Nr. 66 august 2006 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK NYHEDSJOURNALEN Foto: Serge Sibert/Cosmos Malaria den meningsløse dræber Hvert 30. sekund dør et barn af malaria en sygdom som med den rette behandling kan kureres på bare tre dage. Ikke et eneste barn burde dø af malaria Millioner af malariasyge mennesker behandles med virkningsløs medicin. Angreb på alle fronter Læger uden Grænser behandler 2,1 millioner mennesker for malaria hvert år og arbejder også med forebyggelse og forskning.
Nyhedsjournalen nr. 66 MALARIA DRÆBER Ikke et eneste barn burde dø af malaria En til to millioner mennesker i Afrika, Asien og Sydamerika dør hvert år af malaria. Over halvdelen af ofrene er børn. Det på trods af, at der findes en medicin, som på bare tre dage kan kurere et dødssygt barn. Billedet af en far, der med desperation i øjnene kommer slæbende med sin afkræftede søn til en klinik i Burundi, står klart i Ann-Sophie Iuel- Brockdorffs hukommelse. Den danske sygeplejerske var i Burundi for Læger uden Grænser (MSF) for at fremme brugen af en ny type malariamedicin den såkaldte ACT-behandling (Artemisinin-based combination therapy) på lokale hospitaler i landet. Faren havde ventet i flere dage, før han endelig bragte sin dødssyge søn til hospitalet. Ikke fordi han ikke ville hjælpe ham, men fordi han blev nødt til at arbejde i døgndrift på naboens mark for at tjene penge til den beskedne brugerbetaling på 50 øre, som det offentlige hospital tog sig betalt. - Selv om han havde arbejdet så hårdt for at skaffe pengene, havde han stadig ikke nok. Men MSF behandlede selvfølgelig sønnen alligevel, for vi mener, at al livsvigtig behandling skal være gratis. Drengen havde tårnhøj feber og var helt bleg, som en afrikaner jo ikke skal være, fortæller Ann-Sophie Iuel-Brockdorff. Drengen overlevede takket være ACTbehandlingen. - Det er næsten som et mirakel at se malariapatienter blive behandlet med ACT. Når patienterne kommer ind, er de ofte så syge, at det er svært at forestille sig, at de vil overleve. Men bare én dag efter behandlingen er startet, begynder de at komme sig, og efter tre dage forlader de fleste hospitalet helt raske, fortæller sygeplejersken. 10 kroner per behandling ACT er en kombinationsbehandling, som er baseret på stoffet artemisinin, der udvindes af en kinesisk lægeurt. MSF har siden 2001 arbejdet for at udbrede brugen af ACT, ligesom organi- En far bærer sin lille datter hjem, efter hun er blevet behandlet for malaria på et hospital i Etiopien. Adgang til lægehjælp er et problem i mange udviklingslande, hvor befolkningen bor i afsides og isolerede områder. Foto: Petterik Wiggers
HVERT 30.SEKUND taget dem ved almindelig hovedpine, som kan være et symptom på malaria, fordi de er så bange for sygdommen. Og efterhånden har malariaparasitter udviklet resistens mod medicinen. Alligevel sælges præparaterne fortsat, fordi folk stadig tror, at de altid virker, forklarer Ann-Sophie Iuel-Brockdorff. Illustration: Publicis 36-årige Lon Dek sidder med sin yngste søn på en MSF-klinik i Cambodia. Både hun og hendes tre børn er testet positive for malaria. Lon Deks yngste søn på knap to år er så syg, at han skal indlægges. Det er tredje gang, han har malaria. Foto: Serge Sibert sationen selv har benyttet sig af den nye, effektive behandling. Desværre følger de færreste andre eksemplet. Det koster nemlig omkring 10 kroner at behandle en patient med ACT-medicin. Selv om det ikke lyder af meget i en danskers øre, er det ti gange dyrere end de mest udbredte typer medicin, Klorokin og Fansidar medikamenter, som i mange år har været de mest anvendte. - De kan købes på markederne for én krone per behandling. Problemet er, at befolkningen i malariaområderne har Få lande holder løfter For fire år siden opfordrede verdenssundhedsorganisationen WHO verdens lande til helt at udskifte den gamle medicin med ACT-behandling. Alligevel oplever MSF s lægehold ofte, at de statslige sundhedsmyndigheder i malariaplagede lande fortsætter med at give patienterne den virkningsløse medicin på trods af at mange af landene officielt har ændret behandlingsprotokollen. Årsagen er mangel på politisk vilje og økonomiske ressourcer. Selv om der findes en effektiv behandling, dræber malaria altså fortsat et barn hvert 30. sekund i Afrika, Asien og Sydamerika. - Jeg kan forstå, at folk dør af sygdomme, der ikke findes en kur for. Men malaria kan helbredes så nemt, at ikke et eneste barn burde dø af det. Det er så meningsløst, at det stadig sker, siger Ann-Sophie Iuel-Brockdorff. Børn under fem år og gravide kvinder er mest udsatte for at få malaria. Malaria er sammen med aids den hyppigste dødsårsag i Afrika syd for Sahara. "Det er utilgiveligt, at verden har tilladt malaria at blive en af klodens mest udbredte sygdomme, når den så let kan kureres. Og det er uanstændigt, at medicinalbranchen stadig vender det blinde øje til en sygdom, der hvert år dræber millioner af mennesker. Derfor arbejder Læger uden Grænser for at fremme udviklingen af en ny, effektiv medicin og for at give verdens fattigste adgang til den bedste behandling." Søren Brix Christensen, formand for Læger uden Grænser i Danmark Hvad er malaria? Malaria er en parasitsygdom, som spredes af myg. Stikker myggen et menneske, som har malariaparasitter i blodet, videreudvikles parasitterne i myggens tarm og spytkirtler og kan overføres til andre mennesker næste gang, den stikker. Hos mennesket føres parasitterne via blodet til leveren, hvor de mangedobles, før de går ud i blodbanen igen og inficerer de røde blodlegemer. Der går normalt mindst 10-15 dage, fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud. Når tilstrækkeligt mange af blodlegemerne er inficerede med parasitter, får den smittede feber og kulderystelser, stærk utilpashed og hovedpine ligesom ved influenza. Diarré, kvalme og opkastninger følger ofte med. Hvert år er der op mod 500 millioner alvorlige tilfælde af malaria i verden, og én til to millioner mennesker dør efter en malariainfektion. Over halvdelen er børn under fem år. 90 procent af tilfældene forekommer i de afrikanske lande syd for Sahara. Sygdommen har også en betydelig indvirkning i Sydog Mellemamerika og i Asien, der har MALARIAS UDBREDELSE (2003) Smittefare Begrænset smittefare Kilde: WHO omkring 21 millioner tilfælde om året. I virkeligheden er tallene dog langt større, da man formoder, at kun ét ud af otte tilfælde bliver rapporteret.
Nyhedsjournalen nr. 66 Patienter modtager malariamedicin på en mobil MSF-klinik i Etiopien. Malaria er den hyppigste dødsårsag i landet. Foto: Petterik Wiggers galt af den grund. Ellers risikerer vi, at de stopper med at tage medicinen, før de er raske, fortæller Anne Marie Rieffenstahl. Angreb på alle fronter Læger uden Grænser (MSF) behandler hvert år 2,1 millioner mennesker for malaria. Men MSF s kamp mod malaria omfatter også forebyggelse, oplysning og forskning. Venteområderne på MSF s klinikker rundt om i verden bliver brugt til mere end at få tiden til at gå, indtil lægen er klar. Så mange patienter som muligt modtages nemlig af en lokal sundhedsformidler, som underviser patienterne i et emne som for eksempel malaria. Sundhedsformidleren forklarer, hvor sygdommen kommer fra, og hvad man kan gøre for at undgå at blive smittet. Det fortæller sygeplejerske Anne Marie Rieffenstahl, som netop er vendt hjem efter syv måneders ophold på en MSFklinik i Burma. - Det er den eneste måde, vi har til at oplyse befolkningen om sundhed og hjælpe dem med at undgå smitte. Vi forklarer dem for eksempel, at de skal bruge myggenet og lukke af ind til deres hytter om natten, hvor myggene typisk stikker. Og at de selvfølgelig hurtigt skal søge lægehjælp, hvis de alligevel bliver smittede, siger Anne Marie Rieffenstahl. Hurtig diagnose Hvert år behandler MSF 2,1 millioner mennesker for malaria. Det er i dag hurtigt og nemt at diagnosticere sygdommen gennem et såkaldt paratjek en test, som ved hjælp af en lille bloddråbe på en teststribe efter cirka 15 minutter afslører, om patienten er smittet. Er der positivt svar, bliver patienten sendt ind til en sygeplejerske, som udleverer medicin og giver den første dosis. Sygeplejersken fortæller også patienten, hvor vigtigt det er at fuldføre behandlingen. - Vi forklarer patienten, at for eksempel svimmelhed og kvalme er almindelige bivirkninger, og at der ikke er noget Begrænser udbrud I områder hvor folk bor tæt sammen, for eksempel i flygtningelejre, kan der opstå deciderede malariaepidemier. Sker det, forsøger MSF at begrænse skaden ved at sprøjte hele landsbyer med insektgift og dele myggenet ud til befolkningen. Myggenettene er sprøjtede med et middel, som dræber myggene, men som er uskadeligt for mennesker. Disse specielle myggenet har vist sig at være meget effektive til at holde malaria nede. Men selv om der i dag findes effektive metoder til at diagnosticere, behandle og forebygge malaria, lurer en ny trussel altid lige om hjørnet. Historien har vist, at sygdommen udvikler resistens mod selv den mest virkningsfulde medicin. Medicinalindustrien viser dog ikke den store interesse i at udvikle ny medicin, som fortrinsvis vil komme verdens fattigste til gode. Derfor har MSF startet organisationen Drugs for Neglected Diseases initiative (DNDi), som forsker i at udvikle medicin til oversete sygdomme. Det forklarer bestyrelsesmedlem i MSF, læge dr.med. Torben Bruhn, som har arbejdet med malariabekæmpelse for MSF i blandt andet Somalia og Sierra Leone. - Det er vigtigt, at man forsker nu og her, selv om vi i dag har den effektive ACT-behandling. Vi bliver nødt til at være på forkant med udviklingen for at undgå, at vi igen står med en virkningsløs medicin, siger Torben Bruhn. Han mener, at det er altafgørende, at malaria angribes på alle fronter både gennem forebyggelse, behandling og forskning.
MENINGSLØST Læge Robert Brandt fra MSF tilser en lille pige på en klinik i Cambodia. Da hun kom til hospitalet, var hun alvorligt syg af malaria. Foto: Roger Job APPEL Det koster kun ti kroner at redde et menneske, der er ved at dø af malaria, og behandlingen tager bare tre dage. Vær med til at støtte Læger uden Grænsers kamp for patienter, som lider af livstruende sygdomme som malaria. Hjælp os med at redde millioner af menneskeliv. Alle bidrag hjælper Støt vores nødhjælpsarbejde ved at udfylde girokortet eller indbetale bidrag på giro 008-1000.
Nyhedsjournalen nr. 66 FOKUS PÅ VOLDTÆGT Fotoudstilling ved Århus festuge Kvinder er årets tema for Århus Festuge, og derfor sætter Læger uden Grænser (MSF) med en udendørs fotoudstilling fokus på den seksuelle udnyttelse af kvinder i krigs- og katastrofeområder. Vold og især voldtægter mod kvinder bliver i udstrakt grad brugt som våben i konflikter verden over. Folk, der er tvunget på flugt, er specielt sårbare, og det går ud over både kvinder og små børn. MSF behandler mange af disse kvinder og børn. Den sydafrikanske fotograf Jodi Bieber, som har været præmieret otte gange ved World Press Photo, står bag de sigende sort/hvide portrætter af voldsramte kvinder i DR Congo. Billederne illustrerer de store fysiske, psykiske og sociale følger, som voldtægterne har. Kvinderne må leve videre med angst, skam og depressioner. Mange får infektioner, varige skader på underlivet, seksuelt overførte sygdomme som hiv og uønskede graviditeter, der kan medføre livsfarlige, illegale aborter. De børn, der udsættes for voldtægt, risikerer at blive gravide eller at få ødelagt deres reproduktive og mentale sundhed, lang tid før de selv er færdigudviklede. Og ikke mindst må kvinderne leve med en realitet, der forværrer det hele næsten ubærligt: Stigmatiseringen Voldtægtsramte kvinder lever videre med angsten og skammen. Portætterne er taget af fotograf Jodi Bieber, som har været præmieret otte gange ved World Press Photo. Foto: Jodi Bieber og den sociale udstødelse, som skubber dem endnu længere ud i fortvivlelse og fattigdom. Udstillingen kan opleves i Rådhusparken hver dag under festugen fra den 1. til 10. september. D A N S K E R E I F E L T E N 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Marie Oxenbøll, Sygeplejerske, Poipet, Cambodia Eva Capa Corrales, Feltkoordinator, Fogera, Etiopien Tomas Østergaard Jensen, Læge, Fogera, Etiopien Himedan Mohammed Himedan, IEC, Woreta, Etiopien Jo Gudman Rasmussen, Administrator, Cité du Soleil, Haiti Poul Erik Larsen, Logistiker, Monrovia, Liberia Mohamed Eltom Hamid, Medicinsk Koordinator, Tripoli, Libyen Andreas Ring, Administrator, Bagh, Pakistan Anders Neergaard Jacobsen, Logistiker, Pibor, Syd Sudan Tummas Kastalag, Logistiker, Bor, Syd Sudan Rasmus Bjerngaard, Logistiker, Gulu, Uganda Tine Meyer Thomsen, Psykolog, Gulu, Uganda Julie Kock Nielsen, Sygeplejerske, Kapiri, Zambia Ann-Sophie Iuel-Brockdorff, Medicinsk projekt ansvarlig, Katanga, DR Congo Michael Gylling Nielsen, Missionschef, Bulawayo, Zimbabwe Marie Louise Jakobsen, Feltkoordinator, Murambinda, Zimbabwe Sermed Al-Kufaishi, logistiker, Red Sea State, Nordsudan 5 6 7 17 9 3 2 10 4 11 14 12 13 15 16 8 1 Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, telefon 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, e-mail info@msf.dk, www. msf.dk / www.msf.org, Giro 008-1000, Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Eline Holm Paulsen, Morten Seifert, Mikkel Dalum og Anne Larsen, Redaktionen afsluttet den 7. august 2006, Oplag 35.000 stk., ISSN 1601-5061 Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arcografisk, Repro og trykning, 96 16 52 00 og Nina Grut, Grafisk design, 33 93 01 07 Små fotos øverst side 4: Serge Sibert, Petterik Wiggers, Oliver Bonnet Små fotos øverst side 6: Jodi Bieber