SIDE 1 AF 5 INSTRUKTION Registrering af markskader 1. FORMÅL Instruktionen er en beskrivelse af de ydelser, entreprenører/rådgivere/museer skal levere til Vejdirektoratet i forbindelse med registrering af arealer berørt af forundersøgelser. Forundersøgelser omfatter opmålinger, etablering og afmærkning af fikspunkter, feltundersøgelser som led i VVM-undersøgelser og miljømæssige, geotekniske, arkæologiske og afvandingsmæssige undersøgelser. Undersøgelserne og eventuelle afmærkninger skal foretages således, at de er til mindst mulig gene for de berørte grundejere. Undersøgelserne skal tilrettelægges således, at kørsel i dyrkede marker begrænses mest muligt og kørsel i opblødte marker og kørsel i marker med særligt følsomme afgrøder, indhegnede arealer eller lignende så vidt muligt undgås. Der må ikke foretages fældning af træer og buskads uden forudgående aftale med Vejdirektoratet. Erstatning for de skader undersøgelserne forårsager, fastsætter Vejdirektoratet på grundlag af en konkret vurdering. Vurderingen sker på baggrund af de registreringer det rådgivende firma foretager i marken. Gyldighedsområde: AD-AG-ARE Målgruppe: AD-AG-ARE og rådgivere
SIDE 2 AF 5 2. BESKRIVELSE Alle arealer, der er berørt af undersøgelserne skal opmåles og fotograferes umiddelbart efter at undersøgelserne på det enkelte punkt/sted er foretaget eller maks. 1-2 dage efter at de er foretaget. Arealerne kaldes i det følgende markskadearealer. Data skal leveres på følgende måde: 1. Data for markskadearealer leveres digitalt som lukkede polygoner i 2D (som lukkede flader) eller som én sammenhængende polylinje af midt kørespor. Hver polygon eller polylinje skal indeholde dato for, hvornår skaden er sket. Nøjagtigheden skal være bedre end 0,5 meter i X og Y. Data for markskadearealer skal leveres som en fil i enten DGN (microstation), DWG (autocad) eller MapInfo format. Data skal leveres i det referencesystem, hvori projektet er udbudt. I filen skal knudepunkter i polygoner (hjørnepunkter), beregnede arealstørrelser og dimensionsangivelser være fjernet. Baggrundskort såsom grundkort, matrikelkort, tegningshoveder, rammeopdelinger, koordinatkryds eller andre fremmede data i markskadeareal-filen skal ligeledes være fjernet inden aflevering. Tidligere leveret data må ikke genfremsendes sammen med ny data. Se eksempel i bilag 1 2. Data for boresteder (-punkter), der er afsat med pejlerør eller anden afmærkning, leveres som opmålte punkter i 2D. Data skal leveres som en kommasepareret fil, dvs. som en MS Excel tabel, eller en csv- fil, eller en txt-fil, med éntydig adskillelse. I filen skal hvert punkt angives som en post på hver sin linje. Som minimum angives punktets nummer, koordinatsættet, X og Y (i det referencesystem, hvori projektet er udbudt), samt opmålingsdato og boringstype. Punktnumre må gerne bestå af tal og bogstaver men skal være éntydige. Uvedkommende data, såsom initialer, opmålingsinstrument, Z- kote, matrikelnummer og lignende skal være fjernet inden aflevering. Tidligere leveret data må ikke genfremsendes sammen med ny data. Se eksempel i bilag 1 3. Kørespor - Efterlader undersøgelserne dybe kørespor i marken, skal det fotoregistreres og dybden skal måles, Se eksempel i bilag 2. 4. Andre skader - Har undersøgelserne forvoldt andre skader end dybe kørespor, skal disse forhold ligeledes fotoregistreres. Se eksempel i bilag 3. 5. Fjernelse af punkter og boringer Punkter og boringer afsat i marken, som er blevet fjernet og ikke ønskes genetableret, skal ligeledes indberettes til Vejdirektoratet. Indberetning skal indeholde data som nævnt i punkt 1 til 4. 6. Billeder - Alle billeder navngives, så det klart fremgår, hvor skaden er sket med en dato samt et punktnummer, og gerne en adresse og/eller et matrikelnummer + ejerlav. 7. Fremsendelse af data - Opmålingsdata og eventuelle fotoregistreringer skal min. leveres til Vejdirektoratet hver 14. dag. Oplysningerne fremsendes til are-assistent@vd.dk med tydelig angivelse af etapen i emnefeltet.
SIDE 3 AF 5 Bilag 1 Markskade data som lukket polygon (fladeobjekt) Data eksempel geotekniske punkter: Her i MS Excel format Pkt_nr Y X Dato Bore_type 15+175 6169516,00 541640,00 16-04-2015 15+825 6170130,00 541842,00 16-04-2015 16+300 6170615,00 541915,00 16-04-2015 16+400 6170676,00 542264,00 16-04-2015 16+750 6171016,00 542446,00 16-04-2015 16+850 6171181,00 541956,00 16-04-2015 17+150 6171392,00 542586,00 16-04-2015
SIDE 4 AF 5 Bilag 2 - Dybe kørespor Husk dato samt punktnummer og gerne en adressehenvisning og/eller et matrikelnummer + ejerlav samt køre-sporsdybde.
SIDE 5 AF 5 Bilag 3 - Andre skader Ødelagt dræn Husk dato samt punktnummer og gerne en adressehenvisning og/eller et matrikelnummer + ejerlav DOKUMENTSTYRING Godkendt Enhed/netværk Fagtema Planlagt revision Dokument nr. Adgang AD-AG- ARE/Ekspropriationsret Areal og Grundlag Maj 2016 [ ] Intern [x] Ekstern