BEHOVSBESKRIVELSE BILAG 1



Relaterede dokumenter
BEHOVSBESKRIVELSE BILAG 1

Orienteringsmøde om PCP-udbud i regi af Sygehuspartnerskabet. Dansk Design Center den 18. juni 2014

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

Til. Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype. Bilag 4. Dato. Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

CPO - temadag. 15. November 2018

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Faser og delmål. i Innovationsforløbet. vedrørende

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Clostridium difficile

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

LEVERANDØRENS LØS- NINGSBESKRIVELSE BILAG 2

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Orienteringsmøde om PCP udbud i regi af Sygehuspartnerskabet Onsdag d. 18. juni 2014 i Dansk Design Center

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Afholdt d. 30. marts 2017

Isolationsregimer og resistente bakterier

Mikroorganismer og hygiejne

At spredning af Clostridium difficile forebygges

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

Status Rapport AF Paw Holm 3P OWT Operation without touching

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Rengøring og hygiejne på hospitaler

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Clostridium difficile

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Afholdt d. 22. maj 2015

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Information om MRSA af svinetype

Samarbejdsorganisation

Hygiejne i daginstitutionerne

Hospitalsenheden VEST

Statens Serum Institut

SAMARBEJDS- ORGANISATION BILAG 3

Innovationsprojektforslag

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Statens Serum Institut

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Projekt Sjællands Universitetshospital. 23. Oktober 2018

Desinfektion - overordnet set

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Initiativ Fælles strategi for indkøb og logistik Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Sygehusbyggeri. Gennemført af YouGov for Danske Regioner

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Afholdt d. 18. maj 2017

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Opfølgning på effektivisering

afholdt d. 7. februar 2013

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Samarbejdsorganisation

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Afholdt d. 22. maj 2015

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Konkurrencebetingelser

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

22. Erfaringer faglig viden - forskning. Et hav af møder under forskellige vindforhold sikkert i alle regioner

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

Sammen skaber vi værdi for patienten

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Transkript:

Til Sygehuspartnerskabet (1) Dokumenttype Bilag 1 Dato Juni 2014 BEHOVSBESKRIVELSE BILAG 1

BEHOVSBESKRIVELSE BILAG 1

Bilag 1 INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund for projektet 1 1.2 Formålet med projektet 1 2. Beskrivelse af problemstillingen 3 2.1 Udfordringen i forbindelse med reduktion af smittespredning generelt 3 2.2 Udfordringen i forbindelse med sengestuer og tilhørende baderum, 4 2.2.1 Specifikke infektionshygiejniske udfordringer i forbindelse med sengestuer 5 2.2.2 Specifikke infektionshygiejniske udfordringer i forbindelse med baderum 6 2.2.3 Ventilation 7 2.3 Nye hygiejnemæssige udfordringer 7 2.4 Det overordnede behov, der skal opfyldes 7 3. Tidsplan og aktivitetsplan 10 3.1 Overordnet faseopdeling 10 3.1.1 Fase 1 10 3.1.2 Overgang til fase 2 10 3.1.3 Fase 2 10 4. Beskrivelse af de aktuelle forhold 11 5. Funktionskrav 12 5.1 Mindstekrav 12 5.2 Ønsker 13 6. Dokumentationskrav 15 6.1 Logbog 15 6.2 Slutrapport 16 6.3 Drifts- og vedligeholdelsesmanual 16 7. Test af løsninger 18 7.1 Projektplan med beskrivelse af test 18

Bilag 1 1 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund for projektet Der behandles hvert år 2,6 mio. mennesker på et somatisk sygehus i Danmark. I 2012 blev der foretaget 1,3 mio. operationer, hvilket er en stigning på 150.000 siden 2007. Det samlede sundhedsvæsen koster årligt ca. 103 mia. kr. hvoraf sygehusområdet står for ca. 80 pct. eller ca. 80 mia. kr. 1 Der foretages pt. omfattende investeringer i en ny sygehusstruktur. Staten og regionerne har tilsammen afsat mere end 40 mia. kr. til dette område, hvorfor der over de kommende år bygges en række nye sygehuse rundt i landet, og de eksisterende sygehuse renoveres. Den overordnede samfundsmæssige udfordring for sygehusvæsenet, som den nye struktur også adresserer, er at sikre bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet i behandlingen. Markedsmodningsfonden (tidl. Fornyelsesfonden) og de fem regioner har på samme baggrund etableret et sygehuspartnerskab. Formålet med partnerskabet er at bidrage til en hensigtsmæssig håndtering af den overordnede samfundsmæssige udfordring ved at fremme udvikling af nye, innovative, sundheds- eller effektivitetsfremmende løsninger på udvalgte generiske udfordringer indenfor sygehusområdet. En af disse generiske udfordringer består i den store risiko for smittespredning på sygehuse med deraf følgende risiko for forlænget indlæggelsestid, mere sygdom og flere lidelser for indlagte patienter samt øgede udgifter i forbindelse hermed. Udfordringen er derfor at reducere smittespredningen mest muligt for derigennem at bidrage til det overordnede samfundsmæssige behov for øget patientsikkerhed og økonomiske besparelser. Offentlig Part efterspørger derfor udvikling af nye, innovative løsninger, der kan reducere smittespredningen i forbindelse med brug af sengestuer og tilhørende baderum på hospitaler. I det følgende beskrives de behov de efterspurgte løsninger skal opfylde og de mindstekrav og ønsker, som Offentlig Part har til den konkrete løsning. Opgaven er udformet således, at der foreligger en række overordnede behov, der danner rammen for udviklingen af de konkrete løsninger, som kan bidrage til håndtering af udfordringen med smittespredning. Disse behov er beskrevet i afsnit 2. Opgaven er åben og det ønskes, at der tænkes i nye og innovative baner. Ved at tage de opstillede krav og rammen i betragtning må løsningen frit udvikles og designes til det/de produkt(er), Leverandøren finder bedst egnet til håndtering af udfordringen. 1.2 Formålet med projektet Det anslås, at mangelfuld hygiejne fører til, at mere end 3.000 patienter mister livet hvert år. Ca. 17 % af de indlagte patienter på danske sygehuse har ved indlæggelse en almindelig samfundserhvervet infektion. Der er en risiko for, at disse patienter smitter de øvrige patienter. Besøgende og personale kan ligeledes smitte indlagte patienter. 2 1 Danske Regioner, Fakta om sundhedsvæsenet sundhedsvæsenet i tal: http://www.regioner.dk/aktuelt/temaer/fakta+om+regionernes+effektivitet+og+%c3%b8konomi/kopi+af+fakta+om+sundhedsv%c3 %A6senet 2 Statens Serum Institut. Data fra landsprævalensundersøgelsen forår 2013. Se http://www.ssi.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/overvaagning.aspx og, http://www.ssi.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/overvaagning/praevalensundersogelser/~/media/indhold/dk%20-

Bilag 1 2 Undersøgelser viser, at ca. 7 % af de patienter, der på en given dag ligger i de danske hospitalssenge har en infektion, som de har fået i forbindelse med kontakten med sundhedssektoren, dvs. har en sundhedssektorerhvervet infektion. Infektioner har personlige omkostninger for patienten - i form af forlænget indlæggelsestid og øget risiko for lidelse, sygdom og død - såvel som samfundsmæssige og økonomiske omkostninger. Et aktuelt skøn fra Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Keld Møller Pedersen er, at alene de medførte ekstra sengedage løber op i mindst 1,2 mia. kroner årligt. Formålet med projektet er derfor at udvikle nye løsninger, som kan bidrage til en reduktion af smittespredning og herunder sundhedssektorerhvervet infektion i forbindelse med brug af sengestuer og tilhørende baderum. Projektets hovedfokus er enestuer med tilhørende baderum i nyt hospitalsbyggeri. Det vurderes imidlertid positivt, hvis løsninger kan tilpasses brug i eksisterende hospitalsbyggeri og eksisterende flersengsstuer, jf. nedenfor. Udfordringen med smittespredning består af en kombination af forhold koblet til adfærd og vaner (patienter, personale og besøgende), information og vejledning, indretning, organisering, teknologi og incitamenter. Der efterspørges udvikling af nye løsninger, som inddrager flere af disse forhold. Ved nye løsninger forstås både løsninger, som bygger videre på og/eller kombinerer kendte teknologier eller helt nye løsninger. Dette er op til Leverandøren. Hovedfokus for Offentlig Part er at reducere smittespredningen og heraf følgende infektioner hos patienter, uanset om smitten skyldes adfærd hos patienten selv/andre patienter, personale eller besøgende. Det efterspørges samtidig, at løsningen kan bidrage til at reducere smittespredning og risiko for personale og/eller besøgende. Dette er illustreret i figuren nedenfor, med de største flueben i venstre søjle, markerende patienterne som smittemodtagere. Tabel 1: Fokus for reduktion af smittespredning Smittemodtager Patienter Personale Besøgende Patienter Smittebærer Personale Besøgende De bagvedliggende formål med projektet er konkretiseret i form af mindstekrav og ønsker nedenfor. Eksisterende viden om mulige tiltag ved indretning af sengestuer og baderum samt andre forhold koblet til sygehusbyggeri og hygiejne er beskrevet i de Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren, jf. dette link: http://edit.ssi.dk/sitecore/shell/controls/rich%20text%20editor/~/media/indhold/dk%20- %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/PDF/NIR/NIR%20Nybygning%20og%20renoveri ng%201%20udg%202013.ashx %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/PDF/Praevalensundersogelser/Data%20fra%20landspraevalens/Landsprævalensunder søgelsen%20forår%202013.ashx

Bilag 1 3 2. BESKRIVELSE AF PROBLEMSTILLINGEN 2.1 Udfordringen i forbindelse med reduktion af smittespredning generelt Det er en risiko ved hospitalsindlæggelse, at patienter pådrager sig en infektion, dvs. bliver inficeret med en konkret mikroorganisme. 3 De hyppigste infektioner er urinvejsinfektion, nedre luftvejsinfektion, postoperativ sårinfektion og bakteriæmi/sepsis. Generelt anvendes betegnelsen sundhedssektorerhvervede infektioner, hvilket også omfatter arbejdsbetingede infektioner hos sundhedspersonale. Mikroorganismer afgives til omgivelserne fra de mennesker, der befinder sig på hospitalet. De afgives fra alle mennesker i forbindelse med aktivitet, dvs. tale og bevægelse (mikroorganismer på afstødte hudpartikler). Hvis en person har en infektion, vil mikroorganismer findes i stort antal, fx i luftvejssekret eller afføring. Desuden findes nogle mikroorganismer i naturen og kommer ind i hospitalet udefra (fx via personale og besøgende eller via ventilation og udluftning), eller de frigives i store tal i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser. Mikroorganismernes overlevelse i hospitalsmiljøet afhænger af følgende faktorer: Temperatur, luftfugtighed, luftens iltindhold, næringsstoffer, ph, mulighed for at hæfte til overflade, biofilmdannelse, hvileformer (fx sporedannelse), resistens over for kemiske påvirkninger, fx desinfektionsmidler. Mikroorganismer har forskellig overlevelsesevne, blandt de mest hårdføre, som kan overleve i uger til måneder er C. difficile, norovirus, VRE, S. aureus (herunder MRSA), Acinetobacter, Aspergillus og Legionella. Infektionerne rammer primært patienter, som i forvejen er svækkede, men kan ligeledes ramme personale og besøgende. Det er muligt at have enten symptomgivende infektioner, asymptomatiske infektioner eller at være smittebærer af en konkret mikroorganisme uden at være syg. Om en person får en infektion afhænger både af egenskaber hos mikroorganismen (patogen eller opportunist), virulensegenskaber og hvor stor en mængde, der skal til for at give infektion (inokulum), som kan spænde fra ganske få mikrobielle partikler til adskillige tusind. Det afhænger derfor også af antallet af mikroorganismer, der når levende frem til modtageren, og om de har adgang til rette sted i kroppen, fx om de kan nå helt ned i de dybe luftveje med snæver diameter (< 5 µm). Dette afgøres af dels partikelstørrelse, dels modtagerens immunforsvar. Andre faktorer i immunforsvaret har også betydning for om en infektion opstår, fx immunitet pga. vaccination. Desuden er det væsentligt, om der i behandlingen indgår noget, der kan påvirke mikroorganismernes overlevelse og adgang, fx indsættelse af fremmedlegemer som katetre eller proteser, eller forebyggende antibiotika. Infektioner kan opstå i forbindelse med indlæggelser, undersøgelse, behandling, pleje eller rehabilitering. Smitten, i form af mikroorganismer, kan stamme fra den svækkede patients egen normalflora eller fra kilder uden for patienten, dvs. medpatienter, personale, besøgende, omgivelser eller udstyr. Patienters, personales og besøgendes adfærd udgør i den sammenhæng en selvstændig risiko for smittespredning. Overordnet kan smittespredning hindres, hvis smittekæden brydes. 4 De vigtigste smitteveje er: 5 Kontaktsmitte 6 (via hænder, genstande, overflader i omgivelser) 3 Afsnittet samt afsnit 3 er udarbejdet med afsæt i udkast til Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer for nybygning og renovering af sygehus, udarbejdet af Statens Serum Institut. 4 Se Statens Serum Institut. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om behandling af patienter 26 med smitsomme sygdomme, herunder isolation. 2011. 5 Vehikelbåren smitte er ikke i fokus i nærværende prækommercielle indkøb. Inokulationssmitte (blodbåren) og alimentær (fødevarebåren) smitte brydes ved henholdsvis overholdelse af sundhedssektorens generelle infektionshygiejniske retningslinjer og Fødevarestyrelsens regelsæt. Insektbåren smitte vil sjældent være et problem på danske sygehuse under de nuværende klimatiske forhold.

Bilag 1 4 Dråbesmitte (dråber lander på personer og øvrige omgivelser inden for ca. 1 m via host, nys eller tale og kan herefter videreføres som indirekte kontaktsmitte) Luftbåren smitte: dråbekerner, støvbåren smitte Kontaktsmitte vurderes at være den mest betydende smittevej. Mikroorganismerne kan afsættes med håndaftryk og afgives med afstødte hudceller, eller de kan forekomme i blod, pus, sekret/ekskret, som stænker eller sprøjter til omgivelserne. De afstødte hudceller vil udgøre en del af støvet, det øvrige vil oftest være pletter og stænk på overflader. Håndaftrykkene kan principielt sidde alle steder, men vil typisk være på de såkaldte kontaktpunkter håndtag, kontakter, sengehest, bordkanter, stolearme, trykknapper, vandhanegreb, toiletskylleknap osv. Adfærd vedrørende håndhygiejne, rengøring mv. er derfor en betydende faktor i forhold til smittespredning via kontaktsmitte. Der ønskes udviklet en løsning, som minimerer smittespredning via kontaktsmitte, dråbesmitte og/eller luftbåren smitte. Det gælder uanset om smittekilden er andre patienter, personale eller besøgende. Den nuværende viden viser, at risikoen for smittespredning kan reduceres på forskellig vis. Det kan fx være ved at: Forhindre at mikroorganismer sætter sig fast. Reducere antallet af overflader, hvor støv kan lægge sig. Mindske antallet af revner, sprækker og hjørner, hvor snavs, herunder organisk materiale, kan ophobes og begunstige overlevelse og vækst af mikroorganismer. Sikre at alle kontaktpunkter og overflader nemt kan rengøres og eventuelt desinficeres. Sikre en tilstrækkelig afstand mellem patienter, så dråber fra hoste, nys og tale ikke rammer nabopatienten. Mindske uhensigtsmæssige luftstrømme, der transporterer luftbåren smitte fra et sted til et andet. Gøre det nemt for patienter, besøgende og personale at vælge den adfærd, der giver mindst risiko for kontaktsmitte (fx håndfri betjening af døre og vandhaner), alternativt mulighed for håndhygiejne det vil sige, ved hjælp af adfærdsregulerende design og indretning. Der henvises i øvrigt til De Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, som uddyber dette med afsæt i byggeri/nybyggeri med fokus på de forskellige smitteveje. 2.2 Udfordringen i forbindelse med sengestuer og tilhørende baderum, Smittespredning på sengestuer og i tilhørende baderum udgør en stor udfordring. Nedenfor i afsnit 2.2.1 og afsnit 2.2.2 beskrives De Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for disse rum. Retningslinjerne findes i følgende link: http://www.ssi.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/retningslinjer/nir.aspx 6 Der kan skelnes mellem direkte og indirekte kontaktsmitte. Direkte kontaktsmitte forudsætter en fysisk kontakt mellem smittekilden og smittemodtageren, mens indirekte kontaktsmitte indebærer at mikroorganismen overføres via et mellemled, eksempelvis personalets hænder. I nærværende behovsbeskrivelse anvendes termen kontaktsmitte som fællesterm for de to undertyper af kontaktsmitte.

Bilag 1 5 2.2.1 Specifikke infektionshygiejniske udfordringer i forbindelse med sengestuer De Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer indeholder følgende anbefalinger vedrørende sengestuer. Tekstboksen viser de gældende retningslinjer for sengestuer i dag. Tekstboksen danner således afsæt for udviklingen af løsningen til reduktion af smittespredning. Tekstboksen indeholder ikke egentlige krav til den udviklede løsning, men illustrerer afsættet for udviklingsprojektet. Det bemærkes, at sygehusene ikke nødvendigvis bygges med afsæt i disse retningslinjer. 7 På en sengestue skal der være plads til: Seng, sengebord, bord med stol til at spise ved, ekstra stol til pårørende, samt hvilestol og hjælpemidler til patienterne. Sengestuen skal udstyres med kulissesystem med ilt, sug og atmosfærisk luft, samt elektronisk overvågningsudstyr, hvoraf så meget som muligt bør indbygges i væggen. Især på stuer med kritisk syge patienter er det vigtigt, at der er håndspritdispensere ved hver seng. Sengestuer bør desuden være udstyret med garderobeskab til patientens tøj samt almindeligt sengestueinventar og udstyr, herunder mulighed for tilslutning af forskelligt elektronisk udstyr, fx dialyseapparatur og andre hjælpemidler. Håndfrit eller automatisk døråbne- og lukkesystem anbefales. Dog må dette ikke indebære at patienten forstyrres, fx om natten. Smitterisiko på en sengestue forårsages af følgende: Mikroorganismer kan overleve i støv og snavs og særlig hyppigt forekommer i området omkring patientens seng og patientens opholdssted. Dette øger risikoen for indirekte kontaktsmitte. Dråbesmitte kan ske mellem patienter (inden for 1 m afstand) ved luftvejsinfektion og/eller -kolonisation. Dråbekernesmitte vil kunne ske både på og uden for stuen; patienter med denne type infektioner bør derfor ligge på enestue med undertryksventilation. Se også NIR om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation. På en flersengsstue skal der være plads til, at personalet kan udføre opgaverne hos en patient uden at komme i kontakt med medpatientens område. Sengepladserne skal kunne adskilles med mobil eller fastmonteret skærm. Rengøringsvenlighed af stue og inventar er meget væsentligt; der er risiko for at smitte overføres fra stuens aktuelle patient til den næste. Enestue eller flersengsstue? Mange flere sundhedsfaglige medarbejdere har deres gang på en flersengsstue, og der er naturligt også flere patienter og pårørende, der kan kontaminere omgivelserne. Mindre plads giver øget sandsynlighed for krydskontaminering og dermed sundhedssektorerhvervet infektion. Engelske guidelines baseret på ergonomiske studier angiver, at et område pr. seng på 3,6 m (bredde) x 3,7 m (dybde) er tilstrækkeligt, men inkluderer ikke plads til faste skabe, bordplader samt klargøring, fx på rulleborde. Enestuer indebærer en række infektionshygiejniske fordele frem for flersengsstuer. Forskelle mellem enestuer og flersengsstuer er nærmere beskrevet i afsnit om Enestue vs. flersengsstue. Ved nybygning anbefales enestuer. Enestuer: Litteraturen giver ikke noget entydigt svar på størrelsen af enestuer, men Danske Regioner anbefaler 18-20 m 2. Flersengsstuer: Flersengsstuer bør ikke være til mere end 4 patienter. Afstand mellem sengene (inkl. sengeborde) skal være min. 150 cm. Hvis der ikke er monteret lift i loftet, skal der være plads til manøvrering af denne. Indretningen skal være, så der er plads til forflytning af patienten, samt til relevant udstyr ved patientpleje/behandling, herunder rullebord, medicinvogn, snavsetøjsvogn m.m. Der skal desuden være plads til brug af kørestol eller andre hjælpemidler. Fleksibilitet af sengestue: Flere steder viser erfaringen, at mulighed for at ændre rumstørrelsen med mobile vægge, og derunder også ændre ventilationen, gør stuen/afdelingen betydelig mere fleksibel i forhold til fremtidig brug. I forbindelse med mobile vægge skal der tages hensyn til sug, ilt og atmosfærisk luft i væggen. 7 Mere specifik information om de enkelte byggerier kan findes på: http://www.godtsygehusbyggeri.dk/

Bilag 1 6 I dagligdagen anbefales mobile skillevægge mellem senge i stedet for gardiner/forhæng, fordi mobile skillevægge er mere rengøringsvenlige. Håndvask på alle sengestuer? Det er diskuteret, hvorvidt der er behov for en håndvask på en sengestue, som har eget tilhørende toilet med håndvask. Der anbefales håndvask på alle sengestuer. Eget toilet/bad til sengestuen? Toilettet er et område med massiv kontaminering, specielt ved mavetarminfektion og ved visse multiresistente mikroorganismer. Sammenholdt med viden om patienters manglende viden om smitteveje betyder det, at der er risiko for indirekte kontaktsmitte ved fælles toiletter. Der anbefales eget toilet/bad ved nybygning. Ved flersengsstuer deles max. 4 patienter om et toilet og baderum. Isolation Ved visse sygdomme kan der være behov for midlertidig isolation af patienter, enten pga. smitterisiko i forhold til andre patienter (smittekildeisolation) eller pga. behov for beskyttelse. Indretning af isolationsstue til smittekildeisolation er beskrevet i NIR om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation. Beskyttelsesisolation anvender principielt samme indretning, bortset fra at der anvendes overtryk i rummet for at skærme patienten mod smitte fra omgivelserne. IT-udstyr og andet medikoteknisk udstyr Stationære computere, notebooks og mobiltelefoner som arbejdsredskab har i de senere år udgjort en stadig større del af sundhedspersonales dagligdag. Den bærbare computer inddrages som en naturlig del af patientens bedside udstyr, og PDA har ligeledes fundet indpas mange steder hospitalet. Flere undersøgelser peger på at korrekt rengøring og desinfektion af det elektroniske udstyr for at forebygge reservoirdannelse ikke er blevet en daglig rutine hos brugerne. Elektronisk udstyr repræsenterer en hyppig kontaktflade for sundhedsfagligt personale og kan således medvirke til at mikroorganismer spredes via indirekte kontakt mellem patienter og personale. 2.2.2 Specifikke infektionshygiejniske udfordringer i forbindelse med baderum De Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer indeholder følgende vedrørende bad, toilet og baderum. Tekstboksen viser de gældende retningslinjer for indretning af bad, toilet og baderum. Tekstboksen danner således afsæt for udviklingen af løsningen til reduktion af smittespredning. Tekstboksen indeholder ikke egentlige krav til den udviklede løsning, men illustrerer afsættet for udviklingsprojektet. Det bemærkes, at sygehusene ikke nødvendigvis bygges med afsæt i disse retningslinjer. I forbindelse med bad og toilet er der stor mulighed for massiv forurening af omgivelserne ved berøring samt stænk og sprøjt, bl.a. med fækale mikroorganismer. Det generelt fugtige miljø øger mulighed for overlevelse og dannelse af smittereservoir. Desuden indeholder bad og toilet mange kontaktpunkter, hvor mikroorganismer kan overføres fra den ene bruger til den anden. Da det ofte er nødvendigt, at personalet assisterer patienterne, skal der være tilstrækkelig plads, idet små rum øger sandsynligheden for unødige berøringer og dermed indirekte kontaktsmitte. Således gælder følgende anbefalinger: Rumstørrelse: minimum 7-10 m2. Ved bruser skal der være minimum 80 cm på hver side af patienten. Ved brug af bækkenstol skal der være minimum 80 cm på hver side af patienten samt 130 cm for og bag bækkenstolen. Størrelsen af bad og toilet afhænger af patientkategori og skal samtidig være fleksibelt i forhold til fremtidige behov. Størrelsen afhænger ligeledes af hvilke hjælpemidler, der skal anvendes. Desuden skal krav i forhold til arbejdsmiljø og bygningsreglementet overholdes. Generelt er det vigtigt med glatte flader uden riller, hjørner og kanter. Overflader og inventar skal kunne tåle det fugtige miljø uden at overfladernes integritet påvirkes, daglig rengøring samt desinfektion med egnede midler. De Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer vedrørende bad, toilet og baderum indeholder desuden en række mere specifikke krav og anbefalinger vedrørende de konkrete elementer i forbindelse med baderum, herunder toilet, badefaciliteter mv. Disse udgør tillige ikke specifikke krav til den udviklede løsning, men danner afsæt for udviklingsprojektet.

Bilag 1 7 2.2.3 Ventilation På hospitaler er der desuden konkrete regelsæt, der fastsætter nærmere krav til indeklimaet, lige som der er et reelt behov for at supplere den naturlige ventilation. Der henvises til de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for yderligere information. 2.3 Nye hygiejnemæssige udfordringer I forbindelse med planlægningen af fremtidens sygehuse, har der vist sig nogle nye hygiejniske udfordringer for patientstuerne, der i høj grad opføres som enestuer med eget bad og toilet. Disse nye udfordringer er følgende: Indlæggelsestiden er faldende, hvilket betyder at udskiftningsfrekvensen af patienter stiger og dermed stilles krav om hurtig og effektiv rengøring af patientstue med inventar, samt af toilet og bad i forbindelse med patientskift. Der er krav om effektiv udnyttelse af rum og i takt med at antallet af enestuer øges, vil der ske flere aktiviteter på patientstuen, herunder undersøgelser, træning, samtaler m.m. Det stiller krav til hygiejnen omkring mobilt udstyr og remedier, der bringes til og fra stuen. Enestuerne giver mulighed for, at pårørende kan opholde sig på stuen en stor del af tiden og patientstuerne planlægges, så der er mulighed for at en pårørende kan overnatte på stuen. Da både patient og besøgende udgør en smittekilde, vil det stille krav til hygiejnen omkring besøgende og ekstra inventar til besøgende på stuen. Tendenser viser, at flergangsudstyr/utensilier udskiftes til engangsudstyr/ utensilier. Hermed forventes hygiejnen at forbedres, men samtidigt skabes større mængder affald, der skal afskaffes fra patientstuen, og som kan udgøre en smittekilde. 2.4 Det overordnede behov, der skal opfyldes Der skal udvikles en løsning, som bidrager til at reducere smittespredning ved brug af sengestuer og tilhørende baderum. Dette er i væsentligt omfang relateret til adfærd, men er samtidig som det også fremgår ovenfor, afhængigt af en række andre faktorer, hvilket er illustreret i nedenstående figur. Figuren viser samtidig mangfoldigheden i de spor, som løsningen kan vælge at fokusere på.

Bilag 1 8 Adfærd er i væsentligt omfang påvirket af viden og vaner hos den enkelte. Fx i forhold til håndhygiejne. På et institutionelt plan kodificeres viden i regler og procedurer, som stilles til rådighed for den enkelte og dermed under forudsætning af kendskab kan blive til viden for den enkelte. Smittespredningen påvirkes også i væsentligt omfang af de tilstedeværende incitamenter og sanktioner og af de strukturelle rammer. Er det let at træffe det hygiejnemæssigt rigtige valg eller kræver det ekstra arbejde, mere tid eller har andre negative konsekvenser for den enkelte? Dette er fx relateret til tilgængelighed. Og hvad er omkostningerne ved forskellige alternative handlemuligheder? Endelig er der spørgsmålet om teknologi, som både kan påvirke adfærd ved at gøre bestemte valg lettere eller mere attraktive (eller omvendt sanktionerende) eller kan have en direkte smittespredningsbegrænsende effekt, fx ved non-touch funktioner, særlige overfladeløsninger osv. I praksis giver den nuværende kombination af ovenstående forhold en uforholdsmæssig stor smittespredning. Der ønskes derfor udviklet løsninger, som ved fokus på disse og/eller andre forhold kan bidrage til en reduceret smittespredning. Løsningen skal indeholde et konkret fysisk produkt, som der udvikles en prototype af og som kan testes. Løsningen kan samtidig indeholde andre elementer. Som en illustration af konkrete tiltag eller fokusområder kan nævnes: Non-touch teknologi, fx berøringsfrit baderum. Nye overfladebelægninger. Nye metoder til håndvask af sengeliggende patienter, så sporer forsvinder. Tilgængelighed af desinfektionsmidler, dvs. umiddelbart tilgængeligt i forhold til centrale behovssituationer. Udvikling af nye desinfektionsmidler, som virker bedre end eksisterende. Udvikling af nye metoder til håndhygiejne hos patienter med PVK (perifær vene kateder) anlagt i hånden. Nye metoder til håndtering af invasivt udstyr, dvs. løsninger som forhindrer infektioner i forbindelse med brug af invasivt udstyr. Brug af engangsudstyr, herunder håndtering af øget mængde affald på sengestuen. Nudging gør det rigtige valg meningsfuldt. Visuel styring af adfærd. Generelt tidsbesparende eller effektiviserende teknologi. Nye metoder til rengøring, herunder rengøringsudstyr; brug af rengøringsrobotter eller anden automatisering. Nye former for rengøring af Udstyr der flyttes mellem stuer; fx rengøringsudstyr og hjælpemidler. Digitalt udstyr Uniformer/tøj Hjælperedskaber (kuglepenne, mobiltelefoner, computere, PDA er) Nye tilgange til adskillelse af rent og urent på patientstuer. Skifte mellem patientkontakt og administrativt arbejde. Kontrolforanstaltninger baseret på ny teknologi eller belønningsmekanismer. Metoder til at frigøre hænder til håndhygiejne. Øget fokus på risikozoner og hensigtsmæssigt adfærd fx kontaktområder: senge (hest + gavle), patientborde, klokkesnor, tøj mv. Udvikling af mere smidige former for værnemidler som fx overtrækskitler, mundbind, briller mv.

Bilag 1 9 Det skal understreges, at der alene er tale om en liste med eksempler til inspiration. Det er Leverandørens opgave at formulere den eller de konkrete løsninger, som kan håndtere det beskrevne behov.

Bilag 1 10 3. TIDSPLAN OG AKTIVITETSPLAN 3.1 Overordnet faseopdeling Udviklingsprojektet er opdelt i to faser. 3.1.1 Fase 1 Fase 1 består i en konkretisering af Leverandørens løsningsforslag inden for en periode på max. seks måneder beregnet fra datoen for aftalens indgåelse. Der er tale om en færdigudvikling af det foreslåede løsningsdesign. Formålet med fase 1 er at afdække de tekniske muligheder og det kommercielle potentiale i den foreslåede løsning. Leverandøren er forpligtet til at føre logbog, jf. beskrivelsen i afsnit 6 nedenfor, og skal desuden aflevere en slutrapport. Både logbog og slutrapport skal foreligge senest to uger efter udløbet af perioden på de seks måneder, jf. 6.1 og 6.2. 3.1.2 Overgang til fase 2 Såfremt Leverandøren ønsker at komme i betragtning til fase 2, skal Leverandøren indlevere et konkret forslag til projektplan, en opdateret beskrivelse af Leverandørens løsningsforslag, en bindende pris (budgetloft) samt en totaløkonomisk beregning. Projektplanen skal indeholde konkrete forslag til testprocedurer som nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 7. Såfremt Leverandøren afgiver tilbud på fase 2, vil Leverandøren få lejlighed til at præsentere løsningsforslaget nærmere for Offentlig Part. Offentlig Part vil herefter træffe beslutning om, hvilke Leverandører der udvælges til fase 2 ud fra det i bilag 5 angivne tildelingskriterium. Den nærmere proces for overgang og udvælgelse til fase 2 beskrives i bilag 5. 3.1.3 Fase 2 I fase 2 skal Leverandøren udvikle og teste en funktionsdygtig prototype på baggrund af Leverandørens konkrete løsningsdesign. Prototypen skal leve op til de specifikationer, som Leverandørens tilbud indeholder. Prototypen skal desuden opfylde de i Bilag 1 fastsatte mindstekrav. Prototypen skal endvidere opfylde Offentlig Parts ønsker som fastsat i Bilag 1, medmindre Leverandøren i sit tilbud har angivet, at disse ikke opfyldes. Leverandøren skal i relation til testen samarbejde med Offentlig Part, som forpligter sig til at deltage i en sådan test. Leverandøren vil skulle indtænke patientinddragelse og inddragelse af besøgende og ansatte i testen, i det omfang den udviklede løsning vurderes at berøre patienter, besøgende og ansatte i testområdet. Fase 2 afsluttes efter test af prototypen, som nærmere beskrevet i afsnit 7, og når Leverandøren har afleveret den endelige logbog og slutrapport for fase 2. Heri indgår bl.a. forretningsplan og vurdering af det kommercielle potentiale, jf. afsnit 6 nedenfor. Fase 2 har en varighed af max 24 måneder, beregnet fra Offentlig Parts meddelelse til Leverandøren om, at denne er udvalgt til at fortsætte i fase 2.

Bilag 1 11 4. BESKRIVELSE AF DE AKTUELLE FORHOLD Den eksisterende sygehusstruktur gennemgår i disse år en omfattende modernisering finansieret af Kvalitetsfonden såvel som regionerne. Over de kommende år investeres der samlet mere end 40 mia. kr. i nyt sygehusbyggeri og modernisering af eksisterende hospitalsmasse. Der er en betydelig variation i projekterne, idet nogle er ombygninger/tilbygning, som skal integreres i den eksisterende bygningsmasse, mens andre er nybyggerier på en bar mark. Variationerne kræver lokalt tilpassede løsninger, der ikke kan imødekommes via standardiseret modulbyggeri. 8 Bygningsmassen vil dermed fremadrettet bestå af en blanding af enestuer og flersengsstuer. Der bygges planmæssigt et større antal nye enestuer som del af det planlagte nybyggeri. Sygehusvæsenet er kendetegnet ved en høj gennemstrømning af patienter, som kan udgøre en hygiejnemæssig udfordring. Den gennemsnitlige indlæggelsestid var i 2012 3,7 dage, hvilket er et fald på 0,7 dage siden 2008. 7,1 pct. af patienterne blev inden for 30 dage akut genindlagt. 9 Dette øger patientflowet på stuerne, hvilket øger risikoen for smittespredning. De langtidsindlagte vil alt andet lige være mere i farezonen, da de typisk er svagere. Der foretages halvårligt landsprævalensundersøgelser (stikprøver), som belyser udfordringen med infektioner på sygehusene. Resultaterne af undersøgelserne kan findes her: http://www.ssi.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/overvaagning/praevalensundersogelser/ Data%20fra%20Praevalensundersogelser.aspx 8 http://www.godtsygehusbyggeri.dk/ 9 http://www.sum.dk/~/media/filer%20-%20publikationer_i_pdf/2013/oeget-fokus/oeget-fokus-paa-gode-resultater-paasygehusene-maj-2013.ashx

Bilag 1 12 5. FUNKTIONSKRAV Det prækommercielle indkøb omfatter udviklingen af en prototype/en begrænset prøveserie af et nyt produkt/en ny løsning. Udviklingen af de innovative løsninger sker alene frem til et stadie, før løsningerne kommercialiseres ved serieproduktion og markedsføring. Nedenstående funktionskrav udgør mindstekrav og ønsker til den udviklede prototype/løsning. Mindstekravene og ønskerne tager udgangspunkt i de seks spor, som fremgår af afsnit 2.4. 5.1 Mindstekrav Generelle egenskaber Løsningen skal reducere smittespredningen på sengestuer og tilhørende baderum i hospitaler. Løsningen skal således føre til en forbedring af patientsikkerheden ved at reducere smittespredningen. Løsningen skal indeholde et konkret fysisk produkt, som der udvikles en prototype af og som kan testes, men kan samtidig indeholde andre elementer/tiltag, jf. afsnit 2.4. Teknologi og kemikalier Løsninger, der omfatter introduktion af nye kemikalier, eller nye anvendelsesformer for allerede kendte kemikalier, skal kunne godkendes af Statens Seruminstitut til den foreslåede brug. Leverandøren skal således kunne sandsynliggøre en sådan godkendelse i løbet af udviklingsprocessen/kontraktperioden. Strukturelle rammer Løsningen skal være målrettet enestuer med tilhørende baderum. Love, regler og procedurer Løsningen må ikke være i strid med gældende lovgivning, sikkerhedsregler eller overenskomster på området. Det gælder også, såfremt løsningen indebærer etablering af nye procedurer eller regler. Indebærer løsningen introduktion af nye regler og/eller procedurer, herunder arbejdsgange, må disse således ikke være i strid med gældende lovgivning, sikkerhedsregler eller overenskomster på området. Viden Løsninger, der er rettet mod udbredelse af viden skal være nyskabende ift. valg af medie og/eller formidlingsteknik. Således skal overførslen af viden ske på en måde, der rummer elementer, der ikke tidligere har været i brug på området. Åben protokol/integration En eventuel it-understøttelse af løsningen skal have form af åben protokol, således at der kan ske integration med eksisterende IT og sporbarhedsløsninger. Sikkerhed Løsningen må ikke kompromittere sikkerheden for patienter, besøgende og ansatte på sygehusene.

Bilag 1 13 5.2 Ønsker Generelle egenskaber Det er et ønske, at løsningen ikke påvirker brugertilfredsheden hos patienter og pårørende negativt og at løsningen så vidt muligt har en positiv påvirkning. Det er et ønske, at løsningen kan indgå i eksisterende sengestuer og tilhørende baderum uden væsentlige ændringer i rummenes design og æstetiske linje. Det er et ønske, at løsningen retter sig mod flere af de i afsnit 2 angivne spor. Omkostningsniveau Der ønskes en løsning, som skaber den størst mulige reduktion af smittespredningen i forhold til omkostningerne forbundet med løsningens indførelse, drift og vedligeholdelse. Jf. bilag 4, afsnit 6 foretages en mere konkret beregning af totaløkonomien ved overgangen til fase 2. Målgruppe Løsningen skal jf. ovenfor reducere smittespredning til patienterne. Da en andel af smittespredningen skyldes besøgende som risikofaktor, ønskes en løsning, som indtænker, at der kommer besøgende på hospitaler. Det ønskes videre, at løsningen kan bidrage til at reducere smittespredning- og risiko for personale og/eller besøgende. Teknologi og materialer Ved teknologiske løsninger ønskes den størst mulige grad af automatik, så man får så få kontaktpunkter som muligt. Der ønskes den højest mulige kapacitet og den lavest mulige responstid for teknologibaserede løsninger. Det er et ønske, at løsningen i sit materialevalg tager hensyn til bæredygtighed, herunder indtænker et livscyklusprincip og høj genanvendelighed. Adfærd Det er et ønske, at løsninger der sigter mod at påvirke adfærd, er nemt tilgængelige for målgruppen for adfærdsændringen (patienter, personale og/eller pårørende), således at smittevejen afbrydes så tidligt som muligt. Det er et ønske, at løsninger med fokus på adfærdsændringer er meningsskabende og intuitive at anvende rigtigt, så der opnås en vedvarende adfærdspåvirkning. Der ønskes løsninger, som via individuelle incitamenter bekæmper magelighed hos den enkelte og dermed understøtter et stærkere fokus på vigtigheden af at forhindre smittespredning. Tilpasningsdygtighed i forhold til strukturelle rammer og indretning Der ønskes en fleksibel løsning, som kan tilpasses brug i flersengsstuer. Det ønskes, at løsningen kan anvendes/bygges ind i en eksisterende byggemasse, såvel som i nye sygehusbyggerier.

Bilag 1 14 Indebærer løsningen væsentlige ændringer af sædvanlige rammer og/eller indretning af sengestuer og baderum, bør Leverandøren i sit løsningsforslag redegøre for omfanget af de nødvendige ændringer i hhv. en eksisterende bygningsmasse og i et nybyggeri. Redegørelsen kan bestå af en modelberegning ud fra klart definerede forudsætninger og behøver således ikke at omfatte konkrete bygninger og projekter. Det ønskes, at løsninger med fokus på indretning omfatter rengøringsvenlige overflader og andre tiltag, som kan lette rengøringen af sengestuer og tilhørende baderum. Der ønskes således anvendt nye materialer, som kan lette rengøringen. Det ønskes endvidere, at løsningen kan fungere hensigtsmæssigt sammen med eventuelt brug af værnemidler. Regler og procedurer Ved indførelse af nye regler/eller procedurer, herunder arbejdsgange, ønskes den højest mulige grad af enkelthed. Implementering, Offentlig Parts medvirken og etik Der ønskes en løsning, som er mindst muligt indgribende i forhold til dagligdagen på hospitalet for patienter, personale og besøgende, herunder med færrest mulige gener. Offentlig Part ønsker som udgangspunkt løsninger, som ikke indebærer etiske udfordringer, eller hvor der er fundet en hensigtsmæssig håndtering heraf. Indebærer løsningen fx sporing af adfærd eller regulering af adfærd gennem incitamenter eller sanktioner m.m., skal Leverandøren redegøre for de etiske overvejelser i forbindelse hermed. Det ønskes, at løsninger der sigter mod at påvirke adfærd, er diskrete og dermed ikke udstiller målgruppen for adfærdsændringen. Der henvises til bilag 2, tekstboks 8, hvori Leverandøren skal redegøre for sin analyse heraf.

Bilag 1 15 6. DOKUMENTATIONSKRAV Leverandøren vil i forbindelse med udvikling af løsningerne være forpligtet til at tilvejebringe dokumentation for udviklingsprocessen og de opnåede resultater. Dokumentationskravene er nedenfor beskrevet i form af krav til logbog og slutrapport (i fase 1 og 2) samt for fase 2 i form af krav til drifts- og vedligeholdelsesmanual. Al dokumentation skal være skrevet på dansk. 6.1 Logbog Leverandøren er i forbindelse med fase 1 og fase 2 forpligtet til at føre en logbog, der løbende beskriver udviklingsprojektets fremdrift og status over udviklingsprocessen og det gennemførte arbejde. Der føres én separat logbog pr. fase. Leverandøren skal umiddelbart efter kontraktindgåelsen udarbejde en konkret procedure for indsamling og registrering af information til logbogen, således at nedenstående formål og specifikke krav efterleves. Formålet med logbogen er at skabe en forståelse af det gennemførte arbejde, og i hvilket omfang arbejdet har levet op til de formulerede målsætninger og krav. Det er desuden formålet med logbogen at sikre et fyldestgørende informationsgrundlag i forbindelse med et eventuelt udbud, jf. Kontraktens punkt 10. Derudover fungerer logbogen som dokumentation for det gennemførte arbejde i forbindelse med fakturering mv., og logbogen danner grundlag for drøftelser på styregruppemøderne, jf. Bilag 3. Den endelige logbog skal afleveres til Offentlig Part senest 14 dage efter afslutning af den enkelte fase. Logbogen skal besvare følgende spørgsmål/overskrifter: Data om Leverandøren (adresse, kontaktinformation, periode, projekttitel). Formål med udviklingsprocessen. Hvilke resultater er opnået i forhold til formålet og de funktionsbaserede krav opgjort i følgende effektmål: Løbende 1) Kvartalsvis status i forhold til, om projektet udvikler sig i henhold projektplanen. 2) Herunder om der er særlige udfordringer i forhold til at levere som aftalt i henhold til Løsningsbeskrivelsen. 3) Leverandøren er i øvrigt forpligtet til proaktivt at meddele styregruppen, såfremt der er væsentlige problemer i forhold til projektets fremdrift. Efter fase 1 Forventet reduktion af hospitalserhvervede infektioner i pct. set i forhold til tilgængelige data for aktuelt niveau. Efter fase 2 Reduktion af smitte opgjort i pct. målt på udvalgte smitteveje på sengestuer og tilhørende baderum ved kontrollerede forsøg på mockups mv. Beregnet samlet potentiale for reduktion af mængden af sundhedssektorerhvervede infektioner ved løsningens indførelse på tværs af de deltagende regioner.

Bilag 1 16 Hvilke test er gennemført og hvordan? Beskrivelse af eventuelle ændringer i forhold til den oprindelige plan i tilbud og udbudsmateriale samt årsager til disse ændringer. Beskrivelse af valg og prioriteringer i udviklingsprocessen. Beskrivelse af den konkret udviklede løsnings bestanddele og konkrete funktionsmåde. 6.2 Slutrapport Efter fase 1: Leverandøren skal ved afslutningen af fase 1 udarbejde en slutrapport som indeholder en redegørelse for det konkrete løsningsdesign, løsningens tekniske beskaffenhed, samt det kommercielle potentiale for løsningen. Rapporten skal ligeledes forholde sig til de udfordringer, tekniske såvel som kommercielle, som er identificeret i løbet af fase 1. Konkret skal rapporten som minimum indeholde følgende: Konkrete tegninger En redegørelse for materialevalg En systematisk og detaljeret angivelse af de konkrete funktionaliteter, herunder Anvendt teknologi Den mulige fysiske placering Overvejelser om integration i eksisterende og/eller ny bygningsmasse Hvordan påvirker resultaterne følgende faktorer: Muligheden for at udvikle en prototype Muligheden for at gennemføre relevante tests i den følgende fase. Efter fase 2: Leverandøren skal ved afslutningen af fase 2 udarbejde en slutrapport som indeholder en redegørelse for den konkrete udviklede løsning, herunder den tekniske beskaffenhed, samt en forretningsplan og en vurdering af det kommercielle potentiale for løsningen. Slutrapporten skal som minimum indeholde følgende: Konkrete tegninger En redegørelse for endeligt materialevalg En systematisk og detaljeret angivelse af de konkrete funktionaliteter, herunder Anvendt teknologi Den mulige fysiske placering Overvejelser om integration i eksisterende og/eller ny bygningsmasse Hvordan påvirker resultaterne muligheden for at udnytte løsningen kommercielt? Hvilke forventninger har Leverandøren til udnyttelse af det kommercielle potentiale? En endelig totaløkonomisk beregning for løsningen. Slutrapporten skal afleveres senest 14 dage efter afslutning af hver fase. 6.3 Drifts- og vedligeholdelsesmanual Leverandøren skal ved afslutning af fase 2 udarbejde en egentlig drifts- og vedligeholdelsesmanual, som angiver både almindelige og mere tekniske krav til drift og vedligeholdelse af løsningen.

Bilag 1 17 Heri indgår tegninger samt omfang og frekvens af aktiviteter forbundet med drift og vedligeholdelse, særlige forholdsregler i forbindelse med drift og vedligeholdelse, anvendte metoder og evt. arbejdsgange, evt. kompetencekrav. Leverandøren skal desuden udarbejde et konkret og detaljeret budget for drift og vedligeholdelse i en periode, som afspejler løsningens estimerede levetid.

Bilag 1 18 7. TEST AF LØSNINGER Den udviklede løsning vil i fase 2 skulle testes hos regionerne. Regionerne har ikke på forhånd fastlagt et teststed, da dette kan afhænge af den konkret foreslåede løsning. Tilsvarende vil antallet af teststeder også afhænge af de konkrete forslag til løsninger, herunder variationen i disse. Der kan være løsningsforslag, som forud for en afprøvning vil skulle afprøves i et dertil indrettet testlokale, laboratorium eller lignende. Regionerne vil i givet fald stille testlokale til rådighed. Tilsvarende kan der være løsningsforslag, som muliggør en afprøvning på ét eller flere sygehuse. Videre vil antallet af teststeder også afhænge af de konkrete forslag til løsninger, herunder variationen i disse. Leverandøren skal i sit evt. tilbud på fase 2 præcist og detaljeret beskrive, hvilke test der vil være hensigtsmæssige, herunder hvilke præcise testkrav løsningen vil skulle bestå. Leverandøren skal desuden i forbindelse med afgivelse af tilbud på fase 2 beskrive sine ønsker til et givent testareal. Såfremt det er muligt, skal der skelnes mellem henholdsvis forudsætninger og ønsker til et egnet teststed. Ved forudsætninger forstås forhold, som anses som absolut nødvendige og derved uomgængelige for gennemførelse af en fyldestgørende test. Ønsker forstås modsætningsvis som forhold, som det anses ønskværdigt, såfremt de er opfyldt i forbindelse med test. Herunder skal Leverandøren angive, om evt. forudsætninger skal forstås som en begrænsende faktor, således at løsningen kun vil kunne fungere under de givne forudsætningers tilstedeværelse, samt hvad dette vurderes at indebære i forhold til løsningens mulighed for udbredelse til andre kontekster. Det er et krav i forbindelse med test, at et evt. testområde på regionernes faciliteter genoprettes til sin normale tilstand efter afprøvning, såfremt regionerne anmoder om dette. Dette sker for Leverandørens regning. 7.1 Projektplan med beskrivelse af test Såfremt Leverandøren ønsker at fortsætte til fase 2, er det et krav, at denne som afslutning på fase 1 udarbejder en konkret projektplan for fase 2, som beskriver, hvordan løsningen vil blive testet, herunder hvilke forventninger der er til Offentlig Parts deltagelse i testen. Se nærmere i bilag 5 om overgangen til fase 2. Der er som udgangspunkt afsat i alt 24 måneder til fase 2, hvori testperioden indgår. Selve testen har ikke nødvendigvis en udstrækning af 24 måneder, da der først skal udvikles en prototype. Leverandøren vil i sin projektplan for fase 2 skulle beskrive den konkrete tidsramme samt andre forhold, som med afsæt i den konkret foreslåede løsning vurderes at være relevante, fx adgangsforhold, antal teststeder, sikkerhedsforanstaltninger mv. Leverandøren skal i forhold til test stå for gennemførelse af den nødvendige kompetenceudvikling af Offentlig Parts medarbejdere, såfremt dette er en nødvendighed i forhold til at medvirke til testens gennemførelse.