DECEMBER 2012
OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore virksomheders interesser over for politikere og øvrige myndigheder både i Danmark og EU. Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag knap 20.000 små og mellemstore virksomheder indenfor byggeri, industri, auto, service og butiksfag. Medlemsskaren repræsenterer en stor og mangfoldig del af dansk erhvervsliv. Medlemsvirksomhederne repræsenterer både traditionelle håndværksfag, højteknologiske fremstillingsvirksomheder og helt nye fagområder, som it, design og grafiske fag. Og de bidrager alle til at skabe nye arbejds- og uddannelsespladser. HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING december 2012 ISSN: 1901-9084 Håndværksrådets SMV-konjunkturvurdering udgives af Håndværksrådet 4 gange årligt. SMV-konjunkturvurderingen kan hentes gratis på Håndværksrådets hjemmeside. Redaktionen af nærværende udgave er afsluttet 8. januar 2013. Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Tlf. +45 33 93 20 00 Fax +45 33 32 01 74 www.hvr.dk Ansv. red.: Jacob Thiel (thiel@hvr.dk) Redaktion: Nina Lave (lave@hvr.dk) og Benjamin Mathiasen (mathiasen@hvr.dk) 2
Indhold SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane... 4 SMV erne dumper Danmarks økonomiske situation... 5 Færre ordrer i vintermånederne... 6 Industrien og byggeriet får mindre at lave... 7 Mangel på efterspørgsel presser SMV erne... 8 Flere fyringer i vente... 9 Eksportører og leverandør... 10 Manglende finansiering presser industri og service... 11 Svært for de små at låne penge... 11 Fald i priser, kunder og medarbejdere... 12 3
SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter selvfølgelig af på SMV ernes optimisme eller mangel på samme. Håndværksrådets konjunkturbarometer er i 4. kvartal på sit laveste niveau i hele 2012. Barometret befinder sig nu igen i negativt terræn, efter at det i to kvartaler i træk lå omkring nulpunktet. Barometrets nedadgående kurve skyldes, at der er sket et markant fald i tre ud af de fire parametre, som udgør konjunkturbarometret. Investeringslysten er faldet, vurderingen af Danmarks økonomiske situation er faldet, og virksomhedernes forventninger til årets resultat er faldet. Det eneste parameter, som nogenlunde holder niveauet fra sidste kvartal, er virksomhedernes vurdering af deres egen økonomiske situation. En overvægt på 6 pct. af virksomhedsejerne vurderer, at deres virksomheds økonomiske situation er bedre nu end for et år siden. Det største fald er sket i virksomhedernes vurdering af Danmarks økonomiske situation. Mere end hver tredje virksomhedsejer vurderer, at Danmarks økonomiske situation er dårligere nu end for et år siden. I sidste kvartal var det mindre end hver femte. Ser man på samme kvartal sidste år, er der dog grund til optimisme. Her vurderede mere end halvdelen af virksomhederne, at Danmarks økonomiske situation var blevet værre end for et år siden. Investeringslysten faldt også i årets 4. kvartal, men ender på samme niveau som i 4. kvartal 2011. Pessimisterne udgør ligesom i sidste kvartal majoriteten. Næsten hver fjerde virksomhed vurderer, at det er blevet mindre fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser i forhold til samme tidspunkt sidste år, og kun 14 pct. vurderer, at det er blevet mere fordelagtigt. Det tyder desværre på, at virksomhederne stadig er hårdt pressede af krisen og bankernes stramme kreditpolitik. I modsætning til investeringslysten holder virksomhedernes forventninger til årets resultat ikke samme niveau som i 4. kvartal 2011. Andelen af virksomheder, som forventer et bedre årsresultat, er faldet, mens andelen, som forventer et dårligere resultat, er steget. Hver tredje virksomhed forventer således, at resultat for 2012 bliver dårligere end i 2011. Forventningerne til årets resultat er altså ikke kun faldet i forhold til sidste kvartal, men også i forhold til samme kvartal sidste år. Det er dog opløftende, at andelen, der har positive forventninger til årets resultat, stadig er størst. Alt i alt betyder udviklingen i de fire parametre, at konjunkturbarometret i dette kvartal ender på -8 pct. En lille trøst er dog, at barometret var længere nede i samme kvartal sidste år, hvor det endte på -12 pct. 4
Figur 1: Håndværkrådets konjunkturbarometer 7 6 5 4 3 1-1 - -3-4 -5 2007.4 2008.1 2008.2 2008.3 2008.4 2009.1 2009.2 2009.3 2009.4 2010.1 2010.2 2010.3 2010.4 2011.1 2011.2 2011.3 2011.4 2012.1 2012.2 2012.3 2012.4 Bedre Dårligere Samlet Ordretilliden er i dette kvartal negativ og nettotallet ender på -3 efter at have været positiv i årets første tre kvartaler. Den lave ordretillid hænger tæt sammen med, at virksomhederne oplever et fald i efterspørgslen efter varer og ydelser. Andelen af virksomheder, som føler sig meget begrænset af manglende efterspørgsel, er steget, mens andelen, som slet ikke føler sig begrænset, er faldet. Når det kommer til produktionstilpasningerne, er der ikke sket de store ændringer inden for de seneste tre måneder. Andelen af virksomheder, som har mistet faste kunder, sat prisen ned på varer/ydelser og oplevet, at kunderne kræver længere betalingsfrister, er steget moderat i forhold til sidste kvartal, men holder nogenlunde samme niveau. Til gengæld er andelen af virksomheder, som har afskediget medarbejdere, steget med 5 procentpoint. Mere end hver femte virksomhed har altså fyret medarbejdere de seneste tre måneder. I den daglige drift er SMV erne altså langt fra færdige med at tilpasse sig det usikre marked og den omtumlede finansielle situation. SMV erne dumper Danmarks økonomiske situation Igen i dette kvartal er det virksomhedernes vurdering af Danmarks økonomiske situation, som trækker det samlede konjunkturbarometer nedad. 4. kvartal står for den dårligste vurdering af Danmarks økonomiske situation i hele 2012. Halvdelen af virksomhederne vurderer, at Danmarks økonomiske situation er dårligere nu i forhold til samme tidspunkt sidste år. Kun 13 pct. mener, den er blevet bedre. Overvægten af pessimister udgør således 37 pct. Det er en lille trøst, at virksomhederne var mere pessimistiske i 4. kvartal 2011. Her vurderede 65 pct., at Danmarks økonomiske situation var blevet dårligere. Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, er virksomhederne blevet mere optimistiske omkring Danmarks økonomiske situation, men det er foruroligende, at vurderingen af Danmarks økonomi ikke har været positiv siden 2. kvartal 2011, hvor optimisterne udgjorde en overvægt på 10 pct. 5
Figur 2: SMV ernes vurdering af deres egen og Danmarks økonomiske situation 8 6 4 - -4-6 -8 2008.4 2009.1 2009.2 2009.3 2009.4 2010.1 2010.2 2010.3 2010.4 2011.1 2011.2 2011.3 2011.4 2012.1 2012.2 2012.3 2012.4 Vurderingen af egen økonomi Vurderingen af dansk økonomi Selvom SMV erne er pessimistiske omkring Danmarks økonomi, tegner der sig langt fra det samme billede, når de skal vurdere deres egen økonomi. Virksomhedernes vurdering af deres egne økonomi har ligget på samme niveau siden 4. kvartal 2011. I dette kvartal mener en overvægt på 6. pct. af virksomhedsejerne, at deres virksomheds økonomiske situation er bedre nu end for et år siden. Man skulle ellers tro, at grunden til, at virksomhederne vurderede Danmarks økonomi så dårligt, var, fordi deres egen økonomiske situation var blevet værre. Men det er ikke tilfældet. I stedet kan virksomhedens manglende tiltro til dansk økonomi tilskrives mediernes massive fokus på den store arbejdsløshed, akutjob og dagpengereformen. Samtidig forventer Nationalbanken en beskeden vækst i BNP på omkring 1,6 pct. i 2013. Der er altså stadig et stykke vej endnu, før der atter kommer gang i hjulene i Danmark. Færre ordrer i vintermånederne Selvom overvægten af virksomheder vurderer, at deres økonomiske situation er blevet bedre, er det ikke ensbetydende med, at ordrerne vælter ind. SMV ernes forventninger til aktiviteten i virksomheden er i dette kvartal helt nede i kulkælderen. Virksomhedernes ordretillid ender i 4. kvartal på et nettotal på -3, og det er den laveste siden 4. kvartal 2011. I 4. kvartal 2010 var ordretilliden positiv, og derfor er det ærgerligt, at ordretilliden i 2012 har fulgt tendensen fra 2011 i stedet for 2010. Kort fortalt betyder den negative ordretillid, at virksomhederne forventer tyndere ordrebøger og mindre aktivitet i deres virksomhed de næste tre måneder. 6
Figur 3: Håndværksrådets Ordretillid Nettotal 30 25 20 15 10 5 0-5 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal -10 2010 2011 2012 Forklaring Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer flere ordrer om tre måneder sammenlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer færre ordrer i den kommende tid. Håndværksrådets Ordretillid er beregnet efter samme princip, som det Danmarks Statistik bruger i forbindelse med udregningen af Forbrugertilliden. Industrien og byggeriet får mindre at lave Når temperaturen kryber under frysepunktet, sneen daler og hue og handsker er fundet frem fra gemmerne, betyder det, at byggepladserne stort set er tomme. Sådan plejer det at være i byggebranchen, hvor mængden af aktiviteter stiger i takt med, at temperaturen bliver højere. I 4. kvartal 2010 og 2011 var byggeriets ordretillid nemlig også negativ. Når SMV ernes samlede ordretillid er negativ i dette kvartal, skyldes det derfor blandt andet, at byggeriet og industrien forventer mindre aktivitet i de kommende vintermåneder. Men det er værd at bide mærke i, at begge brancher har den laveste ordretillid i tre år. Kun 14 pct. af byggevirksomhederne forventer, at de vil få mere at lave de næste tre måneder, mens hele 39 pct. forventer at få mindre at lave. Byggeriets ordretillid ender således på et nettotal på -15. I modsætning til de andre brancher har industrien aldrig haft en negativ ordretillid, men i dette kvartal er den tæt på at ryge under nulpunktet, for den ender på et nettotal på 0. Det betyder, 7
at andelen af industrivirksomheder, som forventer, at de vil få mere at lave, er lige så stor som andelen, der forventer at få mindre at lave. 22 pct. af industrivirksomhederne forventer således mindre aktivitet de næste tre måneder, og 22 pct. forventer mere aktivitet. Figur 4: Industriens og byggeriets ordretillid Nettotal 40 30 20 10 0-10 -20 2010.1 2010.2 2010.3 2010.4 2011.1 2011.2 2011.3 2011.4 2012.1 2012.2 2012.3 2012.4 Byggeri Industri Mangel på efterspørgsel presser SMV erne Den lave ordretillid i 4. kvartal hænger tæt sammen med, at den manglende efterspørgsel stadig er et problem for SMV erne. Andelen af virksomheder, som slet ikke føler sig begrænset af manglende efterspørgsel, er faldet, mens andelen, der føler sig meget begrænset, er steget. Lidt mindre end hver fjerde virksomhed føler sig slet ikke begrænset af manglende efterspørgsel. I sidste kvartal var det mere end hver fjerde. Derudover føler omkring hver sjette virksomhed sig meget begrænset af manglende efterspørgsel. Også efterspørgslen er meget afhængig af sæson, og både andelen af virksomheder, der er meget begrænset, og andelen, der slet ikke er begrænset, ligger på samme niveau som i 4. kvartal 2011. 8
Figur 5: Andelen af virksomheder, som er meget begrænset og slet ikke begrænset af manglende efterspørgsel 3 25% 15% 1 5% 2009.4 2010.1 2010.2 2010.3 2010.4 2011.1 2011.2 2011.3 2011.4 2012.1 2012.2 2012.3 2012.4 Slet ikke begrænset Meget begrænset Flere fyringer i vente SMV erne forventer ikke blot at få mindre at lave de næste tre måneder, de forventer også at fyre medarbejdere. Alle brancher har i dette kvartal en negativ beskæftigelsestillid. Den samlede beskæftigelsestillid for SMV erne ender på et nettotal på -9. Det er fuldstændig samme niveau som i samme kvartal 2011. Beskæftigelsestilliden nåede ellers lige at være positiv i 1. og 2. kvartal 2012, men i dette kvartal fortsætter den negative tendens fra sidste kvartal. Værst ser det ud for byggeriet, der med et nettotal på -13 har den laveste beskæftigelsestillid i halvandet år. Servicebranchens beskæftigelsestillid er også den laveste i de halvandet år, Håndværksrådet har målt den. Den negative beskæftigelsestillid tyder desværre på, at SMV erne stadig er hårdt pressede på pengepungen og ordresiden. SMV erne er langt fra færdige med at tilpasse medarbejderstaben til de usikre fremtidsudsigter. Figur 6: Håndværksrådet Beskæftigelsestillid Nettotal 15 10 5 0-5 2011.4 2012.1 2012.2 2012.3 2012.4-10 -15-20 Bygge Industri 9
Forklaring Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer flere nyansættelser om tre måneder sammenlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer at få færre medarbejdere i virksomheden i den kommende tid. Håndværksrådets Beskæftigelsestillid er beregnet efter samme princip, som det Danmarks Statistik bruger i forbindelse med udregningen af Forbrugertilliden. Eksportører og leverandør Pessimismen hos SMV erne omkring Danmark økonomiske situation bliver erstattet af optimisme, når det kommer til eksportforventningerne. Virksomhederne forventer nemlig, at eksporten de næste tre måneder vil stige. For tredje kvartal i træk har Håndværksrådet målt SMV ernes eksporttillid, og modsat ordretilliden forbliver eksporttilliden positiv, selvom den er faldet en anelse fra sidste kvartal. Eksporttilliden er positiv hos både de virksomheder, som selv eksporterer, og de virksomheder, som er leverandører til en eksportvirksomhed. Hos leverandørvirksomhederne ender eksporttilliden på et nettotal på 5, mens de eksporterende virksomheder ender med et nettotal på 7. Den samlede eksporttillid ender derfor på et nettotal på 6. Figur 7: Håndværksrådets Eksporttillid 35% 3 25% 15% 1 5% Meget højere Lidt højere Lidt lavere Meget lavere Eksportvirksomhed Leverandør til eksportvirksomhed Forklaring Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer at eks-portere mere om tre måneder sammenlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer at eksportere mindre i den kommende tid. Håndværksrådets Eksporttillid er beregnet efter samme princip, som det Danmarks Statistik bruger i forbindelse med udregningen af Forbrugertilliden. 10
Manglende finansiering presser industri og service Bankerne har langt fra løsnet grebet om de små og mellemstore virksomheder, og 16 pct. af SMV erne føler sig meget begrænset af manglende finansiering. Samtidig er andelen af servicevirksomheder, som føler sig meget begrænset af manglende efterspørgsel, næsten fordoblet siden 1. kvartal 2012. Hver femte servicevirksomhed føler sig meget begrænset af manglende finansiering. Blandt industrivirksomhederne føler hver fjerde virksomhed sig meget begrænset. Det er en markant stigning fra 2. og 3. kvartal 2012, hvor andelen var hver femte. Det er en udvikling i den forkerte retning, og den viser, at SMV erne ikke kun er presset på efterspørgslen og ordrerne, men også på likviditeten. Figur 8: Andelen af virksomheder, som føler sig meget begrænset" 3 25% 15% 1 5% 2011.1 2011.2 2011.3 2011.4 2012.1 2012.2 2012.3 2012.4 Industri Service SMV Svært for de små at låne penge Det er dog især de små virksomheder, som bankerne har strammet grebet omkring. Den klare tendens er, at jo større virksomhederne er, jo mindre begrænsede føler de sig. Næsten hver fjerde enmandsvirksomhed føler sig meget begrænset af manglende finansiering, og for virksomheder med 2-4 ansatte er det næsten hver femte. For virksomheder med 10-19 ansatte er det kun hver tiende, som føler sig meget begrænset, mens det for virksomheder med 20-49 ansatte kun er 7 pct. Når virksomheder med over 50 ansatte alligevel afviger fra den generelle tendens, kan det skyldes, at der kun er 24 respondenter i denne kategori, og at svaret derfor er biased. 11
Figur 9: Andelen af virksomheder, som er meget begrænset af manglende finansiering fordelt på størrelse 25% 15% 1 5% 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50+ Lineær (Meget begrænset) Fald i priser, kunder og medarbejdere Næsten hver tredje virksomhed har mistet faste kunder og sat prisen ned på flere ydelser og varer. Det er nogenlunde samme niveau som i sidste kvartal og samme kvartal 2011. Andelen af virksomheder, som har mistet faste kunder, har ligget nogenlunde stabilt de sidste 3 år. Det er yderst foruroligende, at andelen stadig er så stor, og at så mange virksomheder er udfordret på deres levebrød, fordi de faste kunder forsvinder. Og ikke nok med at kunderne langsomt siver væk. Hvis virksomhederne vil være konkurrencedygtige, er de også nødt til at sænke prisen på deres varer og ydelser. Andelen af virksomheder, der har været nødt til at sænke priserne, har også ligget stabil de sidste tre år og vidner om, at selvom krisen har toppet, så er den langt fra ovre. Ud over at sænke priser og miste de faste kunder har mere end hver tredje virksomhed oplevet, at deres kunder kræver længere betalingsfrister. Det er nogenlunde samme niveau som i sidste kvartal og i samme kvartal 2011. Til gengæld har mere end hver femte virksomhed afskediget medarbejdere de sidste tre måneder, og det er en udvikling i den forkerte retning i forhold til sidste kvartal. Niveauet er dog en anelse lavere i forhold til samme kvartal sidste år, hvor hver fjerde virksomhed havde fyret medarbejdere. 12
Figur 10: Hvilket af følgende har din virksomhed oplevet de sidste 3 måneder? 4 3 1 2009.4 2010.1 2010.2 2010.3 2010.4 2011.1 2011.2 2011.3 2011.4 2012.1 2012.2 2012.3 2012.4 Vi har afskediget medarbejdere Vi har mistet faste kunder Vi har sat priserne ned på flere ydelser/varer Håndværksrådet, december 2012 13