Energieffektivisering Nyborg Kommune Februar 2010
Indholdsfortegnelse Formål med energieffektivisering.... 4 1. Almindelige bestemmelser.... 5 1.1 Energistyring Energiledelse.... 5 1.2 Elektricitet.... 5 1.3 Varme.... 5 1.4 Varmt vand.... 5 1.5 Ventilation.... 6 1.6 Befugtning.... 6 1.7 Køling.... 6 2. Registrering af energiforbrug.... 7 2.1 Institutionen.... 7 2.2 Byggeri og fastejendomskontoret, Energi.... 7 2.3 Særlige forhold.... 7 3. Krav til bygninger og installationer.... 8 3.1 Vedligehold og reparationer... 8 3.2 Om-, ny- og tilbygninger... 8 3.3 Klimaskærm.... 8 3.4 Varmeanlæg.... 8 3.5 - Ventilation.... 10 3.7 - Vand.... 12 3.8 - Automatik.... 13 3.9 - Energimålere.... 13 3.10 - Generelt.... 14 4. Særlige bestemmelser for CTS anlæg.... 15 4.1 Systemopbygning og kommunikation.... 15 4.2 - Krav til betjeningsfladen.... 15 4.3 Server/betjeningsterminal, printer.... 16 4.4 Undercentraler og komponenter.... 16 4.5 Adgangsbegrænsning.... 16 4.6 Adressering.... 17 4.7 Betjening, alarmering m.v.... 17 4.8 Test-aflevering.... 17 4.9 Brugerundervisning.... 18 4.10 Dokumentation og aflevering.... 18 4.11 Ydelser efter aflevering.... 18 4.12 Service og vedligeholdelse.... 19 5 Særlige bestemmelser for Fjernaflæsning af energimålere.... 20 5.1 Varme.... 20 5.2 Elektricitet.... 20 5.3 Vand... 20 5.4 Dataopsamling... 20 5.5 - CTS-anlæg.... 20 5.6 - Energistyringsprogram.... 21 5.7 - Datapræsentation.... 21 2
5.8 - Tekniske spørgsmål.... 21 Bilag 1.... 22 3
Formål med energieffektivisering. Energi er nødvendig for at bygninger kan fungere som ramme for menneskers aktiviteter. Men energi skal bruges med omtanke det er energieffektivisering. Energieffektivisering har betydning for ressourcer, økonomi og miljøforurening. Energieffektivisering i Nyborg Kommunes bygninger er udarbejdet for at sikre en ensartet indsats rettet mod at: Fastholde allerede opnåede besparelser, Gennemføre nye energibesparelser indenfor givne økonomiske rammer, og Sikre et godt indeklima. Bestemmelserne gælder for alle bygninger, hvor Nyborg Kommune helt eller delvist afholder energiudgifter til varme, el og vand/afløb. Ansvar for, at den daglige brug af bygningerne sker i overensstemmelse med disse bestemmelser, samt at bygningernes indretning og funktion ved nyanlæg eller forandringer udføres som beskrevet, påhviler bygherren, institutionens ledelse, ansatte og brugere samt servicepersonale herunder teknikere(interne såvel som eksterne). 4
1. Almindelige bestemmelser. I den daglige drift er det vigtigt at være opmærksom på unødvendigt energiforbrug. Energiforbruget skal begrænses og reduceres gennem indsats på 3 hovedområder: Daglig brug af bygningen (brugeradfærd) Systemer til overvågning/styring af energiforbrug. Bygningernes indretning (isolering, tekniske installationer m.v.). Nedenstående anbefalinger betragtes som minimumskrav, der stilles til energirigtig brug og indretning af en bygning: 1.1 Energistyring Energiledelse. Energiforbruget skal løbende overvåges og tiltag gennemføres med sigte på besparelser og reduktioner. Som følge heraf påhviler det den økonomisk ansvarlige leder i hver institution at udpege en energiansvarlig medarbejder, der skal: Sørge for aflæsning af energimålere. Følge op på energiforbrug. Følge op med energibesparelser. For institutioner over 1500 m² tillige: Medvirke ved det årlige energikonsulentbesøg. Deltage i udarbejdelse af energiplan (forslag til at nedsætte energiforbrug med investering og årlig besparelse) 1.2 Elektricitet. Belysning skal afpasses efter aktivitets-, sikkerheds- og orienteringsbehov. Sluk for lys, der ikke er nødvendigt. Vær bevidst om lyskilders energiforbrug. Anvend A- mærkede lyskilder, sparepærer og lysstofrør med HF-forkobling. Almindelige glødepærer og halogenlamper har E- eller F-mærke og skal søges undgået. Strømforbrugende apparater skal benyttes med omtanke. Alle indkøb foretages efter Elsparefondens indkøbsliste Apparater skal mærkes tydeligt med energidata effekt og forbrug pr. time. Kommunerne har igennem kommunernes landsforening indgået en aftale med Elsparefonden, om at indkøb skal være energieffektivt produkter. 1.3 Varme. Rumtemperaturen må ikke overstige 20 C ved brændselsforbrugende opvarmning, dog ved konstant stillesiddende arbejde 21 C. Undtagelser: Plejeinstitutioner og boliger med krav højere rumtemperatur. 1.4 Varmt vand. Varmtvandsforbruget skal begrænses mest muligt. Brusere begrænses til max. 0,15 l/sec. = 9,0 l/min. Varmtvandsbeholder-/vekslertemperatur skal holdes så lav som muligt (55 C). Legionellaprogram kan kortvarigt køre temperaturen op til 70 C. Varmtvandsbeholdere over 300 l anbefales udslammet mindst en gang om ugen. Blinde rørstrækninger skal fjernes. 5
1.5 Ventilation. Udluftning af lokaler skal være kortvarig (3 10 min.) afpasset efter vind og udetemperatur. Hyppighed efter aktuelt behov. Mekanisk ventilation afpasses efter bygning og aktuelt behov. 1.6 Befugtning. Anlæg for befugtning må kun installeres, såfremt sikkerhedsmæssige, produktionsmæssige, bevaringsmæssige eller sundhedsmæssige grunde taler herfor jf. BR 08, og forudsætter godkendelse af Teknik- og Miljøafdelingen. 1.7 Køling. Anlæg for køling må kun installeres, når tilfredsstillende indeklimaforhold herved opnås energiøkonomisk hensigtsmæssigt jf. BR 08. Installation af køling forudsætter, at andre foranstaltninger, herunder solafskærmning og fjernelse af varmeudvikling direkte fra maskiner, belysning m.v., ikke er tilstrækkelige til opretholdelse af tilfredsstillende forhold. Installation og drift af køleanlæg skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Teknik- og Miljøafdelingen. 6
2. Registrering af energiforbrug. 2.1 Institutionen. Det påhviler den ansvarlige leder for hver institution at sørge for aflæsning af målere og indberetning af disse. Der skal aflæses målere for elektricitet, vand/afløb og varme. På institutioner over 1500 m² aflæses driftjournal og energiregistreringsskema 1 gang om måneden. På institutioner under 1500 m² aflæses energiregistreringsskema 1 gang om måneden. Aflæsninger indføres i skema. Aflæsninger foretages første hverdag i måneden og indføres i årsskema for sammenligning, med budget samt indberetning til: Byggeri og fastejendomskontoret, Energi, Nørrevoldgade 9, 5800 Nyborg. Ved afvigelser over 10 % fra budget/sidste års forbrug skrives oplysninger om mulig årsag. 2.2 Byggeri og fastejendomskontoret,, Energi. Modtager og registrerer det månedlige energiforbrug på hver institution som led i et samlet Energiregnskab for bygninger, hvor Nyborg Kommune betaler energi. Sidst i januar udsendes årsskema med årets forventede forbrug, målerstand og månedsforbrug. Desuden udsendes oplysninger om det foregående års forbrug og budget for varme. Sidst i marts udsendes information om budget, forbrug og afvigelser. I september udsendes information om forbrug, besparelser og afvigelser for foregående år. Der udsendes 1 gang årligt energistyringsrapport til institutionerne. 2.3 Særlige forhold. For bygninger opvarmet med olie eller anden brændsel, aftales med Byggeri og fastejendomskontoret, Energi, hvordan varmeforbrug registreres. I bygninger med elektronisk indberetning af energimålere, reduceres den manuelle aflæsning og indberetning til én årlig kontrolaflæsning. Ved afvigelser fra budget informeres institutionen direkte for at finde og eventuelt afhjælpe årsag. 7
3. Krav til bygninger og installationer. 3.1 Vedligehold og reparationer skal i størst muligt omfang udføres efter nyeste bestemmelser og med størst mulig energibevidsthed. F.eks. skal vinduer, hvor glas går i stykker, erstattes med energiglas med et varme tab Umax = 1,1 W/m²/ C udfra princip om: Lidt højere materialepris, samme arbejdsløn, lavere årlig energiudgift og bedre indeklima. Gennem løbende periodisk vedligehold og serviceeftersyn skal de energiforbrugende tekniske installationer og automatikanlæg holdes velfungerende, så de sikrer god udnyttelse af energien. 3.2 Om-,, ny- og tilbygninger skal mindst følge bestemmelserne i nyeste "Bygningsreglement" og Byggeri og fastejendomskontorets byggetekniske standarder. Senest ved aflevering af om-, ny- og tilbygning skal Byggeri og fastejendomskontoret, Energi, informeres om de bygningsmæssige ændringer samt om forventet normalårsforbrug af varme, elektricitet og vand/afløb. Endvidere gælder nedenstående pkt. 3.3-3.4. 3.3 Klimaskærm. Varmetransmissionskoefficient for glas i døre og vinduer må maksimalt være Umax=1,1 W/m²/ C. således at energitabet minimeres, og indeklimaet tilgodeses. Trækgener ved indgangspartier skal undgås. Bygningernes varmeisolering Bygningernes varmeisolering skal udføres i henhold til bygningsreglementet af 2008, kapitel 8, og Teknik- og Miljøafdelingens godkendelse. 3.4 Varmeanlæg. Varmeflader dimensioneres efter gældende bygningsreglement - dog skal varmeflader til varmt brusevand og ventilation dimensioneres efter Tfrem/Tretur på 70 C/30 C ved Tude/Tinde på - 12 C/+20 C. Varmeanlæg i bygninger sektioneres i delområder afhængig af benyttelse. Hvert delområde skal have individuel styring efter indetemperatur, udeklima og benyttelsestid. Styring af rumtemperatur - se automatik 3.8 Varmetilførelse til hvert rum skal indreguleres for nødvendig vandmængde og med automatik for regulering af rumtemperatur - (se automatik 3.8) I vindfang og rum med hyppig udgang til det fri, monteres tillige termostatisk returventil. Radiator skal minimum være på 600 W. I rum for badning udføres gulvvarme, alternativt opsættes radiator. Større rørsystemer skal sikres hydraulisk balance ved dynamiske strengreguleringsventiler. Pumper styres elektronisk efter behov for tryk og mængde. Varmeanlæg skal forsynes med måleinstrumenter eller måleudtag for kontrol af driftsforhold og energiforbrug, f.eks. termometre, manometre og målere. Anlæg for varmt brugsvand forsynes med regulering af temperatur for beholder/veksler og termostatisk fjernvarmereturventil. Varmtvandsbeholdere skal være af en type, der sikrer lagdeling og afkøling. Varmeveksler foretrækkes. Ved CTS- anlæg udføres styring af varmt brugsvand elektronisk med mulighed for "temperaturgymnastik" af vandtemperatur. 8
Brugsvandskredsløb skal styres af ur samt termostatisk cirkulationsventil som "circon". Fjernvarmeanlæg Hvor varmeanlægget er tilsluttet fjernvarmeanlæg, skal der være draget omsorg for et konstant tryk i det lokale varmeanlæg. Fjernvarmeanlæg skal udføres i henhold til fjernvarmeværkets forskrifter. Kedelanlæg Hvor bygninger forsynes med varme fra eget kedelanlæg, skal kedeleffekten være afpasset sommer-/vintersituationer og med udekompensering og eventuel varmtvandsprioritering. Gaskedler skal være beregnet for en maksimal driftstemperatur på 90 C. Kedlerne skal være kondenserende kedler og monteret med kedelshunt. Kondenserende kedler skal påfyldes vand efter fabrikantens vejledning. Garanteret virkningsgrad skal være minimum 95%. Varmeanlægget Rørnettet for varmeanlægget skal opdeles i delsystemer med individuel regulerbar fremløbstemperatur, der automatisk kan afpasses efter udeklimaet. Ved opdeling af varmeanlægget skal der tages hensyn til forskellige brugstider. Ved denne sektionering af rørsystemet skal der både tages hensyn til solindfald ved facadeopdeling og til de forskellige driftsperioder for de enkelte afsnit. Anlæggets automatik skal være således indrettet, at det kan afbryde varmetilførslen og igen være i stand til at opstarte anlægget, således at den ønskede rumtemperatur (20 C) kan opnås til et forudsat tidspunkt og under energiøkonomisk drift. På større bygninger skal automatikken tilsluttes CTS- anlæg. Hvert delafsnit skal kunne afspærres og indreguleres. Hvert delafsnit skal ligeledes være forsynet med reparationsventiler, således at pumper og lignende let kan udskiftes. Ligeledes skal delsystemerne på frem- og returledningerne være forsynet med termometre, som er let aflæselige. Radiatorerne i varmeanlægget skal beregnes for en afkøling på min. 40 C ved en stuetemperatur på -12 C. (Fjernvarmeanlæg). Hvor radiatorerne forsynes med termostatventiler, skal dette være med integreret forindstilling. Ventilerne skal mindst være af samme standard som Danfoss-ventiler. Alle radiatorer forsynes på frem- og returledningen med afspærringsanordninger f.eks. Ballofix. Radiatorer inkl. reguleringsanordning må ikke frembringe et støjniveau, der overstiger 35 db (A). Inden ibrugtagning skal varmeanlægget med tilhørende reguleringsudstyr indreguleres og afprøves. Prøveresultaterne og relevante tegninger med angivelse af forindstilling skal indgå i en drifts- og vedligeholdelsesinstruks. Instruksen skal foreligge inden ibrugtagning og desuden indeholde anvisninger for energiøkonomisk drift og vedligeholdelse. Hele instruksen skal være på dansk. Drift- og vedligeholdelsesinstruks skal afleveres på stedet hos den energiansvarlige samt hos energikonsulenten i Teknik & Miljøafdelingen. 9
3.5 - Ventilation. Bygningen forsynes med ventilation iht. gældende lovgivning, udført som enten mekaniskeller naturlig ventilation, evt. en kombination af de to - (hybridventilation). I rum med krav til ventilation skal den valgte løsning tilgodese samtlige krav og bestemmelser iht. gældende lovgivning. Dette gælder også for anlæg med styret, naturlig ventilation. Naturlig ventilation skal udnyttes i størst muligt omfang f.eks. ved automatisk vinduesåbning styret af termostat eller CO2-føler. Hvor naturlig ventilation ikke dækker krav til indeklima suppleres med mekanisk ventilation "hybridventilation" - eller der udføres alene en mekanisk ventilation. Hvor der i bygningsreglementet er krav om mekanisk indblæsning- og udsugningsanlæg ansøges om byggetilladelse med oplysninger om konstruktion, beskrivelse af ventilationsmetode og beskrivelse af systemets effektivitet. Der skal anvendes spareventilatorer med sparemotorer. Styringsautomatik skal indgå i det centrale automatiksystem opdelt i zoner, der svarer til radiatoranlæg. Støjmålinger skal foretages med maksimal luftmængde på indreguleret anlæg. Ventilationsanlæg (udsugning og indblæsning) Ventilationsanlæg skal udføres i henhold til de krav, der er anført i gældende bygningsreglement, kapitel 11. Her gøres opmærksom på, at ventilationsanlæg skal udføres med energigenvinding. Naturlig ventilation kan anvendes hvor bygningerne er velegnede og det kan dokumenteres at have tilstrækkelig effekt. Ventilationsanlæggenes varmeflader skal beregnes for en minimumsafkøling på 40 C. Forvarmefladerne skal ved frostfare forsynes med blandesløjfe. (Fjernvarmeanlæg). Ventilationsanlæg med høj genvindingsgrad (>85%) kan udføres uden varmeflade. Ventilationsanlæggenes reguleringsanlæg skal forsynes med reparationsventiler, og på frem- og returledningerne være påmonteret termometre med let aflæselig skala f. eks. Rüeger. Luftlydsisolationen mellem de enkelte lokaler og mellem disse og fælles gange må ikke forringes på grund af lydtransmission gennem ventilationskanaler eller riste. Ventilationsanlæg skal være tilsluttet CTS- anlæg på større bygninger. Ventilationsanlæg skal være behovstyret. Ventilationsanlægget skal placeres således god og driftvenlig service kan finde sted samt fremtidssikre teknikrum. Ventilationsanlægget må ikke frembringe et støjniveau, der overstiger 35 db (A) internt. Ved dimensionering af ventilationsanlægget med direkte luftforbindelse til det fri skal det iagttages, at den eksterne støj (ved naboskel) skal overholde de i vejledning fra Miljøstyrelsen angivne grænseværdier. Inden ibrugtagen skal ventilationsanlægget med tilhørende reguleringsudstyr indreguleres og afprøves. Prøveresultater og relevante tegninger med angivelse af forindstilling skal indgå i en drift- og vedligeholdelsesinstruks. Instruksen skal afleveres til den energiansvarlige og energikonsulenten i Teknik & Miljø inden ibrugtagen af anlægget og desuden indeholde anvisninger for energiøkonomisk drift og vedligeholdelse. Hele instruksen skal være på dansk. 10
Ventilationsanlæg i haller Idrætshallen skal være velventileret med et normalluftskifte på 10 m³/time/m² gulv. Hvor hallen benyttes til større forsamlinger, skal luftskiftet være 25 m³/h pr. person. Indblæsningsriste og udsugningsriste skal udføres i en sådan kvalitet, at disse kan modstå en vis mekanisk påvirkning (boldspil og lignende). Ventilationsanlægget skal være således udlagt, at der kan ske en regulering af luftmængden afhængig af personbelastningen. Ventilationsaggregatet skal placeres i et separat rum, og med lette adgangsforhold for udskiftning af komponenter samt udskiftning af filtre. Anlæggets automatik skal være således indrettet, at det kan afbryde varmetilførslen og igen være i stand til at opstarte anlægget således, at den ønskede rumtemperatur kan opnås ved et forudsat tidspunkt og under energiøkonomisk drift. Ventilationsanlæg i bade- og omklædningsrum Den udsugede luftmængde for baderum skal være 100 m³/time/bruser. Installationsisolering Kanaler isoleres efter Dansk Standard normer. Tykkelser for isolering mod varmetab af ledninger, der fører varmt vand eller damp, frit ophængt i bygninger eller kanaler, skal opfylde kravene i DS 452. 11
3.6 - Belysning. Belysningsanlæg dimensioneres efter DS 700, Belysningsreglementet og tilhørende SBIanvisninger. Belysningen skal i størst muligt omfang udføres med A-mærkede lysstofrør og kompaktlysstofrør (energisparepærer). Armaturerne hertil skal være med HF-kobling samt robuste og rengøringsvenlige. Lamelgitre anses ikke for at være robuste. Dobbeltparabolske, diffuse reflektorer/gitre foretrækkes. Installeret effekt må ikke overstige tabelværdier i SBI-anvisning 184 side 94. Til belysning i bygninger må højest installeres 3 W/m² plus 3 W/m² pr. 100 lux. Belysning i skolestuer, grupperum, gangarealer m.v. udføres med lysvagter, der slukker belysningen, når der er tilstrækkeligt dagslys eller ingen person bevægelse i lokalet. Belysning gentændes manuelt på afbryder. Dog må belysning på gangarealer gentænde, når der igen er personbevægelse. Installation og belysning skal opdeles i zoner, der sikrer, at de enkelte belysningsarmaturers driftstid kan begrænses mest muligt. Belysningsanlæg Belysningsanlæg skal være udført med manuel lysdæmpning i større sale. Belysningsanlæg i klasser og større rum skal styres af lysdæmper og/eller bevægelsesføler. Lyset skal være hensigtsmæssigt sektioneret. Nød- og panikbelysning skal være udført efter DS 734.Der skal overalt anvendes lavenergiarmaturer med lavenergirør og -pærer. 3.7 - Vand. Vand skal opholde sig i bygningen i kortest mulig tid - særlig kort tid for vand mellem 30 og 40 C! Varmt vand skal produceres tæt på brugsstedet. Vandinstallationer udføres, så vandforbruget begrænses. Ved toiletskyl max 6 liter, spareknap for højt/lavt skyl. Armaturer med vandsparefunktion. Brusere max. o,15 l/sec (9.0 l/min.)styret af termostatblandearmatur. Rør for koldt og varmt vand skal isoleres iflg. DS 452 - termisk isolering af tekniske installationer. Brugsvandsanlæg Større brugsvandsanlæg skal være forsynet med elektrolyseanlæg, medens mindre anlæg med anode. Elektrolyseanlæg skal være forbrugsstyret. Udslamningsventiler for beholdere skal være i dimension min. 40 mm og skal være let aflæselige, udslamningsrør føres til kloak, således at det er muligt at se udslamningsvandet. Der skal forefindes termometre på både primær- og sekundærsiden. Bruseanlæg med tilhørende reguleringsarrangement skal være udført på en sådan måde, at vandspild undgås. Varmtvandsbeholderens størrelse skal nøje afpasses efter forbruget. Brugsvandsanlægget skal sikres mod legionellabakterier Inden ibrugtagen skal anlægget indreguleres. Relevante tegninger med angivelse af forindstilling skal indgå i en drifts- og vedligeholdelsesinstruks. Instruksen skal foreligge inden ibrugtagen og desuden indeholde anvisninger for energiøkonomisk drift og vedligeholdelse. Der skal overalt anvendes vandbesparende armaturer. 12
3.8 - Automatik. Ved start på hver ny opgave, skal der fastlægges principper for automatik til styring af varme-, ventilation- og elinstallationer. Retningsgivende er, at der i ejendomme under 1500 m² etableres automatik uden PC. I større ejendomme med personale til drift bl.a. af tekniske installationer etableres CTS- anlæg med PC- betjening. Placering af betjenings-pc aftales. For opnåelse af enkel betjening og energiøkonomisk drift og vedligeholdelse skal al automatik udføres efter princip for CTS- anlæg "Central Tilstandskontrol og styring" og IBI- anlæg (Intelligente Bygningsinstallationer). Automatik til styring af bygningernes tekniske installationer og til styring af funktioner i bygningen generelt (CTS/IBI- anlæg) udføres decentralt med betjening på den enkelte institution. CTS- anlæg skal herudover betjenes fra betjeningsterminal på Byggeri og fastejendomskontoret, Energi, via Nyborg Kommunes interne intranet, ethernet, (TCP/IP). Rumtemeratur skal styres af temperaturføler og reguleringsventil i/for rummet ("rumstyring"). Føler placeres i loft eller 1,7 meter over gulv. Kun i "simple" rum og i mindre bygninger anvendes temostatventiler med fast eller løs føler. Ved varmegenvindingssystemer monteres følere for beregning af virkningsgrad. Automatik samles i særligt teknikrum sammen med målere og varmevekslere/beholdere. 3.9 - Energimålere. I boliger og lejemål opsættes målere for direkte afregning af varme, el og vand/afløb mellem det enkelte lejemål og forsyningsselskabet. For plejeboliger aftales særlige regler, idet plejeboliger/bofællesskaber kan fritages, når en væsentlig del (50/50) af de enkelte boligers areal er samlet i fællesarealer. Anmodning om dispensation aftales med bygherren og søges ved Byggesagskontoret senest samtidig med ansøgning om byggetilladelse. Ved varmtvandsbeholder/veksler opsættes måler på koldtvandstilførelse og fjernvarmeretur samt termometre for fjernvarmeretur, varmtvandsafgang og cirkulationsledning tæt ved beholder/veksler. Måler skal opsættes et synligt og tilgængeligt sted - let aflæselige. Alle målere skal kunne aftastes som en puls- eller seriel udgang med min. et signal pr. afregningsenhed (m³ - kwh). Målere samt fjernvarmetemperaturer skal tilkobles fjernaflæsningssystem i Byggeri og fastejendomskontoret, Energi. Målere (varme, el og vand) Alle målere skal tilsluttes CTS og dataoverføres til energistyring i Teknisk afdeling. 13
3.10 - Generelt. Der skal sammen med projektforslaget udarbejdes et driftsbudget for varme, el og vand i kwh/m3, kr., kwh/m3 pr. m2 og kr. pr. m2. Da installationer generelt og specielt ventilation er markante elementer i og uden for enhver bygning skal den æstetiske og arkitektoniske betydning altid vurderes. Varme, vand- og ventilationsanlæggene skal udføres iht. regler og bestemmelser I DIF's alm. betingelser, Nyborg Kommunes byggestyringsregler for udførelsen af bygge- anlægsarbejder i Nyborg Kommune. 14
4. Særlige bestemmelser for CTS anlæg. 4.1 Systemopbygning og kommunikation. CTS- anlægget skal være et datamatbaseret system, der specielt tilpasset bygningsfunktioner som varmeanlæg, ventilationsanlæg, el-anlæg m.v. anlægget skal være et kombineret styre-, regulerings- og overvågningssystem indeholdende forbrugsaflæsninger. Systemprogrammet skal indeholde alle de funktioner, som normalt findes i et moderne CTS- anlæg. Anlægget skal anvende anerkendte standarder for komponenter, snitflader, digitale og analoge signaler, kommunikationsprotokoller, billedopbygning, alarmhåndtering m.v. Af hensyn til betjening, vedligehold og support skal CTS- anlæg være i fabrikat som umiddelbart passer ind i Nyborg Kommunes fremtidige anlægsopbygning. Fabrikat der tilbydes, skal vurderes og godkendes af bygherren/ byggeri og fastejendomskontoret, Energi, inden der meddeles accept. CTS- anlægget tilsluttes hovedcenter i byggeri og fastejendomskontoret, Energi. Datakommunikation over TCP/IP net med fuld integration for målerdata, punkter og billeder. Samtidig med anlægstilbud indgår tilbud på totalservice af CTS- anlæg i 5 år. Leverandør ved servicetilkald skal have udgangspunkt inden for 1 time fra Nyborg centrum. CTS- anlægget leveres med følgende funktionalitet: Kommunikation med andre IBI anlæg på fieldniveau via LON-bus, således at det bliver muligt, optimalt at integrere CTS- anlæggets aktuelle funktioner i øvrige delanlægs funktioner for den enkelte institution. De kommunikationsvariabler som anvendes, skal være i overensstemmelse med LonMark funktionsprofiler, som er gældende på området. Kobles op på Nyborg Kommunes Intranet (TCP/IP), for betjening fra PC er i Byggeri og fastejendomskontoret, Energi, på Nyborg Rådhus via client server, samt fjernaflæsningssystem for opsamling af målerdata. Disse ydelser skal være indeholdt i tilbud. Alle brugere med godkendt adgangskode skal kunne oprette og ændre billeder. Bagud kompatibel forstået således, at ældre anlægsdele og programmer i 15 år kan indgå i nyere anlæg. Beskyttet mod transienter og lynnedslag ved stærkstrøms-, tele- og dataindgange. Jordforbindelse skal have total udligning af potentiale iht. Stærkstrømsbekendtgørelsen. 4.2 - Krav til betjeningsfladen. Alle nedenstående krav skal opfyldes uanset udbygningsgrad og i alle normalt forekommende belastningssituationer. Betjeningsfladen skal opfylde følgende krav: Svartider ved operatørbetjening skal generelt være kortere end 5 sek. Billedopkald og billeddannelsen inkl. dynamiske objekter skal være opbygget på skærmen på mindre end 10 sek. Kritiske alarmer skal være registeret og rapporteret indenfor 30 sek. Back-up af hele det ydre lager i PC skal kunne tages på maximalt 20 minutter. Hard-copy i farver af et vilkårligt farvebillede skal kunne udskrives på maximalt 1 minut. 15
4.3 Server/betjeningsterminal, printer. Server/betjeningsterminal skal være IBM-kompatibel standard PC med skærm, tastatur og mus, rapport-/grafikfarveprinter som type HP/Deskjet. Operativ system skal være som standard for Nyborg Kommune p.t. Windows NT 4.0/Dk incl. seneste servicepacks. PC en skal alene betjene det tekniske system og skal have en kapacitet og et indre arbejdslager, hastighed osv. som minimum skal PC være bestykket med 800 MHz processor, 256 Mb RAM og 20 Gb harddisk, samt diskettedrev, CD-rom/ DVD-drev. PC en skal tilsluttes byggeri og fastejendomskontoret, Energi, via Nyborg Kommunes Intranet (TCP/IP-Ethernet). Installationen afsluttes efter reguleringsudstyr med et RJ45-stik for Ethernettilslutning. Skærmen skal være minimum 17 CRT skærm eller 15 fladskærm. Skærmopløsningen skal være 800x600. Nyborg Kommune forbeholder sig ret til at levere PC og printer efter entreprenørens specifikationer og prisansættelse. Hele systemet skal genstarte automatisk med korrekt realtime efter spændingssvigt. Der kræves ikke UPS. 4.4 Undercentraler og komponenter. Automatiktavler skal være med indbygget undercentral, strømforsyning, relæer og klemrække for CTS-kabler. Tavler skal opfylde krav til elektrisk materiale og på maskiner afsnit 204-1 og kunne CE-mærkes. Alle komponenter som følere, motorer, pumper etc. skal mærkes på kablet tæt ved komponenten samt i/ved tavle/undercentral. Mærkning skal følge komponenters adresseringskode. Yderligere skal mærkningen angive i hvilken undercentral/tavle komponenten er tilsluttet. PDS-kabling skal være UTP-kategori 6. 4.5 Adgangsbegrænsning. CTS- anlægsprogrammet skal indeholde adgangsbegrænsning, som skal hindre uønsket adgang til program og data. Via password gives adgang til brugerrettigheder. Adgangsbegrænsninger skal opdeles i mindst 3 adgangsniveauer. Ind- og udlogning registeres på alarmprinteren og gemmes i statistiklager. 16
4.6 Adressering. Brugeradresserne skal opbygges efter en fastlagt struktur, hvor samme type informationer altid findes på samme plads. Brugeradresserne skal kunne anvendes til at søge informationer om udvalgte grupper af punkter og parametre. Brugeradresserne skal have følgende opbygning: Bygningsnr. - xx 2 tal Anlægstype - aa 2 bogstaver Undercentralnr.- x 1 tal Anlægsnr. - xx 2 tal Punkttype - aa 2 bogstaver Punktnr. - x 1 tal Eksempel: 53VE302FRI viser: Bygning 53 Ventilation VE Undercentral 3 Anlægsnr. 02 Punkttype FR (frost) Punktnr. 1 Den ansvarlige for brugeradresser er p.t. Byggekontoret, Energi. 4.7 Betjening, ening, alarmering m.v. Betjening og alarmering skal ske via PC en med følgende programmer: Dynamiske anlægsbilleder med mulighed for indstilling af anlægstilstand, driftstider, setpunkter, alarmgrænser m.v. Valg af billede skal ske ved betjening af mus via oversigtsbilleder med hoppunkter. Billeder skal opbygges efter Nyborg Kommunes standard. Alarmhåndtering med alarmprioritering og udskrift på printer. Datalogning via program som giver mulighed for logning af vilkårligt valgt måleværdi, digital status/tælleværdi eller internet beregnet variabel. Forbrugsrapportering. Datalogning skal ske som trendlog og historiske log. 4.8 Test-aflevering. Leverandøren kan først anmode om aflevering af CTS- anlæg, når 40 dages test er godkendt af Byggeri og fastejendomskontoret, Energi. Testperioden kan påbegyndes når CTS- anlæg er udført, afprøvet og indreguleret. Under testperioden skal et minimum af 95% af synspunkter til enhver tid være operative. Alle systemets enheder, såsom alt betjeningsudstyr, alle undercentraler, samt programmet skal være indkoblet og i drift, og skal fungere uden væsentlige fejl i testperioden, inkl. opkobling på Nyborg Kommunes intranet med betjening fra Byggeri og fastejendomskontoret, Energi. Hvis væsentlige fejl opstår skal 40 dages perioden stoppes og genstartes fra 0, når fejl er afhjulpet. Som eksempler på væsentlige fejl gives følgende: Udfald af UC er, udfald af server/betjeningsudstyr, væsentlig overskridelse af svartider og opdateringstid, manglende implementering og funktion af delprogrammer/rapporter, software-fejl på kritiske anlæg, ustabile reguleringssløjfer og falske alarmer. 17
4.9 Brugerundervisning. Der skal indgå undervisning i et tilstrækkeligt omfang for 1 til 2 personer i forståelse af installationer og betjening af CTS- anlæg. Kurset kan f.eks. indeholder: Gennemgang af anlæggets opbygning, benyttede komponenter, undercentraler og betjeningsenheder. Gennemgang af programmer og funktioner, og af hvordan parametre indlæses og ændres. Gennemgang af muligheder for manuel betjening. Gennemgang af krav til vedligeholdelse. Kurser varighed ansættes efter anlæggets størrelse, men bør være på ca. 25-30 timer. Derudover skal der indgå et opfølgningskursus sidst i garantiåret. Varighed ca. 8 timer. 4.10 Dokumentation og aflevering. Indregulering og afprøvning af det installerede anlæg skal ske i henhold til entreprenørens egen kontrolplan. Under indregulering af anlæggene udfærdiger CTS-entreprenøren en indreguleringsrapport, der som minimum indeholder de indstillede proportionalbånd, integrationstid, evt. derivat-virkning samt et stepresponse, der viser, at disse parametre er optimalt indstillet. Der udfærdiges rapport for hver anlægstype. Indreguleringsrapporten skal godkendes af Nyborg Kommune, Byggeri og fastejendomskontoret, Energi. Herudover skal regulerede størrelse logges i en uge. Hændelsesloggen må ikke indeholde falske alarmer der skyldes fejl i CTS- anlægget. Alle billeder kontrolleres 100% omfattende farver, tekster, symboler, værdier, betjeningsmuligheder og funktioner. 4.11 Ydelser efter aflevering. I afhjælpningsperioden på 1 år skal CTS-entreprenørens ydelser uden vederlag omfatte følgende: Levering og udskiftning af defekte komponenter, inkl. afprøvning af dertil hørende funktioner. Assistance til driftspersonale om det leverede programmel og dets brug i fornødent og rimeligt omfang. Rettelse af programfejl og programmeringsfejl. Rettelser skal finde sted senest 1 til 3 dage efter bygherrens anmodning afhængig af fejlens karakter. Ved udgangen af afhjælpningsperioden skal entreprenøren gennemgå CTS- anlægget med bygherrens driftspersonale og tilsyn. Bygherren foretager 5 års eftersyn. Entreprenøren skal deltage i dette uden beregning. Systemprogrammel skal være veldokumenteret standardprogrammel, der indtil garantiperiodens udløb løbende opdateres til nyeste frigivne version. 18
4.12 Service og vedligeholdelse. Entreprenøren forpligter sig ved sit tilbud i mindst 15 år at opretholde serviceorganisation, fejlfindingsudstyr og reservedelslager i Danmark for det tilbudte anlæg, således at CTS- anlæggets funktion kan opretholdes på samme niveau som ved afleveringen. Entreprenøren skal i mindst 15 år efter afhjælpningsperiodens ophør opbevare kopi af alle de programmer, parametre, m.v. som var indlagt i systemet ved afhjælpningsperiodens ophør. I entreprenørens tilbud skal indgå tilbud på 5 års totalservice. Kontraktforslaget skal omfatte: Periodisk kontrol og vedligeholdelse. Opdatering af software. Akut service/hotline service og tilkaldevagt ved defekte komponenter og systemudfald. CTS-service skal have udgang fra Nyborg i radius 1 time fra centrum. Servicetilkald den ene arbejdsdag skal udføres den følgende arbejdsdag. Reservedele skal kunne købes af CTS-leverandøren, også uden servicekontrakt. Priser på reservedele skal følge enhedspriser med regulering. 19
5 Særlige bestemmelser for Fjernaflæsning af energimålere. Som en del af energieffektivisering i ejendomme hvor Nyborg Kommune betaler for varme-, elog vandforbrug er der krav om regelmæssig energiregistrering. For alle om-, ny- og tilbygninger er der krav om fjernaflæsning af målere til Byggeri og fastejendomskontoret, Energi via CTSanlæg. Fjernaflæsning indarbejdes i projektet, så det senest er i funktion ved ejendommens ibrugtagning. Målere opsættes på et synligt og tilgængeligt sted, så fysisk aflæsning er nemt. Fjernaflæsning aftastes med puls eller serial udgang med minimum et signal pr. afregningshed (m3 kwh). Temperaturer aflæses i grader celsius. 5.1 Varme. Afregningsmålere til Nyborg Fjernvarme leveres af NFS. Der er ønske men generelt ikke krav om tilslutning af fordelingsmålere til varmtvandsforsyning og andre delsystemer. Målere skal være som multical 66 med Echelon (LON) indstiksmodul. Evt. mængdebegrænser inkl. kommunikationsmodul og montage indgår i leverancen. 5.2 Elektricitet. Der tilsluttes elmålere med tælleværk for kwh-mængder. Afregningsmålere med aflastningsdel/relæ købes ved aktuelle el-forsyningsselskab. Fordelingsmålere skal være godkendte. Målere skal have puls eller seriel udgang med minimum et signal pr. kwh. 5.3 Vand Der tilsluttes vandmålere med aftastningsdel. Afregningsmåler med aftastningsdel købes ved det aktuelle vandforsyningsselskab. Fordelingsmålere skal være VA-godkendte. Målere skal have puls eller seriel udgang med minimum et signal pr. m3. 5.4 Dataopsamling Dataopsamling sker via CTS-anlægget, til Nyborg kommunes energistyringssystem. Alle systemer overfører data til energiregistreringssystem. Alle data skal lægges i et katalog mærket Energidata og skal kaldes Data.txt. Overførselsfilen skal indeholde en linje pr. aflæsning i følgende format: unikt nummer, dato _ tid, aflæsning enter linjeskift Eksempel: 0120970101292,2000-03-03_23 55,4711.02<CR><LF> Unikt nummer oplyses af Byggekontoret Energi, og består af: 0120970 = BBR nr. 1 = punkt nr. 29 = type nr. 2 = enheds nr. 5.5 - CTS-anlæg. CTS-anlæg skal indeholde et program som opsamler forbrugerdata. Fra CTS serveren henter Byggekontorets fjernaflæsningssystem månedligt forbrugerdata, via Nyborg Kommunes TCP/IPnet. Data skal automatisk lægges på CTS-serveren med filspecifikation pr. aflæsning som skrevet under foregående punkt 5.4 - Dataopsamling. 20
5.6 - Energistyringsprogram. På ejendomme, hvor der etableres netforbindelse til Nyborg Kommune, skal der anvendes automatisk dataopsamlingsudstyr. 5.7 - Datapræsentation. Alle målerdata integreres af Byggeri og fastejendomskontoret, Energi, i energistyringsprogram for analyse af forbrug. Denne integrering skal indgå i byggesagen som en bygherrelevering og medtages i byggeregnskabet. 5.8 - Tekniske spørgsmål. Ved spørgsmål om fjernaflæsning kan Preben Sture Høgh, lokal nr. 6826 kontaktes. Felix B. Petersen Gruppeleder Preben Sture Høgh Bygningskonstruktør 21
Bilag 1. Snitflader, Generelt. Lev. og mont. af afregningsmåler for vand, varme og el Lev. og mont. af øvrige energimålere for vand, varme og el. Lev. og mont. af opsamlingsudstyr og cabling for energiopsamling, hvis der anvendes CTSopsamlingsanlæg. Lev. og mont. af CTSanlæg, hvis krævet. Lev. og mont. af arbejdsstationer og PC'ere Alle ydelser for energiopsamling internt i Nyborg Kommune, Byggekontoret Entreprenør Nyborg Kommune Forsyningsselskab x x x x x x 22
Politisk godkendt d. 23.03.2010 Torvet 1 5800 Nyborg www.nyborg.dk 23