på Sardinien i Italien. Hun er født i 170 og l.a.a uddannet på Accademia delle Belle Arti i Firenze. Lara har specialiseret sig i at restaurere murmalerier og er samtidig en fremragende tegner og illustrator. Hun har lavet murmalerier i Italien, Gurtemala, Spanien og nu også i Danmark. Piercarlo Carella er født i 1971 i Cagliari på Sardinien. Han er uddannet på Accademia delle Belle Arti i Firenze. Piercalos kunst er markant og ofte med tankevækkende motiver, repræsenterende en verden fjernt fra det arbejde, han har lavet i Helsingør. Foruden kunsten, har han skrevet og illustreret flere bøger, ligesom han i sin fritid optræder som sanger, samt som make-up designer ved Teatro Lirico Cagliari. Sct. Olai Kirke Helsingørs ældste bevarede bygning er Skt. Olai Kirke. Den har navn efter den norske konge og helgen Olav den Hellige. Uden om kirken ligger kirkepladsen, som er den gamle kirkegård. Her foretoges begravelser indtil for ca. 200 år siden. Ud til pladsen kan man se bagbygningerne fra husene i gaderne rundt omkring. I gamle dage ringede man med kirkeklokkerne, hvis der var i byen. Dengang var der ikke et rigtigt brandvæsen og husene lå tæt. Hvis et hus begyndte at brænde, kunne det hurtigt sprede sig til resten af byen. Mens kirkeklokkerne slog, blev der sat en lang kæp med en rød klud. Den viste, hvilke vej folk skulle løbe med deres brandspande. Langs kirken kan I se gravsten for nogle af de rige og vigtigste mennesker, der ligger begravet inde i kirken. Hvor mange grave kan I finde? Hvad er den ældste? Mere om Kong Olav den hellige Kong Olav den Hellige (995 1030) var Norges konge fra 1015 til 1028. Olav blev blev kåret som helgen 1031 og anerkendt af den Romerskkatolske kirke og Den ortodokse kirke. Hans dødsdag den 29. juli fejres i nutiden stadig som folkefester i Norge og på Færøerne. Han var den konge, der først samlede Norge til et kongerige. I samme forbindelse var det under ham, at kristningen af Norge for alvor blev rodfæstet. Mange nordmænd var kun kristne af navn, men fulgte ikke den kristne tro så nøje. Kong Olav fik med overtalelse og til tider vold, omvendt disse og indført kristendommen i Norge. Kong Olav er skytshelgen for kirken og kan ses afbilledet flere steder. 3
Vægmaleriet i Sankt Annagade 4 Vægmaleriet I står foran nu forestiller 400 års historie. De 400 år hvor Helsingør levede og voksede af Sundtolden. Hvad lægger I mest mærke til på billedet? Kan I genkende Helsingør? Hvad findes der på billedet fra det Helsingør I kender? Forklarende tekst om maleriet De 400 år som kunstnerne her har malet var Helsingørs storhedstid. Købmænd, skibsklarerere, færgemænd, håndværkere, skippere og søfolk fra hele verden skabte et broget liv i byen. Maleriet er en collage af dagligdagens begivenheder. I baggrunden ses skibene, der lå for anker uden for byen. De var for store til at gå ind i havnen og byens færgemænd, der kan ses i jollen nederst til højre, sejlede søfolkene ind til havnen. Midt i billedet er den vigtigste scene betalingen af Øresundstolden. Skipperen kom i land, ofte med dele af skibets besætning. Pengekisten er et symbol på tolden og børnene, der samler mønter op er et symbolsk billede på de mange, der tjente penge på tolden. Byens mange tilbud fristede søfolkene. Ved havnebroen ses de mange forsyninger og varer, der skiftede hænder. Mere om sundtolden (oplysningerne bruges også i forløbet på museet) Mellem 1427 og 1857 fandtes der sundtold. Sundtolden betød, at ethvert udenlandsk skib, der sejlede mellem Helsingør og Helsingborg skulle betale en afgift. Husk på, at dengang blev alle varer transporteret over vand og derfor med skibe. Alle varer der kom den vej til København, Tyskland, Sverige, Rusland og mange andre steder, kom igennem passagen i Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. Hvis ikke skibene så ud som om, at de vil lægge til, var der både Kronborgs kanoner og krigsskibe til at sørge for, at de gjorde det. Øresundtolden kom til at betyde mange ting for Helsingør. Dels blev byen verdenskendt, fordi der kom rigtigt mange udenlandske søfolk til Helsingør. Dels blev Helsingør en meget rig by. Selvom pengene fra tolden skulle afleveres til kongen, så tjente købmændene i byen mange penge på at handle med søfolkene. Alt hvad man kunne ske at mangle om bord, kunne købes i Helsingør. 4
Kikkenborg ved Stengade 61. I står nu foran Stengade 61. Ved siden af ligger Helsingør Rådhus. Faktisk har der siden 1420 erne ligget et rådhus her. Altså i næsten 600 år. Huset var ejet af en engelsk skipper, der hed Johan Daniel Belfour. Han slog sig ned i Helsingør som sundtoldsklarerer og havde et firma, hvor de engelske skibe kunne henvende sig, når de kom til Helsingør. Kan I få øje på noget særligt ved bygningen? Prøv at kigge øverst oppe. Om kikkenborg Det var vigtigt at kunne holde øje med handelsskibene i Øresund for at være parat til at tage imod de kunder, man allerede havde og for at får fat i nye. Bygningen derfor var oprindelig forsynet med et tårn opført i træ, et såkaldt kikkenborg. En kikkenborg er et udsigtstårn eller en -platform, som har været ganske almindelig i en by som Helsingør, der levede af havet i form af Øresundtolden. Fra denne udkigspost har byens købmænd, færgemænd og andre handlende i god tid før konkurrenterne kunnet holde øje med de ankommende skibe, der ankrede op for at betale den lovpligtige øresundstold. Vi kender ikke antallet af de kikkenborge, der har været i Helsingør. Kun én er bevaret til i dag. Det er den I kigger på nu. Gammel Færgestræde Strædet er en af byens middelalderlige forbindelsesveje fra hovedgaden (Stengade) til stranden med skibsbroerne. I rigtig mange år lå det hen i uberørt tilstand, fordi det på et tidspunkt blev en privat gård, der var lukket i begge ender. Dengang gik Gl. Færgestræde under navnet Det lukkede Stræde. Først da Helsingør Borgerforening i 1911 fremsatte forslag om at genåbne strædet for offentligheden - blandt andet med henvisning til turismen - skete der noget. I 2009 blev strædet gravet op, fordi nogle kloakledninger skulle renoveres. Derefter blev den genskabt, som den kunne have set ud i gamle dage. Det betyder, at strædet igen har fået en åben rendesten i midten og brostensbelægningen, der består af piksten - er lagt som såkaldt knolde-brolægning, præcis som man gjorde dengang. Den zoologiske have i Færgestræde i starten af 1800-tallet. Apoteker Steenberg var en original, som samlede på mærkværdigheder. Bl.a. havde han en bjørneunge, en polarræv og en abe gående i Færgestræde, som var en slags baggård til Svaneapoteket. Færgestræde var lukket af porte i begge ender. Menageriet lukkede, da aben en dag fik fat i en barberkniv, som lå i et åbent vindue. Den ville så prøve at barberer sig selv, som den havde set apotekeren gøre og skar halsen over på sig selv. Det spøger også i Færgestræde. En vægter (som sørgede for at holde ro og orden og evt. tænde og slukke gadelygterne, som jo ikke var elektriske) blev myrdet i strædet og rygtet vil vide, at han ved midnat vandrer rundt i Færgestræde med sine tunge jernbeslåede støvler og sit hoved under armen. 5
Skibsklarerergården I står nu foran Strandgade 91. Ejendommen er Helsingørs bedst bevarede købmandsog skibsklarerergård fra sundtoldstiden. Huset stammer fra 1500-årene, men er i sin nuværende form fra 1780 og de følgende årtier. I stueetagen er der butik og skibsprovianteringsforretning grundlagt i 1809 af købmand Christian Simmelkier som Udsalg til Skibscapitainer og inventaret stammer fra den tid. Det er Danmarks ældste bevarede butiksmiljø. Klarererkontoret Ved siden af butikken er der en skipperstue, hvor kaptajnerne hyggede sig med mad og drikke, mens de ventede på regningen fra Øresunds Toldkammer og på, at de varer, de havde bestilt hos købmanden, blev leveret På første sal er skibsklarererens private lejlighed genskabt, som et velstående borgerhjem i Helsingør så ud mellem 1790 og 1820. Hvilke varer tror I, at skipperne havde brug for? Kig indenfor og find svaret. Mere om husets historie Skibsklarerergaarden er et af de bedst bevarede huse i Helsingør. Huset er over 400 år gammelt. Livet i huset har altid været præget af den øresundstold, hvis endeløse pengestrøm ganske vist havnede direkte i kongens kasse, men som indirekte gjorde byen til en af landets største og rigeste købstæder. Huset var gennem sundtoldens århundreder domicil for de købmænd, skibsklarerere, værtshusholdere og herbergerere, der levede udelukkende af den aktivitet, sundtolden medførte. Og huset var blot ét af mange af den slags i byen, men det eneste, der er så uberørt af tiden efter sundtolden. At huset har overlevet et par århundreder skyldes to søstre, der efter sundtoldens ophør arvede ejendommen fra husets sidste skibsklarerer, Truels Frederik Kierboe, og boede her indtil deres død i henholdsvis 1926 og 1928. De havde ladet så godt som alt inventar i barndomshjemmet stå urørt. Huset blev senere fredet i 1918. For at sikre huset yderligere, købte kommunen i 1943 ejendommen for at få tinglyst en fredning af det gamle butiks- og kontorinventar. Huset i dag I dag er Strandgade 91 ejet af murermester Bjarne Rasmussen, der efter en gennemgribende renovering af ejendommen på tag og fag har udlejet den til kommunen til museale formål. Også Bjarne Rasmussen blev grebet af husets særegne kulturhistoriske atmosfære og charme, og han har været museet en uundværlig sparringspartner i etableringen af et sundtoldshistorisk museum i ejendommen. Huset er således domicil for Museet Skibsklarergaarden, der drives som en del af Helsingør Kommunes Museer. 6